Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 7
Offentligt
1965977_0001.png
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
[email protected]
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 6018
Doknr.
630715
Dato
09-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 5. november 2018 stillet
følgende spørgsmål nr. 2 (L 7) til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Ane Halsboe-Jørgensen (S).
Spørgsmål nr. 2:
”Ministeren bedes beskrive, hvordan det obligatoriske
læringstilbud kan tilrette-
lægges på en sådan måde, at det medfører mindst muligt bureaukrati for den
enkelte institution.”
Svar:
Det følger af lovforslaget, at det vil være op til den enkelte kommune og dagin-
stitution at tilrettelægge det obligatoriske læringstilbud og de målrettede forløb,
som skal iværksættes for børn og forældre. Den konkrete tilrettelæggelse og
administration skal ske ud fra de krav til indhold og rammer, som er foreslået i
lovforslaget.
Det er derfor i høj grad en lokal opgave at sikre, at de obligatoriske læringstil-
bud tilrettelægges og administreres på en måde, så det medfører mindst muligt
bureaukrati for den kommunale forvaltning og de enkelte daginstitutioner. I den
forbindelse kan jeg henvise til, at ministeriet pt. er i dialog med KL om, hvordan
der kan udarbejdes en vejledning, der bedst muligt understøtter den praktiske
tilrettelæggelse i kommuner og institutioner.
Jeg kan herudover henvise til, at der i forbindelse med forårets forhandlinger i
aftalekredsen var et klart politisk ønske om at sikre en bestemt håndtering på
visse områder. Det handler bl.a. om, at lederen i den enkelte daginstitution skal
registrere fremmødet i det obligatoriske læringstilbud og orientere kommunen,
hvis et barn over en periode anvender det obligatoriske læringstilbud mere eller
mindre end 25 timer om ugen.
Det fremgår af lovforslagets bemærkninger, at lederens registrering skal ske så
ubureaukratisk som muligt og ligge i naturlig forlængelse af den registrering af
børnenes tilstedeværelse i institutionerne, som allerede finder sted i daginstitu-
tionerne i dag.
1
L 7 - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvordan det obligatoriske læringstilbud kan tilrettelægges på en sådan måde, at det medfører mindst muligt bureaukrati for den enkelte institution, til børne- og socialministeren
1965977_0002.png
Der er med lovforslaget sat en klar retning og ramme, men det er kommunen
selv, der står for den konkrete tilrettelæggelse inden for denne ramme.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
2