Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 53:

Forslag til lov om ændring af lov om hold af dyr. (Smittebeskyttelse, forenkling af reglerne om sundhedsrådgivning og påbud om rådgivning om Salmonella Dublin).

Af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen).

(Fremsættelse 04.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Den første ordfører er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det. Det forslag, som vi behandler i dag, er jo en udmøntning af allerede aftalte initiativer i regi af veterinærforliget og fødevareforliget. Der er tale om to forlig, hvor alle partier er med om bordet. Det mener jeg er en stor gevinst, og jeg mener også, at det er et vidnesbyrd om, at fødevaresikkerheden bliver taget meget alvorligt i Danmark og i det danske Folketing. Så indledningsvis en kollegaros til os alle sammen for at stå sammen om de her vigtige emner.

Lovforslagets første del knytter sig til MRSA-indsatsen, hvor ministeren bemyndiges til at gennemføre smitteforebyggende tiltag, sådan at MRSA ikke forlader svinestaldene. Konkret skal bemyndigelsen anvendes til krav om at opstille badefaciliteter og et krav om, at ansatte i stalden skal gå i bad efter en endt arbejdsdag. I forhold til de personer, der kommer kortvarigt i stalden, skal der udarbejdes en beskrivelse af de foranstaltninger, der kan sikre smittebarrieren, sådan at man eksempelvis også kan sikre, at dyrlæger eller håndværkere eller andre, der er kortvarigt i en stald, ikke tager smitten med sig ud i det omkringliggende samfund. Det er i tråd med MRSA-ekspertgruppens anbefalinger. I grunden er det jo lidt trist, at det er kommet så vidt, at vi er nødt til at opstille den slags krav, men ikke desto mindre mener jeg, at vi har en forpligtelse til at sikre, at MRSA ikke forlader svinestaldene og kommer ud i det omkringliggende samfund.

Lovforslagets andet element følger af Veterinærforlig III. Her blev vi i aftalekredsen enige at afskaffe de forskellige rådgivningskategorier i sundhedsrådgivningsaftalerne. Med det her forslag ophæves reglerne om op- og nedrykning i rådgivningskategorier. I praksis betyder det, at det ikke længere bliver rådgivningskategorierne, der bestemmer, hvor meget rådgivning en landmand skal have for at sikre dyresundhed og dyrevelfærd. Nu bliver det i stedet en opgave, som landmanden og den tilknyttede dyrlæge skal varetage i samarbejde. I den forbindelse er det selvfølgelig vigtigt, at aftaleparterne understreger, at den her ændring ikke må få negative konsekvenser for dyresundhed og for dyrevelfærd. Det forhold er vigtigt for os i Socialdemokratiet. Når vi gør livet lettere for danske landmænd og for landbrugserhvervet, skal det naturligvis ikke være på bekostning af dyrevelfærden.

Forslagets sidste element omhandler indsatsen mod salmonella hos kvæg, den såkaldte Salmonella Dublin. Der er tale om en indsats fra Fødevareforlig III. Ændringen betyder, at man kan påbyde veterinærfaglig rådgivning i forhold til Salmonella Dublin hos risikobesætninger. På den måde kan de danske landmænd, der er i risikozonen, blive bedre til at håndtere Salmonella Dublin. Målet skal være, at vi får udryddet sygdommen i den danske kvægproduktion, og det her tiltag er et skridt på den rigtige vej mod det mål.

Så alt i alt kan Socialdemokratiet støtte forslaget. Det er vores vurdering, at forslaget indeholder en god balance mellem hensyn til både landbrugserhvervet, men også til fødevaresikkerheden og dyrevelfærden, så vi ser frem til det videre arbejde med forslaget i udvalget. Og så skal jeg afslutningsvis hilse fra kollegaerne i Socialistisk Folkeparti og Alternativet, som på grund af forhandlinger andre steder i huset ikke kan være til stede, men som begge støtter lovforslaget.

Tak til ordføreren. Jeg har noteret, at der nu er talt for to partier mere. ( Simon Kollerup (S): Ja).

Den næste ordfører er fra Dansk Folkeparti, og det er fru Susanne Eilersen. Værsgo.

Tak for det, formand. Dansk Folkepartis ordfører på området er desværre blevet forhindret i at kunne være her i dag, og derfor har jeg fået lov til at fremføre Dansk Folkepartis holdning på området.

Dette lovforslag om ændring af lov om hold af dyr indeholder nogle små, men vigtige ændringer. Med vedtagelsen af »Aftale om veterinærforlig III 2018-2021« er det hensigten at styrke de eksisterende smittebarrierer for husdyr-MRSA mellem svinestalde og det omgivende samfund. Så med dette lovforslag vil der blive fastsat regler med krav om badefaciliteter for staldarbejdere samt lavet en plan for at gå i bad efter endt arbejdsdag. Desuden fastsættes en procedure for smittebeskyttelse for personer, der ofte kommer i stalde i kortere tid.

Reglerne i sundhedsrådgivningsaftalen for svine- og kvægbesætninger samt minkfarme forenkles, idet rådgivningskategorierne afskaffes. Sundhedsrådgivningsaftalerne bevares, men ændringen vil medføre administrative lempelser for den enkelte landmand.

Endelig skal nævnes, at lovforslaget skaber hjemmel til fastsættelse af regler om påbudt veterinærfaglig rådgivning om bekæmpelse af Salmonella Dublin. Målet er at udrydde Salmonella Dublin-bakterien i dansk svineproduktion. Påbuddet skal anvendes i besætninger med Salmonella Dublin-smitterisiko, og det er i besætninger, der i mindst 2 år har været placeret i niveau 2 eller 3, altså besætninger, som ikke har været i stand til at nedbringe deres salmonellaniveau inden for de i kvægbekendtgørelsen angivne frister.

Så med disse korte bemærkninger kan Dansk Folkepartis støtte lovforslaget.

Tak for det. Og den næste taler er ordføreren for Venstre, hr. Erling Bonnesen. Værsgo.

Tak for det. Det fremsatte forslag er en opfølgning på Veterinærforlig III, og det er et vigtigt skridt mod en stærkere indsats mod Salmonella Dublin og husdyr-MRSA. Det er vigtigt, at husdyrproduktionen udgør så lille en risiko som muligt ikke kun af hensyn til husdyrene, men også af hensyn til alle borgere i det omgivende samfund.

Danskernes sundhed skal prioriteres, når vi regulerer på miljø- og fødevareområdet, og med forslaget vil der bl.a. blive fastsat regler med krav om opstilling af badefaciliteter samt en plan for brug af bad efter endt arbejdsdag. Smitteforebyggende foranstaltninger i besætninger er vigtigt, så risikoen for en spredning af husdyr-MRSA og Salmonella Dublin ud i samfundet minimeres mest muligt. Salmonella Dublin i kvægproduktionen skal vi forsøge at udrydde, og med forslaget øger vi indsatsen ved at øge den veterinærfaglige rådgivning til kvægproducenter, der har produktioner, der kan tænkes at udgøre smittefare.

For os er det vigtigt, at produktioner med smittefare bliver reduceret så meget som overhovedet muligt. En nedbringelse af tilfælde af Salmonella Dublin og husdyr-MRSA vil kunne reducere antallet af menneskelige sygdomstilfælde, hvilket vil være en fordel for danskernes sundhed, og en styrket indsats mod Salmonella Dublin og husdyr-MRSA vil komme såvel producenterne som samfundet og alle os borgere til gavn.

Derfor støtter Venstre lovforslaget. Og så skulle jeg hilse fra Det Konservative Folkeparti, som ikke havde mulighed for at være til stede, og sige, at de også støtter lovforslaget.

Tak for det. Og vi har også noteret, at der er talt på vegne af Det Konservative Folkeparti. Næste taler er ordføreren for Enhedslisten, hr. Rasmus Vestergaard Madsen. Værsgo.

Tak. Det her lovforslag er en noget broget landhandel. Det er selvfølgelig fornuftigt, at der i lovgivningen indskrives, at der i svinebesætningers smittebeskyttelsesplaner skal være en plan for, at landmanden og hans medarbejdere skal tage et bad efter endt arbejdsdag. Forslaget har til formål at begrænse udbredelsen af MRSA til det omgivende samfund, og det er da et fint lille tiltag, som måske kan have en mindre effekt, og som Enhedslisten da støtter, men det er samtidig langtfra nok. Hvis vi for alvor skal begrænse smitten af MRSA fra svinestalde og minkstalde, er det her blot at symptombehandle på en produktion, der ikke alene er en katastrofe for vores miljø, men som også dyrevelfærdsmæssigt er utilstedeligt, og som udgør en stor sundhedsmæssig risiko for befolkningen.

Vi skal først og fremmest have saneret avlstoppen, vi skal have kortlagt MRSA-udbredelsen i Danmark, så vi reelt får et overblik over smittens udbredelse, og vi skal have som mål, at alle implicerede besætninger saneres. Vi skal skabe en produktion af svin, som er sunde, med en langt højere grad af dyrevelfærd og et radikalt mindre medicinforbrug. For vi står i dag i en enormt utryg situation, hvor smitten med antibiotikaresistente svinebakterier er ved at komme ud af kontrol. Vores alle sammens helbred sættes på spil for at varetage nogle få landmænds økonomiske interesser. Og hvis vi ikke sadler om, er der en stor risiko for, at vi om få år ikke kan behandle helt almindelige infektioner med antibiotika. Vi skal have MRSA helt ud af de danske svinestalde, og det kræver langt mere radikale ændringer af den måde, som vi producerer svin på i Danmark – en produktion, som ikke kun har et ekstremt højt forbrug af antibiotika og zink, men også en produktionsform, der konstant er presset til at øge produktiviteten. Den alt for tidlige fravænningsalder giver allerede fra start store problemer med diarré, herefter klippes halen af, fordi grisene keder sig, og hele vejen igennem stuves de sammen på alt for lidt plads. Der er dårlig dyrevelfærd hele vejen rundt i den konventionelle svineproduktion. Det kompenserer man så for ved at give dyrene store mængder af medicin.

Manglende plads, pressede dyr og store mængder af antibiotika er netop den farlige cocktail, som skaber rum for MRSA og anden resistens. Vi har en usund produktion, som konstant skal behandles. Den manglende plads hos grisene giver til gengæld plads til, at MRSA kan vokse frem. At tro, at et enkelt bad efter arbejde kan løse problemerne med spredningen af MRSA, er altså naivt – særlig set i lyset af den seneste opgørelse, der viser, at det nu stort set er hver eneste svinebesætning i det her land, som er smittet med MRSA. Vi kommer ikke problemerne med MRSA og antibiotikaresistens i svineproduktionen til livs, før vi helt grundlæggende ændrer produktionen. Det, vi skal gøre, er at række hånden ud til landmændene og hjælpe dem over i en økologisk og bæredygtig produktion med en langt bedre dyrevelfærd.

Anden del af lovforslaget omhandler forenklingen af sundhedsrådgivningsaftaler for svine-, kvæg- og minkfarme. Det er en udløber af veterinærforliget, som Enhedslisten er en del af, da det samlet set bringer forbedringer med sig. Men vi er sådan set ikke begejstret for alle dele af forliget. Netop afskaffelsen af rådgivningskategorierne mener vi er stærkt betænkeligt, så det jo fremover er besætningsejerens ansvar i samarbejde med egen dyrlæge at aftale yderligere rådgivning. Vi mener, der skal etableres en anden form for sikkerhed, for at landmændene får den nødvendige rådgivning, når der ikke leves op til gældende krav og målsætninger.

Tiltaget i lovforslaget om fastsættelse af regler om påbudt veterinærfaglig rådgivning om Salmonella Dublin til ansvarlige på ejendomme med kvæg er fornuftigt i forhold til at udrydde Salmonella Dublin i kvægproduktionen i Danmark.

Til slut vil jeg sige, at Enhedslisten på nuværende tidspunkt ikke har taget endelig stilling til lovforslaget, da vi afventer udvalgsbehandlingen, hvor vi håber, at regeringen vil være imødekommende, i forhold til at dække den brist, der er, i forhold til at sikre den nødvendige rådgivning til landmændene, når sundhedsrådgivningskategorierne bortfalder.

Der er en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Erling Bonnesen, Venstre.

Tak for det. Det var jo en rigtig brandtale. I andre sammenhænge tror jeg også, man kunne sige, at det kunne være en rigtig skåltale, og tillykke med det. Man fik da i hvert fald luftet alle fanerne, kan man sige. Der er bare en enkelt ting, som jeg lige vil ind omkring. Jeg forstod på ordføreren fra Enhedslisten, at når man kommer ud over alle tiraderne, vil man alligevel til syvende og sidst stå ved det, man har aftalt, og godt for det.

Det, jeg bare lige sådan vil runde, er, at vi jo alle sammen kan være enige om, at vi skal begrænse antibiotikaforbruget og alle de der ting mest muligt, og det gør vi sådan set også i Danmark med de mange tiltag, som er taget hen over årene. Jeg vil bare lige bede ordføreren om at bekræfte – jeg tror også, der er kommet rapporter om det lige her inden for den sidste uges tid – at vi i Danmark faktisk er blandt de lande, som ligger allerlavest med hensyn til forbruget. Så det, man kunne ønske sig, var faktisk, at alle andre lande begyndte at følge vores eksempel her i Danmark. Kan ordføreren for Enhedslisten bekræfte det?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at hvis vi sammenligner med andre lande, ligger det danske antibiotika- og medicinforbrug lavt. Men i forhold til at det som udgangspunkt er sunde svin, vi har, og at det er unge svin, så får de stadig enorme mængder af medicin. Hvis vi eksempelvis sammenligner med den økologiske produktion, bruger de jo kun en sjettedel af den antibiotikamængde, som man bruger i den konventionelle svineproduktion, og det skyldes, at man fravænner smågrisene for tidligt. Det skyldes, at man stuver dyrene for tæt sammen, og det skyldes, at dyrevelfærden er rigtig dårlig i de konventionelle svinestalde.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Tak for det. Bare lige en lille opfølgning: Det er jo dejligt også at få en anerkendelse af – sådan forstod jeg det – at danske landmænd som helhed faktisk er blandt dem, der har det laveste forbrug. Hvis man går ind og kigger på det, er der meget forskel på den enhed, som bruger mest, og den, der bruger mindst. Og der har vi jo netop også via de aftaler, vi har lavet, gult kort-ordning og andre ting, sikret, at forbruget er faldet ganske drastisk. Kan ordføreren bekræfte det?

Ordføreren.

Det er rigtigt, at forbruget er faldende, men det er ikke faldende nok, for når vi kan se, at MRSA lurer ude i staldene – desværre må vi jo ikke få at vide, hvor det præcis er, så vi kan få saneret den her sygdom væk – så er vi ikke i mål endnu. Og målet skulle gerne være, at vi kan have en sund svineproduktion med en høj grad af dyrevelfærd og et lavt forbrug af medicin. Og det kræver altså, at vi får en anden produktion end den, vi har i dag, hvor vi stuver dyrene så tæt sammen og kræver så høj produktivitet af dyrene.

Den næste for en kort bemærkning er hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak for det. Først ros for talen, som jeg egentlig ikke betragter som en skåltale, men faktisk som en god ordførertale til det her lovforslag.

Det var egentlig hr. Erling Bonnesens entré i debatten, der fik mig til at trykke mig ind, for jeg hører ordføreren for Enhedslisten være bekymret over det andet element i lovforslaget om sundhedsrådgivningsaftalerne, og hvad man så gør nu, når det bliver mere lempeligt. Jeg sagde også selv i min tale, at det for os i Socialdemokratiet er vigtigt, at aftaleparterne understreger, at det ikke må få negative konsekvenser for dyrevelfærden og dyresundheden, og jeg er sikker på, at ministeren lige om lidt, når han kommer på talerstolen, har mulighed for at betrygge os alle sammen i, hvordan han vil sikre det.

Men mit spørgsmål til Enhedslistens ordfører er: Har man i Enhedslisten nogle ideer til, hvad man kunne gøre for at være betrygget i den her nye situation, hvor vi også gerne vil gøre det lidt mere lempeligt at være landmand?

Ordføreren.

Det vigtigste for mig er sådan set, at vi får garanteret, at de producenter, som ikke lever op til de mål, vi har for antibiotikaforbrug og for dyrevelfærd, ved, at der er et par skarpe øjne, som kigger på dem. Det tror jeg at den socialdemokratiske ordfører og jeg sagtens kan være enige om. Hvad for et greb vi helt præcis skal tage for at sikre det og sikre den rådgivning, som jo er til gavn for dyrene, synes jeg vi skal kigge på i udvalgsbehandlingen.

Der er ikke flere korte bemærkninger til ordføreren, så tak for det. Den næste taler i ordførerrækken er fru Lene Foged, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak skal du have. Da vores liberale ordfører desværre ikke kan være til stede, har jeg fået lov til at holde hans tale. Lovforslaget, som vi har behandlet her, har, som der allerede er redegjort for, til formål at forebygge, at visse bakterier og sygdomme spredes fra staldene og til det omgivende samfund. Vi skaber nu nogle effektive værktøjer, som er med til at reducere risikoen for overførsel af MRSA, samtidig med at vi ikke pålægger landmændene unødige belastende foranstaltninger. Det er jo altid en balancegang, men jeg synes faktisk, at vi har fundet den her. Derfor støtter Liberal Alliance forslaget.

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordfører for Det Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. I lighed med de øvrige talere støtter Det Radikale Venstre forslaget. Det er jo en udmøntning af et forlig, som alle partier i Folketinget står bag, og hensigten her er jo smitteforebyggende tiltag. Så ja, Det Radikale Venstre støtter også forslaget.

Tak for det. Så er vi nået ordførerrækken igennem, og jeg giver ordet til miljø- og fødevareministeren. Man behøver ikke at løbe. Værsgo.

Tak for det, formand. Jeg beklager forsinkelsen. Jeg vil gerne sige tak til ordførerne for de indlæg, der har været. Flere af initiativerne i veterinærforlig III er baseret på anbefalingerne fra den seneste MRSA-ekspertgrupperapport. Veterinærforligspartierne ønsker dermed at sætte yderligere fokus på, at husdyr-MRSA ikke bæres ud af staldene og ind i det omkringliggende samfund, og på den baggrund foreslås en bemyndigelse til at fastsætte regler om og meddele påbud om gennemførelse af særlige smitteforebyggende foranstaltninger i andre tilfælde end ved udbrud eller mistanke om udbrud. Den gældende bestemmelse om smitteforebyggende foranstaltninger omfatter situationer med udbrud og mistanke om udbrud.

Med hjemmel i bemyndigelsen vil der blive fastsat regler med krav om opstilling af badefaciliteter – nu diskuterer vi igen bruseforhæng i Folketinget – i svinebesætninger samt krav om, at der i besætningens såkaldte zoonotiske smittebeskyttelsesplan er beskrevet, at der er krav om at gå i bad efter endt arbejdsdag for personer, som arbejder i stalden. I planen skal det også beskrives, hvilke smitteforebyggende foranstaltninger der foretages for at sikre smittebarrieren for personer, der hyppigt kommer kortvarigt i staldene, f.eks. dyrlæger og håndværkere. Kravene vil gælde for alle svinebesætninger, som har en sundhedsrådgivningsaftale.

Regelforenklingsinitiativer i veterinærforlig III medfører ophævelse af de forskellige rådgivningskategorier inden for sundhedsrådgivningen for svine- og kvægbesætninger samt i minkfarme. Det er hensigten at ophæve den nuværende ordning med forskellige rådgivningskategorier i sundhedsrådgivningen, og derfor foreslås en ophævelse af den bestemmelse, der bemyndiger ministeren til at fastsætte regler om op- og nedrykning i rådgivningskategorier for kvæg- og svinebesætninger. Samtidig er det endvidere hensigten at ophæve den tilsvarende ordning med forskellige rådgivningskategorier for sundhedsrådgivningsaftaler i minkfarme.

Sundhedsrådgivning udgør et helt centralt værktøj for vores dyresundheds- og dyrevelfærdstilstand i vores husdyrproduktion, og det skal sundhedsrådgivningen fortsat være. Men den nuværende ordning er relativt detailstyret. Ønsket med den foreslåede regelforenkling er at understøtte den enkelte landmands motivation for at øge sundheden, for at øge velfærden i sin produktion. Det vil således fremover være besætningsejerens eget ansvar i samarbejde med besætningsdyrlægen at rekvirere yderligere rådgivning, når eller hvis behovet opstår.

Lovforslaget implementerer desuden initiativet om veterinærfaglig Salmonella Dublin-rådgivning, som er et af indsatsområderne i den samlede indsats over for Salmonella Dublin, som løber frem til 2020, og supplerer den første salmonellahandlingsplan fra 2008 samt de supplerende initiativer fra 2013. Formålet er at udrydde Salmonella Dublin i den danske kvægproduktion. På den baggrund foreslås det, at der indsættes en ny bestemmelse, som skaber hjemmel til at kunne påbyde veterinærfaglig rådgivning af besætningsansvarlige på kvægejendomme, som udgør en Salmonella Dublin-smitterisiko. Rådgiverne vil være dyrlæger, der af Fødevarestyrelsen er godkendt til rådgivning på baggrund af en vurdering af deres erfaring med bekæmpelse af netop Salmonella Dublin.

Til sidst vil jeg nævne, at jeg forventer en bred opbakning til lovforslaget, da der som nævnt er tale om lovændringer, som implementerer vigtige initiativer fra forlig, som brede flertal står bag. Jeg noterer mig, at nogle endnu ikke er endelig afklaret, men vil afvente udvalgsbehandlingen, og det har jeg stor respekt for.

Med disse ord ser jeg frem til denne udvalgsbehandling af lovforslaget og takker for jeres deltagelse i debatten i dag.

Der er lige en enkelt for en kort bemærkning. Hr. Simon Kollerup, Socialdemokratiet.

Tak for det. Og med fare for, at det kan ende som en tvivlsom udgave af Tirsdagsanalysen, vil jeg alligevel starte med at prøve at bede ministeren om at sætte navn på, hvem der har udtalt følgende, og måske give sin egen holdning til citatet til kende:

Det er jo rystende, at vi har med en minister at gøre, der intet blik har for krisen i dansk landbrug, når man kan foreslå noget så tåbeligt, som at landmænd skal i bad, hver gang man forlader stalden. Det er, som om ministeren intet ved om den praktiske hverdag på et dansk landbrug.

Ministeren.

Ja, hvis vi skal lege Tirsdagsanalysen, skal vi først diskutere, hvem der er smukke, og hvem der er krukke. Men jeg ved ikke, hvem der er kommet med det her citat. Jeg kan næsten regne ud, at når hr. Simon Kollerup fremsætter det sådan, er det muligvis en af mine partifæller, men jeg må blive svar skyldig.

Jeg synes, at det her er et udmærket tiltag, så det er det, jeg forholder mig til.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det er jo fair nok, og det er ikke, fordi det her skal blive til en quiz, men jeg synes alligevel, det var relevant at tage op, fordi vedkommende så følger det op med at sige:

»Det er min klare holdning, at vi ikke skal indføre den slags pjat med udgifter til følge for landbruget midt i en økonomisk krise, ligesom vi heller ingen evidens har for, at noget sådant har en effekt.«

Det er faktisk ministerens forgænger i embedet, Esben Lunde Larsen, der har udtalt det her som folketingsmedlem, inden han selv blev minister.

Derfor har jeg måske bare et spørgsmål til regeringens nyfundne holdning til spørgsmålet om badeforhæng og badefaciliteter: Tror man i dag på, at det har en effekt, og at der er tilstrækkelig med evidens for det?

Ministeren.

Jeg vil starte med at sige, at det er sådan et af de eksempler, som understreger, at man nogle gange skal være forsigtig med, hvor håndfaste holdninger man har, idet man jo i den sammenhæng risikerer en dag at blive sat over på rækkerne herovre. Det er sådan til almindelig anbefaling rundt i salen – for jeg er også blevet ramt af det nogle gange.

Jeg vil sige, at det, som er vigtigt for mig, er, at selv om det er små tiltag, vi kan gøre – noget af den kritik, der har været, er, at det her kun batter en lille smule – har vi altså også en forpligtelse til at gøre ting, som gør en lille forskel. Jeg tror på, at det her vil gøre en forskel, og jeg synes, at vi har en fælles forpligtelse – det er vi jo fuldstændig enige om – til at sikre mindst mulig smitterisiko. Og der tror jeg også, at det her vil være et vigtigt værktøj.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Miljø- og Fødevareudvalget. Og hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.