Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 69 Bilag 1
Offentligt
1951196_0001.png
NOTAT
Resumé og kommentarer til høringssvar ved-
rørende forslag til lov om ændring af lov om
sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik
(Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæs-
sige og lægelige oplysninger om lønmodtage-
ren i sager om sygedagpenge og jobafkla-
ringsforløb)
3. september 2018
J.nr.
18/09631
AMY
JVR
1. Indledning
Udkastet til forslag til lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv
socialpolitik. (Arbejdsgivers ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysnin-
ger om lønmodtageren i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb) har været
sendt i ekstern høring til de høringsparter, der fremgår af vedlagte bilag, i perioden
fra 3. juli 2018 til 20. august 2018.
Der er modtaget høringssvar fra: Ankestyrelsen, Dansk Arbejdsgiverforening
(DA), Akademikernes Centralorganisation (CA), Danske Fysioterapeuter, Funktio-
nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommunernes Landsforening
(KL), Lederne, Landsorganisationen i Danmark (LO), Centralorganisationernes
Fællesudvalg, Dansk Socialrådgiverforening (DS), Danske A-kasser, Danske Pati-
enter, Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Foreningen af kommunale social-,
sundheds- og arbejdsmarkedschefer i Danmark (FSD), Forhandlingsfællesskabet,
Gartneri-, Land- og skovbrugets Arbejdsgivere (GLS-A), Institut for Menneskeret-
tigheder, Lægeforeningen, Rigsrevisionen, SMVDanmark (tidligere Håndværksrå-
det) og Ældresagen.
De modtagne høringssvar vedlægges.
Der er ikke modtaget høringssvar fra følgende:
Arbejdsløshedskassen for selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets tillægspension
(ATP), BDO Kommunernes Revision, Danske Regioner, Danske Handicaporgani-
sationer, Business Danmark, Danske Advokater, Danske Seniorer, Datatilsynet
Den Danske Dommerforening, Det Centrale Handicapråd, Det Faglige Hus
Foreningen af Statsautoriserede Revisorer, Forsikring & Pension, Kommunale
Tjenestemænd og Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverforening,
Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og skånejobbere, Landsforenin-
gen for førtidspensionister, Pension Danmark og Producentforeningen
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0002.png
Nedenfor gennemgås de indkomne høringssvar, således at der først gennemgås de
overordnede og politiske bemærkninger, og dernæst bemærkningerne til de enkelte
elementer i lovforslaget.
2. Overordnede og politiske bemærkninger
2.1. Overordnede bemærkninger
Akademikerne, Funktionærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Landsor-
ganisationen i Danmark (LO), Dansk Socialrådgiverforeningen, Danske Patienter,
Forhandlingsfællesskabet, Danske Fysioterapeuter, CFU, og Lægeforeningen kvit-
terer positivt på det politiske initiativ og intentionen med lovforslaget.
LO, FTF, og Forhandlingsselskabet finder imidlertid, at beskyttelsen langt fra er
tilstrækkelig.
Dansk Socialrådgiverforening er i tvivl om lovforslagets reelle effekt.
FSD og Lederne er positive over for lovforslaget i sin nuværende udformning.
Overordnet set har Finanssektorens Arbejdsgiverforening forståelse for forslaget.
Danske Patienter er imidlertid bekymrede for, hvilken betydning reglerne får i
praksis.
KL bemærker helt generelt, at det er vigtigt, at lovforslaget ikke begrænser mulig-
heden for, at arbejdsgiveren og arbejdspladsen kan være med til at fastholde og
bringe den sygemeldte tilbage i beskæftigelse.
GLS-A mener overordnet set, at lovforslaget i unødigt omfang fratager arbejdsgi-
verne deres mulighed for at varetage deres legitime interesse i refusionssagen.
DA mener, at problemstillingen kunne være afhjulpet med andre og mere egnede
ændringer i sygedagpengeloven eller lov om aktiv socialpolitik. DA har derfor
udarbejdet et alternativt lovforslag.
DA er enig i, at der vil være en række situationer, hvor det ikke er nødvendigt for,
at arbejdsgiveren kan varetage sine interesser i en refusionssag, at der gives aktind-
sigt i helbredsoplysninger eller lægelige oplysninger. DA finder dog, at der allerede
er taget højde for dette i den gældende forvaltningslov.
DA vurderer, at lovforslaget er alt for vidtgående og kan medføre, at arbejdsgivere
ikke kan varetage deres legtime partsinteresser i refusionssager.
2.2. Overordnede bemærkninger med kommentarer
DA foreslår, at et eventuelt lovforslag
–
modsat ministeriets lovudkast
–
tager ud-
gangspunkt i, at arbejdsgiveren fortsat i overensstemmelse med de forvaltningsret-
2
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
lige principper skal have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige dokumenter
med oplysningerne om lønmodtageren, hvis de er af betydning for, at arbejdsgive-
ren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen. Dog skal indsigten
kunne begrænses, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelighol-
delse af oplysningerne taler imod at give indsigt.
På den baggrund foreslår DA, at lovforslaget formuleres på følgende måde:
”En arbejdsgiveren har alene ret til indsigt i oplysninger helbredsmæssige og læ-
gelige oplysningerne om lønmodtageren, hvis de pågældende oplysninger er af
betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag
om refusion af sygedagpenge efter § 54.
Arbejdsgiverens aktindsigt kan begrænses, hvis afgørende hensyn til lønmodtagers
interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om
lønmodtageren taler herimod.”
Et sådant forslag vil
efter DA’s vurdering
sikre aktindsigt for arbejdsgiveren, men
afskæring af aktindsigt for arbejdsgiveren i helbredsoplysninger, som ikke er rele-
vante for virksomhedens mulighed for at varetage sine interesser i en sygedagpen-
gesag.
DA vurderer, at en oplysning godt kan være relevant, selv om den ikke indgår i
grundlaget for kommunens afgørelse.
Herudover vurderer DA, at der kan ske yderligere afskæring af aktindsigten, hvis
hensynet til lønmodtageren efter en konkret vurdering vejer tungere.
Der bør efter DA’s vurdering være et incitament til, at kommunerne, forinden de
træffer afgørelse om at standse refusionen, sikrer, at der er sket den nødvendige
partshøring. Dette kan ske ved, at der indsættes en bestemmelse i lovgivningen,
hvorefter en manglende partshøring altid medfører, at kommunen ikke kan opnå
refusion fra staten for denne del.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Intentionen med lovforslaget er at begrænse arbejdsgiveres adgang til helbreds-
mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtagere i sager om refusion af syge-
dagpenge eller ressourceforløbsydelse under jobafklaring således, at arbejdsgivere
alene skal have sådanne oplysninger, hvis de er af væsentlig betydning for, at ar-
bejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre
afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssi-
ge eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.
Der er ikke tilsigtet en begrænsning af, hvornår arbejdsgiveren har ret til at blive
partshørt efter forvaltningslovens § 19 forud for en påtænkt afgørelse om nedsæt-
telse af eller ophør af refusion. Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som har
betydning for arbejdsgiverens ret til refusion, og som derfor er væsentlige, skal
3
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0004.png
stadig tilgå arbejdsgiveren i forbindelse med en partshøring. Ligeledes vil sådanne
oplysninger skulle tilgå arbejdsgiveren som en del af begrundelsen for afgørelsen.
Helbredsmæssige og lægelige oplysninger kan kun undtages, hvis hensynet til løn-
modtagerens interesse i at hemmeligholde oplysningerne vejer tungere end hensy-
net til, at arbejdsgiveren kan få oplysningerne, svarende til forvaltningslovens § 15
b, nr. 5, som allerede gælder i dag. Der er således ikke tale om, at helbredsoplys-
ninger og lægelige oplysninger rent undtagelsesvist vil blive sendt til arbejdsgive-
ren i forbindelse med en partshøring forud for, at kommunen træffer afgørelse om
ophør af refusion.
Begrænsningen i forhold til forvaltningslovens § 19 består i, at arbejdsgiveren med
forslaget ikke vil have krav på at blive bekendt med de underliggende dokumenter,
men alene ekstraherede oplysninger. Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse,
at dette i væsentlig grad vil hindre, at arbejdsgiveren får helbredsmæssige og læ-
gelige oplysninger om lønmodtageren, som ikke har betydning for arbejdsgiverens
ret til refusion.
Der henvises i øvrigt til kommentarerne til afsnit 3.5 og 3.6.
3. Konkrete bemærkninger til lovforslaget
3.1 Partsbegrebet
Ankestyrelsen bemærker, at arbejdsgiver ikke er part i en sygedagpengesag gene-
relt. En arbejdsgiver, der udbetaler løn under en medarbejders sygefravær og får
udbetalt refusion, har status som part i sagen om refusion af sygedagpenge. Styrel-
sen foreslår derfor, at det konsekvensrettes i lovteksten og bemærkningerne til lo-
ven, at arbejdsgiver alene er part for så vidt angår refusionsdelen.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at arbejdsgiveren kun er part i sagen om refu-
sion.
Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelser hermed
3.2 Oplysninger fra kommunen eller Ankestyrelsen
KL foreslår, at stk. 1 præciseres, da
det efter KL’s opfattelse ikke klart fremgår,
hvorvidt arbejdsgiveren må få oplysninger, der kun er tilgået fx en leverandør,
direkte fra leverandøren, da det hverken er ”fra kommunen eller fra Ankestyrel-
sen”. KL foreslår derfor, at §
68 a, stk. 1, i lov om sygedagpenge formuleres på
følgende måde:
”En
arbejdsgiver har ikke ret til indsigt efter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 i
helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der indgår i en
sygedagpengesag i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er part
i sygedagpengesagen, jf. dog stk. 4.”
§ 69 v, stk. 1, i lov om aktiv socialpolitik formuleres tilsvarende.
4
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0005.png
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig i, at fokus skal være rettet mod sagen og ikke
mod, hvor oplysningerne befinder sig.
Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed.
3.3. Indsigt i oplysninger og ikke i underliggende dokumenter
DS er positive over, at arbejdsgiver i de tilfælde, hvor denne alligevel har ret til
indsigt i helbredsmæssige og andre lægelige oplysninger, alene har ret til at få op-
lysninger, som f.eks. indgår i et høringsbrev og ikke i de underlæggende erklærin-
ger og journaler.
DA finder det meget problematisk, at forslaget også indebærer den undtagelse til
forvaltningslovens regler om partshøring, at den fremtidige høring alene vil omfat-
te de pågældende relevante oplysninger, men ikke de underliggende attester, erklæ-
ringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssige og lægelige oplysninger fremgår.
DA bemærker, at arbejdsgiveren således ikke længere vil modtage kopier med evt.
overstregninger, men alene de ekstraherede oplysninger, som kommunen har vur-
deret er relevante. DA vurderer, at dette vil blive forvaltet i praksis således, at op-
lysninger, der meddeles, vil være de, som understøtter kommunens afgørelse.
Dette er efter DA’s vurdering retssikkerhedsmæssigt betænkeligt, da arbejdsgive-
ren dermed ikke kan vurdere, hvilke oplysninger der er udeladt, men som kunne
–
og skulle - have indgået i kommunens afvejning evt. til arbejdsgiverens gunst. Efter
DA’s vurdering vil denne ”underbelysning” også kunne begrænse grundlaget
for,
at arbejdsgiveren kan klage over afgørelsen og ankeinstansens mulighed for at
prøve sagen på fyldestgørende grundlag.
DA foreslår, at arbejdsgiveren stadig vil skulle modtage kopi af de relevante do-
kumenter, hvor der så evt. er foretaget overstregninger af kommunen.
Samtidig foreslår DA, at f.eks. sygedagpengelovens § 11 a og § 39 ændres, således
at når kommunen beder om en lægeerklæring i sygedagpengesager, kan de lægelige
oplysninger kun videregives i form af en erklæring specielt til brug for kommunens
vurdering i sygedagpengesagen.
Det skal samtidig præciseres i loven, at udgangspunktet er, at der skal indhentes en
sådan lægeerklæring til sygedagpengesagen. Kommunen kan dog vurdere, at dette
ikke er nødvendigt, fordi der allerede foreligger egnet lægelig dokumentation.
Det skal også præciseres både i lovbemærkninger til sygedagpengelovens § 11 a og
§ 39, at lægen ikke må medsende andre lægelige eller personoplysninger om pati-
enten end de, som fremgår af den standardiserede erklæring. Endvidere må lægerne
alene fremsende de oplysninger til en kommune, som er nødvendige for en syge-
dagpengesag.
5
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
Begrænsning af udvekslede oplysninger mellem læge og forvaltningen vil efter
DA’s opfattelse
være i tråd med principperne om persondatabeskyttelse, hvorefter
der skal udveksles så få oplysninger som muligt
–
og kun de nødvendige oplysnin-
ger bør udveksles.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at arbejdsgiveren alene skal have de
helbredsmæssige og lægelige oplysninger, og ikke de underliggende erklæringer.
Hensigten er, at arbejdsgiveren ikke får private og uvedkommende oplysninger om
lønmodtageren, som ikke har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion.
Det forhold, at oplysningen skal være væsentlig for arbejdsgiverens ret til refusion,
medfører, at såfremt pågældende oplysning har konkret betydning for afgørelsen,
vil oplysningen være genstand for arbejdsgiverens ret til indsigt, medmindre afgø-
rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige
eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.
Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller Ankestyrelsens skønudøvel-
se, vil relevante oplysninger, som er indgået i denne skulle kunne tilgå arbejdsgive-
ren, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af
helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod. I
modsat fald vil arbejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine øko-
nomiske interesser i refusionssagen. Dette vil blive præciseret i lovbemærkninger-
ne.
Beskæftigelsesministeriet er enig med DA i, at kommunerne alene skal rekvirere
helbredsmæssige eller lægelige oplysninger i det omfang, det er relevant og nød-
vendigt.
Det er dog Beskæftigelsesministeriets vurdering, at forslaget om en ny lægeattest
hverken vil forbedre kvaliteten af den helbredsmæssige oplysning af sagerne eller
bidrage til en hensigtsmæssig løsning til bedre beskyttelse af personoplysninger i
sygedagpengesager.
Det er en betingelse for at være berettiget til sygedagpenge, at borgeren er uar-
bejdsdygtig på grund af egen sygdom, og det er kommunen, som løbende under
hele sygedagpengeforløbet skal vurdere, om denne betingelse er opfyldt.
Kommunerne er efter § 10 i retssikkerhedsloven ansvarlige for, at sygedagpenge-
sager er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgørelse i sagen, herunder at der
er den nødvendige helbredsmæssige dokumentation i sagen.
Kommunerne har derfor i en række sager behov for at rekvirere helbredsoplysnin-
ger i form af lægeattester fra praktiserende læger, speciallæger og fra sygehuse.
De attester, som kommunerne skal anvende, når de rekvirerer helbredsoplysninger
fra praktiserende læger, sygehuse og speciallæger, indgår som en del af den aftale
om socialt-lægeligt samarbejde, som er indgået mellem KL og Lægeforeningens
6
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0007.png
attestudvalg. Det socialt- lægelige samarbejde understøtter blandt andet, at der
formidles relevante sociale og lægelige oplysninger mellem kommunerne.
Kommunens rekvirering af helbredsmæssige oplysninger er reguleret af retssikker-
hedsloven og sundhedsloven, hvoraf det blandt andet fremgår, at helbredsmæssige
oplysninger kun skal videregives til kommunen i det omfang, det er relevant og
nødvendigt.
Det vil altid bero på en konkret vurdering i den konkrete sag, hvilke oplysninger,
der i den enkelte sag er relevante og nødvendige, og det forekommer derfor hver-
ken muligt eller hensigtsmæssigt at udarbejde en særlig blanket, der som udgangs-
punkt udelukker bestemte typer af oplysninger.
Hertil kommer, at helt centrale oplysninger om eksempelvis diagnose eller årsag til
sygefraværet, altid må vurderes at være relevant for kommunens opfølgning i en
sygedagpengesag.
Desuden vil forslaget om brug af en ny lægeattest ikke løse problemet, når lønmod-
tager til brug i dennes sag om sygedagpenge selv har leveret helbredsmæssige og
lægelige oplysninger. Det kan f.eks. være journaloplysninger eller speciallægeer-
klæringer.
3.3. Helbredsmæssige oplysninger
Ankestyrelsen foreslår, at det fremgår tydeligere af forarbejderne, om den alminde-
lige definition af helbredsmæssige forhold i databeskyttelsesreglerne finder anven-
delse.
KL bemærker, at der er en del forhold, der kan risikere at blive direkte omfattet af
arbejdsgivers ret til partsaktindsigt, fordi forholdene ikke uden videre kan karakte-
riseres som sygdomme, hvis definitionen i stk. 2 opretholdes. Eksempelvis er der
risiko for, at et handicap bliver udeladt
–
fx muskelsvind der er i forværring. Det
samme er gældende for stress og belastningstilstande, da det kan være usikkert,
hvornår tilstanden kan kaldes en sygdom. Herudover kan der være uenighed om
hvorvidt misbrug kan kaldes sygdom eller er en del af de sociale forhold. Det vil
blive op til den enkelte jobkonsulent, at vurdere, om der er tale om sygdom eller ej.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Efter Beskæftigelsesministeriets opfattelse er det naturligt at anvende databeskyt-
telsesforordningens definition af helbredsoplysninger, som i øvrigt også omfatter
oplysninger om handicap og misbrug.
Helbredsoplysninger omfatter herefter oplysninger, der vedrører en fysisk persons
fysiske eller mentale helbred, herunder oplysning om levering af sundhedsydelser,
og som giver information om vedkommendes helbredstilstand. Både tidligere, nu-
værende og fremtidige fysiske og mentale helbredstilstand er omfattet af begrebet.
Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sygehi-
storie, en sundhedsfaglig behandling eller den registreredes fysiologiske eller bio-
7
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0008.png
medicinske tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller anden sund-
hedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in vitrodiagnostik er omfattet. Om-
fattet af begrebet er endvidere oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af nar-
kotika, alkohol og lignende nydelsesmidler.
Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkretiseret. En oplysning om, at
en person er syg, uden angivelse af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke
anses for at udgøre en helbredsoplysning.
Lovforslaget er præciseret i overensstemmelse hermed.
3.4. Lægelige oplysninger
Ankestyrelsen bemærker, at det fremgår af forslagets bemærkninger, at der ved
lægelige oplysninger forstås ”andre
oplysninger, der udveksles i det fortrolige rum
mellem læge eller psykolog og patient.” (side 15-16).
Det anføres, at dette eksem-
pelvis kan være private oplysninger om sociale, religiøse, eller arbejdsmæssige
forhold, og at det afgørende ikke er oplysningernes karakter, men derimod at op-
lysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation mellem læge og patient.
Ankestyrelsen bemærker, at der med denne definition sker en fravigelse af den
almindelige definition af oplysningers karakter, idet der herved alene lægges vægt
på, i hvilken situation oplysningerne afgives, og ikke oplysningernes karakter i sig
selv. Det vil få den konsekvens, at oplysninger der er afgivet overfor lægen, men
som også afgives over for kommunens sagsbehandler, vil skulle udleveres alligevel
til arbejdsgiveren (med mindre den interesseafvejning, der ligger i forslaget, falder
ud til, at oplysningerne under alle omstændigheder skal undtages). Forslaget tager
ikke stilling til, i hvilket omfang borgeren skal vejledes om disse konsekvenser af
at afgive oplysninger. Der ses ikke at være taget stilling til forholdet til retssikker-
hedslovens § 10, § 11, stk. 2, og § 11 b.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Baggrunden, for at oplysningen er beskyttet i det særlige rum mellem en sundheds-
person og den sygemeldte, er, at den sygemeldte ikke skal være tilbageholdende
med at afgive oplysninger til en sundhedsperson og dermed hindre eller forhale
helbredelsen.
Den sygemeldte må således have en forventning om, at arbejdsgiveren ikke uden
videre får indsigt i sådanne oplysninger.
Afgiver den sygemeldte oplysningen overfor kommunen, og har kommunen allerede
oplysningen fra behandleren, har kommunen efter forvaltningslovens regler om
notatpligt ikke pligt til at notere oplysningen, hvis den sygemeldte gentager oplys-
ningen overfor kommunen.
Forslaget er desuden ikke en indskrænkning i forhold til lov om retssikkerhed og
administration på det sociale område om, at sagen skal være tilstrækkeligt oplyst,
jf. § 10, om den sygemeldtes pligt til at oplyse om ændringer, som har betydning
for hjælpen, jf. § 11, stk. 2, eller om sygemeldtes medvirken til sagens oplysning.
8
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0009.png
Det skal i den forbindelse bemærkes, at arbejdsgiveren med forslaget fortsat har
ret til indsigt i lægelige oplysninger, som har betydning for dennes ret til refusion,
medmindre lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af oplysninger vejer tun-
gere.
3.4.1 Hvilke personer er omfattet
KL bemærker, at det er problematisk, at arbejdsgiveren kan få indsigt i oplysnin-
ger, der fremgår i forbindelse med behandling af borgerens sygdom hos andre end
læge eller psykolog. Hvis borgeren derimod drøfter denne oplysning med lægen, så
er oplysningen undtaget, medmindre den er af væsentlig betydning for arbejdsgive-
ren.
LO, FTF og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at lovforslaget bør udvides til at
omfatte andre end læger, psykologer og sundhedspersonel, der handler på vegne af
lægen. Hensynet til den ansatte tilsiger, at det centrale i beskyttelsen bør være ka-
rakteren af oplysninger og ikke med hvem, de udveksles. De peger navnligt på, at
også oplysninger givet til en jobkonsulent i forbindelse med kommunens opfølg-
ningsindsats bør forblive fortrolige og ikke tilgå arbejdsgiver.
Lægeforeningen bemærker, at det fremgår af de specielle bemærkninger, at øvrige
oplysninger, f.eks. oplysninger om private forhold (som ikke er helbredsmæssige),
som kommer fra en anden sundhedsbehandler end en læge eller psykolog f.eks. en
fysioterapeut, ikke vil være undtaget fra arbejdsgivers indsigtsret. En arbejdsgiver
vil som part i en sag derfor have ret til indsigt i oplysninger om den sygemeldtes
mere private forhold, som er afgivet til andre behandlere end en læge eller en psy-
kolog.
Dette betyder, at en arbejdsgiver i teorien vil kunne få indsigt i oplysninger om
stress og dårligt arbejdsmiljø, som en lønmodtager har fortalt sin fysioterapeut om
under behandlingen, og hvor fysioterapeuten efterfølgende har journalført disse
oplysninger, hvorimod arbejdsgiver ikke ville kunne få i indsigt i de samme oplys-
ninger, hvis disse var givet til en læge eller psykolog.
Dette finder Lægeforeningen stærkt bekymrende.
Det vil efter Lægeforeningens vurdering være naturligt for mange patienter at betro
sig om deres personlige forhold til en behandler, uanset at vedkommende ikke er
læge eller psykolog.
Efter Lægeforeningens vurdering bør det ikke være afgørende, hvilken sundheds-
person oplysningerne er givet til. Karakteren af oplysningerne, herunder at de er
afgivet i forbindelse med sundhedsfaglig behandling, bør være afgørende for, om
oplysninger, der ikke er helbredsmæssige, og som er givet til andre behandlere end
læger og psykologer, kan undtages fra arbejdsgivers indsigtsret.
Danske Patienter undrer sig over den sondring, der gøres mellem læger eller psyko-
loger og øvrige sundhedsprofessionelle. I forlængelse heraf bemærker Danske Pati-
enter, at det foreliggende lovforslag (udover helbredsmæssige oplysninger) kun
9
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0010.png
nævner oplysninger, der er udvekslet mellem læge eller psykolog og patient
–
hvil-
ket må betyde, at arbejdsgiver stadig har ret til indsigt i oplysninger, der er givet til
en sygeplejerske, en fysioterapeut eller lignende. Disse oplysninger kan efter Dan-
ske Patienters vurdering, på samme måde som oplysninger, der deles med en læge
eller en psykolog, være af privat karakter. Derfor mener Danske Patienter, at op-
lysninger udvekslet med øvrigt sundhedspersonale også bør omfattes af loven.
Danske Fysioterapeuter finder det svært uhensigtsmæssigt, at øvrige oplysninger
som ikke kommer fra en psykolog eller læge, men fra en anden autoriseret
behandler, ikke vil være undtaget fra arbejdsgivers indsigtsret. Fysioterapeuter har i
lighed med læger og andre autoriserede sundhedspersoner med selvstændigt be-
handleransvar-, pligt til at arbejde med omhu og samvittighedsfuldhed, herunder at
indhente oplysninger om patientens sociale forhold og arbejdsmæssige forhold og
andet, som kan have betydning for behandlingsforløbet.
Desuden bemærker Danske Fysioterapeuter, at fysioterapeuten også har pligt til at
føre patientjournal med relevante og nødvendige oplysninger om helbredsoplys-
ninger og personlige oplysninger.
Fysioterapeuten skal altid vurdere, i hvilket omfang de personlige oplysninger er
nødvendige for det aktuelle behandlingsforløb og dermed vurdere, om det er nød-
vendigt at journalføre oplysningerne.
Danske Fysioterapeuter frygter, at fortrolighedsforholdet mellem patient og
fysioterapeut kan blive skadet, hvis patientens personlige oplysninger, uden
patientens samtykke, vil kunne tilgå arbejdsgivere.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
De indkomne høringssvar har givet anledning til, at lægelige oplysninger udvides
til også at omfatte oplysninger, der er afgivet i rummet mellem andet sundhedsper-
sonale og lønmodtageren.
Andet sundhedspersonale omfatter for det første enhver, der er autoriserede i hen-
hold til særlig lovgivning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer, der
handler på disses ansvar. Denne autorisation gives typisk i henhold til reglerne i
autorisationsloven og omfatter læger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker,
jordemødre, ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diætister,
radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere, tandplejere, optikere, optometri-
ster, fodterapeuter, social
–
og sundhedsassistenter og kosmetiske behandlinger.
Andet sundhedspersonale omfatter også personer, som udfører opgaver, der ikke
hviler på en autorisation, men har samme formål som de allerede nævnte. Dette
gælder f.eks. psykoterapeuter.
Derimod fastholdes, at oplysninger afgivet overfor kommunen, som ikke er hel-
bredsmæssige, ikke er beskyttet, jf. dog afsnit 3.4, i forhold til kommunens notat-
pligt, da samme hensyn ikke gælder mellem den kommunale sagsbehandler og
lønmodtageren.
10
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0011.png
Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed.
3.5 Væsentlighedskriteriet for ret til indsigt
DA finder, at det vil blive misvisende over for kommunernes brug af en ny be-
stemmelse, at der i lovforslagets stk. 4 er anvendt ordene
”væsentlig betydning”
som afgørende for, at arbejdsgiveren kan få indsigt.
I bemærkningerne til bestemmelsen henvises derimod til, at afvejningen, som
kommunen vil skulle foretage, vil være den samme som efter forvaltningslovens §
15 b, som dog har en anden formulering. På grund af den ændrede lovtekst bør det
efter DA’s vurdering
endnu klarere præciseres, at der ikke er tilsigtet en ændring af
praksis i forhold til den vurdering, der således skal svare til forvaltningslovens §
15, herunder § 15 b, nr. 5, hvorefter der skal foreligge tungtvejende grunde for, at
en part kan nægtes aktindsigt.
DA finder det hensigtsmæssigt, at lovforslaget allerede flere steder henviser til,
hvordan sagsbehandlingen i forbindelse med de nye regler bør foregå. Imidlertid er
selve beskrivelsen f.eks. i 2.5, afsnit 5 og 6, ikke præcis nok. Det kan
efter DA’s
vurdering med fordel gøres tydeligere i forslaget, at arbejdsgiveren som part i sy-
gedagpengesagen altid har ret til at blive partshørt i en sag om ophør af sygedag-
pengerefusion.
På tilsvarende vis bør det
efter DA’s vurdering
fremgå tydeligt af lovforslaget, at
kommunen er forpligtet til at tage stilling til, om arbejdsgiveren bør partshøres
vedrørende helbredsoplysninger og lægelige oplysninger, så kommunen ikke blot
per automatik afskærer dette fra partshøringen eller helt undlader partshøringen.
KL bemærker, at det fremgår af lovbemærkningerne, at det ikke er tanken, at ar-
bejdsgiveren, når arbejdsgiveren får løbende refusion i fuldt omfang, skal have ret
til at se borgerens lægelige oplysninger løbende, men at dette kun skal være tilfæl-
det, når arbejdsgiveren er part i en sag om ophør af eller begrænsning af arbejdsgi-
verens ret til refusion
–
og kun, hvis oplysningerne er af væsentlig betydning for
arbejdsgiveren.
KL foreslår, at dette bliver helt klart i selve lovteksten og ikke kun i lov-
bemærkningerne. KL foreslår derfor, at stk. 4 formuleres på følgende måde
Stk. 4. Arbejdsgiveren har dog ret til indsigt i oplysninger efter stk. 1, hvis de på-
gældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan vareta-
ge sine økonomiske interesser i en sag om ophør af eller begrænsning af arbejdsgi-
verens ret til refusion af sygedagpenge efter § 54, medmindre afgørende hensyn til
lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige op-
lysninger om lønmodtageren taler herimod.
SMVdanmark bemærker, at det fremgår af bemærkningerne til lovforslaget,
pkt.
2.4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser,
at intentionen med forslaget er, at
arbejdsgiver fortsat skal kunne få de lægelige og helbredsmæssige oplysninger,
som arbejdsgiver har brug for til varetagelse af sine økonomiske interesser i en sag,
med mindre afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse taler herimod.
11
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0012.png
Imidlertid fremgår det af lovforslagets tekst til et nyt stk. 4 i de omhandlede 2 love,
at kriteriet for arbejdsgiverens ret til indsigt i de pågældende oplysninger er, om
disse har
væsentlig
betydning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske
interesser
–
og med interesseafvejningen i forhold til lønmodtagerens interesser.
Det er SMVdanmarks
opfattelse, at der ved ordlyden ”væsentlig
betydning”
er sket
en stramning af kriteriet for indsigt, som ikke harmonerer med bemærkningerne til
lovforslaget. Afgørende er og bør være, om indsigten i oplysningerne har betyd-
ning for arbejdsgiverens varetagelse af sine økonomiske interesser og med den
behørige interesseafvejning i forhold til lønmodtagerens interesser. Ordet
væsentlig
foreslås derfor udeladt af de 2 bestemmelsers stk. 4.
GLS
-A
bemærker, at det forhold, at der kun skal videregives oplysninger som en
del af begrundelsen for en afgørelse om ophør af refusion, såfremt oplysningerne
vurderes at være af væsentlig betydning for afgørelsen om ophør af refusion, bety-
der at oplysningerne kan indgå i afgørelsen, men arbejdsgiver har ingen mulighed
for at få kendskab til oplysningerne, hvis myndigheden vurderer, at oplysningerne
er af mindre betydning for afgørelsen.
Hermed er der efter GLS-A’s
opfattelse en stor risiko for, at arbejdsgiver
ikke får
adgang til alle de oplysninger, der er nødvendige for, at arbejdsgiver kan varetage
sine legitime og saglige interesser. Skønselementet, der er overladt til myndighe-
derne, er meget stort, og resultatet kan blive, at arbejdsgiver ikke bliver bekendt
med alle de elementer, som i realiteten er lagt til grund ved afgørelsen om ophør af
refusion.
Det er derfor GLS-A’s
opfattelse, at lovforslaget bør give arbejdsgiver adgang til
helbredsmæssige oplysninger i alle tilfælde, hvor arbejdsgiver fratages retten til
refusion. Væsentlighedskriteriet vil kunne give anledning til uhensigtsmæssige
afgørelser og medføre, at arbejdsgiver afskæres fra at varetage sine økonomiske
interesser i tilstrækkelig grad.
Det findes ligeledes betænkeligt, at arbejdsgivers ret til partshøring begrænses,
således at der allerede her skal foretages en vurdering af, hvorvidt der er tale om
oplysninger af væsentlig betydning for retten til refusion, før partshøring skal fore-
tages. Det er efter GLS-A’s
opfattelse nødvendigt for arbejdsgivers
retssikkerhed,
at høring foretages i alle tilfælde.
FTF og Forhandlingsfællesskabet foreslår, at der i loven tilføjes, at arbejdsgivers
ret til aktindsigt i overvejende grad bør have fokus på lønmodtagers funktionsbe-
grænsninger samt eventuelle skånehensyn, idet Lønmodtagers diagnose samt hel-
bredsmæssige oplysninger af anden karakter sjældent er relevant for arbejdsgivers
interessevaretagelse i forbindelse med ophør af sygedagpenge og/eller ressource-
forløb. Disse oplysninger bør i videst muligt omfang beskyttes af loven.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Beskæftigelsesministeriet er enig med KL i, at det bør fremgå direkte af loven, at
det kun er forbindelse med enten ophør af eller nedsættelse af arbejdsgiverens ret
til refusion, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i helbredsmæssige eller lægelige
12
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0013.png
oplysninger. Det er derfor præciseret i loven, at det kun er i forbindelse med helt
eller delvist afslag på refusion, at arbejdsgiveren kan have ret til oplysningerne.
Det forhold, at oplysningen skal være væsentlig for arbejdsgiverens ret til refusion
medfører, at såfremt pågældende oplysning har betydning for afgørelsen, vil op-
lysningen kunne være til genstand for arbejdsgiverens ret til indsigt, medmindre
afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssi-
ge eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod.
Efter forslaget til § 68 a, stk. 4, er det kun helbredsmæssige oplysninger, som har
betydning for arbejdsgiverens ret til refusion, som arbejdsgiveren har ret til indsigt
i. Heri ligger, at hvis en afgørelse kan begrundes og samtidig leve op til forvalt-
ningslovens krav til en begrundelse alene ud fra oplysninger om funktionsnedsæt-
telser uden brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse om diagnosen.
Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller Ankestyrelsens skønudøvel-
se, vil relevante oplysninger, som er indgået i denne skulle kunne tilgå arbejdsgive-
ren medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af
helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren taler herimod. I
modsat fald vil arbejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine øko-
nomiske interesser i refusionssagen. Dette vil blive præciseret i lovbemærkninger-
ne.
Kommunen har efter forvaltningsloven en pligt til at partshøre arbejdsgiveren, hvis
det må formodes, at arbejdsgiveren ikke er i besiddelse af oplysninger, som har
betydning for en afgørelse om helt eller delvist afslag på refusion til arbejdsgive-
ren. Det vil i den enkelte sag kræve en stillingtagen til, om arbejdsgiveren er be-
kendt med oplysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refusion.
Lovforslaget er tilrettet i overensstemmelse hermed.
Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til afsnit 3.6.
3.6 Interesseafvejning
KL mener, at det kan blive vanskeligt for kommunerne at administrere, hvor græn-
sen går for ”væsentlig betydning”, indtil der er kommet en praksis på området. Det
er endvidere usikkert, om det alene er jobcentret, der vurderer om oplysningerne er
relevante for arbejdsgiver, eller om borger har ret til en mening om dette, og der-
med skal høres inden, der iværksættes partshøring hos arbejdsgiver.
KL bemærker, at det ikke fremgår klart af lovforslaget, i hvilke scenarier lønmod-
tagers interesser i at hemmeligholde helbreds- eller lægelige oplysninger taler
imod, at arbejdsgiver får indsigt heri.
LO og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at når beskyttelsen af oplysninger mo-
dificeres i en bestemmelse, som giver arbejdsgiver ret til at få oplysningerne, hvis
de er af væsentlig betydning for arbejdsgiverens mulighed for at kunne varetage
sine økonomiske interesser, er det deres opfattelse, at arbejdsgiver i praksis fortsat
vil kunne få adgang til en lang række personlige og fortrolige oplysninger, som den
ansatte har valgt at dele med lægen/psykologen. Hvis dette ikke skal være tilfældet,
13
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0014.png
er der derfor tillige behov for en ændring af forvaltningslovens § 15 b nr. 5, således
at der i afvejningen mellem arbejdsgivers og den ansattes interesse i højere grad
end i dag lægges vægt på den ansattes interesser.
Desuden bemærker LO og Forhandlingsfællesskabet, at hvis forvaltningslovens §
15b, nr. 5 fastholdes, vil der - som det også fremgår af lovforslagets bemærkninger
s. 11 - fortsat skulle være meget tungtvejende grunde for, at arbejdsgiver kan næg-
tes partsaktindsigt.
FTF bemærker, at henvisningen til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5 i bemærknin-
gerne til lovforslaget ikke medfører en tilstrækkelig beskyttelse af lønmodtageren,
idet der ifølge bemærkningerne
til lovforslaget (s. 11 nederst) ”… skal foreligge
meget tungtvejende grunde for, at parten [arbejdsgiver] kan nægtes partsaktindsigt.
I tilknytning hertil kan det ikke udelukkes, at en arbejdsgiver med ordlyden af lov-
forslaget og henvisningen i bemærkningerne til forvaltningslovens § 15 b, nr. 5,
ville kunne få aktindsigt i en sag med tilsvarende baggrund som i højesteretsdom af
24. januar 2017 (UfR2017.1294H).
Danske Patienter er bekymrede for, hvilken betydning det får i praksis, at arbejds-
giveren forsat skal have ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger
om lønmodtageren, hvis de er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan
varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen, medmindre afgørende hen-
syn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse af oplysningerne taler imod.
Kommunerne tillægger efter Danske Patienters vurdering de helbredsmæssige og
lægelige oplysninger afgørende betydning, når de træffer afgørelser om stop eller
nedsættelse af refusion i sygedagpenge/jobafklaringsforløbssager. Det kan derfor
tænkes, at der fortsat vil være mange sager, hvor arbejdsgiver får aktindsigt, fordi
det er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiver kan varetage sine økonomiske
interesser i refusionssagen, og at dette vil veje tungere end lønmodtagerens interes-
se i hemmeligholdelse af oplysningerne.
Desuden vurderer Danske Patienter, at det kan være vanskeligt at administrere den
konkrete afvejning vedrørende nødvendigheden og relevansen af omfanget af ar-
bejdsgiverens indsigt. Her anbefaler Danske Patienter, at en eventuel tvivl i kon-
krete sager må falde ud til fordel for lønmodtageren, således at indsigt ikke gives.
I forlængelse heraf bør der efter Danske Patienters vurdering udarbejdes en vejled-
ning, så forvaltningen af bestemmelsen så vidt muligt bliver ensartet på tværs af
kommuner og de enkelte sagsbehandlere.
DS
mener, at det er uklart, hvad der er ”afgørende hensyn” i forhold til ”lønmodta-
gers interesse”. Er det lønmodtagers interesse i forhold til
privatlivets fred? Er det
lønmodtagers interesse i forhold til at kunne fortsætte i ansættelsesforholdet eller
risikerer lønmodtageren afskedigelse, hvis arbejdsgiver får de helbredsmæssige
oplysninger?
Endvidere mener DS,
at ”afgørende betydning” er
for upræcist. I praksis kan det
være svært at vurdere, hvad der er ”afgørende” eller ej i forhold til ansættelsesfor-
14
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0015.png
holdet, da både borgere og arbejdsgivere er forskellige. Det kan være svært at vur-
dere, om det er ”afgørende” i forhold til et efterfølgende
ansættelsesretligt forløb.
Efter DS’s vurdering kan det
således være svært at foretage en afvejning mellem på
den ene side lønmodtagerens interesser i forhold til ikke at give indsigt og på den
anden side arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægelige
oplysninger. DS mener, at loven klart og tydeligt bør definere, hvornår en arbejds-
giver har ret til aktindsigt.
DS er af den opfattelse, at den bedste løsning er at give borgeren den fulde ret til at
bestemme, om egne oplysninger skal videregives. Det giver den bedste retssikker-
hed for borgeren og giver samtidig et grundlag, der er enkelt at administrere for
kommunerne. Subsidiært at loven klart definerer, hvilke oplysninger arbejdsgiver
har adgang til at få videregivet samt præciserer i hvilke situationer.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Intentionen med forslaget er, at arbejdsgiver fortsat skal kunne få de helbredsmæs-
sige og lægelige oplysninger, som arbejdsgiver har brug for til varetagelse af sine
økonomiske interesser i en sag om refusion, medmindre afgørende hensyn til løn-
modtagers interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplys-
ninger om lønmodtageren taler herimod.
Afgørende hensyn til lønmodtagerens interesser skal forstås i overensstemmelse
med forvaltningslovens § 15 b, nr. 5.
Efter de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger gælder, at løn-
modtageren som altovervejende udgangspunkt skal høres, inden arbejdsgiveren
modtager helbredsmæssige eller lægelige oplysninger for at få belyst lønmodtage-
rens interesse i at hemmeligholde oplysningerne.
Lovforslaget har ikke til hensigt at ændre på den forvaltningsretlige undtagelse til
indsigt, som kan være resultatet af en afvejning mellem på den ene side arbejdsgi-
verens interesse i at blive bekendt med oplysningen og på den anden side lønmod-
tagerens interesse i, at oplysningen skal hemmeligholdes.
Det bemærkes, at det efter forslaget kun er oplysningerne, arbejdsgiveren har ret
til og ikke de underliggende erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssige
og lægelige oplysninger fremgår.
Beskæftigelsesministeriet henviser i øvrigt til afsnit 3.7
3.7 Forudgående udtalelse fra lønmodtageren før oplysningerne videregi-
ves
LO, FTF og Forhandlingsfællesskabet bemærker, at lovforslaget bør præcisere, at
myndigheden altid skal indhente en udtalelse om skadevirkninger fra den ansatte,
inden helbredsoplysninger videregives til arbejdsgiver. Det er ikke tilstrækkeligt,
når det i lovforslagets bemærkninger s. 12. anføres, at dette ofte vil være nødven-
digt.
15
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0016.png
Lægeforeningen bemærker, at der i lovforslaget er lagt op til, at adgang til hel-
bredsmæssige og lægelige oplysninger i sagen kan begrænses, hvis der er afgøren-
de hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse af de helbredsmæssige
eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der taler imod, at oplysningerne
udleveres til arbejdsgiver.
En forudsætning for at kunne vurdere, om der er afgørende hensyn til lønmodtagers
interesse i hemmeligholdelse af helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om
lønmodtageren, der taler imod, at oplysningerne udleveres til arbejdsgiver, er, at
myndigheden indhenter en udtalelse fra lønmodtageren, for at få belyst risikoen
ved at de helbredsmæssige eller lægelige oplysninger videregives til arbejdsgiver.
Lægeforeningen foreslår derfor, at det præciseres i loven, at der skal indhentes en
udtalelse fra lønmodtageren, såfremt myndigheden påtænker at give en arbejdsgi-
ver indsigt i lønmodtagerens helbredsmæssige eller lægelige oplysninger.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
Efter de almindelige forvaltningsretlige regler og grundsætninger gælder det alle-
rede, at lønmodtageren skal høres, inden arbejdsgiveren modtager helbredsmæssi-
ge eller lægelige oplysninger. Det fremgår af lovforslaget, at arbejdsgiver ikke skal
have sådanne oplysninger, hvis afgørende hensyn taler imod det. For at vurdere
dette, er det nødvendigt at høre medarbejderen for at finde ud af, om sådanne af-
gørende hensyn gør sig gældende i det konkrete tilfælde.
Det er ikke hensigtsmæssigt at gentage almindelige forvaltningsretlige grundsæt-
ninger i lovteksten, medmindre det er intentionen, at der skal gælde noget andet.
Bemærkningerne er imidlertid tilrettet, så det fremkommer mere tydeligt, at løn-
modtager efter forvaltningslovens regler som altovervejende udgangspunkt skal
høres, før arbejdsgiveren får indsigt i oplysningerne enten i en forudgående høring
eller som en del af begrundelsen.
Der henvises i øvrigt til afsnit 3.8.
3.8 Administration af reglerne m.v.
DA bemærker, at det er helt afgørende, at der efter vedtagelse af lovforslaget udar-
bejdes en meget præcis vejledning til kommunernes sagsbehandlere. En sådan vej-
ledning skal ikke kun vejlede om indholdet af de nye regler, men også administra-
tionen af reglerne.
Desuden bemærker DA, at
DA’s medlemsorganisationer
generelt har erfaret, at
kommunerne ofte ikke efter gældende regler parthører arbejdsgiverne om centrale
helbredsoplysninger, der har ligget til grund for afvejningen, eller som er udeladt af
kommunen i afgørelsesgrundlaget forud for, at der træffes en afgørelse om ophør af
refusion.
DA bemærker, at vejledningen bør indeholde en række eksempler på, hvornår det
er afgørende for arbejdsgiver at modtage oplysninger om helbredsmæssige og læ-
gelige forhold for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusionssagen.
16
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
1951196_0017.png
Lægeforeningen bemærker, at der med de nye regler stilles store krav til, at sags-
behandlerne i kommunerne er opmærksomme på de særlige regler vedrørende ar-
bejdsgivers indsigtsret i sager om sygedagpenge og jobafklaringsforløb.
På den baggrund opfordrer Lægeforeningen til, at der udarbejdes en vejledning på
området, så man sikrer sig, at reglerne administreres i overensstemmelse med lo-
ven.
Lederne foreslår, at der bliver udarbejdet en klar vejledning til kommunerne om de
nye regler således, at det er helt klart for kommunerne, hvordan de nye regler bør
administreres, herunder hvilke oplysninger der kan udleveres. Materialet bør efter
Ledernes vurdering indeholde eksempler på oplysninger, der kan udleveres. Samti-
dig bør vejledningen også bidrage til at sikre, at arbejdspladsen bliver partshørt i
forbindelse med ophør af sygedagpenge (jobafklaringsforløb), da dette i mange
situationer ikke er tilfældet i dag.
Danske Patienter bemærker, at der bør udarbejdes en vejledning, så forvaltningen
af bestemmelsen så vidt muligt bliver ensartet på tværs af kommuner og de enkelte
sagsbehandlere.
KL bemærker, at når indsigten for arbejdsgiveren i sygefraværets karakter og årsa-
ger begrænses af formelle restriktioner, kan det være vanskeligere at arbejde med
det i den formelle APV og forebyggelse generelt. F.eks. har arbejdsgiveren pligt til
at inddrage sygefravær i den lovpligtige APV (arbejdspladsvurdering).
KL anbefaler desuden, at retningslinjer og eventuelle eksempler, bliver beskrevet i
en vejledning, så lovgivers intentioner bliver tydelige og operationelle
LO, FTF og Forhandlingsfællesskabet foreslår, at der i bemærkningerne indsættes
flere eksempler, idet de vil tydeliggøre rækkevidden af lovændringen.
Forhandlingsfælleskabet bemærker, at lovforslaget bør indeholde en udtrykkelig
klageadgang i forhold til kommunens afgørelse om at give arbejdsgiver indsigt i
oplysninger, som den ansatte vurderer at have en interesse i hemmeligholdes.
FA bemærker, at der bør tages hensyn til arbejdsgiveres adgang til helbredsmæssi-
ge oplysninger og lægelige oplysninger i forhold til anden lovgivning. Som eksem-
pel nævnes forskelsbehandlingslovens § 2 a om passende foranstaltninger, som
forpligtiger arbejdsgiver til at foretage foranstaltninger, der er hensigtsmæssige i
betragtning af de konkrete behov for at give en person med handicap adgang til
beskæftigelse. Reglen i forskelsbehandlingsloven medfører, at arbejdsgiveren har
behov for konkret viden, og FA er bekymrede for, om reglen i lovforslaget er til
hinder for, at arbejdsgiverne fremover har tilstrækkelige oplysninger til at varetage
denne forpligtelse.
Beskæftigelsesministeriets bemærkninger
For så vidt angår ønsket om en vejledning om reglerne, vil Beskæftigelsesministe-
riet foranledige, at der bliver udfærdiget en sådan.
17
 L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren
En lønmodtager, som vil klage over, at kommunen har videregivet oplysninger til
arbejdsgiveren med urette, må anvende de allerede eksisterende klageadgange.
Det er ikke lovforslagets hensigt at etablere en særlig klageadgang herom.
Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at lovforslaget som omhandler ar-
bejdsgivernes ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger i sygedag-
pengesager og sager om ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb ikke
påvirker arbejdsgiverens ret til indsigt i helbredsmæssige og lægelige oplysninger
efter anden lovgivning.
18