Det sidste punkt på dagsordenen er:

11) 1. behandling af lovforslag nr. L 72:

Forslag til lov om ændring af lov om arbejdsmarkedsuddannelser m.v., lov om forberedende voksenundervisning og ordblindeundervisning for voksne, lov om Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, lov om godtgørelse og tilskud til befordring ved deltagelse i erhvervsrettet voksen-og efteruddannelse og forskellige andre love. (Styrket og mere fleksibel voksen-, efter- og videreuddannelse og flytning af administrationen af VEU-godtgørelsen m.v. til Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 11.10.2018).

Med den lange titel er forhandlingen åbnet, og jeg giver ordet til hr. Jan Johansen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, hr. formand. L 72 er en følge af trepartsforhandlingerne fra oktober 2017 om at styrke voksen-, videre- og efteruddannelse. Det er jo ingen hemmelighed, at vi har konstateret, at voksen- og efteruddannelse er faldet kraftigt, og der er ikke den søgning på at efteruddanne sig, som mange af os havde regnet med. Vi er i en tid, hvor udviklingen går stærkere og stærkere på arbejdsmarkedet, hvor robotterne har gjort deres indtog, hvor der er nye produktionsformer, og hvor virksomheder eller dele af virksomheders produktion flyttes ud af landet, fordi de ikke kan sælge deres produkter. Hvorfor? Jo, vi kan ikke konkurrere på lønnen, men vi kan konkurrere på måden, vi producerer på. Vi skal producere med de nyeste teknikker for at kunne klare os.

Nye produktionsformer kommer til på arbejdsmarkedet, udviklingen går rigtig stærkt, og det kræver, at vi hele tiden dygtiggør os på det danske arbejdsmarked for at stå imod konkurrencen fra billiglande rundtom i verden, så derfor bliver det også vigtigere, at vi på arbejdsmarkedet i fremtiden dygtiggør os og videreuddanner os for at kunne følge med, for at beholde vores velfærdssamfund, for at skabe arbejdspladser. Derfor er det også godt, at arbejdsmarkedets parter har været med til at komme med deres bud på voksen- og videreuddannelse i fremtiden, altså hvordan virksomhederne skal se ud, og hvordan de skal få uddannet deres medarbejdere i fremtiden.

Lovforslaget skal også gøre det mere gennemskueligt for brugerne. Det gælder både arbejdsgiverne, der skal have medarbejdere på kurser eller videreuddannelse, så det passer ind i virksomhedens udvikling, men også hvis det er en medarbejder, der vil dygtiggøre sig, eller hvis det er en ledig, der skal opkvalificeres for at komme videre på arbejdsmarkedet. Det bliver også muligt at kombinere arbejdsmarkedsuddannelser med andre arbejdsmarkedsuddannelser, og det ser jeg en fordel i på fremtidens arbejdsmarked. Jeg mener, at vores arbejdsmarkedsuddannelser kommer til at se meget anderledes ud om 5 år, om 10 år. Vi ved jo, at udviklingen går stærkere og stærkere, for vi kan se det, hvis vi kigger tilbage på, hvordan udviklingen har været de sidste 100 år, og at den kommer til at gå meget stærkere de næste bare 10, 15, 20 år.

I fremtiden skal det være muligt, at virksomhederne retter deres efteruddannelse mod og til virksomhederne, hvis det passer ind i virkeligheden for både virksomhed og medarbejdere. Der er også lagt op til et tidssvarende koncept for udvikling og styring på hele uddannelsesområdet på arbejdsmarkedet, så den følger udviklingen ude i hverdagen. Det er også foreslået, at arbejdsmarkedsuddannelserne kommer i udbud hvert fjerde år og i hele landet, så de kan følge udviklingen.

Så alt i alt er det godt, at der er kommet en ny lovgivning og nye tiltag på området. Vi skal ruste os til fremtiden på arbejdsmarkedet, så vi kan blive ved med at producere og skabe arbejdspladser. Vi stemmer ja til lovforslaget, og jeg skal sige fra Det Radikale Venstre, at det gør de også.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren. Og vi går videre til Dansk Folkepartis ordfører, fru Marlene Harpsøe.

Mange tak. Vi i Dansk Folkeparti mener, at uddannelse skal være for livet. Det er udgangspunktet, når man tager en kompetencegivende uddannelse. Man skal bruge den hele livet. Men man har også behov for løbende at opkvalificere sig – også i forhold til de mange krav om nye kompetencer, der hele tiden stilles til os på arbejdsmarkedet. Så uanset om man er ufaglært eller man er faglært, skal man have mulighed for løbende at dygtiggøre sig.

Vi bliver aldrig for gamle til at blive lidt bedre til at gå på kursus, til at lære nye fag og lære nye teknologier, nye sprog. Det kan være rigtig mange ting. For arbejdsmarkedet er nemlig i en konstant forandring. Der er nye teknologier, nye markeder, der hele tiden vinder frem, og det er vigtigt, at vi har dygtige medarbejdere til at tage imod de omskiftelige udfordringer, som arbejdsmarkedet giver os.

Lovforslaget, som vi her behandler, har baggrund i den trepartsaftale, som parterne i efteråret 2017 blev enige om for at styrke voksen-, efter- og videreuddannelsesindsatsen. Det betyder bl.a., at der oprettes nye fag i fvu, og det drejer sig bl.a. om fvu-digital og fvu-engelsk. Jeg ser meget frem til, at det bliver benyttet.

Så bliver det bl.a. også muligt at kombinere arbejdsmarkedsuddannelser med andre arbejdsmarkedsuddannelser, delelementer af andre arbejdsmarkedsuddannelser, andre tilskudsberettigede kurser eller indtægtsdækket virksomhed. Der bliver samlede udbudsrunder for arbejdsmarkedsuddannelserne hvert fjerde år, og så bliver arbejdsmarkedsuddannelserne landsdækkende. Jeg vil også nævne noget rigtig vigtigt for os i Dansk Folkeparti, nemlig at der bliver obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne.

Alt i alt indeholder den pågældende trepartsaftale mange gode elementer, som udmøntes i bl.a. dette lovforslag. Det giver rigtig gode og bedre muligheder for at uddanne sig hele livet igennem. Og på den baggrund kan vi i Dansk Folkeparti anbefale, at lovforslaget vedtages.

Der er ikke nogen, der har bedt om korte bemærkninger. Vi siger tak til ordføreren og går videre til fru Anni Matthiesen, Venstre. Værsgo.

Tak for det. Med lovforslaget, som vi behandler nu her i Folketingssalen, er der tale om ændringer af en række love, som samlet har til formål at udmønte de resterende dele af trepartsaftalen, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik sidste efterår.

I Venstre er vi meget optaget af at sikre et både stærkt og fleksibelt voksen-, efter- og videreuddannelsessystem, og vi agter også med det her lovforslag at skabe et forbedret voksen- og efteruddannelsessystem, der imødekommer de danskere, som ønsker at blive opkvalificeret inden for deres fag, og de danskere, som ønsker at skifte fag eller for den sags skyld endda skifte branche.

Som også den tidligere ordfører sagde, er det jo sådan, at vi hele tiden har brug for at tilpasse os udviklingen og også tilpasse os det, der efterspørges på arbejdsmarkedet, og derfor er det rigtig vigtigt, at vi også har nogle systemer, som imødekommer både det, de private virksomheder efterspørger, og det, medarbejderne ønsker i forhold til at kunne opkvalificere sig. Når det her lovforslag forhåbentlig inden længe bliver vedtaget, så er jeg sikker på, at vi kommer til netop at tage et rigtig godt skridt i den rigtige retning.

Mere konkret kan jeg sige, at der med det her lovforslag indføres en række ændringer, som er med til at sikre et tidssvarende voksen- og efteruddannelsessystem. Med lovforslaget foreslås det bl.a., at der kommer forbedrede tilpasningsmuligheder inden for arbejdsmarkedsuddannelsernes indhold, varighed og afholdelsesform, så man kan i det hele tage sige, at vi nu også tilpasser de tilbud, som medarbejderne får mulighed for at benytte sig af.

Noget af det, som også glæder mig rigtig meget – især fordi vi jo må erkende, at vi befinder os i en digital tidsalder – er, at vi også med aftalen her nu faktisk sikrer, at der tilføjes to nye fag til de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning. Det er fagene digital opgaveløsning og engelsk, der med det her lovforslag bliver en mulighed. Det er begge to fag, som jeg mener er rigtig vigtige. Uanset om det drejer sig om at have digitale færdigheder eller sproglige færdigheder, så er det noget, som jeg tror på at rigtig mange vil få gavn af.

Med det kan jeg runde af med at sige, at Venstre naturligvis stemmer ja til det her lovforslag, og igen har jeg lovet at hilse fra Konservative og sige, at det vil de også gøre.

Det siger vi tak for. Der er ikke nogen, der har korte bemærkninger, så vi går videre til Jakob Sølvhøj fra Enhedslisten. Værsgo.

Tak for det. Lovforslaget er jo, som de foregående ordførere har nævnt, en udmøntning af den trepartsaftale, der efterhånden har et års tid på bagen, og som har til formål at ændre voksen- og efteruddannelsessystemet, sådan at man styrker kvaliteten på uddannelserne, øger aktiviteten og skaber nogle mere fleksible rammer for arbejdsmarkedsuddannelserne. Det har en kolossal betydning for de faglærte og ufaglærte og for virksomhederne, at vi har et efteruddannelsessystem, hvor der dels er uddannelser af høj kvalitet, dels er en fleksibilitet i systemet, sådan at det er muligt relativt hurtigt og relativt ubureaukratisk at blive optaget og komme i gang med den efteruddannelse, som den enkelte og arbejdspladsen efterspørger.

Det er samtidig vigtigt, at der i vores efteruddannelsessystem gives tilbud til de mange, som mangler grundlæggende færdigheder, som ikke umiddelbart er knyttet til et bestemt arbejdsfelt. Fvu'en, altså den forberedende voksenuddannelse, har her været en uddannelsesmæssig stor succes, og derfor er det rigtig positivt, at der nu lægges op til at udvide rækken af fag, sådan at den også kommer til at omfatte et digitalt fag og fgu-engelsk.

Vi har i Enhedslisten noteret os, at der som helhed er tilfredshed med trepartsaftalen og med lovforslaget. Man kan sige, at det måske ikke er så underligt, at de faglige organisationer er tilfredse, for de har jo selv indgået den aftale, som lovforslaget her folder ud. Men vi mærker os, at der også er betydelig tilfredshed blandt uddannelsesinstitutionerne.

I Enhedslisten bakker vi også op om forslaget, men jeg vil godt understrege, at vi faktisk gerne havde set en trepartsaftale og en lovgivning, som var langt mere ambitiøs. Der er et gigantisk behov for et bedre efteruddannelsessystem, der er et kolossalt behov for flere midler til hele amu-systemet, hvis vi skal sikre det nødvendige løft af uddannelsesindsatsen. Og man må jo sige, at arbejdsmarkedsuddannelserne har været voldsomt hårdt ramt de senere år og er blevet økonomisk udsultet. De problemer løser vi hverken med trepartsaftalen eller lovforslaget.

Jeg vil også sige, at vi har hæftet os ved, at der i flere af høringssvarene er betænkeligheder ved forskellige dele af forslaget. Jeg har noteret mig, at social- og sundhedsskolerne er betænkelige ved, at de nye prøver kommer til at fylde så meget på relativt korte uddannelser. Jeg har noteret mig, at Uddannelsesforbundet er bekymret for de nye udbudsregler, fordi man frygter, at de kan medføre en øget konkurrence mellem de forskellige udbydere af amu-kurserne. Jeg har i mange år beskæftiget mig med amu-området, og jeg kan se den kamp, der kan være mellem institutionerne, for mig. Jeg synes, vi skal tage begge bekymringer meget alvorligt, og jeg håber, at både ministeriet og de faglige udvalg, altså de faglige organisationer selv og arbejdsgiverne, vil holde meget nøje øje med, om de betænkeligheder, der er ytret i de to høringssvar, har noget på sig.

Jeg vil også sige, at jeg synes, det er utrolig ærgerligt, at de nye fvu-fag bliver forbeholdt beskæftigede og ikke vil være et tilbud til de mange ledige, som jo ubestrideligt i stort omfang kan have behov for nye digitale kompetencer og for at dygtiggøre sig i engelsk. Jeg er helt med på – det har ministeriet også gjort meget tydeligt – at trepartsaftalen afgrænser fvu-ændringerne til at gælde de beskæftigede, men det behøvede jo ikke forhindre lovgiverne i at gå videre. Jeg synes, det havde været rigtig godt, hvis det tilbud, der ligger, om de nye fvu-fag, også havde rettet sig mod de ledige.

Endelig synes jeg, vi skal være lydhøre over for de bemærkninger, der ligger fra hovedorganisationerne LO og FTF, om mulighederne for at modtage SVU, altså Statens Voksenuddannelsesstøtte, når man gennemfører de to nye fvu-fag. Jeg er helt enig med de to hovedorganisationer i, at den foreslåede model for tilrettelæggelsen af uddannelsen er for ufleksibel og i sig selv kan afskære nogle fra at gennemføre de nye uddannelsesforløb, så jeg vil, sådan som hovedorganisationerne også gør det, opfordre ministeren til en gang mere at kigge på de ændringsforslag, der peges på fra hovedorganisationernes side, sådan at der bliver en fleksibel mulighed for at gennemføre de nye fvu-fag, hvad enten man er fuldtidsbeskæftiget eller deltidsbeskæftiget.

Med de bemærkninger kan Enhedslisten støtte forslaget.

Derfor siger vi tak til hr. Jakob Sølvhøj. Og så er det hr. Henrik Dahl, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det, formand. Lovforslag L 72 er den endelige udmøntning af en aftale mellem regeringen og arbejdsmarkedets parter, som blev indgået for ca. 1 år siden, den 29. oktober 2017. Helt overordnet er sigtet med lovforslaget at forbedre det eksisterende system med voksen-, efter- og videreuddannelse. Og det er jo et formål, man efter LA's opfattelse kun kan tilslutte sig med glæde.

Jeg bor selv i det vestlige Jylland, hvor den klassiske industri fylder rigtig meget, og ikke mindst der kender man jo alt til behovet for, at medarbejdere konstant kan videreudvikle deres kvalifikationer. Og det er også derfor, at de sociale partnere – altså staten skråstreg det offentlige og arbejdsgiver og arbejdstager – som regel arbejder lige så godt sammen der, som de har gjort i forbindelse med aftalen her.

Helt konkret bliver det bl.a. foreslået, at arbejdsmarkedsuddannelser kan kombineres. Det bliver foreslået, at udbudsrunder kan afholdes samlet hvert fjerde år. Der bliver indført obligatoriske prøver. Og så er der en række administrative og afbureaukratiserende forbedringer – ikke mindst, når det gælder Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag, det såkaldte AUB. Det er en række gode og gennemarbejdede forslag, som fremtidssikrer voksen- og efteruddannelsessystemet.

Det er jo selvfølgelig, som jeg allerede har sagt, rettidig omhu, som vi bakker op om i Liberal Alliance. Tak for ordet.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så går vi videre til fru Carolina Magdalene Maier fra Alternativet. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet er vi også positive over for det her lovforslag. Nu sagde Dansk Folkepartis ordfører, at for Dansk Folkeparti gælder det, at man uddanner sig for livet. Det synes vi jo også. Da vi fremlagde vores regeringsprogram, i forbindelse med at Uffe Elbæk stillede op som statsministerkandidat, så lavede vi en række nye beskrivelser, kan man sige, af ministerierne, og et af dem hed ministeriet for livslang nysgerrighed. Det var der mange der syntes var lidt sjovt, for hvad er det? Men det er jo det, som i dag er undervisnings- eller uddannelsesministeriet.

Men pointen med det navn er jo netop, at uddannelse er livslang, og at vi som mennesker forhåbentlig alle sammen er nysgerrige hele livet og derfor jo også skal have mulighed for at efteruddanne os, når der er brug for det. Derfor er det her lovforslag jo et godt eksempel på et behov, som bliver tilgodeset ikke bare af Folketinget og regeringen, men af arbejdsmarkedets parter. På den måde er trepartsaftalerne jo en fantastisk konstruktion, hvor man i samarbejde finder ud af, hvordan vi skal løse de fælles udfordringer, som vi har.

Vi er meget glad for, at fleksibiliteten, som er blevet nævnt flere gange heroppe fra talerstolen, så jeg behøver ikke gentage det, er kommet med ind i det her lovforslag, sådan at det fremover bliver mere muligt at sammensætte f.eks. forskellige uddannelser og flette dem sammen i forhold til den rigiditet, der måske ligger i systemet i dag. Så det er vi glade for.

Vi er til gengæld lidt opmærksomme på nogle af de samme ting, som Enhedslistens ordfører nævnte: udbudsrunderne, i forhold til om de kan skabe konkurrence mellem udbyderne; og ikke mindst også de obligatoriske prøver, som nogle her fra talerstolen jo fremhævede som noget meget positivt. Det er vi måske en lille smule mere betænkelige ved, ikke fordi vi ikke mener, at der skal være prøveaflæggelse og forskellige former for certifikater, som der også er i dag, men at indføre en national standard for det, som alle skal leve op til eller alle skal anvende, er vi ikke sikre på er hensigtsmæssigt, fordi det faktisk bør være mere op til den enkelte lokale institution, hvad det er for en form for prøveaflæggelse eller eksamen eller hvad ved jeg, man vil anvende. Vi går generelt ikke ind for den form for centralisering, så vi er ikke vilde med det punkt og vil være opmærksom på det i det videre lovarbejde. Men vi er positive over for lovforslaget.

Vi foreslog jo også på et tidspunkt i Alternativet, at man kunne overveje et nysgerrighedsår, hvor vi som mennesker på arbejdsmarkedet en gang imellem måske kunne tage noget tid ud til netop at efteruddanne os. Så det ligger jo i tråd med det, som vi taler om i dag, nemlig at der er et stort behov ikke kun hos dem, der er i arbejde, for efteruddannelse, men jo også som hr. Jakob Sølvhøj nævnte, hos nogle ledige, som har brug for efteruddannelse. Jeg synes, at vi i det hele taget som samfund skal prøve at overveje, hvordan vi i højere grad får indrettet både vores uddannelses- og arbejdsmarked til, at vi alle sammen en gang imellem måske kan skifte bane, hvis det er det, vi har brug for.

Men med de ord vil jeg sige, at vi er positive over for lovforslaget.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det den sidste ordfører i rækken, og det er hr. Karsten Hønge, SF. Værsgo.

Det fleksible og dynamiske danske arbejdsmarked er nøglen til velfærdssamfundet. Det er på private og offentlige arbejdspladser, at guldet graves frem. Danske lønarbejdere og virksomheder er dygtige til at tilpasse sig nye tider og producere varer og ydelser, som vi slet ikke vidste vi ikke kunne leve uden. Det forudsætter gode, brede og solide grunduddannelser. Men ligesom vi siger, at mennesker lærer, så længe de lever, kan man også sige om virksomhederne, at de lever kun, så længe de lærer. Derfor er det så helt afgørende, at man gør det muligt at få en løbende voksen-, efter- og videreuddannelse.

Det er stærkt, når parterne på arbejdsmarkedet i samarbejde med Folketinget bryder vejen for mere relevant uddannelse. Som jeg kan se det, er der vel alligevel sket lidt fra dengang, man indgik aftalen, til man nu kan se selve loven blive udmøntet. Jeg har jo ligesom jer andre fået forskellige henvendelser, bl.a. jo angående maskinmesterskolernes manglende muligheder for at udbyde tekniske videre- og efteruddannelser. I deres høringssvar synes jeg det er noget bekymrende når man kan læse:

»Det bemærkes, at den foreslåede udbudsproces betyder, at erhvervsakademiernes førsteret på udbud af tekniske akademi- og diplomuddannelser videreføres. I praksis indebærer fortrinsretten, at et givent erhvervsakademi, vil kunne blokere for udbud af særskilte moduler på en given maskinmesterskole. Det er organisationernes opfattelse, at den foreslåede proces og fortrinsretten er i konflikt med ønsket om et bredt og dynamisk udbud af videre- og efteruddannelser. Hertil kommer, at maskinmesterskolerne og de maritime centre råder over teknisk udstyr såsom køleanlæg, simulatorer, robotter mv., som giver dem de bedste muligheder for at levere teknisk videre- og efteruddannelse af høj faglig kvalitet.

Endelig er det væsentligt at bemærke, at skolerne uddanner maskinmestre, som i høj grad bliver ansat i industrien og i installationsbranchen.«

Det er jo en henvendelse, der er skrevet af bl.a. Dansk Metal, Dansk El-forbund, Dansk Byggeri, Blik- og Rørarbejderforbundet og rektoren for Rektorkollegiet for de maritime uddannelser og underdirektøren for teknik. Jeg synes nok, at det er en henvendelse, som er værd at tage med.

Så synes jeg også, at det skal med, at det jo i fremtiden forventes, at man skal være på job, til man er midt i halvfjerdserne, og det kræver i hvert fald også, at det bliver attraktivt at skifte branche undervejs i livet, så man undgår en ensidig nedslidning. Også derfor skal vi levere meget mere efteruddannelse.

SF kan støtte lovforslaget.

Tak til hr. Karsten Hønge. Så er vi sådan set nået til ministeren, og det er undervisningsministeren. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne starte med at sige tak til de partier, der bakker op om dette lovforslag, som er anden konkrete udmøntning af den trepartsaftale, som regeringen og arbejdsmarkedets parter indgik for 1 år siden i oktober sidste år. Voksen- og efteruddannelse er et vigtigt punkt på regeringens dagsorden, for vi har brug for et fleksibelt efteruddannelsesmarked i Danmark – ikke kun for samfundets skyld, ikke kun for virksomhedernes skyld, men også for den enkelte danskers skyld.

Vi skal sørge for, at alle danskere bliver i stand til at klare sig godt i en verden, der hurtigt ændrer sig, både de ufaglærte og dem med en kortere eller længere uddannelse. Det er godt for den enkelte, når teknologien kan bidrage til at gøre arbejdet mindre opslidende og mere effektivt. Men det kræver også, at den enkelte kan gribe de muligheder, udviklingen bringer.

Så skal vi tilpasse uddannelserne og reglerne til tidens behov og muligheder og derved skabe et dynamisk, moderne og mere enkelt system af efteruddannelsestilbud, som løbende kan udvikles og tilpasses til gavn for både virksomheder og medarbejdere. Det gør vi nu med dette lovforslag.

Dette lovforslag er som sagt anden del af udmøntningen på Undervisningsministeriets område af trepartsaftalen fra oktober sidste år, og lovforslaget består af en række forskellige tiltag. Jeg vil kort skitsere nogle af dem her.

For det første styrker vi fleksibiliteten og udbuddet i arbejdsmarkedsuddannelserne. Det kommer bl.a. til at ske ved at skabe bedre muligheder for at tilpasse indhold, varighed og afholdelsesform. Der vil også komme krav om, at udbudsgodkendelser tildeles ved udbudsrunder, som skal finde sted minimum hvert fjerde år. Desuden vil der blive skabt friere adgang og øgede konkurrence blandt udbydere af arbejdsmarkedsuddannelser, idet alle udbudsgodkendelser fra og med den førstkommende udbudsrunde bliver landsdækkende. Samtidig indføres der obligatoriske prøver i arbejdsmarkedsuddannelserne. På den måde kan flere dokumentere deres kompetencer og dermed øge deres mobilitet og tilpasning på arbejdsmarkedet.

For det andet lægger vi op til at styrke voksne danskeres basale færdigheder ved at udvikle de eksisterende tilbud inden for forberedende voksenundervisning med to nye fag. De to fag er digital opgaveløsning og engelsk, som vil kunne udbydes målrettet i forhold til medarbejdernes og virksomhedernes konkrete efterspørgsel.

For det tredje gør vi adgang til veu-godtgørelsen nemmere og mindre bureaukratisk. Det gør vi ved at samle administrationen af veu-godtgørelserne i Arbejdsgivernes Uddannelsesbidrag. Som det er i dag, administreres ordningen af a-kasserne, Undervisningsministeriet og amu-udbyderne. En samlet indgang vil gøre ordningen langt mere overskuelig, og det vil betyde, at flere uddannelsesdeltagere og virksomheder rent faktisk får søgt den godtgørelse, de er berettiget til. Det er intentionen at skabe en digital løsning, hvor godtgørelse og tilskud udbetales i én sagsgang. På den måde lever vi også op til den politiske aftale om digitaliseringsklar lovgivning.

Jeg vil gerne takke for de diskussioner, vi har haft her i salen i dag. Efter- og videreuddannelse er vigtigt for Danmark, men først og fremmest er det vigtigt for hver enkelt af de danskere, der nu får et stærkere og mere fleksibelt tilbud. Jeg ser frem til eventuelle spørgsmål under udvalgsbehandlingen. Tak for ordet.

Tak til undervisningsministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet, så forhandlingerne er sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.