L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 72 Bilag 1
Offentligt

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Høringsnotat

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forbere-

dende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes

Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i er-

hvervsrettet voksen- og efteruddannelse og forskellige andre love

(Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af

VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag)

1. Indledning

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 4. juni 2018 til den 2. august 2018 været i høring

hos 106 myndigheder og organisationer. Lovudkastet er også offentliggjort på Høringsportalen.

Der er modtaget 38 høringssvar, hvoraf 29 indeholder bemærkninger til lovudkastet. En liste

med angivelse af, hvem der har afgivet bemærkninger er vedlagt.

I notatet er medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

2. Sammenfatning om ændring i lovforslaget i forhold til høringsudkastet

De indkomne høringssvar har givet anledning til følgende præciseringer i lovforslagets bestem-

melser:



Om prøveafholdelse på trin tre i FVU-digital og trin fire i FVU-engelsk, idet kravet om

mundtlig prøve er erstattet med krav om

en ”lokalt stillet prøve”.



Tilføjelse af

RAR's

i formuleringen til nr. 4) under § 29 i lov om organisering og understøt-

telse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at den lyder "Udpeger områder, hvor koordina-

tion og aktørsamarbejde skal styrkes og fastlægger RAR's strategier for koordination og sam-

arbejde mellem...".



Ophævelse af § 31 og 32 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. og af § 59 b, stk. 5, i lov

om retssikkerhed og administration på det sociale område som konsekvens af forslaget om,

at klage over Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrags afgørelser, herunder også i forhold til kost

og logi, henlægges til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsat-

te ankenævn.



Ophævelse af § 12 og § 12 a, stk. 2, i godtgørelsesloven, som konsekvens af, at der ikke er

behov for krav til, om det er arbejdsgiver eller uddannelsesdeltager, der indgiver ansøgning.



Indarbejdelse af bestemmelser om udbetaling af godtgørelse m.v. til de berettigede uden

partshøring efter fremgangsmåde svarende til forvaltningslovens § 20.

Høringssvarene har endvidere givet anledning til følgende præciseringer i lovforslagets bemærk-

ninger:



Omtalen af godkendelser af udbud af arbejdsmarkedsuddannelser mellem de fireårlige run-

der er tilpasset trepartsaftalens ordlyd.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691



Øget fleksibilitet vedrørende arbejdsmarkedsuddannelser og udpegningen af de arbejdsmar-

kedsuddannelser med særlig samfundsmæssig betydning, der fritages for at ”komme på ar-

kiv” og senere blive nedlagt.



I forhold til begrundelse for flytning af administrationen til AUB, således at det fremgår, at

den skal ses i lyset af, at mange uddannelsesdeltagere ikke får

søgt

den godtgørelse, de er be-

rettiget til.



I relation til personkredsen for udbetalingen af godtgørelse og tilskud.



Om placering af dataansvar og om principper og regler om behandling af personoplysninger.



Som følge af ovenstående ændringer i lovforslagets bestemmelser.

Der er herudover foretaget diverse ændringer af sproglig og lovteknisk karakter.

3. Generelle bemærkninger til udkastet til lovforslag

Der udtrykkes generelt opbakning til initiativer, der understøtter og smidiggør brugen af VEU.

Lederne bemærker, at lovkomplekset for VEU er meget omfattende og komplekst. Det stiller

meget store krav til udformning af vejledninger og målrettet kommunikation af de nye mulighe-

der.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet vil tage højde herfor i forbindelse med den løbende informations- og

vejledningsindsats.

4. Bemærkninger til enkeltelementer til udkastet til lovforslag

4.1. Udbud af AMU

Uddannelsesforbundet finder det hensigtsmæssigt, at nye AMU-udbydere kan godkendes under-

vejs i en udbudsperiode, hvis behovet opstår. Det kan også lejlighedsvis være nyttigt, at et AMU-

udbud bliver godkendt på landsplan, bl.a. for at sikre fagligt bæredygtige uddannelsesmiljøer med

tilstrækkeligt volumen. Men udgangspunktet er, at det er nødvendigt, at der eksisterer lokalt

og/eller regionalt dækkende AMU-udbud. Uddannelsesforbundet finder det desuden tvivlsomt,

at en øget konkurrence mellem AMU-udbyderne, som utvivlsomt vil være et resultat af lands-

dækkende udbud, vil medføre øget kvalitet for den enkelte kursist og virksomhed.

LO og FTF ønsker, at der tilvejebringes lovmæssig hjemmel til, at VUC'er, sprogskoler og folke-

oplysende foreninger fremover kan udbyde visse basale kompetenceelementer i AMU, der knyt-

ter sig til en praksissammenhæng.

Efter AOF's opfattelse er der i udkastet ikke i tilstrækkelig grad taget hensyn til trepartsaftalens

beslutning om, at der skal være lettere adgang til at blive udbyder af offentlig støttet og reguleret

AMU. Det bør tydeliggøres i ændringen af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., at folkeoply-

sende foreninger kan godkendes som AMU-udbyder. Det vil også sikre, at der er tilbud om

AMU-kurser langt flere steder i landet end i dag, hvor AMU-udbuddet er koncentreret i AMU-

centrene, som er centraliseret. Ved at åbne op for, at folkeoplysende foreninger kan godkendes

som AMU-udbydere, lever man op til trepartsaftalens ønske om større tilgængelighed.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

KL bemærker, at det med en ophævelse af de geografiske dækningsområder er afgørende, at det

sikres, at der fortsat er udbud af AMU-kurser i hele landet. KL finder ikke, at det fremgår af lov-

forslaget, hvordan det sikres. Udbud i hele landet er afgørende for både opgaveløsningen i kom-

munerne, men også i forhold til beskæftigelsesindsatsen, da ikke alle kursisterne er lige mobile.

Danske Sosu-skoler, B-SOSU og Danske erhvervsskoler og -Gymnasier noterer sig indførelsen

af de samlede og tilbagevendende udbudsrunder og ønsker i den forbindelse at henlede opmærk-

somheden på, at udbudsrunder er administrativt ressourcekrævende, og at institutionernes udbyt-

te af sådanne runder bør stå mål med de ressourcer, der allokeres til opgaven. Af samme årsag

bør der ske en prækvalifikation af udbydere.

Lederne opfordrer Undervisningsministeriet til at kommunikere de nye muligheder ud til private

virksomheder inden for uddannelsessektoren.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark henleder op-

mærksomheden på risikoen for opadgående priser som følge af monopollignende status hos ud-

byderne. Dette er erfaringen fra RAR Hovedstaden, hvor udbyder pga. skolesammenlægninger

nærmest har haft monopol.

Danske Erhvervsakademier finder det uhensigtsmæssigt, at der åbnes mulighed for, at udbydere

af AMU kan udbyde delmål inden for videregående voksen- og efteruddannelse. Der vil i så til-

fælde være to uddannelsessektorer, der dækker det samme uddannelsesniveau, hvor udbuddene

på AMU ikke er underlagt de samme regler om akkreditering, videngrundlag mv, som gælder for

den videregående sektor.

DA bemærker, at det i de generelle bemærkninger i tråd med trepartsaftalen, hvoraf fremgår, at

der skal være lettere adgang til at blive udbyder af arbejdsmarkedsuddannelse, bør fremhæves, at

dette gælder for både private og offentlige aktører. Sprogbrugen "altovervejende hovedregel", jf.

bemærkningerne til § 1, nr. 16, genfindes ikke i trepartsaftalen, jævnfør aftalens pkt. 49 og 50. Det

bør være aftaletekstens formuleringer, der bygges på og som genfindes i bemærkningerne. Nye

udbydere skal godkendes mellem udbudsrunderne, når det er relevant og i tråd med de rammer

og muligheder som er formuleret i aftaletekstens pkt. 50.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

De geografiske dækningsområder vil blive afskaffet som forudsat i trepartsaftalen. Ved tildeling af

nye godkendelser vil Undervisningsministeriet være opmærksomt på behovet for at sikre tilstræk-

kelig geografisk dækning. Endvidere har ministeriet givet efteruddannelsesudvalgene mulighed

for at komme med et bud på, hvor mange udbydere der er brug for på den enkelte fælles kompe-

tencebeskrivelse, hvilket kan give potentielle udbydere en pejling i forhold til muligheden for at

blive godkendt. For yderligere at forenkle proceduren set fra ansøgernes side vil ministeriet søge

at udarbejde overskuelige ansøgningsskemaer, ligesom der vil blive tilstræbt en enkel ansøgnings-

proces.

Forslaget om at udvide muligheden for at blive godkendt til udbud til de folkeoplysende forenin-

ger, som anført af AOF samt af LO og FTF, for så vidt angår retten til at udbyde visse basale

kompetenceelementer i AMU vil delvist blive imødekommet, idet det via en bekendtgørelsesæn-

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

dring bliver muliggjort, at de folkeoplysende foreninger kan få udliciteret en AMU-godkendelse

inden for området for fælleskataloget fra en godkendt udbyder, hvilket de ikke kan i dag. Dette vil

være sammenligneligt med den ordning, der er indført for sprogskolerne. Det skyldes blandt an-

det, at udbudsretten gives til grupper af arbejdsmarkedsuddannelser i de såkaldte fælles kompe-

tencebeskrivelser, som forudsætter et fagligt miljø og indgående kendskab til de tilsvarende er-

hvervsuddannelser.

Endvidere vil en generel udbredelse til institutioner, hvis øvrige virksomhed må betegnes som

perifer i forhold til de faglige arbejdsmarkedsuddannelser, som er områdets traditionelle kerneak-

tivitet, skabe en nærliggende risiko for, at sådanne institutioners volumen på området bliver for

begrænset til at sikre den fornødne rutine i håndteringen.

For så vidt angår lovforslagets afgrænsning af de tilfælde, hvor der mellem de fireårlige udbuds-

runder meddeles supplerende godkendelser til udbud af arbejdsmarkedsuddannelser, som allerede

har en eller flere udbydere, er formuleringen ”som altovervejende hovedregel fremadrettet”

slet-

tet, og der er tilføjet et nyt afsnit med følgende

ordlyd: ”Det foreslåede

indebærer endvidere, at

nye udbydere kan godkendes mellem de 4-årige udbudsrunder, hvor tungtvejende grunde forelig-

ger, jf. herved formuleringen »i særlige tilfælde«. Det kan fx være tilfældet, hvis en eksisterende

udbyder ikke i tilstrækkelig grad har levet op til sin udbudsforpligtelse, eller hvis der har været ny

udvikling i teknologi, herunder behov for nye tekniske ressourcer ved gennemførelsen af uddan-

nelsen, ændret regulering eller markant ændrede markedsforhold. Sådanne ansøgninger vurderes

samlet hvert år efter indstilling fra arbejdsmarkedets parter.”

Danske Erhvervsakademiers bemærkning om det uhensigtsmæssige i, at udbydere af AMU kan

udbyde delmål inden for videregående voksen- og efteruddannelse, må bero på en misforståelse.

AMU-udbyderne får ikke ved dette lovforslag mulighed for udbud inden for videregående vok-

sen- og efteruddannelsestilbud.

4.2. Fleksible arbejdsmarkedsuddannelser

KL anfører, at det er vigtigt, at der tages hensyn til det offentlige arbejdsmarked i forhold til en

mere effektiv og fleksibel tilrettelæggelse af arbejdsmarkedsuddannelser. Det gælder både mulig-

hederne for tilrettelæggelse af kurser i forhold til kommunernes behov, når det gælder digitalt

indhold på kurser, og virksomhedsforlagt undervisning.

Lederne opfordrer til, at der, inden loven træder i kraft, udarbejdes en vejledning om, hvordan

delelementer kan sammensættes. Specielt i forhold til kursuselementer, der kombineres med ind-

tægtsdækket virksomhed, skal det afklares, hvordan private aktører har muligheder for at indgå i

kombination med arbejdsmarkedsuddannelser, f.eks. som underleverandører.

DA bemærker, at der skal ske en præcisering til: "at delelementer af arbejdsmarkedsuddannelser

kan kombineres med andre arbejdsmarkedsuddannelser,

arbejdsmarkedsuddannelsers delmål,

med

andre tilskudsberettigede kurser eller med indtægtsdækket virksomhed". DA finder endvidere, at

det er uklart, hvad "Kombination af forskellige elementer må endvidere ikke føre til, at målet med

den pågældende arbejdsmarkedsuddannelse kun kan nås ved at købe uddannelse, der afholdes

som indtægtsdækket virksomhed." indebærer. Bør præciseres. Hertil kommer, at sigtet med "Det

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

bemærkes, at den paritetiske sammensætning af uddannelsesudvalg, jf. § 9 i lov om arbejdsmar-

kedsuddannelser m.v. indebærer, at arbejdsgiver- og arbejdstagerorganisationerne skal nå til enig-

hed om disse forhold." er uklar.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Hensigten med forslaget er blandt andet generelt at skabe større fleksibilitet omkring tilrettelæg-

gelsen af AMU, også i forhold til det offentlige arbejdsmarked.

Der vil ske en informations- og vejledningsindsats.

Det er ikke hensigtsmæssigt, som foreslået af DA,

at omtale ”delelementer af arbejdsmarkedsud-

dannelser” og ”delmål af arbejdsmarkedsuddannelser” i samme sætning, da de ”delelementer”,

der kan udbydes, netop er delmålene. Der er imidlertid tilføjet

”delelementer af andre arbejds-

markedsuddannelser”.

De to andre formuleringer, der nævnes af DA, er justeret hhv. slettet.

4.3. Test og prøver i AMU

LO og FTF mener, at en effektiv og succesrig implementering af test og prøver i AMU forudsæt-

ter, at der fra centralt hold tilvejebringes en digital løsning, hvor alle udbydere har adgang til et

fælles it-understøttet prøvesystem. Systemet bør indeholde en funktionalitet, der leverer resultatet

med det samme. Endelig bør den centrale it-understøttede prøveplatform også tilkobles bevisda-

tabasen.

Også DA finder, at det er stærkt uhensigtsmæssigt, at ministeriet ikke sikrer rammer for, at arbej-

det med prøver i AMU hensigtsmæssigt kan it-understøttes og opfordrer til, at der i lovgivningen

skabes rammer herfor. DA frygter, at prøverne i større omfang end hensigtsmæssigt vil blive af-

viklet uden IT-understøttelse. Samtidig finder DA, at det vil indebære unødige administrative

byrder, hvis der decentralt skal etableres forskellige IT-løsninger til at håndtere ofte meget få års-

elever. DA finder endvidere, at det bør fremgå, i hvilket omfang og på hvilke områder selvstude-

rende hidtil har gået til prøve i forbindelse med AMU-kurser. Desuden bør det klart fremgå af

bemærkningerne, at der i systemkravene til AMU-udbyderne lægges vægt på, at de ikke vil udgøre

en økonomisk eller teknisk barriere for nye udbydere af AMU, som ikke i forvejen leverer data til

Undervisningsministeriet. Endelig er der behov for klarere rammer for dispensation i forhold til

prøver, fx. om dispensation skal søges, inden kurset starter.

Rådet for Voksen- og Efteruddannelse (VEU-rådet) vurderer, at det er nødvendigt, at der tilveje-

bringes digitale løsninger, som giver alle landets udbydere adgang til et fælles it-understøttet prø-

vesystem i AMU, uanset om prøverne er mundtlige, skriftlige eller praktiske. Rådet anser en så-

dan løsning for at være en forudsætning for en effektiv og succesrig implementering af test og

prøver i AMU. Rådet opfordrer til, at der hurtigst muligt tilvejebringes rammer herfor.

Daghøjskoleforeningen anerkender, at indførelsen af prøver i AMU kan bidrage til at styrke af

uddannelsernes fleksibilitet og legitimitet. Foreningen finder dog, at der i vidt omfang fortsat bør

være frivillighed for den enkelte med hensyn til at deltage i prøve, således at angst for prøver ikke

bliver en selvstændig barriere for deltagelse ved indgangen til AMU. Konsekvenserne af at indfø-

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

re et (næsten) generelt prøvekrav i AMU bør gives selvstændig opmærksomhed i kommende eva-

lueringer.

Danske Professionshøjskoler anerkender, at indførelse af obligatoriske prøver højner anseelsen af

arbejdsmarkedsuddannelserne. Der er dog til stadighed behov for uddannelsesformater, der hen-

vender sig til en bred målgruppe af befolkningen, der enten ikke ønsker eller er i stand til at gen-

nemføre en prøve efter endt kursus. Danske Professionshøjskoler bemærker i den forbindelse, at

det kræver didaktisk kreativitet at afholde prøver på kurser af kort varighed. Dette anbefales med-

tænkt i uddannelsesudvalgenes udarbejdelse af prøveformer.

Danske Sosu-skoler, B-SOSU og Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier er betænkelige ved den

manglende fleksibilitet i formuleringen af forslaget til indsættelse af nye prøvebestemmelser i

AMU-loven, især ved den udstrakte brug af prøver på delmål, sammensatte uddannelser og korte

uddannelser. De anbefaler, at det enkelte efteruddannelsesudvalg tildeles en udvidet adgang til

selvstændigt at beslutte, hvilke uddannelser og delmål, samt hvilke kombinationer heraf, der skal

underlægges mere end en afsluttende afprøvning. Danske Sosu-skoler og B-SOSU anbefaler her-

udover, at rammerne for prøverne i den enkelte uddannelse fastsættes centralt. Danske erhvervs-

skoler og -Gymnasier anbefaler at der stilles et centralt system til rådighed for alle skoler, således

at der sikres ensartethed i prøverne. Alternativt henstiller foreningen til, at krav til prøver m.v.

tages med i systemrevisionsbekendtgørelsen for nye systemer. Danske Sosu-skoler, B-SOSU og

Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier udtrykker generelt bekymring for de øgede administrative

byrder, som den samlede lovændring pålægger institutionerne, idet navnlig administration og do-

kumentation af det anførte prøveregime forudses at blive endog meget omfattende.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget afspejler den indgående trepartsaftale, hvor der i den endelige aftaletekst ikke blev

prioriteret ressourcer til en central it-understøttelse af test og prøver i AMU

Herudover bemærker Undervisningsministeriet, at der allerede i dag findes et privat marked for

testplatforme, som er tilgængelige for udbydere og andre interessenter.

I forhold til ønske fra DA og FTF om, at en central it-understøttende prøveplatform også tilkob-

les bevisdatabasen, kan det oplyses, at der ikke planlægges en integration mellem prøvesystemer

og bevisdatabasen, da der ikke findes et særligt AMU-prøvebevis. Bevisdatabasen integrerer såle-

des alene med AMU-udbydernes studieadministrative systemer.

I forhold til DA's bemærkning om, at systemkravene ikke må udgøre en økonomisk eller teknisk

barriere for nye udbydere af AMU, kan oplyses, at der allerede i dag er krav om digital indberet-

ning for udbydere af undervisning, når der udføres undervisningsaktivitet for statslige midler,

herunder til opgørelse af tilskudsudløsende aktivitet. Behovet for digital kommunikation er tillige

understreget i en bred politisk aftale om digitaliseringsklar lovgivning. Udbydere af undervisning

må derfor fortsat skulle påregne at opretholde et studieadministrativt system, som kan tilsluttes

de centrale systemer, der er relevante på de pågældende undervisningsområder. Undervisnings-

ministeriet vil tillige sikre tilstrækkelig datakvalitet i forbindelse med indberetning af digitale bevi-

ser i bekendtgørelsesform stille krav om, hvilke typer data og på hvilken form der skal indberet-

tes.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Undervisningsministeriet er ikke i besiddelse af tal for, i hvilket omfang muligheden for at gå til

prøve som selvstuderende har været udnyttet.

Det forekommer på nuværende tidspunkt ikke hensigtsmæssigt at regulere adgangen til dispensa-

tion for prøveaflæggelse yderligere. Fx vil en deltagers vanskeligheder ofte først fremgå klart un-

der kurset, og derfor er det ikke en god idé at kræve en afgørelse om dispensation før kursets

start. Det ville stride mod trepartsaftalen at gøre prøveaflæggelse og prøveudarbejdelse frivillig.

Ministeriet vil være opmærksomt på de administrative forhold, der er omtalt.

4.4. Arkiv

Danske Sosu-skoler og B-SOSU anfører, at det bør sikres, at eventuelle udbydere har både den

formelle kompetence og kapacitet til at imødegå efterspørgsel også på de uddannelser, delmål og

enkeltfag, der er henført til arkiv og dermed undtaget annoncerings- og udbudspligten.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Dette vil Undervisningsministeriet være opmærksomt på under den kommende udbudsrunde.

4.5. Gæstelærere

Uddannelsesforbundet er skeptiske overfor værdien af friere brug af gæstelærere i AMU - mulig-

hederne for timelærer eksisterer jo allerede. Ikke brug for den nye mulighed. Gæstelærere (timelæ-

rer) skal, hvis de selv skal undervise, have de nødvendige forudsætninger for at forestå undervis-

ningen. Lærerkvalifikationskravene udgør et væsentligt element til sikring af kvalitet og fleksibili-

tet i AMU.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Der har fra uddannelsesinstitutionernes side været en vis interesse for forsøget med mere fri brug

af gæstelærere, og dette vil blive evalueret. Dets videreførelse i overensstemmelse med trepartsaf-

talen beror ikke på lovforslaget.

4.6. Uddannelsesudvalg

Uddannelsesforbundet finder, at det er væsentligt at de lokale uddannelsesudvalg for erhvervsud-

dannelserne holder et systematisk og vedvarende blik på arbejdsmarkedets behov for efteruddan-

nelse.

Danske Professionshøjskoler anbefaler, at der rettes opmærksomhed mod at skabe en ramme for,

at der til stadighed kan pågå kvalificerede AMU-drøftelser i de lokale erhvervsuddannelsesudvalg.

Lederne bemærker, at der er områder, hvor der ikke findes erhvervsuddannelser, f.eks. inden for

ledelse. Her vil det være naturligt - i stedet for at oprette særlige udvalg - at drøfte de lokale ud-

dannelsesbehov for AMU-målgruppens ledere i fora, som fx et

advisory board,

hvor den enkelte

uddannelsesinstitution selv udpeger repræsentanter med speciel viden og erfaring om ledelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Uddannelsesudvalgene må anses for at være passende fora for drøftelser også omkring efterud-

dannelse, og hvor et sådant udvalg ikke findes, vil institutionen kunne vælge, om den vil oprette

et særligt udvalg eller benytte andre kanaler til at skaffe sig informationer.

4.7. Udfasning af VEU-centrene

Uddannelsesforbundet bemærker, at med nedlæggelse af VEU-centrene med udgangen af 2018,

er det vigtigt, at de elementer, som skal erstatte VEU-centrene, bliver tilgængelige og anvendelige

for brugerne af VEU-systemet. Det er især værd at være opmærksom på, i hvor høj grad især

kortuddannede og mindre virksomheder kan drage nytte af e-vejledning og andre digitale vejled-

ningsløsninger. Samtidig udgør det en udfordring, at midlerne til den opsøgende indsats ikke er

permanente.

Danske Maritime anfører, at det er væsentligt at sikre det regionale samarbejde og det opsøgende

arbejde i den nye konstruktion, hvor de enkelte uddannelsesinstitutioner fremover skal udføre

opgaven. Hvis opgaven skal varetages inden for de nuværende økonomiske rammer med den

årlige besparelse på 2 pct. frem til 2020, kan opgaven blive vanskelig at løfte.

Danske Professionshøjskoler støtter nedlæggelsen af VEU-centrene. De vurderer dog, at det bli-

ver en udfordring at sikre kendskab og brugervenlighed på en fælles digital platform.

Lederne finder det vigtigt, at VEU-centrenes erfaringer samles op og formidles til uddannelsesin-

stitutionerne lokalt, til efteruddannelsesudvalgene centralt og til nøglepersoner i det nye RAR-

forankrede model for aktørsamarbejde.

LO og FTF bemærker, at det ikke fremgår af trepartsaftaleteksten, at VEU-centerkonstruktionen

skal nedlægges permanent. LO og FTF finder på den baggrund, at aftalens pkt. 55 om VEU-

centerkonstruktionen medtages i opremsningen af initiativer, som rulles tilbage efter udgangen af

aftaleperioden. LO og FTF finder, at navnlig aftalens punkt 9 og 53 midlertidigt løser de opgaver,

som VEU-centrene hidtil har løst. I og med bl.a. disse initiativer begrænses til aftaleperioden, bør

også VEU-centerkonstruktionen efter LO's og FTF's opfattelse nævnes i lovforslaget på linje

med de øvrige nævnte initiativer fra trepartsaftalen, der rulles tilbage efter 2021.

Danske Regioner ser i forbindelse med implementeringen en udfordring i 1) at sikre kendskab og

anvendelighed for målgruppen af borgere og virksomheder til én fælles digital platform og 2) løft

af opgaven med den direkte virksomhedskontakt som VEU-centrene varetager i dag.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det er Undervisningsministeriets opfattelse, at trepartsaftalen ikke skal fortolkes således, at den

aftalte udfasning i 2018 af VEU-centrene er midlertidig. Det har både aftalens ordlyd ("udfases")

og formodningen imod sig, at dette relativt omfattende regelværk og administrative apparat skulle

demonteres nu, blot for at blive retableret om 3 år. Det er korrekt, at den økonomiske ramme for

nogle af de initiativer, som ifølge aftalen skal medvirke til at løse nogle af VEU-centrenes opga-

ver, er begrænset til aftaleperioden. Disse tiltag er derfor i lovforslaget også formuleret som mid-

lertidige. Ved aftaleperiodens udløb skal der ske en samlet evaluering og genforhandling og tages

stilling til de indsatser, der udløber.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Ifølge VEU-centrenes kontrakt med Undervisningsministeriet skal VEU-centrene i 2018 primært

fokusere på, hvordan den erfaring og viden, som de har opbygget igennem de sidste syv år, ikke

går tabt, men bliver videreført og indarbejdet på værts- og partsinstitutioner og i fx andre netværk

og strukturer og til andre aktører, som efteruddannelsesudvalg og i den nye RAR-forankrede mo-

del for aktørsamarbejde. Derudover skal VEU-centrene i 2018 fokusere på ét af deres tidligere

kerneområder

–

det virksomhedsopsøgende arbejde - så der ikke opstår et afbræk i dette arbejde,

mens beslutningerne fra trepartsaftalen indfases.

Mht. vigtigheden af, at der sikres synlighed, tilgængelighed og kendskab til den nye e-vejledning

og de indsatser, som skal erstatte VEU-centrene, kan Undervisningsministeriet oplyse, at Vok-

senvejledningen er etableret pr. 1. juli 2018 og dermed allerede er tilgængelig for brugerne af

VEU-systemet. Koordineret med lanceringen af én fælles digital platform, gennemføres der en

kommunikationsindsats rettet mod interessenter og professionelle aktører på området således, at

den nye voksenvejledning synliggøres. Der er endvidere fokus på brugervenlighed i forbindelse

med udviklingen af løsningen. Det kan desuden oplyses, at der arbejdes med at sikre kendskab og

anvendelighed ift. én fælles indgang gennem inddragelse af interessenter, gennemførelse af test

mv.

4.8. FVU-digital og FVU-engelsk

Uddannelsesforbundet anfører, at det ikke udgør et problem i sig selv, at de nye fag, FVU-digital

og FVU-engelsk, skal udbydes som virksomhedsrettede forløb, men tilbuddene bør ikke kun

være forbeholdt beskæftigede, hvis arbejdsplads har interesse i kompetenceudvikling af medar-

bejdere på dette felt. Med det rent virksomhedsrettede udbud afskæres en række voksne danskere

fra en helt nødvendig og basal opkvalificering.

AOF er tilfreds med, at det nu bliver muligt at tilbyde FVU-engelsk og FVU-digital. AOF havde

dog gerne set, at trepartsaftalen ikke begrænsede sig til beskæftigede, så fx ledige kunne anvende

en ledighedsperiode til at styrke deres kompetencer og dermed styrke deres beskæftigelsesmulig-

heder. AOF anfører endvidere, at de almindelige bemærkningers afsnit 2.5.2 bør bringes i over-

ensstemmelse med selve forslaget, således at undervisningen i de nye FVU-fag skal målrettes be-

hovene hos ansatte i virksomheder, og at det ikke nødvendigvis skal være virksomhedsrettede

forløb.

DANSK IT finder det potentielt problematisk, at lovudkastet lægger op til, at digital opgaveløs-

ning alene udbydes i virksomhedsrettede forløb og opfordrer til, at det tilbydes som et åbent fag.

DANSK IT opfordrer til at det i beskrivelsen af de faglige mål og indholdet af faget specificeres

meget nøje, hvilke generelle og grundlæggende elementer i digital opgaveløsning de foreslåede

prøver skal dokumentere er opnået gennem undervisningen. Diplommodulet for undervisere i

digital opgaveløsning, tilsynet med faget og dets undervisere bør indrettes derefter.

Fora og Daghøjskoleforeningen opfordrer til, at man bløder op på betingelserne om, at de nye

tilbud alene kan udbydes som virksomhedsrettede tilbud og til ansatte. Fora foreslår, at § 2, stk. 3,

nr. 4 og 5, ændres i retning af 4) digital opgaveløsning i relation til jobfunktioner i offentlige og

private virksomheder og brancher, som hovedregel i form af virksomhedsrettede tilbud; 5) en-

gelsk i relation til jobfunktioner i offentlige og private virksomheder og brancher, som hovedregel

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

i form af virksomhedsrettede tilbud. Alternativt at det fremgår af bemærkningerne, at bestemmel-

serne i § 2, stk. 2, nr. 4 og 5, skal tolkes fleksibelt og pragmatisk, således at ledige i virksomheds-

praktik og løntilskudsjob er omfattet af tilbuddet og kan udløse statsligt taxametertilskud efter

loven, og at ledige i øvrigt kan deltage i FVU-digital opgaveløsning og engelsk med henblik på at

styrke deres muligheder for at opnå beskæftigelse. Tilbuddet finansieres af jobcentrene i henhold

til betalingsloven.

Fora anfører endvidere, at det er en tidskrævende udfordring for udbydere og undervisere at til-

passe undervisning, materiale og prøve til konteksten. Det bør afspejles i taxameterstrukturen -

lige som der bør tilbydes et fundament for udvikling af lokale prøver.

Dansk Folkeoplysnings Samråd opfordrer til, at andre end aktuelt beskæftigede får adgang til

fagene.

SMVdanmark imødeser FVU-digital og FVU-engelsk og henstiller til vigtigheden af, at der er

ressourcer nok til at opkvalificere undervisere, så kursister får relevant og kvalificeret ny viden

med.

Danske Professionshøjskoler anbefaler, at FVU-digital og FVU-engelsk både kan udbydes som

almindelige fag og som virksomhedsrettet undervisning. Danske Professionshøjskoler anbefaler

endvidere, at den kommende revidering af kvalifikationskrav til lærerne på FVU-digital og FVU-

engelsk indeholder krav om en FVU-læselæreruddannelse samt anden relevant uddannelse eller

erfaring. Det anbefales desuden, at det præciseres, hvordan vurdering til indplacering på FVU-

digital og FVU-engelsk skal foregå og af hvem. Danske Professionshøjskoler savner i forhold til

FVU-engelsk en vægtning af helt basale skriftlige færdigheder, som er relevante for udvikling af

såvel mundtlige som skriftlige færdigheder. Ordkendskab bør nævnes som et separat færdigheds-

område. Danske Professionshøjskoler kommer med konkrete forslag til præciseringer. I beskri-

velsen af trinnenes mål anbefales det endelig, at man ved hvert trin først nævnet målgruppens

karakteristik og behov, dernæst trinmål og slutteligt indhold, som afstemmes med beskrivelse af

færdighedsområderne.

Kriminalforsorgen skal anbefale udvidelsen af de eksisterende tilbud med FVU-digital og FVU-

engelsk, og at disse straks herefter også udbydes som en del af den almindelige undervisning i

Kriminalforsorgens institutioner.

KL er enig i målsætningen om at styrke de basale færdigheder inden for it og engelsk og anfører,

at det i udmøntningen er vigtigt, at det kan samtænkes med allerede igangværende initiativer på

området.

LO og FTF mener ikke, at det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at eksplicitere, at prøveformen

skal være skriftlig eller mundtlig. Det væsentlige er, at prøven er lokalt stillet under hensyn til den

enkelte deltager. Det må ikke være en barriere for deltagelse i en prøve eller et trin på fx FVU-

digital, at man har læse- eller skrivevanskeligheder i dansk. LO og FTF foreslår på denne bag-

grund, at "ordene "mundtlig prøve" i forslaget til ny affatning af § 4, stk. 4, erstattes af "lokalt

stillet prøve".

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

DA bemærker, at FVU-digital foreslås opdelt i tre trin af 20-30 undervisningstimer. På mødet i

referencegruppen til udvikling af de nye FVU-fag blev der foreslået en mere fleksibel tilrettelæg-

gelse: Adgang til fleksibelt at udbyde forløb på mellem 10 og 100 timer sammensat af temaer ef-

ter de konkrete arbejdspladsers behov. Det vil være hensigtsmæssigt, hvis det af bemærkningerne

til § 2, nr. 5, fremgår, at en sådan tilrettelæggelse er inden for lovens rammer. I forhold til be-

mærkningerne til § 2, nr. 10, bemærker DA, at FVU-forløb ikke berettiger til VEU-godtgørelse.

A-kasserne har således ikke hidtil haft adgang til myndighedernes data om deres medlemmers

forbrug af FVU, og det er uklart, hvorfor de nu skal have denne adgang.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Med hensyn til ønsket om, at de nye fag ikke skal forbeholdes beskæftigede, men at ledige, her-

under personer i virksomhedspraktik og løntilskudsjob samt indsatte i fængsler m.v., skal have

mulighed for at modtage undervisning i FVU-digital og FVU-engelsk, bemærker Undervisnings-

ministeriet, at trepartsaftaleteksten klart afgrænser målgruppen til virksomhedsrettede forløb, som

er målrettet ansatte.

Med hensyn til ønsket om, at de almindelige bemærkningers afsnit 2.5.2 bringes i overensstem-

melse med selve forslaget, således at undervisningen i de nye FVU-fag skal målrettes behovene

hos ansatte i virksomheder, og at det ikke nødvendigvis skal være virksomhedsrettede forløb,

bemærker Undervisningsministeriet, at det ligger i forslaget, at de nye fag udbydes virksomheds-

rettet og er målrettet ansatte med behov for at styrke deres basale færdigheder inden for it og

engelsk i relation til deres jobfunktion. Undervisningsministeriet finder, at bemærkningernes af-

snit 2.5.2 er i overensstemmelse med forslaget og aftaleteksten.

Med hensyn til synspunkterne i relation til fagenes specifikke indhold, herunder at det er væsent-

ligt at sikre en nøje specifikation af, hvilke generelle og grundlæggende elementer fagene skal in-

deholde og prøverne afspejle er opnået, er Undervisningsministeriet enigt i, at der skal ske en

sådan specificering. Dette vil indgå i det kommende læreplansarbejde og vil fremgå af de endelige

læreplaner for fagene.

I forhold til det anførte om, at det er en tidskrævende udfordring for udbydere og undervisere at

tilpasse undervisning, materiale og prøve til konteksten, og at det bør afspejles i taxameterstruktu-

ren - lige som der bør tilbydes et fundament for udvikling af lokale prøver, bemærker Under-

visningsministeriet, at taxameterstrukturen svarer til de nuværende fag for FVU, hvor der gives et

tillægstaxameter til virksomhedsrettede forløb. Undervisningsvejledningerne til de foreslåede to

nye fag vil indeholde inspiration til udvikling af lokale prøver.

Med hensyn til spørgsmålet om, hvorvidt det er nødvendigt eller hensigtsmæssigt at eksplicitere,

at prøveformen skal være skriftlig eller mundtlig, er Undervisningsministeriet enigt i, at det ikke

er nødvendigt at eksplicitere om FVU-prøverne er mundtlige eller skriftlige. Lovforslaget er der-

for justeret, så det alene fremgår, om prøverne i de enkelte FVU-fag stilles lokalt eller centralt.

I forhold til ønsket om, at FVU-digital kan tilrettelægges som fleksible forløb på mellem 10 og

100 timer sammensat af temaer efter de konkrete arbejdspladsers behov, bemærkes, at de foreslå-

ede timerammer 20

–

30 timer pr. modul er aftalt med parterne i kommissoriet for læreplansar-

bejdet. Der er tale om et kompromis, som også afspejles i høringssvarene, idet flere interessenter

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

ønsker en tydelig specificering af de generelle elementer i fagene med sigt på, at udbyttet af un-

dervisningen kan komme deltageren til gode i flere sammenhænge end blot i den aktuelle arbejds-

funktion. Undervisningsministeriet vurderer, at dette bedst sikres ved den foreslåede timeramme,

og at dette ikke ville kunne opnås med en timeramme på kun 10 timer.

4.9. SVU

AOF anfører, at der i lov om statens uddannelsesstøtte bør indføjes en bestemmelse, der lemper

kravene til at opnå SVU for de nye FVU-fag, og som giver ret til SVU selvom fagene tilrettelæg-

ges som deltidsuddannelse.

LO og FTF anfører, at det afgørende for deres medlemmer vil være, at man ikke behøver at være

væk fra sit arbejde hele ugen fra mandag til fredag 7,4 timer om dagen og i alt 37 timer for, at det

udløser SVU, men at man kan tilrettelægge sit uddannelsesforløb sådan, at man er på uddannelse

fx fem timer hver tirsdag, fem tirsdage i træk. LO og FTF ønsker, at det bliver gjort muligt, så

adgangen til at kunne opnå SVU til FVU-digital og FVU-engelsk ikke er afhængig af undervisnin-

gens tidsmæssige tilrettelæggelse. LO og FTF foreslår, at SVU-lovgivningen tilrettes, så der bliver

adgang til at modtage SVU til et enkelt modul på FVU-digital og FVU-engelsk på baggrund af

den ansættelses-, tilrettelæggelses- og afviklingsform, der ud fra didaktiske overvejelser og medar-

bejderes og offentlige og private virksomheders planlægning anses for mest hensigtsmæssig.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Synspunkterne er noteret. Høringssvaret har ikke givet anledning til ændring af lovforslaget for

nærværende.

4.10. RAR-model for aktørsamarbejde

KL anfører, at det er væsentligt, at der løbende rettes opmærksomhed på, hvordan VEU-

tovholderne samarbejder med jobcentrene i praksis, herunder fokus på, hvordan VEU-

tovholderne reelt bidrager med merværdi ind i det eksisterende samarbejde.

Lederne ser frem til resultaterne af den nye ordning og opfordrer til, at den nye ordning evalueres

hurtigst muligt.

Foreningen af kommunale social-, sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark henleder op-

mærksomheden på, at det i de sidste 4 år ikke har fungeret optimalt med en sådan model, der er

afprøvet i RAR. Kommunerne har på forhånd skulle købe et fastantal pladser på kur-

ser/uddannelser og har skullet betale for disse, upåagtet muligheden for besættelse af pladserne.

De bindinger har givet nogle økonomiske udfordringer, og med op mod 20 % reduktion pga

ophævelse af refusioner, forstærkes dette.

Danske Regioner finder under henvisning til aftaleteksten, at der bør laves en præcisering i nr. 4) i

§ 29 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v., således at den lyder

som følger: 4) Udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes og fastlægger

RAR's

strategier for koordination og samarbejde mellem...."

Beskæftigelsesministeriets bemærkninger:

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Det følger af aftalen, som udmønter trepartsaftalens punkt 53 om RAR-modellen for koordinati-

on og aktørsamarbejde, at der følges op med en samlet evaluering i 2021 forud for udløbet af

aftaleperioden. Som udgangspunkt for evalueringen er der mellem parterne aftalt og oplistet en

række succeskriterier, som skal understøtte et bedre match mellem udbuddet og efterspørgslen

efter voksen-, efter- og videreuddannelse.

Det skal bemærkes, at kommunerne

– som det nævnes i FSD’s høringssvar –

ikke har hjemmel til

at købe pladser på kurser eller uddannelser, hvis ikke disse kan knyttes til en bestemt person, lige-

som uddannelsesudbyderne ikke har hjemmel til at modtage en sådan betaling. Det forudsættes i

RAR-modellen, at indsatsen tilrettelægges således, at der sker en højere grad af koordinering

kommunerne imellem mhp.at opnå en højere grad af holdoprettelse og holdopfyldelse.

På baggrund af det indkomne høringssvar fra Danske Regioner er lovforslaget tilrettet således, at

formuleringen under § 29 i lov om organisering og understøttelse af beskæftigelsesindsatsen m.v.,

lyder som følger: ”4) Udpeger områder, hvor koordination og aktørsamarbejde skal styrkes og

fastlægger RAR's strategier for koordination og samarbejde mellem ....”

4.11. Samling af administrationen af VEU-godtgørelse i AUB

Danske Professionshøjskoler anfører, at der ved samlingen af administrationen af VEU-

godtgørelsen i AUB bør være opmærksomhed på at inddrage viden om særlige, håndholdte ar-

bejdsgange, så virksomheder og deltagere ikke ender i et limbo mellem AUB, uddannelsesinstitu-

tioner og a-kasser.

Lederne anbefaler, at arkitekturen i det nye digitale system nøje overvejes, da det er et meget om-

fattende og komplekst uddannelsessystem, som er dynamisk og løbende ændres i forhold til ar-

bejdsmarkedets behov og som følge af stor politisk opmærksomhed. Lederne ønsker ikke at bi-

drage til en nye "sundhedsportal".

Danske A-kasser undrer sig over formuleringen i næstsidste afsnit side 41, idet det, som det er

formuleret, er mere end antydet, at A-kasserne ikke skulle have administreret efter reglerne, hvil-

ket der ikke er evidens for.

DA peger på, at det vil være hensigtsmæssigt at tilføje en formulering om, at det nye setup (regler

og administration) bør følges over en konjunkturperiode med henblik på eventuelle justeringer.

DA bemærker desuden under henvisning til, at det af lovudkastet fremgår, at "det er under afkla-

ring, i hvilket omfang de foreslåede regler i fornødent omfang vil kunne være teknisk understøttet

pr. 1. januar 2019", at en forsinkelse af implementeringen vil være uacceptabel og i strid med tre-

partsaftalen og bør således ikke antydes i bemærkningerne til lovforslaget. DA bemærker endvi-

dere under henvisning til, at det af lovforslaget fremgår, at "Det foreslås derfor, at det fremadret-

tet kun vil være muligt at ansøge om VEU-godtgørelse og befordring digitalt på Efteruddannel-

se.dk", at virksomheder kan have behov for undtagelser fra den digitale selvbetjening eller en

mere håndfast sikkerhed for håndteringen af deres behov, end den der fremgår. Hertil kommer,

at DA under henvisning til passus om, at virksomhed og uddannelsesdeltager vil skulle afregne

internt med hinanden i det omfang uddannelsesdeltageren ikke har fået løn under kursus og selv

har lavet udlæg for befordring samt for kost og logi, ikke finder, at der er overensstemmelse med

den umiddelbart følgende tekst om, at "lønmodtageren afskæres ikke fra at få udbetalingerne af

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

godtgørelse og tilskud, men det vil specifikt skulle angives, om udbetalingen skal til lønmodtage-

ren." Endelig bemærker DA, at der mange eksempler på, at ministerens kompetencer overdrages

til AUB.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet er meget opmærksomt på, at der med samlingen af administrationen af

VEU-godtgørelsen i AUB udvikles en lettilgængelig brugerflade, der understøtter brugernes be-

hov. Det er herudover fortsat hensigten, at den tekniske understøttelse af administration skal

være funktionsdygtig den 1. januar 2019.

Flytningen kræver betydelige systemmæssige ændringer både hos AUB og EfterUddannelse.dk

–

og da tidsplanen er stram, er der risiko for forsinkelser. Derfor bevares forslaget om, at ministe-

ren kan fastsætte ikrafttrædelsestidspunket, så der er sikkerhed for, at administrationen af ordnin-

gen om nødvendigt kan køre videre som i dag, såfremt der måtte ske forsinkelse.

Endvidere har det ikke været hensigten at antyde, at a-kasserne ikke har administreret udbetalin-

gen af VEU-godtgørelse efter reglerne. Der foretages en præcisering af bemærkningernes ordlyd.

Formulering af afsnittet justeres således til ”Flytningen af

administrationen skal ses i lyset af, at

mange uddannelsesdeltagere og virksomheder i dag ikke får

søgt

den VEU-godtgørelse, de er

berettiget til”.

Med hensyn til digital selvbetjening er det allerede i dag et krav til virksomheder og selvstændige,

at tilmeldinger og ansøgninger oprettes digitalt i efteruddannelse.dk. Uddannelsesinstitutioner får

desuden med nærværende lovforslag bedre mulighed for at bistå virksomheder med opgaver

knyttet til tilmelding og ansøgning som udløber af forsøg hermed. Endvidere understøtter lov-

formuleringen den brede politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning. På den baggrund fast-

holdes lovbestemmelsen.

Mht. Danske Professionshøjskoler opfordring til at inddrage viden om særlige, håndholdte ar-

bejdsgange, så virksomheder og deltagere ikke ender i et limbo mellem AUB, uddannelsesinstitu-

tioner og a-kasser, kan det oplyses, at AUB i forbindelse med overtagelsen har adgang til at sparre

med a-kasser med henblik på at få overdraget viden om nuværende praksis/administration.

Yderligere skal det bemærkes, at Undervisningsministeriet løbende vurderer love og regler med

henblik på revision eller præcisering, såfremt de viser sig at have utilsigtede konsekvenser. Det vil

også være tilfældet med den nye administrationsmodel for VEU-godtgørelse.

I forhold til det af DA anførte om, at der ikke er overensstemmelse mellem

”I det omfang ud-

dannelsesdeltageren ikke har fået løn under kursus og selv har lavet udlæg for befordring samt for

kost og logi, vil virksomheden og uddannelsesdeltageren skulle afregne internt med hinanden”

den umiddelbart følgende tekst om, at "lønmodtageren afskæres ikke fra at få udbetalingerne af

godtgørelse og tilskud, men det vil specifikt skulle angives, om udbetalingen skal til lønmodtage-

ren." slettes førstnævnte sætning.

4.12. Kost og logi

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

AUB bemærker, at det grundet bestemmelser i ligningsloven ikke har været muligt at forenkle

reglerne for tilskud til befordring samt kost og logi i det ønskede omfang. AUB tager på den bag-

grund forbehold for eventuelle administrative krav, der følger af løsningen.

AUB bemærker endvidere, at det er vigtigt, at det i de specielle bemærkninger til § 4 nr. 19/20 i

lighed med de specielle bemærkninger til § 4, nr. 16, fremgår, at det ligger uden for AUB's admi-

nistrationsansvar at kontrollere eller på anden vis afgøre tvister mellem arbejdsgiver og uddannel-

sesdeltager, når det kommer til afregning af tilskud til befordring samt kost og logi mellem virk-

somhed og uddannelsesdeltager.

Ankestyrelsen anfører, at det kan overvejes, om der er grund til at ændre § 31 i lov om arbejds-

markedsuddannelser m.v. og de følgende §§ svarende til lovforslagets § 4, nr. 38 (nu nr. 39). Det

kan overvejes at lade det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspension § 28 nedsatte

ankenævn være klageinstans for afgørelserne efter §§ 21 og 24 - ligesom i lov om godtgørelse og

tilskud til befordring

Ankestyrelsen anfører endvidere, at § 59 b, stk. 5, i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 188 af 8. marts 1018, bør ændres som en konsekvens af

lovforslagets § 4, nr. 38 (nu nr. 39). Styrelsen bemærker, at samme bestemmelse også omfatter

klager over afgørelser om tilskud til kost og logi og tilbagebetaling efter § 31 i lov om arbejds-

markedsuddannelser.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet noterer sig det af AUB anførte og supplerer de specielle bemærkninger.

I forhold til det af Ankestyrelsen anførte om grund til at ændre § 31 og efterfølgende §§, kan det

oplyses, at med den i lovforslaget foreslåede generelle indarbejdelsen af kost og logi i lov om

godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen- og efteruddannelse og

ophævelsen af § 21, stk. 3-4 og §§ 22-24 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v. henlægges

klagesagsbehandling fsva. kost og logi til det i henhold til lov om Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

ons § 28 nedsatte ankenævn. Dette følger af lovforslagets § 4, nr. 39. Som en konsekvens heraf

vil § 31 og 32 i lov om arbejdsmarkedsuddannelser ganske rigtigt skulle ophæves. Lovforslaget er

ændret i overensstemmelse hermed.

Undervisningsministeriet er enigt i det af Ankestyrelsen anførte, om, at § 59 b, stk. 5, bør ændres

som en konsekvens af lovforslagets § 4, nr. 39. Høringssvaret har på den baggrund givet anled-

ning til indarbejdelse af forslag om ophævelse af § 59 b, stk. 5, i lov om retssikkerhed og admini-

stration på det sociale område.

4.13. Godtgørelseslovens § 11, stk. 1

AUB forstår lovens § 11, som at AUB kan fastsætte regler herom - ikke skal fastsætte regler her-

om. Da AUB blandt andet ikke har i sinde at sætte frister for ansøgning eller kræve, at arbejdsgi-

vere attesterer ansøgninger fra deres ansatte er det vigtigt, at § 11 ikke fortolkes som et krav.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Undervisningsministeriet kan bekræfte, at der er tale om en kan-bestemmelse og henviser i øvrigt

til lovforslagets almindelige bemærkninger afsnit 2.6.2, hvoraf fremgår, at der fremover ikke vil

være en frist for ansøgningen.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

4.14. Godtgørelseslovens § 12

AUB vil ikke fastsætte noget krav til, om det er arbejdsgiver eller uddannelsesdeltager, der indgi-

ver ansøgningen og finder på den baggrund, at godtgørelseslovens § 12 er overflødig. Såfremt §

12 udgår, jf. ovenfor, bliver § 12 a, stk. 2, ligeledes overflødig.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet har noteret sig det af AUB anførte og har på baggrund heraf indarbej-

det forslag til ophævelse af bestemmelserne i lovforslaget.

4.15. Partshøring

AUB anbefaler, at det i loven indføres, at udbetaling af godtgørelse og tilskud sker efter Forvalt-

ningslovens § 20. Løsningen indebærer, at der ikke foretages nogen partshøring. Den berettigede

i afgørelsen har altid en legal ret til at få sagen genoptaget.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet har noteret sig AUB's ønske og har indarbejdet forslag til bestemmelser

til imødekommelse af anbefalingen i lovforslaget.

4.16. Henvisning til folketingstidende i § 4 nr. 38 (§ 18)

Datatilsynet henstiller for at lette overskueligheden, at Undervisningsministeriet indsætter de rele-

vante bemærkninger fra lovforslag i bemærkningerne til nærværende lovforslag.

Undervisningsministeriets bemærkninger.

Undervisningsministeriet har noteret sig henstillingen og har indsat relevante bemærkninger fra

lovforslaget i bemærkningerne til lovforslaget.

4.17. Samkøring af data (lovforslagets pkt. 2.6.7)

Datatilsynet bemærker, at samkøring i kontroløjemed skal leve op til de almindelige principper og

regler om behandling af personoplysninger. Da samkøring i kontroløjemed pr. definition vil være

at anse for en indgribende behandlingssituation, skal Datatilsynet pege på vigtigheden af de

grundlæggende behandlingsprincipper i databeskyttelsesforordningens art. 5, og henstille til, at

samkøring altid sker med særlig opmærksomhed herpå.

Samtidig understreger Datatilsynet specifikt i forhold til indkomstregistret, at det er vigtigt at det

konkret overvejes, hvorvidt det er sagligt og nødvendigt at give adgang til indkomstregistret, og

om det inden for det enkelte område alene kan gives en begrænset adgang til registrets oplysnin-

ger. Det er således et grundlæggende krav, at offentlige myndigheder mv. ikke må behandle eller

have adgang til oplysninger, som de ikke har behov for i forbindelse med deres konkrete myndig-

hedsudøvelse, jf. henvisningen til databeskyttelsesforordningens artikel 5 ovenfor.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet har noteret sig Datatilsynets bemærkninger og har justeret lovudkastet i

overensstemmelse hermed.

4.18. Adgang til data (lovforslagets afsnit 2.7)

Datatilsynet har noteret sig, at det fremgår af de almindelige bemærkninger, at videregivelse vil

ske under hensyntagen til databeskyttelsesreglerne, og tilsynet lægger til grund, at databeskyttel-

sesforordningens og databeskyttelseslovens regler vil blive iagttaget, hvis der sker videregivelse af

personoplysninger.

Datatilsynet bemærker for en god ordens skyld, at tilsynet forventer at blive hørt forud for udste-

delse af en eventuel bekendtgørelse, som indebærer behandling af personoplysninger, jf. databe-

skyttelseslovens § 28.

PensionDanmark bifalder, at der med lovforslaget skabes hjemmel til at give interessenter - her-

under kompetencefonde - adgang til oplysninger om gennemført uddannelse på VEU-området

via dataudveksling. PensionDanmark forventer, at de med en sådan dataudveksling vil kunne

tilbyde et personaliseret samlet overblik over gennemført uddannelse og efteruddannelse samt

mulighederne i kompetenceudviklingsfonden og dermed skabe et tiltrængt samlet overblik over

VEU-systemet for det enkelte medlem.

LO og FTF ønsker i forhold til ministeriets overvejelser 2.7.2 tredje sidste afsnit, som lyder:

Formålet er at give mulighed for, at interessenter på VEU-området, som f.eks. arbejdsløshedskas-

serne, andre myndigheder, visse kompetenceudviklingsfonde m.v., der har behov for...", at ordet

"f.eks." udgår og at ordet "visse" erstattes af "overenskomstaftalte" for at præcisere, hvem der har

adgang til de omtalte oplysninger.

DA anfører, at der skal skabes konsistens mellem lovforslagets bemærkninger. DA finder, at det i

§ 4, nr. 37 (nu nr. 38), bør præciseres, at bestemmelsen omfatter "arbejdsløshedskasser og andre,

der opfylder videregivelsesbetingelserne". Det er afgørende, at loven sikrer kompetencefondene

adgang til data, der er en forudsætning for en effektiv administration af midler til VEU. Hertil

kommer, at adgang til data om uddannelser, der giver adgang til VEU-godtgørelse, udvides med

data til SVU-berettigede uddannelser. Trepartsaftalen nævner kun adgang til uddannelser, der

giver adgang til VEU-godtgørelse.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Undervisningsministeriet bemærker, at den foreslåede § 4, nr. 38 (§ 18 a), er en residualbestem-

melse i forhold til de foreslåede enslydende bestemmelser, der foreslås indsat i hhv. lovforslagets

§ 1, nr. 30, § 2, nr. 18, § 5, nr. 13 og § 10, nr. 1. Undervisningsministeriet har ønsket at udvide

mulighederne i forhold til uddannelserne for at give a-kasserne mulighed for så komplette data

som muligt om medlemmernes gennemførte uddannelser, så de kan yde så god vejledning som

muligt. Undervisningsministeriet har endvidere ønsket så åben en formulering af bestemmelsen

som muligt i forhold til, hvem der har adgang til de omtalte oplysninger.

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

4.19. Økonomiske og administrative konsekvenser

AUB bemærker, at AUB og ATP leverer bistand til lovbundne ordninger, der administreres af

ATP på ikke-kommercielle vilkår. ATP kan således ikke påføres omkostninger som følge af ad-

ministrationen og varetagelsen af opgaverne forbundet med ordningerne. Til etablering af løsnin-

gen i AUB er der afsat 12 mio. kr. på finansloven. Skulle der komme ønsker/krav til en ny løs-

ning - fx en selvbetjeningsportal e.l., vil eventuelle omkostninger forbundet hermed lægges oveni

de afsatte midler på finansloven. I det oprindelige omkostningsskøn på 12 mio. kr. er der ikke

indregnet en løsning til kost og logi. Derudover indebærer omkostningsskønnet ikke en særlig

selvbetjeningsløsning. Da alle de af AUB foreslåede regelforenklingsforslag ikke er imødekommet

kan det medføre øgede etablerings- og administrationsomkostninger. AUB estimerer foreløbigt,

at de årlige administrationsomkostninger vil udgøre 7-8 mio. kr. Dette indeholder ikke den lø-

bende drift af administration af kost- og logi samt eventuelle yderligere løsningstilvalg.

DA finder, at § 3, nr. 4, bør udgå. Ifølge trepartsaftalen er finansiering af såvel omlægning, som

drift (administration af VEU-godtgørelsen) placeret på finansloven.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

I overensstemmelse med trepartsaftalen og bevillinger på finansloven ydes et statsligt driftstilskud

til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag til varetagelse af den nye opgave. Såfremt der måtte være

merudgifter i forhold til det statslige driftstilskud, finansieres disse af VEU-bidraget, jf. lovforsla-

get.

Høringssvarene giver dermed ikke anledning til ændring af lovforslaget.

4.20. Særskilte moduler

Danske Rederier hilser muligheden for udbud af nye særskilte moduler velkommen og finder det

i den forbindelse afgørende, at mulighederne og rammerne for uddannelse og efteruddannelse af

søfarende er tilstrækkelig fleksible til, at de gennemføres til trods for de søfarendes ofte særlige

arbejdsform, der fx. vanskeliggør deltidsuddannelser.

LO og FTF bemærker, at det er afgørende for LO og FTF, at der ikke gives køb på kvaliteten,

selv om der øjnes gode muligheder for at kunne sælge mange moduler inden for et nyt forret-

ningsområde. Det må sikres, at videngrundlaget også her er i orden. LO og FTF hæfter sig ved, at

der ikke er angivet nærmere regler om, hvornår udbud af de nye moduler kan godkendes. Det er

uklart, hvordan niveauet på et særskilt modul beskrives og dokumenteres, og hvordan det enkelte

særskilte modul sikres kvalitet og relevans. Det er også uklart, hvordan enkelte deltagere i et sær-

skilt modul vil kunne forvente at få modulet godkendt i forbindelse med anden uddannelse.

LO og FTF, Dansk Metal, Dansk Byggeri, Blik&Rør, Dansk El-forbund, Rektorkollegiet for de

maritime uddannelser og Tekniq forventer/foreslår, at der i fastsættelsen af de nærmere regler for

godkendelse af denne type udbud, vil blive lagt vægt på, at udbyder har et relevant fagligt miljø at

trække på og et tilstrækkeligt videngrundlag. Der bør skabes meget større sikkerhed om, hvordan

bemyndigelser på dette område bliver udmøntet. Det bør være et mindstekrav, at den udbydende

institution i forvejen udbyder grund- eller efter-/videreuddannelse inden for det faglige område,

hvor det særskilte modul hører hjemme. LO og FTF bemærker, at der bør foreligge en bekendt-

gørelse på de særskilte moduler, i det øjeblik loven træder i kraft. LO og FTF bemærker endvide-

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

re, at det forekommer uhensigtsmæssigt, at der skal gennemføres en IKV, hvis en studerende vil

have godskrevet et særskilt modul ind i en uddannelse, og at der skal udbetales tilskud til både det

særskilte modul og til IKV.

Danske Professionshøjskoler finder, at der er et dilemma indlagt i modellen, idet der på den ene

side foreslås den hidtidige indstillingsprocedure med fællesudvalgene, og på den anden side øn-

skes hastighed. Danske Professionshøjskoler foreslår derfor, at alle institutioner, som er positivt

akkrediteret, får ret til at træffe beslutning om at udbyde nye særskilte moduler i overensstemmel-

se med kvalitetsarbejdet på den enkelte institution. Foreningen foreslår, at Uddannelses- og

Forskningsministeriet, Danske Professionshøjskoler og Danske Erhvervsakademier hurtigst mu-

ligt sammen beskriver og gensidigt forpligter hinanden på en eksemplarisk, fælles leanet sagsbe-

handlingsproces. Processen skal indeholde maksimum for sagsbehandlingstider.

SDU går ud fra, at de særskilte moduler kan oprettes med basis i alle de niveauer, som universite-

tet udbyder - altså diplom- og masterniveau, bachelor-, professionsbachelor- og kandidatniveau.

Det kunne være ønskeligt, om der i beskrivelsen for de særskilte moduler kunne fremgå, på hvil-

ket niveau modulet ligger (bachelor, kandidat osv.), hvor mange ECTS-point modulet omfatter

Danske Erhvervsakademier finder det positivt, at der bliver yderligere mulighed for at udvikle

nye fag efter behov - også uden for eksisterende uddannelser - men har dog en vis bekymring for,

at udvikling af mange nye fag vil gøre markedet uoverskueligt og ugennemsigtigt for virksomhe-

der og studerende.

Dansk Metal, Dansk Byggeri, Blik&Rør, Dansk El-forbund, Rektorkollegiet for de maritime ud-

dannelser og Tekniq bemærker i deres fælles høringssvar, at ministeriet lægger op til, at godken-

delsesprocessen ved udbud af særskilte moduler, skal omfatte godkendelse fra såvel de faglige

fællesudvalg som uddannelses- og forskningsministeren. Hermed lægges der op til, at processen

for udbud af de særskilte moduler, skal følge den gældende proces for udbud af akademi og di-

plomuddannelser. Organisationerne anfører, at den foreslåede proces kan være i strid med initia-

tivets intention. Organisationerne bemærker endvidere, at den foreslåede udbudsproces betyder,

at erhvervsakademiernes førsteret på udbud af tekniske akademi- og diplomuddannelser viderefø-

res.

Danske Regioner bemærker, at det i relation til godkendelse af særskilte moduler er vigtigt, at der

lægges vægt på inddragelse af aftagerperspektivet og koordinering på tværs af institutioner. Sam-

tidig skal der tages højde for, at reglerne giver plads til den fornødne reaktionsevne i forhold til

nye kompetencebehov på arbejdsmarkedet.

DI vurderer, at når uddannelsesinstitutioner gives mulighed for at udvikle enkeltstående moduler,

så styrkes også deres mulighed for at konkurrere på ulige vilkår med de mange private udbydere

af kurser og uddannelser. Lovforslagets almindelige bemærkninger bør derfor tilføjes en henvis-

ning til lovens § 11, stk. 3, i lov om åben uddannelse, hvorved det sikres, at udbydere af særskilte

moduler ikke kan påføre private udbydere ny konkurrence. DI anfører endvidere, at det er nød-

vendigt at justere akkrediteringslovens § 22, så der ligeledes sikres en hjemmel til at udtage sær-

skilte kurser til gennemgang, hvis ministeren af egen drift eller efter anmodning fra Akkredite-

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

ringsrådet, arbejdsmarkedets parter eller de studerende mener, at der er kvalitetsmæssige udfor-

dringer.

Endelig har Akademikerne noteret sig, at der kun er afsat finansiering til udbuddet af særskilte

moduler i aftaleperioden 2018-2021. De foreslår i forlængelse heraf, at der sidst i aftaleperioden

gennemføres en evaluering af ordningen med henblik på at vurdere, om den bør videreføres.

Uddannelses- og Forskningsministeriets bemærkninger:

Uddannelses- og Forskningsministeriet bemærker, at høringsparterne generelt er positive over for

muligheden for, at uddannelsesinstitutionerne kan udbyde særskilte moduler uden for eksisteren-

de uddannelser.

Regler om godkendelse af nye særskilte moduler, herunder regler om godkendelsesproces og reg-

ler om beskrivelse af modulernes videngrundlag, relevans, uddannelsesniveau (akademi-, diplom-

eller masterniveau), ECTS-omfang m.v. vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau. Det er hensig-

ten, at de nødvendige bekendtgørelsesændringer vil være på plads ved lovens ikrafttræden den 1.

januar 2019.

Godkendelsesprocessen for de særskilte moduler vil ligne den eksisterende godkendelses- og re-

gistreringsproces for moduler under allerede godkendte uddannelser. Godkendelse og registrering

af nye moduler under eksisterende uddannelser har normalt en sagsbehandlingstid på ca. fire

uger. Det er på denne baggrund ministeriets opfattelse, at der ikke vil blive tale om en ufleksibel

eller langsommelig proces.

Med forslaget om særskilte moduler vil arbejdsmarkedets behov for nye kompetencer kunne blive

imødekommet, uden at institutioner og aftagere først skal vente på, at en helt ny videregående

deltidsuddannelse bliver udviklet og godkendt, hvilket er en markant mere tidskrævende proces.

Det vil både gavne områder, hvor der er planer om en hel uddannelse, men hvor man så vil kun-

ne udbyde nogle moduler tidligere, og områder, hvor der hverken er planer om eller behov for at

udvikle en helt ny fuld deltidsuddannelse. De særskilte moduler vil blive kvalitetssikret på tilsva-

rende vis, som udvikling og registrering af nye moduler under en eksisterende uddannelse bliver

det i dag.

Det er forudsat, at der også ved godkendelse af udbud af særskilte moduler vil blive lagt vægt på,

at uddannelsesstedet har det relevante faglige miljø og videngrundlag. De fagligt relevante institu-

tioner, som vil kunne udbyde et nyt modul, skal i fællesskab, f.eks. inden for det relevante faglige

fællesudvalg, anmode Uddannelses- og Forskningsministeriet om at oprette modulet. Anmodnin-

gen vil, som det gælder for moduler under eksisterende uddannelser i dag, skulle indeholde op-

lysninger om, hvilke udbydere der påtænkes at være, modulets titel, antal ECTS-point samt en

beskrivelse af indhold og læringsmål i henhold til kvalifikationsrammen for videregående uddan-

nelser. Derudover skal der også være en faglig begrundelse for, at der ikke anmodes om oprettel-

se af nyt modul under en af de eksisterende uddannelser. Uddannelses- og Forskningsministeriet

påser, at de krævede oplysninger er der, hvorefter modulet takstindplaceres og registreres i det

tilskudsadministrative system for videregående deltidsuddannelser.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Det bemærkes, at de særskilte moduler vil være omfattet af § 11, stk. 3, i lov om åben uddannelse.

Der vurderes derfor ikke, at være behov for at adressere spørgsmålet om konkurrence med priva-

te uddannelsesudbydere i de almindelige bemærkninger.

Det bemærkes endvidere, at det ikke vurderes hensigtsmæssigt at ændre akkrediteringsloven til

også at omfatte de særskilte moduler, da tilsynet med disse, herunder deres kvalitet, vil blive vare-

taget i forbindelse med Uddannelses- og Forskningsministeriets almindelige tilsyn med de videre-

gående uddannelser.

Spørgsmål om en eventuel evaluering af ordningen med de særskilte moduler samt finansiering af

en sådan evaluering vil naturligt høre hjemme i den arbejdsgruppe, der, jf. trepartsaftalens initiativ

18, er nedsat til bl.a. at følge aftalens initiativer om hurtigere kursusudvikling, herunder etablering

af muligheden for særskilte moduler.

4.21. Lovens ikrafttrædelses- og overgangsbestemmelser

Ankestyrelsen bemærker, at det bør fremgå af overgangsbestemmelserne, hvilken myndighed der

skal færdigbehandle klagesager, der allerede er indbragt for Ankestyrelsens Beskæftigelsesudvalg

inden lovændringens ikrafttræden, samt hvilken myndighed der skal behandle klagesager, hvor

underinstansens afgørelse er truffet før ikrafttræden, men som endnu ikke er påklaget til Ankesty-

relsens Beskæftigelsesudvalg.

Danske A-Kasser anfører, at der i selve lovforslaget ikke er fastsat overgangsordning fsva. den del

der handler om flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes ud-

dannelsesbidrag, men alene en ikrafttrædelsesbestemmelse om ikrafttræden 1. januar 2019. Dan-

ske A-kasser finder, at det mest rimelige ville være, at der blev tilføjet en overgangsregel, således

at a-kasserne kun fortsatte udbetalingen til de medlemmer, der var i kontinuerlig uddannelse,

mens at uddannelsesperioder med start efter ikrafttræden skal udbetales til AUB. Oplever at det

er et problem at der rejses usikkerhed om ikrafttrædelsen af flytningen. Det handler om IT-

understøttelsen i A-kasserne og derfor er der behov for et rimeligt varsel, hvis ikrafttræden æn-

dres. Normalt er aftalen, at IT-ændringer skal varsles minimum 3 måneder i forvejen, hvilket de

opfordrer til også bliver overholdt her. De forventer at blive orienteret om et evt. andet ikraft-

trædelsestidspunkt senest 1. okt. 2018.

Undervisningsministeriets bemærkninger.

Undervisningsministeriet kan tilslutte sig både Ankestyrelsens og A-kassernes kommentarer om

vigtigheden af en klar overgangsordning, men finder, at en sådan kan fastsættes i medfør af lov-

forslagets § 13, stk. 3.

Der lægges i den forbindelse op til fastsættelse af en klar skæringsdato, der afgør, hvorvidt en

ansøgning skal behandles af enten AUB eller a-kasserne/UVM. Efteruddannelse.dk styrer hvor-

når der skal kunne oprettes og sendes VEU-godtgørelsesansøgninger. A-kasserne vil dermed kun

modtage ansøgninger, som de vil skulle behandle (dvs. med startdato før ikrafttædelsesdato).

Umiddelbart indebærer ændringerne ikke, at a-kasserne skal gøre noget i deres systemer.

Undervisningsministeriet noterer sig A-kassernes ønske om orientering.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

4.22. Tidsbegrænset periode for lovgivningen

Uddannelsesforbundet finder det uhensigtsmæssigt, at de foreslåede ændringer i lovgivning over-

vejende gennemføres for en tidsbegrænset periode. Det kan give risiko for, at en forholdsvis om-

fattende arbejdsindsats lægges i udvikling og implementering af fagligt indhold og nye tilbud, som

kun bliver midlertidige. Derudover bidrager tidsbegrænsningen til, at det bliver ekstra vanskeligt

for voksne at få overblik over muligheder i VEU-systemet.

LO, FTF og DA opfordrer til, at der i bemærkningerne til lovforslaget indarbejdes en overskuelig

fremstilling af hvilke af aftalens initiativer, der er midlertidige, og hvilke der er permanente. DA

finder endvidere, at det er uklart, hvad initiativernes midlertidige karakter betyder for de struktu-

rer, der er skabt i perioden frem til 2022, og finder at det er væsentligt, at der skabes hjemmel til

at etablerede strukturer bevares (f.eks. at allerede godkendte delmål fortsat kan udbydes selvstæn-

digt, at udbudsrunden er 4-årig som annonceret m.v.).

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Tidsbegrænsningen for lovgivningen fremgår af trepartsaftalen. Høringssvarene har derfor ikke

givet anledning til ændringer i lovforslaget.

Fremstillingen af, hvilke af lovforslagets bestemmelser samt aftalens initiativer, der er midlertidi-

ge, og hvilke der er permanente, fremgår fortsat af lovforslagets indledning. I forhold til det lov-

udkast, som var i ekstern høring, indeholder lovforslaget tillige for hver bestemmelse/initiativ,

som ved aftaleperiodens udløb med udgangen af 2021 rulles tilbage, særskilte bestemmelser her-

om.

Høringssvarene har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

4.23. Trepartsaftale om tilstrækkelig og kvalificeret arbejdskraft i Danmark

DA finder ikke at have bemærkninger til de foreslåede justeringer (§ 3, nr. 5 og 6). DA finder

imidlertid, at man i forbindelse med denne ændring af AUB-loven også bør gennemføre en juste-

ring af beregningen af praktikbonus, så den bringes i tråd med trepartsaftalen.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Beregningen af praktikbonus i gældende lovgivning er allerede i overensstemmelse med treparts-

aftalen.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

5. Øvrige bemærkninger uden for lovforslagets ramme

5.1. SPS

Danske Professionshøjskoler finder det problematisk, at trepartsaftalen ikke beskæftiger sig med

mulighed for SPS-støtte til aktiviteter, der udbydes under lov om åben uddannelse for målgrup-

pen af ufaglærte og faglærte. Det er bredt anerkendt, at en væsentlig andel af gruppen af faglærte

og ufaglærte f.eks. er udfordret af ordblindhed. Dette vil reelt være en barriere for deltagelse i

kompetenceudviklingsaktiviteter, hvis der ikke samtidig tilbydes den nødvendige form for støtte.

L 72 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra undervisningsministeren

Undervisningsministeriet

Oktober 2018

Sagsnr.: 18/08691

En væsentlig del af målgruppen vil således være afskåret fra de nye uddannelsesmuligheder, som

opstår i forlængelse af trepartsaftalens udmøntning. Dette vil kunne imødegås ved at udvide SPS-

støtten til også at omfatte åben uddannelse, hvorfor Danske Professionshøjskoler anbefaler en

sådan lovændring.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Det fremgår af den politiske aftale om bedre veje til uddannelse og job (FGU-aftalen) fra oktober

2017, at der skal indføres specialpædagogiske støtteordninger på den forberedende grunduddan-

nelse, ligesom der indføres SPS til voksne på de almene og erhvervsrettede voksenuddannelser

(almen voksenuddannelse (AVU), forberedende voksenuddannelse (FVU), ordblindeundervis-

ning for voksne (OBU), arbejdsmarkedsuddannelserne (AMU) og (TAMU). Ordningerne skal

træde i kraft i august 2019.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.

5.2. Samling af VEU

Lederne opfordrer til, at lovgivningen om VEU bliver samlet i én fælles lovgivning på tværs af

ministerområder.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Lovforslaget har til hensigt at implementere trepartsaftalen fra oktober 2017. Aftalen er tidsbe-

grænset til perioden 2018-2021. En sammenskrivning af al lovgivning om VEU vil være et meget

ambitiøst og tidkrævende projekt, der kan skabe betydelig usikkerhed i sektoren om ændringer af

eksisterende løsninger. Sammen med en forsinkelse af lovimplementeringen vil det ikke under-

støtte trepartsaftalens ambition om at styrke VEU-aktiviteterne.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget

5.3. SVU til videregående uddannelse tilrettelagt på deltid

Danske Professionshøjskoler finder, at kravet om, at der kun kan gives SVU til videregående ud-

dannelse tilrettelagt på heltid, bør ændres, så målgruppen af faglærte, der søger SVU til en videre-

gående uddannelse, kan få SVU til deltidsuddannelsen.

Undervisningsministeriets bemærkninger:

Forslaget om SVU til videregående uddannelse hører under Uddannelses- og Forskningsministe-

riet, som bemærker, at spørgsmålet om SVU til videregående uddannelser tilrettelagt som deltids-

uddannelse falder uden for rammerne af dette lovforslag og derfor ikke giver anledning til be-

mærkninger.

Høringssvaret har derfor ikke givet anledning til ændring af lovforslaget.