L 51b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/10-18 fra Landbrug og Fødevarer SEGES vedrørende forbedring af vækstmulighederne for hestesektoren i landdistrikter, til erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 , L 51 A , L 51 B , L 51 C
Offentligt

Bilag til svar på spørgsmål 2 ad L 51

NOTAT

DocumentDate

Regulering af ridehaller i landzone efter planloven og husdyrbrug-

lovgivningen

Erhvervsstyrelsen og Miljø- og Fødevareministeriet har oplyst, at opførel-

se af ridehaller til hhv. stutterier og til rideskoler i landzone reguleres af

forskellige regler, afhængig af størrelse og formål. Reguleringen sker en-

ten efter planloven eller husdyrbrugreglerne. Det er anvendelsesområdet

for husdyrbruglovens tilladelses/godkendelsesordning, der definerer, om

forholdet hører under husdyrbrugreglerne (Miljø- og Fødevareministeriets

ansvarsområde) eller planloven (Erhvervsministeriets ansvarsområde).

Muligheden for opførelse af ridehaller kan i forenklet form opdeles i føl-

gende tilfælde:

Lovophæng

Stutterier og øvrigt heste- Husdyrbruglo-

hold f.eks. rideskoler, ven

hestepensioner mv. med

over 200 m² staldareal

Mulighed for opførelse af ridehal

Der kræves miljøgodkendelse eller tilladel-

se efter husdyrbrugloven. Der gives som

udgangspunkt tilladelse - evt. med vilkår -

hvis kommunen vurderer, at det ansøgte

ikke har væsentlig virkning på miljøet,

herunder de landskabelige værdier. Hvis en

ansøgt ridehal er erhvervsmæssigt nødven-

dig for ejendommens drift som landbrugs-

ejendom, indgår det i vurderingen af, om

der skal gives tilladelse.

Ridehal kan opføres uden tilladelse, hvis

den er nødvendig for driften. Hvis ikke

nødvendigt for driften kræves landzonetil-

ladelse fra kommunen efter en konkret

vurdering.

Generelt vil ridehaller op til 800 m² anses

for erhvervsmæssigt nødvendige for stutte-

rier, og derfor ikke kræve tilladelse, men

større haller kan også være erhvervsmæs-

sigt nødvendige og dermed undtaget fra

kravet om tilladelse.

Stutterier med under 200 Planloven

m² staldareal

L 51b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/10-18 fra Landbrug og Fødevarer SEGES vedrørende forbedring af vækstmulighederne for hestesektoren i landdistrikter, til erhvervsministeren

2/4

Øvrigt hestehold, f.eks. Planloven

rideskoler, hestepension

mv. med under 200 m

staldareal

Privat hestehold med un- Planloven

der 200 m

staldareal,

typisk få heste til hobby-

præget brug o.lign).

Kræver landzonetilladelse fra kommunen

efter en konkret vurdering. I vurderingen

indgår bl.a. hensynet til landskab og nabo-

er, hensynet om at undgå spredt bebyggel-

se i det åbne land samt retningslinjer i

kommuneplanen.

Kræver landzonetilladelse fra kommunen

efter en konkret vurdering. Praksis er re-

striktiv.

Planlovens landzoneregler har bl.a. til formål at tilgodese landbrugser-

hvervenes udviklingsmuligheder. Derfor er reglerne særligt lempelige, når

det gælder opførelse af ridehaller, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for

en landbrugsejendoms drift.

Begrebet ”erhvervsmæssig nødvendighed” i

planloven anvendes alene i forhold til, hvad der er nødvendigt for land-

brugsdrift (eller andre primære erhverv som skovbrug og fiskeri). Andre

erhverv i landzone, som ikke er landbrugsdrift eller andet primært er-

hverv, har ikke samme lempelige vilkår. Det er Landbrugsstyrelsen, der i

tvivlstilfælde kan udtale sig om, hvorvidt et forhold er erhvervsmæssigt

nødvendigt for landbrugsdrift.

Efter husdyrbrugreglerne indgår det også i vurderingen af, om der skal

meddeles en godkendelse eller tilladelse, om et ansøgt byggeri er er-

hvervsmæssigt nødvendigt for ejendommens drift som landbrugsejendom.

Stutterier og øvrigt hestehold med over 200 m

staldareal

For hestehold gælder det, at ejendomme med et produktionsareal (stald-

areal) til dyreholdet over 200 m

er omfattet af husdyrbruglovens tilladel-

ses-/godkendelsesordning, uanset om der er tale om stutteri, hestehold på

rideskole eller hestepension. Hvis produktionsarealet er over 200 m², er

andre avls- og driftsbygninger og anlæg til brug for dyreholdet, f.eks. en

ridehal, også omfattet af husdyrbrugreglerne. Arealet i selve ridehallen er

som udgangspunkt ikke produktionsareal.

Med vedtagelsen af husdyrbrugloven i 2007 har man samlet en del af re-

guleringen af husdyrbrug, herunder planlovens landzonebestemmelser, så

landmanden kun skal søge én samlet tilladelse. Husdyrbrugloven har så-

ledes et bredere sigte end planlovens landzonebestemmelser.

Hvis et forhold er omfattet af husdyrbruglovens tilladelses-

/godkendelsesordning, er alle de forhold, som ellers ville høre under plan-

lovens landzonebestemmelser, omfattet af husdyrbrugloven og ikke plan-

loven.

3/4

Stutterier med under 200 m

staldareal

Ejendomme med et produktionsareal til dyrehold under 200 m² reguleres

af planlovens landzonebestemmelser.

Generelt gælder efter planloven, at opførelse af nye bygninger i landzone

kræver kommunalbestyrelsens landzonetilladelse efter planlovens § 35,

stk. 1. Der gælder dog en række undtagelser fra dette krav, som fremgår

af planlovens § 36. En af disse undtagelser er byggeri, der er nødvendigt

for driften af en landbrugsejendom, jf. planlovens § 36, stk. 1, nr. 3. Dog

kræves landzonetilladelse til beliggenhed og udformning, såfremt byg-

ningen ikke opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige bebyggelses-

areal.

Stutterier anses som udgangspunkt for at være et led i en landbrugsejen-

doms jordbrugsmæssige udnyttelse og falder dermed ind under det, der

anses for erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendoms drift

som landbrug. Byggeri til stutterier, herunder de for stutteriets drift nød-

vendige ridehaller, er derfor omfattet af undtagelsen fra kravet om land-

zonetilladelse i § 36, stk. 1, nr. 3 og kan således opføres uden tilladelse.

I vurderingen af, om hesteholdet kan betragtes som erhvervsmæssigt nød-

vendigt for en landbrugsejendom drift, indgår virksomhedens mere eller

mindre professionelle/kommercielle karakter i modsætning til mere hob-

bypræget virksomhed. Hvis der er tale om et erhvervsmæssigt hestestutte-

ri, vil en ridehal kunne anses for at være nødvendig i forbindelse med

opdrættet og tilridning af ungheste. Der vil således uden landzonetilladel-

se kunne opføres en ridehal i tilknytning til et erhvervsmæssigt hestestut-

teri. Dog vil det som anført kræve tilladelse til placering og udformning,

såfremt ridehallen ikke opføres i tilknytning til ejendommens hidtidige

bebyggelsesarealer.

Generelt er det hensigten bag landzonebestemmelserne, at områder i det

åbne land skal friholdes for anden spredt bebyggelse m.v. end den der er

nødvendig for driften af landbrug, skovbrug og fiskeri. Ud over at værne

om natur og landskab er varetagelse af de primære erhvervsinteresser

blandt de hensyn, der ligger bag landzonereglerne. Det sker bl.a. ved, at

byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for jordbrugsdriften er undta-

get fra kravet om landzonetilladelse.

Rideskoler, hestepensioner o.lign. med hestehold under 200 m

stald-

areal

Opførelse af nye bygninger til hestehold reguleres af planloven, såfremt

det samlede produktionsareal til hestehold på ejendommen ikke overstiger

200 m

, eller der i øvrigt er husdyrhold på ejendommen, der ikke er om-

fattet af husdyrbruglovens tilladelses-/godkendelsesordning.

4/4

Rideskoler og hestepensioner (og evt. tilhørende ridehaller) hører natur-

ligt hjemme i det åbne land, men de er i modsætning til hestestutterier

ikke et led i en landbrugsejendoms drift som landbrug. En rideskole er

således en virksomhed, som andre ikke landbrugsmæssige virksomheder i

landzone, og behovet for nye bygninger skal behandles herudfra, hvorfor

bygninger hertil som udgangspunkt kræver landzonetilladelse efter plan-

lovens § 35, stk. 1. Dette gælder også ridehaller.

Det betyder, at kommunalbestyrelsen i forbindelse med en ansøgning om

opførelsen af andre bygninger i landzone skal foretage en konkret afvej-

ning af de hensyn, der ligger bag landzonebestemmelserne. Som anført

ovenfor skal områder i det åbne land som udgangspunkt friholdes for an-

den spredt bebyggelse end den, der er nødvendig for jordbrugserhvervet.

I vurderingen vil det bl.a. indgå, at opførelse af ridehaller kan have væ-

sentlige landskabelige konsekvenser. Desuden kan der være tale om kon-

sekvenser i forhold til naboer, særligt såfremt ridehallen også skal kunne

anvendes til ridestævner. Dette skal afvejes i forhold til, at rideskoler na-

turligt hører hjemme i det åbne land.

Privat hestehold (få heste til hobbypræget brug o.lign.)

Opførelse af ridehaller til private hestehold eller andre hobbyprægede

aktiviteter med heste kræver landzonetilladelse fra kommunen. Dette

skyldes hensynene bag planlovens landzonebestemmelser. Praksis for at

meddele tilladelse er generelt restriktiv, hvis der er tale om en ridehal til

ejerens private brug.