Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 7
Offentligt
1965975_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6018
Doknr.
630715
Dato
09-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 3 (L 7) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Spørgsmål nr. 3:
”Ministeren bedes redegøre for, hvordan det
sikres, at der er tilstrækkelig flek-
sibilitet i det obligatoriske læringstilbud i den enkelte institution, således at børn
i læringstilbud ikke ekskluderes fra børnefællesskabet i øvrigt.”
Svar:
Lovforslaget har til formål at sikre, at flere børn fra udsatte boligområder kom-
mer i dagtilbud, som bl.a. kan understøtte deres dansksproglige kompetencer
og generelle læringsparathed, så de bliver klædt bedre på til livet i skolen, ud-
dannelsessystemet og arbejdsmarkedet. Derfor er det helt afgørende, at bør-
nene integreres i børnefællesskaberne og gennem leg og aktiviteter indgår i
sociale relationer med de øvrige børn i daginstitutionen.
Jeg henviser derfor til min samtidige besvarelse af SOU L 7
spm. 1, hvor det
bl.a. beskrives, at det fremgår af den foreslåede § 44 b, stk. 1, at børn, der er
optaget i et obligatorisk læringstilbud, netop skal integreres i børnefællesskabet
i daginstitutionen.
Det fremgår videre af den foreslåede § 44 b, stk. 2, at læringstilbuddets 25
timer skal fordeles jævnt over ugen og så vidt muligt placeres på tidspunkter,
hvor børnene aktivt kan indgå i børnefællesskaberne og deltage i leg og aktivi-
teter sammen med de andre børn og voksne. Det indebærer bl.a., at de 25
timer skal fordeles over de fem hverdage i ugen og placeres på tidspunkter,
hvor børnene får mest muligt ud af det pædagogiske læringsmiljø.
Herudover fremgår det af lovforslagets bemærkninger, at der kan være konkre-
te situationer, hvor kravene til timernes placering kan fraviges.
1
L 7 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 3: Spm. om, hvordan det sikres, at der er tilstrækkelig fleksibilitet i det obligatoriske læringstilbud i den enkelte institution, således at børn i læringstilbud ikke ekskluderes fra børnefællesskabet i øvrigt, til børne- og socialministeren
1965975_0002.png
Det kan f.eks. være tilfældet, hvis der er behov for, at børnene den ene dag i
ugen er på en længere tur sammen med de andre børn, at børnene skal delta-
ge i planlagte pædagogiske aktiviteter, højtidsmarkeringer mv., som alene kan
finde sted uden for det tidspunkt, hvor kommunalbestyrelsen har besluttet, at
timerne skal placeres eller lignende.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2