Det næste punkt på dagsordenen er:

19) 1. behandling af lovforslag nr. L 64:

Forslag til lov om ændring af sundhedsloven. (Indførelse af forsøgsordning med risikodeling i medicintilskudssystemet).

Af sundhedsministeren (Ellen Trane Nørby).

(Fremsættelse 04.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Flemming Møller Mortensen, Socialdemokratiet.

Mange tak, formand. Det er så dejligt, når man kommer her på talerstolen og skal forholde sig til nye ting. Det er rigtig godt for vores samfund at tage nye initiativer, og jeg tror simpelt hen på, at en af de grundlæggende betingelser for, at vi er nået dertil, hvor vi er som samfund, er, at vi har udviklet nye ting. Vi har lyttet til, hvad der er fornuftigt, og dermed også handlet forholdsvis hurtigt på det.

Vi har vel nok diskuteret dyr sygehusmedicin og medicinsk udvikling og priser på medicin rigtig mange gange. Vi har i ordførerkredsen og sammen med skiftende ministre diskuteret, hvordan forholdet skal være, når man tænker på, at der kommer nye medicinske produkter på gaden meget hyppigt: Skal vi så være et land, hvor vi tilbyder patienterne medicinen hurtigt for at få de fordele, ny medicin kan have, eller skal vi holde os lidt tilbage og vente på, at andre måske har prøvet tingene af og medicinen måske er blevet billigere, inden vi tilbyder det til danske patienter. Der har vi heldigvis stået fuldstændig sammen og sagt, at vi vil være et land, hvor patienterne og borgerne får fordelene ved ny medicin hurtigt.

Det lovforslag, vi har med at gøre her, drejer sig om præcis det. Frem for at der skal være lidt tunge arbejdsgange frem mod at kunne få ordineret noget nyt medicin, som man har fundet ud af nok virker, men som også er dyrt; frem for at egen læge skal til at søge om særligt tilskud og mulighed for at få medicinen, prøver vi nu noget af – en forsøgsordning, som skal løbe over 3 år, som skal evalueres, og som kan give grundlag for eventuel kommende fast lovgivning fremover. Vi kalder det en risikodeling i forbindelse med tilskud til ny medicin. Det her håber vi kan komme til at lette adgangen til tilskud til receptpligtige lægemidler og dermed give patienterne fordelene.

Det, der er tanken, er, at når man laver en vurdering af et nyt lægemiddel og man måske finder ud af, at man skal give det det, der hedder klausuleret tilskud – det betyder, at man laver en vurdering af, hvor mange patienter det sikkert, muligvis, antagelig vil blive udskrevet til – så har man nu en mulighed for at sige: Vi håber og tror på, at der er 100 patienter, der har behov for det nye præparat. Vi sætter det i gang, men hvis det så viser sig, at måske 500 patienter har behov for det, ja, så vil udgiften fra det offentlige sundhedsvæsen skulle dække de 100 patienter. Men hvis der er 500 patienter, vil den medicinalvirksomhed, som har produceret medicinen, skulle dække udgiften til de sidste patienter, altså dem, der ligger over antallet på 100.

Det gør, at usikkerheden, i forhold til om man kan styre økonomien på det her område, forsvinder. Vi ved i hvert fald, hvad den maksimale udgift bliver fra det offentliges side. Det er rigtig godt, det er rigtig spændende at få prøvet det her af.

Men vi har fra socialdemokratisk side også et men. Det er, at forsøgsordningen kun giver mulighed for, at to lægemidler, to produkter skal prøves af i første omgang inden for den her forsøgsordning. Der kan eventuelt med ministerens bemyndigelse gives tilskud til flere. Men vi synes, som også flere af høringssvarene har givet udtryk for, at det kommer til at give os et meget, meget ringe og forsimplet grundlag at vurdere ordningen ud fra.

Derfor vil vi fra socialdemokratisk side frem mod tredjebehandlingen arbejde frem mod at kunne få det udvidet, sådan at det ikke kun er to lægemidler, men flere. Jeg ved godt, at en af grundene til, at man fra ministeriets side har sat to på, er, at man har kigget nogle år tilbage og set, hvor mange præparater, hvor mange lægemidler det har drejet sig om. Men vi tror set med socialdemokratiske øjne, at udviklingen kommer til at løbe væsentlig hurtigere. Derfor kan der blive behov for at tage flere lægemidler ind i den her forsøgsordning. Vi vil gerne kaste os konstruktivt ind i en drøftelse i ordførerkredsen og med ministeren.

Men med de her bemærkninger vil jeg sige, at vi synes, det er et godt lovforslag. Det lægger nogle nye linjer ud for patienterne, men også ud for, at det kan være kan være spændende at være lægemiddelproducent og se Danmark som et spændende marked.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er fru Liselott Blixt, Dansk Folkeparti.

Prioritering af medicin er noget, vi har diskuteret de seneste par år. Der har været mange store og lange debatter, og jeg har også flere gange sagt, at hvorfor prøver man ikke at lave nogle aftaler med medicinalvirksomhederne for at prøve noget af det af. Det ser vi, at man prøver i de andre lande. Det er no cure, no pay og nu også den her risikodeling, som vi fuldt ud kan støtte op omkring.

I den her debat, vi har haft om prioritering af medicin, gik vi jo ind og lavede en aftale med den daværende sundhedsminister om nogle principper, for ikke at regionerne tromlede over os og sagde, at det var økonomien, der kom først. Selvfølgelig skal vi tænke økonomi, men for Dansk Folkeparti handler det om, at det ikke er økonomien, der skal bestemme, om vi har råd til at behandle en patient, for så ville der ikke være ret meget medicin til sjældne diagnoser; til nogle af dem, som har nogle sygdomme, som kræver noget mere. Og derfor synes vi, at det her er rigtig godt – det er til glæde for patienterne – nemlig at vi nu kigger på punkt 5, som vi havde, i forhold til prioriteringen, altså at vi skulle have hurtig ibrugtagning til gavn for patienterne. Man kan sige, at det jo er det, vi gør her. Nogle kommer med ny innovative medicin, og vi ved ikke, hvor god den er, og hvordan den vil virke. Vi kan jo foreslå nogle tilskud, men vi ved også, at der kommer rigtig meget på markedet i de år, vi ser frem mod. Her foreslår ministeren, at vi laver den her 3-årsforsøgsperiode, hvor det er Lægemiddelstyrelsen, der får mulighed for at meddele, at et receptpligtigt lægemiddel kan få klausuleret tilskud, men på de vilkår, man så kalder risikodeling.

Jeg tror, hr. Flemming Møller Mortensen gjorde det meget klart, hvordan man delte det op, og det gør man, ved at hver tager sin risiko, så økonomien ikke bliver belastet på samme måde. Man aftaler, hvor stor en population det vil blive, og bliver den population større, så er der flere patienter, der skal have det, og så er det lægemiddelvirksomheden, der går ind og dækker det økonomiske. Så på den måde friholder vi det sundhedsvæsen, som vi er nervøse for skal få store udgifter til ny medicin, fordi en ny medicin som regel altid er dyrere. Men det, der er vigtigt, er jo netop, at vi bliver ved med at sikre, at der kommer nye lægemidler til, der kan behandle nogle af de sygdomme, hvor vi ikke har lægemidler.

I lovforslaget står der, som også hr. Flemming Møller Mortensen var inde på, at det er to produkter, det drejer sig om. Dem vil vi faktisk også godt være med til at snakke om i udvalget, altså om ikke man kunne sætte lidt mere på, for hvor ville det dog være ærgerligt, hvis der var et tredje produkt, som lige præcis var det, der var bedre end de andre, eller hvad det nu kunne være. Jeg ved godt, at ministeren har en bemyndigelse i lovforslaget, men jeg synes, vi skal tage en snak om, om ikke vi kunne åbne lidt mere op for den og sikre, at vi kan få en aftale på området, så vi sikrer, at vi ikke står og mangler det her sidste produkt, som vi måske kunne tage med ind. Så jeg vil give Socialdemokratiet ret i, at det dog i det hele taget er fantastisk, at vi er så enige i dag næsten hele vejen rundt. Det må være en god samling, vi går i gang med.

Tak til fru Liselott Blixt. Velkommen til fru Jane Heitmann.

Danmark er et godt land. Danmark har et veludviklet sundhedsvæsen, hvor dygtige læger og sygeplejersker hver dag yder behandling både medicinsk og kirurgisk af høj kvalitet. Danmark er også et godt land at drive virksomhed i. Danmark har life science-industri, som er blandt de førende i verden, og det kan vi godt være stolte af. Vi har virksomheder, der bidrager til forskning og udvikling af medicin og medicinsk udstyr, virksomheder, der gør en forskel, ikke blot for danske patienter, men for mennesker i hele verden. Nogle vil mene, at vi blot kan læne os tilbage og se stort på både de skønhedspletter, som vi kan spotte, og på de udviklingspotentialer, som life science rummer. Det mener vi ikke i Venstre. Danske patienter har brug for en stærk life science-klynge, og life science har brug for danske patienter. Men hvordan kan det hænge sammen?

Faktum er, at vi i Danmark har et velfungerende tilskudssystem, som sikrer danske patienter et retfærdigt tilskud, for dem, der har de højeste medicinudgifter, er også dem, der får de højeste tilskud. Det er både retfærdigt og solidarisk. Men vi ved det jo alle sammen: Udviklingen buldrer derudad, og ofte meget dyre innovative lægemidler finder vej ud til danske patienter. Eller gør de? For vi har en lille udfordring med vores tilskudssystem.

Lægemiddelstyrelsen arbejder med to former for tilskud. Et generelt tilskud eller et generelt klausuleret. Det generelle tilskud er det tilskud, som de fleste af os kender fra almindelige medicinkøb på apoteket, mens det generelt klausulerede tilskud kan opnås af en patient, når lægemidlet ordineres til en behandling af bestemte sygdomme eller en nærmere afgrænset patientgruppe og lægen på ordinationen har tilkendegivet, at patienten opfylder tilskudsklausulen.

Men risikoen er der for det offentlige, nemlig et lægemiddel med tilskud til patienter, som ikke er omfattet af tilskudsklausulen, og hvor udgifterne til lægemidlet dermed stiger for det offentlige. Det betyder, at Lægemiddelstyrelsen kan afvise et tilskud, og det er naturligvis ikke i patientens interesse og heller ikke i lægemiddelproducentens.

I marts 2018 fremlagde regeringen en vækstplan for life science med 36 initiativer, og et af initiativerne i den forbindelse var et forslag om risikodeling, altså en model, hvor lægemiddelindustrien påtager sig den økonomiske risiko og udgifter, såfremt et givet lægemiddel ordineres til patienter uden en given klausul.

Med lovforslaget her foreslår regeringen en 3-årig forsøgsordning, hvori der indgår to lægemidler, som patienterne i dag ikke automatisk får tilskud til. Jeg har jo så lyttet mig frem til, at der er flere partier, der synes, at man skal udvide det med mere end de her to lægemidler. Jeg er sådan set glad for den life science-strategi, vi har, og de økonomiske midler, der er sat af til den. Jeg ved ikke lige, hvordan det er med Socialdemokratiets ordfører. Sådan som jeg husker det, er Socialdemokratiet jo ikke med i life science-strategien, men jeg tænker bare allerede nu, at vi godt kan få en økonomisk udfordring, som vi må tale om.

Lægemidlerne vil blive udlagt på baggrund af en ansøgningsrunde og under forudsætning af, at virksomheden, der ansøger, indgår aftale om risikodeling med det offentlige. På den måde påtager virksomheden sig den økonomiske risiko for uhensigtsmæssigt førstevalg, så det offentlige ikke risikerer at stå med en regning for medicin, der økonomisk set er løbet løbsk. En sådan forsøgsordning er en fordel både for det offentlige og for medicinalvirksomhederne og for patienterne. Der er altså tale om en win win win-situation. Patienterne opnår tilskud til et lægemiddel, som de måske ikke før har fået tilskud til. Medicinalvirksomheden opnår fordele på eksportmarkeder, fordi det ofte gør en positiv forskel for salget, når produktet har opnået tilskudsstatus i hjemlandet. Det betyder bl.a., at produkter har større sandsynlighed for at opnå tilskud på nogle eksportmarkeder. Og vi sikrer, at omkostningerne til tilskuddet ikke stikker af, hvis der er flere patienter end ventet, der får udskrevet den pågældende medicin.

Som jeg allerede har nævnt, står vi i Danmarks stærkt, når det handler om life science. Vi har dygtige virksomheder, et stærkt sundhedsvæsen og et suverænt forskningsmiljø. Danmark har mulighed for at stå endnu stærkere i fremtiden. I Venstre ser vi frem til at følge forsøgsordningen, som skal evalueres i 2021, og vi ser frem til at følge udviklingen for life science, for der er uden tvivl et uudnyttet potentiale, som vi skal have foldet ud.

Venstre kan støtte forslaget som fremsat.

Der er en kort bemærkning fra fru Liselott Blixt.

Jeg blev lidt nysgerrig. Jeg vil gerne spørge, om man skal være en del af life science – for øvrigt et fantastisk dansk ord – for at kunne støtte op om lovforslaget?

Ordføreren.

Nej, det mener jeg ikke man skal. Men det, jeg ligesom kunne lytte mig frem til under debatten, var, at både den socialdemokratiske ordfører og DF's ordfører ønskede at udvide fra to til flere præparater. Så er det sådan bare stille, jeg tillader mig at påpege, at der jo er en økonomi, der følger med den her life science-strategi. Og sådan som jeg husker det, står Socialdemokratiet ikke bag life science, men derfor kan man jo godt støtte lovforslaget her. Det glæder mig da i øvrigt at høre den socialdemokratiske ordfører sige, at man støtter lovforslaget.

Spørgeren.

Jeg spørger igen: Hvis ikke man er med i den her strategi, kan man så ikke være med til at anbefale at bruge mere end to, hvis det er, man vil sætte penge af til det?

Ordføreren.

Jo, man kan sagtens anbefale to eller flere. Jeg tillader mig bare sådan helt fredsommeligt at påpege, at hvis man ønsker at inddrage flere lægemidler end de to, der er foreslået her, som jo er en, man kan sige konsekvens af life science-strategien, så følger der en økonomisk udfordring med. Og der har jeg da en klar forventning om, at når man ønsker at udvide paletten, har man også villigheden til at finde den økonomi, der skal til. Det er bare sådan en ting, jeg helt fredsommeligt påtaler.

Hr. Flemming Møller Mortensen.

Nu får Venstres ordfører det til at lyde, som om det er den Venstreledede regering, der har drevet life science frem i Danmark og har lavet en strategi for det. Jeg tror nu nok, at alle, der måtte lytte til det her, ved, at tidligere regeringer har highlighted og i den grad understøttet life science-strategien, både farma- og medicoteknisk og alt det andet, vi har i Danmark. Så der følger den borgerlige regering bare det, som den socialdemokratisk ledede regering også lagde grundstenen til.

Så vil jeg sige om økonomien: Jamen vi kan jo ikke læse noget i lovforslaget om, hvad der er forbundet med økonomi i forhold til to præparater, to lægemidler. Det, vi blot siger, er: Lad os dog få en politisk drøftelse af det her. Jeg har sagt det for nu at bruge ordførerens retorik fuldstændig fredsommeligt. Lad os dog frem mod tredjebehandlingen kigge på, om ikke vi kan udvide det her, for når vi kigger i høringssvarene, er der adskillige høringssvar, der siger, at det bliver for sårbart med kun to produkter. Der er jo ingen, der ved, om begge produkter når frem og stadig væk er en del af forsøgsordningen, når den skal evalueres om 3 år. Vi synes blot, at vi skal få mest muligt ud af det, når vi nu gør os den umage at få lavet en forsøgsordning, hvilket er helt rigtigt.

Ordføreren.

Jeg tror bare lige, at jeg vil tillade mig at citere ganske kort, hvad jeg sagde i min ordførertale. Jeg sagde, at i marts 2018 fremlagde regeringen en vækstplan for life science med 36 initiativer, og et af initiativerne i den forbindelse var et forslag om risikodeling. Og nej, det er ikke noget nyt, at skiftende regeringer har støttet op om life science, men når jeg specifikt nævner regeringens vækstplan for life science, er det jo, fordi det her forslag om risikodeling indgik i lige præcis den her regerings – hvad skal man sige – prioriteringer i forhold til life science.

Spørgeren.

Men life science er jo meget andet, og der er masser af forløbere for det. Vi havde et vækstforum specifikt til det her område, da vi sad i regering. Så det er blot for, at vi ikke kommer til at stå og hakke på hinanden, men siger, at vi bygger ovenpå. Det gør vi hver dag. Jeg sagde i min ordførertale, at en af grundene til, at vi har det land, vi har, er, at vi har taget nye initiativer ind. Og en ting er i hvert fald sikker, nemlig at jo bredere flertal der står bag initiativerne, jo mere robuste bliver de. Vi kaster os ind det her og siger – og det er jeg glad for at Dansk Folkepartis ordfører også siger – at hvis vi kan gøre den her forsøgsordning yderligere robust, vil vi gerne hjælpe med det. Jeg sagde også ved en tidligere ordførertale her i salen i aften: Hvor er det dog irriterende, at hver gang vi skal til at tage nogle bedre initiativer, skal vi til at hugge en hæl og klippe en tå andre steder og forringe gode ordninger for at finde en økonomi. Men vi er der, vil jeg bare sige til Venstre. Det her vil vi gerne diskutere med regeringen.

Ordføreren.

Jamen jeg er jo super begejstret over at stå her og opleve den entusiasme, der er både fra Dansk Folkepartis side og fra Socialdemokratiets side. Vi er da helt åbne for at diskutere, om man kan udvide paletten. Og så glæder jeg mig da i øvrigt til, at der kommer konstruktive bud på finansieringen. Så tak for opbakningen. Det synes jeg da er helt fantastisk sådan her en tirsdag aften kl. 22.08 eller deromkring.

Tusind tak til fru Jane Heitmann. Der er ikke flere korte bemærkninger. Velkommen til fru Stine Brix fra Enhedslisten.

Tak for det. En 3-årig forsøgsordning, hvor Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at meddele et receptpligtigt lægemiddel generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling.

Det lyder jo som volapyk her sent på aftenen. Men det, det betyder, er, at det offentlige sundhedsvæsen skal kunne dække udgifterne til et tilskud, hvor man afgrænser det til den gruppe af patienter, som man mener vil kunne opnå gavn af det her præparat, og hvor man vurderer, at den behandlingsmæssige værdi er rimelig i forhold til prisen, mens lægemiddelvirksomhederne så skal dække de udgifter, som det offentlige har til tilskud, til den gruppe af patienter, som måtte få det, men som man ikke havde vurderet i første omgang ville få gavn af det.

Jeg ved ikke, om det gjorde det mere klart. Men jeg synes sådan set, det er en udmærket idé at forsøge sig med. Vi har kendt til forsøg med det her begreb, risikodeling, fra en lang række andre lande. Dansk Folkepartis ordfører nævnte det her såkaldt danske begreb pay per cure, eller at man betaler for den behandlingseffekt, der vil være. Det ved vi at man har forsøgt sig med i nogle andre lande. Jeg tror, at bl.a. Italien, Frankrig og England har gjort det, og jeg synes egentlig, det princip er ret godt, at man siger, at det kun er, hvis behandlingen rent faktisk virker, at vi også betaler for den.

Men vi ved også i praksis, at det er rigtig, rigtig vanskeligt. For det, vi kan se i mange af de lande, hvor man forsøger sig med den form for risikodeling, er noget af et slagsmål om, hvorvidt der så rent faktisk har været en effekt eller ej, altså virkelig et juridisk tovtrækkeri mellem industrien og de offentlige myndigheder for at finde ud af, hvordan det så endte, og hvem skal så betale?

Derfor synes jeg egentlig, det er fornuftigt, at man lægger op til en lidt anden model, som er nem at kvantificere, nemlig på et fast antal patienter, som man så har taget en vurdering af er dem der vil få en effekt. Så må vi prøve at følge, om de vurderinger så rent faktisk også holder stik osv. Der er jo også andre lande, der, så vidt jeg kan forstå, har lavet en risikodeling, der minder om den her danske model, og jeg kunne godt tænke mig, hvis ministeren kunne hjælpe os lidt med at få de erfaringer med ind i det her forsøg. Nu har der været noget tale om, hvor mange forsøg der reelt bliver. Altså, der er to lægemidler, der umiddelbart er finansiering til, men der findes jo, så vidt jeg forstår det, også erfaringer med den her model fra andre lande, og det bør vi jo også tage med, når vi skal kigge på det i Danmark om 3 år. Men vi støtter lovforslaget.

Tak til fru Stine Brix, og velkommen til fru May-Britt Kattrup fra Liberal Alliance.

Tak for det. Det her lovforslag er en del af regeringens »Vækstplan for life science« lanceret i marts 2018. Derudover udspringer forslaget også af anbefalingerne fra den arbejdsgruppe, som udførte et serviceeftersyn af medicintilskudssystemet i 2017.

Forslaget er en styrkelse af danske patienters lette adgang til tilskud til receptpligtige lægemidler, men vil også give patienterne muligheden for, at de hurtigere og nemmere kan tage nye og mere innovative midler i brug. Det formål støtter vi i Liberal Alliance, fordi vi mener, det er vigtigt, at danskere har så let adgang til nye lægemidler som muligt og får så god behandling og så tidlig behandling som muligt.

Det her forslag med en 3-årig forsøgsperiode er et glimrende initiativ til at finde en løsning på de tilfælde, hvor Lægemiddelstyrelsen giver afslag til tilskud, særlig fordi risikodelingen mellem det offentlige sundhedsvæsen og læggemiddelvirksomhederne med hensyn til tilskudsudgifter er særdeles fornuftig. Det offentlige sundhedsvæsen friholdes for en række udgifter til tilskud, men patienterne opnår alligevel i disse tilfælde tilskud, da ekstraudgifterne bæres af lægemiddelvirksomhederne.

Så der er altså afgrænsede udgifter for det offentlige sundhedsvæsen. For Liberal Alliance er det også positivt, at forslaget medfører en administrativ lettelse for lægerne. Centralt for os er også, at de lægemiddelvirksomheder, som måtte indgå i den her aftale, kan trække deres ansøgning tilbage. Det sikrer, at ingen virksomheder er tvangsbundet til en aftale, de ikke ønsker alligevel. Liberal Alliance støtter forslaget.

Tak til fru May-Britt Kattrup, og velkommen til hr. René Gade, Alternativet.

Inden jeg vil sige, hvad vi mener om lovforslaget, vil jeg bare præsentere en tanke. Jeg har i mange år haft en idé om, at Debatten på DR2 med Clement Kjersgaard skulle have en pendant et eller andet sted, hvor det handlede om at se, hvor enige man kunne blive i løbet af aftenen, altså sådan et pendul og et barometer, hvor man, jo mere oplyst, man blev, jo mere informeret man blev, jo mere fælles og ens analyse man fik, fordi man blev så og så meget klogere, jo mere enige kunne man så gå derfra. Så ville det være helt åbenlyst, hvor det var, forskellene, holdningsforskellene, var, men hvor det altså ikke var fakta, man var uenige om, men simpelt hen holdninger, politiske holdninger.

Jeg synes, det er en fornøjelse at være med i Sundhedsudvalget, og det kan være, at det er, fordi det er første gang i den nye samling, at der er så stor enighed. Men jeg synes efterhånden, at de forslag, vi har været igennem i aften, viser, at det her er områder, som har været debatteret ret kraftigt tidligere, og det er måske derfor, der er så stor enighed om, at det, der er gang i, er fornuftigt. Derfor kan jeg også med glæde sige, at vi også er positive over for det her lovforslag. Ud over det vil jeg egentlig ikke sige så meget, end at jeg glæder mig til det næste, hvor vi også er forventningsfulde.

Tak til René Gade, og velkommen til Kirsten Normann Andersen fra SF.

Tak for det. Jeg synes jo, det er lidt hyggeligt, at hr. René Gade oplever, hvordan vi i det mindste på sundhedsområdet faktisk meget, meget ofte – og heldigvis for det – er enige. Det er simpelt hen et alt for vigtigt område til at være alt for uenige på, og derfor bliver det her også bare en meget, meget kort ordførertale.

Jeg vil sådan set gerne tildele hr. Flemming Møller Mortensen æren for den mest forståelige ordførertale på det her punkt i aften. Det er jo et rigtigt svært forslag at forklare, og derfor vil jeg simpelt hen ikke begive mig ud i at forsøge en gang til, for nu har vi hørt det rigtig mange gange. Så jeg ligger fuldstændig i tråd med det, som hr. Flemming Møller Mortensen allerede har sagt fra talerstolen.

Tak til fru Kirsten Normann Andersen, og velkommen til hr. Erik Lund fra Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Jeg kunne næsten have gjort det lige så kort, men jeg er jo helt enig med hr. René Gade i, at det samarbejde, som jeg nu har oplevet bare i dag, dels i udvalget, dels hvad der foregår her, er helt exceptionelt, og det håber jeg også det er andre steder her på Borgen.

Men om forslaget her vil jeg sige, at i Danmark har vi i dag et velfungerende tilskudssystem, der sikrer, at tilskud til lægemidler ydes i forhold til den enkelte patients behov for tilskudsberettiget medicin. Det nye forslag skal så styrke patienternes adgang til tilskud til receptpligtige lægemidler yderligere og samtidig give patienterne mulighed for hurtigere og nemmere ibrugtagning af nye og innovative lægemidler. Det kan vi gøre ved at give mulighed for en risikodeling, således at det offentlige sundhedsvæsen kan friholdes for den økonomiske risiko, der er forbundet med uhensigtsmæssigt førstevalg. Forslaget muliggør nemlig, at lægemidler, hvor der er økonomisk risiko for uhensigtsmæssigt førstevalg, og som derfor i dag ikke ville opnå generelt klausuleret tilskud, alligevel kan have muligheder for det, ved at Lægemiddelstyrelsen med virksomhedens accept træffer afgørelse om risikodeling.

Risikodelingen betyder jo, at det offentlige sundhedsvæsen dækker udgiften til tilskud til et nærmere bestemt antal patienter, der vurderes at opfylde tilskudsklausulen, mens lægemiddelvirksomhederne dækker det offentliges udgifter til tilskud til det antal patienter, der måtte overstige det, man har forventet. Det vil sige, at patienterne får det tilskud, de skal have, men man deler så netop det her. Det bliver jo ikke en fifty-fifty-deling, men det bliver der, hvor det kommer til at overskride det, som man har forventet.

Fra konservativ side synes vi, at det er ganske fornuftigt, at det offentlige sundhedsvæsen og lægemiddelvirksomhederne deler den risiko, og derfor kan vi støtte fuldt op om det samlede forslag. Tak.

Tak for det. Så er turen kommet til sundhedsministeren, som er hjertelig velkommen på talerstolen.

Tak, formand. Tak for bemærkningerne og den positive modtagelse af lovforslaget. Vi har jo grundlæggende et veletableret og velfungerende medicintilskudssystem i Danmark, som jo i høj grad medvirker til at sikre, at tilskud til lægemidler også ydes i forhold til den enkelte patients behov for tilskudsberettiget medicin. Vi er også et land, hvor vi grundlæggende er gode til at tage nye medicinalpræparater ind tidligt, men dermed ikke sagt, at vi ikke kan gøre det bedre, og derfor også det lovforslag, som vi behandler i dag.

Regeringen ønsker at styrke patienternes lette adgang til tilskud til receptpligtige lægemidler yderligere, og derfor ønsker regeringen også at give patienterne mulighed for i endnu større omfang, end vi gør i dag, at opleve en hurtigere og nemmere ibrugtagning af nye, innovative lægemidler.

Det er også baggrunden for, at regeringen med den life science-strategi, som vi fremlagde i marts måned, foreslår indført en 3-årig forsøgsordning, hvor Lægemiddelstyrelsen får mulighed for at meddele et receptpligtigt lægemiddel generelt klausuleret tilskud på vilkår om risikodeling, altså hvor man går ind og aftaler et delingsforhold med lægemiddelindustrien i relation til at få et præparat hurtigere ud på markedet til gavn for patienterne. Ud over at forslaget dermed forventes at gavne patienterne, forventes det så også at gavne den danske lægemiddelsektor og virksomhederne, den danske life science-sektor.

Forslaget om indførelse af en forsøgsordning med risikodeling er, som flere af ordførerne også har sagt, bare et af de mange nye initiativer i regeringens vækstplan for life science, der blev lanceret i marts måned 2018, og som der efterfølgende blev lavet en politisk aftale om i Folketinget med opbakning fra Det Radikale Venstre og fra Dansk Folkeparti. Derfor vil man også kunne læse af lovforslaget, at de 1,5 mio. kr., der bruges til administration hos Lægemiddelstyrelsen for at kunne håndtere et risikodelingssystem, kommer fra den vækstplan om life science, som blev indgået med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Forslaget giver jo med det lovforslag, som vi behandler i dag, mulighed for, at der fremover kan opnås generelt klausuleret tilskud til lægemidler, som i dag ikke opfylder kriterierne herfor. Derfor er der selvfølgelig også en økonomi forbundet med det, såvel som der er en risiko forbundet med det.

I Danmark har vi på nuværende tidspunkt ikke erfaring med risikodeling i medicintilskudssystemet, men der er ingen tvivl om, at vi fra regeringens side håber, at forsøgsordningen vil give os mulighed for at opnå de erfaringer. Derfor er der også lagt op til en relativt kort forsøgsperiode, som også skal evalueres inden udgangen af 2021, og som der også lægges op til i lovforslaget, er der også mulighed for hjemmelsmæssigt at kunne udvide forsøgsordningen, alt afhængigt af hvordan vi ser den går. Jeg tror også, det er vigtigt at sige, at det er et nyt område, som vi betræder, hvor det også er vigtigt, at vi gør os nogle erfaringer, både på patienternes vegne, men også i forhold til samspillet med industrien, når vi nu lancerer et nyt greb i vores medicintilskudssystem, som risikodelingen er.

Jeg stiller mig selvfølgelig til rådighed for de spørgsmål, der måtte være under udvalgsbehandlingen, og glæder mig ellers over den positive opbakning, lovforslaget har mødt.

Der er allerede et spørgsmål nu, nemlig fra hr. Flemming Møller Mortensen.

Tak for det, og tak til ministeren. Jeg har jo i min ordførertale givet udtryk for, at det her er en rigtig vej at gå, og jeg bider mærke i, at ministeren nu i sin besvarelse siger, at vi skal drage nogle erfaringer. Det er jo lige nøjagtig derfor, jeg præciserer, at vi i Socialdemokratiet er nervøse for, at vi kommer til at drage for få erfaringer, når det kun drejer sig om to lægemidler, der ligesom kan komme med i forsøgsordningen. Jeg har nu nærlæst, hvad det er, der står i forhold til økonomiske konsekvenser for stat, kommune og region, og det er jo rigtigt, som ministeren siger, at det eneste beløb, der figurerer her, er et beløb på 1,5 mio. kr. årligt, som skal gå til Lægemiddelstyrelsen og Sundhedsdatastyrelsen i forbindelse med at behandle ansøgninger til det her.

Jeg vil bare sige, at hvis det drejer sig om, om de skal tage sig af vurdere to eller fire præparater, er jeg i hvert fald af den overbevisning, at når først de får lavet setuppet, så koster det ikke det dobbelte at tage sig af at vurdere dobbelt så mange præparater. Jeg vil bare høre, om ministeren ikke vil kaste sig positivt ind i en dialog med ordførererne om at få udvidet det fra to til eksempelvis fire.

Ministeren.

Som det også fremgår af side 13 i lovforslaget, hvor vi er ovre i bemærkningsdelen, så vil estimatet dog være forbundet med en vis usikkerhed, både i relation til det her skøn, der er over, hvor mange patienter der vil være omfattet, men også efterfølgende, hvis salget af lægemidlet, herunder parallelimporterede produkter, overstiger det forudsatte. Så vil virksomheden jo så tilbagebetale det offentliges merudgift til medicintilskuddet fuldt ud. Der er en risikodeling i det. Men det ændrer jo ikke på, at den første beregning, altså hvor mange patienter man overvejende vil tro ville have fået tilskuddet i udgangspunktet, dvs. det, man laver basisberegningen på, jo er forbundet med et skøn. Derfor er det godt at få nogle erfaringer, før man skalerer på det her.

Derfor har vi lagt op til, at man starter med to. Det mener vi kan holdes inden for den økonomi, der også er afsat administrativt, med den aftale, som blev lavet med Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti, om vækstplanen for life science, men der ligger jo også en hjemmel til, at man kan åbne yderligere op. Når vi har valgt at sige, at det er vigtigt, er det jo selvfølgelig også ud fra det, som ordføreren selv sagde. Bagudrettet kan vi se på syv præparater tilbage fra 2009, men fremadrettet kan vi sådan set også se et behov for, at vi som myndighed og også sundhedsøkonomisk får en fornemmelse af, hvor svært eller hvor let det er, og om vi rammer rigtigt. For ellers kan der være samfundsøkonomiske konsekvenser forbundet med det.

Spørgeren.

Jeg fik ikke rigtig svar på, om ministeren vil kaste sig positivt ind i en drøftelse med ordførerne om det, men det håber jeg da. For ellers synes jeg da godt nok ikke, man sender det rigtige signal, hverken til patienterne eller til industrien i Danmark. For når man læser høringssvarene, er der rigtig mange, der præciserer, at det er for snævert med to. Men i forhold til økonomien er det jo sådan, at de 1,5 mio. kr. er til den administrative del af det, og så står der længere nede:

»Regionernes udgifter til medicintilskud kan principielt stige i et vist omfang.«

Så står der på næste side:

»Der er dog ikke tale om, at flere patienter bliver berettiget til tilskuddet, da de samme patienter ville have mulighed for at få enkelttilskud til det pågældende lægemiddel.«

Jeg vil gerne høre ministeren: Er det eneste issue, der er i det her omkring økonomi, ikke – jævnfør det, der står her – et spørgsmål om, om det vil koste mere at administrere fire produkter frem for to?

Ministeren.

Jeg tror sådan set, at jeg helt fra starten af sagde, hvorfor vi har udformet det på den her måde, og hvis man kigger i høringsnotatet, kan man også se, at vi sådan set grundlæggende tager det positivt ned, at der er et ønske om at udvide det. På trods af at der historisk set ikke er grundlag for at sige, at det kunne være mere end to præparater, så tager vi det sådan set positivt ned i høringsnotatet, i relation til at den hjemmel ligger i lovforslaget. Jeg er også bare nødt til at sige det samme, som der blev sagt fra Venstres ordførers side, nemlig at der kan være udgifter forbundet med det, som man så også må tilvejebringe midler til i de partier, der ønsker en udvidelse af det. For de estimater, der ligger til grund for lovforslaget, bygger på den vækstplan for life science, der blev indgået en politisk aftale om mellem Det Radikale Venstre og Dansk Folkeparti. Og vurderingen er, at det er den økonomi, der er forbundet med to.

Jeg er sådan set enig i, at det skaleringsmæssigt, når man har fået erfaringen, nok bliver billigere. Det ændrer ikke på, at det er et nyt instrument, og at vi skal have erfaringer med det, også hvad angår, hvad det fra myndighedernes side ligesom kræver at håndtere det at lave risikodeling i vores medicintilskudssystem.

Hr. René Gade.

Jeg tillod mig at være lidt overordnet fra talerstolen, da jeg selv havde ordet, og jeg vil bare spørge ministeren, om der allerede nu har været tilkendegivelser fra industrien. Jeg ved ikke, om ministeren overhovedet kan oplyse om det, men er der nogen tilkendegivelser om nogle områder, hvor det kunne være interessant? Er der nogen, der har budt ind allerede nu og sagt, at her kunne det være interessant at samarbejde, eller ved ministeren allerede nu, om der kunne være bestemte behandlingsformer, der bliver åbnet op for nu?

Ministeren.

Jamen jeg synes jo sådan set, at det, allerede da vi kom med forslaget som en del af vækstplanen for life science, blev taget rigtig positivt ned både af lægemiddelindustriforeningen LIF, men også af nogle af de enkelte producenter så vel som af nogle af patientorganisationerne, der kunne se nogle muligheder også for deres patientgrupper for, at nye innovative midler kunne komme lettere ind på markedet. Men der er også det, at den enkelte patient er sammen med sin læge, og at lægen ikke står med den ansøgningsproces, der alt andet lige ligger i at søge om enkelttilskud. Så der er også en afbureaukratisering i relation til det.

Vi har ikke åbnet op for det endnu, så på den måde kan jeg jo ikke sige det, men vores klare vurdering er, at der vil være interesse for det. Hvis man kigger på høringssvarene, vil man se, at der også er noget, der peger på, at der vil være en interesse ud over de to præparater, der nu er lagt op som udgangspunkt, og der ligger jo så også hjemmelen i lovforslaget til at kunne åbne yderligere op. Der påpeger jeg så, at det kan der være en økonomi forbundet med, som jeg så også håber at de partier, der har indikeret, at de har en interesse i det her, stiller op for at være med til at løfte.

Så siger vi tak til ministeren.

Da der ikke ser ud til at være flere, som har bedt om ordet, så er forhandlingen afsluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Sundheds- og Ældreudvalget. Hvis ikke nogen af jer gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.