Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 , L 51 A , L 51 B , L 51 C
Offentligt
1970000_0001.png
Folketingets Lovsekretariat
ERHVERVSMINISTEREN
16. november 2018
Besvarelse af spørgsmål 2 ad L 51 stillet af udvalget den 18. oktober
2018.
Spørgsmål:
Vil ministeren kommentere henvendelsen af 17/10-18 fra Landbrug og
Fødevarer SEGES, vedrørende forbedring af vækstmulighederne for he-
stesektoren i landdistrikter, jf. L 51 - bilag 3?
Svar:
I henvendelsen bemærkes det, at hestesektorens brugerorganisationer,
Dansk Ride Forbund samt Danmarks 31 avlsforbund under Landsudval-
get for Heste/SEGES ønsker, at udvalget overvejer at forbedre vækstmu-
lighederne for hestesektoren i landdistrikter ved at udforme et ændrings-
forslag til L 51.
Brugerorganisationerne peger i den forbindelse på, at der er behov for en
mere rimelig adgang til at opføre indendørs faciliteter for heste. Der er
iflg. henvendelsen udbredt knaphed på ridehaller i Danmark, og det anfø-
res, at det, som praksis er i dag, kan være vanskeligt at opnå tilladelse til
at opføre en ridehal, uagtet at det anses for erhvervsmæssigt nødvendigt
byggeri.
Jeg kan oplyse, at det er muligt at få tilladelse til opførelse af ridehaller,
men tilladelse hertil afhænger af bl.a. størrelse, formål og placering. Op-
førelse af ridehaller til stutterier og til rideskoler i landzone reguleres af
forskellige regler afhængig af størrelse og formål. Ejendomme med et
produktionsareal på under 200 m
2
reguleres af planloven, mens det for
både stutterier, rideskoler, hestepensioner mv. med produktionsareal på
over 200 m
2
gælder, at disse reguleres af husdyrbrugreglerne. Det er i den
forbindelse anvendelsesområdet for husdyrbruglovens tilladelses- og
godkendelsesordninger, der definerer, om forholdet hører under husdyr-
brugreglerne eller planloven.
Jeg vedlægger et notat, der uddyber reglerne for ridehaller i landzone.
Det fremgår bl.a. af notatet, at der efter planloven gælder lempeligere
regler, når det gælder opførelse af ridehaller, der er erhvervsmæssigt nød-
ERHVERVSMINISTERIET
Slotsholmsgade 10-12
1216 København K
Tlf.
33 92 33 50
Fax.
33 12 37 78
CVR-nr. 10092485
EAN nr. 5798000026001
[email protected]
www.em.dk
L 51b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om kommentar til henvendelsen af 17/10-18 fra Landbrug og Fødevarer SEGES vedrørende forbedring af vækstmulighederne for hestesektoren i landdistrikter, til erhvervsministeren
2/2
vendige for driften af en landbrugsejendom fx stutterier. Baggrunden her-
for er, at et af de centrale formål med zoneinddelingen i planloven er at
forbeholde det åbne land for jordbrugserhvervene. Hvorvidt der er tale om
byggeri, der er erhvervsmæssigt nødvendigt for en landbrugsejendom,
indgår også i vurderingen efter husdyrbrugreglerne.
Planloven indeholder ikke samme lempelige regler for andre erhverv i
landzone, som ikke er egentlig landbrugsdrift, uanset om en ridehal kan
anses for erhvervsmæssigt nødvendig for det pågældende erhverv som fx
en rideskole. I disse tilfælde forudsættes der således landzonetilladelse fra
kommunen. Det er de enkelte kommuner, der har kompetencen til og an-
svaret for, at sikre den nødvendige afvejning af hensyn og foretage en
konkret vurdering af, om der kan meddeles landzonetilladelse.
Da planloven kun regulerer de mindre og ofte hobbyprægede hestehold
vil en ændring af planloven alene kunne ændre reguleringen for denne
type hestehold. Ændringer af reglerne, der retter sig mod de større er-
hvervsmæssige hestehold, vil alene vedrøre husdyrbrugreglerne, der hører
under Miljø- og Fødevareministeriet.
Med ændring af planloven i 2017 er der gennemført en række lempelser
af landzonebestemmelserne for at fremme vækst og udvikling i landdi-
strikterne. Såfremt der ønskes yderligere lempelser af planlovens landzo-
neregler vil det kræve enighed i forligskredsen bag planloven.
Med venlig hilsen
Rasmus Jarlov