Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 C Bilag 13
Offentligt
2024916_0001.png
5. marts 2019
Til
Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget
Erhvervsministeren
Ændringsforslag til høringsforslag: Lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning (Strategisk
planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening,
helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af
lokalplan, havplanlægning for transportinfrastruktur).
Erhvervs-, Vækst og Eksportudvalget behandler i øjeblikket ovennævnte lovforslag. I den anledning har vi
fundet det yderst vigtigt at komme med et bidrag fra en række af de seks største kommuner.
Høringsforslagets bestemmelser omkring forureningsbelastede områder medfører nogle yderst
problematiske begrænsninger i forhold til byernes udvikling. Det er helt afgørende, at vi har redskaberne til
at skaffe nok kvalitetsboliger til den voksende befolkning i byerne. Det er ikke meningen, at Planloven skal
være en bremseklods for dette, men tvært imod understøtte at der i byerne er plads til både
produktionserhverv og byudvikling.
Vi stiller derfor forslag om en ændring af høringsforslaget således, at det bliver muligt at planlægge for
boliger i områder, hvor der lejlighedsvis lugter over grænseværdien.
Fordi lugt ikke i sig selv er sundhedsskadelig, er det vores opfattelse, at vi med dette forslag giver naboerne
i områder, der lejlighedsvis belastes af lugt, en bedre kvalitet i boligerne ved at tillade altaner og vinduer,
som kan åbnes. Dette kan ske på betingelse af, at bygningen sikres med afværgetiltag i form af mekanisk
ventilation, der kommer fra et område uden forurening, samt adgang til udendørs opholdsarealer i
umiddelbar tilknytning til boligen, hvor grænseværdierne er overholdt. Endvidere stiller vi forslag om, at
der skal ske tinglysning af, at der kan opleves gener fra lugt på ejendommen. Vi foreslår, at spørgsmålet om
transformationszoner indgår i evalueringen i 2020.
1
L 51c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 5/3-19 fra borgmestrene i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg kommuner, vedrørende høringsforslagets bestemmelser omkring forureningsbelastede områder
2024916_0002.png
Med denne henvendelse håber vi, at I vil være med til at sikre en forsat udvikling af vores byer til gavn for
borgere og virksomheder.
Med venlig hilsen
Frank Jensen
Overborgmester
Københavns Kommune
Jacob Bundsgaard
Borgmester
Aarhus Kommune
Peter Rahbæk Juel
Borgmester
Odense Kommune
Thomas Kastrup-Larsen
Borgmester
Aalborg Kommune
Torben Hansen
Borgmester
Randers Kommune
Jesper Frost Rasmussen
Borgmester
Esbjerg Kommune
2
L 51c - 2018-19 (1. samling) - Bilag 13: Henvendelse af 5/3-19 fra borgmestrene i København, Aarhus, Odense, Aalborg, Randers og Esbjerg kommuner, vedrørende høringsforslagets bestemmelser omkring forureningsbelastede områder
Forslag til lovbestemmelser
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning
(Udlægning arealer til boligformål mv. i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra
produktionsvirksomheder)
§1
I lov om planlægning, jf. lovbekendtgørelse nr. 287 af 16. april 2018, foretages følgende ændringer:
1.
§ 15, stk. 2, nr. 14,
affattes således:
»krav om mekanisk ventilation, hvor luftindtag skal placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og
anden luftforurening er overholdt, til opførelse af ny bebyggelse og ved ændret anvendelse af eksisterende
bebyggelse som betingelse for ibrugtagning,«
2.
I
§ 15, stk. 2,
indsættes efter nr. 14 som nyt nummer:
»tinglysning af adgang til indendørs og udendørs opholdsarealer, jf. § 15b, stk. 3, som betingelse for
ibrugtagen af ny bebyggelse og ved ændret anvendelse af eksisterende bebyggelse,«
Nr. 15-28 bliver herefter nr. 16-29.
3.
§ 15b, stk. 1,
affattes således:
»En lokalplan kan alene udlægge arealer, herunder i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25, der er
belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, til følsom arealanvendelse,
herunder boligformål, hvis der er adgang til indendørs og udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til
boligen, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening overholdes.«
4.
I
§ 15b, stk. 2,
indsættes efter »af lugt, støv eller anden luftforurening«: »fra produktions-, transport- og
logistikvirksomheder samt husdyrbrug«
5.
I
§ 15b
indsættes efter stk. 2 som nye stykker:
»Stk.
3.
Adgangen til udendørs opholdsarealer, jf. stk. 1, skal være tinglyst på den tjenende ejendom.
Kommunalbestyrelsen og ejeren af boligen, jf. stk. 1, skal være påtaleberettiget.
Stk. 4.
Kommunalbestyrelsen skal på ejendomme, der er omfattet af en lokalplans arealudlæg til boligformål,
jf. stk. 1, lade tinglyse, at grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening kan være overskredet.«
6.
I
§ 16
indsættes efter stk. 7 som nyt stykke:
»Stk.
8.
Redegørelsen til lokalplanforslag som nævnt i § 15 b, stk. 1, skal gøre rede for, hvordan bebyggelsen
påvirkes af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder.«
Stk. 8 og 9 bliver herefter stk. 9 og 10.
3