Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling), Sundheds- og Ældreudvalget 2018-19 (1. samling)
L 65 Bilag 1, L 65 A Bilag 1, L 65 B Bilag 1
Offentligt
13-08-2018
Til
Sundheds- og Ældreministeriet
Att.
Anja Gade Andersen
Høringssvar:
Flytning af kontrol med alkoholsalg får ingen effekt i nuværende form
Høringssvar til forslag om lov om ændring af lov om lægemidler og lov om forbud mod salg af to-
bak og alkohol til personer under 18 år (Flytning af inspektionsopgaver fra Lægemiddelstyrelsen
til Sikkerhedsstyrelsen og tilførsel af kontrolopgave til Sikkerhedsstyrelsen)
Alkohol & Samfund støtter regeringens ønske om at stoppe salg af alkohol til personer under al-
dersgrænserne. Vi tvivler dog på, at flytningen af kontrolopgaven fra politiet til Sikkerhedsstyrel-
sen har nogen forebyggende effekt, hvis ikke styrelsen får til opgave at kontrollere det egentlige
ulovlige salg af alkohol, og hvis ikke styrelsen får ressourcer med, til at gennemføre tilsynet i butik-
kerne.
Det er regeringens opfattelse, at det trods forbuddet er nemt for unge under 18 år og børn under
16 år, at købe alkohol. Alkohol & Samfundet deler denne opfattelse. Vi hilser derfor velkommen,
at bødestørrelsen bliver fordoblet.
I Alkohol & Samfund tvivler vi på, at en ’anonym’ kontrol, som det er nævnt i udkastet, kan lade sig
gøre i praksis med de rammer, som lovforslaget lægger op til. Kontrollen foregår i fuld myndig-
hedspåklædning og på nuværende tidspunkt må kontrolløren ikke optræde i civil. Sandsynligheden
for at der sker ulovligt salg af alkohol med en kontrollant til stede, er derfor meget lille.
Fremover skal kontrollen af ulovligt salg af alkohol foretages i forbindelse med tilsynet af salg af
tobak. Det mener vi er utilstrækkelig, fordi fokus ved kontrolbesøg vedrørende tobak er på tydelig
skiltning af aldersgrænsen i butikken, på at tobaksprodukterne er lovlige. Fokus er ikke på om bu-
tikkerne bryder aldersgrænserne, når de sælger varerne.
I Alkohol & Samfund mener vi, at de højere bøder kun vil have en forebyggende effekt hvis:
Anonym kontrol af salg af alkohol bliver et fokusområde for alkoholkontrollen, så butik-
kerne rent faktisk risikerer at få en bøde.
Betydelig flere ressourcer end de nuværende 0,7 årsværk fremadrettet bliver afsat til kon-
trollen.
1
Alkohol & Samfund, Drejervej 15,5. 2400 København NV
www.alkohologsamfund.dk
1