Undervisningsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 57 Bilag 5
Offentligt
Undervisningsministeriet
November 2018
Sagsnr.: 18/14286
Ændringsforslag
Til
Forslag til lov om et nationalt naturfagscenter
(L 57)
Af undervisningsministeren, tiltrådt af…
1) Efter § 11 indsættes i kapitel 4 som ny paragraf:
Ȥ 01.
Har undervisningsministeren bemyndiget en styrelse under Undervisningsministeriet til at
udøve de beføjelser, der i denne lov er tillagt ministeren, kan styrelsens afgørelser ikke indbringes
for ministeren.
Stk. 2.
Undervisningsministeren kan dog fastsætte regler om, at visse typer af afgørelser, der er
truffet i henhold til bemyndigelsen, i et nærmere bestemt omfang kan indbringes for ministeren.
Ministeren kan i den forbindelse fastsætte regler om adgangen til at klage og fremgangsmåden
herved.«
[Afskæring af klageadgang for visse afgørelser.]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås at indsætte en ny paragraf. Ændringsforslaget vil indebære en ramme for håndtering
af klager over de afgørelser, der træffes af styrelser under Undervisningsministeriet som led i
udøvelse af undervisningsministerens beføjelser efter forslaget til en ny lov om et naturfagscenter.
Det følger af det foreslåede
stk. 1,
at afgørelser fra en styrelse under Undervisningsministeriet
ikke vil kunne indbringes for undervisningsministeren i de tilfælde, hvor ministeren bemyndiger
styrelsen til at udøve de beføjelser, der efter loven er tillagt ministeren.
Der vil navnlig være tale om undervisningsministerens beføjelser efter lovforslagets kapitel 4 om
tilsyn m.v. Det fremgår af lovforslagets § 10, stk. 1, at undervisningsministeren fører tilsyn med
centeret. Det vil i praksis være Styrelsen for Undervisning og Kvalitet, der i henhold til delegation
vil skulle varetage tilsynet med centeret.
I det omfang styrelsens tilsyn måtte føre til, at styrelsen finder, at centerets virksomhed ikke er i
overensstemmelse med lovens bestemmelser eller de regler eller aftaler, der er fastsat eller indgået
i henhold hertil, vil styrelsen herefter kunne udstede påbud til bestyrelsen om at ændre den på-
gældende virksomhed, jf. lovforslagets § 10, stk. 2. Styrelsen vil også kunne træffe afgørelse om
tilbageholdelse af tilskud, lade tilskud bortfalde helt eller delvis eller kræve tilskud tilbagebetalt
helt eller delvis, jf. lovforslagets § 10, stk. 3.
1