L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Social-, Indenrigs- og Børneudvalget 2018-19 (1. samling)
L 56 Bilag 1
Offentligt

4. oktober 2018

KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT

OVER

Høringssvar vedrørende udkast til forslag til lov om Den Sociale

Investeringsfond

1. Høringen

Udkast til lovforslaget har i perioden fra den 29. juni 2018 til den 10. august 2018

været sendt i høring hos følgende myndigheder og organisationer mv.:

Advokatrådet, Akademikerne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arbejdsløsheds-

kassen for selvstændigt erhvervsdrivende (ASE), Arbejdsmarkedets Tillægspensi-

on, Arbejdsskadeforeningen AVS, BDO Kommunernes Revision, BUPL - For-

bundet af Pædagoger og Klubfolk, Børn og Familier, Business Danmark, Børne-

og Kulturchefforeningen, Børnerådet, Børnesagens Fællesråd, Børns Vilkår,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byggeri, Dansk Erhverv, Dansk Flygtninge-

hjælp, Dansk Folkeoplysnings Forbund, Dansk Handicapforbund, Dansk Indu-

stri, Dansk Investor Relations Forening – DIRF, Dansk IT, Dansk Metal, Dansk

Retspolitisk Forening, Dansk Røde Kors, Danske Advokater, Danske A-kasser,

Danske Erhvervsskoler – Lederne, Danske Regioner, Datatilsynet, Den Danske

Finansanalytikerforening, Den danske, Fondsmæglerforening, Finansforbundet,

Den Kooperative Arbejdsgiver- og Interesseorganisation i Danmark, Den Uvildi-

ge konsulentforening på Handicapområdet, Det Centrale Handicapråd, Det Fagli-

ge Hus, Det Kriminalpræventive Råd, Digitaliseringsstyrelsen, Finans Danmark,

Finanssektorens Arbejdsgiverforening, Finanstilsynet, Forbrugerrådet TÆNK,

Foreningen af Kommunale Social-, Sundheds- og Arbejdsmarkedschefer i Dan-

mark, Foreningen Danske Revisorer, Forsikring & Pension, Frie Funktionærer,

Frivilligrådet, FSR - danske revisorer, FTF, Garantifonden for indskydere og inve-

storer, Institut for Menneskerettigheder, Investering Danmark, Justitia, KFUM’s

Sociale Arbejde, KL, Kommunale Tjenestemænd og Overenskomstansatte, KTO,

Landsforeningen af Socialpædagoger, Lønmodtagernes Dyrtidsfond (LD), Mød-

rehjælpen, Pension Danmark, Psykiatrifonden, Retspolitisk Forening, Retssikker-

hedsfonden, Rigsrevisionen, Rådet for de Grundlæggende Erhvervsrettede Ud-

dannelser, Rådet for Digital Sikkerhed, Rådet for Etniske Minoriteter, Rådet for

Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet, Rådet for Socialt Udsatte, Ungdommens

Røde Kors, Ungdomsringen og UNHCR Regional Representation for Northern

Europe.

Finansministeriet · Christiansborg Slotsplads 1 · 1218 København K · T 33 92 33 33 · E [email protected] · www.fm.dk

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 2 af 13

Finansministeriet har modtaget høringssvar fra følgende:

Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejdsmarkedet,

Røde Kors, Danske Handicaporganisationer, Mødrehjælpen, Socialpædagogerne,

Børnesagens Fællesråd, Rådet for Socialt Udsatte, Landsforeningen for Socialpæ-

dagoger, Dansk Socialrådgiverforening, Frivilligrådet, Det Kriminalpræventive

Råd, Den sociale Kapitalfond, Selveje Danmark, PensionDanmark, Finanstilsynet,

Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Rigsrevisionen, Finanssektorens Arbejdsgi-

verforening, Danske A-kasser, Forhandlingsfællesskabet, FTF, FOA, BUPL,

Dansk Erhverv, Danske Regioner og KL.

Nedenfor er gengivet de væsentligste punkter i de modtagne høringssvar.

Finansministeriets bemærkninger til høringssvarene er anført med kursiv.

2. Høringssvarene

2.1. Generelt

Institut for Menneskerettigheder, Rådet for Psykisk Sårbare på Arbejds-

markedet, Finanstilsynet, Datatilsynet, Digitaliseringsstyrelsen, Rigsrevisi-

onen, Danske A-kasser

Forhandlingsfællesskabet

har ingen bemærkninger

til lovforslaget.

2.2. Fondens formål

Rådet for Socialt Udsatte

er grundlæggende positive over for, at der i højere

grad tænkes i helhedsorienterende forebyggende og tidligere indsatser, og at man

aktivt forsøger at udbrede god praksis og erfaring. Rådet er imidlertid principielt

betænkelig ved konsekvenserne af at gøre sociale indsatser til investeringsforret-

ninger for investorer, som skal sikre et afkast.

Landsforeningen for Socialpædagoger

giver udtryk for en grundlæggende be-

kymring over selve præmissen og ideen om Den Sociale Investeringsfond. Lands-

foreningen for Socialpædagoger anfører således, at foreningen ikke kan finde

forskningsmæssigt belæg for eller empirisk data, der viser, at offentlig-private

partnerskaber (OPP) er en farbar vej. Der peges bl.a. på, at erfaringerne fra Dan-

mark såvel som udlandet langt fra er positive.

Selveje Danmark

anfører, at et overordnet opmærksomhedspunkt er, at der fort-

sat bør udvikles, gennemføres forsøg og nytænkes på området. Etableringen af

fonden må således ikke betyde, at midlerne som udgangspunkt målrettes projek-

ter, der allerede er udviklet.

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 3 af 13

Dansk Socialrådgiverforening

er generelt er positive over for etableringen af

fonden, men anfører bl.a., at afkastet fra sociale investeringer bør tilfalde den of-

fentlige sektor, således at de kan reinvesteres.

FTF

er generelt positiv over for understøttelse af bedre offentligt-privat samar-

bejde, herunder at fonden har fokus på at udvikle og modne nye indsatser på stør-

re velfærdsområder. FTF finder det dog beklageligt, at der lægges så meget vægt

på de økonomiske besparelser og anfører, at et for ensidigt fokus kan betyde

uhensigtsmæssige incitamenter til at fokusere på de indsatser, hvor muligheden for

succes er større på bekostning af udvikling af mere komplekse indsatser.

Danske Handicaporganisationer

er som udgangspunkt positive over for ideen

om en social investeringsfond, men understreger bl.a., at fondens resultater ikke

altid bør være økonomiske, men også f.eks. kan være at forbedre livskvalitet mv.

Danske Handicaporganisationer vil gerne have dette præciseret i lovforslagets

bemærkninger.

BUPL

anfører lignende betragtninger med henvisning til, at det bør være den

offentlige sektor, der foretager de risikovillige investeringer, og at markedsbasere-

de investeringer skaber risiko for skæve incitamenter, der vil flytte fokus til kort-

sigtede og målbare indsatser.

Mødrehjælpen

anfører generelt, at det er positivt, at regeringen og satspuljeparti-

erne med lovforslaget imødekommer problematikken omkring de ringe incita-

mentsstrukturer i regioner og kommuner for tidlige forebyggende indsatser, men

bemærker, at fonden ikke kun bør støtte indsatser, der ikke giver en direkte bespa-

relse, men også indsatser der giver en mindsket risiko for større udgifter på længe-

re sigt. Mødrehjælpen anfører endvidere, at det bør præciseres, at fondens investe-

ringer også kan gives i forbindelse med indsatser, der kan dokumentere effekt,

men ikke er organiseret som en SIB-konstruktion.

Danske Regioner

ser et positivt potentiale i, at Den Sociale Investeringsfond kan

skabe rammer for nye partnerskaber mellem den offentlige, private og frivillige

sektor, men opfordrer bl.a. samtidig til, at fondens resultater ikke bliver gjort til

genstand for krav om generelle udgiftsreducerende tiltag i den regionale økonomi.

Finansministeriet kan bemærke, at anvendelsen af de nye offentligt-private partnerskaber, som

nævnt i lovforslaget, potentielt kan bidrage til at skabe bedre resultater for samfundets borgere,

mindske udgifterne i den offentlige sektor, skabe mere viden om effekterne af velfærdsindsatser og

øge antallet af indsatser, der fokuserer på forebyggelse inden for de store velfærdsområder.

Finansministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af lovforslaget, at anvendelsen af de nye

offentligt-private partnerskaber kan anvendes til at finansiere indsatser, der har til formål at

skabe bedre resultater for modtagerne af den pågældende indsats og samtidig sænke de offentlige

udgifter, jf. bl.a. pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 4 af 13

I lyset af bemærkningerne er det præciseret i lovforslaget, at Finansministeriet generelt vurderer,

at en række kriterier bør være opfyldt, før det er hensigtsmæssigt at anvende de nye offentligt-

private partnerskaber. For det første skal de indsatser, der finansieres, kunne designes, så der er

grundlag for at foretage valide evalueringer af indsatserne. Det skal sikre, at de involverede parter

i partnerskaberne får det bedst mulige grundlag for at vurdere, om de aftalte mål er opnået som

følge af den igangsatte indsats. For det andet skal indsatsen indeholde et væsentligt potentiale for

at medføre målbare offentlige besparelser, der er større end udgifterne ved indsatsen. Således kan

den offentlige aktør tilbagebetale investoren med en risikopræmie, hvis indsatsen lykkes og stadig

opnå en budgetmæssig gevinst ved at få indsatsen finansieret af en investor. For det tredje skal

der være en gevinst for den offentlige myndighed ved at opnå finansiering igennem de nye offentlig-

private partnerskaber. Gevinsten kan eksempelvis være, at en investor tager den økonomiske

risiko for at afprøve en ny og innovativ indsats eller implementeringen af en veldokumenteret

indsats.

Det er på den baggrund ikke Finansministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at alle

velfærdsindsatser finansieres gennem de nye offentlig-private partnerskaber, jf. bl.a. pkt. 2 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger.

For så vidt angår Dansk Handicaporganisationers bemærkning om fondens resultater, kan

Finansministeriet henvise til, at det fremgår af lovforslaget, at partnerskaberne kan igangsættes

med henblik på bl.a. at øge beskæftigelsesgraden blandt udsatte og forebygge livsstilssygdomme.

Det er på den baggrund Finansministeriets vurdering, at fonden kan igangsætte indsatser, der

potentielt kan forbedre borgernes levevilkår. Tanken med indsatser, som støttes af fonden, er

således netop også at kunne tilvejebringe indsatser til gavn for borgerne, så deres livssituation kan

blive forbedret.

For så vidt angår Dansk Socialrådgiverforenings bemærkning om reinvestering, kan Finansmi-

nisteriet henvise til, at fonden som vilkår for finansiering af en indsats kan fastsætte, at finansie-

ringen tilbagebetales og eventuelt med en risikopræmie, hvis indsatsen viser sig at opnå en eller

flere aftalte mål, jf. bl.a. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1. Fonden vil således kunne

anvende midler til at finansiere nye indsatser, hvis de indsatser, der finansieres, lykkes.

Endelig er det ikke Finansministeriets vurdering, at den forskning om offentligt-private partner-

skaber, der henvises til i Landsforeningen for Socialpædagogers bemærkninger, omfatter den type

af offentligt-private partnerskaber, jf. pkt. 2 i lovforslagets almindelige bemærkninger.

2.3. Fondens investeringsmuligheder

Socialpædagogerne

er meget positive over for etableringen af Den Sociale inve-

steringsfond, men anfører, at rammerne for fondens dispositioner er uklare i for-

hold til, hvilke indsatser der kan investeres i og områder, der kan udvikles.

Mødrehjælpen

anfører bl.a., at det skal være muligt for private aktører og civil-

samfundsaktører at stå som ansøgere af midler til en indsats, ligesom andre opga-

ver end myndighedsopgaver, bør kunne finde finansieres af fonden. Mødrehjæl-

pen anfører også, at civilsamfundsorganisationer bør skrives eksplicit ind i lovens

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 5 af 13

§ 7 for at sondre mellem disse og private aktører. Mødrehjælpen anfører derud-

over, at det bør overvejes, om omkostningerne ved administration er en barriere

for, at små serviceleverandører kan få tildelt midler fra fonden.

Frivilligrådet

anfører bl.a. at fonden bør anlægge en lang investeringshorisont

inden for hvert tema. Rådet bemærker endvidere, at det bør være en politisk prio-

ritering at vælge investeringstemaer.

Selveje Danmark

bemærker bl.a., at det bør fremhæves i lovforslaget, at også de

selvejende organisationer er målgruppen for lovforslaget. Selveje Danmark be-

mærker også med henvisning til lovforslagets §§ 5 og 6, at det må overvejes, om

det er hensigtsmæssigt, at den foreslåede fond kan indgå som part i et selskab eller

deltage direkte i partnerskaber eller lignende, da der er risiko for, at fondens direk-

te deltagelse i enkelte projekter vil påvirke dens objektivitet og skabe tvivl om

inhabilitet. Selveje Danmark bemærker endelig, at der i forhold til lovforslagets § 6

bør beskrives efter hvilken model, der skal ske tildeling af tilskud.

Dansk Socialrådgiverforening

anfører bl.a., at de markedsbaserede investerin-

ger ikke må blive styrende for prioriteringen i det sociale arbejde, da det bl.a. kan

skabe risiko for skæve incitamenter. Dansk Socialrådgiverforeningen anfører end-

videre, at fonden bør kunne give støtte til rent offentlige projekter, der investerer i

sociale problemer, og at det bør tydeliggøres i lovforslaget, hvem der nærmere er

omfattet og på hvilken måde fonden kan agere.

Røde Kors

ser generelt positivt på, at regeringen med den nye fond vil understøt-

te en tidlig og forebyggende indsats på socialområdet, men anfører bl.a. samtidig

vigtigheden af at der i de projekter, fonden støtter, tænkes i langsigtede løsninger,

og at en allokering af ressourcer gennem socialøkonomiske investeringer indehol-

der etiske overvejelser ved valget af indsatser i forhold til rentabilitet. Røde Kors

opfordrer endvidere til, at rammer og muligheder for civilsamfundets aktører be-

skrives tydeligere i lovforslaget. Røde Kors opfordrer derudover til at overveje,

om ikke fonden bør kunne investere i og understøtte projekter alene med private

parter.

FOA

anfører bl.a., at der savnes en præcisering af en overordnet prioritering af

den tidlige forebyggende indsats, der i de politiske aftaler og i lovbemærkningerne

er prioriteret som grundlag for fonden. FOA anfører endvidere, at det er uklart

om private investorer frit kan vælge, hvilke modeller de ønsker at deltage i og om

den enkelte investor vil kunne stille krav til modellen. FOA bemærker derudover,

at der er behov for yderligere præcisering af rammerne for samspil med andre

interessenter, som er nævnt i lovforslagets § 4.

Socialpædagogerne

anfører lig-

nende betragtninger.

er grundlæggende positiv over for fondens formål. KL mener dog samtidig, at

det er vigtigt, at fonden har fokus på det tværsektorielle og tværdaglige, hvilket

bør fremgå af bemærkningerne. KL mener ligeledes, at det er vigtigt, at de indsat-

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 6 af 13

ser, der prioriteres, både har økonomisk potentiale, volumen og en høj grad af

implementerbarhed, samt at projekterne understøtter eller er i overensstemmelse

med lokale beslutningsprocesser og lokalt besluttet serviceniveau.

Danske Handicaporganisationer

anfører bl.a., at der kan være risiko for vilkår-

lighed og skævvridning, når der skal ske en prioritering af indsatserne, det indsat-

serne bliver afhængige af, at investorerne vil investere, og at der kan opnås et af-

kast.

Finansministeriet kan bemærke, at det fremgår af pkt. 3.3.2.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at Den Sociale Investeringsfond kan yde tilskud til statslige, kommunale og

regionale myndigheder mv., der ønsker at udvikle og modne indsatser. Det fremgår endvidere af

de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1, at fonden som vilkår for tildeling af tilskud kan

fastsætte, at tilskud kan kræves tilbagebetalt med en risikopræmie, såfremt det projekt, der har

modtaget tilskud, viser sig at opnå en eller flere aftalte mål. Dermed kan gevinsten ved succesful-

de indsatser kan geninvesteres i nye indsatser.

Det er på baggrund af bemærkningerne præciseret i lovforslaget, at eksempelvis statslige, kom-

munale og regionale myndigheder kan modtage tilskud. Dermed præciseres det også, at fonden

kan investere i velfærdsindsatser, som leveres af en offentlig myndighed.

Finansministeriet kan i forhold til fondens investeringsområder bemærke, at det bl.a. fremgår af

lovforslaget, at de nærmere temaer, som fonden skal disponere og investere inden for, besluttes

årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, og at ministeren for offentlig innovation

orienterer skriftligt fonden herom, jf. bl.a. de specielle bemærkninger til lovforslagets § 1. Ligele-

des fremgår det bl.a. af pkt. 3.3.1.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at det foreslås,

at rammerne for fondens dispositioner inden for fondens formål, besluttes politisk. Herved sikres

det, at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de overordnede rammer for, hvilke velfærdsind-

satser, der skal investeres i og hvilke velfærdsområder, der skal udvikles og modnes.

Finansministeriet kan i øvrigt bemærke, at fondens mulighed for bl.a. at kunne indgå som part i

et selskab sikrer fonden mulighed for en styring med fondens investeringer.

I forhold til bemærkningerne om private investorer, kan Finansministeriet henvise til, at det

fremgår af pkt. 3.3.2.2.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at fonden skal sikre, at alle

de områder, som det politisk besluttes, at fonden skal udvikle og modne indsatser indenfor, fi-

nansieres. Hertil kan Finansministeriet bemærke, at det er præciseret i pkt. 3.3.1.2.2.1 i lov-

forslagets almindelige bemærkninger, at såfremt der er ønske om at foretage private investeringer i

de partnerskaber, som fonden investerer i, skal fonden sikre, at investorerne investerer i alle de

indsatser, som fonden investerer i inden for det givne år. En sådan løsning vil sikre, at det er

folkevalgte politikere, der fastsætter de overordnede rammer for, hvilke velfærdsindsatser, der skal

investeres i.

I forhold til bemærkningerne om inddragelse af civilsamfundet fremgår det af pkt. 3.3.2.2.2 i

lovforslagets almindelige bemærkninger, at statslige, kommunale og regionale myndigheder mv.

kan søge om støtte til indsatser, men at alle interesserede aktører, herunder civilsamfundsorgani-

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 7 af 13

sationer, kan inddrages i arbejdet med at udvikle ideer til nye indsatser. Det fremgår endvidere,

at statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. kan anvende de tildelte midler til eksem-

pelvis at finansiere indsatser.

Det er således Finansministeriets vurdering, at der med lovforslaget er skabt rum til at inddrage

civilsamfundsorganisationer i arbejdet med at udvikle nye ideer ligesom civilsamfundsorganisatio-

ners indsatser kan blive finansieret af de statslige, kommunale og regionale myndigheder mv., der

for tildelt midler fra fonden. Finansministeriet har i lovforslaget præciseret, at der ved private

aktører skal forstås private virksomheder, civilsamfundsorganisationer samt selvejende institutio-

ner.

For så vidt angår bemærkningerne om tildelingen af midler kan det bemærkes, at det fremgår af

pkt. 3.3.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at fonden kan fremme sine formål ved

at yde tilskud til statslige, kommunale og regionale myndigheder. Det fremgår endvidere, at tilde-

lingen af tilskuddene til statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. skal ske gennem en

ansøgningsrunde, hvor statslige, kommunale og regionale myndigheder mv. kan søge om støtte til

indsatser.

Det er Finansministeriets vurdering, at det er hensigtsmæssigt, at fondens sekretariat på bag-

grund af de foreslåede rammer i lovforslaget får handlerum til at tilrettelægge den konkrete an-

søgningsproces.

2.4. Videndeling og målemodeller

Dansk Socialrådgiverforening

anfører, at lovforslaget forudsætter, at beregnin-

ger og vurderinger foretages ud fra SØM-modellen. Dansk Socialrådgiverforening

bakker op om, at SØM-modellen anvendes og udvikles, når der kommer viden

om de enkelte projektors resultater.

Frivilligrådet

anfører, at fonden bør basere sit arbejde på flere faktorer end

SØM-modellen, da SØM-modellen som eneste udgangspunkt for arbejdet kan

medføre, at visse frivillige sociale organisationer kan være udelukket fra at indgå i

investeringsprojekter.

Mødrehjælpen

bemærker, at der bør udarbejdes konkrete og klare retningslinjer

for indregning af omkostning i SØM-modellen, da SØM-modellen bliver et cen-

tralt parameter for bestyrelsens beslutninger.

Selveje Danmark

anfører, at det er positivt, at der med forslaget skabes en mo-

del, der vil kunne understøtte udviklingen af partnerskaber omkring de metoder,

der har en effekt. Selveje Danmark tilføjer dog, at der bør være opmærksomhed

på, at SØM-modellen fortsat har en række mangler.

Danske Handicaporganisationer

anfører, at det er afgørende, at der foreligger

en strategi for, at positive resultater udbredes til alle kommuner. Danske Handi-

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 8 af 13

caporganisationer anfører endvidere, at det er vigtigt, at fonden skaber en videns-

opbygning på bl.a. underbelyste områder.

Dansk Erhverv

er særdeles positiv over for tanken bag sociale investeringer og

Social Impact Bonds. Dansk Erhverv ser dog gerne, at en række af lovudkastets

formuleringer i bemærkningerne skrives tydeligere ind i lovbestemmelserne, her-

under at fondens formål også vil være at skabe mere viden om effekterne af ind-

satserne.

Finansministeriet kan bemærke, at det fremgår af pkt. 3.3.3.2.2 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at sekretariatet i dialog med Socialstyrelsen, hvor udviklingsarbejdet med Social-

økonomiske Investeringsmodel (SØM) på socialområdet er forankret, skal sikre, at genereret

data om effekter af de indsatser, der bliver igangsat via Den Sociale Investeringsfond, bliver

indarbejdet i SØM. Det er på den baggrund Finansministeriets vurdering, at fondens arbejde

kan bidrage til at udvikle SØM.

Finansministeriet har dog præciseret i lovforslaget, at sekretariatet i dets arbejde bl.a. tager ud-

gangspunkt i SØM som grundlag for dialogen med kommuner m.fl., når det gælder udbredelse af

indsatser, der omfatter de målgrupper, der indgår i modellen.

Finansministeriet kan for så vidt angår bemærkningerne om fondens bidrag til at skabe viden

mv. henvise til, at det fremgår af pkt. 3.3.1.2.2.1 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at

fonden skal sikre, at de indsatser der finansieres, designes så der er grundlag for at foretage valide

evalueringer af indsatserne. Det skal sikre, at de indsatser der finansieres, skaber viden om

effekter og resultater. Det fremgår endvidere af lovforslagets pkt. 3.3.3.2.2, at sekretariatet lø-

bende skal opsamle og dele viden og erfaringer med interesserede aktører.

Finansminiministeriet vurderer på den baggrund, at fonden kan bidrage til at skabe mere viden

om effekterne af igangsatte indsatser, og at fonden kan dele viden og erfaringer med interesserede

aktører.

2.5. Fondens bestyrelse, rådgivende udvalg og sekretariat

Mødrehjælpen

anfører, at der i lovforslagets bemærkninger bør gives en mere

indgående beskrivelse af, hvilke aktiviteter det rådgivende udvalg skal udføre, her-

under hvordan rådgivningsfunktionen i forhold til bestyrelsen udøves. Det er i

den forbindelse Mødrehjælpens anbefaling, at personer og organisationer med

praktisk viden og erfaring bør være stærkt repræsenteret i det rådgivende udvalg.

Frivilligrådet

anfører, at den frivillige sektor, udover at være repræsenteret i det

rådgivende udvalg, også bør være repræsenteret i bestyrelsen. Rådet anfører end-

videre, at der bør ske videndeling fra det rådgivende udvalg og bestyrelsen med

sektoren i form af langsigtet og let adgang til viden og rådgivning.

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 9 af 13

Selveje Danmark

anfører, at foreningens medlemmer i vid udstrækning vil være

målgruppen for de partnerskaber, som fonden vil understøtte og derfor har et

klart ønske om at være repræsenteret i det rådgivende udvalg.

Børnesagens Fællesråd

anfører, at der generelt i lovforslaget bør være et krav

om samarbejde med civilsamfundet, herunder de udsatte og anbragte børn og

unges organisationer. Rådet anfører endvidere, at der i fondens bestyrelse bør

være en plads til en repræsentant fra civilsamfundet.

Finanssektorens Arbejdsgiverforening

anfører, at foreningen gerne bidrager

med forslag til relevante aktører fra finanssektoren til det rådgivende udvalg.

FTF

bakker grundlæggende op om, at bestyrelsesmedlemmer udpeges på bag-

grund af deres faglige kvalifikationer og ekspertise og anfører, at det er væsentligt,

at medarbejderekspertisen repræsenteres i bestyrelsen og det rådgivende udvalg.

FTF foreslår på den baggrund, at der sker udpegning af et bestyrelsesmedlem fra

en af lønmodtagernes hovedorganisationer, og at der sker inddragelse af relevante

faglige organisationer i det rådgivende udvalg.

BUPL

anfører samme betragtning

om, at medarbejdere bør repræsenteres i fonden med henvisning til FTF.

Danske Handicaporganisationer

giver udtryk for, at alle borgere bør profitere

fra det udviklingsarbejde fonden vil foretage, og at dette må ske i samarbejde med

fagpersoner. Danske Handicaporganisationer vil derfor gerne indgå i det rådgi-

vende udvalg.

Rådet for Socialt Udsatte

foreslår at angive i lovforslagets bemærkninger, at der

i det rådgivende udvalg skal udpeges et betydeligt antal med faglig ekspertise, vi-

den og erfaring inden for sociale indsatser.

Socialpædagogerne

anfører, at de gerne vil være repræsenteret i det rådgivende

udvalg.

anfører, at fondens sekretariat skal bidrage med rådgivning og hjælp til offent-

lige og private aktører i forbindelse med udvikling af partnerskaberne og at sekre-

tariatets rådgivning tilrettelægges til den rådgivning, brugerne efterspørger.

Danske Regioner

anfører, at det er nødvendigt, at sekretariatet kommer til at

besidde de fornødne kompetencer til at understøtte alle faser af eventuelle sociale

investeringsprogrammer.

Finansministeriet kan bemærke, at det fremgår af pkt. 3.3.3.2.3 i lovforslagets almindelige

bemærkninger, at det foreslås, at fonden ledes af en bestyrelse bestående af en formand og 7 andre

medlemmer.

De nye offentligt-private partnerskaber, der er beskrevet i lovforslaget, er en ny måde at finansiere

velfærdsindsatser på for staten, kommunerne og regionerne, jf. pkt. 2 i lovforslagets almindelige

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 10 af 13

bemærkninger. Partnerskaberne kan bidrage til at igangsætte indsatser, der går på tværs staten,

kommunerne og regionerne, hvorfor det vurderes hensigtsmæssigt, at både staten, kommunerne og

regionerne har repræsentanter i fondens bestyrelse. Det foreslås derfor i lovforslaget, at formanden

og 3 bestyrelsesmedlemmer udpeges af ministeren for offentlig innovation, 2 bestyrelsesmedlemmer

udpeges af KL og 2 bestyrelsesmedlemmer udpeges af Danske Regioner, jf. pkt. 3.3.3.2.1 i

lovforslagets almindelige bemærkninger.

Det foreslås endvidere, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifika-

tioner og ekspertise og tilsammen skal have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens

formål. Bestyrelsens kompetencer skal både omfatte økonomiske kompetencer på investeringsom-

rådet og viden om den offentlige sektor og civilsamfundet, jf. pkt. 3.3.3.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger.

Finansministeriet kan derudover bemærke, at det fremgår af pkt. 3.3.3.2.3 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger,

det foreslås at etablere et rådgivende udvalg på op til 25 personer

med repræsentanter fra relevante aktører, herunder almennyttige fonde, pensionsselskaber, videns-

institutioner, civilsamfundsorganisationer mv. For at fonden kan opnå sit formål kræver det, at

aktører fra forskellige sektorer er indstillet på at indgå i samarbejde med fonden. Det vurderes

derfor at være hensigtsmæssigt, at aktører fra forskellige sektorer kan rådgive bestyrelsen om

fondens aktiviteter, således at bestyrelsen kan agere på det bedst mulige grundlag. Således kan

det rådgivende udvalg bl.a. bidrage med indsigt om, hvordan fonden kan forme sine aktiviteter,

så de får den størst mulige effekt i forhold til fondens formål. Det rådgivende udvalg kan ikke

træffe beslutning om fondens arbejde.

Det er på den baggrund Finansministeriets vurdering, at der med lovforslaget bliver taget højde

for, at relevante aktører, herunder bl.a. civilsamfundsorganisationer bliver inddraget i fondens

arbejde. Dette understøttes også af, at bestyrelsens kompetencer både skal omfatte økonomiske

kompetencer på investeringsområdet og viden om den offentlige sektor og civilsamfundet, jf. bl.a.

pkt. 3.3.3.2.1 i lovforslaget almindelige bemærkninger. Ligeledes skal fondens rådgivende udvalg

bl.a. omfatte almennyttige fonde, pensionsselskaber, vidensinstitutioner, civilsamfundsorganisatio-

ner.

Finansministeriet kan endvidere, i forhold Mødrehjælpens bemærkning om det rådgivende ud-

valgs aktiviteter, bemærke, at der lægges stor vægt på, at fonden selvstændigt kan tilrettelægge sit

arbejde, herunder arbejdet i det rådgivende udvalg, hvilket giver mulighed for, at fonden varetage

sine opgaver bedst muligt med den fornødne uafhængighed.

2.6. Inddragelse af andre aktører

Dansk Socialrådgiverforening

anfører bl.a., at investeringsprojekterne skal have

samme krav om åbenhed og transparens som det offentlige.

FOA

anfører, at inddragelse af private investorer rejser en række principielle

spørgsmål, herunder om de budgetmæssige rammer, om effektmåling af privates

opgavevaretagelse og om privat finansiering vil fordyre investeringerne. FOA an-

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 11 af 13

fører endvidere, at der savnes yderligere klarhed om fondens styring og funkti-

onsmåde samt rammer og vilkår for at inddrage andre interessenter i samarbejdet.

Den Sociale Kapitalfond

hilser det meget velkommen, at der etableres en statslig

social investeringsfond, men bemærker bl.a, at det i tillæg til de værktøjer, der

nævnes i lovforslaget, også vil være hensigtsmæssigt, hvis Den Sociale Investe-

ringsfond kan indgå i projekter med risikovillig investeringskapital i private, øvrige

offentlige og/eller almene investeringsfonde, der arbejder med sociale investerin-

ger. Den Sociale Kapitalfond anfører endvidere, at det er nødvendigt, at der op-

stilles helt klare rammer for statslig investering via Den Sociale Investeringsfond,

herunder den fornødne governance og vurdering af risikoforhold mv.

Dansk Erhverv

bemærker bl.a., at det altid bør være de bedste leverandører, der

skal inddrages i indsatserne. Dansk Erhverv anfører i den forbindelse, at hvis en

kommune f.eks. vælger egne tilbud i en ansøgning, bør kommunen aktivt begrun-

de, hvorfor der ikke er søgt et offentligt-privat partnerskab. Dansk Erhverv anfø-

rer desuden i forhold til fondskonstruktionen, at det er afgørende, at der ikke

etableres eller oprettes egentlige selskaber, der konkurrerer med eksisterende pri-

vate tilbud.

Rådet for Socialt Udsatte

anfører, at rammerne for fonden er uklare i forhold til

risikofordeling mellem investor og det offentlige, ressourceforbrug og udvikling af

forretningsmodeller kontra indsatser, der kommer målgruppen til gode. Rådet

anfører i forlængelse heraf, at det bør sikres, at det offentlige ikke skal dække ud-

gifterne for projekter, der ikke har givet det forventede afkast.

PensionDanmark

anfører, at det kræver betydelige ressourcer at opbygge kom-

petencer, der er nødvendige for at gå ind på nye investeringsområder, hvis der

ikke er et velfungerende, reguleret marked. PensionDanmark anfører på den bag-

grund, at det vil kræve, at projekter på nye investeringsområder er af en vis stør-

relse før det er muligt at kunne vurdere afkastmuligheder og risici. PensionDan-

mark bemærker i forlængelse heraf, at det er glædeligt, at der med oprettelsen af

Den Sociale Investeringsfond gives mulighed for at teste forskelige modeller og

høste erfaringer, som på sigt vil gøre det muligt for pensionsselskaber at indgå

som investor.

Finansministeriet kan bemærke – for så vidt angår bemærkningerne om risikofordeling – at det

fremgår af pkt. 3.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at fonden, for at understøtte inve-

steringer i partnerskaberne, f.eks. skal kunne investere risikovillig kapital i partnerskaberne,

hvilket kan bidrage til at øge det økonomiske incitament for investorer til at investere i partner-

skaberne og generelt modne markedet for investeringer i sådanne partnerskaber. Med risikovillig

kapital menes, at fonden skal kunne investere i partnerskaberne og være villig til at tage en høj

risiko ved investeringen.

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 12 af 13

Finansministeriet kan endvidere bemærke, at der lægges stor vægt på, at fonden – inden for de

politisk fastlagte rammer – har et vist handlerum, herunder bl.a. til at vurdere hensigtsmæssig-

heden i forhold til risikofordeling i de enkelte konkrete investeringer.

For så vidt angår bemærkningerne om fondens etablering af selskaber kan Finansministeriet

henvise til, at det fremgår af pkt. 3.3 i lovforslagets almindelige bemærkninger, at fondens aktivi-

teter vil skulle ske i overensstemmelse med de statsstøtteretlige og udbudsretlige regler.

Finansministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af pkt. 3.3.1.2.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at fonden i kraft af sin status som statslig institution bl.a. vil være

omfattet af de almindelige forvaltningsretlige regler og principper, herunder reglerne i forvaltnings-

loven, offentlighedsloven og af rigsrevisorloven, hvilket bidrager til åbenhed om fondens arbejde.

2.7. Fastlæggelse af fondens overordnede indsatsområder

FTF

bemærker bl.a., at det er afgørende, at prioriteringen af de forskellige vel-

færdsområder sker på baggrund af en faglig vurdering af potentialet for velfærds-

forbedringer og innovationspotentiale frem for skiftende politiske prioriteringer.

anfører bl.a., at fondens bestyrelse bør sikres et udstrakt beslutningsrum til at

prioritere indsatser, og at det kun bør være de overordnede områder for fondens

investeringer, der fastsættes i forbindelse med finansloven.

Danske Regioner

giver bl.a. udtryk for, at det er afgørende for fondens agilitet,

at fondens bestyrelse har et tilstrækkeligt handlerum til at prioritere mellem indsat-

ser, og at de mest hensigtsmæssige indsatser kan udvælges af fondens bestyrelse.

Finansministeriet kan bemærke, at de nærmere temaer, som fonden skal disponere og investere

inden for, besluttes årligt i forbindelse med forhandlingerne om finansloven, og at ministeren for

offentlig innovation orienterer skriftligt fonden herom, jf. bl.a. lovforslagets specielle bemærkninger

til § 1. Ligeledes fremgår det bl.a. af pkt. 3.3.1.2.2.2 i lovforslagets almindelige bemærkninger,

at det foreslås, at rammerne for fondens dispositioner inden for fondens formål, besluttes politisk.

Herved sikres det, at det er folkevalgte politikere, der fastsætter de overordnede rammer for, hvil-

ke velfærdsindsatser, der skal investeres i og hvilke velfærdsområder, der skal udvikles og mod-

nes.

Det er på den baggrund Finansministeriets vurdering, at lovforslaget på den ene side sikrer, at

det er folkevalgte politikere, der fastsætter de overordnede rammer for fondens arbejde og på den

anden side giver fonden et vist handlerum inden for de givne rammer.

Finansministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af pkt. 3.3.3.2.1 i lovforslagets al-

mindelige bemærkninger, at bestyrelsesmedlemmerne udpeges på baggrund af deres faglige kvalifi-

kationer og ekspertise og tilsammen skal have de nødvendige kompetencer til at varetage fondens

formål.

L 56 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra ministeren for offentlig innovation

Side 13 af 13

2.8. Evaluering og tilsyn med fonden

Frivilligrådet

foreslår, at fonden evalueres efter tre år bl.a. med fokus på effekt-

måling, transaktionsomkostninger. Rådet tilføjer, at evalueringen desuden bør

sammenligne fondens resultater med andre former for sociale investeringer, f.eks.

hvor en kommune er investor.

BUPL

anfører, at involveringen af private investorer vil medføre behov for kon-

trakter, øget kontrol og opfølgning mv.

Rådet for Socialt Udsatte

bemærker, at det bør sikres, at fondens midler anven-

des til det formål, de var tiltænkt og ikke større dokumentationsopgaver af effek-

ter mv.

Selveje Danmark

bemærker, at det i forbindelse med etableringen af fonden bør

overvejes, om det omtalte tilsyn i lovforslaget eventuelt kan varetages af det eksi-

sterende socialtilsyn, da etablering af yderligere tilsyn bl.a. vil være fordyrende.

Indledningsvis kan det bemærkes, at fondens partnerskaber vil være baseret på en kontrakt, og

at de indsatser der finansieres gennem partnerskaberne skal evalueres, jf. pkt. 2 i lovforslagets

almindelige bemærkninger. En løbende evaluering skal sikre, at de indsatser der finansieres,

skaber viden om effekter og resultater, og at der for de involverede parter skabes det bedst mulige

grundlag for, at de kan vurdere, om de aftalte mål er opnået som følge af den igangsatte indsats.

Finansministeriet kan endvidere bemærke, at det fremgår af pkt. 3.3.4.1 i lovforslagets alminde-

lige bemærkninger, at det vurderes hensigtsmæssigt at fastsætte regler om tilsyn med Den Sociale

Investeringsfond. Etablering af et tilsyn med fonden vil således sikre, at der kan gribes ind, hvis

fonden f.eks. ikke disponerer inden for de med lovforslaget fastsatte grænser.

Idet fonden foreslås oprettet under ministeren for offentlig innovations ressortområde, vurderes det

at være mest hensigtsmæssigt, at det er ministeren for offentlig innovation, der fører tilsyn med

fonden. Det er således ikke planlagt, at der etableres et særligt organ, der fører tilsyn med fonden.

Finansministeriet har på baggrund af bemærkningerne præciseret i lovforslaget, at fondens besty-

relse fremlægger en status for fondens arbejde inden udgangen af 2021 samt en handlingsplan,

som skal danne grundlag for, at regeringen, KL og Danske Regioner kan tages stilling til fon-

dens videre organisering.

3. Lovforslaget

Der er foretaget forskellige præciseringer mv. af lovforslagets bemærkninger i

forhold til det udkast til lovforslag, som blev sendt i høring. Der er også foretaget

mindre ændringer af lovteknisk og korrekturmæssig karakter.