Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 69 Bilag 1
Offentligt
1951198_0001.png
LIGESTILLINGSVURDERING
AF LOVFORSLAG
Forslag til lov om ændring af lov om syge-
dagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med
helbredsmæssige og lægelige oplysninger om løn-
modtageren i sager om sygedagpenge og jobafkla-
ringsforløb)
1. oktober 2018
J.nr. 18/09631
AMY
JVR
Baggrund
Med lovforslag foreslås indsat en bestemmelse i lov om sygedagpenge, og i lov om
aktiv socialpolitik, som regulerer en arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med
helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om sygedag-
penge og jobafklaringsforløb i kommunen eller i Ankestyrelsen.
Det foreslås, at udgangspunktet er, at arbejdsgiveren ikke skal have ret til at blive
gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren,
der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse efter
forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24, selvom arbejdsgiveren er part i sagen.
Dog foreslås det, at arbejdsgiveren fortsat skal have ret til at blive gjort bekendt
med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis oplysnin-
gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi-
ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion, medmindre afgøren-
de hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige
karakter er påkrævet.
Formål
Formålet med lovforslaget er at begrænse arbejdsgivers adgang til helbredsmæssi-
ge og lægelige oplysninger om lønmodtagere i sager om sygedagpenge og jobaf-
klaringsforløb uden risiko for, at arbejdsgiveren mister muligheden for at kunne
varetage sine økonomiske interesser i en refusionssag.
Den primære målgruppe
Forslaget skønnes primært at være relevant for arbejdsgivere, der udbetaler løn til
en lønmodtager, der er sygemeldt, samt lønmodtagere, der får udbetalt løn under
sygdom. Det beror på, at det typisk vil være arbejdsgiveren, der har brug for at få
adgang til oplysningerne i forbindelse med en sag om helt eller delvist afslag på
refusion. Samtidig er det lønmodtagerens oplysninger, der er genstand for lov-
forslagets beskyttelse.
L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Generelt bliver der sygemeldt flere kvinder end mænd, og tilsvarende er der flere
kvinder end mænd i et jobafklaringsforløb.
De sekundære målgrupper
Der er ingen sekundære grupper for lovforslaget
Samlet vurdering
Det vurderes, at kvinder og mænd vil blive berørt af forslaget på samme måde.
Andelen af kvinder, der berøres af lovforslaget, forventes at være en smule højere,
da der generelt er flere kvinder, der modtager sygedagpenge og er på jobafklarings-
forløb, end det er tilfældet for mænd.
2