Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 56
Offentligt
Folketingets Social-, Indenrigs- og Børneudvalg
Christiansborg
7. november 2018
Svar på Social-, Indenrigs- og Børneudvalgets spørgsmål nr. 8 (L
56) af 30. oktober 2018 stillet efter ønske fra Rasmus Vestergaard
Madsen (EL)
Spørgsmål
”Ministeren bedes uddybe, hvordan det påtænkes at føre tilsyn med projekter fi-
nansieret af fonden, og om det f.eks. er socialtilsynet der påtænkes at skulle føre
tilsynet?”
Svar
Der lægges med lovforslagets § 15 op til, at ministeren for offentlig innovation
fører tilsyn med fonden. Det fremgår endvidere af de almindelige bemærkninger,
afsnit 3.3.4.1., at etablering af et tilsyn med fonden vil sikre, at der kan gribes ind,
hvis fonden f.eks. ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte grænser.
Der lægges med lovforslaget derudover ikke op til, at der fastsættes særlige regler
om tilsyn med de enkelte initiativer eller projekter, der støttes af fonden. Det in-
debærer, at spørgsmål om tilsyn med de enkelte projekter vil skulle vurderes ud fra
de gældende regler om tilsyn på de omfattede velfærdsområder.
Ovenstående skal ses i lyset af, at det af lovforslagets særlige bemærkninger til § 7
fremgår, at
”formålet med bestemmelsen
er ikke at udvide kommuners eller regioners adgang til
at varetage, uddelegere eller give støtte til opgaver. Det er således en forudsætning, at de rammer
for indsatsen, som er beskrevet i kommunens eller regionens ansøgning, er i overensstemmelse med
de regler, der efter lovgivningen gælder for kommunens eller regionens varetagelse af den omhand-
lede opgave”.
Det gælder eksempelvis på socialområdet, hvor Børne- og Socialministeriet oply-
ser, at:
”Socialtilsynet
fører et driftsorienteret tilsyn med en lang række tilbud efter ser-
viceloven samt med tilbud efter sundhedslovens § 141 og med botilbudslignende
tilbud, som dette er defineret i § 4, stk. 1, nr. 3, i lov om socialtilsyn.
Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk