Det næste punkt på dagsordenen er:

13) 1. behandling af lovforslag nr. L 58:

Forslag til lov om ændring af lov om kommunale internationale grundskoler. (Udskydelse af revisionsbestemmelse).

Af undervisningsministeren (Merete Riisager).

(Fremsættelse 04.10.2018).

Vi åbner forhandlingerne med fru Annette Lind, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Verden er blevet mindre, og vi har fået en langt mere globaliseret verden. Da vi lavede de nye rammer for folkeskolen, ville vi rigtig gerne have haft noget mere internationalisering ind, men det kunne vi ikke rigtig blive enige om. Derfor var det sådan, at vi lavede det her oprindelige lovforslag til skoleåret 2015-16. Socialdemokratiet stod bag den oprindelige lov om kommunale internationale skoler, hvor revideringen nu ønskes udsat.

Det oprindelige formål med loven om kommunale internationale grundskoler var at give mulighed for at oprette internationale grundskoler, såfremt der måtte være behov for det. Det er sådan, at siden vi har lavet den her lov, er der kun én kommune, som har ønsket at lave en kommunal international grundskole, og det kan måske skyldes, at man skal have en selvstændig ledelse på en selvstændig matrikel. Der er nogle, der i deres høringssvar har sagt, at det ville være en fordel, om man kunne lave en afdeling på en oprindelig folkeskole, og det synes vi sådan set er en god idé. Det er ikke noget, vi skal behandle her, men i hvert fald er der tilkendegivet, at det måske ville være en bedre idé.

En større del af et større internationalt fokus handler om at kunne tiltrække højtuddannet arbejdskraft. Adskillige virksomheder landet over står klar til at modtage den udenlandske arbejdskraft, og med den her lov om internationale grundskoler kan vi både hilse dem og deres børn velkommen.

Selv om vi også har det her på gymnasiet, findes det i de tilsvarende IB-uddannelser, som har en stigende efterspørgsel, og derfor vil det også være mere gavnligt at udbyde internationalt orienterede folkeskoleklasser, så eleverne har mulighed for at starte helt fra deres begyndelse af skoletiden og har mulighed for at tilvælge det internationale. I Socialdemokratiet er vi derfor positivt stemt over for forslaget om at udsætte lovrevisionen af lov om kommunale internationale grundskoler for folketingsåret 2018-19 til 2021-22. Vi synes også, at det er positivt, at folkeskolen kan løse opgaverne med internationale skoler, og derfor stemmer vi for forslaget.

Tak. Der er en kort bemærkning, og den er fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Ministeriets evaluering viser, at ingen kommuner, bortset fra en enkelt, bruger loven, og var det så ikke på tide, at vi bare kasserede loven og startede helt forfra?

Ordføreren.

Som jeg sagde i min ordførertale, er det sådan, at jeg tror, at mange af dem, der har svaret på høringssvarene, har ret. Det her er lidt besværligt, fordi det er sådan, at man skal have en selvstændig ledelse på en matrikel for sig selv, og derfor tænker jeg også, at hvis det er sådan, at man gør det på samme måde, som de foreslår, netop at man kan lave det som en afdeling på en skole, vil det være fordelagtigt, og så tror jeg, at flere kommuner vil gøre det. Det er sådan, at jeg synes, det en god idé, at det er en folkeskole, der kan klare den her internationale opgave, for opgaven bliver større, verden bliver mere globaliseret, og på den måde bliver verden også langt mindre, så derfor bliver vi nødt til at ruste os til fremtiden, også i folkeskolen.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Så loven er en fiasko, men Socialdemokraterne vil ikke være med til at fjerne den, selv om friskoler og privatskoler faktisk kan gøre det, som Socialdemokraterne ønsker, nemlig at oprette internationale afdelinger eller internationale skoler. Så hvorfor ikke bare fjerne loven, da der ikke er nogen, der vil have den, da den ikke duer? Det er simpelt hen dårligt arbejde.

Ordføreren.

Nu tror jeg måske, at Dansk Folkeparti kommer til at stå lidt alene i forhold til det her lovforslag, for der er faktisk mange, der synes, at det her er en god idé. Det er en god idé, at folkeskolen også får lov til at løse den her opgave, og vi skal gøre det endnu lettere for folkeskolen at kunne løse den her opgave.

Tak til fru Annette Lind. Den næste i talerrækken er netop hr. Alex Ahrendtsen, der er på vej på talerstolen som repræsentant for Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak, formand. Lovforslaget omhandler egentlig bare en revision, men Dansk Folkeparti vil ikke stemme ja, vi vil anbefale at stemme nej til revisionen. Hvorfor vil vi så det? Jo, evalueringen fra ministeriet viser jo, at der ikke er nogen kommuner, der bruger den. Loven er en fiasko! Der er en enkelt kommune, der har ønsket at oprette, og så er der syv, der så foreslår, at man i stedet kan have en selvstændig afdeling på en kommunal grundskole. Og det er 71 kommuner, der har svaret, og det er ret mange, det er tre ud af fire. Så vi har et ganske godt billede af, at loven er en fiasko, og vi har ikke brug for den.

Lad mig lige gå tilbage, til dengang loven blev vedtaget i Folketinget. Der var jo en voldsom debat, for det var noget af en overraskelse for Dansk Folkeparti pludselig at se en socialdemokratisk ledet regering foreslå det her, efter at vi sammen havde lavet en folkeskolereform. Og under folkeskolereformen havde vi diskuteret internationale kommunale grundskoler, og det endte med, at vi tog det ud. Hvad gør den socialdemokratisk ledede regering så? Den siger bare, at så laver vi en lov uden for folkeskolen. Dermed har de jo banet vejen for, at andre regeringer og ministre kan gøre det samme, hvilket vi jo så har benyttet os af, og der har Socialdemokraterne været rigtig vrede. Så vores anbefaling er, at vi dropper den her lov. Og lad os da tage den revision med det samme, for den vil sandsynligvis vise nogenlunde, hvad evalueringen viser. Der er ikke brug for den lov.

Vi har mulighed for at oprette internationale grundskoler hos privatskolerne og friskolerne, og det må være rigeligt. Det støtter Dansk Folkeparti, men vi ønsker ikke at bruge kommunale skatteyderpenge til at oprette en international grundskole, hvor man underviser i tysk, engelsk og fransk i alle fag. Skatteyderpenge skal gå til at undervise på vores modersmål, og det er dansk.

Derudover kan de her såkaldte kommunale internationale grundskoler ikke fungere, uden at der er danske elever, der er på skolen, fordi kundegrundlaget simpelt hen ikke er stort nok. De virksomheder, der findes rundtomkring, kan ikke levere nok børn fra forældre i udlandet. Så pludselig får vi så en A- og en B-skole, hvor nogle går på de her internationale grundskoler og bliver undervist i et sprog, der ikke er deres modersmål. Og vi ved fra undersøgelser, at det giver dårlige resultater, og vi ved fra universitetet, at man lærer mindre, når det ikke foregår på dansk, og vi ved også, at lærerne er ringere til at levere undervisningen, når det ikke foregår på deres modersmål, som er dansk. Så der er simpelt hen så mange gode argumenter for at droppe loven.

Hvis det så endelig er sådan, at virksomhederne virkelig ønsker sig sådan en international grundskole, så kan de da indgå samarbejde med friskolerne, og så kan de betale for det og støtte det. Men ønsker de det? Nej, virksomhederne i Danmark har ofte sådan en kontanthjælpsmentalitet, de ønsker, at staten skal betale det hele, når det drejer sig om dem selv. Så i Dansk Folkepartis øjne synes vi egentlig, at vi fuldstændig skal starte forfra. Kassér loven, lad os tage revisionen med det samme, og den vil sandsynligvis vise, at der ikke er brug for loven, da der ikke er nogen, der gider at bruge den, og der er ingen grund til, at vi går ind og ændrer på loven. Jeg håber da selvfølgelig, at der er andre her i salen, der kan se det fornuftige i det.

Det er ingen skam at måtte indrømme, at man har taget fejl, at man har lavet noget, der ikke duer – den lære tror jeg alle en gang imellem her i livet må tage. Dansk Folkepartis meget klare anbefaling er, at vi siger nej til loven, for vi vil have en revision nu, og så om et års tid dropper vi den.

Tak. Der er en kort bemærkning fra hr. Jacob Mark.

Nu sagde Socialdemokratiets ordfører, at Dansk Folkeparti formentlig står lidt alene med synspunktet. Det er også rigtigt, for måden, man kom uden om Dansk Folkeparti på, var i virkeligheden ved at lave en ny lov, altså lov om kommunale internationale grundskoler, og så brød man ikke forliget. Hvis nu det samme flertal, som vedtog den lov, skrottede den og sagde, at nu ville man gøre det inde i folkeskolen, altså i regi af folkeskoleloven, og hvis DF fortsat ikke ville og man gjorde det alligevel, så det kunne træde i kraft efter valget, ville det så være forligsbrud i Dansk Folkepartis øjne?

Ordføreren.

Det er et meget snedigt spørgsmål, og jeg ved også godt, hvad SF's ordfører hentyder til. Sagen er, at den tidligere regering, støttet af bl.a. SF, jo lagde grunden til det, som ordføreren hentyder til. Det er en uskik, men man har selv beredt vejen.

Der er yderligere snedige spørgsmål.

Jeg prøver alligevel lige at fortsætte, for det, der har gjort det muligt f.eks. at lave selvstyrende skoler eller for regeringen at foreslå et nyt selvstændigt lovforslag om selvstyrende skoler, er ikke forligsbrud. Og grunden til, at det heller ikke blev opfattet som forligsbrud, var som sagt, at man indførte en ny lov. Men hvis nu man havde gjort det som en ændring af folkeskoleloven, i regi af folkeskolereformen, og havde gennemført det med et flertal uden om Dansk Folkeparti, som også er forligsparti, til efter valget, havde hr. Alex Ahrendtsen så dengang sagt: Det vil være forligsbrud?

Ordføreren.

Jeg sagde jo allerede dengang, at det lovforslag i mine øjne var forligsbrud, og det anser jeg det egentlig stadig væk for at være, netop fordi det var en del af folkeskolereformen. Så fik man det ikke igennem, fordi vi ikke ville være med til det, og så sagde man: Nå, så gør vi det bare uden for folkeskoleloven. Så det var ikke særlig kønt.

Med det siger vi tak til hr. Alex Ahrendtsen. Og hvis ellers fru Britt Bager kan løsrive sig, er det sådan set nu, at Venstres ordfører kan komme på talerstolen til dette dagsordenspunkt. Værsgo.

Tak for det. Med lov om kommunale internationale grundskoler fra 2015 fik kommunerne mulighed for at oprette internationale grundskoletilbud med virkning fra skoleåret 2015-16. Af loven fremgår det også, at undervisningsministeren fremsætter forslag om revision af loven i folketingsåret 2018-19, og det er det, vi behandler i dag.

Det er netop revisionen af loven, som foreslås udskudt til folketingsåret 2021-22 med dette forslag. Revisionen foreslås udskudt på baggrund af en høring af samtlige kommunalbestyrelser, hvor det skønnes, at der ikke er gået tilstrækkeligt med tid til at vurdere, om loven skal videreføres uændret, om den skal ændres eller eventuelt ophæves. Med det her lovforslag vil vi udskyde lovrevisionen til folketingsåret 2021-22 og dermed sikre et forbedret beslutningsgrundlag for, hvorvidt loven skal videreføres, ændres eller ophæves.

Med det sagt støtter Venstre lovforslaget, og jeg skal hilse fra De Konservative og sige, at de også støtter forslaget.

Tak til Venstres ordfører. Der er en enkelt kort bemærkning, og det er fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Evalueringen viser, at 70 ud af 71 kommuner overhovedet ikke bruger den her lov. Ville det så ikke være smart og effektivt og en regelforenkling og en afbureaukratisering at fjerne den her lov, når den er så overflødig og unødvendig?

Ordføreren.

Jamen vi har jo sendt det her i høring, og samtlige kommuner har haft mulighed for at svare. Og når vi udskyder det, er det, fordi vi ikke synes, at den her lov har været i kraft i tilstrækkelig lang tid, til at vi kan vurdere, om den har virket eller ikke virket. Det er derfor, vi udskyder beslutningen. Det er simpelt hen, fordi vi vil have et mere dokumenteret beslutningsgrundlag for at finde ud af, om det her virker eller ej.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Gør det ikke indtryk på en ordfører fra et regeringsparti, som gerne vil regelforenkle og afbureaukratisere, at 70 ud af 71 kommuner siger, at de ikke bruger loven?

Ordføreren.

Det gør altid indtryk på mig. Vi har i Venstre heller ikke lagt os fast på, hvad der skal ske. Det, vi har lagt os fast på, er, at vi ikke på nuværende tidspunkt har viden nok til at vurdere, om der skal ændres eller ikke ændres. Så vi har ikke lagt os fast på, hvad der skal ske i fremtiden. Men det, vi har lagt os fast på, er, at beslutningsgrundlaget skal være grundigere, at beslutningsgrundlaget skal være større, og derfor vil vi gerne lade det løbe en årrække mere. Jeg synes faktisk også, der er noget helt principielt i, at vi ikke bare ændrer loven med en hovsaløsning, men at vi simpelt hen siger, at tingene skal have lov til at virke derude, inden vi beslutter os for noget andet.

Tak til fru Britt Bager. Den næste i rækken er hr. Jakob Sølvhøj, og det er Enhedslisten. Værsgo.

Tak. På baggrund af den foretagne evaluering af loven om kommunale internationale grundskoler, som viser, at ingen kommuner har valgt at anvende loven, kan man jo sige, at det kunne antyde, at der ikke var noget stærkt behov for loven, som det allerede er blevet berørt i debatten. Men det er nu engang sådan, at vi i Enhedslisten ikke har det fjerneste imod at udskyde revisionen og se, hvordan det bevæger sig videre med det her og så tage stilling på et senere tidspunkt, sådan som det foreslås her.

Der er et enkelt spørgsmål fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Det er jo ret overvældende, at 71 kommuner har svaret, og at de 70 siger, at de slet ikke bruger loven. Hvis det nu viser sig, at revisionen når frem til samme resultat, er Enhedslisten så med på at skrotte loven?

Ordføreren.

Altså, Enhedslisten støttede ikke lovforslaget i sin tid tilbage i 2014 eller 2015, så derfor har vi ikke stærke følelser for det, men umiddelbart har vi med den evaluering, der er lavet, og i og med at der ikke nogen praktiske erfaringer, ikke spor imod, at man venter med en revision, men måtte der komme forslag om en ophævelse af loven, så tager vi selvfølgelig stilling til det.

Tak til Enhedslistens ordfører. Så er det Liberal Alliances ordfører, og det er hr. Henrik Dahl. Værsgo.

Med lovforslag nr. L 58 foreslår regeringen, at den lovpligtige revision af lov nr. 609 af 6. maj 2015 udskydes. Som begrundelse for sit ønske om at udskyde revisionen angiver regeringen, at ingen kommuner så vidt vides endnu har benyttet loven.

I verden uden for Christiansborg kunne det antyde, at loven er overflødig, og at et lovforslag, som måske gik på helt at ophæve den gamle lov, 609, derfor måske ville være mere relevant. Men sådan tænker vi jo ikke her på Christiansborg. Der er en smuk gammel tradition for at mene, at hvis man bruger mere tid og flere penge på en dårlig idé, så vil den hen ad vejen vise sig at være god. Det er jo en tradition, vi accepterer i Liberal Alliance, og derfor bakker vi op om lovforslaget.

Der er igen et spørgsmål, nemlig fra hr. Alex Ahrendtsen. Værsgo.

Det er en af de smukkeste opbakninger, jeg længe har hørt, til en lov, man ikke bryder sig om. Den overgår det fra den herre, der sidder i formandsstolen, nemlig hr. Leif Mikkelsen. Men jeg skal bare lige forstå, hvad det er, ordføreren egentlig siger. Altså, grunden til, at man udskyder revisionen, er, at man håber på, at der er flere, der finder ud af, at loven er god, og at man derfor ikke bliver nødt til at skrotte den. Er det rigtigt forstået?

Ordføreren.

Jeg har lige skrevet en bog om gamle traditioner på Christiansborg sammen med miljø- og fødevareministeren og hr. Nick Hækkerup, og derfor har vi jo arbejdet meget indgående med de traditioner, der er her i huset. Så det, jeg siger, er sådan set bare, at der er en tradition, som er blevet meget bredt anvendt, og som er meget accepteret blandt politikere, for, at hvis der er noget, der ikke virker, er det, fordi man har gjort for lidt af det, der ikke virker. Det mener de fleste andre mennesker er irrationelt, men det er en tradition i politik, og den respekterer vi, for vi respekterer politiske traditioner.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Var det så ikke på tide, at vi begyndte at ændre på nogle af de traditioner, der gør, at ting, der ikke virker, ikke ryger ud?

Ordføreren.

Jeg står og taler med en ærværdig repræsentant for et konservativt parti, og hvis det er sådan, den konservative tænkning er, er jeg da meget villig til at gå ind på det.

Tak til hr. Henrik Dahl. Så skulle det være Alternativets ordfører, men det er det så ikke, så vi går videre til fru Marianne Jelved, Det Radikale Venstre. Værsgo.

Tak. Jeg skal på Alternativets og egne vegne, altså Radikale Venstres vegne, tilkendegive, at vi støtter forslaget om at udskyde revisionen.

Tak til fru Marianne Jelved. Med hastige skridt er hr. Jacob Mark på vej op på talerstolen som repræsentant for Socialistisk Folkeparti. Værsgo.

Tak. I SF er vi med i aftalen om internationale grundskoler. Vi har jo også øjne i hovedet i SF og har også læst den foreløbige evaluering og kan sådan set også godt se, at de tanker, man havde, da man oprettede internationale grundskoletilbud, om, at det skulle bruges til f.eks. at tiltrække udenlandsk arbejdskraft og give den udenlandske arbejdskrafts børn et attraktivt skoletilbud, ikke er noget, som kommunerne har benyttet sig af. Det kan jo skyldes mange ting. Det kan skyldes, at der simpelt hen ikke rigtig er behov for det. Det kan også skyldes, at den lov, vi har lavet, er for rigid. Men det, som jeg også læser, er, at der er en del kommuner, som har ønsket, at vi lige tager en postgang mere, hvor vi ser, om den her lov er god nok, som den er.

Hvis der er de samme resultater af evalueringen, næste gang vi foretager den, så mener jeg, vi skal ændre loven eller i værste fald skrotte den, hvis vi vurderer, at tingene er helt præcis som nu. Men ideen om at lave nogle tilbud, som målretter sig mere internationalt, kan jeg sådan set godt lide, så det vil jeg sige er udgangspunktet for en kommende forhandling. Men lad det få lidt mere tid, og så må vi se, hvad der er smartest at gøre.

Det gav så et spørgsmål fra hr. Alex Ahrendtsen.

Jeg synes egentlig, det er meget rart, at en politiker tager en evaluering til efterretning og også reagerer på den, nemlig at viser revisionen det samme som evalueringen, kan vi lige så godt skrotte loven. Det synes jeg egentlig er meget rart. Jeg har selvfølgelig forståelse for, at SF gerne vil have internationale grundskoler, selv om vi ikke støtter det, men er løsningen ikke den, som allerede eksisterer i dag, nemlig at friskoler og privatskoler får mulighed for at lave de her internationale grundskoler i samarbejde med erhvervslivet, som så brændende ønsker det?

Ordføreren.

Jeg synes egentlig, det er lidt interessant, hvis nogle af de børn, man havde tænkt de her udenlandske familier, den her udenlandske arbejdskraft kommer med, også kommer ind på folkeskolerne, så det ikke bliver sådan nogle små enklaver ude på friskolerne og privatskolerne. Jeg tror egentlig at de børn, der går ude på folkeskolerne, vil synes, det er interessant, men måske i virkeligheden også har meget godt af at få udvidet deres horisont. Så det vil være mit udgangspunkt for den forhandling, der så kommer, om loven. Men som ordføreren også noterer sig, skal det være en lov, der giver mening, og lige nu virker den jo ikke rigtig. Så derfor bør vi lade den løbe et stykke tid, og så ser vi, hvad vi gør.

Tak til hr. Jacob Mark. Der er ikke flere ordførere i rækken. Så vi er nu klar til at høre undervisningsministeren. Værsgo.

Mange tak. Der er allerede private internationale grundskoler mange steder i Danmark, og disse skoler gør et godt stykke arbejde. Siden skoleåret 2015-16 har kommunerne også haft mulighed for at oprette kommunale internationale grundskoler i henhold til loven om kommunale internationale grundskoler. Den lov blev oprindelig vedtaget for at give kommunerne bedre muligheder for lokalt at kunne rekruttere og fastholde højt kvalificeret udenlandsk arbejdskraft og for at kunne tiltrække udenlandske virksomheder. Det var begrundelsen. Men indtil videre bruger kommunerne ikke denne mulighed. Det kan tyde på, at der ikke er behov for at supplere de private internationale grundskoler.

Det fremgår af loven, at loven skal tages op til revision i folketingsåret 2018-19. Forud for revisionen skal der gennemføres en evaluering af loven. Som led i evalueringen af loven har Undervisningsministeriet foretaget en høring af samtlige kommuner, og langt de fleste kommuner har ikke forslag til ændringer i loven.

Vi mener, at vi kan bruge mere tid i forhold til at beslutte, om loven skal ophæves. Og derfor foreslår vi, at revisionen af loven udsættes med 3 år til folketingsåret 2021-22.

Tak. Der er spørgsmål fra hr. Alex Ahrendtsen.

Tak for det. Ministeren er jo kendt for at nære en stor kærlighed til fri- og privatskoler. Når nu loven i dag er sådan, at fri- og privatskoler kan oprette internationale grundskoleafdelinger, vil det så ikke være nærliggende at bruge den her evaluering som anledning til at skrotte loven i stedet for at udskyde revisionen?

Ministeren.

Jeg nærer en stor kærlighed til de frie grundskoler og til folkeskolen, og derfor mener jeg helt grundlæggende, at selv om de to skoleformer er forskellige, så er det også godt, at der er en vis balance imellem dem. Derfor synes jeg sådan set, det er udmærket, at folkeskolen også har en mulighed for at oprette en international grundskole. Det er så bare ikke noget, man har benyttet sig af, og hvis det fortsætter med, at der ikke er det her behov, så må vi jo kigge på, om vi vil fortsætte med det. Men det, vi siger fra regeringens side, er: Giv det lidt mere tid, og så kigger vi på det igen.

Hr. Alex Ahrendtsen.

Anerkender ministeren, at kommunale internationale grundskoler er konkurrenceforvridende over for fri- og privatskoler, fordi man med skattepenge i baglommen kan gå ud at tilbyde det samme, som privatskoler har lov til i dag?

Ministeren.

Der er jo, kan man sige, præcis den ubalance eller forskel mellem kommunale skoler og friskoler i det hele taget, at alle fri- og privatskoler får et tilskud på 76 pct. pr. elev af det, der gennemsnitligt bruges på en folkeskoleelev. Så den forskel er der, til gengæld er der nogle frihedsgrader.

Med det siger vi tak til ministeren.

Der er ikke flere, der har bedt om ordet. Så er forhandlingerne sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Undervisningsudvalget. Der er ingen indsigelser.

Det er vedtaget.