Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 , L 51 A , L 51 B , L 51 C
Offentligt
1973325_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
22. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 7 ad L 51 stillet af udvalget den 1. november
2018 efter ønske fra May-Britt Kattrup (LA).
Spørgsmål:
I dag er det kun stutteri, der defineres som erhverv efter planloven. Men
efter at et føl fødes, følger mange år med uddannelse af hesten. En uddan-
nelse som ligger til grund for køb og salg, international handel, internati-
onale toppræstationer i sporten, som igen er basis for produktion af nye
føl. Denne aktivitet/produktion er også erhverv i andre henseender (regu-
lering og skat) og har CVR. Nr., men ikke i planlovsammenhæng. Be-
grænsningen betyder, at landdistrikterne går glip af positive effekter af
hestesektoren såsom Jobskabelse (en fuldtidsstilling pr. 10 heste), udvik-
ling, tilflyttere, aktiviteter bl.a. for et yngre segment, skatteindtægter, be-
boelse og vedligeholdelse af nedlagte landbrugsejendomme. Vil ministe-
ren på den baggrund og under henvisning til henvendelsen af 17. oktober
2018 fra SEGES Heste, jf. L 51
bilag 3 redegøre for, hvorfor uddannel-
se af heste, køb og salg af heste, opstaldning af heste og rideundervisning
ikke defineres som erhverv/produktion efter planloven og oplyse, om mi-
nisteren vil tage initiativ til at ændre dette?
Svar:
Stutterier og øvrigt hestehold f.eks. rideskoler, hestepensioner mv. med
over 200 m² staldareal reguleres af husdyrbrugreglerne. Planloven regule-
rer alene hestehold med staldareal under 200 m
2
.
Planlovens landzonebestemmelser sondrer mellem de primære erhverv og
andre erhverv i landzone. Baggrunden herfor er, at et af de centrale for-
mål med landzonebestemmelserne er at forbeholde det åbne land for de
primære erhverv samtidig med, at det er muligt at opnå tilladelse til andre
erhvervsaktiviteter i landzonen. Der er derfor fastsat en række undtagelser
fra kravet om landzonetilladelse, når der er tale om primære erhverv,
mens byggeri til andre erhverv forudsætter landzonetilladelse.
Som det fremgår af besvarelsen af spørgsmål 6 til L 51 kræves der således
f.eks. ikke tilladelse til byggeri, der er
erhvervsmæssigt nødvendigt for
driften af den pågældende landbrugsejendom
m.v., f.eks. stutterier.
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 51b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvorfor uddannelse af heste, køb og salg af heste, opstaldning af heste og rideundervisning ikke defineres som erhverv/produktion efter planloven, til erhvervsministeren
2/3
Der gælder ikke tilsvarende undtagelser fra kravet om landzonetilladelse
for andre erhverv i landzone, f.eks. rideskoler, uanset om byggeriet er
erhvervsmæssigt nødvendigt for det pågældende erhverv. Byggeri til disse
formål forudsætter derfor landzonetilladelse fra kommunen på linje med
andre former for erhverv.
Det er således op til den enkelte kommune at vurdere de konkrete ansøg-
ninger i forhold til de overordnede hensyn, herunder vækst og udvikling
samt natur- og landskabelige hensyn, der indgår i forbindelse med afvej-
ningen i landzonesager.
Såfremt det ønskes at præcisere, at ejendomme, hvor der drives hesteavl i
mindre skala (mindre end 5 avlshopper) og ejendomme hvor der drives
andre former for erhvervsmæssigt hestehold (f. eks. rideundervisning,
opdræt og tilridning af ungheste, opstaldning af heste mv.) kan opnå land-
zonetilladelse til opførelse af en ridehal, kan der indføres en konkret be-
stemmelse herom i planloven. I givet fald kan nedenstående forslag til
lovbestemmelse overvejes.
Det bemærkes, at ændringer i planlovens landzoneregler kræver enighed i
forligskredsen.
Forslag til ny lovbestemmelse:
”§ 35 b. Kommunalbestyrelsen kan meddele tilladelse efter § 35, stk. 1, til
opførelse af en ridehal på en ejendom, hvor der drives erhvervsmæssigt
hestehold.”
Forslag til lovbemærkninger:
”Ridehaller til f.eks. stutterier med over
200 m
2
staldareal reguleres af
husdyrbrugreglerne. Forslaget vedrører således hestehold med staldareal
under 200 m
2
.
Efter planlovens § 36, stk. 1, nr. 3, kræves der ikke landzonetilladelse til
byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af en landbrugs-
ejendom. Stutterier anses på linje med f.eks. svineavl som landbrugsdrift.
Efter klagenævnspraksis betragtes ridehaller som erhvervsmæssigt nød-
vendigt for stutterier med 5-7 avlshopper. Det forudsætter dog altid en
samlet konkret vurdering af, om byggeriet er erhvervsmæssigt nødvendigt
for driften af landbrugsejendommen.
Opførelse af ridehaller til brug for hesteavl med et mindre antal hopper,
der sædvanligvis ikke er erhvervsmæssigt nødvendigt for driften af land-
brugsejendommen vil efter gældende regler forudsætte landzonetilladelse.
Byggeri til andre former for hestehold, f.eks. rideskoler og hestepensio-
ner, forudsætter tilsvarende landzonetilladelse fra kommunen.
L 51b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 7: Spm. om, hvorfor uddannelse af heste, køb og salg af heste, opstaldning af heste og rideundervisning ikke defineres som erhverv/produktion efter planloven, til erhvervsministeren
3/3
Med forslaget præciseres det, at hesteerhverv hører hjemme i landzonen,
og kommunerne derfor har mulighed for at meddele landzonetilladelse til
opførelse af ridehaller til erhvervsmæssig hesteavl i mindre skala end 5
avlshopper, ridehaller til erhvervsmæssigt drevne rideskoler, og til ejen-
domme, hvor der erhvervsmæssigt opdrættes og tilrides ungheste, samt
ejendomme, der erhvervsmæssigt opstalder heste. Derimod bør der fortsat
som udgangspunkt ikke gives landzonetilladelse til ridehaller til egentlige
hobbyprægede ridehaller til ejerens private brug
Kommunerne kan således meddele landzonetilladelse efter en konkret
afvejning af de interesser, planloven tilsigter at varetage, herunder vækst
og udvikling, natur-
og landskabelige hensyn og hensynet til naboer.”
Hvis det skal være muligt at opføre ridehaller uden landzonetilladelse til
andre erhverv end landbrugsdrift, f.eks. hestepensioner, uddannelsesstalde
og rideskoler, forudsætter det ligeledes en ændring af planloven og der-
med tilslutning fra forligskredsen.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov