Tak.
Lovforslaget er en forbedring i forhold til den nuværende retstilstand, hvor en arbejdsgiver har ret til at få udleveret fortrolige helbredsoplysninger om sine ansatte, hvis arbejdsgiveren er part i en sag om refusion af sygedagpenge eller ressourceforløbsydelse.
Men jeg må nok sige, at vi ikke er imponerede over forbedringen.
Forslaget giver helt klart lønmodtageren en lidt bedre beskyttelse mod, at fortrolige oplysninger bliver udleveret til en arbejdsgiver, men forslaget afskærer ikke arbejdsgiveren fra at blive gjort bekendt med lønmodtagerens helbredsoplysninger.
Forslagets udgangspunkt er ganske vist, at arbejdsgiveren ikke har ret til at blive gjort bekendt med helbredsmæssige eller lægelige oplysninger om lønmodtageren.
Det er selvfølgelig et bedre udgangspunkt, end der er i dag.
Men arbejdsgiveren kan alligevel få adgang til dem, hvis de pågældende oplysninger er af væsentlig betydning for, at arbejdsgiveren kan varetage sine økonomiske interesser i en sag om helt eller delvist afslag på refusion af sygedagpenge.
Men hvis afgørende hensyn til lønmodtagerens interesse i hemmeligholdelse efter forholdets særlige karakter er påkrævet, kan arbejdsgiveren ikke få adgang til helbredsoplysninger.
Det er jo sådan lidt frem og tilbage, på den ene side og på den anden side.
Der er en tankevækkende skelnen i sprogbrugen her, nemlig mellem væsentlig og afgørende.
Hvis arbejdsgiveren kan argumentere for, at det har væsentlig betydning for arbejdsgiverens økonomi i en sag om refusion, så kan arbejdsgiveren få adgang til helbredsoplysningerne, men ganske vist i generaliseret form.
Men hvis lønmodtagerens interesse i, at arbejdsgiveren ikke får oplysningerne, skal tilgodeses, så skal det have afgørende betydning for lønmodtageren.
Det vil altså sige – sådan må sprogbrugen forstås – at lønmodtageren skal argumentere en hel del stærkere for sin sag, end arbejdsgiveren skal.
Kan man forestille sig en sag om stop for udbetaling af refusion til arbejdsgiveren, hvor arbejdsgiveren ikke har en væsentlig økonomisk interesse i at få kulegravet den sag og få lønmodtagerens situation belyst mere detaljeret?
Det bliver nok svært, for det handler jo om, at arbejdsgiveren mister nogle penge, så det vil arbejdsgiveren have en væsentlig interesse i, sandsynligvis desværre.
Det vil domstolene og videre behandling og klager, og hvad ved jeg, afklare, men der er ikke noget entydigt stærkt udgangspunkt for lønmodtageren her.
Den konkrete materielle forbedring, der er i det, skrumper ind til, at det kun er de relevante oplysninger og ikke de underliggende attester, erklæringer og journaler, som ligger til grund for helbredsoplysningerne, som arbejdsgiveren kan få indsigt i.
Det er selvfølgelig et fremskridt, og derfor støtter vi lovforslaget.
Men arbejdsgiveren vil jo ud fra de generelle oplysninger om lønmodtageren alligevel kunne finde ud af det, som arbejdsgiveren faktisk ikke bør vide noget om, nemlig hvad det er, den lønmodtager fejler, og hvorfor lønmodtageren er syg.
Desværre fremgår den der begrænsning af, hvilket materiale arbejdsgiveren kan få adgang til, kun af bemærkningerne.
Vi mener, det bør stå i selve lovteksten.
Som sagt er vi positive over for det, da der trods alt er den beskrevne forbedring, men det er ikke vidtgående nok, og vi vil stille nogle ændringsforslag.
Og den eneste måde, man kan sikre lønmodtageren på her, er ved at følge Socialrådgiverforeningens forslag, så det kommer til at stå klart og tydeligt, at kommunen og Ankestyrelsen ikke må udlevere helbredsmæssige og lægelige oplysninger til arbejdsgiveren, medmindre lønmodtageren har godkendt det.
Så er spørgsmålet selvfølgelig:
Hvad så med arbejdsgiverens retssikkerhed?
Og det er jo ikke, fordi vi bare vil køre hen over den, men vi er i en situation, hvor man ikke kan tilgodese begge dele lige godt, og der prioriterer vi altså at sikre lønmodtageren langt bedre, end som det er i forslaget her.
Og så må man sige, at arbejdsgiveren trods alt stadig væk vil have mulighed for at klage til Ankestyrelsen over kommunens afgørelse.
Og Ankestyrelsen er jo i besiddelse af alle oplysninger vedrørende borgerens helbred og sygeforløb, fordi det fremgår af hele dokumentationen, som Ankestyrelsen får adgang til, når den skal vurdere klagen fra arbejdsgiveren.
Der vil faktisk også være en del tilfælde, hvor lønmodtageren og arbejdsgiveren må formodes at have en fælles interesse i en refusionssag, altså at arbejdsgiveren vinder refusionssagen, for den skyldes jo, at kommunen har stoppet lønmodtagerens sygedagpenge.
Og det øger selvfølgelig faren for, at lønmodtageren bliver afskediget, hvis kommunen ikke længere betaler refusion.
Uanset hvad årsagerne til fraværet er, stiller det jo i sig selv lønmodtageren i en udsat position, og i de situationer kan lønmodtageren have en interesse i, at arbejdsgiveren får oplysningerne.
Og så har man jo mulighed for at sige ja til det.