Tak for det.
Da vi skulle forholde os til de her to emner, henholdsvis talentklasser i musik og integrerede biblioteker, i folkeskoleforligskredsen, fik vi sådan præsenteret et katalog af ting, man kunne overveje at ændre i folkeskolen, kan jeg vist godt sige.
Noget sagde vi nej til, og noget sagde vi ja til.
Det er jo fordelen ved at sidde med i et forlig.
Når vi sagde ja til de her ting, som jeg vil komme ind på en efter en, er det, fordi evalueringerne viste sig at være rigtig, rigtig positive, og det synes jeg man skal lytte til.
Hvis vi starter med talentklasserne i musik, har forsøget vist, at både elever, undervisere og ledere har oplevet musiktalentklasserne som en succes, der gør eleverne fagligt dygtigere og giver mere lyst til at gå i skole.
Det synes jeg er fedt, hvis man fra politisk hold kan give elever mere lyst til at gå i skole.
Da jeg sad i byrådet i Køge – og det er jeg stoppet med at nævne så mange gange, men lige i dag har jeg lyst til at nævne det – var jeg selv med til at oprette sådan en talentklasse for sport ude på en skole.
Det fungerede glimrende.
Der var et spor med sport, og så var der to almene spor.
Jeg vil bare sige, at dem, der gik i de to almene spor, havde ikke spor lyst til at gå i sportsklassen, hvor der forventedes alt muligt ekstra i forhold til at løbe og cykle og dyrke en masse idræt.
På samme måde er jeg også ret overbevist om, at hvis der sidder nogle elever i det kommende almene spor, og der så er en 3.-klasse f.eks., der er en musiktalentklasse, så har de heller ikke lyst til at bruge alle mulige ekstra timer på musik.
Det betyder ikke, at de ikke også skal introduceres for musik og også gerne mere end i dag, men jeg tror egentlig bare, at det er fedt for folkeskolerne at kunne sige:
Lad os gøre noget ekstra for de elever, som virkelig brænder for noget, virkelig har engageret sig inden for noget.
Så står der jo klokkeklart i lovforslaget, at det jo ikke ændrer ved elevernes ret til at blive optaget på distriktsskolen, så jeg er ikke så bekymret for den del.
Selvfølgelig skal man altid passe på glidebanen – det gode gamle glidebaneargument, at det her er en glidebane mod krav om mere talent i optagelseskriterierne i forhold til i en almindelig skoleklasse.
Det synes jeg bare vi skal tage i stiv arm og sige:
Det er det ikke.
Så er der forslaget om integrerede biblioteker.
Det har vi søreme også arbejdet med der, hvor jeg kommer fra, og modsat det, som er bekymringen i nogle af høringssvarene – nemlig at det vil føre til lukning af biblioteker – så har det faktisk ført til redning af biblioteker i de lokale områder, fordi man stod og skulle spare penge på biblioteksområdet, og så sagde man, at den lette løsning er at lukke de biblioteker, hvor der ikke kommer så mange.
Det er ikke så holdbart, men det er den lette løsning ude lokalt.
Nu får den lokale folkeskole og det lokale folkebibliotek mulighed for at gå sammen i et samarbejde, som forhåbentlig kan gøre, at der både er folkebiblioteker og pædagogiske læringscentre lokalt i fremtiden.
Det synes jeg er rigtig, rigtig godt, og også her har både elever og undervisere og ledere oplevet ordningen som en succes.
Så har jeg sendt et brev over til ministeren – eller i virkeligheden mere et spørgsmål – om, om det her så går ud over kernen i folkebibliotekernes opgave eller kernen i de pædagogiske læringscentres opgave, for det var jeg lidt bekymret for.
Men nej, det er blevet gjort helt klart i loven, at det gør det ikke.
Man skal stadig leve op til formålene i de to lovgivninger, selv om de bliver integreret.
Så vi i SF's støtter forslaget, fordi vi tror, at det vil gøre virkeligheden bedre ude lokalt.