Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 , L 51 A , L 51 B , L 51 C
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning
(Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening,
helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for
transportinfrastruktur m.v.)
(Af XXX)
Til § 1
1)
I det under
nr. 21
foreslåede
§ 15 b, stk. 3,
indsættes efter »stk. 1«: », hvis erhvervsministeren har givet
tilladelse hertil,«.
[lokalplaner om udlægning af arealer til hermetisk lukkede boliger betinges af, at erhvervsministeren har
givet tilladelse hertil]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås i det under
nr. 21,
foreslåede
§ 15 b, stk. 3,
at det indsættes som betingelse for at der i en
lokalplan, kan udlægges arealer i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening
til opførelse af ny bebyggelse til boliger med undtagelse af døgninstitutioner, og lign, at erhvervsministeren
har givet tilladelse hertil.
Ændringsforslaget betyder, at en kommunalbestyrelse kun kan vedtage en lokalplan, der udlægger arealer i
konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til
boliger med undtagelse af døgninstitutioner, og lign, såfremt erhvervsministeren har givet tilladelse til dette.
Erhvervsministeren vil kunne give tilladelse i de tilfælde, hvor kravene under det foreslåede § 15 b, stk. 3, nr.
1 og 2 i lovforslaget er opfyldt. Tilladelsen sikrer, at det påses af erhvervsministeren, at kravene er opfyldt.
Kravene i det foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 1, er, at lokalplanen med bestemmelser om hermetisk lukkede
bygninger og om etablering af mekanisk ventilation, hvor luftindtaget skal placeres i en højde, hvor
grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, kan sikre den fremtidige anvendelse mod
lugt, støv eller anden luftforurening over grænseværdierne. Bestemmelserne stilles som betingelse for
ibrugtagning af bebyggelsen. Ved grænseværdier forstås de grænseværdier, som fremgår af Miljøstyrelsens
vejledninger og af Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelser.
Kravet i det foreslåede § 15 b, stk. 3, nr. 2, er, at der i umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være
adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne skal være overholdt, idet det er vigtigt, at der i
umiddelbar nærhed etableres udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet af lugt, støv eller anden
luftforurening, således at beboere i en bolig, fortsat har adgang til at komme udenfor. Et sådant udendørs
opholdsareal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et græsareal tilknyttet et højhus, idet en forurening, som
belaster de højere etager pga. røgfaner fra produktionsvirksomheder, ikke må belaste luften i gadeniveau.
Der er ikke noget afstandskrav i forhold til opholdsarealet, men i begrebet umiddelbar tilknytning til
ejendommen ligger, at beboeren ikke skal ud på en længere gåtur i forbindelse med adgangen til at komme
udenfor.
1