L 67 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet 6/12-18

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 67 Bilag 7
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 67

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget den 6. december 2018

Betænkning

over

Forslag til lov om ændring af lov om dansk turisme og lov om Visitdenmark

(Ændringer af sammensætningen af Det Nationale Turismeforum, overflytning af turismeudviklingsselskaber til staten samt

styrket koordination af international markedsføring)

[af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)]

1. Ændringsforslag

Erhvervsministeren har stillet 1 ændringsforslag til lov-

forslaget.

2. Indstillinger

Et flertal

i udvalget (DF, V, LA og KF) indstiller lovfor-

slaget til

vedtagelse

med det stillede ændringsforslag.

mindretal

i udvalget (S, EL, ALT og SF) indstiller

lovforslaget til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet

vil stemme hverken for eller imod det stillede ændringsfor-

slag.

andet mindretal

i udvalget (RV) indstiller lovforslaget

til

forkastelse

ved 3. behandling. Mindretallet vil stemme for

det stillede ændringsforslag.

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

3. Politiske bemærkninger

Socialdemokratiet

Socialdemokratiets medlemmer af udvalget bemærker

følgende: Centralisering har taget overhånd i de borgerlige

politiske beslutninger. Først og fremmest har kommunalre-

formen, der reducerede 271 kommuner til 98 kommuner og

erstattede 14 amter med 5 regioner, centraliseret Danmark.

Siden fulgte reformer, der centraliserede yderligere: Dom-

stole, politi, sygehusvæsen, SKAT – større og færre enhe-

der, længere væk fra borgerne.

Det har haft alvorlige konsekvenser for balancen i Dan-

mark. Og desværre fortsætter centraliseringen af Danmark

med dette lovforslag. Det er ikke en udvikling, Socialdemo-

kratiet bifalder.

Socialdemokratiet er enig i, at erhvervsfremmesystemet

skal være overskueligt for de danske virksomheder. Selvføl-

gelig skal virksomhederne let kunne finde den rådgivning og

hjælp, som de har behov for. Derfor var Socialdemokratiet

parat til at luge ud i den jungle af overlappende ordninger og

tilbud, som længe har præget erhvervsfremmeområdet. So-

cialdemokratiet anerkender, at der er et klart behov for færre

aktører, stærkere klynger, mindre administration og færre

overlap og en større grad af digitalisering.

Men hvor Socialdemokratiet gerne ville forenkle, øge

kvaliteten og bevare den stærke regionale og kommunale

forankring af indsatsen, ja, der ville regeringen endnu en-

gang gå ned ad centraliseringens vej.

Indtil nu har ansvaret for erhvervsfremme være delt mel-

lem stat, regioner og kommuner. Men regeringen og Dansk

Folkeparti har skrevet regionerne ud af ligningen med det

smalle forlig. Det mener vi er et tab for dansk erhvervsliv.

Ved at centralisere erhvervsfremmeindsatsen i staten er

der overhængende fare for, at man mister fornemmelsen for

virksomhedernes hverdag, der selvfølgelig er præget af,

hvor de ligger i landet. Med centraliseringen mister man det

lokale kendskab og det regionale overblik, som er essentielt

for at fremme erhvervene målrettet.

Regionerne har ellers fungeret som bindeleddet i en ræk-

ke decentrale partnerskaber mellem virksomheder, forsk-

nings- og uddannelsesinstitutioner, kommuner og altså indtil

nu regionerne, som har skabt nye muligheder for vækst og

udvikling rundtom i hele landet.

En lang række decentrale partnerskaber har styrket er-

hvervslivets muligheder. F.eks. partnerskaberne bag offsho-

reindustrien i Esbjerg, bag den midt- og vestjyske vindmøl-

leindustri eller bag opstarten på Center for Industriel Elek-

tronik på Als – alle eksempler på, hvordan man kan fremme

AX022237

L 67 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet 6/12-18

erhvervene og den regionale udvikling effektivt, når man

ved, hvad der rykker lokalt og regionalt, og derfor kan brin-

ge de rette folk sammen.

Derfor er det et tab og ikke et udtryk for forenkling, at re-

gionerne med L 67, L 68 og L 73 stort set bliver skrevet ud

af erhvervsfremmeindsatsen i Danmark. Med afskaffelsen af

regionernes rolle i erhvervsfremmeindsatsen er det regerin-

gens tanke, at staten fremover skal udmønte EU-struktur-

fondsmidlerne til regional udvikling. Det er et mærkværdigt

område at centralisere, da hele kongstanken bag de regiona-

le udviklingsmidler er, at de skal udmøntes i regionale part-

nerskaber. Ligeledes synes regionernes mulighed for at ind-

gå i bl.a. grænseoverskridende og internationalt samarbejde

at blive svækket med lovforslaget. En mulig konsekvens af

dette kan blive, at det arbejde mellem kommuner og regio-

ner, hvor man samarbejder om at trække EU-midler hjem til

Danmark, svækkes.

En af styrkerne ved dansk erhvervsfremme har ellers væ-

ret, at der hidtil har været et tæt samarbejde med videninsti-

tutioner, erhvervsliv og erhvervsfremmesystemet på regio-

nalt niveau. Styrken består i netværk med kendskab til hin-

anden og dialog.

I høringssvarene fra Danske Universiteter, DTU, TEK-

NAT Dekankollegiet anføres store betænkeligheder med

centraliseringen af erhvervsfremme.

TEKNAT Dekankollegiet siger, at forslaget stort set fjer-

ner viden- og uddannelsesinstitutionerne i den fremtidige er-

hvervsfremmeindsats, og er stærkt bekymret over, at rege-

ringen fjerner regionerne som centrale aktører i dansk er-

hvervsfremme. DTU er bekymret, fordi centraliseringen vil

hæmme dialogen mellem videninstitutioner, interesseorgani-

sationer, regionale innovationsmiljøer og virksomheder.

Danske Universiteter forudser en svækkelse af universiteter-

nes deltagelse i erhvervsfremmen. Ministerens svar til disse

bekymringer er, at der er en plads til videninstitutionerne i

Danmarks Erhvervsfremmebestyrelse. Ministeren udviser

hermed mangel på forståelse for, at styrken ved at have en

regional forankring af dele af erhvervsfremmeindsatsen er,

at nærhed, netværk og dialog er en styrke, som sikrer, at vi-

den fra forskningsverdenen bliver til produkter, processer og

servicer, som skaber vækst og produktivitet i dansk er-

hvervsliv.

En væsentlig krumtap i hele regeringens centralisering af

erhvervsfremmesystemet bygger på, at dele af den kommu-

nale erhvervsservice skal afløses af en øget digitalisering,

båret igennem af en ny it-platform, der ikke forventes at væ-

re parat, når det gamle erhvervsfremmesystem afvikles ved

udgangen af 2018. Når loven træder i kraft den 1. januar

2019, skal virksomhederne vente et halvt år på den digitale

platform, som bl.a. skal løse noget af den decentrale er-

hvervsfremmeindsats i kommunerne. Med andre ord er der

fare for, at regeringen kommer til at gentage det fejlgreb,

som blev gjort under implementeringen af den digitale ting-

lysning. Man høster rationaliseringsgevinsterne, inden det

nye system, som skal erstatte den kommunale og regionale

service, er udviklet.

Det er svært at se, hvorfor erhvervsfremmeaftalen skulle

hastes igennem i foråret, når den digitale platform, som skal

erstatte dele af den kommunale erhvervsfremme, først star-

ter medio 2019 og først er færdigudviklet efter en årrække.

Socialdemokratiet har en konstruktiv skepsis, når det

kommer til udviklingen af nye offentlige digitale projekter.

Socialdemokratiet har derfor haft erhvervsministeren i

samråd i Folketingets Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalg

om udviklingen af den nye digitale platform for at få målet

og udviklingsprocessen bedre belyst og få større vished for,

hvad vi og virksomhederne kan forvente af den nye digitale

platform. Her udviste erhvervsministeren en manglende ind-

sigt i udviklingen af den nye digitale platform. Derfor har

der været gennemført en teknisk gennemgang af udviklin-

gen af it-platformen, som viste, at udviklingen af den digita-

le platform er velforberedt.

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget henviser til En-

hedslistens ordførertale ved 1. behandling af L 67, L 68 og

L 73 den 8. november 2018.

4. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

erhvervsministeren,

tiltrådt af et

flertal

(DF, V, LA, RV

og KF):

Til § 1

I den under

nr. 17

foreslåede affattelse af

§ 9

affattes

stk. 2

således:

»Stk. 2.

Erhvervsministeren kan fastsætte rgler om undta-

gelser fra stk. 1.«

[Videreførelse af gældende ret i stk. 2]

Bemærkninger

Til nr. 1

Med bestemmelsen i § 9, stk. 1, foreslås, at kommuner og

kommunale selskaber, der iværksætter erhvervsudviklings-

aktiviteter i henhold til lov om erhvervsfremme, destinati-

onsselskaber og turismeudviklingsselskaber skal, hvor der er

offentlig medfinansiering, forudgående koordinere alle væ-

sentlige aktiviteter vedrørende international markedsføring

af danske turismeprodukter og -oplevelser samt branding af

Danmark som turistmål med Visitdenmark, jf. dog stk. 2.

Bestemmelsen videreføres indholdsmæssigt, således at

kommuner, destinationsselskaber m.v. kan tage kontakt til

Erhvervsministeriet, såfremt de finder, at koordinationen af

aktiviteterne til international markedsføring og branding af

dansk turisme ikke varetages tilfredsstillende. Ligeledes kan

Visitdenmark tage kontakt til Erhvervsministeriet, såfremt

kommuner, destinationsselskaber m.v. ikke bidrager til ko-

ordinationen. Der oprettes ikke en egentlig tilsyns- eller kla-

geinstans for henvendelser vedrørende koordinationsindsat-

sen. Dermed videreføres koordinationsforpligtelsen med Vi-

sitdenmark inden for international markedsføring.

Da regionerne ikke længere selvstændigt i medfør af lov

om erhvervsfremme, der er fremsat samtidig med indevæ-

L 67 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet 6/12-18

rende lovforslag, kan iværksætte turismefremmeaktiviteter,

omfattes de ikke af bestemmelsen. Kommuner og kommu-

nale selskaber, der iværksætter turismefremme efter lov om

erhvervsfremme, destinationsselskaber og turismeudvik-

lingsselskaberne, der med offentlig medfinansiering foreta-

ger international markedsføring af danske turismeprodukter

og -oplevelser samt branding af Danmark som turistmål

m.v., er til gengæld omfattet af bestemmelsen. Bestemmel-

sen gælder alle internationale markedsføringsaktiviteter,

som kommunerne finansierer og iværksætter efter lov om

erhvervsfremme, uanset om aktiviteten sker i regi af kom-

munen eller f.eks. i regi af et kommunalt selskab, udvik-

lingsselskab, destinationsselskab el.lign. Det gælder også

f.eks. samarbejder mellem destinationsselskaber el.lign. Be-

stemmelsen omfatter også destinationsselskaber, herunder

hovedstadens destinationsselskab, Wonderful Copenhagen.

Bestemmelsens stk. 1 medfører ikke indholdsmæssige

ændringer i forhold til det fremsatte lovforslag.

Bestemmelsen i stk. 2 er en bemyndigelsesbestemmelse,

som med dette ændringsforslag videreføres uændret fra gæl-

dende ret. I det fremsatte lovforslags § 1, nr. 17, er der fore-

slået indsat en bestemmelse i lovens § 9, stk. 2, hvoraf det

fremgår, at erhvervsministeren kan fastsætte nærmere regler

for samarbejde, koordinering og adgang til oplysninger, her-

under fastsætte regler om undtagelser fra stk. 1.

Bestemmelsen ændres, så den er svarende til gældende

ret, for at skabe en klar afgrænsning af, hvad der forstås som

væsentlige aktiviteter, og som derfor er omfattet af forudgå-

ende koordination med Visitdenmark, jf. stk. 1. Disse undta-

gelser fremgår af bekendtgørelse nr. 778 af 22. juni 2010 om

Visitdenmarks koordination af den nationale turismefrem-

meindsats, om Visitdenmarks bestyrelse og om den rådgi-

vende nomineringskomité.

3. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 9. oktober 2018 og var til

1. behandling den 8. november 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Erhvervs-, Vækst- og

Eksportudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-

gets hjemmeside www.ft.dk.

Sammenhæng med andre lovforslag

Lovforslaget blev ved 1. behandling sambehandlet med

lovforslag nr. L 68 (Forslag til lov om administration af til-

skud fra Den Europæiske Regionalfond og Den Europæiske

Socialfond) og L 73 (Forslag til lov om erhvervsfremme).

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i 2 møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og erhvervsministeren sendte den 27. novem-

ber 2018 dette udkast til udvalget, jf. ERU alm. del – bilag

77. Den 9. oktober 2018 sendte erhvervsministeren hørings-

svarene og et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 6 bilag på lovforsla-

get.

Skriftlige henvendelser

Udvalget har under udvalgsarbejdet modtaget 1 skriftlig

henvendelse om lovforslaget.

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 1 spørgsmål til

erhvervsministeren til skriftlig besvarelse, som ministeren

har besvaret.

Hans Kristian Skibby (DF) Mette Hjermind Dencker (DF) Jan Rytkjær Callesen (DF) Merete Dea Larsen (DF)

Tilde Bork (DF) Dorthe Ullemose (DF) Torsten Schack Pedersen (V) Preben Bang Henriksen (V) Carl Holst (V)

Hans Christian Schmidt (V) Erling Bonnesen (V) Jane Heitmann (V) May-Britt Kattrup (LA) Joachim B. Olsen (LA)

nfmd.

Anders Johansson (KF) Erik Christensen (S) Karin Gaardsted (S) Peter Hummelgaard Thomsen (S) Kaare Dybvad (S)

Morten Bødskov (S)

fmd.

Rasmus Horn Langhoff (S) Thomas Jensen (S) Malou Lunderød (S) Pelle Dragsted (EL)

Rune Lund (EL) Rasmus Nordqvist (ALT) Ida Auken (RV) Lisbeth Bech Poulsen (SF) Karsten Hønge (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

L 67 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 7: Betænkning afgivet 6/12-18

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)