Miljø- og Fødevareudvalget 2018-19 (1. samling)
L 52 Bilag 6
Offentligt
Til lovforslag nr.
L 52
Folketinget 2018-19
Betænkning afgivet af Miljø- og Fødevareudvalget den 5. december 2018
Betænkning
over
Forslag til lov om ændring af lov om beskyttelse af havmiljøet
(Bemyndigelse vedrørende offentliggørelse af navne på rederier, der overtræder reglerne om svovlindhold i skibsbrændstoffer)
[af miljø- og fødevareministeren (Jakob Ellemann-Jensen)]
1. Indstillinger
Udvalget
indstiller lovforslaget til
vedtagelse uændret.
Inuit Ataqatigiit, Nunatta Qitornai, Tjóðveldi og
Javnaðarflokkurin havde ved betænkningsafgivelsen ikke
medlemmer i udvalget og dermed ikke adgang til at komme
med indstillinger eller politiske bemærkninger i betænknin-
gen.
En oversigt over Folketingets sammensætning er optrykt
i betænkningen.
2. Politiske bemærkninger
Socialdemokratiet, Enhedslisten, Alternativet, Radikale
Venstre og Socialistisk Folkeparti
Socialdemokratiets, Enhedslistens, Alternativets, Radika-
le Venstres og Socialistisk Folkepartis medlemmer af udval-
get støtter lovforslaget med følgende bemærkninger. S, EL,
ALT, RV og SF ønsker den bedst mulige bekæmpelse af
luftforurening fra skibe, og en offentliggørelsesordning kan
bidrage til at fremme en bedre luftkvalitet. Derfor mener S,
EL, ALT, RV og SF, at den foreslåede offentliggørelsesord-
ning ikke bør begrænses til kun at gælde alvorlige overtræ-
delser med et bødeniveau på mindst 200.000 kr. S, EL,
ALT, RV og SF er enig i de hensyn, der ligger bag lovfor-
slaget, nemlig at sikre, at miljøreglerne overholdes, at der
skabes lige konkurrence blandt rederier, og at ansvarlige og
miljøbevidste virksomheder gives mulighed for at fravælge
de rederier, der overtræder reglerne. For at fremme disse
hensyn bør offentliggørelsesordningen også omfatte mindre
overtrædelser af svovlreglerne, og gentagne overtrædelser
bør altid offentliggøres uanset størrelsen på bødeforelægget.
Enhedslisten, Alternativet og Socialistisk Folkeparti
Enhedslistens, Alternativets og Socialistisk Folkepartis
medlemmer af udvalget gør desuden opmærksom på, at bø-
destørrelserne ved alvorlige overtrædelser slet ikke står mål
Oversigt over lovforslagets sagsforløb og dokumenter
Lovforslaget og dokumenterne i forbindelse med ud-
valgsbehandlingen kan læses under lovforslaget på Folketin-
gets hjemmeside www.ft.dk.
Møder
Udvalget har behandlet lovforslaget i 3 møder.
Høringssvar
Et udkast til lovforslaget har inden fremsættelsen været
sendt i høring, og miljø- og fødevareministeren sendte den
19. juni 2018 dette udkast til udvalget, jf. MOF alm. del –
bilag 537 (folketingsåret 2017-18). Den 4. oktober 2018
sendte miljø- og fødevareministeren høringssvarene og et
høringsnotat til udvalget.
Bilag
Under udvalgsarbejdet er der omdelt 5 bilag på lovforsla-
get.
Spørgsmål
Udvalget har under udvalgsarbejdet stillet 3 spørgsmål til
miljø- og fødevareministeren til skriftlig besvarelse, som
ministeren har besvaret.
med de enorme besparelser, rederier kan opnå ved at bruge
billige skibsbrændstoffer med for højt svovlindhold. EL,
ALT og SF opfordrer derfor til, at bødestørrelsen sættes op,
så det ikke kan betale sig at snyde.
3. Udvalgsarbejdet
Lovforslaget blev fremsat den 4. oktober 2018 og var til
1. behandling den 2. november 2018. Lovforslaget blev efter
1. behandling henvist til behandling i Miljø- og Fødevareud-
valget.
AX022220