Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 6
Offentligt
Folketingets Social-,
Indenrigs- og Børneudvalg
Holmens Kanal 22
1060 København K
Telefon 33 92 93 00
www.socialministeriet.dk
Sagsnr.
2018 - 5753
Doknr.
4298588
Dato
07-11-2018
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg har d. 24. oktober 2018 stillet
følgende spørgsmål L 6 spm. 5 til børne- og socialministeren, som hermed be-
svares. Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Jakob Sølvhøj (EL).
Spørgsmål L 6 spm. 5:
Vil ministeren oplyse, hvor mange kommunale og selvejende daginstitutioner
samt enheder af sådanne, der er beliggende i boligområder, der optræder på
listen over udsatte boligområder, jf. lov om almene boliger m.v.?
Svar:
Listen over udsatte boligområder, offentliggjort d.1.december 2017, tæller i alt
52 boligområder. På matrikler hørende til disse 52 udsatte boligområder lå der
primo 2018 i alt 31 daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner, hvoraf de 28
var kommunale og de 3 selvejende institutioner.
Såfremt 2017-listen opgøres med afsæt i de ændrede kriterier for udsatte bolig-
områder, jf. lovforslag L 38, tæller listen over udsatte boligområder i alt 55 om-
råder. Der ligger i alt 29 daginstitutioner eller enheder i daginstitutioner på ma-
trikler hørende til de 55 udsatte boligområder, hvoraf de 26 er kommunale og 3
er selvejende.
For at kunne identificere de pågældende daginstitutioner og enheder i daginsti-
tutioner har Børne- og Socialministeriet indhentet lister med adresser på samt-
lige daginstitutioner og enheder i daginstitutioner i de kommuner, der har ud-
satte boligområder. Herefter har Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen samkørt
adresserne med de matrikler hvorpå de hhv. 52 og 55 udsatte boligområder lig-
ger.
Med venlig hilsen
Mai Mercado
1