Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 72 Spørgsmål 7
Offentligt
Undervisningsudvalget
Til:
Dato:
Undervisningsministeren
30. november 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 72
Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forbered-
ende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes
Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervs-
rettet voksen-og efteruddannelse og forskellige andre love. (Styrket og mere fleksibel
voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen
m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).
Af undervisningsministeren (Merete Riisager)
Spørgsmål 7
Vil ministeren udarbejde et ændringsforslag, som sikrer, at følgende tekst bliver en del af
lovens forarbejder, som et tillæg til lovforslagets bemærkninger, fra s. 44, 2. spalte efter
afsnit 7 "(…) organer med aftagerrepræsentation":
"For at sikre et bredt udbud og udnyttelsen af alle relevante institutioners kompetencer og
udstyr sidestilles de maritime uddannelsesinstitutioner (særlig maskinmesterskolerne)
med erhvervsakademierne i forhold til udbud og godkendelse af særskilte moduler inden
for det tekniske område.
Det betyder, at de faglige fællesudvalg ikke kan afvise en ansøgning om et særskilt mo-
dul inden for det tekniske område fra en maritim uddannelsesinstitution (maskinmester-
skole) med henvisning til erhvervsakademiernes fortrinsret."
Begrundelsen for forslaget om ændringen er følgende:
Dimittender fra maskinmesterskolerne finder i ligeså høj grad beskæftigelse på land som
på vand. Maskinmesterskolerne har dermed både udstyr og kompetencer inden for det
tekniske område, der vil kunne finde anvendelse inden for ’landbaseret’ efteruddannelse.
Lovforslaget – i den fremsatte form – sætter imidlertid en de facto stopper for maskinme-
sterskolernes mulighed for at udvikle efteruddannelse til det område, som de reelt uddan-
ner til.
Erhvervsakademiernes fortrinsret på udbud af teknisk uddannelse er sat i verden som en
beskyttelse af erhvervsakademierne, men en uhensigtsmæssig effekt er, at maskinme-
sterskolerne ikke kan udvikle relevant efteruddannelse til deres dimittender. Hvis særskil-
te moduler også omfattes af fortrinsretten, vil maskinmesterskolernes muligheder for at
udvikle relevant uddannelse være yderligere stækket.
Endvidere har fortrinsretten den konsekvens, at maskinmesterskolernes lærerkompeten-
cer og udstyr ikke kommer til fuld udnyttelse.
Det foreslås derfor, at de særskilte moduler ikke omfattes af fortrinsretten. Dette ændrer
ikke på fortrinsretten for erhvervsakademiernes øvrige udbud.
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jacob Mark (SF).
Spørgsmålet ønskes besvaret senest den 3. december 2018 kl. 14:00.
1/2