L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 56 Bilag 8
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 56

Folketinget 2018-19

Betænkning afgivet af Social-, Indenrigs- og Børneudvalget den 0. november 2018

3. udkast

(Politiske bemærkninger)

Betænkning

over

Forslag til lov om Den Sociale Investeringsfond

[af ministeren for offentlig innovation (Sophie Løhde)]

1. Ændringsforslag

Der er stillet 5 ændringsforslag til lovforslaget. Enhedsli‐

stens medlemmer af udvalget har stillet ændringsforslag nr.

1-4. Ministeren for offentlig innovation har stillet ændrings‐

forslag nr. 5.

2. Udtalelse fra ministeren for offentlig innovation

Ministeren for offentlig innovation har over for udvalget

tilkendegivet følgende med henblik på at præcisere lovfor‐

slagets bemærkninger og intentionen bag lovforslaget:

»Som det fremgår af lovforslagets § 1, stk. 2, har Den

Sociale Investeringsfond to formål. Intentionen bag lovfor‐

slaget er, at fonden skal investere i og udvikle sociale inve‐

steringsprogrammer for at fremme fondens formål. Den So‐

ciale Investeringsfond består således af to fonde. For det

første består den af en »investeringsfond«, der skal udbrede

indsatser på de større velfærdsområder, der skaber bedre re‐

sultater og samtidig mindsker de offentlige udgifter (Den

Sociale Investeringsfonds første formål). For det andet be‐

står den af en »udviklingsfond«, der skal udvikle og modne

nye indsatser på de større velfærdsområder og danne grund‐

lag for nye offentlige og private investeringer (Den Sociale

Investeringsfonds andet formål).

Betegnelserne »investeringsfond« og »udviklingsfond«

fremgår ikke af lovforslaget, men anvendes i det følgende.

Der er afsat 30 mio. kr. til investeringsfonden og 18 mio. kr.

til udviklingsfonden,

jf. pkt. 6 i lovforslagets almindelige be‐

mærkninger.

Den Sociale Investeringsfond får med lovforslaget hjem‐

mel til at anvende en række forretningsdispositioner og fi‐

nansieringsformer for at opnå og fremme sine formål,

jf.

lovforslagets § 4.

Sociale investeringsprogrammer er be‐

skrevet i lovforslagets bemærkninger pkt. 2 og nedenfor.

Sociale investeringsprogrammer

Sociale investeringsprogrammer er en ny måde at finan‐

siere velfærdsindsatser på med henblik på at skabe bedre re‐

sultater for borgerne samtidig med, at de offentlige udgifter

sænkes,

jf. lovforslagets pkt. 2.

Velfærdsindsatserne kan

f.eks. være inden for social-, sundheds- eller arbejdsmar‐

kedsområdet.

I et socialt investeringsprogram finansieres velfærdsind‐

satsen af en eller flere investorer. Hvis den finansierede vel‐

færdsindsats opfylder en række aftalte mål betaler den of‐

fentlige aktør, eksempelvis en statslig, kommunal eller re‐

gional myndighed, for indsatsen. Investorerne kan således

alene opnå et afkast, hvis indsatsen viser sig at opnå de af‐

talte mål. Dette afkast deles mellem investorerne.

Velfærdsindsatsen kan eksempelvis leveres af en privat

virksomhed, en civilsamfundsorganisation eller en offentlig

myndighed. Et socialt investeringsprogram er således en ny

måde at finansiere velfærdsindsatser på igennem et partner‐

skab, der er baseret på en resultatbaseret kontrakt og med

inddragelse af én eller flere investorer.

Der henvises i lovforslaget generelt til »offentligt-private

partnerskaber« og ikke sociale investeringsprogrammer. Det

skal dog præciseres, at partnerskabet som beskrevet ovenfor

ligeledes kan gennemføres alene med offentlige aktører. Det

kan eksempelvis være en offentlig investor, som Den Socia‐

le Investeringsfond, der indgår i et partnerskab med en kom‐

mune om at finansiere en kommunalt leveret velfærdsind‐

sats.

Offentligt-privat partnerskab er således ikke i alle tilfæl‐

de en retvisende betegnelse, da det ikke er et krav, at der

skal være en privat aktør (investor eller leverandør) med i de

partnerskaber, som Den Sociale Investeringsfond indgår i. I

nærværende udtalelse anvendes betegnelsen sociale investe‐

DokumentId

Journalnummer

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

ringsprogrammer og nedenstående fortolkning vil herefter

skulle lægges til grund ved administrationen af lovteksten.

Investeringsfonden

Investeringsfonden skal udbrede indsatser på de større

velfærdsområder, der skaber bedre resultater og samtidig

mindsker de offentlige udgifter,

jf. lovforslagets § 1, stk. 2.

Med andre ord skal investeringsfonden kunne agere som in‐

vestor i sociale investeringsprogrammer.

Fonden skal investere i sociale investeringsprogrammer,

der er baseret på allerede kendte indsatser med kendte og ef‐

terprøvede afledte effekter dokumenteret i fx den Socialøko‐

nomiske Investeringsmodel (SØM). Således er de aktører,

der leverer indsatsen, kendte aktører. Det er eksempelvis en

statslig, kommunal eller regional myndighed, som i dag står

for størstedelen af velfærdsydelserne i Danmark. I andre til‐

fælde, hvor velfærdsindsatsen i forvejen drives i et samar‐

bejde mellem eksempelvis en kommune, en civilsamfunds‐

organisation eller en privat virksomhed, vil disse være ud‐

gangspunktet for det sociale investeringsprogram.

Fonden kan til det formål anvende en række forretnings‐

dispositioner og finansieringsformer,

jf. lovforslagets § 4.

Fonden kan således bl.a. foretage kapitalindskud og tildele

tilskud. Dermed kan fonden understøtte, at private investo‐

rer kan investere i de velfærdsindsatser, som fonden investe‐

rer i. Der er i den forbindelse bl.a. taget højde for, at Den

Sociale Investeringsfond gives nogenlunde ens dispositions‐

muligheder som tilsvarende fonde, der er etableret ved lov,

f.eks. Vækstfonden og Markedsmodningsfonden.

Politiske prioriteter

Det fremgår af lovforslagets

pkt. 3.3.1.2.2.2.,

at det årligt

aftales i forbindelse med finanslovsforhandlingerne, hvilke

indsatser – eller temaer for indsatser – investeringsfonden

skal investere i. Herved sikres det, at det er folkevalgte poli‐

tikere, og ikke private investorer, der fastsætter rammerne

for, hvilke velfærdsindsatser, der skal investeres i.

Ministeren for offentlig innovation inviterer til de politi‐

ske forhandlinger. I de politiske forhandlinger skal der poli‐

tisk prioriteres, hvilke indsatser investeringsfonden skal in‐

vestere i. Eksempelvis kan det politisk prioriteres, at udbre‐

de en kommunal indsats på børneområdet, der har medført

færre anbringelser i en kommune til andre kommuner. Be‐

styrelsen kan på baggrund af den politiske prioritering inve‐

stere i, at indsatsen bliver udbredt til andre kommuner. Kon‐

kret kan bestyrelsen træffe beslutning om, hvilke kommuner

der skal investeres i på baggrund af en ansøgningsrunde,

jf.

lovforslagets § 6.

Fonden kan i form af et tilskud investere i at indsatsen le‐

veres i den udvalgte kommune og som vilkår for tildeling af

tilskud fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en

risikopræmie, hvis den kommune, der har modtaget tilskud,

viser sig at opnå et eller flere aftalte mål,

jf. lovforslagets § 6

stk. 2.

Den foreslåede bestemmelse medfører, at fonden i

form af et tilskud kan investere i indsatser, der leveres af

statslige, kommunale eller regionale myndigheder, og at

fonden kan kræve investeringen tilbagebetalt med en risiko‐

præmie. Gevinsterne ved succesfulde indsatser kan fonden

således efterfølgende geninvestere i nye indsatser.

Andre investorer

Det fremgår af

lovforslagets pkt. 3.3.1.2.2.1.,

at såfremt

der er ønske om at foretage private investeringer i de sociale

investeringsprogrammer, som fonden investerer i, skal fon‐

den sikre, at investorerne investerer i alle de indsatser, som

fonden investerer i inden for det givne år. Herved sikres det,

at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de overordne‐

de rammer for og prioriteringer af, hvilke velfærdsindsatser

der skal investeres i. Eventuelle investorer har således fuld

gennemsigtighed i forhold til indholdet af investeringen. In‐

vestorerne har dog ikke indflydelse på indholdet i de sociale

investeringsprogrammer,

Der skal således ved fondens finansiering stilles krav om,

at den enkelte ansøger om støtte fra investeringsfonden ikke

kan indgå supplerende delaftale om finansiering, partner‐

skab m.v. med en privat investor om samme indsats, og at

en privat investor ikke samtidigt kan udføre opgaven. Der er

således adskillelse af private investorer og udførerleddet.

Samme adskillelse gør sig ikke gældende i udviklingsfon‐

den.

Udviklingsfonden

Udviklingsfonden skal udvikle og modne nye indsatser

på de større velfærdsområder, der kan danne grundlag for

nye offentlige og private investeringer,

jf. lovforslagets § 1

stk. 2.

Med andre ord skal udviklingsfonden udvikle og

modne sociale investeringsprogrammer. Fonden kan derfor

yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndighe‐

der m.v., der ønsker at udvikle og modne sociale investe‐

ringsprogrammer,

jf. §4 og §6.

Det fremgår af

pkt. 3.3.2.2.2.,

at tildelingen af tilskudde‐

ne til statslige, kommunale og regionale myndigheder m.v.

skal ske igennem en ansøgningsrunde, hvor statslige, kom‐

munale og regionale myndigheder m.v. kan søge om støtte.

De tildelte midler kan eksempelvis anvendes til:

- Finansiering af en indsats, der kan finansieres via et so‐

cialt investeringsprogram

- Indkøb af rådgivning med henblik på at igangsætte et

socialt investeringsprogram

- Resultatbetaling til en investor eller serviceleverandør i

forbindelse med etableringen af et socialt investeringsprog‐

ram.

Politiske prioriteter

Det fremgår af lovforslagets

pkt. 3.3.1.2.2.2.,

at der som

led i de politiske drøftelser,

jf. ovenfor,

i forbindelse med

etableringen af fonden besluttes minimum tre områder, som

fonden skal udvikle og modne indsatser inden for. Alle de

områder, som prioriteres politisk, skal finansieres. I tilfælde

af at fonden senere tilføres yderligere midler, kan det poli‐

tisk besluttes at prioritere andre områder.«

3. Indstillinger

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og

Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme

med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin‐

gen.

En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt

i betænkningen.

4. Politiske bemærkninger

Enhedslisten

Enhedslistens medlemmer af udvalget deler ønsket om, at

der afsættes flere midler til tidlige indsatser og forebyggen‐

de arbejde på de større velfærdsområder, men EL kan ikke

støtte lovforslaget, da vi grundlæggende set er uenige i for‐

målsbeskrivelsen. EL mener, at tidlige indsatser og forebyg‐

gende arbejde først og fremmest skal have som formål at

skabe bedre livskvalitet, og ikke som lovforslaget indebæ‐

rer, kræve offentlige besparelser. Konsekvensen af et enøjet

fokus på offentlige besparelser vil efter ELs mening fjerne

fokus fra den helhedsorienterede indsats og i stedet have fo‐

kus på det målbare og rentable.

Derudover mener EL, at en modning af markedet for pri‐

vate investeringer i dansk velfærds- og socialpolitik er en

glidebane, som stiller en række store demokratiske, etiske

og økonomiske spørgsmål.

EL stiller sig samtidig uforstående over for, hvorfor fi‐

nansieringen skal findes ved dyre private investorer. EL har

derfor gentagende gange anvist en billigere finansiering af

Den Sociale Investeringsfonds arbejde i form af statsgaran‐

terede lån, som bl.a. bruges som finansiering af Den Grønne

Investeringsfond, eller gennem udstedelse af statsobligatio‐

ner. Ligeledes har EL opfordret til at droppe budgetloven og

sikre kommuner og regioner mulighed for at investere lang‐

sigtet i tidlige indsatser og forebyggende arbejde.

EL har efter behandlingen af lovforslaget fortsat en ræk‐

ke yderligere stærkt problematiske og uopklarede spørgs‐

mål:

– Hvor konkrete vil de politisk bestemte rammer for Den

Sociale Investeringsfonds arbejde være?

– Hvilken risikodeling er der mellem det offentlige og en

privat investor?

– Hvordan udregnes risikopræmien for projekter, som Den

Sociale Investeringsfond og en privat investor investerer

– Hvordan aflønnes en privat investor?

– Hvem har det økonomiske ansvar, hvis et givent projekt

forværrer borgernes situation, under eller efter et pro‐

jekts forløb?

– På hvilket fagligt grundlag skal projekter vurderes ud

fra, og hvilke konsekvenser kan det have for pædago‐

gisk, didaktisk og social- og sundhedsfaglig praksis?

– Hvor attraktiv en forretning vil det være for en privat in‐

vestor at investere i dansk velfærds- og socialpolitik?

Socialistisk Folkeparti

Socialistisk Folkepartis medlemmer af udvalget er positi‐

ve over for de intentioner, der ligger i Den Sociale Investe‐

ringsfond, om at fonden skal være med til at udbrede indsat‐

ser på de større velfærdsområder, og at fonden skal medvir‐

ke til at udvikle og modne nye indsatser på de større vel‐

færdsområder. Det er positivt, at Den Sociale Investerings‐

fond kan bidrage til, at der anlægges en længere tidshorisont

for projekter på det sociale område, og at de positive lang‐

sigtede effekter af sociale indsatser anerkendes.

SF finder det samtidig afgørende at sikre, at der er en ba‐

lance i de indsatser, som prioriteres, så det ikke kun er de

umiddelbart mest rentable eller økonomisk sikre indsatser,

der investeres i. Investeringerne skal altså ikke ske på be‐

kostning af investeringer i indsatser for grupper af socialt

udsatte personer, hvor de økonomiske fordele ved en sådan

investering ikke på forhånd kan fastlægges med sikkerhed.

For SF er det samtidig centralt, at der er en reel parla‐

mentarisk kontrol med prioriteringerne af indsatser under

Den Sociale Investeringsfond. Hvis omfanget af fondens in‐

vesteringer på et senere tidspunkt øges, kan der blive behov

for at styrke den parlamentariske involvering i udvælgelsen

af projekterne yderligere.

Som det fremgår af ministeren for offentlig innovations

svar på spørgsmål nr. 6, skal der foretages en evaluering af

Den Sociale Investeringsfond med udgangspunkt i de erfa‐

ringer, der vil være i de første år af fondens etablering. Eva‐

lueringen skal drøftes i aftalekredsen. SF mener, at det er

vigtigt, at det som led i denne evaluering også undersøges,

hvilke vilkår for finansiering og afkast fonden har kunnet

opnå ift. eventuelle private investorer. Det er nødvendigt, at

der er et tilstrækkeligt vidensgrundlag om fondens virke,

særligt hvis der i aftalekredsen skal kunne tages stilling til

eventuelle forslag om at tilføre yderligere midler til fonden.

5. Ændringsforslag med bemærkninger

Ændringsforslag

Af et

mindretal

(EL), tiltrådt af <>:

Til § 1

stk. 2, nr. 1,

ændres »mindsker de offentlige udgifter«

til: »leder til øget livskvalitet for målgruppen«.

[Ændring af Den Sociale Investeringsfonds formål]

stk. 2, nr. 2,

ændres »offentlige og private investerin‐

ger« til: »offentlige investeringer, som sikrer forebyggelse

og tidlige indsatser«.

[Ændring af Den Sociale Investeringsfonds formål]

Ny paragraf

Efter § 4 indsættes som ny paragraf:

»§ 01.

Fonden må ikke yde tilskud eller anvende andre

forretningsdispositioner, jf. § 4, til partnerskaber eller sam‐

arbejder med private aktører, der kræver afkast af deres in‐

vestering i partnerskabet eller fondens arbejde.«

[Ændring af Den Social Investeringsfonds dispositioner]

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

Til § 9

stk. 3

indsættes som

2. pkt.:

»Et flertal af bestyrelsesmedlemmerne skal besidde so‐

cialfaglig, pædagogisk eller sundhedsfaglig baggrund.«

[Ændring af kriterier for udpegning af bestyrelsesmedlem‐

merne]

ministeren for offentlig innovation,

tiltrådt af <udval‐

get>:

Til § 17

stk. 1

ændres »1. december 2018« til: »15. december

2018«.

[Udskydelse af ikrafttrædelsestidspunkt]

Bemærkninger

Til nr. 1

Ændringsforslaget indebærer, at Den Sociale Investe‐

ringsfonds formål ændres således, at indsatserne skal skabe

bedre resultater og lede til øget livskvalitet for målgruppen, i

stedet for at indsatserne mindsker de offentlige udgifter.

Hensigten er, at fondens formål først og fremmest skal være

at skabe øget livskvalitet. At mindske de offentlige udgifter

skal være en positiv sideeffekt og ikke et mål i selv. Det skal

derfor heller ikke fremgå som et krav i formålsbeskrivelsen

for at kunne skabe bedre resultater på de store velfærdsom‐

råder.

Til nr. 2

Ændringsforslaget indebærer, at fonden ikke skal danne

grundlag for nye private investeringer, men i stedet skal ud‐

vikle og modne nye indsatser på de store velfærdsområder,

som sikrer forebyggelse og tidlige indsatser. Hensigten er, at

udviklingen og modningen af nye indsatser skal have fokus

på, hvad der skaber de bedste forudsætninger for mennesker

i udsatte positioner, og sikre forebyggelse og tidlige indsat‐

ser som skaber livskvalitet, fremfor indsatser som kan passe

ind i en snæver markedsorienteret finansieringsmodel.

Til nr. 3

Ændringsforslaget indebærer, at Den Social Investerings‐

fond ikke skal kunne yde tilskud eller anvende andre forret‐

ningsdispositioner, jf. § 4, til partnerskaber eller samarbej‐

der med private aktører, der kræver afkast af deres investe‐

ring i fondens arbejde. Hensigten er, at fonden ikke skal væ‐

re en glidebane for private investeringer i den offentlige vel‐

færd, hvor private investorer kan trække et afkast ud gen‐

nem partnerskaber og samarbejder med fonden. Overskud

fra vellykkede indsatser skal i stedet reinvesteres i nye ind‐

satser.

Til nr. 4

Den foreslåede ændring af stk. 3 indebærer, at et flertal af

bestyrelsesmedlemmerne skal besidde socialfaglig, pædago‐

gisk eller sundhedsfaglig baggrund. Hensigten er at sikre, at

der i bestyrelsens sammensætning er et overvejende fokus

på sociale indsatser, forbyggende arbejde og livskvalitet

fremfor et snævert fokus på indsatsers investeringspotentiale

for private investorer.

Til nr. 5

Da det ikke vurderes muligt at færdigbehandle lovforsla‐

get i Folketinget inden den 1. december 2018, foreslås det at

udskyde lovens ikrafttrædelsestidspunkt, således at loven

træder i kraft den 15. december 2018.

5. Udvalgsarbejdet

Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og var til

1. behandling den 23. oktober 2018. Lovforslaget blev efter

1. behandling henvist til behandling i Social-, Indenrigs- og

Børneudvalget.

Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter

Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud‐

valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin‐

gets hjemmeside www.ft.dk.

Møder

Udvalget har behandlet lovforslaget i <3> møder.

Høringssvar

Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været

sendt i høring, og ministeren for offentlig innovation sendte

den 29. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. folketingsåret

2017-18 SOU alm. del – bilag 295. Den 5. oktober 2018

sendte ministeren for offentlig innovation høringssvarene og

et høringsnotat til udvalget.

Bilag

Under udvalgsarbejdet er der omdelt 7 bilag på lovforsla‐

get.

Samrådsspørgsmål

Udvalget har stillet 1 samrådsspørgsmål til ministeren for

offentlig innovation, som denne har besvaret i et åbent sam‐

råd med udvalget den 27. november 2018. [Ministeren for

offentlig innovation har efterfølgende sendt udvalget det ta‐

lepapir, der dannede grundlag for ministerens besvarelse af

spørgsmålet. ]

Spørgsmål

Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 41 spørgsmål

til ministeren for offentlig innovation til skriftlig besvarelse,

[som ministeren har besvaret. ]

Karin Nødgaard (DF)

nfmd.

Susanne Eilersen (DF) Karina Adsbøl (DF) Jens Henrik Thulesen Dahl (DF)

Pernille Bendixen (DF) Morten Marinus (DF) Martin Geertsen (V) Carl Holst (V) Jane Heitmann (V) Hans Andersen (V)

Jan E. Jørgensen (V) Anni Matthiesen (V) Henrik Dahl (LA) Laura Lindahl (LA) Brigitte Klintskov Jerkel (KF)

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 8: 3. udkast til betænkning

Karen J. Klint (S) Magnus Heunicke (S) Orla Hav (S) Pernille Rosenkrantz-Theil (S) Troels Ravn (S)

fmd.

Ane Halsboe-Jørgensen (S) Malou Lunderød (S) Finn Sørensen (EL) Rasmus Vestergaard Madsen (EL) Torsten Gejl (ALT)

Marianne Jelved (RV) Lotte Rod (RV) Trine Torp (SF) Kirsten Normann Andersen (SF)

Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og Javnaðarflokkurin havde ikke medlemmer i udvalget.

Socialdemokratiet (S)

Dansk Folkeparti (DF)

Venstre, Danmarks Liberale Parti (V)

Enhedslisten (EL)

Liberal Alliance (LA)

Alternativet (ALT)

Radikale Venstre (RV)

Socialistisk Folkeparti (SF)

Det Konservative Folkeparti (KF)

Inuit Ataqatigiit (IA)

Nunatta Qitornai (NQ)

Tjóðveldi (T)

Javnaðarflokkurin (JF)