Tak.
Det her lovforslag er en noget broget landhandel.
Det er selvfølgelig fornuftigt, at der i lovgivningen indskrives, at der i svinebesætningers smittebeskyttelsesplaner skal være en plan for, at landmanden og hans medarbejdere skal tage et bad efter endt arbejdsdag.
Forslaget har til formål at begrænse udbredelsen af MRSA til det omgivende samfund, og det er da et fint lille tiltag, som måske kan have en mindre effekt, og som Enhedslisten da støtter, men det er samtidig langtfra nok.
Hvis vi for alvor skal begrænse smitten af MRSA fra svinestalde og minkstalde, er det her blot at symptombehandle på en produktion, der ikke alene er en katastrofe for vores miljø, men som også dyrevelfærdsmæssigt er utilstedeligt, og som udgør en stor sundhedsmæssig risiko for befolkningen.
Vi skal først og fremmest have saneret avlstoppen, vi skal have kortlagt MRSA-udbredelsen i Danmark, så vi reelt får et overblik over smittens udbredelse, og vi skal have som mål, at alle implicerede besætninger saneres.
Vi skal skabe en produktion af svin, som er sunde, med en langt højere grad af dyrevelfærd og et radikalt mindre medicinforbrug.
For vi står i dag i en enormt utryg situation, hvor smitten med antibiotikaresistente svinebakterier er ved at komme ud af kontrol.
Vores alle sammens helbred sættes på spil for at varetage nogle få landmænds økonomiske interesser.
Og hvis vi ikke sadler om, er der en stor risiko for, at vi om få år ikke kan behandle helt almindelige infektioner med antibiotika.
Vi skal have MRSA helt ud af de danske svinestalde, og det kræver langt mere radikale ændringer af den måde, som vi producerer svin på i Danmark – en produktion, som ikke kun har et ekstremt højt forbrug af antibiotika og zink, men også en produktionsform, der konstant er presset til at øge produktiviteten.
Den alt for tidlige fravænningsalder giver allerede fra start store problemer med diarré, herefter klippes halen af, fordi grisene keder sig, og hele vejen igennem stuves de sammen på alt for lidt plads.
Der er dårlig dyrevelfærd hele vejen rundt i den konventionelle svineproduktion.
Det kompenserer man så for ved at give dyrene store mængder af medicin.
Manglende plads, pressede dyr og store mængder af antibiotika er netop den farlige cocktail, som skaber rum for MRSA og anden resistens.
Vi har en usund produktion, som konstant skal behandles.
Den manglende plads hos grisene giver til gengæld plads til, at MRSA kan vokse frem.
At tro, at et enkelt bad efter arbejde kan løse problemerne med spredningen af MRSA, er altså naivt – særlig set i lyset af den seneste opgørelse, der viser, at det nu stort set er hver eneste svinebesætning i det her land, som er smittet med MRSA.
Vi kommer ikke problemerne med MRSA og antibiotikaresistens i svineproduktionen til livs, før vi helt grundlæggende ændrer produktionen.
Det, vi skal gøre, er at række hånden ud til landmændene og hjælpe dem over i en økologisk og bæredygtig produktion med en langt bedre dyrevelfærd.
Anden del af lovforslaget omhandler forenklingen af sundhedsrådgivningsaftaler for svine-, kvæg- og minkfarme.
Det er en udløber af veterinærforliget, som Enhedslisten er en del af, da det samlet set bringer forbedringer med sig.
Men vi er sådan set ikke begejstret for alle dele af forliget.
Netop afskaffelsen af rådgivningskategorierne mener vi er stærkt betænkeligt, så det jo fremover er besætningsejerens ansvar i samarbejde med egen dyrlæge at aftale yderligere rådgivning.
Vi mener, der skal etableres en anden form for sikkerhed, for at landmændene får den nødvendige rådgivning, når der ikke leves op til gældende krav og målsætninger.
Tiltaget i lovforslaget om fastsættelse af regler om påbudt veterinærfaglig rådgivning om Salmonella Dublin til ansvarlige på ejendomme med kvæg er fornuftigt i forhold til at udrydde Salmonella Dublin i kvægproduktionen i Danmark.
Til slut vil jeg sige, at Enhedslisten på nuværende tidspunkt ikke har taget endelig stilling til lovforslaget, da vi afventer udvalgsbehandlingen, hvor vi håber, at regeringen vil være imødekommende, i forhold til at dække den brist, der er, i forhold til at sikre den nødvendige rådgivning til landmændene, når sundhedsrådgivningskategorierne bortfalder.