L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 73 Bilag 1
Offentligt

NOTAT

23. oktober 2018

18/03796-1

juj-dep

Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om erhvervsfrem-

1. Indledning

Med forslaget til ny lov om erhvervsfremme reduceres antallet af politisk

ansvarlige niveauer fra tre til to: ét decentralt niveau med en stærk kom-

munal forankring og et statsligt niveau. Som konsekvens heraf afskæres

regionerne fra egen erhvervsfremmeindsats, herunder turisme. Der etable-

res en Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, der skal sikre en sammen-

hængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats på tværs af

landet. Bestyrelsen skal bl.a. udarbejde en strategi for den decentrale er-

hvervsfremmeindsats, indstille om strukturfondsmidler og nationale er-

hvervsfremmemidler samt indstille erhvervs- og teknologiområder, inden

for hvilke ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovati-

onsnetværk. De kommunale væksthuse omdannes til erhvervshuse, der

skal være stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompeten-

cer om virksomhedsdrift og udvikling, og som er nemt tilgængelige for

alle virksomheder i hele landet. Ligeledes etableres én digital indgang og

platform for det samlede erhvervsfremmesystem.

Forslaget er sendt i høring den 2. juli 2018 med høringsfrist d. 13. august

2018 til i alt 114 myndigheder, organisationer m.v.

Der er i alt modtaget 86 høringssvar med bemærkninger og 9 uden be-

mærkninger. Der er modtaget høringssvar fra 54 af de 114 hørte myndig-

heder, organisationer m.v. Heraf har 45 haft bemærkninger til udkastet til

lovforslaget. Der er modtaget yderligere 41 høringssvar i den offentlige

høring.

Høringens væsentligste bemærkninger til de enkelte emner i lovudkastet

gennemgås og kommenteres nedenfor. En række høringssvar har givet

anledning til bemærkninger, der ikke direkte relaterer sig til lovforslaget,

men til selve reformen af erhvervsfremmesystemet. I høringssvaret be-

handles fortrinsvis bemærkninger til selve lovforslaget.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

2/56

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet set, at forslaget til forenkling af erhvervs-

fremmesystemet modtages positivt af en lang række erhvervsorganisatio-

ner, herunder DI, Dansk Erhverv, Landbrug & Fødevarer, SMVdanmark,

Medicoindustrien, Finans Danmark og HORESTA. Arbejdsmarkedets

parter, herunder LO, FTF, Arbejdsgiverne, Akademikerne og Lederne

bakker ligeledes op om forenklingen af erhvervsfremmesystemet.

Kommunernes Landsforening (KL) hæfter sig ved den enighed, der er

mellem KL og regeringen, og at lovforslaget skal bygge videre på den

fælles forståelse om en styrket og forenklet erhvervsfremmeindsats mel-

lem regeringen og KL af 23. maj 2018.

Kommunekontaktrådene, bakker generelt op om forslaget, men havde

gerne påtaget sig endnu større ansvar for den decentrale erhvervsfremme-

indsats. Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune, Business Lolland-

Falster og KKR Nordjylland fremfører, at prioriteringen af erhvervs-

fremmeindsatsen er forskellig fra kommune til kommune, og at det er

vigtigt, at de kommuner, der kan og vil, fortsat har mulighed for at opgra-

dere og investere i den lokale indsats.

Regionerne, herunder Danske Regioner og de regionale vækstfora, er kri-

tiske over for reformen af erhvervsfremmesystemet.

Arbejdsgiverne har tre ønsker til det nye erhvervsfremmesystem: 1) flere

nationale og tværgående erhvervsfremmetilbud, 2) den lokale erhvervs-

fremmeindsats skal fokusere indsatsen på alle virksomheder i kommunen,

og 3) erhvervsfremmetilbuddene skal ikke følge administrative grænser,

men vælges af virksomhederne i kraft af kompetencer og relevans.

Dansk Iværksætterforening (DIF) og ase lægger vægt på, at det nye er-

hvervsfremmesystem er efterspørgselsdrevet og foreslår, at dette ud-

gangspunkt synliggøres i lovforslaget.

Dansk Erhvervsfremme og Frederiksberg Erhverv mener, at lovforslaget

vil medføre en mindre kontaktflade til virksomhederne og dermed virke

mod hensigten af erhvervsfremmereformen.

Danske Universiteter, TEKNAT Dekankollegiet, DTU og Danske Er-

hvervsskoler og -Gymnasier (Lederne), er bekymrede for, at reformen

indebærer en svækkelse af deres indflydelse på den decentrale erhvervs-

fremmeindsats.

GTS tilslutter sig bestræbelserne for en forenkling af den offentlige er-

hvervsfremme, som reducerer kompleksiteten og barriererne for, at virk-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

3/56

somheder får udbytte af indsatsen. GTS advarer mod, at vigtige bindeled

mellem erhvervsfremmesystemet og innovationsfremmesystemet skæres

væk i den nye struktur.

Danske Professionshøjskoler opfordrer til fortsat stærk regional foran-

kring og koordinering og anbefaler, at erhvervshuse og Erhvervsfremme-

bestyrelsen har fokus på de praksisrettede og anvendelsesorienterede

forsknings- og uddannelsesaktiviteter, og at udnyttelse af de lokale mu-

ligheder også fremover vejer tungt i det nye erhvervsfremmesystem.

Dansk Kyst- og Naturturisme og IDA ser positivt på intentionerne om at

skabe en enkel tilgang for virksomhederne til de offentlige erhvervs-

fremmemidler.

Meet Denmark gør opmærksom på, at erhvervsturisme også har betyd-

ning for innovation og vækst i erhvervslivet.

Landsforeningen Danmark på Vippen finder, at forslag til lov om er-

hvervsfremme er en uheldig centralisering, der ikke gavner virksomhe-

derne, men tværtimod vil få negative konsekvenser for virksomhedernes

udviklingsmuligheder.

Kommentar

Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 24. maj 2018 en politisk afta-

le om forenkling af erhvervsfremmesystemet, der følger op på Forenk-

lingsudvalgets rapport (apr. 2018), samt den fælles forståelse mellem

regeringen og KL om en styrket og forenklet erhvervsfremmeindsats, som

efterfølgende blev udmøntet i økonomiaftalen med kommunerne. Virk-

somheder skal møde et offentligt erhvervsfremmesystem, der imødekom-

mer de udfordringer og behov, som erhvervslivet har, og som kan tilpasse

sig til den virkelighed, virksomhederne møder. Med den politiske aftale

om forenkling af erhvervsfremmesystemet, bliver systemet nemmere og

mere overskueligt at anvende for iværksættere og virksomheder, samtidig

med at der er fokus på kvalitet og effektivitet. Høringen viser, at der gene-

relt er opbakning til forenklingen af erhvervsfremmesystemet.

Aftalen medfører en ny hovedlov om erhvervsfremme. Aftalen indebærer,

at kommunerne fortsat vil være det lokale omdrejningspunkt for virksom-

hederne og have en større rolle i erhvervsfremmesystemet end i dag, så

virksomheder og kommuner kan udvikle en stærk lokal erhvervsfremme-

indsats i den enkelte kommune og på tværs af kommuner, idet der etable-

res nye erhvervshuse, som forankres i kommunerne i fællesskab. Etable-

ringen af erhvervshuse skal også ses i lyset af, at mere specialiseret er-

hvervsservice kræver stærke faglige miljøer og en kritisk masse af virk-

somheder.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

4/56

En klar arbejdsdeling uden overlappende indsatser og med digitale løs-

ninger vil gøre det nemmere for virksomhederne at anvende ydelserne og

få kompetent vejledning, samtidig med at færre offentlige midler forventes

anvendt til administration af erhvervsfremmesystemet.

Forenklingen af erhvervsfremmesystemet sætter i henhold til aftalen ind

på særligt 4 hovedområder for at skabe en mere fokuseret og fremtidssik-

ret erhvervsfremmeindsats:

1. Bedre kvalitet og tilgængelighed i erhvervsservicen. Der oprettes

tværkommunale erhvervshuse og etableres en digital erhvervs-

fremmeplatform.

2. En sammenhængende decentral erhvervsfremme. Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse overtager ansvaret fra de regionale

vækstfora, og klyngeindsatsen konsolideres.

3. Forenkling af den statslige erhvervsfremme. Indsatsen for viden-

baseret iværksætteri styrkes med ophæng i Vækstfonden og Inno-

vationsfonden, og der skabes én indgang for låne- og egenkapital-

formidling og én for tilskudspuljer til innovation, udvikling og

demonstration.

4. Stærkere destinationer og bedre sammenhæng i turismefremme-

indsatsen. Den kommunale indsats konsolideres i destinationssel-

skaber, og der øremærkes turismeprojektmidler under Erhvervs-

fremmebestyrelsen. Der skabes bedre sammenhæng i indsatserne

mellem de større offentlige turismeaktører.

I det efterfølgende kommenteres de mere specifikke bemærkninger, der er

rejst i høringssvarene.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

5/56

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i føl-

gende overordnede emner:

3.1. Lovens formål

3.2. Inddragelse i erhvervsfremmesystemet

3.3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses opgaver

3.4. Erhvervsfremmebestyrelsens sammensætning og evt. udvalg

3.5. Strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats

3.6. Forholdet til regionale udviklingsstrategier

3.7. Fordeling af midler

3.8.

EU’s strukturfonde

3.9. Kvalificeret arbejdskraft

3.10. Klynger

3.11. Grænseoverskridende samarbejder

3.12. Digital erhvervsfremme

3.13. Erhvervshusenes bestyrelser

3.14. Erhvervshusenes organisering og økonomiske rammer

3.15. Arbejdsdeling mellem erhvervshusene og kommuner enkeltvis

3.16. Erhvervshusenes rolle og fair og lige konkurrence

3.17. Kommuner

3.18 Regioner

3.19. Sundhedsinnovation

3.20 Overgangsbestemmelser

3.21 Ændringer i anden lovgivning

3.22 Akkreditering og metrologi

3.1. Lovens formål

DI hilser velkommen, at det af lovforslaget fremgår, at erhvervsfremme-

systemet har til formål at øge virksomhedernes produktivitet. DI savner

udsyn og understreger, at et internationalt perspektiv er nøglen, hvis dan-

ske virksomheder for alvor skal vinde. DI foreslår derfor en ændring i

formålsparagraffen § 1, nr. 1, så der skabes rum for udsyn: ”at forbedre

rammevilkårene for at starte, udvikle og drive virksomhed i

og ud fra

Danmark med fokus på virksomhedernes behov”.

Landbrug & Fødevarer foreslår, at formålsbeskrivelsen tilføjes et punkt

om at ”fremme samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder”.

Landbrug & Fødevarer, ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber)

og Dansk Universiteter anfører, at videninstitutionerne spiller en væsent-

lig rolle i erhvervsfremmeindsatsen og innovationsudviklingen, herunder i

relation til udbredelse af nye teknologier. ATV (Akademiet for de Tekni-

ske Videnskaber) noterer sig med tilfredshed, at nye teknologier er skre-

vet ind i selve formålsparagraffen.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

6/56

Danske Regioner anfører, at et af lovens formål bør være

”at fremme en

sammenhængende indsats for regional udvikling i hele Danmark, herun-

der i forhold til kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø”.

Danske

Regioner, Region Syddanmark og Region Midtjylland foreslår, at lovens

navn ændres til ”Lov om erhvervsfremme og regional udvikling”.

Region Syddanmark

foreslår, at formålsparagraffen ændres til ”Formålet

med denne lov er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem en

sammenhængende erhvervsfremmeindsats på tværs af hele Danmark, og

at styrke en sammenhængende regional udvikling (…)”.

Erhverv Væksthimmerland er enig i formålet med loven, men mener ikke,

at loven sikrer, at virksomhederne lokalt fremover kan forventes at blive

hørt.

Kommentar

Lovens hovedformål er at styrke udviklingen i dansk erhvervsliv gennem

en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats. Regionernes op-

gaver i relation til regional udvikling er hjemlet i anden lovgivning. Lo-

vens titel er derfor lov om erhvervsfremme, hvilket også afspejler den nye

arbejdsdeling i erhvervsfremmeindsatsen, som følger af den politiske afta-

le af 24. maj 2018 mellem regeringen og Dansk Folkeparti. Lov om er-

hvervsfremme giver dog hjemmel til, at regionerne kan udarbejde en re-

gional udviklingsstrategi.

Lovens formålsbestemmelse omfatter en bred beskrivelse af forskellige

formål, som styrker udviklingen i dansk erhvervsliv.

Hensigten med lovforslagets § 1 er at styrke danske virksomheders kon-

kurrenceevne, hvorfor udsyn til resten af verden er inden for formålsbe-

stemmelsen. § 1, nr. 1 ændres, så den er i overensstemmelse med ønsket

om at fremme danske virksomheders internationale perspektiv.

Samarbejde mellem videninstitutioner og virksomheder anses for at være

en vigtig del af erhvervsfremme. Dette hensyn er derfor præciseret i for-

målsbestemmelsens § 1, nr. 10.

Med loven styrkes den lokale forankring i erhvervsfremmesystemet. I

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil der være en stærk kommunal

repræsentation samt stærk repræsentation fra erhvervslivet, der skal sik-

re, at erhvervsfremmeindsatserne matcher virksomheders behov. Kom-

munerne vil være den lokale indgang til erhvervsfremmesystemet for

mange virksomheder med mulighed for erhvervsråd og erhvervscentre til

at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder 1:1-vejledning, der kan

hjælpe virksomhederne videre.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

7/56

3.2. Inddragelse i erhvervsfremmesystemet

Regionerne, herunder Danske Regioner og regionale vækstfora, er kriti-

ske over for, at regionerne fremover ikke skal beskæftige sig med er-

hvervsfremme, herunder turisme. Der er bekymring for, at det vil medføre

en centralisering af indsatsen.

Dansk Iværksætterforening, ase og ASNETBoard udtrykker tilfredshed

med, at det fastslås, at der skal samarbejdes med private aktører om er-

hvervsfremmeindsatsen.

HORESTA beklager, at antallet af erhvervsrepræsentanter generelt bliver

færre i den nye struktur i forhold til det nuværende system. HORESTA

finder desuden, at der er et stort behov for koordinering af 98 kommuners

selvstændige erhvervs- og turismetiltag, som rækker ud over strategier og

initiativer fra Erhvervsfremmebestyrelsen og Det Nationale Turismefo-

rum. HORESTA anfører, at det aktuelle lovforslag ikke giver klare svar

på, hvordan sammenhængen mellem nationale og lokale strategier og

indsatser sikres. HORESTA opfordrer derfor til, at der nedsættes en ar-

bejdsgruppe med inddragelse af relevante parter til hurtigst muligt at

komme med forslag, der forpligter stat, kommuner og andre relevante

aktører til at koordinere, samarbejde og arbejde på tværs af kommunale

og regionale grænser.

FTF ser positivt på et nyt forenklet erhvervsfremmesystem, men peger

samtidig på behovet for at sikre det nødvendige samarbejde og koordina-

tion med lokale og nationale aktører. Arbejdstagernes repræsentanter bør

komme fra den hovedorganisation, som repræsenterer det bredest mulige

udsnit af danske lønmodtagere, og samfundsmæssige behov bør kunne

adresseres i erhvervsfremmesystemet.

TEKNAT Dekankollegiet er bekymrede over, at man med øjeblikkelig

virkning fjerner store dele af det erhvervsfremmeøkosystem, de som akti-

ve partnere opererer i, herunder at man efter deres opfattelse stort set fjer-

ner viden- og uddannelsesinstitutionerne i den fremtidige erhvervsfrem-

meindsats. TEKNAT er også bekymret over, at lovforslaget fjerner regio-

nerne som centrale aktører på erhvervsfremmeområdet, idet den nye

struktur vurderes at være et langt mere kompliceret system med national

samling af midler kombineret med erhvervshuse, faglige klynger og

kommuner.

DTU opfordrer til, at universiteternes repræsentation i erhvervsfremmesy-

stemet styrkes og udtrykker bekymring for, at den påtænkte centralisering

vil hæmme dialogen mellem videninstitutioner, interesseorganisationer,

regionale innovationsmiljøer og virksomheder.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

8/56

Danske Universiteter anfører, at universiteterne har en lang tradition for at

samarbejde med private virksomheder og hvert år indgår hundredvis af

samarbejdsaftaler om viden og teknologi til gavn for den enkelte virk-

somhed. Danske Universiteter finder på flere områder, at forslaget til ny

lov om erhvervsfremme indebærer en svækkelse af universiteternes delta-

gelse i erhvervsfremmesystemet.

Business Region Esbjerg er bekymret for, at forslaget ikke lægger op til et

efterspørgselsdrevet erhvervsfremmesystem, blandt andet på grund af

omfanget af erhvervslivets repræsentation i de forskellige bestyrelser for

hhv. erhvervshusene og Erhvervsfremmebestyrelsen. Der udtrykkes be-

kymring for, at kommunerne og det lokale erhvervsliv får markant mindre

indflydelse.

Kommentar

Med den politiske aftale af 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfrem-

mesystemet og lovforslag til lov om erhvervsfremme reduceres antallet af

administrative niveauer fra tre til to. Erhvervsfremmesystemet skal være

mere efterspørgselsdrevet. Derfor en stærk repræsentation af erhvervsli-

vet i bestyrelserne. Desuden er det et væsentligt hensyn, at bestyrelserne

bliver operationelle enheder.

Den nye organisering med klar arbejdsdeling og sammenhæng på tværs

af landet fører til en reduktion af antallet af medlemmer i de styrende

organer, også fra videninstitutioner.

Det er en af hensigterne med den politiske aftale, at erhvervsfremmesy-

stemet skal være mere efterspørgselsdrevet. Samtidig er der opretholdt en

inddragelse af relevante interessenter, som i det nuværende system. Dog

er kommunerne tildelt en stærkere rolle, idet regionerne får en mindre

rolle. Sammensætningen afspejler således behovet for en tilpas bred re-

præsentation af væsentlige interessenter samtidig med, at bestyrelserne

ikke bliver for store til at være operationelle.

I dag er videninstitutioner ikke repræsenteret i Danmarks Vækstråd, mens

videninstitutioner er repræsenteret med tre pladser i de regionale vækst-

fora. I Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse er repræsentationen fra hhv.

kommunerne og virksomhederne prioriteret højt, for at sikre et stort fokus

på erhvervslivets efterspørgsel og lokale behov. Videninstitutioner vil

være repræsenteret med et medlem i Danmarks Erhvervsfremmebestyrel-

se.

Det er hensigten, at der med konsolideringen af de 15-25 destinationssel-

skaber vil ske en professionalisering af turismefremmeindsatsen, så der

ikke sker overlappende indsatser. Destinationsselskaberne vil skulle sikre

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

9/56

den lokale sammenhængskraft og have det overordnede ansvar for den

lokale destinationsudvikling og samtidig være den operatør, der vareta-

ger den lokale turismefremmeindsats i de deltagende kommuner. Destina-

tionsselskaberne vil som udgangspunkt være tværkommunale, og således

medføre, at turismefremmeindsatsen bliver sammenhængende over kom-

munegrænserne.

Samtidig bliver det Nationale Turismeforums koordinerende rolle styrket

med lov om ændring af lov til dansk turisme, både i forhold til formålet i

loven, hvor der indskrives, at ”Det

Nationale Turismeforum skal aktivt

arbejde for, at der er sammenhæng i den offentlige turismefremmeindsats,

og at der ikke etableres overlappende

turismefremmeindsatser”

og i for-

hold til sammensætningen, hvor bl.a. også den kommunale repræsentati-

on bliver styrket ved indstilling fra KL.

Derudover er der både i lov om ændring af lov om dansk turisme og i

indeværende lov indskrevet, at Det Nationale Turismeforum skal bidrage

til Erhvervsfremmebestyrelsens strategi. Samtidig skal der igangsættes et

arbejde om, hvordan koordinationen af den internationale markedsføring

af Danmark som turistmål mellem VisitDenmark og destinationsselska-

berne kan styrkes, så der opnås størst mulig effekt af de offentlige midler.

Det vurderes dermed, at der ikke er behov for at nedsætte en arbejds-

gruppe, der skal sikre samarbejde og koordination på tværs af kommuna-

le, regionale og statslige grænser, idet der allerede er igangsat en række

tiltag, der sikrer koordination og samarbejde på tværs.

Derudover vil der ske en inddragelse af lokale aktører i forbindelse med

udarbejdelsen af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats,

der har fokus på lokale styrker og udfordringer. Bestyrelserne i de tvær-

kommunale erhvervshuse vil skulle bidrage til formuleringen af de regio-

nale kapitler. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats koor-

dineres med relevante statslige strategier.

Samlet set skabes der med loven sammenhæng mellem de nationale stra-

tegier og den decentrale erhvervsfremme- og turismefremmeindsats, her-

under på turismeområdet en styrkelse af Det Nationale Turismeforum

som det forum, der koordinerer den offentlige indsats på tværs af stat og

kommuner.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke fører

til ændringer i lovforslaget.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

10/56

3.3. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses opgaver

DI og HORESTA anbefaler, at opgave- og ansvarsfordelingen mellem

Det Nationale Turismeforum og Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

præciseres. DI ønsker, at det Nationale Turismeforum skal bidrage til

Erhvervsfremmebestyrelsens strategi.

Dansk Erhverv og Lederne finder, at Erhvervsfremmebestyrelsen kompe-

tent og effektivt vil kunne løfte og varetage koordinationsopgaven mellem

den kommunale og nationale erhvervs- og vækstpolitik med henblik på at

skabe vækst og erhvervsudvikling i hele Danmark.

Region Midtjylland finder, at lovforslaget formindsker den demokratiske

indflydelse på og kontrol med erhvervsfremme i Danmark. Samtidig ser

regionen med bekymring på, at Erhvervsfremmebestyrelsen skal være

bevilgende myndighed, der kan bevilge midler efter ansøgning, men også

til udvalgte aktører eller projekter uden ansøgning og uden mulighed for

at indbringe beslutningen for anden administrativ myndighed.

Danmarks Rejsebureau Forening bakker op om etableringen af Erhvervs-

fremmebestyrelsen som erstatning for de regionale vækstfora.

Landsforeningen Danmark på Vippen anbefaler, at lovforslaget ændres,

så den centrale Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse enten ikke oprettes

eller begrænses i sine beføjelser. I stedet bør beslutningskompetencen

placeres hos de kommunalt baserede erhvervshuse.

Kommentar

Det fremgår af Aftalen af 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfremme-

systemet i Danmark og forslag til lov om erhvervsfremme, at Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse etableres med en bestyrelse, der skal sikre en

sammenhængende, efterspørgselsdrevet og lokalt forankret indsats. Be-

styrelsen får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervs-

fremmeindsatser. Formålet med etableringen af en national bestyrelse er

at opnå mere sammenhængende indsatser på tværs af landet, mere efter-

spørgselsdrevne indsatser samt større og mere fokuserede indsatser og

udbud.

Reduktionen fra tre til to niveauer reducerer antallet af ansvarlige folke-

valgte niveauer i erhvervsfremmesystemet, men sikrer fortsat demokratisk

indflydelse via kommunerne og staten. Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse nedsættes i medfør af lov om erhvervsfremme. Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse får til opgave at igangsætte og finansiere decentrale

erhvervsfremmeindsatser, herunder bl.a. at formulere en strategi, der

danner grundlaget for udmøntningen af den decentrale erhvervsfremme-

indsats. Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal være

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

11/56

koordineret med relevante statslige strategier, fx på det erhvervspolitiske,

turismepolitiske, forsknings- og innovationspolitiske og det internationale

område, og den endelige strategi skal aftales mellem Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse og regeringen, så der skabes sammenhæng til nationale

indsatser. Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse vil som bevilgende myn-

dighed være underlagt de statslige tilskudsmæssige retningslinjer, herun-

der den bevillingsmæssige disponeringsadgang.

Med den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremme er der endvide-

re sikret en rimelig fordeling af midlerne på tværs af landet. Således øre-

mærkes halvdelen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale

midler til lokale indsatser med udgangspunkt i den nuværende fordeling

af regional erhvervsfremme.

Behovet for at præcisere arbejdsdelingen mellem Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse og Det Nationale Turismeforum anerkendes, hvorfor

lovforslagets § 9, nr. 1 ændres, således at Det Nationale Turismeforum

bidrager til strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

3.4. Erhvervsfremmebestyrelsens sammensætning og evt. udvalg

Dansk Erhverv finder overordnet set, at sammensætningen af Erhvervs-

fremmebestyrelsen sikrer en professionel, strategisk og efterspørgselsdre-

vet ledelse og styring, men peger på, at erhvervsministerens udpegelse

efter indstilling ikke er hensigtsmæssig, da man på baggrund af erfaringer

fra de regionale vækstfora har konstateret, at kvaliteten af medlemmernes

arbejde har været udfordret.

HORESTA er meget tilfreds med, at turismeerhvervet er repræsenteret i

Erhvervsfremmebestyrelsen og ser gerne, at indstillingsretten tilfalder

HORESTA i stedet for ”erhvervsorganisationer”.

Danske Regioner noterer sig med tilfredshed, at regionerne tildeles en

plads i Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, men opfordrer til at repræ-

sentationen i stedet tilgår Danske Regioner.

Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden

anbefaler, at der udpeges flere repræsentanter fra regionerne til Erhvervs-

fremmebestyrelsen.

Syddansk Vækstforum er bekymrede for, om sammensætningen af Er-

hvervsfremmebestyrelsen i tilstrækkelig grad vil sikre viden om de regio-

nale forudsætninger og bidrage til at sikre opbygningen af regionale part-

nerskaber.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

12/56

Væksthus Region Hovedstaden anbefaler, at bestyrelsen sammensættes

med en bred repræsentation fra hele Danmark. Væksthuset fremhæver, at

det er vigtigt med et stærkt metropolområde, som kan agere drivkraft for

en udvikling, som gavner hele landet.

Syddansk Vækstforum, IDA, Danske Universiteter og DTU foreslår, at

videninstitutionerne får en bedre repræsentation i Erhvervsfremmebesty-

relsen.

GTS og ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber) fremhæver, at

der er behov for mere teknologi-, forsknings-, og innovationskompetence

i Erhvervsfremmebestyrelsen, og anbefaler, at GTS-institutterne får en

central og særskilt plads i erhvervsfremmesystemet.

IDA finder, at arbejdstagerne bør være repræsenteret med mindst tre plad-

ser i Erhvervsfremmebestyrelsen.

CO-industri påpeger betydningen af, at de privatansatte lønmodtagere

sikres en stemme i det nye erhvervsfremmesystem og opfordrer til, at CO-

industri får en fast plads i Erhvervsfremmebestyrelsen.

Lederne foreslår, at iværksættervirksomheder sikres repræsentation i Er-

hvervsfremmebestyrelsen. Lederne ønsker at blive indstillingsberettiget

organisation i forbindelse med udpegning til Erhvervsfremmebestyrelsen.

Erhverv Væksthimmerland finder, at små og mellemstore virksomheder

(SMV’er) er underrepræsenteret i Erhvervsfremmebestyrelsen, og fore-

slår, at formanden bør komme fra en SMV.

Danske Maritime foreslår, at der bør sikres en rimelig bredde i repræsen-

tationen af medlemmerne fra erhvervslivet, således at der udpeges en re-

præsentant for maritime produktionsvirksomheder.

Foreningen Dansk Erhvervsfremme foreslår, at både de lokale erhvervs-

serviceleverandører og erhvervshusene kan stille en kandidat til rådighed

for observatørposter i Erhvervsfremmebestyrelsen.

DI er positive over for, at Erhvervsfremmebestyrelsen kan nedsætte ud-

valg til behandling af ansøgninger og opfordrer til, at disse udvalg sam-

mensættes efter deres formål, hvor medlemmerne skal have ekspertviden

og relevant branchekendskab.

KL mener, at eventuelle udvalg under Erhvervsfremmebestyrelsen alene

bør være rådgivende og ikke have beslutningskompetence ift. uddelingen

af midler.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

13/56

Væksthus Region Hovedstaden anbefaler, at Erhvervsfremmebestyrelsen

nedsætter et eller flere udvalg, som kan bistå bestyrelsen med konkrete

anbefalinger til udvikling af initiativer på tværs af Danmark. Udvalgenes

medlemmer bør have indblik i, hvad den internationale konkurrence bety-

der for danske virksomheder.

Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden opfordrer til, at det

beskrives i loven, hvordan ekspertudvalg under Erhvervsfremmebestyrel-

sen udpeges.

MED udvalget for Regional Udvikling i Region Sjælland foreslår, at

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses sekretariat placeres i Odense, da

udvalget finder, der er bedre transportmuligheder fra hele landet til Oden-

se sammenlignet med Silkeborg.

Kommentar

Bestyrelsen skal ifølge lovforslaget bestå af 17 medlemmer, hvoraf 5

kommunale repræsentanter udpeges af KKR, 6 medlemmer fra erhvervsli-

vet (herunder SMV’er og

1 fra en turismevirksomhed). Derudover udpe-

ges 1 regional repræsentant af regionsrådene, 2 medlemmer indstilles af

arbejdstagerorganisationer, 1 medlem fra en videninstitution udpeges af

uddannelses- og forskningsministeren og 1 medlem repræsenterer staten.

Erhvervsministeren udpeger bestyrelsens formand, som skal være fra er-

hvervslivet. Medlemmerne udpeges for op til fire år ad gangen og kan

genudpeges én gang.

Sammensætningen afspejler behovet for en bred repræsentation samtidig

med hensynet til, at bestyrelsen bliver en operationel enhed med en stør-

relse, der sikrer reel indflydelse til det enkelte medlem.

Bestyrelsen kan nedsætte underudvalg efter behov. Udvalgene kan alene

tildeles opgaver, som bestyrelsen ønsker at uddelegere. Bestyrelsen sætter

derfor de nærmere rammer for de eventuelle underudvalgs virke. Det an-

føres i bemærkningerne til lovforslaget, at underudvalg kan blive aktuelt,

fx hvis et stort antal ansøgninger modtages, eller der modtages ansøgnin-

ger inden for områder, der kræver særlig viden, herunder fx social inklu-

sion, byudvikling, digitalisering og turisme.

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelsen placeres i Silke-

borg med henblik på at opnå synergieffekter til administrationen af EU-

strukturfondsmidler, der varetages af forvaltningsmyndigheden i Er-

hvervsstyrelsen i Silkeborg.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

14/56

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke fører

til ændringer af lovforslaget.

3.5. Strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats

Kommunernes Landsforening (KL) finder det afgørende, at erhvervshu-

senes bestyrelser aktivt sætter den strategiske retning for de regionale

kapitler i erhvervsfremmestrategien. KL forventer, at det tilføjes i lov-

forslaget, at erhvervshusenes bestyrelser har initiativret til at skrive de

regionale kapitler.

KKR Sjælland, KKR Hovedstaden, KKR Nordjylland, Væksthus Nord-

jylland, Business Region Esbjerg og KKR Syddanmark samt VIFU (Vi-

dencenter for Fødevareudvikling) foreslår med forskellig betoning, at de

fem KKR’er og de nye erhvervshuse skal inddrages i eller have ansvaret

for udarbejdelse af de regionale kapitler til strategien for den decentrale

erhvervsfremmeindsats. KKR Syddanmark peger på, at kommunernes

mulighed for involvering i udarbejdelsen af de decentrale erhvervsfrem-

meindsatser fremstår tydeligt i loven.

KKR Sjælland foreslår desuden, at overvågningen af regionale og lokale

vækstvilkår tilrettelægges lokalt i tæt samarbejde med kommunerne og de

nye erhvervshuse. Landsforeningen Danmark på Vippen foreslår, at det

præciseres i loven, hvordan erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til

strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Region Midtjylland, Region Hovedstaden og Vækstforum Hovedstaden

anbefaler, at regionerne involveres direkte i udarbejdelsen af de regionale

kapitler i erhvervsfremmestrategien.

IDA foreslår, at lovteksten bør forpligte til inddragelse af arbejdstagere og

videninstitutioner i udarbejdelsen af den nationale strategi for decentral

erhvervsfremme. Strategien bør også i tillæg til de nævnte områder i lov-

forslaget koordineres med arbejdsmarkeds- og uddannelsespolitiske om-

råder.

Landbrug & Fødevarer opfordrer til, at den nationale decentrale erhvervs-

fremmestrategi udover decentrale kapitler skal indeholde kapitler vedrø-

rende hver af Danmarks styrkepositioner, herunder fødevaresektoren. En

del virkemidler vil være ens på tværs af styrkepositioner og sektorer, men

vil kunne kvalificeres yderligere i et kapitel for den enkelte styrkepositi-

on.

Aarhus Universitet (AU) er bekymret for, at der med centraliseringen af

den strategiske indsats

–

trods indspil fra erhvervshusenes bestyrelser

–

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

15/56

mistes væsentlige samarbejdsmuligheder om udviklingen på tværs af

kommunerne eller regionalt.

Business Region Esbjerg udtrykker bekymring for, at den enkelte kom-

mune ikke kan formulere og udmønte en lokal strategi baseret på fx loka-

le styrkepositioner.

Kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middel-

fart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø hilser etableringen af

et erhvervshus i Odense velkommen og finder det væsentligt, at erhvervs-

huset får en selvstændig bestyrelse, og at bestyrelsen får initiativret til at

formulere det fynske kapitel i den decentrale erhvervsstrategi.

Kommentar

I henhold til den politiske aftale af 24. maj 2018 om forenkling af er-

hvervsfremmesystemet og forslag til lov om erhvervsfremme skal Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejde en strategi for den decentrale

erhvervsfremmeindsats. Strategien skal integrere udmøntningen af EU’s

strukturfondsmidler og de nuværende regionale udviklingsmidler, samt

udpege erhvervs- og teknologiområder, hvor der kan udbydes offentlig

finansiering til klynger.

Strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats skal indeholde regi-

onale kapitler og virke rammesættende for den kommunale erhvervsud-

vikling. Erhvervshusenes bestyrelser skal bidrage til strategien, herunder

formuleringen af regionale kapitler, for at underbygge den lokale foran-

kring. Andre relevante interessenter inddrages efter behov. Det vil ek-

sempelvis være naturligt, at KKR og kommunerne høres i forhold til de

lokale elementer i strategien.

Med udgangspunkt i deres særlige kendskab til lokale virksomheders be-

hov skal erhvervshusene og deres bestyrelser spille en vigtig rolle i at

skabe en strategisk sammenhæng og retning i erhvervsfremmeindsatsen.

De skal fungere som Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses regionale og

lokale bidragydere og sparringspartnere, når der skal udvikles en samlet

strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der udnytter styrkepo-

sitioner og håndterer barrierer for vækst i netop deres landsdel.

Sekretariatet for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse understøtter er-

hvervshusenes bestyrelser med facilitering af dialog med virksomheder og

andre lokale og regionale aktører, samt med analyser og viden om er-

hvervsforholdene i den geografi, erhvervshuset dækker.

Erhvervsfremmestrategien skal være koordineret med relevante statslige

strategier, fx på det erhvervspolitiske, turismepolitiske, forsknings- og

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

16/56

innovationspolitiske og det internationale område, og den endelige stra-

tegi skal aftales mellem Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse og regerin-

gen, så der skabes sammenhæng til nationale indsatser.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke fører

til ændringer i lovforslaget.

3.6. Forholdet til regionale udviklingsstrategier

Danske Regioner og Region Syddanmark finder det uacceptabelt, når det i

bemærkningerne til lovudkastets § 9, stk.1, nr. 5 bestemmes, at de folke-

valgte regionsråd skal følge ”følg-eller-forklar”-princippet

over for Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse, inden de vedtager regionalpolitiske

strategier, der netop ikke vedrører erhverv eller turisme, men emner som

kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø, som Erhvervsfremmebesty-

relsen ikke beskæftiger sig med.

Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden finder, at det bør

fremgå af loven eller lovbemærkningerne, at Erhvervsfremmebestyrelsen

ifm. høringen over regionale udviklingsstrategier alene bør udtale sig om

spørgsmål, som har væsentlig betydning for erhvervsfremmeindsatsen.

Region Syddanmark foreslår, at de restriktive formuleringer om indholdet

af den regionale udviklingsstrategi blødes op, så regionerne også kan

”iagttage rammebetingelserne for de regionale udviklingsområder”, som

det også hedder i § 15, stk. 6. Region Syddanmark foreslår, at kravet om,

at Erhvervsfremmebestyrelsen skal høres om regionernes udviklingsstra-

tegier forud for offentliggørelse, udgår. Region Syddanmark foreslår, at §

15, stk. 2 ændres til, at den regionale udviklingsstrategi ikke må omhand-

le ”erhvervs- og turismefremme”, men gerne må omhandle vækst. Region

Syddanmark foreslår, at ordlyden ændres fra ”kan” til ”skal” i hhv. §

15,

stk. 1 og § 15, stk. 4, så udarbejdelsen af en regional udviklingsstrategi

gøres obligatorisk. Region Syddanmark

foreslår ”udvikling i byerne” føjet

til § 15, stk. 1.

Kommunernes Landsforening (KL) og KKR Syddanmark finder, at det

bør præciseres, at udarbejdelse af og opfølgning på den regionale udvik-

lingsstrategi skal ske i dialog med KKR.

Kommentar

Det fremgår af aftale af 5. juni 2018 om regionernes økonomi for 2019, at

regionerne skal have mulighed for at udarbejde en udviklingsstrategi med

fokus på regionernes opgaver inden for regional udvikling, der aktuelt er

kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannelse og miljø, samt i tilknyt-

ning hertil den fremtidige udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

17/56

yderområderne, natur og rekreative formål, grøn omstilling og klimatil-

pasning samt evt. grænseoverskridende samarbejder. Det er i aftalen for-

udsat, at aspekter vedr. erhverv, turisme og vækst ikke indgår, så der ikke

forekommer overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for

den decentrale erhvervsfremmeindsats (se også afsnit 3.18). De nye regi-

onale udviklingsstrategier udarbejdes under hensyntagen til Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelses strategi for den decentrale erhvervsfremme-

indsats.

For at sikre at de regionale udviklingsstrategier på relevante områder

udarbejdes uden overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strate-

gi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, skal Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse høres om indholdet af strategien, inden den sendes i

offentlig høring, jf. lovforslagets § 15, stk. 1. Danmarks Erhvervsfremme-

bestyrelse skal derfor modtage regionernes udkast til strategi i høring

forud for vedtagelsen. I det omfang den regionale udviklingsstrategi har

betydning for eller indvirkning på den regionale erhvervsudvikling, er

regionerne forpligtede til enten at gennemføre Danmarks Erhvervsfrem-

mebestyrelses anbefalinger eller at afgive en redegørelse, hvori det for-

klares og begrundes, hvorfor en anbefaling i givet fald ikke følges

(”følg-

eller-forklar”-princippet), jf. § 15, stk. 2.

Det fremgår af § 15, stk. 3, at den regionale udviklingsstrategi skal ud-

arbejdes i samarbejde med relevante lokale, regionale og statslige inte-

ressenter. Som et forum for tværkommunalt samarbejde inden for hver regi-

on udgør KKR en relevant interessent. Det er præciseret i lovbemærknin-

gerne.

3.7. Fordeling af midler

KRR Hovedstaden, KKR Nordjylland, KKR Syddanmark og Væksthus

Nordjylland foreslår, at en større del af de samlede midler under Er-

hvervsfremmebestyrelsen udlægges til de tværkommunale bestyrelser og

erhvervshusene med kompetence til at anvende midlerne.

Syddansk Universitet (SDU) påpeger i forhold til Erhvervsfremmebesty-

relsens eneret til indstilling om midler til decentral erhvervsfremme, at det

fortsat skal sikres, at regionale interesser og forskelle tilgodeses, ligesom

der skal sikres plads og mulighed for at være eksperimenterende og mu-

lighedssøgende i tilgangen til projekter, så man sikrer innovation og ny-

udvikling.

IT-Universitetet i København udtrykker bekymring for, om der vil være

mulighed for individuel og konkret sparring mellem dem, der træffer be-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

18/56

slutning om bevillinger, og dem der skal ansøge om støtte; herunder at

forvaltere af støttemidler har branchekendskab.

TEKNAT Dekankollegiet, Region Nordjylland og Norddanmarks EU-

kontor opfordrer til, at der så hurtigt som muligt skabes sikkerhed for de

regionale EU-kontorers fremtidige finansiering, gerne i form af en klar

tilkendegivelse af, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse med virkning

fra 1. januar 2019 skal medvirke til at sikre finansieringen af de regionale

EU-kontorers aktiviteter.

HORESTA bakker op om, at den kommunale turismefremmeindsats kon-

solideres i destinationsselskaber, og at der etableres en destinationsudvik-

lingspulje med øremærkede midler til lokale og tværgående turismepro-

jekter, der kun kan søges af destinationsselskaber.

Danske Destinationer bakker op om konsolideringen af den kommunale

turismeindsats, men finder det problematisk, at kriterierne for at kunne

søge destinationsudviklingspuljen ikke er fastlagt inden lovforslagets ved-

tagelse, idet kriterierne skal danne udgangspunkt for ansøgninger til den

nationale destinationspulje allerede fra 1. januar 2019. Danske Destinati-

oner anbefaler, at kriterierne bliver særdeles ambitiøse, og at der stilles

krav om, at den kommunale medfinansiering som minimum skal udgøre

en tredjedel af det samlede projekt.

Herning Kommune opfordrer til, at den kommunale indflydelse på ud-

møntning af turismefremmemidlerne øges. Inspiring Denmark og Visit-

Herning ønsker at turismefremmemidlerne øges, og at de skal kunne sø-

ges ikke kun af destinationer, men også af selskaber og organisationer,

som arbejder på tværs af destinationer. Inspiring Denmark, Herning

Kommune, Region Syddanmark og VisitHerning opfordrer dertil til, at en

del af erhvervsfremmemidlerne øremærkes erhvervsturisme med fokus på

internationale kongresser, messeturisme eller sportevents.

Der er desuden fra Region Syddanmark og KKR Hovedstaden udtrykt

bekymring for, om udmøntningen af midler vil betyde en skævvridning af

turismeindsatsen i Danmark.

Sammenslutningen af Danske Småøer peger på de særlige udfordringer,

der gælder virksomheder på de mindre øer, der angives at have fælles

potentialer ikke mindst på turismeområdet og i fødevarebranchen. Sam-

menslutningen opfordrer til, at der

–

i lighed med tidligere - etableres en

central indgang til støtte til virksomheder på småøerne.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

19/56

Wonderful Copenhagen kvitterer for, at der under den nye Erhvervs-

fremmebestyrelse øremærkes midler specifikt til turisme, men ser gerne,

at niveauet øges til minimum det nuværende niveau.

Sport Event Denmark er bekymret over, at der med lovforslaget ikke re-

serveres midler til store internationale sportevents.

Kommentar

I henhold til den politiske aftale af 24. maj 2018 om forenkling af er-

hvervsfremmesystemet og forslag til lov om erhvervsfremme skal Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse udarbejde en samlet strategi for den

decentrale erhvervsfremmeindsats. Strategien skal integrere udmøntnin-

gen af EU’s strukturfondsmidler og de nuværende regionale udviklings-

midler. Det er således i forbindelse med udarbejdelsen af strategien for

den decentrale erhvervsfremmeindsats, at Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse fastlægger indsatsområder og de forskellige lokale prioriteter

blandt andet med involvering af lokale interessenter.

Med den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremme er der sikret en

rimelig fordeling af midlerne på tværs af landet. Således øremærkes halv-

delen af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses nationale midler til lokale

indsatser med udgangspunkt i den nuværende fordeling af midler til regi-

onal erhvervsfremme.

Fremover kan projektmidler til lokale og tværgående turismeprojekter

søges under Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. For så vidt angår mid-

lerne øremærket til turisme er der søgt fastsat et niveau svarende til det,

regionerne tidligere samlet har anvendt til turismefremme. Regionernes

faktiske forbrug har dog varieret over årene. Af de øremærkede midler til

turisme anvendes ca. 60 mio. kr. til videreførelse af Wonderful Copenha-

gen, Dansk Kyst- og Naturturisme og Dansk Erhvervs- og Mødeturisme;

50 mio. kr. anvendes til lokale og tværgående turismeprojekter under

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse, herunder 40 mio. kr. til destinati-

onsudviklingspuljen. Destinationsudviklingspuljen kan alene søges af

destinationsselskaber, men der er ikke noget til hinder for, at fx flere de-

stinationsselskaber søger til tværgående projekter, jf. den politiske aftale

er der dialog mellem Erhvervsministeriet og KL om pejlemærker for de-

stinationsselskaberne. Der sigtes mod, at pejlemærkerne kan være fast-

lagt inden lovens ikrafttrædelse, og der arbejdes på at etablere en admi-

nistration, der kan håndtere projektansøgningsprocessen, så puljemidler-

ne skal kunne søges hurtigst muligt i 2019.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke fører

til ændringer i lovforslaget.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

20/56

3.8.

EU’s strukturfonde

Syddansk Universitet (SDU) anerkender det overordnede formål med

lovændringen og værdien af det nye erhvervsfremmesystem, og er positi-

ve over for national udbredelse af strukturfondsprojekter og mulighed for

større volumen. Dog anføres, at centraliseringen medfører, at beslutnin-

gen om, hvordan midler under EU’s strukturfonde udmøntes, kommer til

at ligge hos en meget snæver kreds, der derved vil få uforholdsmæssig

stor indflydelse på projekter. De opfordrer til, at det fremadrettet sikres, at

de regionale interesser og forskelle tilgodeses.

Danske Regioner finder, at lovforslaget er udtryk for en uhensigtsmæssig

centralisering af erhvervsfremmeindsatsen og påpeger desuden, at det

som følge heraf vil blive sværere at

få erhvervsfremmemidler og EU’s

strukturfondsmidler ud at arbejde. Region Hovedstaden spørger til, om

det er i overensstemmelse med EU-reglerne for strukturfondene, at mid-

lernes udmøntning indstilles af en national bestyrelse.

Danske Regioner peger desuden på, at regionerne bør kunne ansøge om

og deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft fra Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse, uanset om projekterne finansieres med midler

fra EU’s Socialfond eller andre finansieringskilder. Danske Regioner øn-

sker tillige mulighed for, at regionerne og de regionale institutioner kan

indgå som lead-partnere og som følge heraf administratorer på projekter.

Kommentar

I henhold til aftale om regionernes økonomi for 2019 får regionerne i den

nye lov særskilt hjemmel til at ansøge og deltage i projekter om kvalifice-

ret arbejdskraft under EU’s Socialfond igangsat af Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse bl.a. med henblik på at kunne bidrage til at skabe part-

nerskaber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder

mv. om kvalificeret arbejdskraft.

Med den bredt sammensatte Erhvervsfremmebestyrelse samt en strategi-

dannelse, hvor erhvervshusenes bestyrelser sammen med de mest repræ-

sentative og relevante parter inddrages, opretholdes det tætte samarbejde

mellem offentlige myndigheder, økonomiske interesseorganisationer og

arbejdsmarkedets parter samt organer, der repræsenterer civilsamfundet

på nationalt, regionalt og lokalt plan. Desuden vil sekretariatet for er-

hvervsfremmebestyrelsen afholde møder rundt om i landet med henblik på

at holde dialog med relevante parter.

Endvidere vil Overvågningsudvalget for strukturfondsprogrammerne fort-

sætte som hidtil og omfatte en bred kreds af aktører. Således deltager

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

21/56

relevante ministerier, regionale og kommunale parter, relevante interes-

seorganisationer, arbejdsmarkedets parter og Europa-Kommissionen.

Europa-Kommissionen har bekræftet over for Erhvervsministeriet, at det

er medlemsstaten, der tilrettelægger partnerskabet (som udmønter struk-

turfondsmidlerne) på grundlag af medlemsstatens institutionelle og retli-

ge rammer. Der er således ikke i EU-reguleringen grundlag for et krav

om, at et konkret organ/en bestemt myndighed skal indgå i et konkret

partnerskab.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke fører

til ændringer i lovforslaget.

3.9. Kvalificeret arbejdskraft

SMVdanmark bifalder, at Erhvervsfremmebestyrelsen får til opgave at

understøtte en sammenhængende decentral erhvervsfremmeindsats og

sammenhæng til den statslige indsats, og foreslår, at bestyrelsen også får

til opgave at vurdere, om der sker en tilstrækkelig koordination mellem

erhvervs-, uddannelses- og beskæftigelsesområdet.

Landsorganisationen i Danmark (LO), FTF og Akademikerne savner fo-

kus på adgangen og koordinationen til uddannelses- og beskæftigelsesom-

rådet. LO foreslår, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse skal koordine-

re med nationale strategier og aktører på det uddannelses- og beskæftigel-

sespolitiske område.

FTF foreslår, at det præciseres i loven, at der på nationalt niveau skal sik-

res samarbejde og koordinering mellem Erhvervsfremmebestyrelsen og

Beskæftigelsesrådet, Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU), Rådet

for de grundlæggende Erhvervsrettede Uddannelser (REU) og Rådet for

Erhvervsakademiuddannelser og Professionsbacheloruddannelser (REP).

Akademikerne foreslår formaliseret koordination og inddragelse mellem

erhvervsfremmesystemet og uddannelses- og beskæftigelsessystemet i

både den nationale strategi og i udmøntningen heraf.

IDA foreslår, at erhvervsministeren får hjemmel til også at iværksætte

aktiviteter inden for tiltrækning af relevant arbejdskraft, udvikling af

medarbejdernes og ledelsens kompetencer samt implementering af ny

teknologi.

Akademikerne foreslår, at erhvervsministeren skal have mulighed for at

iværksætte erhvervsfremmeaktiviteter inden for tiltrækning af relevant

arbejdskraft, kompetenceudvikling af medarbejdere og ledere samt at

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

22/56

fremme udviklingen af menneskelige ressourcer, herunder udviklingen af

lokale kompetencer.

Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden opfordrer til, at regio-

nernes udviklingsopgaver og ambitionerne på området fremgår klart i

loven, og peger på, at det bør præciseres, at regionerne også efter 2020

(under en ny strukturfondsperiode) har mulighed for at ansøge og deltage

i socialfondsprojekter om kvalificeret arbejdskraft. Danske Regioner og

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L) finder, at ind-

holdet og ikke finansieringskilden (fx EU-fonde) bør være afgørende for,

om regionerne kan deltage i projekter og partnerskaber om kvalificeret

arbejdskraft.

Akademikerne finder det uhensigtsmæssigt, at det af § 15, stk. 9 fremgår,

at regionerne kun kan deltage i projekter om kvalificeret arbejdskraft med

finansiering fra Socialfonden. Uden adgang til øvrige finansieringskilder

vurderes det at ville hindre regionerne i at kunne skabe stærke partnerska-

ber mellem uddannelsesinstitutioner, virksomheder, myndigheder mv. om

kvalificeret arbejdskraft, som Center for Industriel Elektronik på Als og

Knowledge Hub Zealand i Kalundborg er eksempler på.

Kommentar

Det fremgår af lovens formålsparagraf, at loven bl.a. skal fremme den

lokale og regionale erhvervsudvikling og beskæftigelse.

Loven indebærer, at kommunerne får en styrket rolle og ansvar for den

decentrale erhvervsfremmeindsats. Det vil dermed skabe forudsætninger-

ne for, at kommunerne i endnu højere grad styrker samspillet blandt aktø-

rer og virkemidler på tværs af de kommunale indsatser inden for uddan-

nelses-, erhvervs- og beskæftigelsesområdet. De tværkommunale er-

hvervshuse vil være knudepunkt i erhvervsfremmesystemet og samle de

specialiserede kompetencer. Derfor vil det også være oplagt at sørge for,

at deres arbejde er koordineret med relevante indsatser inden for uddan-

nelses- og beskæftigelsessystemet, så de kan henvise virksomhederne til

relevante tilbud også inden for disse områder. Dette kan aftales nærmere

i etablerings- og rammeaftale om erhvervshusenes virke samt i resultat-

kontrakterne med KKR.

Det fremgår af lovbemærkningerne til bestemmelsen i § 2, stk. 1, nr. 1-9,

at listen over aktiviteter ikke er udtømmende. Kvalificeret arbejdskraft og

udviklingen af menneskelige ressourcer er væsentlige forudsætninger for

vækst. Derfor udvides listen i § 2, stk. 1 med et nyt nr. 10, så der ikke er

tvivl om, at ministeren kan iværksætte aktiviteter af betydning for kvalifi-

ceret arbejdskraft og udviklingen af menneskelige ressourcer.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

23/56

Som opfølgning på LO’s bemærkning ændres

lovbemærkningerne til § 9,

så Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse i relevant omfang skal koordine-

re med nationale strategier og aktører på det uddannelses- og beskæftigel-

sespolitiske område, herunder fx Beskæftigelsesrådet, Rådet for Voksen-

og Efteruddannelse og Rådet for de grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser.

Erhvervshusenes opsøgende arbejde bør være målrettet og tage udgangs-

punkt i en konkret vurdering af den enkelte virksomheds behov, herunder

kvalificeret arbejdskraft, så virksomhederne ikke oplever, at erhvervs-

fremmeaktørerne henvender sig ukoordineret til dem eller af egen interes-

se.

Det fremgår af aftale om regionernes økonomi for 2019 af 5. juni 2019, at

regionerne i den nye lov alene skal have hjemmel til at deltage i projekter

om kvalificeret arbejdskraft under EU’s Socialfond igangsat af Danmarks

Erhvervsfremmebestyrelse. Regionerne skal således ikke kunne deltage i

projekter om kvalificeret arbejdskraft,

som ikke er medfinansieret af EU’s

Socialfond og igangsat af Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

3.10. Klynger

KL finder det væsentligt, at klynger er tilgængelige for virksomheder fra

hele landet, og at der sikres en geografisk repræsentation og lokalisering

af klyngeorganisationerne eller deres aktiviteter, som bl.a. baseres på

virksomhedernes geografiske koncentration mv. KL foreslår, at Klyngefo-

rum bliver rådgivende for Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

Syddansk Vækstforum finder det afgørende, at man fremadrettet under-

støtter de regionale styrkepositioner med afsæt i stærke landsdækkende

klynger.

Medicoindustrien anfører på grundlag af egne erfaringer, at innovations-

netværkene metodisk følger de udstukne retningslinjer fra ordningen uden

hensyntagen til, hvorvidt disse udtrykker nævneværdig værdiskabelse

over for virksomhederne. Med få undtagelser finder Medicoindustrien

derfor netværkenes værdi yderst begrænset.

Danske Rederier har noteret sig, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse

skal reducere antallet af offentligt finansierede klynger og netværk til 10-

12 styrkepositioner og et mindre antal start-up klynger, og opfordrer til, at

reduktionen af hensyn til at matche linjerne i skiftende regeringers er-

hvervs- og vækstpolitik foretages med udgangspunkt i de nedsatte vækst-

teams.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

24/56

Danske Havne og MARCOD stiller spørgsmål til, hvordan klyngeindsat-

sen hænger sammen i den nye struktur for erhvervsfremmeindsatsen. Der

peges i den forbindelse på Danmarks klyngestrategi.

Biopeople foreslår, at § 9, stk.

5 fra første komma ændres til, at ”ministe-

riet tildeles medfinansiering af innovationsnetværk til fremme af samar-

bejde og formidling af viden mellem danske og udenlandske forsknings-

og uddannelsesinstitutioner, godkendte teknologiske serviceinstitutter,

videninstitutter og virksomheder”. Dette vil bringe lovteksten i overens-

stemmelse med Bekendtgørelse af lov om teknologi og innovation.

Kommentar

Det fremgår af den politiske aftale af 24. maj 2018 om forenkling af er-

hvervsfremmesystemet og lovforslaget, at antallet af offentligt finansiere-

de klynger og netværk skal reduceres til 10-12 styrkepositioner og et min-

dre antal start-up klynger inden for spirende teknologier og markeder.

Overgangen til færre offentligt finansierede klyngeorganisationer vil ske

gradvist og forventes afsluttet ved udgangen af 2020 under hensyn til ek-

sisterende klyngeorganisationer og innovationsnetværks egne ønsker om

fusioner.

Fremadrettet får Erhvervsfremmebestyrelsen til opgave at identificere en

række erhvervs- og teknologiområder (styrkepositioner) inden for hvilke,

der skal bevilges offentlig finansiering til klynger og innovationsnetværk.

Styrkepositionerne vil blive identificeret i forbindelse med Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelses strategiarbejde. Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelse kan i den forbindelse vurdere, hvorvidt og i hvilket omfang eks-

terne organisationer eller regeringens indsatser, fx vækstteams, skal ind-

drages. Der vil således kun blive tildelt midler til én aktør (klynge) inden

for hvert af de udpegede erhvervs- og teknologiområder. Det vil desuden

være et krav, at aktiviteterne er tilgængelige for virksomheder i hele lan-

det. Klynger og innovationsnetværk kan evt. have flere geografiske place-

ringer i form af eksempelvis filialer.

På denne baggrund vil den regionale klyngeindsats og de nationale inno-

vationsnetværk fremadrettet i højere grad blive sammentænkt. Det vil

derfor i højere grad være muligt at konsolidere ekspertisen og målrette

ydelser, der matcher virksomheders behov.

Derudover vil det være muligt for både statslige aktører, Danmarks Er-

hvervsfremmebestyrelse og kommuner at medfinansiere de udpegede

klynger i det omfang, de lægger opgaver hos dem. Den basale drift af

klynger og netværk bør fremover i højere grad blive finansieret af private

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

25/56

midler, fx gennem medlemskontingenter, for at sikre et stærkt fokus på

virksomhedernes behov.

Lovforslagets § 9, stk. 5 justeres med henblik på, at det fremgår tydeligt,

at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse til Uddannelses- og Forsknings-

ministeriet skal indstille erhvervs- og teknologiområder, inden for hvilke

ministeriet tildeler midler til aktiviteter i klynger og innovationsnetværk,

jf. § 9 a, i lov om teknologi og innovation. Der er således ikke tale om en

reduktion af kommunale netværksaktiviteter og temaarrangementer.

3.11. Grænseoverskridende samarbejder

KKR Sjælland, Region Sjælland og Region Hovedstaden noterer sig med

glæde, at der med lovforslaget gives mulighed for, at regionerne fortsat

kan indgå i bredere regionale samarbejder om regional udvikling, herun-

der grænseoverskridende samarbejder.

Region Midtjylland konstaterer med tilfredshed, at regionens samarbejde i

fx Interreg-regi omtales i lovforslaget som et fortsat vigtigt regionalt ind-

satsområde.

Danske Regioner peger på, at regionerne ønsker at fortsætte det vigtige

grænseoverskridende samarbejde, fx i regi af Greater Copenhagen og det

regionalt baserede dansk-tyske samarbejde. Danske Regioner opfordrer

derfor til en tæt dialog om udmøntningen af §15, stk. 7, der giver ministe-

ren adgang til at fastsætte regler om regionernes grænseoverskridende og

internationale samarbejde.

Greater Copenhagen & Skåne Committee anser det for centralt, at græn-

seoverskridende samarbejder mellem regioner og kommuner som Greater

Copenhagen & Skåne Committee fortsat kan have egen (grænseregionale)

governancestruktur, dvs. en politisk bestyrelse med 50/50 dansk-svensk

deltagelse med deltagelse fra både kommunalt og regionalt niveau.

Greater Copenhagen & Skåne Committee finder det væsentligt, at græn-

seoverskridende samarbejder ligesom hidtil fortsat skal have mulighed for

at opnå finansiering af både drift og udviklingsprojekter i et flerårigt per-

spektiv fra bl.a. erhvervsfremmemidlerne. Den kommende strategi for den

decentrale erhvervsfremmeindsats bør tage højde for dette.

Region Skåne havde foretrukket, at de danske regioner fortsat havde an-

svaret for erhvervsfremmeindsatser, og fremhæver betydningen af, at der

etableres organisatoriske og økonomiske forudsætninger for fortsat delta-

gelse i grænseoverskridende samarbejder som fx Greater Copenhagen &

Skåne Committee.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

26/56

Region Nordjylland gør opmærksom på, at det skaber usikkerhed, at reg-

ler og rammer for regionernes varetagelse af tværnationale samarbejder

ikke fastsættes i lovteksten. Region Midtjylland efterspørger, at reglerne

fastsættes af erhvervsministeren hurtigst muligt.

Kommentar

Det fremgår af lovforslaget, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse har

til opgave at igangsætte og finansiere decentrale erhvervsfremmeindsat-

ser, herunder bl.a. at igangsætte og finansiere grænseoverskridende og

internationale aktiviteter, der medvirker til opfyldelse af lovens formål

og ligger inden for strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Regionerne kan fortsat deltage i og medfinansiere indsatser vedr. græn-

seoverskridende samarbejder i medfør af de opgaver, som regionerne har

hjemmel til gennem anden lovgivning. Bestemmelsen i § 15, stk. 7, der

giver erhvervsministeren bemyndigelse til at fastsætte regler om regioners

grænseoverskridende og internationale samarbejde, kan anvendes til at

imødekomme regionernes ønsker om at deltage i tværnationale regionale

samarbejder inden for denne ramme.

Det fremgår af bemærkningerne, at der tænkes på samarbejder af bredere

karakter mellem regioner i Danmark og andre lande. Som konsekvens af

regionernes ændrede rolle omfatter erhvervsministerens bemyndigelse

ikke erhvervsfremme, herunder turisme. Denne opgave kan i stedet løftes i

samarbejde mellem kommunerne. Regionerne kan derfor fra 1. januar

2019 ikke finansiere grænseoverskridende erhvervsfremme, heller ikke i

eksisterende samarbejder.

Regionerne kan fortsat indgå i grænseoverskridende samarbejder inden

for de områder, hvor regionerne har hjemmel i anden lov. Inden for regio-

nal udvikling er disse områder aktuelt kollektiv trafik, uddannelse, kultur

og miljø. Det betyder, at regionerne ikke kan indgå i samarbejder på er-

hvervs- og turismeområdet på samme måde som i dag i bl.a. Greater Co-

penhagen, hvis nuværende formål i overvejende grad er erhvervsfremme.

Erhvervsministeren fastsætter regler om regioners grænseoverskridende

og internationale samarbejde samt om nedsættelse af organer til vare-

tagelse heraf og om disse organers sammensætning. Bestemmelsen er en

opdateret videreførelse af § 8, stk. 8 i lov om erhvervsfremme og regional

udvikling.

I de specielle bemærkninger præciseres, at i de tilfælde, hvor regionerne

allerede deltager i grænseoverskridende Interreg-samarbejder som pro-

jekt- eller lead-partner med hjemmel i lov om erhvervsfremme og regional

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

27/56

udvikling, kan de fortsætte i projektet

–

også selv om det omhandler er-

hvervsfremme, herunder erhverv eller turisme

–

indtil projektet udløber,

for at sikre kontinuitet i de grænseoverskridende projekter, der typisk har

flere samarbejdspartnere. Efter lovforslagets ikrafttræden kan regionerne

ikke længere indtræde som projekt- eller lead-partnere i nye Interreg-

projekter, medmindre der er hjemmel i anden lovgivning.

3.12. Digital erhvervsfremme

DI bakker op om den ambitiøse linje, der er lagt for den digitale platform,

og understreger nødvendigheden af, at alle typer myndigheder (statslige,

regionale og kommunale) og aktører i erhvervsfremmesystemet forpligtes

til at levere relevant indhold til platformen. DI understreger betydningen

af, at der reelt bliver tale om intelligent samkøring af data, hvilket vil åb-

ne for brugertilpassede løsninger og straksafgørelser. DI peger tillige på,

at det i relation til § 11, stk. 3 bør tilsikres, at virksomhederne er vidende

om eventuel brug af data, og at samkøring sker ved eksplicit accept fra

virksomhedernes side.

SMVdanmark bakker op om indførelsen af en digital platform, der både

kan lette administration og inspirere nye brugere og være til stor gavn for

ikke mindst de mange SMV’er, der

ikke normalt anvender offentlige er-

hvervsfremmetilbud. Samtidig bør platformen dog udformes, således at

den målrettes SMV’ernes behov.

FTF og IDA finder det positivt, at den digitale indsats styrkes gennem

etableringen af en digital platform.

LO anfører, at den digitale platform for erhvervsfremme bør øge virk-

somhedernes opmærksomhed om relevante ordninger inden for uddannel-

ses- og beskæftigelsessystemet.

Erhverv Væksthimmerland og IDA fremhæver, at den digitale platform

ikke kan erstatte individuel sparring med virksomhederne.

Dansk Iværksætterforening (DIF) og ase er positive over for et mere digi-

talt erhvervsfremmesystem. Det bemærkes, at det er vigtigt, at en kom-

mende platform kan interagere med brugerne, fx gennem video eller chat-

funktioner.

Danmarks Rejsebureau Forening og HORESTA er enige med regeringen

i, at det vil fremme brugen af digitalisering i erhvervsfremmesystemet, at

der bliver etableret en digital erhvervsfremmeplatform.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

28/56

I forhold til udbredelse af kendskabet til erhvervsfremmetilbuddene så

tror Arbejdsgiverne på, at det ikke skal overlades til kommuner og er-

hvervsforeninger at visitere og informere om tilbuddene. Derfor er de

meget positive over for øget brug af digitale virkemidler til at nå de man-

ge små og mellemstore virksomheder, der ikke normalt benytter erhvervs-

fremmetilbuddene. Arbejdsgiverne støtter en forankring i Virk.dk samt

opfordrer til, at der tilknyttes telefonrådgivning for at hjælpe virksomhe-

derne på vej. Arbejdsgiverne ser gerne en væsentlig hurtigere implemen-

tering af den nye digitale platform.

Dansk Erhvervsfremme påpeger, at kommunerne bør have medindflydel-

se på anvendelsen af den digitale platform og platformens data, så der

undgås en ukonstruktiv centralisering af viden om erhvervsfremme. Ind-

hold, design og brugerkreds bør aftales mellem Erhvervsministeriet og

KL.

Kommunernes Landsforening (KL) foreslår, at det skrives ind i lovbe-

mærkningerne, at der nedsættes en styregruppe for den fællesoffentlige

digitale erhvervsfremmeplatform, hvor KL er formand, og at der udarbej-

des et egentligt kommissorium for styregruppen, som skal godkendes af

KL.

Herning Kommune appellerer til, at den lokale erhvervsservice ved lov

får adgang til data om lokale virksomheder på den digitale platform.

Væksthus Region Hovedstaden betragter den digitale platform som et

afgørende skridt ift. at sikre en god implementering af det nye erhvervs-

fremmesystem.

Business Region Midtvest bifalder, at forslaget lægger op til en høj grad

af transparens i og tilgængelighed af information og vejledning gennem

en digital platform.

Business Region Esbjerg tvivler på, at ambitionen om én sammenhæn-

gende digital it-platform for erhvervsfremme kan realiseres, og om de

anvendte midler kan stå mål med den værdi, som virksomhederne kom-

mer til at opleve. Derudover peger Business Region Esbjerg på, at viden

fra platformen bør gøres tilgængelig for alle relevante erhvervsfremmeak-

tører.

Akademikerne finder, at det er positivt, at Erhvervsstyrelsen skal føre en

fællesoffentlig digital platform, der har til formål at gøre information,

service og ydelser i erhvervsfremmesystemet mere ensartede og tilgænge-

lige for virksomheder, end de er i dag. Det er dog vigtigt i denne sam-

menhæng at huske på, at ikke alle virksomheder, som har et udviklings-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

29/56

og vækstpotentiale, altid selv er opsøgende mht. den rådgivende og

vækstunderstøttende erhvervsfremme. Der er fortsat behov for, at Dan-

marks Erhvervsfremmebestyrelse og de regionale erhvervshuse gives mu-

lighed for at prioritere den opsøgende indsats.

IT-Universitetet i København håber ikke, at indførelse af en digital plat-

form betyder, at start-ups og virksomheder afskæres fra enhver form for

personlig kontakt og mulighed for kyndig og område-specifik sparring

med eksperter og i stedet har en digital platform som eneste indgang.

Kommentar

Erhvervsstyrelsen har i henhold til udkast til lov om erhvervsfremme det

formelle myndighedsansvar (juridisk og økonomisk ansvar) knyttet til

udviklingen og idriftsættelsen af den digitale erhvervsfremmeplatform.

Samtidig fremgår det af den politiske aftale om forenkling af erhvervs-

fremmesystemet af 24. maj 2018, at ”platformen skal drives som en fæl-

lesoffentlig digital indgang til erhvervsfremme med tæt samarbejde mel-

lem aktører på centralt og decentralt niveau og med inddragelse af er-

hvervsorganisationer, statslige ordninger og kommunerne i udviklingen”.

Det er hensigten at sammensætte et forum, hvor alle relevante interessen-

ter har mulighed for at påvirke udviklingen og driften af erhvervsfremme-

platformen uden egentlig delegering af det formelle myndighedsansvar.

Det vurderes mest hensigtsmæssigt, at Erhvervsstyrelsen som ansvarlig

for udvikling og drift af platformen besidder formandskabet for forummet.

Nedsættelsen af forummet er under forberedelse. Det forventes, at fo-

rummet blandt andet kommer til at drøfte, hvorledes platformen kan bi-

drage positivt til den individuelle vejledning, som måtte finde sted i kom-

munerne og i de kommende erhvervshuse.

Det tilstræbes i udviklingen af den digitale erhvervsfremmeplatform at

skabe det bedst mulige fundament for datadrevet erhvervsfremme. Det er

vurderingen, at data genereret af virksomheders kontakt med forskellige

erhvervsfremmeaktører kan bidrage positivt til virksomhedernes oplevelse

af platformen - for eksempel gennem fremhævelse af nye relevante er-

hvervsfremmetilbud på baggrund af en virksomheds historik i erhvervs-

fremmesystemet. Det er endvidere vurderingen, at virksomheders oplevel-

se af erhvervsfremmesystemet kan forstærkes ved en øget fælles dataan-

vendelse på tværs af relevante aktører.

Der vil dog stadig være mulighed for personlig og lokal kontakt i kommu-

nerne og erhvervshusene, hvor den specialiserede erhvervsservice samles

i kompetencecentre, ligesom den digitale platform vil blive understøttet af

en supportfunktion.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

30/56

Opbygningen af platformen og dens underliggende dataanvendelse vil

forventeligt ved lancering medio 2019 i første omgang hvile på fuldt of-

fentligt tilgængelige datakilder (fx CVR-registret). Platformen vil efter-

følgende blive udviklet løbende, herunder med øget anvendelse af data

genereret på platformen og data fra ikke-offentlige kilder (fx data fra er-

hvervshusenes og andre erhvervsfremmeaktørers CRM-systemer). Op-

bygning af denne type dataanvendelse vil blive etableret i fuld overens-

stemmelse med gældende databeskyttelsesregler. Dette er præciseret i de

almindelige bemærkninger.

I de almindelige bemærkninger præciseres desuden, at platformen vil

kunne behandle personoplysninger, men det er ikke forventningen, at sær-

lige kategorier af personoplysninger (følsomme personoplysninger) be-

handles. Behandlingen sker på grundlag af samtykke i overensstemmelse

med databeskyttelsesforordningens artikel 6, stk. 1, litra a.

3.13. Erhvervshusenes bestyrelser

Danske Universiteter, Syddansk Vækstforum, IDA og DTU foreslår, at

videninstitutionerne får en bedre repræsentation i de tværkommunale er-

hvervshuse. Danske Universiteter anser det for afgørende, at universite-

terne sikres tilstrækkelig involvering i den lokale vækst og udvikling, og

at universiteterne sikres reel indflydelse på den strategiske udvikling af

hensyn til bl.a. SMV-segmentet.

GTS fremhæver, at der er behov for mere teknologi-, forsknings- og in-

novationskompetence i erhvervshusenes bestyrelser.

IDA finder, at arbejdstagerne bør være repræsenteret med mindst tre plad-

ser i erhvervshusenes bestyrelser. Bestyrelserne bør kunne inkludere ob-

servatører fra andre end blot Erhvervsministeriet.

HORESTA, ASNETBoard, Arbejdsgiverne og Frederiksberg Erhverv

mener, at erhvervsrepræsentationen i erhvervshusene bør være større for

at sikre, at det nye erhvervsfremmesystem gøres mere virksomhedsdrevet

og tager afsæt i erhvervslivets efterspørgsel.

HORESTA støtter, at KKR udpeger formanden for bestyrelsen i er-

hvervshusene, og at formanden er folkevalgt. HORESTA mener dog ikke,

at det er afgørende, at formanden er fra det private erhvervsliv.

SMVdanmark og Arbejdsgiverne mener, at erhvervshusenes formænd

skal være fra erhvervslivet.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

31/56

Kommunernes Landsforening (KL) mener, at det er op til KKR at vurde-

re, hvilken folkevalgt der har de rette kompetencer til at løfte formands-

hvervet i erhvervshusene; erhvervserfaring bør ikke tillægges større vægt

end andre forhold. KL mener, at de fire virksomhedsrepræsentanter i er-

hvervshusenes bestyrelser, som udpeges af KKR, bør indstilles af ar-

bejdsmarkedets parter.

FTF og LO foreslår, at de Regionale Arbejdsmarkedsråd repræsenteres i

erhvervshusenes bestyrelser.

Region Midtjylland anbefaler, at der udpeges flere repræsentanter fra re-

gionerne til erhvervshusenes bestyrelser.

Lederne ønsker at få mulighed for at indstille medlemmer til de tvær-

kommunale erhvervshuse og opfordrer til, at rådgivning af iværksættere

angives som ét af erhvervshusenes hovedformål.

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L) opfordrer til,

at erhvervshusenes bestyrelser udvides med ét medlem udpeget af DEG-

L, som i dag er repræsenteret i seks ud af seks regionale vækstfora.

Dansk Erhvervsfremme er bekymrede for erhvervshusenes kapacitet, hvis

de ikke tydeligere afskærmes fra virksomhedshenvendelser af generel og

ukompliceret karakter. Dansk Erhvervsfremme ser gerne, at lokale er-

hvervsserviceleverandører tildeles en observatørpost i erhvervshusenes

bestyrelser.

Akademikerne ønsker, at der gives to pladser til arbejdstagerrepræsentan-

ter i erhvervshusenes bestyrelser.

Danske Regioner tager med tilfredshed mod regionernes repræsentation i

erhvervshusenes bestyrelser.

CO-industri påpeger betydningen af, at de privatansatte lønmodtagere

sikres en stemme i det nye erhvervsfremmesystem og opfordrer til, at

arbejdstagerrepræsentationen i erhvervshusenes bestyrelser foretages efter

en fordelingsnøgle i forhold til hovedorganisationens størrelse.

Kommentar

Det fremgår af Aftalen om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24.

maj 2018, at der etableres tværkommunale erhvervshuse, der skal fungere

som stærke kompetencecentre med specialiserede faglige kompetencer om

virksomhedsdrift og -udvikling.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

32/56

Erhvervshusenes bestyrelser får til opgave at sikre en effektiv opgaveva-

retagelse, der møder virksomhedernes behov. Bestyrelserne nedsættes

med i alt 11 medlemmer, hvoraf 4 er virksomhedsrepræsentanter, herun-

der små- og mellemstore virksomheder, udpeget af KKR efter indstilling

fra erhvervsorganisationerne, 3 kommunale repræsentanter udpeget af

KKR, 1 repræsentant fra en videninstitution udpeget af KKR, 1 repræsen-

tant fra en arbejdstagerorganisation udpeget af KKR efter indstilling fra

de faglige hovedorganisationer i fællesskab og 1 medlem udpeget af Re-

gionsrådet. KKR skal varetage en styrende rolle. KKR udpeger 1 for-

mand, som skal være folkevalgt og gerne have baggrund i det private er-

hvervsliv, da det vurderes at være hensigtsmæssigt, at formanden for er-

hvervshusenes bestyrelser har blik for og erfaring med erhvervslivets be-

hov. Endelig vil der være 1 observatør fra Erhvervsministeriet i bestyrel-

sen. Det foreliggende lovforslag er i overensstemmelse hermed.

Virksomhedsrepræsentanterne bliver således den største gruppe i besty-

relserne. Det er for at understøtte, at erhvervshusets ydelser møder virk-

somhedernes behov, at private udbydere anvendes i relevant omfang, og

at erhvervshusets bidrag til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strate-

gi tager udgangspunkt i de potentialer og barrierer for vækst, som virk-

somhederne oplever.

Det er et overordnet hensyn, at bestyrelserne ikke bliver så store, at det

enkelte bestyrelsesmedlem ikke føler et tilstrækkeligt stort ansvar for drift

og udvikling af erhvervshuset.

Arbejdstagerorganisationerne er ikke i dag repræsenteret i bestyrelserne

for væksthusene, som erhvervshusene erstatter. Arbejdstagerrepræsenta-

tionen kan bidrage med perspektiver fra de privatansattes side og skabe

sammenhæng til de arbejdsmarkedsindsatser, som fagbevægelsen er in-

volveret i.

Der lægges ikke op til, at de regionale arbejdsmarkedsråd repræsenteres

i bestyrelserne. Sammenhængen til aktører på det uddannelses- og be-

skæftigelsespolitiske område styrkes i stedet i lovbemærkningerne til § 9,

stk. 1, nr. 1, hvor det er indført, at Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses

strategi i relevant omfang skal koordineres med aktører på det uddannel-

ses- og beskæftigelsespolitiske område, fx Beskæftigelsesrådet, Rådet for

Voksen- og Efteruddannelse og Rådet for de grundlæggende Erhvervsret-

tede Uddannelser.

Repræsentationen af viden- og uddannelsesinstitutioner er med lovforsla-

get en udvidelse i forhold til de nuværende væksthuse. Det er gjort for at

styrke sammenhængen mellem erhvervshusenes ydelser, den nyeste tekno-

logi og uddannelsessystemet.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

33/56

Erhvervshusene vil som følge af deres daglige og direkte kontakt til en

bred kreds af virksomheder opbygge et stort og indgående kendskab til de

udfordringer og prioriteter, som præger erhvervslivet i deres område.

Derfor er det vigtigt, at erhvervshusenes bestyrelser sammensættes på en

sådan måde, at erhvervshusenes indsatser bedst muligt kan varetage virk-

somhedernes behov. Sammensætningen fastlægges derfor i loven.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke fører

til ændringer i lovforslaget.

3.14. Erhvervshusenes organisering og økonomiske rammer

Kommunernes Landsforening (KL) finder det afgørende, at erhvervshu-

sene organiseres på en måde, der bedst muligt imødekommer ønsker om,

at kommunerne via KKR får en styrende rolle i forhold til erhvervshuse-

ne. KL ønsker tillige en juridisk form, der giver fleksibilitet og mulighed

for tilpasninger, samtidig med at der sikres en vis ensartethed og kvalitet i

erhvervshusenes ydelser i hele landet. KL ser desuden gerne, at erhvervs-

husene ikke underlægges arkiverings- og journaliseringsforpligtelser. KL

er bekymrede for, om erhvervshusene kan løfte de tiltænkte opgaver in-

den for den forventede økonomiske ramme. Erhvervshusene bør ifølge

KL være omfattet af reglerne vedr. momsrefusion, og et eventuelt over-

skud genereret af erhvervshusene bør ikke beskattes.

KL mener, at den geografiske placering af erhvervshusene bør evalueres

efter to år. KL ønsker endvidere beskrevet i lovforslaget, at ændringer af

standardvedtægterne alene kan ske efter indstilling af erhvervshusenes

bestyrelser og efter godkendelse af erhvervsministeren. KL foreslår, at

”direktioner” i § 13, stk. 5, ændres til ”direktører” og konsekvensrettes.

KL lægger til grund, at flytning af opgaver fra henholdsvis væksthuse til

erhvervshuse og kommuner til erhvervshuse ligger inden for virksom-

hedsoverdragelseslovens anvendelsesområde, hvorefter det vil bero på en

konkret vurdering, om den enkelte overførsel opfylder de almindelige

kriterier for, at der er tale om virksomhedsoverdragelse. KL anmoder

endvidere om, at det fremgår af lovbemærkningerne, at flytning af opga-

ver fra henholdsvis væksthuse til erhvervshuse og kommuner til er-

hvervshuse ligger inden for virksomhedsoverdragelseslovens anvendel-

sesområde.

SMVdanmark og IDA mener, at det er centralt, at erhvervshusenes øko-

nomiske ramme er tilstrækkelig bl.a. i lyset af, at målgruppen udvides, så

kvaliteten af erhvervshusenes ydelser ikke forringes.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

34/56

Væksthus Syddanmark, Væksthus Nordjylland, Væksthus Midtjylland og

KKR Nordjylland har vanskeligt ved at forstå begrundelsen for at ændre

organisationsformen fra erhvervsdrivende fonde. Væksthus Region Ho-

vedstaden ønsker at bibeholde den nuværende selskabsform, så erhvervs-

husene etableres som erhvervsdrivende fonde. Væksthuset finder den fo-

reslåede selskabsmodel ”forvaltningssubjekt” særdeles problematisk.

Væksthuset peger på en række juridiske og økonomiske udfordringer for-

bundet med den foreslåede model. Væksthus Sjælland anbefaler, at er-

hvervshusene etableres som erhvervsdrivende fonde eller stiftes som ak-

tieselskaber. Væksthuset foreslår også, at det tydeliggøres i loven, at er-

hvervshusene vil kunne drive projekter, herunder EU-fondsstøttede pro-

jekter, ligesom væksthusene kan i dag.

Kommunernes Landsforening (KL), Væksthus Syddanmark, Væksthus

Sjælland og Væksthus Midtjylland ønsker mere fleksibilitet for så vidt

angår varetagelse af fælles administrative funktioner erhvervshusene

imellem.

Væksthus Syddanmark ønsker, at erhvervshusets bestyrelse kan indstille

til erhvervsministeren, at standardvedtægten kan fraviges. Væksthuset

anbefaler, at erhvervshusenes bestyrelsesmedlemmer ikke underlægges

instruktionsbeføjelse, men får et reelt mandat til at styre erhvervshusene

og til at bidrage til strategien fra Erhvervsfremmebestyrelsen.

KKR Syddanmark mener, at der er behov for at præcisere i loven, at er-

hvervshusene er kommunale, hvilket bl.a. medfører retten til selv at fast-

lægge vedtægter og forretningsorden samt disponere over eventuel for-

mue i tilfælde af opløsning.

Væksthus Region Hovedstaden finder, at det er en styrkelse af erhvervs-

fremmeindsatsen, at de nye erhvervshuse kan betjene en større portefølje

af virksomheder end væksthusene. Væksthuset roser formålet for de

kommende erhvervshuse, herunder punkterne om målgruppen, den speci-

aliserede erhvervsservice og strategien for de regionale kapitler.

Væksthus Region Hovedstaden noterer sig den særlige ordning tiltænkt

Bornholm og anbefaler i den forbindelse, at strukturen bør baseres på en

aftale mellem KKR, det kommende erhvervshus samt Bornholms Regi-

onskommune. HORESTA mener, at den eksisterende struktur for er-

hvervsfremmeindsatsen på Bornholm skal bevares. Business Center

Bornholm foreslår, at der etableres en filial på Bornholm direkte under

den nye Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse.

KKR Sjælland finder det afgørende, at den kommende lovgivning giver

mulighed for en enstrenget strategisk ledelse af de to erhvervshuse i Sorø

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

35/56

og Vordingborg. KKR Syddanmark har tilsvarende ønske for erhvervshu-

sene i Haderslev og Odense. KKR Sjælland og KKR Syddanmark foreslår

derfor, at der skabes tydelig mulighed for tilpassede løsninger i forhold til

at organisere erhvervshusene. En sådan fleksibilitet skal skabe grundlag

for, at erhvervshusene kan organiseres og arbejde sammen i den mest ef-

fektive form. KKR Sjælland foreslår endvidere, at det tydeliggøres i lov-

givningen, at erhvervshusene vil kunne drive projekter, herunder EU-

fondsstøttede, som en del af deres virksomhed. KKR Sjælland foreslår

også, at erhvervshusene skal kunne indgå resultatkontrakter eller lignende

med det stedlige KKR. KKR Midtjylland opfordrer til, at erhvervshusenes

service og kvalitet løbende evalueres.

Lolland Kommune, Guldborgsund Kommune og Business Lolland-Falster

foreslår, at der i Region Sjælland kun etableres et erhvervshus

–

evt. i

form af to filialer med fælles ledelse, der til gengæld får samme volumen

og kompetenceprofil som de øvrige erhvervshuse.

Herning Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ikast-Brande Kom-

mune og Business Region Midtvest mener, at det er en afgørende forud-

sætning for en stærk erhvervsudvikling i Midt- og Vestjylland, at er-

hvervshus-filialen i Herning ændres til et fuldt erhvervshus, der kan tilby-

de samme service som i Aarhus, og som har egen bestyrelse og strategi.

Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune foreslår, at der i stedet for

fælles resultatkontrakter mellem KKR og erhvervshusene indgås indivi-

duelle resultatkontrakter mellem de enkelte kommuner og erhvervshuse.

Væksthus Syddanmark påpeger, at de i egenskab af erhvervsdrivende

fond har en række projekter, der har opnået finansiering med EU-midler,

og at det formentlig vil være nødvendigt at opretholde den erhvervsdri-

vende fond frem til afløb af de indeståelser, der er givet i den forbindelse.

Der ønskes sikkerhed for, at dette vil være i overensstemmelse med den

nye lov. Væksthuset finder, at det bør sikres, at kapitalen i de eksisterende

væksthuse ikke tilfalder staten, hvis de stammer fra anden kilde end sta-

ten, ved en fremtidig nedlæggelse af erhvervshusene.

Business Region Esbjerg udtrykker bekymring for overgangsfasen til det

nye system, herunder særligt perioden frem til, at de nye erhvervshuse er

fuldt operationsdygtige.

Kommentar

I overensstemmelse med forståelsen mellem regeringen og KL af 23. maj

2018 udarbejdes en etableringsaftale for erhvervshusene mellem KL og

regeringen, der fastlægger etablering af og rammer for erhvervshusenes

virke, herunder arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats og

den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis. Denne etableringsaftale

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

36/56

suppleres af en flerårig rammeaftale, der bl.a. definerer arbejdsopgaver

samt overordnede mål og fokusområder for erhvervshusene. Inden for

rammerne af rammeaftalen indgår KKR årligt resultatkontrakter med

erhvervshusene. Af etableringsaftalen forventes det at fremgå, at er-

hvervshusenes virke evalueres efter 2 år.

Det fremgår af den politiske aftale af 24. maj 2018, at der skal etableres

tværkommunale erhvervshuse, der skal fungere som stærke kompetence-

centre med specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -

udvikling. Der etableres 6 erhvervshuse med særskilte bestyrelser og 6

filialer. Erhvervshusene placeres i Aalborg, Aarhus, Odense, Haderslev,

Sorø og København. Filialerne placeres i Nykøbing Mors, Herning, Hor-

sens, Hillerød, Rønne og Vordingborg.

Strukturen på Sjælland er en imødekommelse af en enig borgmesterkreds

i KKR Sjælland, der af hensyn til en effektiv erhvervshusdrift af høj kvali-

tet ønsker de to erhvervshuse i Sorø og Vordingborg, der er beskrevet i

den politiske aftale af 24. maj 2018, ændret til et erhvervshus i Sorø med

en tilhørende filial i Vordingborg.

For at tage hensyn til de særlige forhold, der gør sig gældende på Born-

holm, får filialen i Rønne en selvstændig bestyrelse. Bestyrelsen får en

central opgave i at bidrage til den samlede strategi for den decentrale

erhvervsfremmeindsats på linje med de øvrige bestyrelser.

Bornholms filialbestyrelse får ansvaret for at sikre en effektiv og virk-

somhedsrettet varetagelse af de ydelser, som bliver tilgængelige i filialen.

Den nærmere model for Bornholm vil blive aftalt i forbindelse med etab-

leringsaftale med KL om erhvervshusene.

Der lægges her op til, at økonomien for filialen aftales mellem bestyrel-

sesformanden for filialen på Bornholm, bestyrelsesformanden for Er-

hvervshus Hovedstaden samt formanden for KKR Hovedstaden og med

godkendelse af KKR Hovedstaden. Tilrettelæggelsen af den konkrete drift

af filialen vil fastlægges efter aftale mellem bestyrelsen på Bornholm og

direktøren i Hovedstadens Erhvervshus. Aftalen vil bl.a. skulle fastlægge,

hvordan der skabes de rigtige forudsætninger for, at ydelserne i filialen i

Rønne er rettet mod bornholmske virksomhedernes behov og er af høj

kvalitet. Det foreslås endvidere, at formanden for filialbestyrelsen kan få

plads som observatør i bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden for at

sikre koordination og sammenhæng, og tilsvarende kan formanden for

bestyrelsen for Erhvervshus Hovedstaden få en observatørrolle i filialbe-

styrelsen. Dette vil dog skulle aftales lokalt af KKR Hovedstaden.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

37/56

Erhvervshusene etableres som særlige forvaltningssubjekter. Den juridi-

ske form vil understøtte hensigten i forståelsen mellem regeringen og KL

af 23. maj samt Aftalen af 24. maj 2018 om forenkling af erhvervsfrem-

mesystemet. Den juridiske form tillader bedre end fondskonstruktionen i

de nuværende væksthuse den tværkommunale forankring, som er hensig-

ten. Samtidig får erhvervshusene en særlig rolle, der går ud over driften

af det enkelte erhvervshus, idet bestyrelserne skal bidrage til formulerin-

gen af en strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats, der skal

danne grundlag for udmøntning af både nationale og strukturfondsmidler.

En uafhængig fond vurderes ikke hensigtsmæssig i varetagelsen af den

rolle.

De fem kommunekontaktråd (KKR) får en central rolle i forhold til er-

hvervshusene, som indebærer, at KKR skal udpege hovedparten af besty-

relsesmedlemmerne og indgå resultatkontrakter med erhvervshusene.

Erhvervshusene bliver selvstændige organer inden for den offentlige for-

valtning, hvorfor bl.a. arkivloven, offentlighedsloven, forvaltningsloven

mv. ligesom de almindelige forvaltningsretlige principper finder anven-

delse på den virksomhed, der udøves af erhvervshusene. Det bemærkes, at

væksthusene allerede i dag er underlagt offentlighedsloven og forvalt-

ningsloven, jf. ombudsmandens udtalelse.

Erhvervsministeren bemyndiges til efter aftale med KL at fastsætte nær-

mere regler for standardvedtægter gældende for alle erhvervshuse. Besty-

relserne for erhvervshusene fastlægger forretningsordenen for de enkelte

erhvervshuse, som efterfølgende skal godkendes af erhvervsministeren.

Erhvervshusenes økonomiske ramme blev aftalt mellem regeringen og KL

i Aftale om kommunernes økonomi for 2019. Den økonomiske ramme er

dimensioneret til at løse erhvervshusenes kerneopgaver som stærke kom-

petencecentre for vejledning af virksomheder og, for erhvervshusbestyrel-

sernes vedkommende, som bidragyder til Danmarks Erhvervsfremmebe-

styrelses strategi for den decentrale erhvervsfremmeindsats.

Erhvervshusene kan være operatør på erhvervsfremmeprojekter, herun-

der strukturfondsprojekter, hvor operatørrollen ligger i forlængelse af

deres hovedopgaver.

Medarbejdere i de eksisterende væksthuse overdrages i henhold til reg-

lerne i virksomhedsoverdragelsesloven til erhvervshusene. Det forventes

at fremgå af aftale om etablering af og rammer for erhvervshusene, der

indgås mellem regeringen og KL. Hvilke regler, der gør sig gældende i

forhold til flytning af opgaver fra kommuner til erhvervshuse, anses for at

være en kommunal vurdering.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

38/56

Af § 13, stk. 5 fremgår det, at

”bestyrelserne ansætter

erhvervshusenes

direktioner”. Det er,

som påpeget af KL, rettelig direktøren for erhvervs-

huset, som bestyrelserne ansætter. ”Direktioner” erstattes derfor med

”direktører” i lovforslaget.

Der er ikke tilbagefaldsret af evt. kapital fra væksthuse til kommuner i

forbindelse med likvidation af væksthusene som erhvervsdrivende fonde,

jf. fondslovgivningen. Med lovforslaget lægges der op til, at erhvervshu-

sene ikke skal være organiseret som erhvervsdrivende fonde, men der-

imod som særlige forvaltningssubjekter, dvs. som særligt lovregulerede

organer inden for den offentlige forvaltning. For at adressere den eventu-

elle fremtidige situation, at erhvervshusene på et tidspunkt måtte ønskes

nedlagt, er der i forslaget til lov om erhvervsfremme indsat en bestemmel-

se om, at eventuel overskydende kapital tilfalder statskassen i lighed med,

hvad der i øvrigt måtte gælde ved nedlæggelse af fx offentlige institutio-

ner mv.

I forbindelse med oprettelsen af erhvervshusene vil det offentlige til-

skud til de eksisterende væksthuse bortfalde. Erhvervshusene vil imid-

lertid grundlæggende bygge på en videreførelse af de eksisterende vækst-

huse. Det er forventningen, at væksthusenes aktiviteter, herunder EU-

finansierede projekter, i overensstemmelse med væksthusenes vedtægter vil

kunne overføres til erhvervshusene efter indstilling fra bestyrelserne og

efterfølgende godkendelse af fondsmyndigheden. Skiftet fra erhvervsdri-

vende fond til forvaltningssubjekt ændrer ikke ved væksthuse-

nes/erhvervshusenes muligheder for at modtage EU-finansiering fra

strukturfondene. Strukturfondsprojekter vil således kunne blive overdra-

get fra væksthuse til erhvervshuse.

Bestemmelsen i lovforslaget om erhvervshusenes fælles administrative

funktioner ændres, så erhvervshusene kan etableres med fælles admini-

strative funktioner som fx it, økonomi, HR, projektadministration, øvrig

administration m.v. Beslutning herom træffes i et samarbejde mellem

KKR og erhvervshusenes bestyrelser. Samling af administrative funktio-

ner kan øge kvaliteten og effektiviteten af administrationen til gavn for

virksomhederne.

3.15. Arbejdsdeling mellem erhvervshusene og kommuner enkeltvis

Dansk Erhverv finder det særdeles væsentligt, at der sker en entydig og

operationel angivelse af opgaveansvaret mellem erhvervshusene og den

kommunale erhvervsfremme.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

39/56

SMVdanmark fremhæver vigtigheden af, at der ikke er overlap mellem

aktiviteterne i erhvervshusene og kommunernes erhvervsfremmeaktivite-

ter.

Kommunernes Landsforening (KL) er enige i, at der ikke må være over-

lap mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene. KL finder det

dog afgørende, at arbejdsdelingen ikke defineres ud fra et først til mølle-

princip, så erhvervshusene til enhver tid kan tage en opgave, som kom-

munerne dermed forhindres i at løse selv. KL foreslår på den baggrund, at

ordlyden til § 14 stk. 2 ændres, så formuleringen ”

For at undgå overlap

kan kommuner alene varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der ikke

i forvejen udbydes af erhvervshuset, jf. § 12, stk. 1, eller af den højtspe-

cialiserede statslige

erhvervsfremme”

udgår og erstattes af

”

For at undgå

overlap beskrives erhvervshusenes aktiviteter uddybende i en etablerings-

aftale og rammeaftale mellem regeringen og KL, samt i resultatkontrakter

mellem erhvervshusene og KKR.

KL peger endvidere på, at kommunerne

enkeltvis skal have mulighed for at løfte opgaver, som erhvervshusene

ikke kan varetage i tilstrækkeligt omfang og med tilfredsstillende kvalitet.

Erhverv Væksthimmerland finder det problematisk, at erhvervshusenes

opgaver ikke er mere præcist beskrevet i loven.

Væksthus Region Hovedstaden opfordrer til, at snitfladerne mellem

kommunernes indsats og erhvervshusene aftales mellem KL og er-

hvervsministeren.

KKR Midtjylland og KKR Nordjylland peger på vigtigheden af, at er-

hvervshusenes formål, rolle og kerneopgaver præciseres, så kommunerne

kan tilrettelægge og dimensionere egen erhvervsfremmeindsats uden at

komme i konflikt med erhvervshusenes aktiviteter.

GTS, IDA, Landbrug og Fødevarer og DI opfordrer til, at udvikling og

anvendelse af teknologier bliver inddraget som en af de specialiserede

statslige ordninger, som skal være tilgængelige via erhvervshusene. Dette

kan i praksis ske ved en lokalisering af GTS-konsulenter i erhvervshuse-

ne,

hvor de kan fungere som ”teknologiformidlere”.

Kommentar

Det fremgår af Fælles forståelse af styrket og forenklet erhvervsfremme-

indsats mellem regeringen og KL af 23. maj 2018, at der ikke må være

overlap mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og den ind-

sats, der foregår i kommunerne enkeltvis. Det fremgår endvidere, at ar-

bejdsdelingen vil blive nærmere beskrevet i en rammeaftale mellem rege-

ringen og KL. Det sker som led i forslagets generelle sigte om at skabe en

struktur, der er enkel og sammenhængende for virksomhederne og uden

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

40/56

overlap mellem aktørerne. Det er en ambition, der er bred politisk opbak-

ning til fra erhvervsorganisationernes side.

Det indebærer ikke, at erhvervshusene af egen drift kan påtage sig nye

opgaver, som kommunerne dermed forhindres i at løse enkeltvist. Det

fremgår af loven, at erhvervshusene skal være stærke kompetencecentre

og samle de specialiserede faglige kompetencer om virksomhedsdrift og -

udvikling. Opgaverne for erhvervshusene samt arbejdsdelingen med

kommunerne enkeltvist vil blive nærmere beskrevet i etablerings- og

rammeaftale med KL, og de konkrete resultatmål for erhvervshusene vil

fremgå af den årlige resultatkontrakt, der indgås lokalt mellem KKR og

erhvervshuset. Hvis erhvervshusene skal påtage sig opgaver for kommu-

nerne ud over det, der fremgår af disse etablerings- og rammeaftaler, skal

det ske efter konkret aftale med KKR eller den enkelte kommune.

Relevante statslige tilbud om fx internationalisering (Eksportrådet), kapi-

talformidling (Vækstfonden) og innovation (Innovationsfonden) skal være

tilgængelige for virksomhederne via erhvervshusene. Kommunerne kan

lokalt styrke den højt specialiserede erhvervsfremme, fx om teknologiske

kompetencer eller immaterielle rettigheder, hvis det sker i samarbejde

med de statslige ordninger, ligesom de højt specialiserede vejledningstil-

bud kan gøres tilgængelige i erhvervshusene efter aftale med de relevante

statslige aktører.

På den baggrund ændres § 14, stk. 2 til:

Stk. 2. Kommunerne k a n varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der

ikke har overlap til de ydelser, der udbydes af erhvervshusene, jf. § 12,

eller den højt specialiserede statslige erhvervsfremme. Kommunerne kan i

erhvervsservicen vejlede med udgangspunkt i den digitale platform for

erhvervsfremme, men må ikke etablere digitale platforme vedrørende er-

hvervsfremme.

3.16. Erhvervshusenes rolle og fair og lige konkurrence

Region Midtjylland er bekymret for, at den skarpe afgrænsning mellem

erhvervsfremme og erhvervsudviklingsaktiviteter i erhvervshusene og den

regionale udvikling i øvrigt vil betyde silotænkning til gene for den sam-

lede vækst og udvikling i regionen. Regionen betragter ikke en struktur

med 19 kommunale erhvervskontorer og et erhvervshus med to filialer

som en forenkling.

Danmarks Rejsebureau Forening bakker op om etablering af erhvervshuse

i stedet for de nuværende væksthuse.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

41/56

SMVdanmark, Akademikerne, Danske Regioner og DI vil foretrække, at

virksomheder får frit valg og lige adgang til at benytte tilbud i det er-

hvervshus, de ønsker, så det alene er erhvervsfremmetilbuddenes kvalitet,

der afgør, hvilke tilbud en virksomhed kan benytte sig af.

SMVdanmark ser med tilfredshed, at erhvervshusene skal servicere alle

virksomheder, der har brug for specialiseret erhvervsservice, men efter-

spørger en særlig målretning af ydelser mod små- og mellemstore virk-

somheder.

SMVdanmark efterlyser, at erhvervshusene har pligt til en opsøgende

indsats, som kan åbne virksomhedernes øjne for nye udviklingsmulighe-

der. GTS finder, at det ikke fremgår tydeligt nok af lovforslaget, at er-

hvervshusene skal have en opsøgende indsats, som kan åbne virksomhe-

dernes øjne for nye (teknologiske) muligheder og værktøjer. Akademi-

kerne anfører, at der fortsat er behov for, at både Danmarks Erhvervs-

fremmebestyrelse og erhvervshusene gives mulighed for at prioritere den

opsøgende indsats.

Erhverv Væksthimmerland anfører, at der i væksthusenes opsøgende ind-

sats har været en uhensigtsmæssigt incitamentstruktur, og at servicen ikke

har taget udgangspunkt i virksomhedernes behov, men snarere væksthu-

senes behov for at ”sælge billetter”.

Erhverv Væksthimmerland er bekym-

ret for, at dette problem øges, når erhvervshusenes målgruppe udvides.

DI ser positivt på etableringen af tværkommunale erhvervshuse, men gør

opmærksom på betydningen af, at erhvervshusene samlet set kan levere

service i ensartet høj kvalitet i hele landet. DI anerkender, at det med §

14, stk. 5 søges at sikre private virksomheder mod konkurrenceforvrid-

ning fra kommunerne, men ville foretrække, hvis det af selve loven frem-

gik, at opgaveløsningen skal varetages af private leverandører, hvis der er

et privat marked. Ase/DIF foreslår, at det i lovforslaget præciseres, at det

er et væsentligt formål at benytte private aktører og deres kompetencer i

erhvervshusenes aktiviteter.

CO-industri anfører, at det er oplagt, at erhvervshusene bruges til at hjæl-

pe virksomhederne med at finde den rette hjælp, fx hos videninstitutioner

eller private rådgivere med henblik på at sikre sammenhæng mellem er-

hvervsfremmesystemet og det eksisterende innovationsfremmesystem.

DI finder, at erhvervshusenes etablering som særlige forvaltningsenheder

skaber usikkerhed om deres adgang til at udføre erhvervsaktivitet og hen-

synet til at undgå at virke konkurrenceforvridende over for det private

marked.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

42/56

Væksthus Region Hovedstaden foreslår, at forbuddet mod konkurrence-

forvridende vejledning og aktiviteter i kommunalt regi også gælder er-

hvervshusene.

Kommentar

Lovforslaget sætter ikke begrænsninger for, hvilket erhvervshus virksom-

hederne kan benytte.

Erhvervshusene har til opgave at lave uvildige behovsafklaringer og vej-

ledningsforløb. Erhvervshusene skal betjene alle virksomheder med behov

for specialiseret vejledning modsat i dag, hvor væksthusene kun betjener

virksomheder, der vurderes at have et særligt vækstpotentiale. Det er for-

ventningen, at målgruppen for erhvervshusene i praksis primært vil være

iværksættere samt SMVer, da det er de virksomheder, der oftest har behov

for specialiseret vejledning.

Erhvervshusene må ikke foretage egentlig rådgivning, men skal henvise

virksomhederne videre til private rådgivere eller til relevante statslige

ordninger inden for erhvervsfremmesystemet. Erhvervshusene skal under-

støtte, at flere af virksomhedernes behov opfyldes gennem privat rådgiv-

ning.

Erhvervshusenes opsøgende arbejde bør være målrettet og tage udgangs-

punkt i en konkret vurdering af den enkelte virksomheds behov, herunder

kvalificeret arbejdskraft, så virksomhederne ikke oplever, at erhvervs-

fremmeaktørerne henvender sig ukoordineret eller af egen interesse. Til-

rettelæggelsen af den opsøgende indsats vil blive aftalt nærmere i en

etablerings- og rammeaftale mellem KL og regeringen samt i de årlige

resultatkontrakter mellem KKR og det enkelte erhvervshus og bør i øvrigt

ske efter dialog med erhvervsorganisationerne.

Der er indgået en Delaftale om fair og lige konkurrence mellem offentlige

og private aktører af 5. april 2018, der udmøntes af Økonomi- og Inden-

rigsministeriet. Det er muligt, at der i forbindelse med udmøntningen af

aftalen indføres en generel prissætningsbestemmelse samt oprettelse af

klageadgang for så vidt angår klager over offentlige myndigheder.

For at skabe øget sikkerhed om erhvervshusenes adgang til at udføre er-

hvervsaktivitet og hensynet til at undgå at virke konkurrenceforvridende

over for det private marked indsættes følgende i

tråd med DI’s bemærk-

ninger under specielle bemærkninger til § 12, stk. 3: Med bestemmelsens

stk. 3 fastslås, at de aktiviteter, som erhvervshusene iværksætter efter stk.

2, ikke må være konkurrenceforvridende over for private rådgivere. Be-

stemmelsen er en videreførelse af bestemmelsen i § 12, stk. 2 i lov om er-

hvervsfremme og regional udvikling, hvor det fremgår, at den kommunale

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

43/56

erhvervsservice ikke må virke konkurrenceforvridende i forhold til den

rådgivning og andre aktiviteter, der tilbydes af private rådgivere og kur-

susudbydere. Den juridiske form, særlige forvaltningssubjekter, er ikke en

hindring for at videreføre bestemmelsen. Hertil bemærkes, at kommuner

er underlagt det almindelige kommunale tilsyn i Ankestyrelsen.

3.17. Kommuner

Kommunernes Landsforening (KL) finder, at lovforslaget indskrænker

kommunernes adgang til at bedrive lokal erhvervsfremmeindsats mere,

end der er lagt op til i den politiske aftale mellem regeringen og DF. Det

er afgørende for KL, at kommunerne fortsat vil have mulighed for at faci-

litere samarbejde og netværk mellem virksomheder i lokale og tværkom-

munale erhvervsstrukturer, og at kommunerne kan iværksætte klyngeak-

tiviteter, hvor disse varetages inden for rammerne af den decentrale er-

hvervsfremmestrategi. KL finder, at det bør fremgå af lovforslaget, hvilke

kommuner der hører til hvilke erhvervshuse.

Dansk Erhverv finder det særdeles vigtigt, at der sker en entydig og ope-

rationel angivelse af opgaveansvaret mellem erhvervshusene og den

kommunale erhvervsfremme. I den forbindelse påpeger Dansk Erhverv, at

det vil være uhensigtsmæssigt, hvis der gives rum for enkeltstående afta-

ler om arbejdsdelingen mellem enkeltkommuner og erhvervshusene. Det

vil gå imod ambitionerne om at skabe en transparent og enkel struktur.

SMVdanmark udtrykker tilfredshed med, at kommunerne fortsat vil få en

vigtig rolle i erhvervsfremmeindsatsen, og fremhæver vigtigheden af, at

der ikke er overlap mellem aktiviteterne i erhvervshusene og kommuner-

nes erhvervsfremmeaktiviteter.

KKR Nordjylland anbefaler, at kommunerne forpligtes til at arbejde med

erhvervsfremme. KKR Midtjylland opfordrer til, at ordlyden i lovforsla-

get ændres i retning af større tillid til, at kommunerne er kompetente til at

vurdere, hvilke erhvervsfremmeindsatser der bedst gennemføres lokalt til

gavn for den lokale erhvervsudvikling.

KKR Syddanmark finder, at loven bør tillade, at kommunerne fortsat,

enkeltvis og i fællesskab, kan arbejde med strategisk erhvervsudvikling,

så længe det ikke er i strid med den nationale strategi for decentral er-

hvervsfremme. KKR Syddanmark fremhæver kommunernes rammer for

at varetage lokale erhvervsfremmeaktiviteter, som ikke må begrænse mu-

lighederne for, at kommunerne kan finansiere hjemtaget af EU-midler til

private virksomheder i de regionale EU-kontorer.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

44/56

Kommunerne Assens, Faaborg-Midtfyn, Kerteminde, Langeland, Middel-

fart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svendborg og Ærø ønsker, at loven tyde-

ligt udtrykker kommunernes mulighed for at deltage i tværkommunalt

samarbejde, både i forhold til udvikling af erhvervsrammevilkår og regio-

nale styrkepositioner

–

inden for rammerne af det regionale kapitel i den

kommende decentrale erhvervsfremmestrategi.

ASNETBoard, Ikast-Brande Kommune og Ringkøbing-Skjern Kommune

bakker fuldt og helt op om, at kommunerne skal fortsætte med at være det

lokale omdrejningspunkt for virksomhederne og have en større rolle i

erhvervsfremmesystemet end i dag.

ASNETBoard, Herning Kommune og Ikast-Brande Kommune appellerer

til, at § 14, stk. 2, fra første punktum udgår af lovforslaget, da særligt ud-

trykket ”i forvejen” kan tolkes sådan, at det er kommunens ansvar ikke at

igangsætte aktiviteter, som erhvervshusene bedriver, og ikke omvendt.

Kommunerne Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Egedal,

Allerød og Furesø foreslår, at § 14, stk. 3 blødes op, så kommunale er-

hvervsfremmeaktiviteter skal

tage hensyn

til den nationale strategi frem

for at

ligge inden for rammerne af strategien.

De finder desuden, at nega-

tivlisten i § 14, stk. 7, i vidt omfang allerede er dækket af stk. 2.

Business Region Esbjerg foreslår, at det indarbejdes i forslaget, at der

lokalt udarbejdes en aftale mellem erhvervshuset og kommunerne om

hvilke opgaver og aktiviteter, der udbydes af den enkelte erhvervsfrem-

meaktør. Dette skal hindre, at erhvervshusene udbyder nye opgaver, som

kommunerne allerede tilbyder, hvormed kommunerne må indstille igang-

værende aktiviteter.

Væksthus Region Hovedstaden anbefaler, at det afklares, hvem der har

udspilsretten ift. at tilbyde services til virksomhederne. Væksthuset hilser

det velkommen, at erhvervshusene kan være med til at styrke turismeer-

hvervet i samarbejde med de øvrige aktører inden for turismeerhvervet.

Væksthus Sjælland foreslår, at det præciseres i loven, at de kommunale

erhvervskontorer fremover har fokus på at vejlede virksomheder om

rammer for udvikling, mens erhvervshusene har fokus på specialiseret

vejledning om udvikling af virksomheder.

Business Region Midtvest ønsker, at lovgivningen ikke indskrænker

kommunernes muligheder for selvstændigt og i business regions at etable-

re strukturelle erhvervsfremmeindsatser

–

eksempelvis inden for digitali-

sering og nye forretningsmodeller. Konkret foreslås, at ’lokalt’ i §

14, stk.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

45/56

8, defineres i bemærkningerne, således at den indsats, der finder sted i

business regions og dermed er regional, kan rummes i bestemmelsen.

Erhverv Væksthimmerland, Erhvervsråd i Region Nordjylland, Skander-

borg Kommune, Erhverv Skanderborg, Business Region Esbjerg, Herning

Kommune, Ikast-Brande Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, KRR

Midtjylland og Dansk Erhvervsfremme foreslår med forskellig betoning,

at begrænsningerne i § 14, stk. 7, slettes, da negativlisten betragtes som

meget bred og uhensigtsmæssig og kan udgøre en stopklods for lokale

initiativer.

HORESTA foreslår, at § 14 udvides med, at kommunerne i udarbejdelsen

og vedtagelsen af den lokale erhvervs- og/eller turismestrategi samtidig

sikrer, at rammerne af den nationale strategi for den decentrale indsats

bliver integreret i den lokale strategi.

IDA finder det positivt, at § 14, stk. 7 afgrænser kommunernes adgang til

at drive erhvervsfremme. Det kan dog være vanskeligt at sondre i praksis,

og derfor er det positivt, at arbejdsdelingen aftales nærmere mellem KL

og regeringen.

Med henblik på at undgå nye forgreninger og knopskydninger i erhvervs-

fremmesystemet foreslår DI, at der indføres en sanktionsmulighed, hvis

en kommune eller anden offentlig aktør igangsætter overlappende aktivi-

teter

–

parallelt til sanktionsmulighederne over for private brugere af sy-

stemet.

Kommentar

Af den politiske aftale om forenkling af erhvervsfremmesystemet af 24.

maj 2018 fremgår, at kommunerne vil være den lokale indgang til er-

hvervsfremmesystemet for mange virksomheder med mulighed for er-

hvervsråd og -centre til at udføre lokale erhvervsserviceydelser, herunder

1:1-vejledning, der kan hjælpe virksomhederne videre.

Der er i dag for mange koordinerende og bevilgende organer. Det med-

virker til, at der iværksættes for mange overlappende indsatser både lo-

kalt og for Danmark som helhed.

Den lokale erhvervsudvikling er et kommunalt anliggende, og kommuner-

ne kan på egen hånd bedrive lokal udvikling rettet mod egne virksomhe-

der. Det indebærer, at den kommunale erhvervsudvikling tager udgangs-

punkt i de lokale erhvervsvilkår, der adskiller sig fra generelle udfordrin-

ger og potentialer for virksomhederne, der ikke er specifikke for lokalom-

rådet. Kommunale indsatser, der går videre end lokal erhvervsudvikling,

skal fremover varetages inden for rammerne af strategien for den decen-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

46/56

trale erhvervsfremmeindsats. Det gælder bl.a. indsatser om digitalisering

og ny teknologi samt nye forretningsmodeller.

Af lovforslagets § 1, stk. 1., nr. 5 fremgår, at loven bl.a. har til formål at

undgå overlap mellem offentlige erhvervsfremmeindsatser og -aktører

samt sikre øget koordinering og samarbejde.

Af forslagets § 14, stk. 2 fremgår, at der ikke må være overlap mellem

aktiviteterne i erhvervshusene og den indsats, der foregår i kommunerne

enkeltvis. For at undgå overlap kan kommuner alene varetage lokale er-

hvervsserviceaktiviteter, der ikke i forvejen udbydes af erhvervshuset eller

af den højtspecialiserede statslige erhvervsfremme. Desuden fremgår det,

at kommunerne ikke må etablere en digital platform for erhvervsfremme.

Arbejdsdelingen mellem erhvervshusene og kommunerne afgrænses ved

ydelsens specialiseringsgrad. Mens erhvervshusenes ydelser kendetegnes

ved specialiseret vejledning med udgangspunkt i den enkelte virksomheds

marked, udfordringer og potentialer, varetager enkeltkommuner den

grundlæggende erhvervsservice, der har tilknytning til lokale forhold.

Arbejdsdelingen mellem den tværkommunale indsats i erhvervshusene og

den indsats, der foregår i kommunerne enkeltvis, vil blive nærmere be-

skrevet i en aftale mellem regeringen og KL om etablering og rammer for

erhvervshusene. Dette skal understøtte et enstrenget system uden overlap,

så det er nemt og overskueligt for virksomheder at orientere sig i er-

hvervsfremmesystemet.

For at undgå overlap mellem indsatser på det lokale niveau og de højt-

specialiserede statslige indsatser skal kommunerne ifølge § 14, stk. 7 ikke

selvstændigt varetage højt specialiserede erhvervsfremmeindsatser, med-

mindre det sker i samarbejde med de relevante statslige ordninger. Dette

afskærer ikke kommuner selvstændigt fra at varetage kollektive aktivite-

ter, fx netværksarrangementer og tematiserede netværk eller informati-

onsmøder inden for de nævnte områder.

Erhvervsudviklingsaktiviteter, der går videre end at bedrive lokal er-

hvervsudvikling i den pågældende kommune, skal altid ske inden for

rammerne af strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. Det

indebærer, at kommunernes tiltag skal ligge inden for den strategiske

retning og de principper, der følger af strategien for decentrale erhvervs-

fremmeindsats.

På grundlag

af KL’s bemærkninger

justeres lovforslagets § 14, stk. 7, så

kommuner ikke generelt afskæres fra at beskæftige sig med digitalisering,

ny teknologi, nye forretningsmodeller og klynger. Det fremgår af § 14,

stk. 3, at kommuners iværksættelse af erhvervsudviklingsaktiviteter, der

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

47/56

går videre end at bedrive lokal erhvervsudvikling i den pågældende kom-

mune, skal ske inden for rammerne af strategien for den decentrale er-

hvervsfremmeindsats, som formuleret af Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse.

Kommunerne kan varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der ikke har

overlap til de ydelser, der udbydes af erhvervshuset eller den højt specia-

liserede statslige erhvervsfremme. Kommunerne spiller en central rolle i

udformningen af den digitale platform for erhvervsfremme. Den digitale

platform for erhvervsfremme vil fungere som understøttende værktøj for

den kommunale erhvervsservice. Kommunerne kan i erhvervsservicen

vejlede med udgangspunkt i den digitale platform for erhvervsfremme,

men må ikke etablere digitale platforme med generel information om re-

gulering, ordninger mv. vedrørende opstart, drift og udvikling af virk-

somhed.

Angående behovet for at kunne sanktionere offentlige aktører for over-

lappende aktiviteter bemærkes, at kommuner er underlagt det almindelige

kommunale tilsyn i Ankestyrelsen.

På den baggrund er ordlyden i § 14, stk. 2 ændret til:

Stk. 2. Kommunerne k a n varetage lokale erhvervsserviceaktiviteter, der

ikke har overlap til de ydelser, der udbydes af erhvervshuset, jf. § 12, el-

ler den højt specialiserede statslige erhvervsfremme. Kommunerne kan i

erhvervsservicen vejlede med udgangspunkt i den digital platform for er-

hvervsfremme, men må ikke etablere digitale platforme vedrørende er-

hvervsfremme.

På den baggrund er formuleringen af § 14, stk. 7 ændret til:

Stk. 7. Uanset stk. 2 kan kommunerne lokalt styrke den højt specialiserede

erhvervsfremme, hvis det sker i samarbejde med de relevante statslige

ordninger.

3.18 Regioner

Danske Regioner opfordrer til at udvide afsnit 3.4.2 i de almindelige be-

mærkninger til lovforslaget, hvor det nævnes, at ”regionerne inden for

områder, hvor regionerne specifikt er tillagt kompetence, i relevant om-

fang kan ansøge … Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Disse områder

er p.t. kollektiv trafik, uddannelse, kultur og miljø.” Sundhedsområdet og

grøn omstilling ønskes inkluderet i muligheden for at ansøge hos Er-

hvervsfremmebestyrelsen.

IDA, The Animation Workshop, VIA University College, Filmby Aarhus

og Viden Djurs opfordrer til, at der fortsat kan være samarbejde med re-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

48/56

gionerne, når det handler om regionalt forankrede udviklingsprojekter,

der kan bindes sammen med regionernes øvrige arbejdsområder, herunder

særligt sundheds-, uddannelses- og kulturområdet. Særligt på kulturområ-

det er der behov for initiativer, der er stærkere og bredere, end hvad der

kan rummes inden for rammerne af en enkelt kommunes erhvervskontor.

DI kvitterer for den eksplicitte klarhed om regionernes rolle, men under-

streger betydningen af, at regionerne fortsat kan finde lovhjemmel til at

indgå i diverse udviklings- og innovationspartnerskaber med private virk-

somheder.

Danske Universiteter nævner, at universiteterne i vidt omfang samarbej-

der med regionerne om hjemtag af EU-midler. Danske Universiteter er

bekymret for den fremtidige deltagelse i EU-programmer og hjemtaget af

EU-midler, hvis regionerne fratages muligheden for at deltage i store dele

heraf.

Kommentar

Det fremgår af § 15, stk. 1, at regionerne kan udarbejde en regional ud-

viklingsstrategi. Strategien kan omfatte regionernes lovhjemlede opgaver

inden for regional udvikling, samt i tilknytning hertil den fremtidige

udvikling i regionen, infrastruktur, udvikling i yderområderne, natur og

rekreative formål, grøn omstilling og klimatilpasning samt evt. grænse-

overskridende samarbejder. Regionerne skal dog have særskilt hjemmel til

at ansøge og deltage i projekter under Danmarks Erhvervsfremmebesty-

relse.

Regionerne har lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling i anden

lovgivning. Det er aktuelt: kollektiv trafik, kulturel virksomhed, uddannel-

se og miljø. Der er ikke tilvejebragt hjemmel i lov om erhvervsfremme til,

at regionerne kan ansøge og deltage i projekter vedrørende grøn omstil-

ling. Regionernes deltagelse i sundhedsinnovation uddybes nærmere i

afsnit 3.19. Sundhedsinnovation.

Bestemmelsen i forslagets § 15, stk. 2 fastsætter, at den regionale udvik-

lingsstrategi ikke må omhandle erhverv, turisme og vækst. Regionernes

lovhjemlede opgaver inden for regional udvikling som fx kollektiv trafik,

kulturel virksomhed, uddannelse og miljø har imidlertid også betydning

for væksten i regionen. På den baggrund præciseres, at det er erhvervs-

fremme og turisme, som de regionale udviklingsstrategier ikke må om-

handle.

Gode rammevilkår er en vigtig forudsætning for at drive og udvikle virk-

somhed, og det offentlige bør sikre enklere regler, kvalificeret arbejds-

kraft, velfungerende infrastruktur mv. Det er vigtigt, at erhvervsfremme-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

49/56

systemet komplementeres af den regionale indsats, som har betydning for

en effektiv offentlig sektor, mobilitet mv. Derfor imødekommes ønsket om,

at aspekter vedr. vækst kan indgå i bl.a. de regionale udviklingsstrategier.

Det er vigtigt, at de regionale udviklingsstrategier komplementerer og

ikke overlapper strategien for den decentrale erhvervsfremmeindsats. For

at sikre at de regionale udviklingsstrategier på relevante områder udar-

bejdes uden overlap til Danmarks Erhvervsfremmebestyrelses strategi for

den decentrale erhvervsfremmeindsats, skal Danmarks Erhvervsfremme-

bestyrelse høres om indholdet af strategien, inden den sendes i offentlig

høring

3.19. Sundhedsinnovation

Danske Regioner, DI, LIF, Akademikerne, ATV og Medicoindustrien har

bemærket, at det bør sikres, at regionerne fortsat kan deltage i sundheds-

innovation, OPP og lignende med private virksomheder.

FTF, Syddansk Vækstforum, Region Sjælland, Region Hovedstaden og

Region Midtjylland opfordrer til, at loven understøtter mulighederne for

samarbejde om offentlig-privat innovation inden for bl.a. sundheds- og

velfærdsområdet, herunder at sygehusene fortsat sikres mulighed for at

deltage i projekter på området. Region Syddanmark foreslår, at der indfø-

res specifik hjemmel i sundhedsloven til, at regionsrådet kan iværksætte

og medfinansiere aktiviteter til fremme af offentlig-privat samarbejde, der

understøtter regionens opgaver på sundhedsområdet.

Lægemiddelindustriforeningen (Lif) foreslår, at der skabes en klar hjem-

mel til, at regionerne kan samarbejde med private virksomheder om ud-

vikling, afprøvning og anvendelse af lægemidler og andre sundhedsinno-

vationer. Det anføres yderligere, at regionerne skal have mulighed for at

investere egne midler i sundhedsvæsenets infrastruktur med henblik på at

styrke rammerne for offentlig-privat samarbejde.

ATV (Akademiet for de Tekniske Videnskaber), Medicoindustrien og

Region Sjælland anbefaler, at regionerne fortsat har mulighed for at ar-

bejde målrettet med erhvervsfremme på de fagområder, hvor regionerne

er en væsentlig offentlig operatør, fx life science og medicoteknologi.

Kommentar

Forslaget til lov om erhvervsfremme følger op på den politiske aftale for-

enkling af erhvervsfremmesystemet af 24. maj. Det betyder, at regionerne

fremover afskæres fra at udføre aktiviteter inden for erhvervsfremme,

herunder turisme, med hjemmel i lov om erhvervsfremme. Det er dog hen-

sigten, at regionerne skal kunne deltage i projekter igangsat under det

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

50/56

nye system med hjemmel i anden lovgivning, herunder på sundhedsområ-

det.

Det er i den forbindelse hensigten, at regionerne også fremadrettet skal

kunne deltage i offentlige-private samarbejder om sundhedsinnovation

med hjemmel i sundhedsloven. Det ligger i naturlig forlængelse af aftalen

mellem regeringen, Dansk Folkeparti og Radikale Venstre om initiativer i

vækstplanen for life science af 18. april 2018 og aftalen mellem regerin-

gen og Danske Regioner om regionernes økonomi for 2019, hvorefter

regionerne skal medvirke til at styrke grundlaget for den fremtidige vækst

i life science erhvervet. Regionerne vil således eksempelvis kunne indgå i

et samarbejde med private life science virksomheder og staten om etable-

ring af en ny national organisation til fremme af kliniske forsøg i Dan-

mark, så der sikres én indgang for virksomheder og forskere til kliniske

forskningsforsøg og klinisk afprøvning i Danmark.

Det vurderes, at sundhedslovens § 78, stk. 3 giver regionerne tilstrækkelig

hjemmel til at deltage i offentlige-private samarbejder på sundhedsområ-

det, hvorimod regionernes hjemmel til at deltage i sundhedsinnovation er

mere uklar i sundhedsloven. Det følger af sundhedslovens § 194, at regi-

onsrådene har pligt til at deltage i udviklings- og forskningsarbejde, såle-

des at ydelser efter sundhedsloven samt uddannelse af sundhedspersoner

kan varetages på et højt fagligt niveau. Udviklings- og forskningsopga-

verne indgår som et naturligt led i det almindelige driftsansvar for sund-

hedsvæsenets opgaver, som sundhedsloven pålægger regionerne. Sund-

hedsinnovation fremgår ikke direkte af § 194, hvilket som følge af æn-

dringerne i erhvervsfremmeindsatsen kan give anledning til uklarhed om,

hvorvidt regionerne fremover må deltage i sundhedsinnovation, herunder

udvikling, afprøvning og anvendelse af lægemidler.

Det indskrives derfor direkte i sundhedslovens § 194, at regionerne kan

deltage i ”sundhedsinnovation”, så rammerne i sundhedsloven tilpasses

ændringerne af erhvervsfremmeindsatsen og den generelle udvikling på

sundhedsområdet. Dermed sikres det, at regionerne fortsat har den for-

nødne hjemmel til at indgå i innovationssamarbejder på sundhedsområ-

det.

3.20 Overgangsbestemmelser

Danske Regioner påpeger, at bestemmelsen om overflytning af igangvæ-

rende projekter til Erhvervsstyrelsen skal ske efter aftale med den pågæl-

dende region, idet Danske Regioner ikke har kompetence på området.

Danske Regioner finder, at friholdelse af staten for omkostninger i for-

bindelse med overdragelsen af igangværende projekter er både urimelig

og unødvendig.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

51/56

Syddansk Vækstforum, Vækstforum Hovedstaden, Region Hovedstaden,

Region Sjælland, Region Syddanmark og Region Midtjylland finder, at

erhvervsministeren bør sikre, at eksisterende aftaler og organer inden for

regionernes grænseoverskridende og internationale samarbejde viderefø-

res uændret, sådan som det også fremgår af Aftale om regionernes øko-

nomi for 2019.

Region Syddanmark finder overgangsbestemmelsen i § 24 uklar, ift. om

regionerne har ansvar for projektadministration af igangværende projek-

ter, når projektperioden slutter.

Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden opfordrer til, at ikraft-

trædelsen udskydes til fx 1. juni 2019.

Vækstforum Hovedstaden og Region Hovedstaden foreslår § 24, stk. 3

ændret, så erhvervsministeren og Danske Regioner kan aftale, at staten

ikke friholdes for udgifter som omtalt i bestemmelsen, og at bestemmel-

sen udvides med: ”såfremt kravet er opstået på grund af handlinger eller

undladelser,

som kan tilregnes den overdragende region”.

Wonderful Copenhagen opfordrer til, at Erhvervsministeriet aktivt bidra-

ger til at sikre en god overgang til den nye erhvervsfremmebestyrelse, så

flerårige, succesfulde udviklingsprojekter kan fortsætte uden tab af vigti-

ge kompetencer og positive turismeeffekter.

Danske Destinationer anbefaler, at politisk vedtagne hensigtserklæringer

indgået mellem flere kommuner omkring et fremtidigt juridisk bindende

samarbejde

–

effektueret inden udgangen af 2020

–

sidestilles med allere-

de etablerede destinationsselskaber fra 1. januar 2019.

GTS anbefaler, at loven evalueres efter 3-5 år med fokus på, i hvilken

grad det er lykkedes at sikre et sammenhængende erhvervsfremmesystem.

Kommentar

Hensigten med overgangsbestemmelserne er at sikre en god overgang fra

det eksisterende til det nye system. Eksisterende projekter, der finansieres

af regionale udviklingsmidler, skal overflyttes til Erhvervsstyrelsen i rele-

vant omfang. Det bør derfor aftales med de ansvarlige myndigheder, i

hvilket omfang projekterne overføres. Det bør derfor være den enkelte

region og ikke Danske Regioner, der står for overdragelsesforretningen.

På denne baggrund tilrettes lovforslaget i overensstemmelse hermed.

Det følger af Aftale om regionernes økonomi for 2019, at regionerne fort-

sat kan deltage i og medfinansiere indsatser vedr. grænseoverskridende

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

52/56

samarbejder i medfør af de opgaver, som regionerne har hjemmel til gen-

nem anden lovgivning. Ifølge den politiske aftale om forenkling af er-

hvervsfremmesystemet vil grænseoverskridende samarbejder kunne fort-

sætte under den nye struktur. Regionernes deltagelse i grænseoverskri-

dende samarbejder kan ikke omfatte erhverv og turisme. Dette gælder nye

samarbejder, som etableres efter 1. januar 2019.

I de tilfælde, hvor regionerne allerede deltager i grænseoverskridende

Interreg-samarbejder som projekt- eller lead-partner med hjemmel i lov

om erhvervsfremme og regional udvikling, kan de fortsætte i projektet -

også selvom det omhandler erhvervsfremme

–

indtil projektet udløber.

Regionerne kan fortsat være hjemsted for fællessekretariater på Interreg

og kan være forvaltningsmyndighed på bilaterale Interreg-programmer.

Regionerne vil fortsat kunne varetage projektadministrative roller i for-

hold til tilsagn, som de har modtaget før 1. januar 2019.

3.21 Ændringer i anden lovgivning

Region Syddanmark, Vækstforum Hovedstaden, Region Hovedstaden,

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne (DEG-L) og Region

Midtjylland forventer, at de foreslåede ændringer i anden lovgivning er en

misforståelse, således at der blot bliver tale om en konsekvensrettelse, så

regionernes ”vækst- og udviklingsstrategi” ændres til ”udviklingsstrate-

gi”.

Kommentar

Ændringerne i §§ 31-33 skulle alene have været konsekvensrettelser som

følge af ændringerne i benævnelsen af den regionale udviklingsstrategi.

På denne baggrund justeres §§ 31-33

således, at regionernes ”vækst-

udviklingsstrategi” ændres til ”udviklingsstrategi”.

3.22 Akkreditering og metrologi

DI opfordrer til, at der indføres en systematisk offentliggørelse, ét sted, af

tekniske krav målrettet virksomheder. Derudover finder DI det positivt,

hvis alle regler og specifikationer, som danske virksomheder skal over-

holde, forefindes på dansk. Endelig understreger DI betydningen af, at

prisen på danske akkrediteringsydelser er konkurrencedygtige på europæ-

isk plan

–

ikke mindst i lyset af at akkreditering fremover ventes at få en

større rolle ved udformning af ny lovgivning.

Kommentar

Tekniske krav målrettet danske virksomheder til måleinstrumenter er til-

gængelige på Sikkerhedsstyrelsens hjemmeside, mens kravene til de for-

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

53/56

skellige former for akkreditering er tilgængelige på DANAKs hjemmeside.

De relevante oplysninger er dermed tilgængelige for virksomheder.

Det er en konkret vurdering, om en teknisk specifikation oversættes til

dansk. Ved vurderingen bliver der bl.a. taget hensyn til, om den tekniske

specifikation anvendes af en bredere personkreds, som formodes at have

kendskab til og erfaring med internationale standarder m.v., eller af en-

keltpersoner, som ikke er internationalt orienterede.

Det vurderes på baggrund af ovenstående, at bemærkningerne ikke fører til

ændringer i lovforslaget.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

54/56

Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademiet for de Tek-

niske Videnskaber (ATV), Akademikerne (AC), A-kassen for selvstændi-

ge (ASE), Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsgiverne, Arbejds-

markedets Feriefond, Bornholms Regionskommune, Center for Regional

Turismeforskning, CO-industri, Danhostel, DANIAmet, Danmarks Alme-

ne Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Rejsebu-

reau Forening, Danmarks Restauranter og Caféer, Danmarks Statistik,

Danmarks Vækstråd, Dansk Arbejdsgiverforening (DA), Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI),

Dansk Iværksætter Forening, Dansk Kyst og Naturturisme, Dansk Metal,

Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske Arkitektvirksomhe-

der, Danske Busvognmænd, Danske Destinationer, Danske Handicaporga-

nisationer, Danske Havne, Danske Rederier, Danske Regioner , Danske

Revisorer (FSR), Danske Universiteter, Datatilsynet, Den Danske Akkre-

diteringsfond (DANAK), Domstolsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsanke-

nævnet, Europa-Kommissionen

–

DG Beskæftigelse Judith Sørensen, Eu-

ropa-Kommissionen

–

DG Regionalpolitik Stefan Welin, Fagligt Internati-

onalt Center (FIC), Feriehusudlejernes Brancheforening, Finans Danmark,

Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen af Forlystelsesparker i

Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

–

F.R.I., Forsikring og

Pension, Friluftsrådet, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd

(FTF), God Adgang, Godkendt teknologisk Service (GTS), Greater Co-

penhagen and Skåne Committee, Grøn Nøgle, HK

–

Handels- og Kontor-

funktionærernes Forbund, HK HORESTA, IDA, Interreg North Sea Regi-

on, IT-Branchen, Karrierepartner og A-kasse for højtuddannede i er-

hvervslivet (CA), Kommunernes Landsforening (KL), Konkurrence- og

Forbrugerstyrelsen, Københavns Lufthavne, Landbrug & Fødevarer,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsorganisationen i Danmark (LO), Leder-

ne, Meet Denmark, Opfinderforeningen, Organisationen Danske Museer,

Overvågningsudvalget for strukturfondene, Patent- og Varemærkestyrel-

sen, PTU (Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Region

Hovedstaden, Region Midtjylland, Region Nordjylland, Region Sjælland,

Region Syddanmark, Rigsrevisionen, Sammenslutningen af Danske Små-

øer, SAS, Sikkerhedsstyrelsen, SMVdanmark, SportEventDenmark, State

of Green, Statens Byggeforskningsinstitut, Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering, Sund & Bælt, Søfartsstyrelsen, Team Effektiv Regule-

ring, Tekniq, Turismeforskerne i Danmark (TiD), Turisterhvervets Samar-

bejdsforum, Turistførerforeningen, VisitDenmark, Vækstfonden, Vækstfo-

rum Bornholm, Vækstforum Hovedstaden, Vækstforum Midtjylland,

Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland, Vækstforum Syddan-

mark, Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Hovedstadsregionen og

Bornholm, Væksthus Midtjylland, Væksthus Nordjylland, Væksthus Sjæl-

land, Væksthus Syddanmark, Wonderful Copenhagen.

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

55/56

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger

til lovforslaget:

Akademiet for de Tekniske Videnskaber (ATV), Akademikerne (AC),

Arbejdsgiverne, ase

–

Dansk Iværksætterforening, ASNETBoard, astra* -

Center for Læring i Natur, Teknik og Sundhed, Bio People

–

Danmarks

Life Science Center, Borgmestrene på Fyn (Assens, Faaborg-Midtfyn,

Kerteminde, Langeland, Middelfart, Nordfyn, Nyborg, Odense, Svend-

borg, og Ærø kommuner), Bornholms Regionskommune, Business Center

Bornholm, Business Region Esbjerg, Business Region MidtVest, CEN-

SEC, CO-Industri, Danfoss A/S, Danmark på Vippen, Danmarks Rejsebu-

reau Forening, Danmarks Tekniske Universitet (DTU), Dansk Erhverv,

Dansk Erhvervsfremme (DEF), Dansk Industri (DI), Dansk Kyst- og Na-

turturisme, Danske Destinationer, Danske Havne, Danske Maritime, Dan-

ske Professionshøjskoler, Danske Rederier, Danske Regioner, Danske

Universiteter, Datatilsynet, Erhverv Væksthimmerland, Erhvervsråd i Re-

gion Nordjylland, Erhvervsskoler og -Gymnasier

–

Lederne, Finans Dan-

mark, Frederiksberg Erhverv, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fæl-

lesråd (FTF), Greater Copenhagen & Skåne Committee (GCSC), GTS,

Helsingør, Fredensborg, Hillerød, Frederikssund, Egedal, Allerød og Fure-

sø kommuner, Herning Kommune, HORESTA, Ikast-Brande Kommune,

Ingeniørforeningen IDA, Inspiring Denmark, IT-Universitetet i Køben-

havn, KKR Hovedstaden, KKR Midtjylland, KKR Nordjylland, KKR

Sjælland, KKR Syddanmark, Kommunernes Landsforening (KL), Land-

brug & Fødevarer, Landsorganisationen i Danmark (LO), Lederne, Lol-

land og Guldborgsund kommuner samt Business Lolland-Falster, Læge-

middel Industri Foreningen (LIF), MARCOD, Medicoindustrien, MED

Region Hovedstaden, MED Region Sjælland, MeetDenmark, Norddan-

marks EU-kontor, Region Hovedstaden, Region Midtjylland, Region

Nordjylland, Region Sjælland, Region Skåne, Region Syddanmark, Ring-

købing-Skjern Kommune, Sammenslutningen af Danske Småøer, Skan-

derborg Kommune og ErhvervSkanderborg, SMVdanmark, Sport Event

Denmark, Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, Syddansk Vækst-

forum, TEKNAT Dekankollegiet

–

dekanerne for de teknisk og naturvi-

denskabelige fakulteter, The Animation Workshop m.fl., VIFU Videncen-

ter for FødevareUdvikling, VisitDenmark, Vækstforum Hovedstaden,

Væksthus Hovedstadsregionen, Væksthus Midtjylland, Væksthus Nordjyl-

land, Væksthus Sjælland, Væksthus Syddanmark, Wonderful Copenhagen.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har ikke haft bemærknin-

ger til lovforslaget:

L 73 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra erhvervsministeren

56/56

–

Fagligt Fælles Forbund, Advokatsamfundet, Akademikerne (AC),

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsmarkedets Feriefond, Center

for Regional Turismeforskning, Danhostel, DANIAmet, Danmarks Alme-

ne Boliger (BL), Danmarks Naturfredningsforening, Danmarks Restauran-

ter og Caféer, Danmarks Statistik, Danmarks Vækstråd, Dansk Arbejdsgi-

verforening (DA), Dansk Byggeri, Dansk Iværksætter Forening, Dansk

Metal, Dansk Turismefremme, Danske Advokater, Danske Arkitektvirk-

somheder, Danske Busvognmænd, Danske Handicaporganisationer, Dan-

ske Revisorer (FSR), Den Danske Akkrediteringsfond (DANAK), Dom-

stolsstyrelsen, Eksportrådet, Erhvervsankenævnet, Europa-Kommissionen

–

DG Beskæftigelse Judith Sørensen, Europa-Kommissionen

–

DG Regio-

nalpolitik Stefan Welin, Fagligt Internationalt Center (FIC), Feriehusudle-

jernes Brancheforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet Tænk, Foreningen

af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Rådgivende Ingeniører

–

F.R.I., Forsikring og Pension, Friluftsrådet, God Adgang, Godkendt tekno-

logisk Service (GTS), Grøn Nøgle, HK

–

Handels- og Kontorfunktionæ-

rernes Forbund, HK, Interreg North Sea Region, IT-Branchen, Karriere-

partner og A-kasse for højtuddannede i erhvervslivet (CA), Konkurrence-

og Forbrugerstyrelsen, Københavns Lufthavne, Landdistrikternes Fælles-

råd, Opfinderforeningen, Organisationen Danske Museer, Overvågnings-

udvalget for strukturfondene, Patent- og Varemærkestyrelsen, PTU

(Landsforeningen af Polio-, Trafik- og Ulykkesskadede), Rigsrevisionen,

SAS, Sikkerhedsstyrelsen, State of Green, Statens Byggeforskningsinsti-

tut, Sund & Bælt, Søfartsstyrelsen, Team Effektiv Regulering, Tekniq,

Turismeforskerne i Danmark (TiD), Turisterhvervets Samarbejdsforum,

Turistførerforeningen, Vækstfonden, Vækstforum Bornholm, Vækstforum

Midtjylland, Vækstforum Nordjylland, Vækstforum Sjælland.