L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 7 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Dagtilbud

Sagsbehandler

Thomas Rasmussen

Koordineret m ed

Skatteministeriet

Sagsnr.

2018 - 3520

Doknr.

609983

Dato

20-09-2018

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven og lov om en

børne- og ungeydelse (Obligatorisk læringstilbud til 1-årige børn i udsatte bolig-

områder).

1. Hørte myndigheder og organisationer

Lovforslaget har været i høring i perioden 29. juni 2018 til 6. august 2018.

Lovforslaget har været sendt i høring hos: Adoption & Samfund, Advokatsam-

fundet, Akademikerne, Ankestyrelsen, Arbejderbevæ gelsens Erhvervsråd,

ATP, Borger- og Retssikkerhedschefen i SKAT, Børnerådet, Børnesagens Fæl-

lesråd, Børne- og Kultur-chefforeningen (BKF), Børne- og Ungdomspædago-

gernes Landsforbund (BUPL), CEPOS, CEVEA, Daginstitutionernes Lands -Or-

ganisation (DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Lærerforening,

Danmarks Vejlederforening, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri,

Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskoleforening, Dansk Indu-

stri, Dansk Socialrådgiverforening, Dansk Told- og Skatteforbund, Danske Ad-

vokater, Danske Erhvervsskoler og -Gymnasier, Danske Regioner, Danske

Skoleelever, Danske Undervisningsorganisationers Samråd, Danske Universi-

teter, Datatilsynet, Det Centrale Handicapråd, Det Kriminalpræventive Råd, Di-

gitaliseringsstyrelsen, Dokumentations- og Rådgivningscenter om racediskrimi-

nation, Efterskoleforeningen, Ejendomsforeningen Danmark, Erhvervsstyrelsen

–

Team effektiv regulering, Finans Danmark, FOA - Fag og Arbejde, fobu, For-

eningen af Danske Skatteankenævn, Foreningen af Social-, Sundheds- og Ar-

bejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen Danske Revisorer (FDR), Forsik-

ring & Pension, FSR

–

danske revisorer, FTF, Grønlands Hjemmestyre, HK Pri-

vat, ISOBRO, IT-Universitetet, Justitia, KL, Kraka, Kræftens Bekæmpelse,

Landsforeningen af forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landsforeningen af

Ungdomsskoleledere, Landsorganisationen for sociale tilbud, Landssammen-

slutningen af Foreninger for Selvstændige Børnepassere, Landsskatteretten,

Lejernes Landsorganisation, LO, Moderniseringsstyrelsen, Produktionsskole-

foreningen, Retssikkerhedssekretariatet, Rigsombudet på Færøerne, Rigsrevi-

sionen, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Dan-

mark, Skatteankestyrelsen, Skolelederforeningen, Socialpædagogernes Lands-

forbund, SRF Skattefaglig Forening, Sundhedskartellet, Ungdommens Uddan-

nelsesvejledning og Ældresagen.

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

Ankestyrelsen, ATP (Udbetaling Danmark), Børnerådet, Børne- og Kulturchef-

foreningen (BKF), Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL)

(herunder også BUPL’s lederforening), Daginstitutionernes Lands

-Organisation

(DLO), Danmarks Evalueringsinstitut, Danmarks Vejlederforening, Danmarks

Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk Flygtningehjælp, Dansk Friskole-

forening, Danske Erhvervsskoler og

–

Gymnasier, Datatilsynet, Erhvervsstyrel-

sen, FOA

–

Fag og Arbejde, fobu, KL, Landsforeningen af forældre til børn i

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

dagtilbud (FOLA), Landsorganisationen for sociale tilbud, Landsorganisationen

i Danmark (LO), Rigsrevisionen, Rådet for Socialt Udsatte, Selveje Danmark

og SRF Skattefaglig Forening.

Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: Aarhus Kommune,

Institut for Menneskerettigheder og SOS Racisme.

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

3. Ændringer på baggrund af høringen

De modtagne høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lovforsla-

get i forhold til det udkast, der har været i høring:



Det er tydeliggjort i lovtekst og bemærkninger, at børn i udsatte bolig-

områder, som udmeldes af et almindeligt dagtilbud i alderen mellem 1

og 2 år skal optages i et obligatorisk læringstilbud eller et andet dagtil-

bud. Det er endvidere tydeliggjort i lovtekst og bemærkninger, at kom-

munen skal oplyse de pågældende forældre herom i forbindelse med

udmeldelsen.

Det er tydeliggjort, at det er kommunen, som er dataansvarlig, når le-

deren registrerer børnenes tilstedeværelse i det obligatoriske lærings-

tilbud. Herudover er det tydeliggjort, at forældres samtykke til at lade

kommunalbestyrelsen få adgang til hjemmet skal anses for samtykke

efter databeskyttelsesforordningen. Endelig er der beskrevet relevante

hjemler i hhv. databeskyttelsesloven og data-beskyttelsesforordningen.

Det er tydeliggjort i bemærkningerne til ændringerne i lov om en børne-

og ungeydelse, at:

Det er kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om stands-

ning af børneydelsen og sender denne afgørelse til borgeren

samt giver Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen.

Standsning af børneydelsen to kvartaler efter kommunalbesty-

relsens afgørelse alene vil kunne ske i visse tilfælde som und-

tagelse til hovedreglen om, at børneydelsen standses i kvarta-

let efter det kvartal, kommunalbestyrelsen træffer afgørelse om

standsningen.



Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig og lovtek-

nisk karakter.

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1. Foreslåede ændringer i dagtilbudsloven

4.1.1. Generelle bemærk ninger

KL skriver i deres høringsnotat, at daginstitutioner er til for at sikre børn den

bedste start på livet og sikre en større social mobilitet og chancelighed. KL er

positive over for, at lovforslaget adresserer det.

Afslutningsvis angiver KL, at de finder det problematisk, at høringsperioden

ikke følger gængs praksis for tidsfrister. KL henviser til, at høringsfristen har

været 5 uger, hvoraf 3 uger har ligget i normal ferietid.

BKF bemærker bl.a., at forskning viser, at børn, der har gået i dagtilbud af høj

kvalitet, klarer sig bedre i skolen, har færre adfærdsproblemer og generelt tri-

ves bedre. BKF har derfor den generelle holdning, at det er godt for børn at gå i

dagtilbud. BKF finder dog, at lovforslaget er stigmatiserende over for borgere i

udsatte boligområder. De angiver bl.a., at lovforslaget lægger op til, at alle for-

ældre i udsatte boligområder ikke stimulerer deres børn.

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

BUPL skriver, at de er enige i lovforslagets intention om, at flere børn i risiko for

udsathed skal i daginstitutioner fra 1-års-alderen. De angiver videre, at dagin-

stitutioner kan spille en helt central rolle i en tidlig indsats ved at skabe et afgø-

rende fundament i børns første år. BUPL angiver, at de ikke er enige i, at det

skal ske gennem tvang og straf, men i stedet gennem dialog og forebyggende

indsats.

BUPL angiver endvidere, at lovforslaget ”glemmer” de børn i risiko for udsat-

hed, som er bosiddende uden for udsatte boligområder. De mener, at det vil

være bedre at målrette opsøgende og forebyggende tilbud til familier eller børn

i risiko, fx via en konkret vurdering foretaget af sundhedsplejen eller via objek-

tive kriterier som fx forældres tilknytning til arbejdsmarkedet. Herudover næv-

nes også, at der i stedet bør investeres i sociale normeringer, høje pædagog-

andele og kvalitet i daginstitutionerne.

FOA anfører i deres høringssvar, at de er glade for, at der tages initiativ til ind-

satser for børn i udsatte positioner, der bor i udsatte boligområder. De anerken-

der videre, at der er en udfordring i forhold til integration og læringsparathed for

en del børn, som vokser op i Danmark. FOA angiver dog, at de er bekymrede

for fremgangsmåden.

FOA nævner bl.a., at man ved at begrænse målgruppen til børn i udsatte bolig-

områder, overser nogle børn i udsatte positioner, som er bosiddende andre

steder. De foreslår derfor, at der ligeledes afsættes ressourcer til styrket kvali-

tet i alle dagtilbud, så også øvrige børn bliver klar til skolen.

FOA anfører endvidere, at lovforslagets gode intentioner i stedet kunne gen-

nemføres for børn, der indskrives i dagtilbud på almindelig vis. FOA nævner i

den forbindelse, at de afsatte midler kunne have været brugt på flere ressour-

cer til bl.a. sundhedsplejens arbejde med at motivere forældre til at indskrive

deres børn i almindelige dagtilbud, bedre vejledning til forældre, målrettede for-

løb til sprogstimulering, mv. Endelig efterlyser FOA også flere ressourcer til so-

ciale normeringer, uddannelse af det pædagogiske personale, samarbejde

mellem dagtilbud og forældre samt styrket samarbejde med sundhedsplejen og

PPR i forhold til børn i udsatte positioner.

FOLA skriver, at de anerkender, at der nogle steder er behov for at styrke inte-

grationen, og at gode dagtilbud er et væsentligt bidrag til den gode integration.

De anfører, at det kræver dagtilbud af høj kvalitet med et tilstrækkeligt antal

veluddannede medarbejdere. FOLA skriver endvidere, at de har svært ved at

forstå intentionen bag forslaget om at tvangslære 1-årige om danske traditio-

ner, normer og værdier. De angiver, at et 1-årigt ban primært har behov for om-

sorg og tryghed via nære relationer til voksne i dagtilbud og hjem.

FOLA mener i stedet, at der skal fokus på dialog, oplysning og samarbejde. I

stedet for straf og tvang bør det forebyggende og oplysende arbejde styrkes

gennem fx sundhedsplejen. FOLA henviser til, at der er set gode løsninger i

dagtilbudsreformen i form af sociale normeringer. De mener, at et generelt løft

af dagtilbudsområdet i form af højkvalitetsdagtilbud vil have stor betydning for

børns trivsel, udvikling, læring og integration.

Børnerådet skriver, at de kan tilslutte sig intentionen om at give alle børn lige

muligheder for at begå sig i uddannelsessystemet og på arbejdsmarkedet, men

at de finder lovforslaget problematisk. Børnerådet anfører bl.a., at de finder det

uacceptabelt, at nogle forældre tvinges til at sende deres børn i dagtilbud. De

mener, at forældres ansvar bedst støttes via dialog frem for tvang og økonomi-

ske sanktioner. I den forbindelse skriver de, at sanktioner over for forældre kan

føre til forværring af familieforholdene. Børnerådet opfordrer derfor til, at der

iværksættes en aktiv dialog med forældrene så tidligt som muligt og henviser til

bl.a. sundhedsplejen og PPR.

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Børnerådet skriver ligeledes, at de finder det uhensigtsmæssigt, at det er bør-

nenes folkeregisteradresse, der er afgørende for, om de skal i et obligatorisk

læringstilbud frem for en samlet vurdering af familiens og barnets situation.

Selveje Danmark angiver i deres høringssvar, at de er positive over for at op-

rette gratis læringstilbud til 1-årige med behov herfor. De finder dog, at lov-

forslaget indeholder grader af tvang, som ikke nødvendigvis vil understøtte for-

målet på lang sigt. Selveje Danmark finder det endvidere betænkeligt, at der

indføres særlovgivning, der rammer en bestemt gruppe af borgere, fordi de bor

i et bestemt område. De havde derfor gerne set, at det obligatoriske læringstil-

bud var valgfrit frem for et krav, samt at der blev tilført flere ressourcer til at un-

derstøtte arbejdet med udsatte familier.

fobu skriver, at de grundlæggende ikke er tilhængere af, at forældre tvinges til

at gøre noget, de ikke er trygge ved. De henviser til, at forskning viser, at børn

ikke udvikler sig og lærer, hvis de ikke er trygge. fobu er derfor bekymrede for

børnenes læring, trivsel og udvikling, hvis de tvinges i daginstitutioner.

Dansk Flygtningehjælp angiver, at de ikke mener, at det er en konstruktiv løs-

ning på sociale problemer at anvende obligatorisk læringstilbud, tvang og øko-

nomisk sanktion. De tror i stedet på åben dialog og godt samarbejde. De anfø-

rer videre, at de er enige i, at børns dansksproglige kompetencer har betydning

for barnets senere muligheder i skolen, mv. De mener dog ikke, at denne mål-

sætning skal nås ved brug af øget tvang og sanktioner, men ved hjælp af moti-

vation samt støttende og målrettede tilbud udført af fagprofessionelle.

Dansk Flygtningehjælp skriver også, at mange indvandrer - og flygtningefamilier

ikke har erfaring med offentlige institutioner og dermed har en anden holdning

til, hvad der er godt for deres barn. De fremhæver, at der kan være udsatte fa-

milier, som i særlig grad har brug for støtte, forståelse og en ekstra hånd hjæl-

pende hånd.

Endelig peger Dansk Flygtningehjælp på, at det ikke er rimeligt eller konstruk-

tivt, at forældre i udsatte boligområder rammes økonomisk. De påpeger, at

flygtningefamilier i særlig grad vil blive ramt, da de typisk vil være på den lave

integrationsydelse.

Danmarks Vejlederforening støtter generelt og principielt, at alle børns udvik-

ling fremmes. De finder det dog diskriminerende, at forslagene er målrettede

særlige befolkningsgrupper, ligesom de finder det kontraproduktivt, at pædago-

giske indsatser forbindes med påbud og straf. De mener således ikke, at tænk-

ningen i lovforslaget er i overensstemmelse med dansk og nordisk pædagogisk

tradition.

Rådet for Socialt Udsatte er kritiske over for brug af forskelsbehandling, lige-

som de finder det problematisk med indførelsen af en sanktion i form af bortfald

af børneydelsen, da det kan føre til yderligere marginalisering af familier, som i

forvejen er udsatte.

Aarhus Kommune skriver, at hensigten med lovforslaget følger kommunens

indsats for en styrket tidlig indsats. De skriver i den forbindelse, at der er faglig

basis for at rette styrket fokus mod børn uden for dagtilbud, samt at en stor an-

del af børn ikke har tilstrækkelige dansksproglige kompetencer ved skolestart,

hvilket medfører udfordringer i forhold til læsning og tilegnelse af viden.

Aarhus Kommune skriver videre, at børn, der har en almindelig fuldtidsplads,

vil have bedre forudsætninger for forståelse af dansk kultur og dagtilbudskultur.

Aarhus Kommune finder det derfor positivt, at børn i obligatorisk læringstilbud

vil skulle integreres i børnegruppen i daginstitutionen. De skriver endvidere, at

det er ønskeligt, at læringstilbuddet tilrettelægges på en måde, der knytter børn

og forældre helt tæt til dagtilbuddene og giver børn og forældre tryghed.

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

SOS Racisme skriver, at lovforslaget umiddelbart har et meget positivt og aner-

kendelsesværdigt formål i forhold til at øge barnets muligheder for at komme

på et mere jævnbyrdigt dansksprogligt niveau og blive mere læringsparat. SOS

Racisme stiller dog spørgsmålstegn ved, om det obligatoriske læringstilbud re-

elt vil bidrage hertil og angiver, at det ikke er dokumenteret, at et barn med

ikke-vestlig baggrund fra 1-2 år får noget ud af et obligatorisk læringstilbud.

Herudover henviser SOS Racisme til, at der kan være mulige negative virknin-

ger af det obligatoriske læringstilbud og henviser bl.a. til infektionshyppighed,

lydniveau og samt eventuelt pres på forældre til at flytte enten ind i eller ud af

et udsat boligområde.

Endelig foreslår SOS Racisme, at lovforslaget trækkes tilbage og gentænkes i

forhold til en række elementer, eller alternativt justeres, så det bl.a. bliver et fri-

villigt tilbud uden standsning af børneydelsen.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet har noteret høringsparternes generelle bemærknin-

ger og anbefalinger og henviser til, at lovforslaget udmønter dele af aftalen

mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folk eparti af 28. maj 2018 om

obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder og skærpet straf til

ledere for pligtforsømmelser.

På denne baggrund finder ministeriet ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

Flere af høringssvarene henviser til, at andre tiltag også vil være relevante for

at sikre børn i udsatte position en bedre start. Ministeriet kan i den forbindelse

henvise til aftalen af 9. juni 2017 mellem regeringen (Venstre, Liberal Alliance

og Konservative) og Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre

om "Stærke dagtilbud

– alle børn skal med i fællesskabet”, hvor der bl.a. er af-

sat midler til flere pædagoger til daginstitutioner med mange børn i udsatte po-

sitioner, kompetenceudvikling af det pædagogiske personale og forsøg med

målrettede sociale indsatser.

4.1.2. Administration og rammer for det obligatorisk e læringstilbud

KL skriver, at de finder det problematisk, at lovforslaget indeholder detaljerede

beskrivelser af rammer og indhold i forhold til det obligatoriske læringstilbud.

KL mener, at det bliver administrativt tungt både hos kommunen og i daginstitu-

tionerne. De angiver, at lovforslaget medfører en større indsats i forhold til bl.a.

opsporing, rådgivning og registrering, som vil tage fokus fra konkrete indsatser

for familier og børn. KL mener bl.a., at kommunerne vil få en større opgave i at

opsøge forældre, som ikke har børn i dagtilbud, end der lægges op til i lov-

forslaget, da digital post kan vise sig ikke at dække behovet.

BUPL skriver i deres høringssvar, at lovforslaget, som følge af oprettelsen af

det 25 timers obligatoriske læringstilbud, vil medføre et en ny administrativ

byrde og praktiske udfordringer. BUPL henviser bl.a. til situationer, hvor børn

skal på tur, men ikke er tilbage i det tidsrum, som kommunen har fastlagt for

læringstilbuddet. Selv om det fremgår af bemærkningerne i lovforslaget, at der

kan være fleksibilitet i hverdagen, mener BUPL, at det bliver en praktisk øvelse

i forhold til forældrene.

BUPL skriver, at kravet om, at barnet ikke må opholde i institutionen mere eller

mindre end 25 timer gør loven unødigt bureaukratisk. De mener endvidere, at

dette kan medvirke til, at det bliver vanskeligt at integrere børnene i børnegrup-

pen i daginstitutionen. BUPL foreslår derfor i stedet, at forældre forpligtes til at

benytte tilbuddet i mindst 25 timer om ugen.

BUPL’s lederforening

skriver, at lederne som følge af lovforslaget vil skulle

bruge mere tid på registreringer, indberetninger, kontrol mv. De mener, at tiden

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

kunne være bedre brugt på at bedrive faglig ledelse tæt på børn, lærere og

pædagoger. Herudover skriver BUPL’s lederforening, at lovforslaget harmone-

rer dårligt med regeringens ambitioner om god ledelse og afbureaukratisering.

Selveje Danmark bemærker, at forslaget om, at lederen skal registrere frem-

mødet i det obligatoriske læringstilbud vil betyde en administrations - og regi-

streringsbyrde, der vil tage tid fra det pædagogiske arbejde.

fobu skriver, at de er bekymrede for den administrationsbyrde, som lovforslaget

påfører ledere og kommunalbestyrelser. De henviser bl.a. til, at de kan være

vanskeligt at administrere dagtilbud, der kan ændre sig fra år til år.

Dansk Flygtningehjælp er kritisk overfor, at kommunalbestyrelsen skal fast-

lægge placeringen af de 25 timer, idet forældre med børn i obligatorisk lærings-

tilbud ikke i samme grad som øvrige forældre selv vil kunne vælge, hvornår de

vil aflevere og hente deres børn, afholde ferie mv.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter dele af

den politiske aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet og Dansk Folkeparti

af 28. maj 2018 om obligatorisk læringstilbud til 1-årige i udsatte boligområder

og skærpet straf til ledere for pligtforsømmelser. Der har blandt aftalepartierne

bl.a. været et ønske om, at der skal fastsættes konkrete regler for bl.a. børns

benyttelse af det obligatoriske læringstilbud samt lederens registrering af bør-

nenes tilstedeværelse i institutionen og efterfølgende information til kommunen.

Det fremgår således bl.a. af aftalen, at:

”Lederen i det enk elte dagtilbud vil

være ansvarlig for at registrere og k ontrollere børnenes fremmøde samt indbe-

rette til k ommunen, hvis et barn over en periode anvender læringstilbuddet for

lidt eller for meget.”

Herudover skal det bemærkes, at der i lovforslaget lægges op til, at registrerin-

gen ikke skal tage unødig tid fra lederens øvrige arbejde i daginstitutionen. Det

fremgår således af lovforslagets bemærkninger, jf. bemærkningerne til § 1, nr.

3, at:

”Registreringen vil sk ulle være så ubureauk ratisk som muligt og vil sk ulle

ligge i naturlig forlængelse af den registrering af børnenes tilstedeværelse i in-

stitutionerne,

som allerede finder sted.”

Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.1.3. Placering af timer

BUPL bemærker i deres høringssvar, at det fremgår af lovforslagets bemærk-

ninger, at kommunalbestyrelsen, i forhold til fastlæggelsen af timerne i det obli-

gatoriske læringstilbud, kan vælge samme placeringer af timer for alle børn el-

ler varierende timer på baggrund af forskellige behov. BUPL spørger i den for-

bindelse til, om der hermed henvises til børnenes, institutionernes eller lokal-

områdets behov. BUPL skriver i den forbindelse, at det finder det mest logisk,

hvis timernes fastlægges af lederen med afsæt i institutionens rytme og i dialog

med forældrene.

BUPL spørger ligeledes til, om kommunalbestyrelsen skal træffe afgørelse om

standsning af børneydelsen, hvis et barn opholder sig i det obligatoriske læ-

ringstilbud mere end 25 timer om ugen.

Børnerådet henviser til, at det følger af lovforslaget, at de 25 timer om ugen så

vidt muligt skal placeres på tidspunkter, hvor barnet aktivt kan indgå i børnefæl-

lesskaber mv. De henviser endvidere til, at det fremgår af bemærkningerne til

lovforslaget, at barnet skal have mulighed for at sove, mens det er i det obliga-

toriske læringstilbud. Børnerådet bemærker i den sammenhæ ng, at der aldrig

bør være tvivl om barnets ret til hvile og henviser til Børnekonventionens artikel

31.

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Selveje Danmark skriver, at det kan vise sig kontraproduktivt, at kommunalbe-

styrelsen skal fastlægge de 25 timers placering, og at disse skal placeres jævnt

over ugen. De henviser bl.a. til, at søvn er en meget vigtig faktor, ligesom det

kan være svært at tilrettelægge en uge, hvor børn udelukkende er aktive i leg

og aktiviteter i 25 timer.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet skal henvise til aftaleteksten, hvor det bl.a. fremgår, at:

”Den enk elte

k ommune sk al træffe beslutning om de 25 timers placering de enk elte dage på

en måde, der sik rer, at timerne er placeret mest muligt, når børnene er vågne,

så børnene har mulighed for at deltage i børnefællessk abet, ak tiviteter i tilbud-

det og møde det dansk e sprog mv. Timerne sk al fordeles jævnt over ugen. Det

betyder, at timerne som udgangspunk t sk al fordeles over de fem hverdage i

ugen og placeres på tidspunk ter, hvor børnene får mest muligt ud af de ak tivi-

teter, som er planlagt af k ommunen eller institutionen.”

Der har således blandt aftalepartierne været et ønske om, at det er den enkelte

kommune, som skal beslutte, hvornår timerne skal placeres, ligesom timerne

skal placeres jævnt over ugen.

Lovforslaget udmønter ovenstående del af aftalen, hvorfor ministeriet på bag-

grund af høringssvarene ikke finder anledning til at ændre i forslaget. Ministe-

riet kan dog henvise til, at der som følge af lovforslaget vil være mulighed for

fleksibel planlægning i konkrete situationer. Følgende fremgår således af lov-

forslagets bemærkninger, jf. bemærkningerne til § 1, nr. 3:

”Der k an dog være

k onk rete situationer, hvor den k onk rete placering af timerne k an fraviges, og

hvor timerne dermed ik k e vil sk ulle fordeles ligeligt over ugens fem hverdage.

Det k an f.ek s. være tilfældet, hvis der er behov for, at børnene den ene dag i

ugen er på en længere tur, at børnene vil sk ulle deltage i planlagte pædagogi-

sk e ak tiviteter, højtidsmark eringer m.v., som alene k an finde sted uden for det

tidspunk t, hvor k ommunalbestyrelsen har besluttet, at timerne sk al placeres, el-

ler lignende.”

Til BUPL’s spørgsmål kan ministeriet samtidig oplyse, at kommunalbestyrelsen

også vil skulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen, hvis barnet

over en periode benytter det obligatoriske læringstilbud mere end 25 timer om

ugen. Dette fremgår bl.a. af bemærkningerne til den foreslåede § 44 e, stk. 2,

1. pkt.

4.1.4. Aldersgrupper

BUPL henviser i deres høringssvar til, at kommunen skal oplyse forældre i ud-

satte boligområder, hvis børn ikke er optaget i et dagtilbud, at barnet optages i

et obligatorisk læringstilbud, når barnet fylder 1 år. BUPL spørger i den forbin-

delse til, om kommunen ikke også skal oplyse øvrige forældre om, at deres

barn optages i et obligatorisk læringstilbud, hvis barnet udmeldes af et alminde-

ligt dagtilbud før barnet fylder 1 år. BUPL angiver i forlængelse heraf, at det er

uklart, om denne gruppe af børn er omfattet af reglerne, eller det kun gælder

tilflyttende børn i alderen mellem 1 og 2 år, som ikke er optaget i et dagtilbud.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet er enig i, at det ikke fremgår tydeligt af lovforslaget,

at børn i udsatte boligområder, som meldes ud af et almindeligt dagtilbud mel-

lem 1- og 2-års-alderen, skal optages i et obligatorisk læringstilbud eller et an-

det dagtilbud. Da dette har været intentionen med lovforslaget, er det tydelig-

gjort i både lovtekst og bemærkninger, jf. den foreslåede § 44 a, stk. 2, samt

bemærkningerne hertil.

Kommunerne skal således i forbindelse med udmeldelsen oplyse de pågæl-

dende forældre om, at barnet vil skulle optages i et obligatorisk læringstilbud el-

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

ler et andet dagtilbud umiddelbart efter udmeldelsen af det almindelige dagtil-

bud, såfremt forældrene ikke melder barnet ind i et andet dagtilbud. Ministeriet

har derfor tydeliggjort dette i lovteksten og bemærkningerne.

4.1.5. Målrettede forløb

KL bakker i deres høringssvar op om de målrettede forløb for børn og forældre.

KL angiver bl.a., at forældre skal være vidende om, hvordan de bedst under-

støtter deres barns udvikling, læring og trivsel. KL kvitterer for, at der er tænkt

kompetenceudvikling ind i forslaget og ansættelse af praksiskonsulenter, der

kan understøtte kommunernes arbejde. KL lægger vægt på, at tilrettelæggel-

sen af forløbene i videst muligt omfang sker i kommunerne.

BUPL finder det uhensigtsmæssigt, hvis hverdagen i de obligatoriske læringstil-

bud skal præges af særlige koncepter, aktiviteter og programmer, som fjerner

børnene fra resten af børnegruppen. BUPL henviser til, at det de i lovforslagets

bemærkninger fremgår, at fx 10 ud af 25 timer kan udgøres af særlige målret-

tede forløb. BUPL mener, at det kolliderer med hensigten bag den nye pæda-

gogiske læreplan.

BUPL’s lederforening

anfører, at den pædagogiske og helhedsorienterede

planlægning kan blive sat under pres, når andelen af børn, som opholder sig i

institutionen i kort tid, stiger.

FOA skriver, at de glæder sig over de elementer i programmet, der skal under-

støtte kommunernes arbejde med de obligatoriske læringstilbud. FOA henviser

i den forbindelse til undersøgelser af bl.a. FOA’s medlemmer, der viser, at børn

ikke bliver integreret og ligestillet med andre børn alene af at komme i dagtil-

bud.

Aarhus Kommune har indsendt en række anbefalinger til, hvordan de målret-

tede forløb og læringstilbuddet i øvrigt skal tilrettelægges, herunder i relation til

hjemmelæringsmiljøet. Det omfatter bl.a. inddragelse af tværfaglige samarbej-

der mellem fx sundhedspleje, sprogvejledere og lokalbiblioteker.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne-

og Socialministeriet skal til BUPL’s høringssvar bemærke, at der med

loven ikke lægges op til, at der skal planlægges helt andre koncepter mv. for

børn i obligatorisk læringstilbud. Det fremgår således af lovforslagets bemærk-

ninger, jf. bl.a. afsnit 2.1.3 i de almindelige bemærkninger, hvor det fremgår:

”…at indsatsen i det obligatorisk e læringstilbud vil sk ulle tilrettelægges m

ed ud-

gangspunk t i den pædagogisk e læreplan, som er udarbejdet for den pågæl-

dende aldersgruppe i daginstitutionen.”

Ministeriet kan endvidere til BUPL’s høringssvar oplyse, at det ikke er forudsat,

at de målrettede forløb skal foregå i hele perioden, som det enkelte barn ophol-

der sig i det obligatoriske læringstilbud. Af bemærkninger til § 1, nr. 2, fremgår

følgende:

”Der vil ik k e blive fastsat k rav til omfanget af de målrettede forløb,

men forløbene for børnene k an f.ek s. have et omfang svarende til 10 timer pr.

uge over en periode på 10 uger.”

Endelig kan ministeriet til Aarhus Kommunes høringssvar henvise til, at det vil

være op til den enkelte kommune at tilrettelægge indholdet i det obligatoriske

læringstilbud. Der er således et lokalt råderum for, at kommuner kan tilrette-

lægge indsatsen i overensstemmelse med de tanker og ideer, som kommunen

har.

Børne- og Socialministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at æn-

dre i lovforslaget.

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

4.1.6. Forældresamarbejde

BUPL og

BUPL’s lederforening

skriver i deres høringssvar, at lovforslaget kan

have konsekvenser for forældresamarbejdet. BUPL skriver, at forældre vil

komme til at møde ledere og pædagoger som kontrollanter og administratorer

af tvang. De mener, at det vil gøre det vanskeligt at skabe tillidsfulde og tætte

forhold til forældrene.

FOA anfører, at de er bekymrede for, at det pædagogiske personale som følge

af lovforslaget skal indtage en rolle som formyndere over for familierne. De er i

den forbindelse bekymrede for, at det obligatoriske læringstilbud vil blive en

barriere for et godt samarbejde mellem dagtilbud og forældre.

FOLA skriver i deres høringssvar, at tvang ødelægger samarbejdet og tilliden

mellem forældre og det pædagogiske personale. De anfører videre, at man

med tvangselementet risikerer at skabe modstand og mistro og dermed spolere

mulighederne for god sprogudvikling, integration og trivsel.

Børnerådet og Selveje Danmark angiver, at det er godt at inddrage forældre via

bl.a. kurser, men tager dog afstand fra krav og forpligtelser, som medfører øko-

nomiske sanktioner.

Børnerådet opfordrer endvidere til, at der i forhold til forældrenes deltagelse ta-

ges højde for forældremyndighed, forældrenes indbyrdes forhold mv., hvis for-

ældrene ikke bor sammen.

Børnerådet, Selveje Danmark og fobu skriver, at det kan sætte lederen og det

pædagogiske personale i en uhensigtsmæssig rolle, at lederen gøres ansvarlig

for at informere kommunen, hvis barnet ikke opholder sig 25 timer om ugen i

daginstitutionen, eller barnet og forældrene ikke deltager i de målrettede forløb.

Dansk Flygtningehjælp mener, at lovforslaget vil have negative og utilsigtede

konsekvenser for samarbejdet mellem familier, fagprofessionelle og myndighe-

der.

Aarhus Kommune skriver, at forældrevejledning bør tage udgangspunkt i en di-

alog med afsæt i forældrenes viden om barnet, forældrenes sprogpraksis i

hjemmet og deres forståelse af egen betydning. Det vil gøre det muligt at møde

forældrene med et ressourceperspektiv og give vejledning om indsatser tilpas-

set den enkelte families ressourcer og selvforståelse.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet kan henvise til bemærkningerne til afsnit 4.1.2.,

hvor der refereres fra den politiske aftale. Der har således været et ønske

blandt aftalepartierne om, at lederen skal registrere børnenes fremmøde og in-

formere kommunen, hvis børnene ikke opholder sig i det obligatoriske lærings-

tilbud 25 timer om ugen, eller barnet og/eller forældrene ikke deltager i de mål-

rettede forløb.

Ministeriet kan samtidig henvise til, at der med lovforslaget lægges op til, at le-

deren i konkrete situationer via dialog med forældrene kan beslutte, at fravær

ikke skal indgå i opgørelsen af de 25 timer om ugen. Det gælder fx i forbindelse

med ferie, almindelige fridage, sygdom, mv.

Ministeriet kan endvidere til Børnerådets høringssvar henvise til bemærknin-

gerne til § 1, nr. 3, hvoraf det bl.a. fremgår, at:

”Der vil k unne være k onk rete til-

fælde, hvor det ik k e vil k unne lade sig gøre, at begge barnets forældre deltager

i forløbene. Det k an f.ek s. være tilfældet, hvis den ene af barnets forældre op-

holder sig i et andet land, hvis den ene forælder er alvorligt syg eller lignende.”

Da lovforslaget udmønter den politiske aftale, finder Børne- og Socialministeriet

på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

4.1.7. Dataforhold

Datatilsynet anbefaler i deres høringssvar, at ministeriet overvejer, om den en-

kelte daginstitution må anses for dataansvarlig eller databehandler, eller om

det er kommunen, der må anses for dataansvarlig. De anfører endvidere, at det

bør overvejes, med hvilken hjemmel i databeskyttelsesforordningen og databe-

skyttelsesloven oplysningerne om barnets fremmøde registreres og videregives

til kommunen.

Datatilsynet anbefaler ligeledes, at ministeriet i bemærkningerne til lovforslaget

angiver, at kommunerne ved it-understøttelsen af de øvrige elementer i lov-

forslaget skal overholde databeskyttelsesreglerne.

Endelig vil Datatilsynet gerne have klargjort, hvorledes forældres samtykke til

at lade kommunalbestyrelsen få adgang til hjemmet anses for samtykke efter

databeskyttelsesforordningen.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet har på baggrund af Datatilsynets bemærkninger

bl.a. uddybet i lovforslaget, at det er kommunen, som er dataansvarlig, og at

forældres samtykke til at lade kommunalbestyrelsen få adgang til hjemmet skal

anses for samtykke efter databeskyttelsesforordningen. Herudover er beskre-

vet relevante hjemler i hhv. databeskyttelsesloven og databeskyttelsesforord-

ningen.

4.1.8. Tilsk ud mv. til obligatorisk læringstilbud

BUPL skriver, at de forstår reglerne om tilskud til forældre med børn i obligato-

risk læringstilbud således, at de følger de almindelige regler for tilskud mv. i

dagtilbud. I den forbindelse påpeger de, at dette ikke harmonerer med, at for-

ældre selv skal sørge for eller betale for bleer og frokost, som indgår i ydelsen i

almindelige dagtilbud. BUPL skriver, at det vil medføre administrative byrder,

ligesom det vil stigmatisere forældrene og barnet. De anbefaler derfor, at prak-

sis for bleer og frokost i det obligatoriske læringstilbud følger den beslutning,

der er truffet for øvrige dagtilbud i kommunen.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet kan oplyse, at reglerne om tilskud mv. til pladser i

obligatorisk læringstilbud vil blive fastsat på bekendtgørelsesniveau via den

indsatte bemyndigelsesbestemmelse i den foreslåede § 44 g, stk. 2.

Som det fremgår af bemærkningerne hertil, at vil det heraf bl.a. fremgå, at kom-

munalbestyrelsens tilskud til pladsen vil skulle udgøre 100 pct. af den tilskuds-

berettigede forældrebetaling for pladsen.

Ministeriet kan endvidere henvise til, at aftalepartierne i forbindelse med indgå-

elsen af aftalen var optagede af, at forældre til børn i obligatorisk læringstilbud

selv skulle sørge for eller afholde udgifter til bleer og frokost, mens barnet op-

holder sig i læringstilbuddet. Følgende fremgår i den forbindelse af aftalen:

”Forældrene sk al dog

selv sørge for de prak tisk e forhold, herunder medbringe

eller betale særsk ilt for bleer og frok ost.”

Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.1.10. Øk onomisk e k onsek venser mv.

BKF henviser i deres høringssvar til, at lovforslaget vurderes at have begræn-

sede økonomiske og administrative konsekvenser for kommunerne. BKF er

ikke enig i den vurdering, og de mener, at de skønnede kommunale merudgif-

ter er sat for lavt. De henviser bl.a. til, at der skal føres ekstra tilsyn med dagtil-

buddene, at børn skal identificeres, forældre skal have vejledning og støtte mv.

BKF angiver endvidere, at forslaget kan give kapacitetsmæssige udfordringer,

da der ikke er taget højde for, at børn, som allerede er optaget i et dagtilbud,

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

meldes ud for herefter at få en plads i et 25 timers obligatorisk læringstilbud.

Det kan medføre ekstra omkostninger til kommunerne i form af bl.a. færre fuld-

tidspladser, øget behov for pædagogisk personale, mv.

Børnerådet skriver, at det ikke fremgår af lovforslaget, hvor ressourcerne til de

nye læringsforløb skal komme fra. De bemærker endvidere, at lovforslaget kal-

der på efteruddannelse og sikring af det faglige niveau i de institutioner, der

skal varetage opgaven.

Selveje Danmark angiver, at lovforslaget i høj grad vil kræve ekstra ressourcer

og ekspertise i de institutioner, som skal håndtere børn og forældre i de obliga-

toriske læringstilbud. De mener, at lovforslaget stiller krav om sikkerhed for per-

sonalets uddannelse i inklusion og integration samt en bedre normering. Der vil

derfor efter Selveje Danmarks vurdering være behov for økonomisk kompensa-

tion og efteruddannelse, udover hvad der lægges op til i lovforslaget.

Aarhus Kommune har indsendt en række tal fra deres kommune, herunder de

økonomiske konsekvenser, de vurderer, er forbundet hermed.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede ændrin-

ger af dagtilbudsloven bliver forhandlet med KL i henhold til reglerne for DUT.

4.1.11. Øvrige bemærk ninger

BUPL henviser til lovforslagets bemærkninger, hvor det fremgår, at børn, som

optages i et obligatorisk læringstilbud, tæller med i opgørelsen af, hvor mange

børn fra udsatte boligområder, der højst må nyoptages årligt i hver daginstitu-

tion. BUPL finder dette uhensigtsmæssigt, da det kan betyde, at de institutio-

ner, som har de bedste forudsætninger for et tæt og tillidsskabende samar-

bejde med forældrene, ikke kan benyttes. BUPL foreslår derfor, at det bliver

valgfrit for kommunerne, om de vil anvende institutioner i børnenes nærmiljø til

obligatorisk læringstilbud. Alternativt foreslår BUPL, at børn og forældre bør få

mulighed for at fortsætte i samme institution, hvis de vil have en ordinær plads,

uanset om familien flytter eller ej.

BUPL henviser endvidere i deres høringssvar til, at det i lovforslaget kun frem-

går, at undskyldelige omstændigheder kan være nedsat fysisk funktionsevne

hos forældrene. BUPL mener i den forbindelse, at lederen bør få en bredere

mulighed for at vurdere, om der er tale om undskyldelige omstændigheder.

BUPL skriver endvidere, at de forstår bemærkningerne således, at ferie, syg-

dom mv. ikke tæller med i opgørelsen af de 25 timer.

BUPL og

BUPL’s

lederforening opfordrer til, at implementeringen af loven føl-

ges, samt at loven evalueres.

FOA bemærker, at idet det obligatoriske læringstilbud kun er 25 timer, så vil

dagplejen ikke blive benyttet som læringstilbud. De anfører i den forbindelse, at

det hjemlige miljø og mødet med en dansk familie kan være et positivt møde

med det danske samfund.

Børnerådet gør i deres høringssvar opmærksom på, at det obligatoriske læ-

ringstilbud skal opfattes som en udvidelse af undervisningspligten, hvorfor de

mener, at der mangler en hjemmel i folkeskolelovens § 34.

fobu anfører, at såfremt det obligatoriske læringstilbud skal oprettes i en selv-

ejende daginstitution, så skal den selvejende institution selv have muligheden

for at stå for oprettelsen. fobu skriver ligeledes, at de imødekommer forslaget

om, at der ansættes praksiskonsulenter i Socialstyrelsen, da de synes, at prak-

siskonsulenterne gør et godt stykke arbejde.

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Dansk Flygtningehjælp udtrykker kritik af, at forældre i udsatte boligområder

ikke vil have samme grad af frit valg som øvrige forældre. De skriver ligeledes,

at det kan være vanskeligt for en større gruppe af flygtninge og indvandrere at

bestå Prøve i Dansk 3 eller 9. klasses afgangsprøve i dansk.

Institut for Menneskerettigheder har i deres høringssvar gennemgået forskel-

lige elementer i lovforslaget og vurderet disse i relation til bl.a. bestemmelser i

Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. I den forbindelse anbefaler

de, at Børne- og Socialministeriet redegør for forslagets forhold til Danmarks

internationale forpligtelser, herunder Den Europæiske Menneskerettighedskon-

vention. Institut for Menneskerettigheder anbefaler endvidere, at ministeriet i

lovforslagets bemærkninger redegør for formålet med forskelsbehandlingen

mellem børn med tilsvarende behov, men med bopæl i og uden for et udsat bo-

ligområde.

I Ankestyrelsens høringssvar er gennemgået forskellige elementer i lovforsla-

get, i forhold til, om der er tale om afgørelser i forvaltningslovens forstand, her-

under om forældrene har klageadgang.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Til BUPL’s høringssvar skal ministeriet bl.a. bemærke, at der har været et øn-

ske blandt aftalepartierne om, at børn, som optages i obligatorisk læringstilbud,

indgår i opgørelse af, hvor mange børn fra udsatte boligområder, der årligt

højst må nyoptages i daginstitutioner. Ministeriet kan endvidere til BUPL’s svar

oplyse, at forståelsen af ”undskyldelige omstændigheder” i dette lovforslag føl-

ger den nuværende forståelse af ”undskyldelige omstændigheder” i relation

til

de nuværende regler om obligatorisk sprogvurdering og sprogstimulering i dag-

tilbudslovens § 11 og 12. Det er endvidere korrekt forstået, at ferie og sygdom

ikke er undskyldelige omstændigheder, men i stedet er det lederen, som hånd-

terer dette med barnets forældre. Ferie og sygdom skal således ikke indgå i

opgørelsen af de 25 timer om ugen.

Herudover kan ministeriet i forhold til BUPL’s og BUPL’s lederforenings ønske,

om at lovens implementering følges, bemærke, at aftalepartierne har aftalt, at

aftalekredsen skal mødes et år efter, at reglerne om obligatorisk læringstilbud

er trådt i kraft med henblik på en statusdrøftelse af initiativet.

I forhold til FOA’s høringssvar kan ministeriet oplyse, at det følger af lovforsla-

get, at det obligatoriske læringstilbud skal foregå i enten en kommunal, selv-

ejende eller udliciteret daginstitution.

I relation til Børnerådets bemærkning er ministeriet enig i, at indførelsen af det

obligatoriske læringstilbud medfører en udvidelse af undervisningspligten. Ud-

videlsen af undervisningspligten som følge heraf har dog ikke betydning for den

i folkeskoleloven fastsatte undervisningspligt for børn i skolealderen. Indførel-

sen af det obligatoriske læringstilbud vil derfor ikke medføre en ændring i folke-

skoleloven.

I forhold til Dansk Flygtningehjælps høringssvar skal ministeriet henvise til, at

aftalepartierne var optaget af, at kommunen skal lægge særlig vægt på foræl-

drenes danskkundskaber, når det skal vurdere, om forældrene kan forestå en

indsats i hjemmet, som står mål med indsatsen i det obligatoriske læringstilbud.

Følgende fremgår i den forbindelse af aftalen:

”Kommunen sk al særligt lægge

vægt på begge forældres sproglige k ompetencer, herunder om de står mål med,

hvad der k ræves for at bestå 9. k lasses afgangsprøve i dansk , Prøve i Dansk 3

eller lignende.”

Ministeriet kan til Institut for Menneskerettigheders høringssvar henvise til, at der

i lovforslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 9.2, er indsat et afsnit, som

beskriver forholdet til Den Europæiske Menneskerettighedskonvention. Herud-

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

over kan ministeriet i relation til høringssvaret henvise til, at det fremgår af lov-

forslagets almindelige bemærkninger, jf. afsnit 1, at

”Lovforslaget har til formål

at sik re, at flere børn fra udsatte boligområder k ommer i tilbud, som bl.a. k an

understøtte deres dansk sproglige k ompetencer og generelle læringsparathed,

så de bliver k lædt bedre på til livet i sk olen, uddannelsessystemet og senere på

arbejdsmark edet.”

I forlængelse heraf fremgår følgende af afsnit 2.1.2:

”Det vurderes, at børn bo-

siddende i udsatte boligområder har en større risik o for ik k e at udvik le alders-

svarende dansk sproglige k ompetencer end børn, som er bosiddende uden for

disse områder. Dette begrundes bl.a. med, at børn bosiddende i udsatte bolig-

områder får lavere k arak terer i dansk ved 9. og 10. k lasses afgangsprøve end

børn fra resten af landet. Det gælder både i forhold til børn med ik k e-vestlig op-

rindelse og øvrige børn.”

Endelig er ministeriet enig i Ankestyrelsens gennemgang af klageadgangen som

følge af de foreslåede regler.

Børne- og Socialministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre

i lovforslaget.

4.2. Foreslåede ændringer i lov om en børne- og ungeydelse

4.2.1. Standsning af børneydelsen

Ankestyrelsen henviser til to eksempler i lovforslagets bemærkninger, hvor det

beskrives, fra hvilket tidspunkt Udbetaling Danmark kan standse børneydelsen,

hvis kommunalbestyrelsen har truffet beslutning om standsning sent i et kvar-

tal. Ankestyrelsen foreslår i den forbindelse, at det overvejes, om det er en af-

gørelse i traditionel juridisk forstand, når Udbetaling Danmark giver borgeren

besked om, at børneydelsen standses.

Udbetaling Danmark har i relation til tidsaspektet for standsning af børneydel-

sen gjort opmærksom på, at det i bemærkningerne til lovforslaget ikke er be-

skrevet, hvordan standsning skal håndteres i de tilfælde, hvor Udbetaling Dan-

mark pga. fejl i Udbetaling Danmark eller kommunen behandler sagen senere

end 2 kvartaler efter, at barnet ikke har fulgt det obligatoriske læringstilbud. Det

anføres endvidere, at det ikke fremgår klart af reglerne om, hvorvidt udbetaling

af ydelsen i disse tilfælde skal standses med tilbagevirkende kraft eller i det

førstkommende kvartal efter Udbetaling Danmark har mulighed for at standse

ydelsen. Det påpeges i den forbindelse, at såfremt standsningen skal ske i det

førstkommende kvartal, efter Udbetaling Danmark har mulighed for at standse

ydelsen, så bør det fremgå, at standsningen skal ske for det førstkommende

kvartal, også i de tilfælde hvor standsning sker senere end 2 kvartaler efter

kommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsning.

Udbetaling Danmark bemærker, at såfremt standsningen skal ske med tilbage-

virkende kraft, så fremgår det ikke klart, om tilbagebetaling i disse tilfælde skal

ske med hjemmel i børne- og ungeydelseslovens § 5, stk. 5. De foreslår i så

fald, at der indføres en objektiv modregningshjemmel, så ydelsen kan stoppes

med tilbagevirkende kraft, og der kan træffes afgørelse om modregning i først-

kommende udbetaling uden vurdering af ond tro.

Udbetaling Danmark skriver endvidere, at det er deres opfattelse, at det er

kommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse og således sørger for at informere

de berørte forældre om de faktiske omstændigheder og retsvirkningerne af, at

det obligatoriske læringstilbud ikke er blevet fulgt, hvorfor Udbetaling Danmarks

sagsskridt ikke er at betragte som en afgørelse i forvaltningsretlig forstand.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet har indhentet bidrag fra Skatteministeriet, som op-

lyser følgende i forhold til Ankestyrelsens høringssvar:

L 7 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

”Det foreslås i § 2, nr. 3, at det sk al være en betingelse for retten til børne-

ydelse, at k ommunalbestyrelsen ik k e for det pågældende k vartal har meddelt

Udbetaling Danmark , at k ommunalbestyrelsen har truffet afgørelse efter den

foreslåede bestemmelse i dagtilbudslovens § 44 e, stk . 2, om standsning af

børneydelsen.

Det fremgår af lovforslagets bemærk ninger, at det er k ommunalbestyrelsen,

der vil sk ulle træffe afgørelse om standsning af børneydelsen for et k vartal på

baggrund af, at forældrene ik k e deltager i samarbejdet om deres barn i det obli-

gatorisk e læringstilbud og derefter meddele Udbetaling Danmark , at Udbetaling

Danmark sk al standse ydelsen.

Udbetaling Danmark s rolle er således at standse børneydelsen på baggrund af

en meddelelse fra k ommunalbestyrelsen om, at k ommunalbestyrelsen har truf-

fet afgørelse om, at ydelsen sk al standses, samt at sende borgeren en oriente-

ringssk rivelse, hvor borgeren orienteres om standsning af børneydelsen på

baggrund af k ommunalbestyrelsens afgørelse.

De ek sempler, Ank estyrelsen nævner i høringssvaret, er ændret, så det nu

mere k lart fremgår, at det er k ommunalbestyrelsen, der træffer afgørelse om

standsning af børneydelsen og sender denne afgørelse til borgeren samt giver

Udbetaling Danmark meddelelse om afgørelsen.”

Børne- og Socialministeriet har endvidere indhentet bidrag fra Skatteministe-

riet, som oplyser følgende i forhold til Udbetaling Danmarks høringssvar:

”Efter lovforslaget vil Udbetaling Danmark sk ulle standse udbetalingen af bør-

neydelsen i næstk ommende k vartal efter, at Udbetaling Danmark sender orien-

teringssk rivelse til borgeren. Dette vil som udgangspunk t betyde, at Udbetaling

Danmark vil sk ulle standse udbetalingen i k vartalet efter, at k ommunalbestyrel-

sen har truffet afgørelse om standsning af børneydelsen.

Der vil dog k unne forek omme tilfælde, hvor det næstk ommende k vartal efter

Udbetaling Danmark s orienteringssk rivelse vil være to k vartaler efter det k var-

tal, hvor k ommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af børneydel-

sen. Dette sk yldes, at Udbetaling Danmark sk al give meddelelse om stands-

ning af udbetalingen i rimelig tid inden starten af det k vartal, standsningen ved-

rører. Hvis k ommunalbestyrelsen meddeler Udbetaling Danmark , at k ommunal-

bestyrelsen har truffet afgørelse om standsning af b ørneydelsen på et tids-

punk t, hvor Udbetaling Danmark ik k e vil k unne nå at sende orienteringssk ri-

velse ud til borgeren inden dette tidspunk t, vil Udbetaling Danmark derfor først

k unne standse udbetalingen af børneydelsen i næstk ommende k vartal efter

Udbetaling Danmark s orienteringssk rivelse, hvilk et vil være to k vartaler efter

det k vartal, hvor k ommunalbestyrelsen har truffet afgørelse om standsningen.

Standsning af ydelsen to k vartaler efter k ommunalbestyrelsens afgørelse vil

derfor alene k unne sk e i visse tilfælde som undtagelse til hovedreglen om, at

børneydelsen standses i k vartalet efter det k vartal, k ommunalbestyrelsen træf-

fer afgørelse om standsningen.

Dette er præciseret i lovforslagets bemærk ninger, ligesom ek semplerne er æn-

dret, så dette fremgår mere k lart af ek semplerne.

Det er således ik k e med lovforslaget tilsigtet, at der sk al k unne sk e standsning

af børneydelsen på et senere tidspunk t end senest to k vartaler efter det k vartal,

hvor k ommunalbestyrelsen træffer afgørelse om standsning af ydels en, eller for

et k vartal, hvor udbetalingen allerede er sk et.

For så vidt angår Udbetaling Danmark s bemærk ninger vedrørende spørgsmå-

let om, hvem der har afgørelsesk ompetence, henvises til svaret til Ank estyrel-

sens bemærk ninger, jf. ovenfor.”