L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Beskæftigelsesudvalget 2018-19 (1. samling)
L 69 Bilag 1
Offentligt

Lovforslag nr.

L 69

Folketinget 2018-19

Fremsat den 10. oktober 2018 af beskæftigelsesministeren (Troels Lund Poulsen)

Forslag

til

Lov om ændring af lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik

(Arbejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren i sager om

sygedagpenge og jobafklaringsforløb)

§1

I lov om sygedagpenge, jf. lovbekendtgørelse nr. 809 af

20. juni 2018, som ændret ved § 3 i lov nr. 701 af 8. juni

2018, foretages følgende ændring:

Efter § 68 indsættes:

»§ 68 a.

En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltnings‐

lovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbreds‐

mæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der

indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i

kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er

part i sagen, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 for‐

stås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller

mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og

som giver information om vedkommendes helbredstilstand.

Stk. 3.

Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige

oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet

mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og

lønmodtageren.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt

med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysnin‐

ger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan va‐

retage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller del‐

vist afslag på refusion af sygedagpenge efter § 54, medmin‐

dre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelig‐

holdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.«

§2

I lov om aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269

af 21. marts 2017, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 701 af

8. juni 2018, § 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018 og senest ved §

1 i lov nr. 743 af 8. juni 2018, foretages følgende ændring:

Efter § 69 u indsættes i

kapitel 6 b:

»§ 69 v.

En arbejdsgiver har ikke ret til efter forvaltnings‐

lovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med helbreds‐

mæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren, der

indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i Ankesty‐

relsen, selv om arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog stk. 4.

Stk. 2.

Ved helbredsmæssige oplysninger efter stk. 1 for‐

stås personoplysninger, der vedrører en persons fysiske eller

mentale helbred, herunder levering af sundhedsydelser, og

som giver information om vedkommendes helbredstilstand.

Stk. 3.

Ved lægelige oplysninger efter stk. 1 forstås øvrige

oplysninger end helbredsmæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet

mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og

lønmodtageren.

Stk. 4.

Arbejdsgiveren har dog ret til at blive gjort bekendt

med oplysninger efter stk. 1, hvis de pågældende oplysnin‐

ger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan va‐

retage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller del‐

vist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse under job‐

afklaringsforløb efter § 69 t, medmindre afgørende hensyn

til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐

dets særlige karakter er påkrævet.«

§3

Stk. 1.

Loven træder i kraft den 1. januar 2019.

Stk. 2.

Loven har virkning for anmodninger om aktind‐

sigt, som modtages i kommunerne og Ankestyrelsen fra 1.

januar 2019.

BE007759

Beskæftigelsesmin.,

Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering, j.nr. 18/09631

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Bemærkninger til lovforslaget

Almindelige bemærkninger

Indholdsfortegnelse

Indledning

Baggrund

Lovforslagets indhold

3.1.

Gældende ret om sygedagpenge

3.2.

Gældende ret om jobafklaringsforløb

3.3.

Gældende forvaltningsret m.v.

3.4.

Beskæftigelsesministeriets overvejelser

3.5.

Den foreslåede ordning

Økonomiske konsekvenser og implementeringskonsekvenser for det offentlige

Økonomiske og administrative konsekvenser for erhvervslivet m.v.

Administrative konsekvenser for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

8.1.

Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Hørte myndigheder og organisationer m.v.

10.

Sammenfattende skema

1. Indledning

Med nærværende lovforslag foreslås arbejdsgiverens ad‐

gang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger om løn‐

modtagere i sager om refusion af sygedagpenge eller res‐

sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb begrænset så‐

dan, at arbejdsgiveren alene skal have ret til at blive gjort

bekendt med sådanne oplysninger, hvis de er af væsentlig

betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi‐

ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refu‐

sion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagerens inte‐

resse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er

påkrævet.

Lovforslaget er derfor en fravigelse af forvaltningslovens

bestemmelser om en parts ret til at blive gjort bekendt med

sagens oplysninger i disse sager.

2. Baggrund

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra

arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge (re‐

fusion), som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kom‐

munen vedrørende samme arbejdsforhold. Tilsvarende gæl‐

der, når en sygemeldt lønmodtager overgår til ressourcefor‐

løbsydelse under jobafklaringsforløb.

Ankestyrelsen traf i forbindelse med en konkret sag om

refusion af sygedagpenge i overensstemmelse med forvalt‐

ningslovens regler den 13. november 2015 afgørelse om, at

en arbejdsgiver som part i refusionssagen har krav på akt‐

indsigt i de oplysninger, der indgår i refusionssagen. Dette

omfattede den langtidssygemeldte lønmodtagers helbredsop‐

lysninger, herunder oplysninger om lønmodtagerens medici‐

nering og mistrivsel på arbejdspladen.

Efterfølgende rettede Lægeforeningen og Danske Patien‐

ter henvendelse til justitsministeren, beskæftigelsesministe‐

ren og sundhedsministeren vedrørende udlevering af løn‐

modtageres helbredsoplysninger til arbejdsgivere. 3F rettede

også henvendelse til beskæftigelsesministeren om problem‐

stillingen.

Problemet er bl.a., at gældende retstilstand, hvor arbejds‐

giveren som udgangspunkt som part i en refusionssag har ret

til aktindsigt i alle oplysninger i refusionssagen, herunder

helbredsmæssige og lægelige oplysninger, kan få konse‐

kvenser i tillidsforholdet mellem f.eks. en læge og lønmod‐

tageren og derved for behandlingen af lønmodtageren.

Den 24. januar 2017 traf Højesteret afgørelse i en lignende

konkret sag om refusion. Højesteret fastslog, at arbejdsgive‐

ren havde krav på at blive partshørt, før kommunen traf af‐

gørelse, og at kommunen i den forbindelse havde pligt til at

give arbejdsgiveren indsigt i oplysninger om lønmodtage‐

rens psykiske helbredstilstand.

3. Lovforslagets indhold

3.1. Gældende ret om sygedagpenge

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra

arbejdet, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge,

som lønmodtageren ellers ville have ret til fra kommunen

vedrørende samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb

svarende til den udbetalte løn for samme tidsrum. Dette

fremgår af § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge, jf. lovbe‐

kendtgørelse nr. 809 af 20. juni 2018, som ændret ved § 3 i

lov nr. 701 af 8. juni 2018.

Efter lov om sygedagpenge kan en lønmodtagers sygedag‐

penge fra kommunen og dermed arbejdsgivers adgang til re‐

fusion fortabes ved, at retten til sygedagpenge bortfalder, el‐

ler ved at udbetalingen af sygedagpenge ophører.

Bortfald af retten til sygedagpenge kan ske ved, at løn‐

modtageren ikke er uarbejdsdygtig i forhold til den bredere

vurdering efter § 7, stk. 3, i lov om sygedagpenge. Efter

denne bestemmelse skal vurderingen efter 3 måneders syge‐

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fravær ikke alene ske i forhold til lønmodtagerens konkrete

arbejde, men også i forhold til lønmodtagerens uddannelses-

og beskæftigelsesområde. Dette kan dog fraviges, hvis der

er særlige grunde, der taler for at anlægge vurderingen på et

tidligere eller senere tidspunkt i sygefraværsperioden. Ved

bedømmelsen heraf kan der bl.a. lægges vægt på, om den

sygemeldte fortsat er ansat på den arbejdsplads, hvorfra sy‐

gemeldingen skete, og om den pågældende kan forventes at

kunne vende tilbage til sit hidtidige arbejdsområde.

Bortfald af retten til sygedagpenge er desuden reguleret i

kapitel 7 i lov om sygedagpenge, og de årsager, der kan be‐

grunde bortfald af retten til sygedagpenge fra kommunen,

findes i lovens § 21, stk. 1, og § 22.

Efter § 21, stk. 1, nr. 1, bortfalder retten til sygedagpenge,

så længe den sygemeldte uden rimelig grund undlader at

medvirke ved kommunens opfølgning. § 21, stk. 1, nr. 2,

henviser til den situation, hvor den sygemeldte mod lægens

opfordring afviser at lade sig indlægge på sygehus eller at

modtage lægebehandling, jf. dog § 21 a, eller mod lægens

eller kommunens opfordring afviser at deltage i hensigts‐

mæssig optræning for at genvinde arbejdsevnen. Efter § 21,

stk. 1, nr. 3, kan sygedagpengene bortfalde, hvis den syge‐

meldte ved sin adfærd forhaler helbredelsen.

Efter § 21 a kan det i en forsøgsperiode fra den 1. juli

2016 til og med den 30. juni 2019 som udgangspunkt ikke

tillægges betydning for den sygemeldtes ret til sygedagpen‐

ge, at den sygemeldte afviser at modtage lægebehandling.

Efter § 22 bortfalder retten til sygedagpenge endvidere, så

længe den sygemeldte ikke opfylder sin pligt til at anmelde

eller dokumentere fraværet.

Endelig angiver § 23 de årsager, som kan begrunde, at ar‐

bejdsgiveren ikke skal betale sygedagpenge i arbejdsgiver‐

perioden, jf. § 6 i lov om sygedagpenge, herunder at løn‐

modtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller

grov uagtsomhed. Arbejdsgiveren kan i den forbindelse ha‐

ve en interesse i at vide, hvordan sygdommen er opstået.

Efter § 24, stk. 1, ophører udbetalingen af sygedagpenge

som udgangspunkt efter udløbet af en kalendermåned, når

der er udbetalt sygedagpenge, herunder nedsatte sygedag‐

penge eller løn under sygdom, i mere end 22 uger i de 9 for‐

udgående kalendermåneder. Forinden skal kommunen have

foretaget en revurdering af sygedagpengemodtagerens situa‐

tion.

Efter § 27, stk. 1, træffer kommunen afgørelse om at for‐

længe sygedagpengeperioden for personer, der er omfattet af

revurderingstidspunktet i § 24, stk. 1, når 1) det på det fore‐

liggende grundlag anses for overvejende sandsynligt, at der

kan iværksættes en revalidering, herunder virksomhedsprak‐

tik, der kan føre til, at den sygemeldte kan vende tilbage til

det ordinære arbejdsmarked, 2) det anses for nødvendigt at

gennemføre virksomhedspraktik eller andre afklarende for‐

anstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeldtes

arbejdsevne, således at sygedagpengeperioden forlænges i

op til 69 uger, 3) den sygemeldte er under eller venter på læ‐

gebehandling og den pågældende efter en lægelig vurdering

skønnes at ville kunne genoptage erhvervsmæssig beskæfti‐

gelse inden for 134 uger regnet fra revurderingstidspunktet,

4) kommunen har vurderet, at en sag skal behandles i reha‐

biliteringsteamet, med henblik på at kommunen hurtigst mu‐

ligt kan træffe afgørelse om ressourceforløb, fleksjob eller

førtidspension, 5) en læge vurderer, at den sygemeldte har

en livstruende, alvorlig sygdom, 6) der er rejst sag om ret til

erstatning efter lov om arbejdsskadesikring eller lov om sik‐

ring mod følger af arbejdsskade eller 7) der er modtaget en

ansøgning om førtidspension efter § 17, stk. 2, 1. pkt., i lov

om social pension, eller når kommunen har vurderet, at det

er helt åbenbart, at en persons arbejdsevne ikke kan forbed‐

res og sagen derfor ikke skal forelægges rehabiliteringstea‐

met, jf. § 18, stk. 2, 2. pkt., i lov om social pension.

Hvis den sygemeldte ved revurderingen ikke er omfattet

af en af forlængelsesreglerne i § 27, stk. 1, eller hvis syge‐

dagpengene til en sygemeldt, der har fået forlænget sine sy‐

gedagpenge efter en eller flere af bestemmelserne i § 27, stk.

1, ikke kan forlænges yderligere, har pågældende ved fortsat

uarbejdsdygtighed på grund af sygdom ret til at få et jobaf‐

klaringsforløb med ressourceforløbsydelse, jf. kapitel 12 b i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, jf. § 24, stk. 2, og §

27, stk. 3.

3.2. Gældende ret om jobafklaringsforløb

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en

person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får

refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den

måde, som kommunen fastsætter, jf. § 69 t, stk. 1, i lov om

aktiv socialpolitik, jf. lovbekendtgørelse nr. 269 af 21. marts

2017, som bl.a. ændret ved § 4 i lov nr. 701 af 8. juni 2018,

§ 2 i lov nr. 707 af 8. juni 2018 og senest ved § 1 i lov nr.

743 af 8. juni 2018.

En person, der er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i

lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, får ret til ressource‐

forløbsydelse efter lov om aktiv socialpolitik uden hensyn til

egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts- og formue‐

forhold.

Ressourceforløbsydelsen under jobafklaringsforløb udgør

et månedligt beløb på 14.993 kr. (2018) for personer, som

har forsørgelsespligt over for børn. For personer, der ikke

har forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsy‐

delsen 11.282 kr. (2018).

For personer under 25 år, der er hjemmeboende og uden

forsørgelsespligt over for børn, udgør ressourceforløbsydel‐

sen 3.509 kr. (2018). For personer under 25 år, der er hjem‐

meboende og har dokumenteret bidragspligt over for et

barn, udgør ressourceforløbsydelsen 3.509 kr. (2018) samt

et månedligt tillæg. Det månedlige tillæg svarer til det fast‐

satte bidrag, dog højst normalbidraget. Ressourceforløbsy‐

delsen kan højst udgøre 14.993 kr. (2018).

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som

er et led i det individuelle kontaktforløb.

De tilbud, som kan anvendes, fremgår af kapitel 12 b i lov

om en aktiv beskæftigelsesindsats. Borgeren skal også

vende gradvist tilbage til sit job, i det omfang personen kan

dette, hvis personen er i et ansættelsesforhold.

Det er kommunen, der vurderer, om personen fortsat op‐

fylder betingelserne for at modtage ressourceforløbsydelsen,

hvis personen f.eks. afslår et arbejde, som personen er hen‐

vist til, udebliver fra en jobsamtale, udebliver fra en indivi‐

duel samtale i kommunen eller undlader at give meddelelse

til kommunen eller arbejdsgiveren om sygdom m.v.

Kommunen skal på tilsvarende måde som efter § 21, stk.

5, i lov om sygedagpenge, informere en arbejdsgiver, som

modtager refusion efter § 69 t i lov om aktiv socialpolitik,

når kommunen tager skridt til at reducere eller standse udbe‐

talingen af ressourceforløbsydelsen. Information til arbejds‐

giveren skal f.eks. gives, når kommunen partshører en per‐

son, som uden rimelig grund afslår arbejde, afviser eller

udebliver fra tilbud eller ikke møder til samtale m.v.

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under et

jobafklaringsforløb, vil blive pålagt en sanktion, jf. § 69 m i

lov om aktiv socialpolitik, hvis personen uden rimelig grund

afviser eller udebliver fra tilbud, som fremgår af rehabilite‐

ringsplanen.

Uden rimelig grund skal forstås i overensstemmelse med

lovens § 13, stk. 7 og 8, i lov om aktiv socialpolitik.

Der foretages fradrag i ydelsen for den eller de dage, hvor

personen helt eller delvist er udeblevet uden rimelig grund,

eller frem til personen påbegynder tilbuddet efter afvisning.

Kommunen foretager fradrag i ressourceforløbsydelsen til

personer i jobafklaringsforløb, hvis personen uden rimelig

grund udebliver fra en individuel opfølgningssamtale som

led i jobafklaringsforløbet, jf. § 16, stk. 8, i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, eller en rådighedsvurdering i kommu‐

nen, jf. § 69 k, stk. 2, i lov om aktiv socialpolitik. Dette føl‐

ger af § 69 n i lov om aktiv socialpolitik.

Det medfører, at kommunen foretager fradrag i ressource‐

forløbsydelsen for de dage, der går, fra personen skulle være

mødt til samtalen eller rådighedsvurderingen, og indtil kon‐

takten til jobcenteret er genoprettet.

Personer, der modtager ressourceforløbsydelse under job‐

afklaringsforløb, og som uden rimelig grund f.eks. afviser

tilbud om arbejde eller undlader at give besked om sygdom,

får ressourceforløbsydelsen nedsat med en punktsanktion

(fast beløb), jf. § 69 o i lov om aktiv socialpolitik.

Ressourceforløbsydelsen nedsættes med 1.735 kr. (2018-

niveau). For personer under 25 år, som bor hos en eller beg‐

ge forældre, nedsættes ydelsen dog kun med 269 kr. (2018-

niveau).

Efter § 69 p i lov om aktiv socialpolitik kan kommunen

træffe afgørelse om, at ressourceforløbsydelsen til en person

i jobafklaringsforløb ophører, hvis personen uden rimelig

grund gentagne gange afviser eller udebliver fra tilbud eller

på anden vis ikke medvirker i jobafklaringsforløbet.

Som led i bekæmpelsen af misbrug af sociale ydelser m.v.

er der i §§ 42 og 43 i lov om aktiv socialpolitik en pligt for

kommunerne til at sanktionere modtagere af kontanthjælp

m.v. i de tilfælde, hvor ydelsesmodtageren mod bedre vi‐

dende har tilsidesat sin pligt til at oplyse om arbejde eller

uberettiget har modtaget hjælp under ophold i udlandet. Dis‐

se regler finder, jf. § 69 q i lov om aktiv socialpolitik, tilsva‐

rende anvendelse for personer, der modtager ressourcefor‐

løbsydelse under et jobafklaringsforløb.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en

person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får

refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den

måde, som kommunen fastsætter, jf. § 69 t, stk. 1, i lov om

aktiv socialpolitik.

Arbejdsgiveren får efter § 69 t, stk. 2, refusion med et be‐

løb pr. time, der beregnes ud fra den ressourceforløbsydel‐

sessats, den sygemeldte ville have haft ret til, hvis den syge‐

meldte ikke havde haft indtægter, der medfører fradrag i res‐

sourceforløbsydelsen efter § 69 j lov om aktiv socialpolitik.

Det beløb, arbejdsgiveren kan få i refusion pr. time, af‐

hænger af, hvor meget den sygemeldte kan få i ressourcefor‐

løbsydelse efter lovens § 69 j uden eventuelt fradrag i res‐

sourceforløbsydelsen efter lovens § 69, stk. 5-10. Det er så‐

ledes uden betydning for størrelsen af arbejdsgiverens refu‐

sion, at den sygemeldte har indtægter, der medfører fradrag i

ressourceforløbsydelsen.

Hvis ressourceforløbsydelsen nedsættes eller bortfalder

som følge af en sanktion, jf. §§ 69 m-69 q i lov om aktiv so‐

cialpolitik, beregnes størrelsen af arbejdsgiverens refusion

på baggrund af størrelsen af ressourceforløbsydelsen efter

fradrag af sanktionen.

Refusionen til arbejdsgiveren kan ikke overstige det be‐

løb, arbejdsgiveren udbetaler i løn, og der kan aldrig udbeta‐

les refusion for mere end 37 timer pr. uge, uanset om den

sygemeldte har arbejdet mere end 37 timer om ugen.

Beskæftigelsesministeren har på baggrund af bemyndigel‐

sen i § 69 u i lov om aktiv socialpolitik fastsat nærmere reg‐

ler i bekendtgørelse nr. 1552 af 23. december 2014 om ar‐

bejdsgiverens refusion.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn til en sygemeldt ansat,

der overgår fra sygedagpenge til et jobafklaringsforløb efter

kapitel 12 b i lov om en aktiv beskæftigelsesindsats, er be‐

rettiget til at modtage refusion fra det tidspunkt, hvor den

sygemeldte påbegynder jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov

om aktiv socialpolitik.

Hvis en arbejdsgiver udbetaler løn til en sygemeldt ansat,

der på første fraværsdag ville have haft ret til sygedagpenge

fra kommunen, men som er omfattet af tidsbegrænsningen i

lov om sygedagpenge, og hvor den sygemeldte er påbegyndt

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

et jobafklaringsforløb, er arbejdsgiver berettiget til at modta‐

ge refusion fra det tidspunkt, hvor den sygemeldte påbegyn‐

der jobafklaringsforløbet, jf. § 69 t i lov om aktiv socialpoli‐

tik.

Arbejdsgiveren skal anmode lønmodtagerens opholds‐

kommune om udbetaling af refusionen. Der kan alene ydes

refusion for et tidsrum, der ligger indtil 3 måneder forud for

anmodningen om refusion.

Kommunen kan dog udbetale refusion, når overskridelsen

af fristen skyldes forkert vejledning fra offentlige myndig‐

heder eller andre, der må antages at have særligt kendskab

til forholdene, eller når særlige omstændigheder i øvrigt ta‐

ler derfor. Dispensationsreglerne følger de gældende dispen‐

sationsbestemmelser for arbejdsgivere i lov om sygedagpen‐

ge.

En arbejdsgiver har pligt til at oplyse kommunen om for‐

hold, der har betydning for beregning af refusionen, herun‐

der oplysninger om løn, delvist genoptagelse af arbejdet

m.v.

Kommunen kan træffe afgørelse om, at refusionen ikke

skal udbetales eller tilbagebetales, hvis

1) arbejdsgiveren har afgivet urigtig erklæring om for‐

hold, der har betydning for at opnå ret til refusionen el‐

ler for at bevare retten hertil, eller

2) arbejdsgiveren forsætligt har fortiet forhold, der har

samme betydning som nævnt under nr. 1.

3.3. Gældende forvaltningsret m.v.

Det fremgår ikke af lov om sygedagpenge, at arbejdsgiver

er part i en sag om refusion af sygedagpenge. I FOB

1993.241 har Folketingets Ombudsmand imidlertid udtalt, at

to arbejdsgivere, der udbetalte løn under sygdom, ”utvivl‐

somt måtte anses for part i sagen”. At arbejdsgiveren har

partsstatus i refusionssagen er desuden lagt til grund i flere

af Ankestyrelsens principafgørelser, herunder principafgø‐

relse D-15-94 og senest i principafgørelse 39-16. Tilsvaren‐

de fremgår det ikke af lov om aktiv socialpolitik, at arbejds‐

givere er part i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb. Samme praksis må dog forudsæt‐

tes også at finde anvendelse for arbejdsgivere, som modta‐

ger refusion for løn udbetalt under et jobafklaringsforløb.

Efter § 1, stk. 1, i lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af

helbredsoplysninger m.v. på arbejdsmarkedet, har loven til

formål at sikre, at helbredsoplysninger ikke uberettiget an‐

vendes til at begrænse lønmodtageres muligheder for at op‐

nå eller bevare ansættelse. Dette gælder, uanset om oplys‐

ningerne hidrører fra genetiske undersøgelser, almindelige

undersøgelser eller andre kilder. Efter stk. 2 gælder loven

for brug af helbredsoplysninger på arbejdsmarkedet. Loven

finder dog ikke anvendelse, i det omfang der i anden særlig

lovgivning eller bestemmelser fastsat med hjemmel heri er

fastsat regler om brug af helbredsoplysninger.

Efter § 36, stk. 1, i lov om sygedagpenge kan arbejdsgive‐

ren forlange, at lønmodtageren inden for en rimelig frist ved

en skriftlig sygemelding eller på anden måde dokumenterer,

at fraværet skyldes sygdom. Efter § 36 a i loven kan en ar‐

bejdsgiver forlange en lægeerklæring, en såkaldt muligheds‐

erklæring, af en lønmodtager ved kortvarigt, ved gentaget og

ved langvarigt sygefravær. Mulighedserklæringen har til

formål at bidrage til, at lønmodtageren fastholdes i arbejde.

Erklæringen består af to dele. Arbejdsgiveren og lønmodta‐

geren udfylder i fællesskab første del af erklæringen på bag‐

grund af en samtale. I erklæringen beskrives medarbejderens

funktionsnedsættelser, påvirkede jobfunktioner og eventuel‐

le skåneinitiativer aftalt mellem arbejdsgiver og lønmodta‐

ger. Lægen udfylder anden del af erklæringen på baggrund

af en samtale med lønmodtageren og oplysningerne i den

første del af erklæringen. Denne del indeholder lægens vur‐

dering af arbejdsgiverens og lønmodtagerens beskrivelse af

funktionsnedsættelse og arbejdsmuligheder, lægens forslag

til skåneinitiativer og forventet varighed af den periode,

hvor arbejdet skal tilpasses, eller helt eller delvist fravær fra

arbejdet anses for påkrævet. Arbejdsgiveren kan forlange

lægeerklæringen udarbejdet på et hvilket som helst tids‐

punkt i lønmodtagerens sygeforløb eller i tilknytning til et

forløb med gentagne sygemeldinger. Erklæringen skal afgi‐

ves på en blanket godkendt af Styrelsen for Arbejdsmarked

og Rekruttering. Erklæringen betales af arbejdsgiveren.

Efter § 10 i lov om retssikkerhed og administration på det

sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr. 1064 af 21. august

2018, er kommunen ansvarlig for, at sager på beskæftigel‐

sesområdet er tilstrækkeligt oplyst, inden der træffes afgø‐

relse i sagerne - herunder at der er den tilstrækkelige hel‐

bredsmæssige dokumentation i sagen.

Lov om sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik inde‐

holder ikke regler, om arbejdsgiverens ret til at blive gjort

bekendt med helbredmæssige og lægelige oplysninger om

lønmodtageren i kommunen eller Ankestyrelsen. Det er der‐

for forvaltningslovens almindelige regler, der finder anven‐

delse.

Efter forvaltningslovens § 9, stk. 1, jf. lovbekendtgørelse

nr. 433 af 22. april 2014, som ændret ved § 2 i lov nr. 503 af

23. maj 2018, kan den, der er part i en sag, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed, for‐

lange at blive gjort bekendt med sagens dokumenter. Det er

udgangspunktet, at parten har ret til alle dokumenter, der ve‐

drører sagen, og parten skal ikke give en nærmere begrun‐

delse for anmodningen om aktindsigt. Der gælder dog et

krav om, at parten skal angive den sag, hvis dokumenter på‐

gældende ønsker at blive gjort bekendt med, jf. lovens § 9 a.

Forvaltningsloven indeholder en række undtagelser fra det

nævnte udgangspunkt. Retten til aktindsigt efter forvalt‐

ningsloven kan således efter reglerne i lovens §§ 11-18 be‐

grænses for visse sagstyper, visse dokumenttyper og visse

oplysningstyper.

Spørgsmålet om, hvorvidt lønmodtagerens helbredsmæs‐

sige eller lægelige oplysninger kan undtages fra arbejdsgive‐

rens partsaktindsigt med henvisning til, at der er tale om op‐

lysninger om private forhold, skal bedømmes efter forvalt‐

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ningslovens § 15 b, nr. 5, hvorefter retten til aktindsigt kan

begrænses,” i det omfang partens interesse i at kunne benyt‐

te kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til […] 5) private

og offentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forhol‐

dets særlige karakter er påkrævet. ”

Det følger af formuleringen i forvaltningslovens § 15 b,

nr. 5, at hensynet til offentlige eller private interesser for at

kunne begrunde indskrænkning i partens adgang til aktind‐

sigt skal være af en sådan styrke, at de i det konkrete tilfæl‐

de bedømmes som afgørende. At de modstående hensyn

skal være afgørende indebærer, at der skal foreligge meget

tungtvejende grunde for, at parten kan nægtes partsaktind‐

sigt.

Undtagelse af oplysninger efter forvaltningslovens § 15 b,

nr. 5, skal endvidere bero på en konkret afvejning, hvor hen‐

synet til partens interesse i at kunne få adgang til sagens do‐

kumenter for at kunne varetage sine interesser skal inddra‐

ges og afvejes over for de modstående hensyn til private el‐

ler offentlige interesser, der taler imod at oplysningerne ud‐

leveres.

Selv om en oplysning i den sag, som en anmodning om

partsaktindsigt vedrører, må skønnes uden betydning for

partens muligheder for at varetage sine interesser under sag‐

en, er det en betingelse for at kunne undtage oplysningen, at

der foreligger en nærmere konkretiseret risiko for, at private

interesser vil lide skade af væsentlig betydning, hvis oplys‐

ningerne udleveres.

Det forhold, at undtagelse af oplysninger efter forvalt‐

ningslovens § 15 b, nr. 5, skal bero på en interesseafvejning,

indebærer således ikke, at de strenge krav til risikoen for

skadevirkninger ved udlevering af oplysningerne slækkes, i

det omfang den aktindsigtssøgende parts interesse i oplys‐

ninger må antages at være mindre.

Det vil ofte være nødvendigt, at myndigheden indhenter

en udtalelse om skadevirkningerne fra den person, hvis hel‐

bredsoplysninger, der anmodes om aktindsigt i, før der kan

tages stilling til, om oplysningerne kan udleveres som led i

partsaktindsigt. Det kan være et nødvendigt led i sagsoplys‐

ningen i aktindsigtssagen, at den person, som oplysningerne

vedrører, i forbindelse med, at myndigheden anmoder om en

udtalelse, bliver vejledt om, at konsekvensen af ikke at svare

eller at undlade at komme med en nærmere beskrivelse af de

eventuelle skadesvirkninger vil være, at oplysningerne udle‐

veres.

Ankestyrelsen har i en afgørelse af 13. november 2015

stadfæstet kommunens afgørelse, hvorefter en arbejdsgiver

havde ret til aktindsigt i lønmodtagerens helbredsoplysnin‐

ger. Af Ankestyrelsens afgørelse fremgår det, at den syge‐

meldte blev orienteret om arbejdsgiverens anmodning om

aktindsigt, og ikke ønskede, at arbejdsgiveren fik adgang til

hendes helbredsmæssige oplysninger.

Kommunen havde forud for afgørelsen om at give ar‐

bejdsgiveren aktindsigt foretaget en konkret, individuel væ‐

sentlighedsvurdering af, om der var grundlag for at undtage

oplysninger om lønmodtagerens rent helbredsmæssige og

sociale forhold. Ankestyrelsen var enig med kommunen i, at

der ikke i det konkrete tilfælde var nærliggende fare for, at

private interesser ville lide skade af væsentlig betydning og

henviste i den forbindelse til, at det følger af ordlyden i be‐

stemmelsen i forvaltningsloven og forarbejderne hertil, at

undtagelsen skal anvendes med tilbageholdenhed. Det bety‐

der, at oplysningerne kun kan nægtes i tilfælde, hvor der er

nærliggende fare for, at privates eller offentliges interesser

vil lide skade af væsentlig betydning, hvis begæringen om

aktindsigt imødekommes.

Ankestyrelsen lagde i den forbindelse vægt på, at både

statusattest fra egen læge og beskrivelse af aktuel situation

fra psykolog omhandlede oplysninger om lønmodtagerens

skånehensyn, og hvordan delvist genoptagelse af arbejdet

havde været af betydning for lønmodtagerens helbredssitua‐

tion, hvilket var vigtigt for arbejdsgiveren at vide. Ankesty‐

relsen lagde endvidere vægt på, at lønmodtageren ikke hav‐

de oplyst eller konkretiseret, hvilke skadevirkninger, der vil‐

le være forbundet med aktindsigten, udover den generelle

betragtning om, at arbejdsgiveren ikke har adgang til oplys‐

ninger om diagnoser og helbredsmæssige oplysninger.

Højesteret traf den 24. januar 2017 afgørelse i en sag om,

hvorvidt det havde været berettiget, at en kommune havde

givet en arbejdsgiver visse helbredsoplysninger om en løn‐

modtager i forbindelse med partshøring af arbejdsgiveren

over en foreløbig afgørelse om at stoppe dagpengerefusio‐

nen.

Sagen vedrørte et spørgsmål om, hvorvidt oplysningerne

med rette var videregivet som led i partshøring, eller om de

burde være undtaget herfra efter forvaltningslovens § 19,

stk. 2, nr. 4, jf. lovens § 15 b, nr. 5. Det er den samme vur‐

dering, der skal foretages efter § 15 b, nr. 5, af, om en oplys‐

ning har en sådan karakter, at den ikke skal udleveres, uan‐

set om udleveringen i givet fald skal ske efter reglerne i for‐

valtningsloven om aktindsigt eller om partshøring.

Lønmodtageren, der var ansat i en fleksjobstilling i en

vuggestue, blev i januar 2009 opsagt til fratræden den 31.

juli 2009 og meldte sig syg kort efter at have modtaget opsi‐

gelsen. Det fremgår af lægens statusattest i sagen, at afske‐

digelsen havde medført en depressiv tilstand, som bevirke‐

de, at lønmodtageren dårligt kunne forlade hjemmet. I et no‐

tat, udarbejdet af kommunen, fremgår, at lønmodtageren ik‐

ke ønsker at modtage behandling med antidepressiv medi‐

cin, og at kommunen vurderer, at retten til sygedagpenge

bortfalder, da lønmodtageren ikke ønsker at modtage den af

lægen ordinerede behandling.

Disse oplysninger tilgik arbejdsgiveren i forbindelse med

partshøringen, hvilket lønmodtageren klagede over.

Beskæftigelsesankenævnet behandlede klagen og gav løn‐

modtageren medhold. Nævnet udtalte blandt andet, at ”op‐

lysningerne i statusattesten om behandlingen af din sygdom

er af personlig karakter og efter konkret vurdering kan und‐

tages efter forvaltningslovens § 15, stk. 1”. Lønmodtageren

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

krævede på den baggrund en godtgørelse fra kommunen,

hvilket blev afvist, og derfor blev der rejst sag ved Østre

Landsret.

Højesteret stadfæstede landsrettens dom og kommunen

blev frifundet. Som begrundelse anfører Højesteret:

”Sagen angår, om Vallensbæk Kommunes partshøring af

Vuggestuen Ærtebjerg, da kommunen påtænkte at standse

refusion af sygedagpenge for A, indebar en overtrædelse af

forvaltningsloven og persondataloven, og i givet fald om A

har krav på tortgodtgørelse, jf. erstatningsansvarslovens §

26.

Kommunen påtænkte på grundlag af oplysningerne i sta‐

tusattesten af 1. maj 2009 fra As læge at standse udbetaling

af dagpenge i medfør af den dagældende sygedagpengelovs

§ 21, stk. 1, nr. 1, hvorefter retten til sygedagpenge bl.a.

bortfaldt, så længe den sygemeldte mod lægens opfordring

afviste at modtage nødvendig lægebehandling. Kommunen

partshørte derfor A over oplysningerne i statusattesten, og

kommunens sagsbehandler havde den 7. maj 2009 en samta‐

le med A herom.

Højesteret finder ikke grundlag for at tilsidesætte kommu‐

nens vurdering, hvorefter der efter oplysningerne i statusat‐

testen og i sagsbehandlerens samtale med A den 7. maj 2009

var grundlag for at undersøge, om der var anledning til at

træffe afgørelse om bortfald af hendes dagpenge, og at kom‐

munen derfor fortsatte behandlingen af en sag herom.

Oplysningerne i statusattesten og telefonsamtalen om, at

A ikke ønskede at modtage antidepressiv behandling, var til

ugunst for vuggestuen, der som arbejdsgiver modtog dag‐

pengerefusion under hendes sygdom, jf. sygedagpengelo‐

vens § 54. Oplysningerne må endvidere anses for at være af

væsentlig betydning for kommunens påtænkte afgørelse.

Kommunen havde derfor efter forvaltningslovens § 19, stk.

1, om partshøring som udgangspunkt pligt til at gøre vugge‐

stuen bekendt med oplysningerne og give vuggestuen lejlig‐

hed til at komme med en udtalelse.

Efter forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4, gælder pligten

til partshøring ikke, hvis parten efter reglerne i lovens kapi‐

tel 4 ikke har ret til aktindsigt med hensyn til de pågældende

oplysninger. Efter den dagældende bestemmelse i forvalt‐

ningslovens § 15 kunne en parts ret til aktindsigt begrænses,

hvis partens interesse i at kunne benytte kendskab til sagens

dokumenter til varetagelse af sit tarv fandtes at burde vige

for afgørende hensyn til bl.a. andre private interesser.

Spørgsmålet er, om kommunen i medfør af denne bestem‐

melse helt eller delvist burde have undladt at gøre vuggestu‐

en bekendt med de oplysninger om As helbredsforhold, der

fremgik af statusattesten.

Ved bedømmelsen heraf må den pågældende myndighed

foretage en konkret afvejning af de modstående hensyn. Det

fremgår af bestemmelsens forarbejder (Folketingstidende

1985/86, tillæg A, spalte 140-142), at de hensyn, der ligger

bag en parts ret til aktindsigt, er af en så betydelig vægt, at

denne ret kun bør vige, hvis der er ”nærliggende fare for, at

private eller offentlige interesser vil lide skade af væsentlig

betydning”, hvis der gives aktindsigt.

I denne sag finder Højesteret, at der ved vurderingen af,

om kommunen helt eller delvist havde pligt til at videregive

As helbredsoplysninger må lægges vægt på, at der var tale

om personfølsomme oplysninger om hendes psykiske hel‐

bredstilstand. Som anført af landsretten må beskrivelsen af

hendes helbredstilstand dog antages at svare til, hvad der er

forholdsvis almindeligt for en person, der er sygemeldt som

følge af en krisetilstand efter en uansøgt afskedigelse. Der

må endvidere lægges vægt på,

den påtænkte afgørelse om

bortfald af dagpengerefusion var bebyrdende for vuggestu‐

en,

vuggestuens ledelse, der modtog oplysningerne, havde

tavshedspligt, og

oplysningerne i statusattesten havde væ‐

sentlig betydning for vuggestuens mulighed for at vurdere

og – eventuelt efter drøftelse med A – kommentere, om

kommunen havde tilstrækkeligt grundlag for at træffe afgø‐

relse om bortfald af hendes sygedagpenge.

Højesteret finder på den anførte baggrund, at kommunen

havde pligt til at partshøre vuggestuen over oplysningerne

om As helbredsforhold, og at kommunen ikke ved at videre‐

give statusattesten i sin helhed har tilsidesat sin tavsheds‐

pligt.

Højesteret finder derfor, at videregivelse af oplysninger

om As helbredsforhold har været nødvendig for at fastslå,

om vuggestuen havde krav på dagpengerefusion under As

fortsatte sygdom, og videregivelse har derfor også været be‐

rettiget efter persondatalovens § 7, stk. 2, nr. 4.

Højesteret bemærker, at det forhold, at kommunen ikke

påklagede Beskæftigelsesankenævnets afgørelse af 4. no‐

vember 2009, ikke afskærer kommunen fra under denne sag

at gøre gældende, at forvaltningsloven og persondataloven

ikke er overtrådt.

Højesteret stadfæster herefter landsrettens dom. ”

Det skal bemærkes, at Højesteretsdommen vedrører rets‐

tilstanden tilbage i 2009, og at man ikke efter de gældende

regler (sygedagpengelovens § 21 a) kan standse udbetalin‐

gen af sygedagpenge i den situation, hvor en sygedagpenge‐

modtager afviser at modtage lægebehandling, herunder be‐

handling med lægeordineret medicin.

Denne ændring blev indført i sygedagpengeloven som et

led i sygedagpengereformen i 2014 som et to-årigt forsøg,

der på baggrund af en evaluering og efter aftale med forligs‐

partierne blev forlænget i yderligere 2 år frem til 30. juni

2019.

Forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, er ikke alene relevant for

spørgsmålet om en parts ret til aktindsigt i en sag. Bestem‐

melsen er tillige afgørende for hvilke oplysninger, der kan

undtages fra partshøring efter forvaltningslovens § 19 og for

indholdet af den begrundelse, som en afgørelse skal indehol‐

de.

Det følger således af forvaltningslovens § 19, stk. 2, nr. 4,

at kravet i bestemmelsens stk. 1 om, at en part skal høres

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

over faktiske oplysninger og eksterne faglige vurderinger af

væsentlig betydning for sagen, som er til ugunst for den på‐

gældende part, ikke gælder, hvis parten ikke har ret til akt‐

indsigt efter forvaltningslovens kapitel 4 med hensyn til de

pågældende oplysninger.

Hvis oplysninger om eksempelvis helbredsforhold er und‐

taget fra aktindsigt efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5, vil

der således heller ikke skulle ske partshøring over disse op‐

lysninger.

Ligeledes følger det af forvaltningslovens § 24, stk. 3, at

begrundelsen for en afgørelse kan begrænses i det omfang,

hvori oplysninger kan undtages fra aktindsigt efter lovens §§

15-15 b.

Spørgsmålet om, hvorvidt en oplysning om eksempelvis

helbredsforhold kan og skal udleveres efter reglerne om

partshøring og begrundelse i forvaltningsloven, vil således

skulle afgøres efter bestemmelsen i forvaltningslovens § 15

b, nr. 5, som er nærmere beskrevet ovenfor.

3.4. Beskæftigelsesministeriets overvejelser

Helbredsmæssige oplysninger og oplysninger, der i øvrigt

udveksles i det fortrolige rum mellem en læge eller andre

sundhedspersoner og patient, betragtes i almindelighed som

private og personlige. Der gælder regler om tavshedspligt

for læger og andet sundhedspersonale med hensyn til sådan‐

ne oplysninger. I relation til arbejdsgiveres muligheder for

at anmode om og indhente helbredsoplysninger fremgår det

af lov nr. 286 af 24. april 1996 om brug af helbredsoplysnin‐

ger m.v. på arbejdsmarkedet, at det alene er muligt at anmo‐

de om helbredsoplysninger om lønmodtagere, hvis bestemte

og ganske restriktive betingelser er opfyldt. Helbredsoplys‐

ningslovens udgangspunkt er således, at arbejdsgivere ikke

uden videre kan få oplysning om lønmodtageres sygdom el‐

ler symptomer på sygdom, herunder f.eks. en diagnose.

Efter forvaltningslovens regler om aktindsigt er udgangs‐

punktet, at en arbejdsgiver som part i en refusionssag skal

have adgang til alle sagens oplysninger, herunder lægelige

og helbredsmæssige oplysninger om lønmodtager. Arbejds‐

giver kan således via en anmodning om aktindsigt i refusi‐

onssagen få indsigt i lægejournaler m.v. og dermed hel‐

bredsmæssige og lægelige oplysninger, uanset om arbejdsgi‐

veren får refusion i samme omfang som hidtil. Efter de gæl‐

dende regler er der således risiko for, at arbejdsgiveren unø‐

digt får oplysninger af meget privat karakter om lønmodta‐

geren, som arbejdsgiveren ikke har brug for til at varetage

sine økonomiske interesser i refusionssagen.

Det er Beskæftigelsesministeriets opfattelse, at arbejdsgi‐

vers adgang til helbredsmæssige og lægelige oplysninger

om lønmodtagere kan begrænses uden risiko for, at arbejds‐

giveren mister muligheden for at kunne varetage sine øko‐

nomiske interesser i en refusionssag. Det er således intentio‐

nen med forslaget om særskilt at regulere arbejdsgivers ret

til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige

oplysninger om lønmodtageren i refusionssager, at arbejds‐

giver fortsat skal kunne få de lægelige og helbredsmæssige

oplysninger, som arbejdsgiver har brug for til varetagelse af

sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist af‐

slag på refusion, medmindre afgørende hensyn til lønmodta‐

gers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet. Derimod skal helbredsmæssige og læ‐

gelige oplysninger, der konkret ikke har betydning for ar‐

bejdsgiverens ret til refusion, ikke længere tilgå arbejdsgi‐

ver.

Det er alene relevante oplysninger i sagen og ikke de læ‐

gelige dokumenter, hvoraf oplysningerne fremgår, som ar‐

bejdsgiveren efter forslaget vil kunne blive gjort bekendt

med, f.eks. i et høringsbrev, inden kommunen træffer afgø‐

relse eller som en del af begrundelsen for afgørelsen. Tilsva‐

rende gælder, hvis arbejdsgiveren anmoder om aktindsigt i

helbredsmæssige og lægelige oplysninger.

3.5. Den foreslåede ordning

Det foreslås, at der indsættes en bestemmelse i lov om sy‐

gedagpenge om, at en arbejdsgiver ikke skal have ret til ef‐

ter forvaltningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt

med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om løn‐

modtageren, der indgår i en sag om refusion af sygedagpen‐

ge efter § 54 i kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om ar‐

bejdsgiveren er part i sagen. Tilsvarende bestemmelse ind‐

sættes i lov om aktiv social politik for så vidt angår sager

om refusion af ressourceforløbsydelse under jobafklarings‐

forløb.

Da arbejdsgiveren har en økonomisk interesse i form af

ret til refusion, når arbejdsgiveren udbetaler løn under løn‐

modtagerens sygdom, foreslås det, at arbejdsgiveren dog

skal have ret til at blive gjort bekendt med disse oplysnin‐

ger, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betyd‐

ning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske in‐

teresser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af

sygedagpenge efter § 54 i lov om sygedagpenge eller res‐

sourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t i

lov om aktiv socialpolitik, medmindre afgørende hensyn til

lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets

særlige karakter er påkrævet.

At oplysningen skal være af væsentlig betydning for, at

arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en

sag om helt eller delvist afslag på refusion betyder, at så‐

fremt pågældende oplysning har betydning for afgørelsen,

vil oplysningen være af væsentlig betydning og derfor kun‐

ne tilgå arbejdsgiveren.

Hvis en afgørelse er et resultat af kommunens eller Anke‐

styrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som er

indgået i skønsudøvelsen, også skulle kunne tilgå arbejdsgi‐

veren. I modsat fald vil arbejdsgiveren ikke have mulighed

for at kunne varetage sine økonomiske interesser i refusions‐

sagen.

Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som er af væ‐

sentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine

økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på

refusion, vil dog ikke skulle tilgå arbejdsgiveren, hvis afgø‐

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse vil være

de samme hensyn, som gælder efter forvaltningslovens § 15

b, nr. 5. Efter denne bestemmelse kan retten til aktindsigt

begrænses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte

kendskab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv

findes at burde vige for afgørende hensyn til private og of‐

fentlige interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets

særlige karakter er påkrævet. Det foreslås derfor, at der fort‐

sat skal foretages en afvejning af på den ene side lønmodta‐

gerens interesse i hemmeligholdelse og på den anden side

arbejdsgiverens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige

og lægelige oplysninger om lønmodtageren med henblik på

at kunne varetage sine økonomiske interesser i en sag om

helt eller delvist afslag på refusion.

Det vil ofte være nødvendigt, at kommunen eller Ankesty‐

relsen som led i sagsoplysningen indhenter en udtalelse fra

lønmodtageren om skadevirkningerne, inden arbejdsgiveren

bliver gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige op‐

lysninger om lønmodtageren. Afvejningen kan således med‐

føre, at hensynet til arbejdsgiver vejer tungest, og at arbejds‐

giver dermed får ret til at blive gjort bekendt med oplysnin‐

gerne.

Partshøring af lønmodtageren er dog f.eks. ikke nødven‐

dig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren al‐

lerede har.

Arbejdsgiveren vil som følge af forslaget typisk kunne bli‐

ve gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplys‐

ninger i forbindelse med en partshøring, forinden kommu‐

nen træffer afgørelse om helt eller delvist afslag på refusion

til arbejdsgiveren og som en del af begrundelsen for afgørel‐

sen, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse

i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er på‐

krævet.

I det omfang kommunen efter forvaltningslovens § 19 har

pligt til at høre arbejdsgiveren, før kommunen træffer afgø‐

relse, vil helbredsmæssige og lægelige oplysninger efter for‐

slaget alene skulle tilgå arbejdsgiver, hvis oplysningerne

vurderes at have væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren

kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt el‐

ler delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn

til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐

dets særlige karakter er påkrævet.

Forslaget er også i en anden henseende en undtagelse til

forvaltningslovens regler om partshøring, idet partshøringen

efter forslaget alene omfatter oplysningerne og ikke de un‐

derliggende erklæringer og journaler, hvoraf de helbreds‐

mæssige og lægelige oplysninger fremgår f.eks. i et hørings‐

brev, forinden kommunen træffer afgørelse. Forslaget be‐

grænser derimod ikke arbejdsgiverens ret til partshøring i

andre oplysninger og dokumenter.

Ligeledes medfører forslaget, at helbredsmæssige og læ‐

gelige oplysninger kun tilgås arbejdsgiveren som en del af

begrundelsen efter forvaltningslovens § 24, hvis oplysnin‐

gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan

varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller

delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til

lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets

særlige karakter er påkrævet.

Forslaget begrænser desuden arbejdsgiverens ret til akt‐

indsigt i forhold til forvaltningslovens § 9, idet det foreslås,

at arbejdsgiver alene vil kunne blive gjort bekendt med hel‐

bredsmæssige og lægelige oplysninger, der er af væsentlig

betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomi‐

ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refu‐

sion, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers interes‐

se i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er

påkrævet. En anmodning om aktindsigt i helbredsmæssige

eller lægelige oplysninger på et tidspunkt, hvor arbejdsgi‐

vers adgang til refusion ikke anfægtes, vil således ikke kun‐

ne imødekommes. Herved vil arbejdsgiverens ret til part‐

saktindsigt efter forvaltningslovens § 9 også være begræn‐

set. En arbejdsgiver kan derfor ikke alene med henvisning til

at være part i refusionssagen blive gjort bekendt med hel‐

bredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren.

Med forslaget begrænses arbejdsgiverens ret til aktindsigt

alene i relation til helbredsmæssige og lægelige oplysninger

og ikke i forhold til andre oplysninger eller dokumenter.

Forslaget sikrer herved, at arbejdsgiveren ikke bliver gjort

bekendt med helbredsmæssige og lægelige oplysninger om

lønmodtageren, medmindre arbejdsgiveren konkret har be‐

hov for oplysningerne for at kunne varetage sine økonomi‐

ske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion

og kun, hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter ikke er

påkrævet.

Er arbejdsgiveren ikke længere part i sagen på tidspunktet

for kommunens afgørelse, vil arbejdsgiveren som efter gæl‐

dende regler ikke have ret til at blive gjort bekendt med hel‐

bredsmæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren

fra kommunen eller Ankestyrelsen. Er arbejdsgiveren fortsat

part i sagen på tidspunktet for kommunens afgørelse, vil ar‐

bejdsgiveren alene kunne blive gjort bekendt med helbreds‐

mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren, hvis

de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at

arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en

sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge,

og kun hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i

hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter ikke er

påkrævet.

Forslaget sikrer, at § 10 i lov om retssikkerhed og admini‐

stration på det sociale område, jf. lovbekendtgørelse nr.

1064 af 21. august 2018, hvorefter kommunen er ansvarlig

for, at sager på beskæftigelsesområdet er tilstrækkeligt op‐

lyst, inden der træffes afgørelse i sagen - herunder at der er

den tilstrækkelige helbredsmæssige dokumentation i sagen -

er opfyldt i forhold til, hvad arbejdsgiver evt. kan bidrage

med af oplysninger til sagen. Kommunen vil skulle tage stil‐

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

ling til arbejdsgiverens eventuelle indsigelser før sagens af‐

gørelse, eventuelt efter partshøring af lønmodtageren efter

forvaltningslovens § 19.

Det er adgangen til to former for oplysninger, som fore‐

slås begrænset. Det er dels oplysninger, der kan betegnes

som helbredsmæssige, hvorved forstås personoplysninger,

der vedrører en persons fysiske eller mentale helbred, herun‐

der levering af sundhedsydelser, og som giver information

om vedkommendes helbredstilstand. Dette er f.eks. oplys‐

ninger om en sygdom, et handicap, en sygdomsrisiko, en sy‐

gehistorie, en sundhedsfaglig behandling, herunder oplys‐

ninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika, alkohol

og lignende nydelsesmidler. Helbredsoplysninger skal i det

hele taget forstås i overensstemmelse med databeskyttelses‐

forordningens definition heraf.

Herudover foreslås adgangen til lægelige oplysninger be‐

grænset. Ved lægelige oplysninger forstås andre oplysninger

end helbredsmæssige, der udveksles i det fortrolige rum

mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og

lønmodtageren. Det kan eksempelvis være private oplysnin‐

ger om sociale, religiøse eller arbejdsmæssige forhold, som

gives til en sundhedsperson inden for rammerne af det til‐

lidsforhold, der nødvendigvis må være i relationen mellem

læge og patient. Sådanne oplysninger vil ofte være nødven‐

dige som led i sundhedspersonens mulighed for at få et bil‐

lede af den sygemeldte lønmodtagers livssituation og iværk‐

sættelse af den rette behandling. Hvis lønmodtageren er ban‐

ge for, at disse oplysninger unødigt tilgår arbejdsgiveren, vil

lønmodtageren kunne være tilbageholdende med at betro sig

til lægen, hvilket kan være til skade for behandlingsmulig‐

hederne og forhale en helbredelse.

Det er alene oplysninger, der udveksles med lægen, psy‐

kologen eller andet sundhedspersonale, som anses som læ‐

gelige. Det indebærer, at f.eks. en oplysning om, at lønmod‐

tager ikke trives på arbejde, ikke skal tilgå arbejdsgiver i en

refusionssag, hvis oplysningen er udvekslet i det fortrolige

rum mellem f.eks. en læge og lønmodtageren, mens en så‐

dan oplysning kan tilgå arbejdsgiver, hvis den f.eks. er givet

til en kommunal medarbejder i forbindelse med kommunens

opfølgningsindsats. Der er ikke tale om et fortroligt forhold

af samme karakter i forbindelse med kommunens opfølg‐

ning, som der er i relationen mellem en sundhedsperson og

patient.

Det bemærkes, at forslaget ikke indskrænker arbejdsgive‐

rens mulighed for at forlange en friattest eller mulighedser‐

klæring efter §§ 36 og 36 a i lov om sygedagpenge eller an‐

den lovgivning om indhentelse af helbredsmæssige og læge‐

lige oplysninger om lønmodtageren.

4. Økonomiske konsekvenser og

implementeringskonsekvenser for det offentlige

Lovforslaget har ikke økonomiske konsekvenser eller im‐

plementeringskonsekvenser for hverken stat, kommuner og

regioner.

5. Økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v.

Forslaget har ikke økonomiske og administrative konse‐

kvenser for erhvervslivet m.v.

6. Administrative konsekvenser for borgerne

Forslaget har ikke administrative konsekvenser for borger‐

ne.

7. Miljømæssige konsekvenser

Forslaget har ingen miljømæssige konsekvenser.

8. Forholdet til EU-retten

Forslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

8.1. Forholdet til databeskyttelsesforordningen

Efter artikel 86 i Europa-Parlamentets og Rådets forord‐

ning (EU) 2016/679 af 27. april 2016 om beskyttelse af fysi‐

ske personer i forbindelse med behandling af personoplys‐

ninger og om fri udveksling af sådanne oplysninger og om

ophævelse af direktiv 95/46/EF, må personoplysninger i of‐

ficielle dokumenter, som en offentlig myndighed eller et of‐

fentligt eller privat organ er i besiddelse af med henblik på

udførelse af en opgave i samfundets interesse, videregives af

myndigheden eller organet i overensstemmelse med EU-ret‐

ten eller medlemsstaternes nationale ret, som den offentlige

myndighed eller organet er underlagt, for at forene aktind‐

sigt i officielle dokumenter med retten til beskyttelse af per‐

sonoplysninger i henhold til denne forordning.

De relevante nationale bestemmelser, som regulerer en ar‐

bejdsgivers ret til indsigt i refusionssager, er forvaltningslo‐

vens regler om partsaktindsigt, herunder regler om hvilke

oplysninger der skal undtages i forbindelse med en partshø‐

ring og hvilke oplysninger der skal undtages som en del af

begrundelsen for afgørelsen. Efter lovforslaget fastsættes

specifikke og mere restriktive regler om arbejdsgiverens ret

til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige og lægelige

oplysninger om lønmodtageren, som finder anvendelse i ste‐

det for forvaltningsloven.

I de foreslåede bestemmelser i § 68 a i lov om sygedag‐

penge og § 69 v i lov om aktiv socialpolitik har en arbejds‐

giver alene ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssi‐

ge og lægelige oplysninger, hvis de er af væsentlig betyd‐

ning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske in‐

teresser i en sag om helt eller delvis afslag på refusion af sy‐

gedagpenge. Arbejdsgiveren kan dog ikke få ret til indsigt,

hvis afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemme‐

ligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Hensynet til lønmodtagerens interesser svarer til de hensyn

der gælder efter § 15 b, nr. 5, i forvaltningsloven, hvorefter

oplysninger kan undtages fra partsaktindsigt, partshøring

samt undtages som en del af begrundelsen for afgørelsen.

På baggrund af ovenstående vurderes det, at reglerne er

inden for området af databeskyttelsesforordningens art. 86,

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

idet de foreslåede regler forener aktindsigt i officielle doku‐

menter med retten til beskyttelse af personoplysninger i hen‐

hold til denne forordning. Det vil derfor være reglerne i lov

om sygedagpenge og i lov om aktiv socialpolitik om ar‐

bejdsgivers ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssi‐

ge og lægelige oplysninger, der finder anvendelse og ikke

forordningens.

9. Hørte myndigheder og organisationer m.v.

Et udkast til lovforslag har i perioden fra den 3. juli 2018

til den 20. august 2018 været sendt i høring hos følgende

myndigheder og organisationer m.v.:

Advokatrådet, Ankestyrelsen, Arbejdsløshedskassen for

selvstændige (ASE), Arbejdsmarkedets tillægspension

(ATP), BDO Kommunernes Revision, Beskæftigelsesrådet

(hvor følgende er medlem: Dansk Arbejdsgiverforening

(DA), Akademikernes Centralorganisation (CA), Funktio‐

nærernes og Tjenestemændenes Fællesråd (FTF), Kommu‐

nernes Landsforening (KL), Lederne, Landsorganisationen i

10. Sammenfattende skema

Danmark (LO), Danske Regioner og Danske Handicaporga‐

nisationer), Business Danmark, Centralorganisationernes

Fællesudvalg, Dansk Socialrådgiverforening, Danske A-kas‐

ser, Danske Advokater, Danske Patienter, Danske Seniorer,

Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Det Centrale

Handicapråd, Det Faglige Hus, Finanssektorens Arbejdsgi‐

verforening, Foreningen af kommunale social-, sundheds-

og arbejdsmarkedschefer i Danmark, Foreningen af Stats‐

autoriserede Revisorer, Forhandlingsfællesskabet, Forsik‐

ring & Pension, Frie Funktionærer, Gartneri-, Land- og

skovbrugets Arbejdsgivere, Ingeniørforeningen (IDA), Insti‐

tut for Menneskerettigheder, Kommunale Tjenestemænd og

Overenskomstansatte (KTO), Kristelig Arbejdsgiverfor‐

ening, Kristelig Fagbevægelse, Landsforeningen af fleks- og

skånejobbere, Landsforeningen for førtidspensionister, Læ‐

geforeningen, Pension Danmark, Producentforeningen,

Rigsrevisionen, SMVDanmark (tidligere Håndværksrådet)

og Ældresagen.

Økonomiske konsekvenser for

stat, kommuner og regioner

Implementeringskonsekvenser

for stat, kommuner og regio‐

ner

Økonomiske konsekvenser for

erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for erhvervslivet

Administrative konsekvenser

for borgerne

Miljømæssige konsekvenser

Forholdet til EU-retten

Er i strid med de fem princip‐

per for implementering af er‐

hvervsrettet EU-

regulering /Går videre end mi‐

nimumskrav i EU-regulering

Positive konsekvenser /

mindreudgifter (hvis ja, angiv om‐

fang)

Ingen

Negative konsekvenser /

merudgifter (hvis ja, angiv omfang)

Ingen

Lovforslaget indeholder ikke EU-retlige aspekter.

NEJ

Bemærkninger til lovforslagets enkelte bestemmelser

Til § 1

Til nr. 1

Det fremgår af § 54, stk. 1, i lov om sygedagpenge, at en

arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra arbej‐

det, er berettiget til at få udbetalt de sygedagpenge, som løn‐

modtageren ellers ville have ret til fra kommunen vedrøren‐

de samme arbejdsforhold, dog højst med et beløb svarende

til den udbetalte løn for samme tidsrum.

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

I henhold til lov om sygedagpenge kan en lønmodtagers

sygedagpenge fra kommunen og dermed arbejdsgivers ad‐

gang til refusion fortabes ved, at retten til sygedagpenge

bortfalder, eller ved at udbetalingen af sygedagpenge ophø‐

rer.

Efter § 7, stk. 1, i lov om sygedagpenge, er retten til syge‐

dagpenge grundlæggende betinget af, at en person er uar‐

bejdsdygtig på grund af egen sygdom. Afgørelsen af, om en

person anses for uarbejdsdygtig, sker på grundlag af en sam‐

let vurdering af sygdommen og dens indvirkning på den sy‐

gemeldtes arbejdsevne. Opfylder lønmodtageren i øvrigt ik‐

ke betingelserne i § 7, bortfalder retten til sygedagpenge.

Bortfald af retten til sygedagpenge er desuden reguleret i

kapitel 7 i lov om sygedagpenge, og de årsager, der kan be‐

grunde bortfald af retten til sygedagpenge fra kommunen,

findes i lovens §§ 21 og 22 om sygemeldtes medvirken samt

krav om dokumentation. Endelig angiver § 23 de årsager,

som kan begrunde, at arbejdsgiveren ikke skal betale syge‐

dagpenge i arbejdsgiverperioden, jf. lovens § 6, herunder at

lønmodtageren har pådraget sig sygdommen ved forsæt eller

grov uagtsomhed.

Efter § 24 i lov om sygedagpenge ophører udbetalingen af

sygedagpenge som udgangspunkt efter udløbet af en kalen‐

dermåned, når der er udbetalt sygedagpenge, herunder ned‐

satte sygedagpenge eller løn under sygdom, i mere end 22

uger i de 9 forudgående kalendermåneder. Forinden skal

kommunen have foretaget en revurdering af sygedagpenge‐

modtagerens situation. Efter § 27, stk. 1, kan kommunen

træffe afgørelse om at forlænge sygedagpengeperioden, her‐

under hvis det på det foreliggende grundlag anses for over‐

vejende sandsynligt, at der kan iværksættes en revalidering,

herunder virksomhedspraktik, der kan føre til, at den syge‐

meldte kan vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked.

Forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn‐

dighed, jf. lovens § 2, stk. 1. Forvaltningslovens kapitel 4

(§§ 9-18) indeholder regler om adgang til aktindsigt.

Retten til at få aktindsigt efter forvaltningslovens bestem‐

melser tilkommer den, der er part i en sag, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Efter hovedreglen i forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den,

der er part, forlange at blive gjort bekendt med samtlige af

afgørelsessagens dokumenter. Det er udgangspunktet, at

parten har ret til alle dokumenter, der vedrører sagen, og

parten skal ikke give en nærmere begrundelse for anmodnin‐

gen om aktindsigt, men der gælder dog et krav om, at parten

skal angive den sag, hvis dokumenter pågældende ønsker at

blive gjort bekendt med, jf. lovens § 9 a.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under lønmodtagerens

sygdomsperioder, og som ansøger om at få udbetalt syge‐

dagpengerefusion fra kommunen, er part i kommunens refu‐

sionssag. Dette er fastslået i retspraksis og ombudsmands‐

praksis (U 2000.1649 Ø og FOB 1993.241). Arbejdsgiveren

har således som udgangspunkt krav på partsaktindsigt i

samtlige dokumenter og oplysninger i refusionssagen, her‐

under også i lønmodtagerens helbredsoplysninger og andre

lægelige oplysninger udvekslet mellem en læge, psykolog

eller andet sundhedspersonale og den sygemeldte lønmodta‐

ger.

Endvidere fastslår forvaltningslovens § 19, at en part har

ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderin‐

ger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væ‐

sentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lej‐

lighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der

træffes afgørelse.

Som følge af arbejdsgivers partsstatus skal kommunen

derfor foretage partshøring i overensstemmelse med forvalt‐

ningslovens regler. Der må ikke træffes afgørelse, før parten

har haft en rimelig frist til at sætte sig ind i oplysningerne og

fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil.

De gældende regler i forvaltningsloven kan betyde, at ar‐

bejdsgiveren som part i refusionssagen får indsigt i hel‐

bredsmæssige og øvrige lægelige oplysninger om lønmodta‐

geren, som lønmodtageren ikke ønsker, at arbejdsgiveren får

kendskab til.

Disse oplysninger kan være af meget forskellig karakter.

Dels kan der være tale om helbredsoplysninger som en diag‐

nose, dels kan der være tale om oplysninger, der vedrører

lønmodtagerens tilværelse i bredere forstand. Det kan være

oplysninger om sociale og familiemæssige forhold og lig‐

nende, eller oplysninger vedrørende lønmodtagerens ar‐

bejdsmæssige situation, herunder oplysninger om mobning,

dårligt arbejdsmiljø, samarbejdsproblemer, og udtalelser fra

lønmodtageren om, at vedkommende ikke har tænkt sig at

vende tilbage til sin arbejdsplads på grund af disse proble‐

mer. For lønmodtageren er det ofte ikke hensigtsmæssigt el‐

ler ønskeligt, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i sådanne

oplysninger, da det ikke fremmer det fremtidige arbejde, og

da oplysningerne desuden kan være af så privat karakter, at

de ikke bør kunne tilgå andre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.1 og 3.3 i lovforslagets al‐

mindelige bemærkninger.

Det foreslås som nyt

§ 68 a, stk. 1,

i lov om sygedagpen‐

ge, at en arbejdsgiver ikke skal have ret til efter forvalt‐

ningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med hel‐

bredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren,

der indgår i en sag om refusion af sygedagpenge efter § 54 i

kommunen eller i Ankestyrelsen, selv om arbejdsgiveren er

part i sagen, jf. dog forslagets stk. 4.

Forslaget har betydning for, hvilke oplysninger arbejdsgi‐

veren som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort

bekendt med i refusionssagen. Bestemmelsen får dermed be‐

tydning både for kommunen, som i første instans behandler

og træffer afgørelse om refusion til en arbejdsgiver, og for

Ankestyrelsen, når denne behandler en klage over en afgø‐

relse om refusion fra kommunen.

Forslaget er en fravigelse fra forvaltningslovens §§ 9, 19

og 24.

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er således en fravigelse af forvaltningslovens § 9,

hvorefter den, der er part i en sag, bl.a. kan forlange at blive

gjort bekendt med samtlige af afgørelsessagens dokumenter.

Det er desuden en fravigelse af forvaltningslovens § 19,

hvorefter en part bl.a. har ret til at blive gjort bekendt med

oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den på‐

gældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgø‐

relse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse, forud for at der træffes afgørelse.

Endelig er det en undtagelse til forvaltningslovens § 24,

hvorefter en begrundelse bl.a. om fornødent skal indeholde

en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens

faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Baggrunden for fravigelsen af forvaltningslovens bestem‐

melser er at sikre, at arbejdsgiveren alene i kraft af sin parts‐

status som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort

bekendt med helbredsmæssige og andre lægelige oplysnin‐

ger i refusionssagen - hvor oplysningerne i anden sammen‐

hæng kun ville kunne udleveres til arbejdsgiveren efter de

mere snævre rammer i helbredsoplysningsloven.

Forslaget omfatter alle helbredsmæssige oplysninger samt

øvrige lægelige oplysninger, som defineret i forslagets stk. 2

og 3, der er udvekslet mellem lønmodtageren og en læge,

psykolog eller andet sundhedspersonale, f.eks. oplysninger,

der er givet som et led i en lægelig konsultation eller be‐

handling hos en psykolog.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ved helbredsmæssige oplysnin‐

ger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en

persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af

sundhedsydelser, og som giver information om vedkom‐

mendes helbredstilstand.

Helbredsoplysninger efter denne bestemmelse skal forstås

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti‐

kel 4 og omfatter både tidligere, nuværende og fremtidige

fysiske og mentale helbredstilstand.

Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en

sygdomsrisiko, en sygehistorie, en sundhedsfaglig behand‐

ling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske

tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller

anden sundhedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in

vitrodiagnostik er omfattet. Omfattet af begrebet er endvide‐

re oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika,

alkohol og lignende nydelsesmidler.

Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkreti‐

seret. En oplysning om, at en person er syg, uden angivelse

af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for

at udgøre en helbredsoplysning.

Helbredsoplysninger er helt generelt undtaget, uanset hvor

de optræder. En helbredsoplysning i en samtalerapport eller

et mødereferat har arbejdsgiveren derfor ikke ret til at blive

gjort bekendt med.

Det foreslås i

stk. 3,

at der ved lægelige oplysninger efter

stk. 1 forstås de øvrige oplysninger, der ikke er helbreds‐

mæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog

eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Der kan

således være tale om alle mulige former for oplysninger,

herunder oplysninger om sociale forhold og oplysninger om

lønmodtagerens forhold til arbejdsgiveren. Det afgørende er,

at oplysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation

mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og

lønmodtageren.

Andet sundhedspersonale er i denne sammenhæng for det

første enhver, der er autoriseret i henhold til særlig lovgiv‐

ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,

der handler på disses ansvar. Denne autorisation gives ty‐

pisk igennem reglerne i autorisationsloven og omfatter læ‐

ger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre,

ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diæ‐

tister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere,

tandplejere, optikere, optometrister, fodterapeuter, social –

og sundhedsassistenter og kosmetiske behandlinger.

Andet sundhedspersonale er imidlertid også personer, som

udfører opgaver, der ikke hviler på en autorisation, men som

har samme formål som de allerede nævnte. Dette gælder

f.eks. psykoterapeuter.

Baggrunden for forslaget er hensynet til den fortrolige

samtale mellem læge, psykolog og andet sundhedspersonale

og lønmodtageren vedrørende lønmodtagerens sociale, reli‐

giøse, politiske, familiemæssige og arbejdsmæssige forhold

m.v., som kan have betydning for selve behandlingen, men

som er arbejdsgiveren uvedkommende.

Oplysninger afgivet af lønmodtageren til andre, herunder

kommunen, er ikke omfattet, medmindre der er tale om hel‐

bredsmæssige oplysninger omfattet af forslagets stk. 2. Op‐

lysninger afgivet til kommunen om sygemeldtes private for‐

hold har arbejdsgiveren derfor ret til at blive gjort bekendt

med som part i refusionssagen, hvorimod arbejdsgiveren ik‐

ke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige op‐

lysninger om diagnose, symptomer og medicinering m.v.

Andre oplysninger end oplysninger omfattet af forslagets

stk. 2 og 3 vil med forslaget fortsat kunne videregives til ar‐

bejdsgiveren i samme omfang som efter gældende regler.

Dette kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølg‐

ning, herunder oplysninger om den sygemeldtes deltagelse i

forløb, som har til formål at få den sygemeldte hurtigt tilba‐

ge på arbejdsmarkedet, i det omfang oplysningerne indgår i

refusionssagen.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra

arbejdet, er efter gældende regler i lov om sygedagpenge be‐

rettiget til refusion af de sygedagpenge, som lønmodtageren

ellers ville have haft ret til fra kommunen, jf. § 54 i lov om

sygedagpenge. Arbejdsgiveren er derfor som udgangspunkt

part i refusionssagen, jf. ovenfor.

Derfor foreslås det i

stk. 4,

at arbejdsgiveren dog har ret til

at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at ar‐

bejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en

sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge

efter § 54, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers

interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karak‐

ter er påkrævet.

At oplysningen skal være af væsentlig betydning for, at

arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en

sag om helt eller delvist afslag på refusion betyder, at så‐

fremt pågældende oplysning har betydning for en sådan af‐

gørelse, vil oplysningen være af væsentlig betydning og der‐

for kunne tilgå arbejdsgiveren. Hvis en afgørelse er et resul‐

tat af kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil

relevante oplysninger, som er indgået i skønsudøvelsen, og‐

så skulle kunne tilgå arbejdsgiveren. I modsat fald vil ar‐

bejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine

økonomiske interesser i refusionssagen.

Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som er af væ‐

sentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine

økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på

refusion, vil dog ikke skulle tilgå arbejdsgiveren, hvis afgø‐

rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Afgørende hensyn til lønmodtagers interesse er de samme

hensyn, som gælder efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5.

Efter denne bestemmelse kan retten til aktindsigt begrænses,

i det omfang partens interesse i at kunne benytte kendskab

til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes at bur‐

de vige for afgørende hensyn til private og offentlige inte‐

resser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige ka‐

rakter er påkrævet. Det foreslås derfor, at der fortsat skal

foretages en afvejning af på den ene side lønmodtagerens in‐

teresse i hemmeligholdelse og på den anden side arbejdsgi‐

verens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægeli‐

ge oplysninger om lønmodtageren med henblik på at kunne

varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller

delvist afslag på refusion. Det betyder, at oplysningerne kun

kan undtages, hvis der er nærliggende fare for, at privates el‐

ler det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig be‐

tydning, hvis anmodning om aktindsigt imødekommes. Der

skal foreligge en nærmere konkretiseret risiko for, at løn‐

modtagerens interesser vil lide skade af væsentlig betyd‐

ning.

Det vil ofte være nødvendigt, at kommunen eller Ankesty‐

relsen som led i sagsoplysningen indhenter en udtalelse fra

lønmodtageren om skadevirkningerne, inden arbejdsgiveren

bliver gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige op‐

lysninger om lønmodtageren. Afvejningen kan således med‐

føre, at hensynet til arbejdsgiver vejer tungest, og at arbejds‐

giver dermed får ret til at blive gjort bekendt med oplysnin‐

gerne. Partshøring af lønmodtageren er dog f.eks. ikke nød‐

vendig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren

allerede har.

Bestemmelsen er især relevant i forbindelse med partshø‐

ring efter forvaltningslovens § 19, hvorefter en part har ret

til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger,

der er til ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lejlighed

til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes

afgørelse.

I det omfang kommunen skal partshøre arbejdsgiveren, før

den træffer afgørelse, følger det af forslaget til stk. 4, at ar‐

bejdsgiveren kun har ret til at blive gjort bekendt med hel‐

bredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis de pågældende

oplysninger har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren

kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt el‐

ler delvist afslag på refusion af sygedagpenge, medmindre

afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelighol‐

delse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Konkret vil dette kunne ske ved, at kommunen sender et

høringsbrev til arbejdsgiveren, hvor de relevante helbreds‐

mæssige og lægelige oplysninger fremgår. Kommunen vil i

den forbindelse skulle give arbejdsgiver en frist til at kom‐

me med bemærkninger, før der træffes afgørelse.

Forslaget er også i anden sammenhæng en undtagelse til

forvaltningslovens regler om partshøring, idet høringen ale‐

ne omfatter relevante oplysninger og ikke de underliggende

attester, erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssi‐

ge og lægelige oplysninger fremgår. Samtidig skal oplysnin‐

gen være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan

varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller

delvist afslag på refusion af sygedagpenge.

Ligeledes medfører forslaget, at helbredsmæssige og læ‐

gelige oplysninger kun tilgås arbejdsgiveren som en del af

begrundelsen efter forvaltningslovens § 24, hvis oplysnin‐

gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan

varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller

delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til

lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets

særlige karakter er påkrævet.

Det er kun nødvendige helbredsmæssige eller lægelige op‐

lysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refu‐

sion, som arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt

med. Heri ligger bl.a., at hvis en afgørelse kan begrundes og

samtidig leve op til forvaltningslovens krav til en begrundel‐

se alene ud fra oplysninger om funktionsnedsættelser uden

brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse om diagno‐

sen.

Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller An‐

kestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som

er indgået i denne, også skulle kunne tilgå arbejdsgiveren

som en del af begrundelsen, medmindre afgørende hensyn

til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐

dets særlige karakter er påkrævet.

Det sikres dermed, at kommunens og Ankestyrelsens af‐

gørelse alene indeholder nødvendige helbredsmæssige og

lægelige oplysninger som en del af begrundelsen.

For så vidt angår ophør af sygedagpenge, jf. § 24, stk. 1, i

lov om sygedagpenge, vil en afgørelse ofte handle om, hvor‐

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

vidt de i lovens § 27, stk. 1, anførte forlængelsesregler fin‐

der anvendelse. Visse af disse regler, f.eks. § 27 stk. 1, nr. 6

og 7, om henholdsvis rejsning af en arbejdsskadesag og ind‐

givelse af ansøgning om førtidspension, er af rent objektiv

konstaterende karakter, hvor helbredsmæssige og lægelige

oplysninger ikke umiddelbart er en del af begrundelsen for

afgørelsen. Andre af reglerne, f.eks. § 27, stk. 1, nr. 4 og 5,

om henholdsvis behandling i rehabiliteringsteam og livstru‐

ende, alvorlig sygdom forudsætter en kommunal eller læge‐

lig vurdering, hvor der som udgangspunkt er lagt vægt på

helbredsmæssige og lægelige oplysninger.

For at sikre, at helbredsmæssige eller lægelige oplysnin‐

ger om lønmodtager ikke unødigt tilgår arbejdsgiver, vil det

alene være i situationer, hvor det ikke er åbenbart, at sidst‐

nævnte form for forlængelsesregler ikke er relevante i den

pågældende refusionssag, at arbejdsgiver kan få indsigt i

helbredsmæssige eller lægelige oplysninger. Hvis kommu‐

nen har truffet afgørelse om, at ingen af de i § 27, stk. 1, op‐

listede forlængelsesregler finder anvendelse, men dog har

foretaget en nærmere prøvelse i relation til en eller flere af

disse forlængelsesregler, vil arbejdsgiver som en del af be‐

grundelsen for afgørelsen kunne få oplysninger af lægelig

eller helbredsmæssig karakter, der gør det muligt at tage stil‐

ling til og eventuelt anfægte den prøvelse, som kommunen

har foretaget.

Som et eksempel kan nævnes en påtænkt afgørelse om af‐

slag på refusion, fordi der ikke kan ske forlængelse af syge‐

dagpengeperioden. De helbredsmæssige og lægelige oplys‐

ninger, der foreligger i sagen, er dels en statusattest vedrø‐

rende helbredsproblemer med ryggen - der ikke vurderes

stabil eller stationær – og dels en statusattest fra en psyko‐

log, hvoraf det fremgår, at den sygemeldte har personlig‐

hedsmæssige og sociale problemer, som - sammenholdt med

et alkoholmisbrug - er en væsentlig udfordring i forhold til

vedkommendes arbejdsmæssige fremtid.

I den konkrete vurdering af muligheden for forlængelse

efter § 27, stk. 1, nr. 1, i lov om sygedagpenge, om hvorvidt

det anses for overvejende sandsynligt, at der kan iværksæt‐

tes en revalidering, der kan føre til, at den sygemeldte kan

vende tilbage til det ordinære arbejdsmarked, indgår oplys‐

ninger fra statusattesten vedrørende ryggen, hvor det frem‐

går, at ryglidelsen ikke er stabil eller stationær. Det samme

vil gælde i forhold til vurderingen efter § 27, stk. 1, nr. 2,

hvorefter det anses for nødvendigt at gennemføre afklarende

foranstaltninger med henblik på at klarlægge den sygemeld‐

tes arbejdsevne.

I den konkrete vurdering vedrørende lægebehandling, her‐

under om der foreligger en sikker vurdering af, om

vedkommende kan genoptage erhvervsmæssig beskæftigelse

inden for 134 uger fra revurderingstidspunktet efter § 27,

stk. 1, nr. 3, indgår oplysninger fra statusattesten fra psyko‐

logen om de personlighedsmæssige og sociale problemer.

I den påtænkte afgørelse om afslag på forlængelse af sy‐

gedagpengene og dermed ophør af refusion anvendes såle‐

des oplysninger fra begge statusattester. Arbejdsgiveren vil

derfor, medmindre afgørende hensyn til lønmodtagers inte‐

resse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er

påkrævet, have ret til at blive gjort bekendt med helbreds‐

mæssige og lægelige oplysninger om lønmodtageren fra så‐

vel statusattest om ryggen som fra statusattesten om de per‐

sonlighedsmæssige og sociale problemer, før afgørelsen

træffes.

Arbejdsgiveren vil således fortsat have mulighed for at

kunne gøre indsigelser over kommunens vurdering af de læ‐

gelige og helbredsmæssige oplysninger, før kommunen på‐

tænker at træffe afgørelse. Dette er f.eks. nødvendigt for, at

arbejdsgiveren kan vurdere, om kommunen har undersøgt

spørgsmål om mulighed for raskmelding inden for 134 uger

tilstrækkeligt, forinden den påtænker at give afslag på for‐

længelsen. Fastholder kommunen vurderingen i afgørelsen,

kan arbejdsgiveren klage over afgørelsen til Ankestyrelsen.

Kommunen kan ligeledes efter § 21, stk. 1, nr. 1, i lov om

sygedagpenge standse sygedagpengene – og dermed refusio‐

nen – som følge af den sygemeldtes manglende deltagelse i

kommunens opfølgning, herunder udeblivelse fra en opfølg‐

ningssamtale. En psykisk lidelse kan dog efter omstændig‐

hederne begrunde en sådan udeblivelse. Har kommunen i

den forbindelse ikke indhentet oplysninger fra læge eller be‐

handler, vil arbejdsgiveren fortsat have svært ved at kunne

varetage sine økonomiske interesser, medmindre arbejdsgi‐

veren ad anden vej kender noget til den sygemeldtes til‐

stand. Arbejdsgiveren vil imidlertid heller ikke efter gælden‐

de regler kunne få indsigt i oplysninger, som kommunen ik‐

ke har indhentet, da oplysningerne ikke er en del af sagen.

Har kommunen oplysninger om den sygemeldtes lidelse,

men ikke oplysninger om lidelsens betydning for udeblivel‐

sen, vil kommunen skulle begrunde, hvorfor lidelsen ikke

kan tillægges betydning. Derfor har arbejdsgiveren ret at bli‐

ve bekendt med oplysninger om lidelsen, selvom kommunen

ikke tillægger lidelsen betydning.

Hvis den sygemeldte klart tilkendegiver, at den pågælden‐

de ikke vil medvirke i kommunens opfølgningsindsats eller

afviser at fremskaffe dokumentation, og dette ikke kan be‐

grundes, må dette oplyses som begrundelse for, at der ikke

kan ydes refusion. Arbejdsgiver har i sådanne situationer ik‐

ke brug for helbredsmæssige eller lægelige oplysninger for

at kunne varetage sine interesser i refusionssagen.

Hvis retten til sygedagpenge bortfalder, fordi den syge‐

meldte f.eks. afviser at deltage i optræning for at genvinde

arbejdsevnen eller i øvrigt ved sin adfærd forhaler helbredel‐

sen, er det nærliggende, at arbejdsgiver har brug for at vide,

hvad den konkrete årsag er, for at kunne varetage sine øko‐

nomiske interesser i en sag om helt eller delvis afslag på re‐

fusion. Oplysning om, hvad det er for genoptræning, som

den sygemeldte ikke vil deltage i, eller hvilken adfærd, der

forhaler helbredelsen, kan være af lægelig eller helbreds‐

mæssig karakter, men sådanne oplysninger kan f.eks. være

nødvendige for arbejdsgiver i forbindelse med overvejelser

om, hvorvidt kommunens afgørelse skal ankes og derfor bør

en sådan oplysning tilgå arbejdsgiver. Det vil dog stadig ale‐

ne være de helbredsmæssige eller lægelige oplysninger, som

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

konkret er af betydning for den pågældende refusionssag,

som arbejdsgiver som udgangspunkt skal have. Øvrige op‐

lysninger, der f.eks. findes i en lægejournal, er der ikke

grund til at give arbejdsgiveren indsigt i.

lysninger i refusionssagen, herunder også i lønmodtagerens

helbredsoplysninger og andre lægelige oplysninger udvek‐

slet mellem en læge, psykolog eller andet sundhedspersona‐

le og den sygemeldte lønmodtager.

Endvidere fastslår forvaltningslovens § 19, at en part har

ret til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderin‐

ger, der er til ugunst for den pågældende, og som er af væ‐

sentlig betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lej‐

lighed til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der

træffes afgørelse.

Som følge af arbejdsgivers partsstatus skal kommunen

derfor foretage partshøring i overensstemmelse med forvalt‐

ningslovens regler. Der må ikke træffes afgørelse, før parten

har haft en rimelig frist til at sætte sig ind i oplysningerne og

fremkomme med eventuelle bemærkninger hertil.

De gældende regler i forvaltningsloven kan betyde, at ar‐

bejdsgiveren som part i refusionssagen får indsigt i hel‐

bredsmæssige og øvrige lægelige oplysninger om lønmodta‐

geren, som lønmodtageren ikke ønsker, at arbejdsgiveren får

kendskab til.

Disse oplysninger kan være af meget forskellig karakter.

Dels kan der være tale om helbredsoplysninger som en diag‐

nose, dels kan der være tale om oplysninger, der vedrører

lønmodtagerens tilværelse i bredere forstand. Det kan være

oplysninger om sociale og familiemæssige forhold og lig‐

nende eller oplysninger vedrørende lønmodtagerens arbejds‐

mæssige situation, herunder oplysninger om mobning, dår‐

ligt arbejdsmiljø, samarbejdsproblemer og udtalelser fra løn‐

modtageren om, at vedkommende ikke har tænkt sig at

vende tilbage til sin arbejdsplads på grund af disse proble‐

mer. For lønmodtageren er det ofte ikke hensigtsmæssigt el‐

ler ønskeligt, at arbejdsgiveren har ret til indsigt i sådanne

oplysninger, da det ikke fremmer det fremtidige arbejde, og

da oplysningerne desuden kan være af så privat karakter, at

de ikke bør kunne tilgå andre.

Der henvises i øvrigt til pkt. 3.2. og 3.3. i lovforslagets al‐

mindelige bemærkninger.

Det foreslås som nyt

§ 69 v, stk. 1,

i lov om aktiv social‐

politik, at en arbejdsgiver ikke skal have ret til efter forvalt‐

ningslovens §§ 9, 19 og 24 at blive gjort bekendt med hel‐

bredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren,

der indgår i en sag om refusion af ressourceforløbsydelse

under jobafklaringsforløb efter § 69 t i kommunen eller i

Ankestyrelsen, selvom arbejdsgiveren er part i sagen, jf. dog

forslagets stk. 4.

Forslaget har betydning for, hvilke oplysninger arbejdsgi‐

veren som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort

bekendt med i refusionssagen. Bestemmelsen får dermed be‐

tydning både for kommunen, som i første instans behandler

og træffer afgørelse om refusion til en arbejdsgiver, og for

Ankestyrelsen, når denne behandler en klage over en afgø‐

relse om refusion fra kommunen.

Forslaget er en fravigelse fra forvaltningsloven §§ 9, 19

og 24.

Til § 2

Til nr. 1

Efter § 69 j i lov om aktiv socialpolitik, får en person, der

er i jobafklaringsforløb efter kapitel 12 b i lov om en aktiv

beskæftigelsesindsats, ret til ressourceforløbsydelse uden

hensyn til egen formue og en eventuel ægtefælles indtægts-

og formueforhold.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygdom til en

person, når personen påbegynder et jobafklaringsforløb, får

refusion for de timer, som arbejdsgiveren udbetaler løn for.

Arbejdsgiveren skal anmode kommunen om refusion på den

måde, som kommunen fastsætter, jf. § 69 t, stk. 1, i lov om

aktiv socialpolitik.

En person, der modtager ressourceforløbsydelse under

jobafklaringsforløb, skal stå til rådighed for de tilbud, som

fremgår af rehabiliteringsplanen og deltage i samtaler, som

er et led i det individuelle kontaktforløb. Dette følger af § 69

k i lov om aktiv socialpolitik.

En person, der ikke opfylder sin rådighedsforpligtelse ved

at udeblive fra tilbud eller samtaler, afviser et tilbud eller et

henvist arbejde eller har gentagne afvisninger eller udebliver

fra tilbud, skal pålægges en sanktion, medmindre der er en

rimelig grund til udeblivelsen eller afvisningen. Dette følger

af §§ 69 m-69 q i lov om aktiv socialpolitik.

Forvaltningsloven gælder for behandlingen af sager, hvori

der er eller vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyn‐

dighed, jf. lovens § 2, stk. 1. Forvaltningslovens kapitel 4

(§§ 9-18) indeholder regler om adgang til aktindsigt.

Retten til at få aktindsigt efter forvaltningslovens bestem‐

melser tilkommer den, der er part i en sag, hvori der er eller

vil blive truffet afgørelse af en forvaltningsmyndighed.

Efter hovedreglen i forvaltningslovens § 9, stk. 1, kan den,

der er part, forlange at blive gjort bekendt med samtlige af

afgørelsessagens dokumenter. Det er udgangspunktet, at

parten har ret til alle dokumenter, der vedrører sagen, og

parten skal ikke give en nærmere begrundelse for anmodnin‐

gen om aktindsigt, men der gælder dog et krav om, at parten

skal angive den sag, hvis dokumenter pågældende ønsker at

blive gjort bekendt med, jf. lovens § 9 a.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under lønmodtagerens

sygdomsperioder, og som ansøger om at få udbetalt refusion

af ressourceforløbsydelse under jobafklaringsforløb fra

kommunen, er part i kommunens refusionssag i lighed med,

hvad der gælder i en sygedagpengesag. Dette er fastslået i

retspraksis og ombudsmandspraksis (U 2000.1649 Ø og

FOB 1993.241). Arbejdsgiveren har således som udgangs‐

punkt krav på partsaktindsigt i samtlige dokumenter og op‐

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Det er således en fravigelse af forvaltningslovens § 9,

hvorefter den, der er part i en sag, bl.a. kan forlange at blive

gjort bekendt med samtlige af afgørelsessagens dokumenter.

Det er desuden en fravigelse af forvaltningslovens § 19,

hvorefter en part bl.a. har ret til at blive gjort bekendt med

oplysninger eller vurderinger, der er til ugunst for den på‐

gældende, og som er af væsentlig betydning for sagens afgø‐

relse. Parten skal gives lejlighed til at fremkomme med en

udtalelse, forud for at der træffes afgørelse.

Endelig er det en undtagelse til forvaltningslovens § 24,

hvorefter en begrundelse bl.a. om fornødent skal indeholde

en kort redegørelse for de oplysninger vedrørende sagens

faktiske omstændigheder, som er tillagt væsentlig betydning

for afgørelsen.

Baggrunden for fravigelsen af forvaltningslovens bestem‐

melser er at sikre, at arbejdsgiveren alene i kraft af sin parts‐

status som udgangspunkt ikke skal have ret til at blive gjort

bekendt med helbredsmæssige og andre lægelige oplysnin‐

ger i refusionssagen - hvor oplysningerne i anden sammen‐

hæng kun ville kunne udleveres til arbejdsgiveren efter de

mere snævre rammer efter helbredsoplysningsloven.

Forslaget omfatter alle helbredsmæssige oplysninger samt

øvrige lægelige oplysninger, som defineret i forslagets stk. 2

og 3, der er udvekslet mellem lønmodtageren og en læge,

psykolog eller andet sundhedspersonale, f.eks. oplysninger,

der er givet som et led i en lægelig konsultation eller be‐

handling hos en psykolog.

Det foreslås i

stk. 2,

at der ved helbredsmæssige oplysnin‐

ger efter stk. 1 forstås personoplysninger, der vedrører en

persons fysiske eller mentale helbred, herunder levering af

sundhedsydelser, og som giver information om vedkom‐

mendes helbredstilstand.

Helbredsoplysninger efter denne bestemmelse skal forstås

i overensstemmelse med databeskyttelsesforordningens arti‐

kel 4 og omfatter både tidligere, nuværende og fremtidige

fysiske og mentale helbredstilstand.

Enhver oplysning om f.eks. en sygdom, et handicap, en

sygdomsrisiko, en sygehistorie, en sundhedsfaglig behand‐

ling eller den registreredes fysiologiske eller biomedicinske

tilstand uafhængigt af kilden hertil, f.eks. fra en læge eller

anden sundhedsperson, et hospital, medicinsk udstyr eller in

vitrodiagnostik er omfattet. Omfattet af begrebet er endvide‐

re oplysninger om medicinmisbrug og misbrug af narkotika,

alkohol og lignende nydelsesmidler.

Det er et krav, at oplysningen i et vist omfang er konkreti‐

seret. En oplysning om, at en person er syg uden angivelse

af, hvori sygdommen består, kan eksempelvis ikke anses for

at udgøre en helbredsoplysning.

Helbredsoplysninger er helt generelt undtaget, uanset hvor

de optræder. En helbredsoplysning i en samtalerapport eller

et mødereferat har arbejdsgiveren derfor ikke ret til at blive

gjort bekendt med.

Det foreslås i

stk. 3,

at der ved lægelige oplysninger efter

stk. 1 forstås de øvrige oplysninger, der ikke er helbreds‐

mæssige, jf. stk. 2, der er udvekslet mellem læge, psykolog

eller andet sundhedspersonale og lønmodtageren. Der kan

således være tale om alle mulige former for oplysninger,

herunder oplysninger om sociale forhold og oplysninger om

lønmodtagerens forhold til arbejdsgiveren. Det afgørende er,

at oplysningerne er afgivet i den særlige fortrolige relation

mellem læge, psykolog eller andet sundhedspersonale og

lønmodtageren.

Andet sundhedspersonale er i denne sammenhæng for det

første enhver, der er autoriseret i henhold til særlig lovgiv‐

ning til at varetage sundhedsfaglige opgaver, og personer,

der handler på disses ansvar. Denne autorisation gives ty‐

pisk igennem reglerne i autorisationsloven og omfatter læ‐

ger, tandlæger, kiropraktorer, sygeplejersker, jordemødre,

ergoterapeuter, fysioterapeuter, bioanalytikere, kliniske diæ‐

tister, radiografer, bandagister, kliniske tandteknikere,

tandplejere, optikere, optometrister, fodterapeuter, social –

og sundhedsassistenter og kosmetiske behandlinger.

Andet sundhedspersonale er imidlertid også personer, som

udfører opgaver, der ikke hviler på en autorisation, men som

har samme formål som de allerede nævnte. Dette gælder

f.eks. psykoterapeuter.

Baggrunden for forslaget er hensynet til den fortrolige

samtale mellem læge, psykolog og andet sundhedspersonale

og lønmodtageren vedrørende f.eks. lønmodtagerens sociale,

religiøse, politiske, familiemæssige og arbejdsmæssige for‐

hold, som kan have betydning for selve behandlingen, men

som er arbejdsgiveren uvedkommende.

Oplysninger afgivet af lønmodtager til andre, herunder

kommunen, er ikke omfattet, medmindre der er tale om hel‐

bredsmæssige oplysninger omfattet af forslagets stk. 2. Op‐

lysninger afgivet til kommunen om sygemeldtes private for‐

hold har arbejdsgiveren derfor ret til at blive gjort bekendt

med som part i refusionssagen, hvorimod arbejdsgiveren ik‐

ke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige op‐

lysninger om diagnose, symptomer og medicinering m.v.

Andre oplysninger end oplysninger omfattet af forslagets

stk. 2 og 3 vil med forslaget fortsat kunne videregives til ar‐

bejdsgiveren i samme omfang som efter gældende regler.

Dette kan f.eks. være oplysninger om kommunens opfølg‐

ning, herunder oplysninger om den sygemeldtes deltagelse i

forløb, som har til formål at få den sygemeldte hurtigt tilba‐

ge på arbejdsmarkedet, i det omfang oplysningerne indgår i

refusionssagen.

En arbejdsgiver, der udbetaler løn under sygefravær fra

arbejdet, er efter gældende regler i § 69 t i lov om aktiv so‐

cialpolitik berettiget til refusion af den ressourceforløbsydel‐

se under jobafklaringsforløb, som lønmodtageren ellers ville

have haft ret til fra kommunen, jf. § 69 j i samme lov. Ar‐

bejdsgiveren er derfor som udgangspunkt part i refusionssa‐

gen, jf. ovenfor.

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Derfor foreslås det i

stk. 4,

at arbejdsgiveren dog har ret til

at blive gjort bekendt med oplysninger efter stk. 1, hvis de

pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at ar‐

bejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en

sag om helt eller delvist afslag på refusion af ressourcefor‐

løbsydelse under jobafklaringsforløb efter § 69 t, medmin‐

dre afgørende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmelig‐

holdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

At oplysningen skal være af væsentlig betydning for, at

arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en

sag om helt eller delvist afslag på refusion betyder, at så‐

fremt pågældende oplysning har betydning for en sådan af‐

gørelse, vil oplysningen være af væsentlig betydning og der‐

for kunne tilgå arbejdsgiveren. Hvis en afgørelse er et resul‐

tat af kommunens eller Ankestyrelsens skønsudøvelse, vil

relevante oplysninger, som er indgået i skønsudøvelsen, og‐

så skulle kunne tilgå arbejdsgiveren. I modsat fald vil ar‐

bejdsgiveren ikke have mulighed for at kunne varetage sine

økonomiske interesser i refusionssagen.

Helbredsmæssige og lægelige oplysninger, som er af væ‐

sentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine

økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på

refusion, vil dog ikke skulle tilgå arbejdsgiveren, hvis afgø‐

rende hensyn til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse

efter forholdets særlige karakter er påkrævet.

Afgørende hensyn til lønmodtagers interesse er de samme

hensyn, som gælder efter forvaltningslovens § 15 b, nr. 5.

Efter denne bestemmelse, kan retten til aktindsigt begræn‐

ses, i det omfang partens interesse i at kunne benytte kend‐

skab til sagens dokumenter til varetagelse af sit tarv findes

at burde vige for afgørende hensyn til private og offentlige

interesser, hvor hemmeligholdelse efter forholdets særlige

karakter er påkrævet. Det foreslås derfor, at der fortsat skal

foretages en afvejning af på den ene side lønmodtagerens in‐

teresse i hemmeligholdelse og på den anden side arbejdsgi‐

verens interesse i at få indsigt i helbredsmæssige og lægeli‐

ge oplysninger om lønmodtageren med henblik på at kunne

varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller

delvist afslag på refusion. Det betyder, at oplysningerne kun

kan undtages, hvis der er nærliggende fare for, at privates el‐

ler det offentliges interesser vil lide skade af væsentlig be‐

tydning, hvis anmodning om aktindsigt imødekommes. Der

skal foreligge en nærmere konkretiseret risiko for, at løn‐

modtagerens interesser vil lide skade af væsentlig betyd‐

ning.

Det vil ofte være nødvendigt, at kommunen eller Ankesty‐

relsen som led i sagsoplysningen indhenter en udtalelse fra

lønmodtageren om skadevirkningerne, inden arbejdsgiveren

bliver gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige op‐

lysninger om lønmodtageren. Afvejningen kan således med‐

føre, at hensynet til arbejdsgiver vejer tungest, og at arbejds‐

giver dermed får ret til at blive gjort bekendt med oplysnin‐

gerne. Partshøring af lønmodtageren er dog f.eks. ikke nød‐

vendig, hvis der er tale om oplysninger, som arbejdsgiveren

allerede har.

Bestemmelsen er især relevant i forbindelse med partshø‐

ring efter forvaltningslovens § 19, hvorefter en part har ret

til at blive gjort bekendt med oplysninger eller vurderinger,

der er til ugunst for den pågældende, og som er af væsentlig

betydning for sagens afgørelse. Parten skal gives lejlighed

til at fremkomme med en udtalelse, forud for at der træffes

afgørelse.

I det omfang kommunen skal partshøre arbejdsgiveren, før

den træffer afgørelse, følger det af forslaget til stk. 4, at ar‐

bejdsgiveren kun har ret til at blive gjort bekendt med hel‐

bredsmæssige og lægelige oplysninger, hvis de pågældende

oplysninger har væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren

kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt el‐

ler delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn

til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐

des særlige karakter er påkrævet.

Konkret ville dette kunne ske ved, at kommunen sender et

høringsbrev til arbejdsgiveren, hvor de relevante helbreds‐

mæssige og lægelige oplysninger fremgår. Kommunen vil i

den forbindelse skulle give arbejdsgiver en frist til at kom‐

me med bemærkninger, før der træffes afgørelse.

Forslaget er også i anden sammenhæng en undtagelse til

forvaltningslovens regler om partshøring, idet høringen ale‐

ne omfatter relevante oplysninger og ikke de underliggende

attester, erklæringer og journaler, hvoraf de helbredsmæssi‐

ge og lægelige oplysninger fremgår. Samtidig skal oplysnin‐

gen være af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan

varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller

delvist afslag på refusion af ressourceforløbsydelse.

Ligeledes medfører forslaget, at helbredsmæssige og læ‐

gelige oplysninger kun tilgås arbejdsgiveren som en del af

begrundelsen efter forvaltningslovens § 24, hvis oplysnin‐

gerne er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan

varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller

delvist afslag på refusion, medmindre afgørende hensyn til

lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forholdets

særlige karakter er påkrævet.

Det er kun nødvendige helbredsmæssige eller lægelige op‐

lysninger, som har betydning for arbejdsgiverens ret til refu‐

sion, som arbejdsgiveren har ret til at blive gjort bekendt

med. Heri ligger bl.a., at hvis en afgørelse kan begrundes og

samtidig leve op til forvaltningslovens krav til en begrundel‐

se alene ud fra oplysninger om funktionsnedsættelser uden

brug af diagnoser, skal kommunen ikke oplyse om diagno‐

sen.

Såfremt en afgørelse er et resultat af kommunens eller An‐

kestyrelsens skønsudøvelse, vil relevante oplysninger, som

er indgået i denne, også skulle kunne tilgå arbejdsgiveren

som en del af begrundelsen, medmindre afgørende hensyn

til lønmodtagers interesse i hemmeligholdelse efter forhol‐

dets særlige karakter er påkrævet.

Det sikres samtidig, at kommunens og Ankestyrelsens af‐

gørelse alene indeholder nødvendige helbredsmæssige og

lægelige oplysninger som en del af begrundelsen.

L 69 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat, høringssvar og ligestillingsnotat, fra beskæftigelsesministeren

Et eksempel på ovenstående er en situation, hvor en kom‐

mune eller Ankestyrelsen påtænker at træffe en afgørelse

om/fastholde en afgørelse om, at borgeren skal have foreta‐

get fradrag i ressourceforløbsydelsen under jobafklarings‐

forløb, da pågældende er udeblevet uden rimelig grund i 6

dage, jf. § 69 m i lov om aktiv socialpolitik.

Kommunen kan således efter §§ 69 m–69 q i lov om aktiv

socialpolitik træffe afgørelse om at foretage fradrag i, ned‐

sættelse af eller ophør af ressourceforløbsydelsen under job‐

afklaringsforløb – og dermed træffe afgørelse om helt eller

delvist ophør af refusionen – som følge af den sygemeldtes

manglende opfyldelse af pågældendes rådighedsforpligtelse.

En psykisk lidelse kan dog efter omstændighederne begrun‐

de en sådan udeblivelse. Har kommunen i den forbindelse

ikke indhentet oplysninger fra læge eller behandler, vil ar‐

bejdsgiveren fortsat have svært ved at kunne varetage sine

økonomiske interesser, medmindre arbejdsgiveren ad anden

vej kender noget til den sygemeldtes tilstand. Arbejdsgive‐

ren vil imidlertid heller ikke efter gældende regler kunne få

indsigt i oplysninger, som kommunen ikke har indhentet.

Har kommunen oplysninger om den sygemeldtes lidelse,

men ikke oplysninger om lidelsens betydning for udeblivel‐

sen, vil kommunen skulle begrunde, hvorfor lidelsen ikke

kan tillægges betydning. Derfor har arbejdsgiveren ret til at

blive bekendt med oplysninger om lidelsen, selvom kommu‐

nen ikke tillægger lidelsen betydning.

Til § 3

Det foreslås i

stk. 1,

at loven træder i kraft den 1. januar

2019.

Høringer, som sendes efter lovens ikrafttrædelsestids‐

punkt den 1. januar 2019, og afgørelser truffet herefter, vil

skulle ske efter forslaget.

Det foreslås i

stk. 2,

at loven har virkning for anmodninger

om aktindsigt, som modtages i kommunerne eller Ankesty‐

relsen fra denne dato.

Har en kommune eller Ankestyrelsen fået en anmodning

om aktindsigt før 1. januar 2019 men ikke truffet afgørelse

om anmodningen før efter 1. januar 2019, vil anmodningen

fortsat skulle behandles efter de gældende regler og ikke

lovforslagets.

Hvis en kommune har truffet en afgørelse, og der efter lo‐

vens ikrafttrædelsestidspunkt klages over afgørelsen, vil An‐

kestyrelsen skulle behandle klagen efter lovforslaget.

Loven gælder ikke for Færøerne og Grønland, da lov om

sygedagpenge og lov om aktiv socialpolitik ikke gælder for

Færøerne og Grønland.