L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 6 Bilag 1
Offentligt

Enhed

Dagtilbud

Sagsbehandler

Clara Albeck Japsen

Koordineret m ed

Sagsnr.

2018 - 3611

Doknr.

610966

Dato

24-09-2018

Høringsnotat

Høringsnotat til forslag til lov om ændring af dagtilbudsloven (Bedre fordeling i

daginstitutioner).

1. Hørte myndigheder og organisationer mv.

Lovforslaget har været i høring i perioden 29. juni 2018 til 6. august 2018.

Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børne- og Kulturchefforeningen (BKF),

Børne- og Ungdomspædagogernes Landsforbund (BUPL), Daginstitutionernes

Lands-Organisation (DLO), Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Dansk

Friskoleforening, Dansk Industri, Danske Handicaporganisationer (DH), Det

Centrale Handicapråd, FOA

–

Fag og Arbejde, fobu, Foreningen af Social-,

Sundheds- og Arbejdsmarkeds-chefer i Danmark, FTF, KL, Landsforeningen af

forældre til børn i dagtilbud (FOLA), Landssammenslutningen af Foreninger for

Selvstændige Børnepassere, Selveje Danmark og Socialpædagogernes

Landsforbund.

Herudover har lovforslaget været tilgængeligt på Høringsportalen.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

2. Modtagne høringssvar

Der er indkommet høringssvar inden for fristen fra følgende høringsparter:

KL, Børne-

og Kulturchefforeningen (BKF), BUPL (herunder også BUPL’s Le-

derforening), FOA

–

Fag og Arbejde, FOLA, DLO, Selveje Danmark og Børne-

rådet.

Herudover er der inden for fristen modtaget høringssvar fra: Aarhus Kommune.

Alle høringssvar offentliggøres på høringsportalen.

I notatet er alene medtaget de væsentligste punkter fra høringssvarene.

3. Ændringer på baggrund af høring

De fremsendte høringssvar har givet anledning til følgende ændringer i lov-

forslaget i forhold til det udkast, der har været i ekstern høring:



Det fremgår af det nuværende lovforslag, at dispensationsadgangen

betyder, at kommunen i helt særlige tilfælde kan ansøge om dispensa-

tion fra reglerne mod, at kommunalbestyrelsen sikrer, at en daginstitu-

tion eller enhed i en daginstitution skal have optaget maksimalt 30 pct.

børn fra udsatte boligområder efter 5 år. På baggrund af høringssvar,

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

der peger på, at dispensationsreglen er for ufleksibel, og at den kan

vanskeliggøre nogle kommuners tiltag til netop at lave en bedre bebo-

ersammensætning i bl.a. udsatte boligområder, foreslås det, at dispen-

sationsadgangen justeres, så det af lovforslaget fremgår, at kommunal-

bestyrelsen skal sikre, at der arbejdes målrettet mod, at der maksimalt

er optaget 30 pct. børn fra udsatte boligområder i en daginstitution eller

en enhed i en daginstitution, men at der ikke i bestemmelsen fastsæt-

tes en nærmere angiven årrække.



De nærmere regler vedrørende dispensationsadgangen fastsættes

som bekendt i bekendtgørelse. Det foreslås, at det fremgår af lovens

bemærkninger, at det fastsættes i bekendtgørelsen, at målet med de

maksimalt 30 pct. som udgangspunkt skal være nået efter fem år. I

tråd med den politiske aftale, fastholdes det, at dispensationen kun fin-

der sted ved helt særlige tilfælde, f.eks. hvis det udsatte boligområde

ligger meget isoleret fra andre boligområder, eller at området inden for

en kort årrække ikke længere vil være på listen over udsatte boligom-

råder.

Der er udover ovenstående foretaget mindre ændringer af sproglig, økonomisk

og lovteknisk karakter.

4. Bemærkninger til lovforslaget

4.1 Formål og generelle bemærk ninger

KL er overordnet enig i, at det er nødvendigt med et opgør med parallelsam-

fund. KL er også enig i, at et element i dette er at sikre en bedre fordeling af

børn, som bor i udsatte boligområder, så institutionerne så vidt muligt afspejler

befolkningssammensætningen i kommunerne.

KL mener, at lovforslaget indeholder elementer, som kan påføre kommunerne

ekstraordinært store udgifter og kan have den modsatte effekt end planlagt.

Afslutningsvis finder KL det problematisk, at høringsperioden ikke følger gængs

praksis i forhold til tidsfrister og henviser til, at høringsperioden for lovforslaget

har været fem uger, hvoraf tre uger har ligget i normal ferietid.

BUPL er generelt enig i intentionen om at åbne udsatte boligområder op og

sikre en mere mangfoldig beboersammensætning i hele landet som én vej ud

af flere til at løse den sociale ulighed. BUPL er modstander af, at løsningen på

udfordringer i de udsatte boligområder skal være straf og tvang frem for solide

investeringer i områderne og i de mennesker, der bor der.

BUPL finder, at forslaget vil medføre, at ressourcestærke familier risikerer, at

de ikke kan få anvist en daginstitutionsplads i deres lokalområde, hvis de væl-

ger at bosætte sig i et område på listen over udsatte boligområder. BUPL på-

peger, at lovforslaget modarbejder, at flere ressourcestærke familier bosætter

sig i udsatte boligområder frem for at arbejde på at tiltrække dem.

BUPL fremhæver, at det er problematisk, at lovforlaget kan medføre, at dagin-

stitutioner lukker, da det vil fratage udsatte boligområder det stærke lokale om-

drejningspunkt, en daginstitution udgør. BUPL finder, at uden stærke tilbud i lo-

kalområdet, risikeres det, at de udsatte boligområder i stedet lukker sig om sig

selv.

BUPL finder, at det bør fremgå tydeligt af lovforslaget, at det ikke er hensigten,

at børn fra udsatte boligområder i højere grad end hidtil skal anvises plads i en

dagpleje. BUPL påpeger, at det vil være imod lovgivers hensigt, hvis de enkelte

dagplejere, som følge af lovændringerne, primært rummer børn fra udsatte bo-

ligområder.

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

BUPL’s Lederforening tilslutter sig BUPL’s bemærkninger men vil særskilt på-

pege, at lovforslaget vil skabe et forøget pres på lederne og risikerer at

spænde ben for de gode intentioner i dagtilbudsloven.

BUPL og BUPL’s Lederforening foreslår, at loven evalueres senest i slutningen

af 2020, og at der som del af evalueringen ses på, om de afsatte midler til om-

lægning er tilstrækkelige samt på de afledte effekter for de berørte boligområ-

der.

FOA sætter pris på, at der tages initiativer til en indsats, der sikrer bedre forde-

ling af udsatte børn i daginstitutioner. FOA anerkender, at der er en udfordring

med integration og læringsparathed for en del af de børn, der vokser op i Dan-

mark. FOA er bekymret over, at lovforslaget alene gælder de børn, der bor i

udsatte boligområder, og at forslaget ikke indeholder en indsats for at styrke

kvaliteten i det pædagogiske arbejde.

FOA finder, at det med forslaget risikeres, at rigtig mange børn i udsatte positi-

oner overses, da forslaget er rettet mod børn i udsatte boligområder. FOA på-

peger, at mange børn i udsatte positioner bor i boligområder, der ikke er en del

af de udsatte boligområder. FOA foreslår, at der sideløbende afsættes ressour-

cer til en balanceret børnesammensætning og styrket kvalitet i alle dagtilbud,

således at alle børn i udsatte positioner får de bedste rammer for at udvikle sig

og blive klar til skole.

BKF er enig i, at de problemer og udfordringer, som regeringen ønsker at løse

med lovforslaget, skal håndteres, men BKF er uenig i metoden.

Børnerådet mener, at det er positivt, at børn møder andre børn og familier, der

er forskellige fra dem selv og støtter op om intentionen bag lovforslaget om at

give alle børn i Danmark lige muligheder for at lære og udvikle sig. Børnerådet

har dog en række bekymringer vedrørende lovforslaget.

Børnerådet finder, at lovforslaget kan gøre det svært at få fordelingen af dagin-

stitutionspladser til at gå op.

FOLA anerkender, at der nogle steder kan være behov for styrkelse af integra-

tionsindsatsen men ser flere udfordringer i et loft på 30 pct. børn fra udsatte bo-

ligområder.

FOLA finder, at et loft over andel børn fra udsatte boligområder i hver daginsti-

tution medfører, at der ses bort fra betydningen af fællesskab og lokalt nærvær

og påpeger, at det er vigtigt for børn, at de indgår i sociale fællesskaber med

børn fra nærmiljøet.

DLO bakker op om intentionerne bag lovforslaget om at sikre en bedre integra-

tion af børn fra udsatte boligområder. Forudsat tilstrækkeligt og kvalificeret pæ-

dagogisk personale kan daginstitutionerne være væsentlige aktører til at under-

støtte børnenes udvikling og trivsel i positiv retning til gavn for integrationen og

samfundet som hele.

DLO anerkender, at væsentlige samfundshensyn som integration af børn fra

udsatte boligområder kan tilsige en vis statslig regulering af børneoptag i dag-

institutionerne, uanset at DLO generelt har erfaring for, at daginstitutionernes

lokale ledelse typisk har bedre forudsætninger for at vurdere den mest hen-

sigtsmæssige sammensætning af børneoptag.

Selveje Danmark anerkender i høj grad behovet for en styrket indsats over for

en gruppe sårbare familier uden en aktiv plads i et dansk fællesskab og på det

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

danske arbejdsmarked. Selveje Danmark anerkender, at en løsning, der tilgo-

deser alle parter og interessenter kan være svær at pege på. Selveje Danmark

finder dog, at forslaget indeholder en række udfordringer.

Selveje Danmark finder, at forslaget om maksimalt at optage 30 pct. børn fra

udsatte boligområder på et kalenderår i hver enhed i institutionen vil få en

række uhensigtsmæssige konsekvenser, hvor flere dagtilbud vil lukke og andre

vil stå med et stort behov for opkvalificering grundet ny målgruppe. Ligeledes

afstedkommer forslaget en stor driftsmæssig usikkerhed og en stor administra-

tiv byrde, der ikke synes imødekommet i de afsatte midler.

Aarhus Kommune bemærker, at hensigten i forslaget følger intentionerne bag

aftalen ’En god by for alle uden udsatte boligområder’, som et bredt flertal af

partierne i Aarhus Byråd har indgået. Den er indgået, blandt andet for at sikre,

at børnene i de udsatte områder har de bedste forudsætninger og muligheder

for at skabe sig den fremtid, de ønsker.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet skal henvise til, at lovforslaget udmønter den politi-

ske aftale mellem regeringen, Socialdemokratiet, Radikale Venstre og Sociali-

stisk Folkeparti af 28. maj 2018 om bedre fordeling i daginstitutioner. Det frem-

går bl.a. af aftalen:

” Aftalepartierne ønsk er ik k e, at børn fra udsatte boligområ-

der samles på få institutioner, hvor børnene k un i begrænset omfang møder

børn, der er dansk talende, samt dansk e traditioner, normer og værdier, og hvor

det k an være vansk eligt at få udvik let barnets sproglige k ompetencer og gene-

relle læringsparathed. Derfor er aftalepartierne enige om, at der sk al sættes ind

centralt for at sik re en bedre fordeling af børn i daginstitutioner i de k ommuner,

som har udsatte boligområder”.

Ministeriet finder på den baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget på

baggrund af de generelle bemærkninger.

4.2 Kvalitet i dagtilbud

BUPL fremhæver, at forskning peger på, at et særdeles vigtigt parameter for

ikke mindst udsatte børns udvikling er tilstedeværelsen af uddannet pædago-

gisk personale. BUPL finder, at det er væsentligt, at kommunerne gives god tid

og tilstrækkelige ressourcer til at tilrettelægge den foreslåede omlægning, og at

det primære fokus for lovgiver er, at omlægningen sker, uden at kvaliteten af

tilbuddet udhules.

BUPL foreslår, at man i stedet investerer i daginstitutioner i udsatte boligområ-

der og gør dem til lokale kraftcentre med høj pædagogisk kvalitet, hvor famili-

erne både kan møde pædagoger, sundhedsplejersker, socialrådgivere osv. i et

trygt læringsmiljø, hvor de ikke føler sig stigmatiseret. Det vil gøre daginstitutio-

nerne attraktive for forældre bosat både i og uden for det udsatte boligområde,

ligesom det vil gøre det mere attraktivt for ressourcestærke familier at bosætte

sig i det pågældende boligområde.

FOA fremhæver, at en del af nøglen til at sikre en balanceret sammensætning i

daginstitutioner er at styrke kvaliteten af dagtilbud. FOA mener, at dagtilbud,

særligt dem der ligger i udsatte boligområder, skal være attraktive og stærke

lokale institutioner, der tiltrækker dygtige medarbejdere og er et trækplaster for

familier og børn fra området.

FOA mener, at der i stedet bør fokuseres på normeringer, sociale normeringer,

det pædagogiske personales uddannelse, forældresamarbejde og tværfagligt

samarbejde med sundhedsplejen og PPR i forhold til arbejdet med børn i ud-

satte positioner/tosprogede børn.

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

FOA fremhæver, at det hjemlige miljø i dagplejen og mødet med en dansk fa-

milie kan være et positivt møde med det danske samfund uden for boligområ-

det.

BKF påpeger, at dansk og international forskning viser, at kvaliteten i dagtilbud-

det er afgørende for, at børn klarer sig godt. BKF mener, at udfordringerne skal

løses ved at skabe god kvalitet i daginstitutionerne inden for den gældende lov-

givning og påpeger, at kommunerne er godt i gang.

Børnerådet finder det meget bekymrende, at det er en procentsats fremfor kva-

litetsparametre, såsom det pædagogiske personales faglige viden og samspil-

let mellem voksne og børn, der afgør daginstitutionens eksistensgrundlag.

Børnerådet opfordrer til, at man altid vurderer, hvilke konsekvenser det har for

det enkelte barn og dennes familie at skulle flyttes til en anden institution. Bør-

nerådet mener, at børnenes behov og tarv til enhver tid bør stå i centrum.

Børnerådet fremhæver vigtigheden af, at kvaliteten, herunder ressourcer og

rammer, er i top i alle daginstitutioner, uanset børnegruppe eller adresse, så

alle børn har de bedste betingelser for at lære og udvikle sig.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet skal henvise til aftaleteksten, hvor det bl.a. fremgår, at:

”Aftaleparti-

erne er enige om, at der i dagtilbudsloven fastsættes regler om, at der højst må

nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution”.

Aftalen om bedre fordeling af børn i daginstitutioner skal ligeledes ses i sam-

menhæng med regeringens øvrige initiativer på dagtilbudsområdet. Regerin-

gen indgik aftale med Dansk Folkeparti, Socialdemokratiet og Radikale Venstre

om "Stærke dagtilbud

– alle børn skal med i fællesskabet” 9. juni 2017

. Med

aftalen bliver der sat en fælles og tydelig retning i forhold til at skabe gode,

trygge og udviklende pædagogiske læringsmiljøer for alle børn gennem bl.a.

den styrkede pædagogiske læreplan. Aftalen skal sikre, at den daglige indsats i

dagtilbuddene bidrager med mest mulig læring, udvikling og trivsel for alle børn

og sikrer et sammenhængende børneliv med bedre overgange mellem eksem-

pelvis hjem og dagtilbud samt dagtilbud og skole. Initiativerne er blandt andet

udmøntet via en ny dagtilbudslov, som trådte i kraft 1. juli 2018 samt en pulje

på 254 millioner kroner over de kommende tre år, der fordeles blandt 100 dag-

institutioner i 30 kommuner landet over til de institutioner med flest børn i ud-

satte positioner, en pulje på 164,2 mio. kr. til et fagligt og ledelsesmæssigt

kompetenceløft af dagplejere, pædagoger og ledere fordelt i 95 kommuner mv.,

samt pulje på ca. 60 mio. kr. til målrettede sociale indsatser ift. børn og familier

i udsatte positioner

Ministeriet skal til Børnerådets høringssvar i øvrigt bemærke, at der med loven

ikke lægges op til, at børn der allerede er indskrevet i et dagtilbud 1. januar

2020, når lovforslaget træder i kraft, skal flyttes til andre dagtilbud, da lovforsla-

get alene gælder for nyoptag.

Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.3 Konsek venser for daginstitutioner

KL finder, at lovforslagets bud på at løse problemstillingen hurtigt kan få utilsig-

tede konsekvenser i forhold til hensigten. KL mener, at forslaget i praksis vil be-

tyde, at kommunerne vil få svært ved at udnytte kapaciteten i daginstitutioner

beliggende i udsatte boligområder, hvorfor en række daginstitutioner må lukke,

og der skal opføres nye daginstitutioner uden for de udsatte boligområder. KL

peger på, at lovforslaget kan medføre, at kommuner kan blive tvunget til at

lukke nyopførte institutioner for at genopbygge dem igen på en anden adresse.

Socialistisk Folkeparti er senere indtrådt i den politiske af tale.

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

BKF finder, at der er risiko for, at kommuner ikke vil kunne fylde daginstitutio-

ner beliggende i udsatte boligområder op, når forældre med børn uden for et

udsat boligområde fremover vil kunne vælge en daginstitution beliggende i et

udsat boligområde fra til gengæld for en daginstitution beliggende uden for et

udsat boligområde.

BKF fremhæver, at pasningskapaciteten i daginstitutioner beliggende i udsatte

boligområder ikke vil kunne udnyttes, og at det med tiden kan føre til, at nogle

af institutionerne i de udsatte boligområder tømmes for børn, mens der mang-

ler plads i de øvrige daginstitutioner i kommunen. BKF bemærker, at det vil

gøre det sværere at tiltrække de dygtigste pædagoger og ledere samt forældre,

der ønsker, at deres børn bliver optaget i daginstitutionen, hvis institutionen

langsomt tømmes for børn.

BUPL finder, at lovforslaget i praksis betyder, at daginstitutioner beliggende i

udsatte boligområder risikerer enten lukning eller langsom udhulning, fordi børn

bosat i området ikke må få tildelt en ledig plads, medmindre der samtidig opta-

ges over dobbelt så mange børn udefra. En langsom udhulning af børnetallet i

institutionen vil betyde en udhulning af kvaliteten (økonomi- og personaleusik-

kerhed).

BUPL peger på, at det er dybt problematisk, fordi netop disse institutioner i

særlig grad skal kunne levere en pædagogisk indsats af høj kvalitet. Forslaget

risikerer at få den stik modsatte effekt af de ellers gode intentioner om at sikre

alle børn de bedste muligheder i deres opvækst uanset sociale færdigheder.

Børnerådet påpeger, at lovforslaget kan føre til, at nogle daginstitutioner må

lukke alene på grund af høje procenter af børn fra udsatte boligområder. Bør-

nerådet finder det uhensigtsmæssigt, hvis den pædagogiske kvalitet i den på-

gældende daginstitution ellers er tilfredsstillende.

FOLA finder, at der er stor risiko for, at daginstitutioner i udsatte boligområder

må lukke, da det ikke er sandsynligt, at forældre uden for boligområdet frivilligt

vælger en plads uden for deres eget nærområde. FOLA bemærker, at det vil

skabe yderligere problemer for de kommuner, som i forvejen mangler daginsti-

tutionspladser.

Seleveje Danmark forudser, at institutioner i udsatte boligområder vil lukke på

baggrund af lovforslaget, da det forventes, at mange forældre vil foretrække en

institution, der ikke ligger i et udsat boligområde. Selveje Danmark påpeger, at

en stor ekspertise i forhold til inklusion og integration vil gå tabt. Selveje Dan-

mark finder desuden, at forslaget er modsætningsfuldt i forhold til den nylige

ændring af dagtilbudsloven, hvor forældrenes frie valg og fleksibilitet blev styr-

ket.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet skal henvise til aftaleteksten, hvor det bl.a. fremgår, at:

”Aftaleparti-

erne er enige om, at der i dagtilbudsloven fastsættes regler om, at der højst må

nyoptages 30 pct. børn fra udsatte boligområder i hver daginstitution”.

Ministeriet kan i relation til ovenstående bemærkninger henvise til, at lovforsla-

get tager højde for tilpasning af reglerne i kommuner og daginstitutioner, herun-

der bl.a. ved, at kommunalbestyrelser kan ansøge Børne- og Socialministeriet

om at fravige § 23, stk. 4 og § 26 a, stk. 1-10, såfremt der foreligger helt sær-

lige forhold, at der fastsættes regler om maksimal procentsats ift. kommuner

med over 20 pct. børn fra udsatte boligområder i aldersgruppen 26 uger og ind-

til skolestart, jf. § 26 a, stk. 11, og at kommunerne kan søge låne- og omstil-

lingspuljen på 200 mio. kr. i 2019 og 2020.

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ministeriet henviser desuden til aftaleteksten, hvoraf det fremgår, at:

”initiativet

ses i sammenhæng med øvrige initiativer til bek æmpelse af parallelsamfund,

som er aftalt på andre ministerområder, hvor det overordnede mål er at mind-

sk e antallet af udsatte boligområder og ghettoområder over en k ortere år-

ræk k e”.

Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.4 Afstand til daginstitution

KL finder, at udsatte boligområder i nogle kommuner ligger isoleret, hvilket be-

tyder, at børn fra det udsatte boligområde skal transporteres langt væk fra de-

res hjem. Følgerne kan være, at flere borgere i udsatte områder vælger ikke at

lade deres børn gå i daginstitutioner, hvilket er stik imod hensigten. Desuden

kan det medføre store transportudgifter for kommunerne.

KL anfører, at det ikke kun er borgere i udsatte boligområder, som vil få læn-

gere til daginstitutionen, når de skal aflevere deres børn, men også mange an-

dre borgere i kommunen. KL vurderer, på baggrund af input fra kommunerne,

at antallet af borgere der klager over, at de ikke kan få deres barn i den nær-

mest beliggende daginstitution, vil stige.

BUPL fremhæver, at konksekvensen af lovforslaget vil være, at kommunerne

skal anvise plads til institutioner uden for børnenes og forældrenes lokalom-

råde, og at det kan skabe modstand hos forældre også som følge af utryghe-

den ved en større afstand og de medfølgende praktiske problemer. BUPL fin-

der, at det er dybt problematisk, da et positivt og tæt forældresamarbejde er af-

gørende for det pædagogiske arbejde, særligt når det vedrører børn i udsatte

positioner.

Børnerådet påpeger, at det er små børn, der potentielt skal transporteres langt

fra hjemmet, og at det kan have økonomiske og tidskrævende konsekvenser

for familien, hvis familien f.eks. ikke har en bil eller har job og/eller pligter langt

fra daginstitutionen, ligesom det vil påvirke barnets dagligdag.

Børnerådet opfordrer til, at der fortsat træffes afgørelse om pladsanvisning ud

fra forældrenes ønsker og institutionen placering ift. familiens bopæl og ar-

bejdsplads mv.

FOLA påpeger, at børn i udsatte boligområder og børn uden for udsatte bolig-

områder risikerer længere daglig transport til og fra daginstitutionen, og at det

vil være en betydelig udfordring for børnefamilierne.

Aarhus Kommune finder, at forslaget medfører, at en stor del af de børn, der er

bosat i udsatte boligområder, skal tilbydes pasning længere fra deres hjem og

længere væk fra deres kammerater i boligområdet, end tilfældet er i dag.

Aarhus Kommune finder, at det samtidig betyder, at et tilsvarende antal børn

bosat uden for de udsatte boligområder skal tilbydes pasning længere fra deres

hjem og længere væk fra deres kammerater i deres boligområde, end tilfældet

er i dag, for at skabe plads til børnene fra de udsatte boligområder.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet kan i relation til ovenstående henvise til aftaleteksten, hvor det bl.a.

fremgår, at aftalepartierne er enige om:

”at der sk al sættes ind centralt for at

sik re en bedre fordeling af børn i daginstitutioner i de k ommuner, som har ud-

satte boligområder”.

Ministeriet kan i øvrigt henvise til ministeriets bemærkninger under punkt 4.3,

hvoraf det fremgår, at lovforslaget indeholder bl.a. en dispensationsadgang, li-

gesom lovforslaget suppleres af en låne- og omstillingspulje på i alt 202 mio.

kr. i 2019 og 2020.

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

Ministeriet finder på denne baggrund ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.5 Dispensationsadgang

KL byder dispensationsmuligheder velkomne, da det kan være nøglen for

nogle kommuner til at lykkes med intentionerne i lovforslaget.

KL mener, at beskrivelsen af dispensationsadgangen, som beskrevet i lov-

forslaget om bedre fordeling i daginstitutioner, er alt for snæver, ufleksibel og

reelt vil umuliggøre, at kommuner kan opnå dispensation. Dispensationsadgan-

gen bør i stedet beskrives bredere og lægge op til, at kommuner kan opnå di-

spensation ved at sandsynliggøre, at de lokale indsatser for at opnå bedre for-

deling vil have en faktisk virkning, der lever op til samme formål som aftalepar-

terne ønsker.

BKF anerkender en mulig dispensationsadgang og den højere maksimale pro-

centsats, såfremt andelen af børn i alderen mellem 26 uger og indtil skolestart

overstiger 20 pct. af den samlede børnegruppe i kommunen i samme alders-

gruppe. BKF forholder sig dog tvivlende overfor, om det vil være tilstræ kkeligt

at løse udfordringerne i de berørte kommuner.

BUPL finder det positivt med muligheden for dispensation i op til fem år. BUPL

fremhæver, at det er vigtigt, at der bliver reel og let adgang til denne dispensa-

tion.

BUPL foreslår, at kommunerne skal kunne opnå dispensation fra 30 pct. græn-

sen, såfremt de fx indfører sociale normeringer i de berørte institutioner, mar-

kant forøger pædagogandelen og/eller igangsætter løbende efter/videreuddan-

nelse, så der er særlig faglig viden og høj pædagogisk kvalitet i disse institutio-

ner, der har mange børn fra udsatte boligområder. Høj faglig kvalitet og ’profil-

institutioner’, som indgår i forpligtende samarbejder med sundhedspleje, social-

rådgivere mv., vil være at foretrække frem for en meget firkantet procentsat s,

som kan risikere at have den modsatte effekt.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Børne- og Socialministeriet skal henvise til aftaleteksten, hvoraf det bl.a. frem-

går, at der

”indsættes (…) i dagtilbudsloven en bemyndigelse, der giver mini-

steren mulighed for at udstede regler om en dispensationsadgang for k ommu-

nerne. Kommunerne vil efter disse regler k unne ansøge om dispensation for

enk elte institutioner, hvis der foreligger helt særlige forhold”.

Ministeriet tager KL, BKF’s og BUPL’s bemærkninger

vedrørende dispensati-

onsreglen til efterretning. På denne baggrund er lovforslagets § 26 a, stk. 12,

ændret, så det fremgår, at kommunalbestyrelsen skal sikre, at der arbejdes

målrettet mod, at der maksimalt er optaget 30 pct. børn fra udsatte boligområ-

der i en daginstitution eller en enhed i en daginstitution, men at der ikke i be-

stemmelsen fastsættes en nærmere angiven årrække. Det er tydeliggjort i lov-

forslaget, at kommunalbestyrelsen vil kunne søge dispensation fra reglerne om

maksimalt at nyoptage 30 pct. børn fra et udsat boligområde i løbet af et kalen-

derår for enkelte eller flere daginstitutioner i kommunen, hvis der foreligger helt

særlige forhold. Det er fremhævet i lovens bemærkninger, at kommunalbesty-

relsen skal sandsynliggøre, at der i den pågældende institution eller enhed ar-

bejdes målrettet frem mod, at der maksimalt er optaget 30 pct. børn fra et ud-

sat boligområde efter som udgangspunkt 5 år, og at dispensationen kun kan

finde sted, såfremt der foreligger helt særlige forhold, såsom at området ligger

isoleret fra andre boligområder, eller at området inden for en kort årrække ikke

længere vil være på listen over udsatte boligområder. De nærmere regler om

dispensationsadgangen fastsættes på bekendtgørelsesniveau.

Ministeriet finder ikke anledning til at ændre yderligere i lovforslaget på bag-

grund af ovenstående bemærkninger.

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

4.6 Øk onomisk e og administrative udfordringer

KL mener, at nyetablering af blot 20 af de 29 daginstitutioner vil medføre an-

lægsudgifter på 600 mio. kr.

KL påpeger, at nogle kommuner i forvejen er pressede på kapaciteten, og at

disse kommuner vil skulle bygge nye institutioner for at skabe pladser nok, når

det ikke er muligt at anvise til ledige pladser.

KL finder, at omstillingspuljen på 204 mio. kr. i lovforslaget er alt for lille i for-

hold til de udgifter, som bliver påtvunget kommunerne. Omstillingspuljen kan

ydermere vise sig at være ubrugelig, hvis kommunerne ikke samtidig får mulig-

hed for at hæve anlægsloftet.

BKF finder, at den afsatte pulje ikke vil være tilstrækkelig til at løse de berørte

kommuners kapacitets- og tilpasningsmæssige udfordringer.

BKF finder, at lovforslaget vil betyde store økonomiske og administrative udfor-

dringer for de berørte kommuner. BKF fremhæver, at kommuner med udsat te

boligområder generelt kan blive udfordret på kvaliteten og pasningskapacite-

ten, og at de berørte kommuner kan blive udfordret på opfyldelsen af pasnings-

garantien.

BKF bemærker, at ikke alle kommuner har arealmæssige muligheder for yderli-

gere udbygninger. BKF påpeger desuden, at den største ressourcemæssige

udfordring for at løfte lovforslaget administrativt er personaleressourcer frem for

it-systemer.

BUPL anerkender, at der i 2019 og 2020 vil blive afsat en pulje til, at kommu-

nerne kan omlægge og kapacitetstilpasse, skærpe institutionernes profil og, fx

via sociale normeringer, gøre institutioner i udsatte boligområder mere tiltræk-

kende for familier bosat i andre områder. BUPL tvivler dog på, at omlægnings-

puljen er tilstrækkeligt stor til at undgå, at de foreslåede lovændringer kan fo-

regå uden tab af kvaliteten i indsatsen. BUPL anbefaler, at puljen og tildelings-

kriterierne snarest meldes ud.

DLO påpeger, at daginstitutionerne oplever en omfangsrig mængde af admini-

strative regler, som i stigende omfang tager vigtig voksentid fra børnene. DLO

påpeger, at nye administrative tiltag bør reduceres til det absolut nødvendige

og gives form, der muliggør en vis smidighed ikke mindst af hensyn til børn fra

udsatte boligområder og deres kammerater.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet kan oplyse, at de økonomiske konsekvenser af foreslåede ændrin-

ger af dagtilbudsloven forhandles med KL.

Lovforslaget skønnes at medføre kommunale merudgifter på 12,0 mio. kr. i

2020, og på 7,8 mio.kr. årligt i 2021 og fremefter. Heraf vedrører 4,1 mio.kr. i

2020 en engangsudgift til tilretning af eventuelle it-systemer, kommuner anven-

der i forbindelse med anvisning af plads i daginstitutioner mv., 0,2 mio. kr. i

2020 og 0,1 mio. kr. i 2021 og fremefter til administrative merudgifter vedr. op-

gørelse af nyoptag, mens de resterende 7,7 mio. kr. årligt i 2020 og fremefter

vedrører administrativt merarbejde i forbindelse med anvisning af plads samt

dialog med daginstitutioner, der selv står for nyoptag. Kommunerne kompense-

res for disse merudgifter ved en regulering af bloktilskuddet.

Eventuelle udgifter til kapacitetstilpasning som følge af, at enkelte daginstitutio-

ner beliggende i udsatte boligområder, ikke i tilstrækkeligt omfang kan tiltrække

børn bosat uden for udsatte boligområder, og som derfor er i risiko for at skulle

kapacitetstilpasse eller nedlægges, håndteres via ansøgningspulje. Det er ty-

deliggjort i lovforslagets bemærkninger, at der afsættes en omstillingspulje på

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

25 mio. kr. årligt i 2019 og 2020. Den kan søges af de kommuner, der har dag-

institutioner beliggende i udsatte boligområder til finansiering af afledte driftsud-

gifter i form af fx dobbelt husleje eller skærpelse af institutionernes profil ved fx

sociale normeringer mv. Dertil kommer en lånepulje på 76 mio. kr. årligt i 2019

og 2020, således at de berørte kommuner har mulighed for at søge om lånedi-

spensation efter de gældende løbetidsregler i den kommunale og regionale lå-

nebekendtgørelse til afholdelse af anlægsudgifter ved etablering af nye dagin-

stitutioner.

4.7 Selvejende og udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner

Børnerådet påpeger, at det kan blive svært at drive selvejende og private dag-

institutioner i udsatte boligområder, da man fremadrettet ikke vil kunne forudse

fra år til år, hvorvidt der er en tilstrækkelig andel børn i målgruppen til at drive

institutionen.

Børnerådet finder det problematisk, hvis en aftale med en selvejende daginsti-

tution eller privatinstitution skal opsiges, alene fordi de har optaget for mange

børn fra et udsat boligområde.

BUPL finder det positivt, at kommunen i særlige tilfælde kan beslutte at und-

lade at opsige driftsaftalen med selvejende institutioner, der har optaget mere

end 30 pct. børn fra et udsat boligområde, jf. lovforslagets § 26, stk. 7. BUPL

forventer, at de samme uforudsete forhold som nævnes i denne henseende (fx

skimmelsvamp i institutionen) også kan lægges til grund for en kommunal ad-

ministration af reglerne i ift. kommunale og selvejende institutioner uden opta-

gelseskompetence.

DLO foreslår, at kommunerne tillades rum til at beslutte en elasticitet på 10 pro-

centpoint frem for de foreslåede 5 procentpoint, jf. lovforslagets § 26 a, stk. 7

og 9. Derved vil kommunen kunne beslutte ikke at opsige aftalen med en selv-

ejende eller udliciteret institution eller at tilbagekende godkendelsen af en pri-

vatinstitution, ved en afvigelse på op til 10 procentpoint under forudsætning af,

at overskridelsen skyldes uforudsete forhold.

Selveje Danmark finder, at opsigelseskompetence, jf. den foreslåede § 27, stk.

2, 2. pkt., også indeholder en afvisningskompetence, og at forslaget indskræn-

ker handlerummet for selvejende og udliciterede daginstitutioner med optagel-

seskompetence.

Selveje Danmark anbefaler, at bestemmelsen om, at kommunalbestyrelsen

skal opsige driftsoverenskomsten med selvejende institutioner og tilbagekalde

godkendelser fra privatinstitutioner, der ikke opfylder kravet om et nyoptag på

maksimalt 30 pct. børn fra udsatte boligområder, ændres til en kan-bestem-

melse.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet skal henvise til aftaleteksten om bedre fordeling i daginstitutioner,

hvoraf det fremgår at:

”Aftalepartierne er enige om, at der i dagtilbudsloven

fastsættes regler om, at der højst må nyoptages 30 pct. børn fra udsatte bolig-

områder i hver daginstitution. Det vil gælde både k ommunale, selvejende og

udliciterede daginstitutioner samt privatinstitutioner. Selvejende og udliciterede

daginstitutioner med optagelsesk ompetence samt privatinstitutioner, der nyop-

tager mere end 30 pct. børn fra udsatte boligområder om året, sk al henholdsvis

have opsagt deres driftsaftale eller tilbagek aldt deres godk endelse.”

Ministeriet finder i forlængelse heraf ikke anledning til at ændre i lovforslaget.

4.8 Øvrige bemærk ninger

KL finder, at lovforslaget også kan få konsekvenser for et sammenhængende

forløb for det enkelte barn i tilknytning til nærmiljøet. Desuden vil det kunne

skabe dårligere overgang fra daginstitution til skole.

L 6 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra børne- og socialministeren

BKF finder, at lovforslaget vil medføre et brud på det frie valg af dagtilbud for

forældre med børn i udsatte boligområder, da de fremover ikke vil kunne blive

optaget i en daginstitution beliggende i et udsat boligområde, såfremt der i for-

vejen er indskrevet 30 pct. børn fra udsatte boligområder, selvom der er plads i

daginstitutionen.

BUPL bemærker, at forslaget medfører en særlig retsstatus for familier, børn

og daginstitutioner i udsatte boligområder. BUPL finder det betænkeligt og pro-

blematisk, da pladsanvisningen skal forholde sig særligt til disse institutioner og

familier, som tilbydes en plads i institutionerne, og som BUPL forventer, vil

medføre afledt belastning og ekstra opgaver for leder og personale. BUPL på-

peger, at det kan gøre det vanskeligere at rekruttere dygtige ledere og perso-

nale til institutionen.

BUPL finder det positivt, at ministeren kan fastsætte en højere maxgrænse i

kommuner med en høj andel børn bosat i udsatte boligområder. BUPL påpe-

ger, at den højere grænse bør indgå i en evaluering af loven.

BUPL fremhæver, at det kan få skæve konsekvenser på tværs af kommuner og

institutioner, at det foreslås, at folkeregisteradressen er bestemmende for, om

børnene er omfattet af loftet på 30 pct. BUPL finder, at der fortsat vil være insti-

tutioner med mange børn i udsatte positioner, som ikke kommer fra de udsatte

boligområder, selvom en stor andel af børnene har samme forudsætninger

som børn, der kommer fra udsatte boligområder.

BUPL’s Lederforening

finder, at der for ledere, der varetager opgaven omkring

indskrivning af børn, vil være nye administrative opgaver, fx tjek af børnenes

adresse, nye procedurer for optag mv., og at disse ledere står med nye udfor-

dringer og et ansvar for, om institutionen lukker eller får sanktioner på anden

vis, alene som følge af de matrikelnumre optagne børn kommer fra

–

og uanset

kvaliteten i øvrigt.

BUPL’s Lederforening finder, at ledere af institutioner i udsatte boligområder får

særlige udfordringer med at rekruttere dygtige pædagoger og personale til in-

stitutionen pga. risiko for lukning.

BUPL’s Lederforening

påpeger, at lovforslaget besværliggør ledernes opgave

med at stå i spidsen for at udvikle institutionerne som en del af nærmiljøet og

giver dem i stedet flere kontrollerende og administrative opgaver.

Selveje Danmark mener, at andel børn fra udsatte boligområder skal beregnes

for hele institutionen frem for hver enhed i institutionen.

Børne- og Socialministeriets bemærk ninger

Ministeriet skal henvise til aftaleteksten om bedre fordeling i daginstitutioner,

hvoraf det bl.a. fremgår:

”at der

sk al sættes ind centralt for at sik re en bedre

fordeling af børn i daginstitutioner i de k ommuner, som har udsatte boligområ-

der”.

Det fremgår yderligere af aftaleteksten, at bedre fordeling af børn skal ske

med udgangspunkt i barnets bopæl i et udsat boligområde.

Ministeriet skal henvise til DUT-forhandlingerne i forhold til kommentarer om-

handlende administration som følge af forslaget.

Lovforslaget udmønter aftalen om bedre fordeling i daginstitutioner. Ministeriet

finder på baggrund af ovenstående høringssvar ikke, at der er anført bemærk-

ninger, der giver anledning til at ændre lovforslaget.