L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 Bilag 1, L 51 A Bilag 1, L 51 B Bilag 1, L 51 C Bilag 1
Offentligt

17. september 2018

18/06300-3

Click here to enter text.

Høringsnotat vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov om

planlægning og lov om maritim fysisk planlægning (Strategisk plan-

lægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv

eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø,

ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for

transportinfrastruktur m.v.)

1. Indledning

Lovforslaget om ændring af planloven bygger videre på regeringens af-

tale fra juni 2016

”Danmark i bedre balance –

Bedre rammer for kom-

muner, borgere og virksomheder i hele landet”

med Socialdemokratiet

og Dansk Folkeparti for så vidt angår opfølgning på de to udvalg om

henholdsvis levedygtige landsbyer og planlovens ekspropriationsbe-

stemmelser.

Det fremgår således bl.a. af aftalen, at aftaleparterne er enige om at sætte

et fornyet fokus på landsbyernes fremtid, og hvordan de kan være leve-

dygtige. På den baggrund nedsatte erhvervsministeren i juli 2017 Udval-

get for levedygtige landsbyer, som den 9. april 2018 afgav rapport med

17 anbefalinger. Udvalget anbefaler bl.a., at landsbyernes levedygtighed

skal understøttes ved at sikre, at kommunerne foretager en strategisk

planlægning af landsbyer. Lovforslaget er et led i regeringens opfølgning

på udvalgets anbefalinger vedrørende den del, der omfatter planloven,

og vil således ikke stå alene.

På samme måde indeholder lovforslaget den del af regeringens opfølg-

ning på Ekspropriationsudvalget, som vedrører ændringer i planloven.

Ekspropriationsudvalget skulle ifølge den politiske aftale se på mulighe-

der for og konsekvenser ved at forbedre borgernes retssikkerhed ved ek-

spropriation efter planloven. Som opfølgning på Ekspropriationsudval-

gets betænkning nr. 1569 af juni 2018 foreslås det, at borgernes retsstil-

ling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget gennemsig-

tighed om ekspropriation efter planloven og indførelse af en 5-årig sol-

nedgangsklausul for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag.

Derudover indeholder lovforslaget en tilpasning af reglerne om planlæg-

ning omkring produktionsvirksomheder samt en definition af disse.

Desuden optages Læsø i den fortegnelse af øer, hvor der kan meddeles

dispensation til helårsudlejning af sommerhuse.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/36

Lovforslaget om ændring af lov om maritim fysisk planlægning giver

mulighed for at planlægge for transportinfrastruktur på havet.

Lovforslaget blev sendt i høring den 3. juli 2018 med høringsfrist den

13. august 2018 hos en bred kreds af myndigheder, organisationer m.v.

Der er modtaget 41 høringssvar, hvoraf 34 høringssvar indeholder be-

mærkninger til lovforslaget.

Som følge af, at høringen blev foretaget hen over sommerferien, har fle-

re bemærket, at der er tale om en kort høringsfrist, ligesom flere kom-

muner og KL bemærker, at der er fremsendt et administrativt hørings-

svar, da der ikke har været mulighed for en politisk behandling af hø-

ringssvaret.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og

præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i det pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

2. Generelle bemærkninger

Høringen viser overordnet set, at lovforslaget modtages positivt. En lang

række organisationer og foreninger er positive overfor forslaget om, at

kommunerne fremadrettet skal foretage en strategisk planlægning for

landsbyerne, mens holdningen blandt kommunerne er blandet. Dansk

Erhverv og DI kan tilslutte sig forslaget om hermetisk lukkede boliger,

mens Landbrug & Fødevarer mener, at der ikke bør lempes yderligere.

Derudover er der generelt skepsis ved muligheden med undtagelse af

KL, Esbjerg Kommune og Aarhus Kommune som mener, at der ikke

kun burde være tale om hermetisk lukkede boliger. DE og DN støtter ik-

ke forslaget om muligheden for dispensation fra forbuddet om helårsbe-

boelse på Læsø.

Flere finder det kritisabelt, at høringen ligger hen over sommerferien og

ikke muliggør en politisk behandling af høringssvaret. KL tager forbe-

hold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret, mens flere

kommuner bemærker, at der er fremsendt et administrativt høringssvar,

da høringsfristen ikke har muliggjort politisk behandling af høringssva-

ret.

Kommentarer

Det bemærkes, at lovforslaget har været i høring i 6 uger. Høringsfristen

hen over sommerferien skal ses i lyset af et ønske om at sikre den hur-

tigst mulige ikrafttrædelse af lovændringerne.

3. Bemærkninger

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/36

Kommentarer til høringssvarene vil blive givet med udgangspunkt i føl-

gende overordnede emner:

3.1 Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlæg-

ning for landsbyer i kommuneplanen

3.2 Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet

af lugt, støv eller anden luftforurening

3.3 Bestemmelser dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i

sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

3.4 Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropria-

tion til virkeliggørelse af lokalplan

3.5 Havplanlægning for transportinfrastruktur

3.6 Øvrige bemærkninger

3.1. Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk

planlægning for landsbyer i kommuneplanen

Horsens Kommune, Guldborgsund Kommune, Sønderborg Kommune,

Danmarks Naturfredningsforening (DN), Arkitektforeningen, Dansk

Byplanlaboratorium, DI, Landbrug & Fødevarer og De Samvirkende

Købmænd (DSK) bifalder hensigten om at styrke landsbyerne gennem

kommuneplanlægningen. Faaborg-Midtfyn Kommune og Randers

Kommune anerkender, at der kan være behov for en mere strategisk til-

gang, men påpeger, at kommunerne allerede arbejder intenst med lands-

by- og landdistriktsudvikling. Holstebro Kommune og Randers Kom-

mune finder det overflødigt at indføre bestemmelser om kommunernes

strategiske planlægning for landsbyer, da planloven i forvejen rummer

stor frihed for kommunerne til at planlægge for fremme af udviklingen i

udvalgte landsbyer. Arkitektskolen Aarhus finder, at den eksisterende

planlov kan rumme kommunernes ambitioner om at foretage strategisk

planlægning for landsbyer, og at ændringen ikke vil ændre noget for

kommuner, der ikke har ambitioner

–

men kun vil medføre øget bureau-

krati og luftige formuleringer i kommuneplanen.

Guldborgsund Kommune påpeger, at selvom der i kommunen er stort

fokus på udvikling af landsbyer og lokalsamfund, rækker de nuværende

strukturelle og økonomiske rammer ikke nødvendigvis til at skabe stra-

tegiske og sammenhængende løsninger. KL og Guldborgsund Kommune

bemærker, at det er afgørende for landsbyernes udvikling, at der følges

op på de øvrige anbefalinger fra landsbyudvalget, da ændringer i planlo-

ven ikke alene kan løse udfordringerne i landsbyerne. Randers Kommu-

ne foreslår, at erhvervsministeren i stedet for at opstille krav om statiske

retningslinjeudpegninger af udfordrede landsbyer etablerer støtteordnin-

ger, puljer og lign., jf. landsbyudvalgets anbefaling 3. Dansk byplanlabo-

ratorium anbefaler ligeledes, at de nye krav følges op af redskaber, som

f.eks. findes i byfornyelsen og nedrivningspuljerne.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/36

KL påpeger desuden, at der er behov for bedre muligheder for jordforde-

ling, herunder midler til at bytte ejerskabet af jord med sigte på bedre

bosætningsmuligheder, mere effektiv landbrugsdrift, forbedret klimatil-

pasning og tilgængelig natur.

Kommentarer

Lovforslaget skal ses som et led i regeringens opfølgning på anbefalin-

gerne fra Udvalget om levedygtige landsbyer for så vidt angår den del,

der umiddelbart vedrører planloven. Udvalget for levedygtige landsby-

ers anbefalinger er målrettet regeringen, kommuner og lokalsamfund.

Regeringen forventer at følge op på anbefalingerne og udbrede kend-

skabet til dem i løbet af efteråret 2018, bla. ved at afsætte midler til en

landsbypulje på finanslovsforslaget 2019. Eventuelle nye muligheder for

jordfordeling indgår ligeledes ikke i dette lovforslag.

Mange kommuner arbejder i forvejen på forskellig vis med udvikling af

landsbyer og landdistrikter. Med lovforslaget lægges der op til, at kom-

munerne forpligtes til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk

planlægning, der sammenhængende tager stilling til muligheder for ud-

vikling af landsbyer, samt forpligtes til at indarbejde retningslinjer for

udviklingen af landsbyer. Kommunerne kan i arbejdet hermed bygge vi-

dere på den planlægning m.v., som kommunerne hidtil måtte have fore-

taget for landsbyer.

Strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen

KL finder det positivt, at der fastlægges et krav om, at kommunerne

fremover skal redegøre og fastsætte retningslinjer for den strategiske ud-

vikling af kommunens landsbyer.

Randers Kommune finder, at lovforslaget indfører unødigt detaljerede

bestemmelser om arbejdsgange og borgerinddragelse og dermed medfø-

rer øget statslig styring uden reelt at give nye muligheder for landsbyer-

ne. Randers Kommune foreslår, at kapitel 2b fjernes, og at planlægnin-

gen for landsbyer alene indarbejdes i planlovens kapitel 4 om kommu-

neplanlægning i form af retningslinjer og redegørelseskrav som fremsat i

lovforslaget. Randers Kommune foreslår desuden, at det skal være op til

det enkelte byråd at vurdere i hvilket omfang, det er nødvendigt at fore-

tage strategisk planlægning for landsbyer. Randers Kommune efterspør-

ger endvidere en tydeligere definition af levedygtig landsby og dens

modsætning, af differentieret udvikling og af om der reelt er tale om, at

kommune skal udpege rekonstruktionsområder jf. rapporten fra Udvalget

for levedygtige landsbyer.

Horsens Kommune ønsker konkrete retningslinjer for, hvad der menes

med udvikling af landsbyer, blandt andet for at sikre, at kommunerne ar-

bejder på samme måde med den strategiske planlægning for landsbyer.

Sønderborg Kommune ønsker, at begreberne landsbysamfund, lokalom-

råde, åbenland, landområder og landsbyer bliver klart defineret.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/36

Aarhus Kommune efterspørger en præcisering af, om f.eks. udvikling af

landsbyer omfatter fysisk planlægning og om byudviklingsområder skal

overføres til byzone, men anbefaler, at det bliver op til byrådet at define-

re, hvad den strategiske planlægning skal indeholde. Aarhus Kommune

finder, at der bør skelnes mellem landsbyer i yderområder og landsbyer

tæt op ad en større by i vækst.

DN mener, at det af lovforslagets bemærkninger tydeligt bør fremgå, at

en målrettet og differentieret indsats ikke behøver at betyde vækst i ud-

bygningsmuligheder, men også kan være forbedring af kulturmiljø eller

adgang til natur. DN peger på, at listen med levedygtighedskriterier på

side 64 bør suppleres med forhold som en bæredygtig udvikling; et rent

miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og adgang til naturen. DN på-

peger endvidere, at det bør tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ik-

ke er hensigten at åbne for spredt og uplanlagt bebyggelse uden for

landsbyafgrænsningen.

DN, Dansk Idrætsforbund (DIF) og Friluftsrådet påpeger behovet for at

skabe adgang til landskaber og natur. Friluftsrådet opfordrer til, at kom-

munerne forpligtes til at medtænke friluftsliv og natur som et vigtigt pri-

oriteringsområde i den langsigtede planlægning. DIF foreslår, som et led

i kommunernes forpligtelse til strategisk planlægning for landsbyer, at

gøre anmeldelsesordningen i forbindelse med nedlæggelse af veje og sti-

er i Naturbeskyttelseslovens § 26 a til en tilladelsesordning med høring,

for at begrænse konsekvenserne for det rekreative liv. DIF foreslår end-

videre, at varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne skrives ind i

planloven på linje med den række af andre interesser, som kommunepla-

nen skal indeholde retningslinjer for, da dette vil falde fint i tråd med, at

udvalgets fjerde kriterium, der karakteriserer, at den levedygtige landsby

har ”social

og kulturel

sammenhængskraft”.

DSK opfordrer til, at lovforslagets bemærkninger suppleres med en ud-

dybning af, at privat service blandt andet omfatter dagligvareforsyning.

TDC mener, at det i lovforslaget bør adresseres, at den strategiske plan-

lægning for landsbyer også bør sikre, at der uden barrierer kan etableres

og udbygges den nødvendige digitale infrastruktur i landsbyer og land-

områder.

Landbrug & Fødevarer påpeger, at den strategiske planlægning også skal

ske under hensyntagen til de erhverv, der naturligt er beliggende i og ved

landsbyerne, som f.eks. landbrug. Landbrug & Fødevarer ønsker til lov-

forslagets del om strategisk planlægning for landsbyer en beskrivelse af

konkrete muligheder og virkemidler, herunder muligheder for at indføre

opmærksomhedszoner om eksisterende husdyrbrug, hvor der skal fore-

tages en konkret vurdering af lugt inden der kan etableres boliger.

Kommentarer

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

6/36

Udvalget for levedygtige landsbyer anbefaler bl.a., at landsbyernes le-

vedygtighed skal understøttes ved at sikre, at kommunerne foretager en

strategisk planlægning af landsbyer. De foreslåede ændringer er fremsat

som opfølgning på udvalgets overvejelser om, at en strategisk planlæg-

ning, der aktivt tager stilling til udviklingen af kommunens landsbyer, er

et væsentligt redskab i bestræbelsen på at fremme levedygtige og attrak-

tive landsbyer til gavn for borgere og erhvervslivet i hele landet. Med

lovforslaget lægges der derfor op til, at kommunerne forpligtes til i

kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning, der

sammenhængende tager stilling til muligheder for udvikling af landsby-

er, samt forpligtes til at indarbejde retningslinjer for udviklingen af

landsbyer. Den strategiske planlægning skal bidrage til at gøre kommu-

nens udviklingsmuligheder og planlægning i landsbyer mere nærværen-

de og fokuseret samt styrke den kommunalpolitiske diskussion med bor-

gerne.

Den strategiske planlægning bør udtrykke en bevidst politisk prioritering

af, hvad der er fundamentalt for udviklingen i landsbyer, hvad der skal

være sigtepunkterne for og prioriteringen i den lokale politik, og at ud-

viklingen skal ske efter bæredygtige principper. Tilføjelsen af et nyt ka-

pitel 2 b med regler om strategisk planlægning for landsbyer skal under-

strege, at den strategiske planlægning for landsbyer vurderes at være af

væsentlig betydning for at fremme levedygtige og attraktive landsbyer til

gavn for borgere og erhvervslivet i hele landet.

Ifølge lovforslaget skal den strategiske planlægning for landsbyer fore-

tages under hensyn til de lokale forhold. Det betyder bl.a., at detalje-

ringsgraden af den strategiske planlægning kan variere fra kommune til

kommune, og at kommunerne kan beslutte på hvilket nærmere grundlag

og efter hvilken metode den strategiske planlægning foretages. I ud-

gangspunktet er det således op til kommunalbestyrelsen at tage stilling

til, på hvilket grundlag den strategiske planlægning skal foretages, her-

under i hvilket omfang den skal baseres på henholdsvis konkrete analy-

ser af udvalgte landsbyer og mere generelle analyser af typer af lands-

byer efter kriterier, som kommunalbestyrelsen vurderer relevante. Den

strategiske planlægning skal dog i alle tilfælde sammenhængende tage

stilling til muligheder for udvikling af hele kommunens landsbyer. Det er

kommunalbestyrelsen, der vurderer, hvorledes retningslinjer for udvik-

lingen af landsbyer skal formuleres. Bl.a. om de skal fastsættes som kon-

krete retningslinjer for bestemte områder, eller som mere generelle ret-

ningslinjer på baggrund af kriterier, der er relevante for den pågælden-

de kommune.

For kommuner, hvor strategisk planlægning for landsbyer ikke vurderes

relevant, f.eks. en bykommune uden udfordrede landsbyer, kan det i

kommuneplanens redegørelse med henvisning dertil beskrives, at der ik-

ke er behov for strategisk planlægning efter reglerne i kapitel 2 b. Kom-

munalbestyrelsen i en større bykommune som Aarhus vil ligeledes have

mulighed for at fastsætte generelle retningslinjer om udvikling af kom-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

7/36

munens landsbyer på baggrund af den ønskede rollefordeling mellem

landsbyerne og Aarhus by.

Om en landsby er levedygtig kan karakteriseres ved en række forhold,

der kan afhænge af og variere med de lokale forhold og landsbyens geo-

grafiske beliggenhed i forhold til større byer. Der kan således være stor

forskel på, hvad der for landsbyer har betydning for, om de betragtes

som levedygtige. Som det fremgår af lovforslagets bemærkninger vil det

dog som udgangspunkt gælde, at landsbyen alene eller sammen med an-

dre landsbyer eller større bysamfund i højere eller mindre grad kan til-

byde indbyggerne tidssvarende boliger i varierende former, tilgængelig-

hed til beskæftigelse, mulighed for etablering af virksomhed, social

sammenhængskraft, nærhed til offentlig og privat service, idræts- og fri-

tidsaktiviteter samt passende trafikal og digital infrastruktur.

Udvikling af landsbyer er ikke nødvendigvis identisk med fysisk plan-

lægning og en geografisk udvidelse af landsbyer. Udvikling af landsbyer

kan eksempelvis bestå af andre tiltag for at understøtte levedygtigheden

af lokalsamfund inden for landsbyens eksisterende fysiske rammer, og

kan efter omstændighederne også bestå i at omdanne, og eventuelt redu-

cere, bebyggelsen inden for landsbyens fysiske rammer.

Kommunalbestyrelsen skal forholde sig til de landsbyer, som må karak-

teriseres som udfordrede, og under hensyn til de lokale forhold vurdere,

hvad der er planlægningsmæssigt relevante forskelle, som kommune-

planlægningen skal forholde sig til for at fremme en differentieret og

målrettet udvikling af kommunens landsbyer. Det er ikke indeholdt i lov-

forslaget, at kommunalbestyrelsen skal udpege rekonstruktionsområder

jf. rapporten fra Udvalget om levedygtige landsbyer.

Det vurderes, at lovforslagets bemærkninger kan suppleres, præciseres

og eksemplificeres på baggrund af de modtagne høringssvar, navnlig at

levedygtighedskriterier kan suppleres med hensyn til adgang til natur,

og at anvendelsen af visse begreber (landsbyer og udvikling af landsby-

er) kan præciseres. Bemærkningerne kan endvidere suppleres mht. hvad

der forstås ved udvikling af landsbyer og differentieret og målrettet ind-

sats.

Det falder uden for regeringens formål med dette lovforslag at foreslå

ændringer i naturbeskyttelsesloven.

Det vurderes, at vigtigheden af digital infrastruktur allerede fremgår af

lovforslagets bemærkninger. Udbygning af den digitale infrastruktur i

landsbyerne bør fortsat ske efter planlovens regler, så en evt. påkrævet

planlægning kan ikke tilsidesættes med det formål at sikre digital infra-

struktur. Bedre digital infrastruktur er herudover en selvstændig anbefa-

ling fra Udvalget om levedygtige landsbyer, som der følges op på i an-

den sammenhæng.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

8/36

De foreslåede bestemmelser om strategisk planlægning for landsbyer

ændrer ikke på de gældende hensyn til erhverv, herunder produktionser-

hverv, eller på regler om overførsel til byzone. Kommunerne skal såle-

des fortsat planlægge med afstand til eller tage hensyn til højde i forhold

til produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og hus-

dyrbrug. Der henvises til høringsnotatets afsnit 2.2.

Metode og vejledning

Guldborgsund Kommune og dansk byplanlaboratorium finder det posi-

tivt, at lovforslaget lægger op til metodefrihed.

KL ønsker, at det snarest meldes ud, om der vil blive fastsat nærmere

krav til metoden og grundlaget for kommunernes strategiske planlæg-

ning i en bekendtgørelse.

DN mener, at der er behov for at indføre krav om en fælles analysemo-

del, så der fastlægges entydige retningslinjer for baggrundsanalysen med

udgangspunkt i den model, som udvalget for levedygtige landsbyer har

anbefalet. DSK mener ligeledes, at der er behov for, at erhvervsministe-

ren fastsætter nærmere regler om grundlaget for den strategiske plan-

lægning af landsbyer.

KL og DN ønsker, at der udarbejdes en vejledning om kommunernes

strategiske planlægning for landsbyer.

Kommentarer

Mange kommuner arbejder i forvejen på forskellig vis med udvikling af

landsbyer og landdistrikter. Det vægtes højt, at kommunerne får til-

strækkelig fleksibilitet og metodefrihed til at gennemføre den strategiske

planlægning, som de finder det hensigtsmæssigt under hensyn til de lo-

kale forhold. Kommunerne kan, med forbehold for eventuelle regler fast-

sat i medfør af den foreslåede § 5 c, stk. 3, beslutte på hvilket nærmere

grundlag og efter hvilken metode den strategiske planlægning foretages.

Kommunerne kan således i arbejdet med den strategiske planlægning

bygge videre på den planlægning m.v., som kommunerne hidtil måtte

have foretaget for landsbyer.

For at kunne sikre kvaliteten af den strategiske planlægning for landsby-

er, herunder for at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske plan-

lægning på baggrund af de løbende erfaringer med planlægningen, vur-

deres det dog, at der skal være mulighed for at fastsættes regler om det

nærmere grundlag for kommunalbestyrelsens strategiske planlægning.

Derfor giver lovforslaget mulighed for, at erhvervsministeren kan fast-

sætte regler om grundlaget for den strategiske planlægning for landsby-

er. Bemyndigelsen kan benyttes til at sikre kvaliteten af den strategiske

planlægning for landsbyer, herunder til at kunne tilpasse grundlaget for

den strategiske planlægning på baggrund af de løbende erfaringer med

planlægningen. Bemyndigelsen vil eksempelvis kunne benyttes til at fast-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

9/36

sætte regler om, at den strategiske planlægning helt eller delvis skal ud-

føres på grundlag af en konkret vurdering af de enkelte landsbyer med

særlig inddragelse af lokalsamfundene. Bemyndigelsen vil tillige kunne

benyttes til at fastlægge hensigtsmæssige procedurer for inddragelse af

berørte lokalsamfund og nabokommuner m.v. Herved bliver det også

muligt på baggrund af de løbende erfaringer med kommunernes strate-

giske planlægning at udbrede metoder og procedurer, som generelt har

vist sig hensigtsmæssige.

Det er således ikke hensigten at bemyndigelsen vil blive udnyttet fra lov-

forslagets ikrafttræden, men at den skal kunne tages i anvendelse, hvis

der viser sig et behov for at fastsætte nærmere regler om grundlaget for

den strategiske planlægning for landsbyer, eller når der er opnået et er-

faringsgrundlag og en best practise for kommunernes strategiske plan-

lægning for landsbyer.

Der vil blive udarbejdet en vejledning om strategisk planlægning for

landsbyer, som bl.a. vil indeholde eksempler på strategisk planlægning

for landsbyer i kommuner med forskellige udfordringer og med forskel-

lig detaljeringsgrad.

Opgavens omfang

KL, Horsens Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune og Guldborgsund

Kommune gør opmærksom på, at der er tale om en omfattende opgave,

især hvis der stilles krav om en strategisk plan for alle landsbyer i kom-

munen. Randers Kommune bemærker, at det ikke er realistisk at gen-

nemføre en grundig strategisk planlægning i dialog med f.eks. 85 lands-

byer, og at der derfor må blive tale om generelle betragtninger.

Faaborg-Midtfyn Kommune gør opmærksom på, at kommuneplanrevisi-

oner, som sendes i høring i 1. halvår 2019, ikke vil kunne indeholde det

beskrevne omfang af redegørelser mv. og foreslår, at der fastsættes en

overgangsperiode eller mulighed for, at de nye lovkrav kan opfyldes

gennem efterfølgende kommuneplantillæg.

Kommentarer

Det er kommunalbestyrelsen, der vurderer, hvorledes retningslinjer for

udviklingen af landsbyer skal formuleres. Bl.a. om de skal fastsættes som

konkrete retningslinjer for bestemte områder, eller som mere generelle

retningslinjer på baggrund af kriterier, der er relevante for den pågæl-

dende kommune. Der stilles således ikke krav om, at der skal fastsættes

konkrete retningslinjer for hver enkelt landsby i kommunen.

Der defineres ikke en præcis nedre grænse for en landsbys størrelse,

men den strategiske planlægning efter loven vil i almindelighed skulle

omfatte landsbysamfund med mere end 200 indbyggere. Dette svarer til

Danmarks Statistiks byområdedefinition, der forudsætter en sammen-

hængende bebyggelse med mindst 200 indbyggere, hvor afstanden mel-

lem to huse ikke overstiger 200 meter. Kommunerne kan medtage min-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

10/36

dre landsbyer, hvis kommunen vurderer, at det er relevant under hensyn

til de lokale forhold. Det vurderes, at dette bør præciseres i lovbemærk-

ningerne.

Det vurderes, at der bør tilføjes en overgangsbestemmelse i lovforslaget,

hvorefter der ikke vil blive stillet krav om, at kommuneplanrevisioner,

som sendes i høring i første halvdel af 2019, indeholder strategisk plan-

lægning for landsbyer.

3.2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder be-

lastet af lugt, støv eller anden luftforurening

Esbjerg Kommune kvitterer for, at lovforslaget giver mulighed for, at

kommunerne kan udnytte bymidterne og imødekomme en stigende efter-

spørgsel særligt i de større byer ved at planlægge for hermetisk lukkede

bygninger til boliger i områder belastet med lugt, støv eller anden luft-

forurening. Dansk Byplanlaboratorium ser god samfundsøkonomi i at

omdanne eksisterende arealer frem for at tage jomfruelig jord i brug.

KL er som udgangspunkt positiv overfor muligheden for at kunne etab-

lere boliger i områder belastet af lugt, støj og luft, som har været et øn-

ske hos KL og flere kommuner. KL mener dog, at de hermetisk lukkede

bygninger har vidtgående begrænsninger, da der også bør kunne være al-

taner og åbne vinduer.

DI kan tilslutte sig forslaget om hermetisk lukkede bygninger til boliger

i lugtbelastede områder. Landbrug & Fødevarer roser forslaget for at an-

erkende behovet for at øge retssikkerheden for virksomheder i forbindel-

se med planlægning af boliger i nærheden af industrivirksomheder, her-

under fødevarevirksomheder. Dansk Metal støtter forslaget, da de finder

det helt afgørende, at der også fremover kan drives produktionsvirksom-

heder på danske havne.

Landbrug & Fødevarer roser særligt forslaget for den meget veloverve-

jede beskyttelse af såvel produktionsvirksomheder og beboere i lugtbela-

stede områder, idet forslaget ses som afgørende for, at eksisterende virk-

somheder kan fortsætte deres drift og investeringer, hvis der etableres

boliger i deres nærhed. De vurderer det som helt afgørende, at der ikke

slækkes på forslaget på dette punkt.

Kommentarer

Flere kommuner, har udtrykt ønske om at få mulighed for at kunne plan-

lægge for nye boligbebyggelser i områder påvirket af lugt, støv og anden

luftforurening på baggrund af den stigende efterspørgsel efter boliger i

de større byer, og for at kunne udvikle tidligere erhvervsarealer til bo-

ligområder eller blandede byområder på en hensigtsmæssig måde. Lov-

forslaget imødekommer ønsket.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

11/36

Hermetisk lukkede bygninger og mekanisk ventilation

Danske Regioner foreslår, at havne, der i dag fungerer som havne for

landing af råstoffer undtages fra muligheden for, at der kan etableres bo-

liger som hermetisk lukkede bygninger på den pågældende havn.

Horsens Kommune foreslår tydeliggørelse af, at hermetisk lukkede byg-

ninger til boliger er en undtagelse, som kan anvendes, hvor andre bolig-

kvaliteter kan opveje, at bygningen er lukket.

Brønderslev Kommune anfører, at hermetisk lukkede boliger måske kan

fungere i etageboliger, men at langt den største byudvikling i Vendsyssel

sker som enfamiliehuse og tæt-lave boliger. Brønderslev Kommune fin-

der i den forbindelse, at lovkravene i praksis betyder, at kommunerne

ikke har metodefrihed og vurderer, at boliggrunde med vilkår om herme-

tisk lukkede bygninger vil være usælgelige.

Odense Kommune vurderer, at der må forventes at komme et vist pres

på kommunerne i forhold til at udarbejde lokalplaner, såfremt det er

økonomisk attraktivt for bygherrer/investorer. Odense Kommune ser

desuden væsentlige, uafklarede problemstillinger fsva. mekanisk ventila-

tion, herunder bl.a. vedligeholdelse og kontrol af anlæggene, samt vejle-

dende grænseværdier, livskvalitet ved at kunne åbne vinduer-

ne/bæredygtighed og boligkvalitet.

Asfaltindustrien og DN finder henholdsvis, at forslaget om at bygge bo-

liger i konsekvensområder er vanskeligt at implementere i praksis, hvor

der skal tages højde for variationer i vejr- og vindforhold, og at vurde-

ringen af, hvilke boliger i en bygning, der i givet fald skal være herme-

tisk lukkede og hvilke, der ikke skal - også over tid - vil være usikker

pga. lugt-, luft- og støjmålingers kompleksitet.

Dansk Byplanlaboratorium finder det ikke acceptabelt at opføre boliger

med hermetisk lukkede vinduer, idet man bør fastholde det høje niveau

for danske boliger, og Arkitektskolen Aarhus finder, at da forslaget hin-

drer udluftning medfører det, at boligers indeklima er helt afhængig af

mekaniske løsninger. Arkitektskolen Aarhus peger på, at vedligeholdelse

af tekniske ventilationsanlæg vil være afhængig af velfungerende bolig-

foreninger og finder, at alle beboere bør beskyttes mod uacceptable mil-

jøpåvirkninger - også beboere i dårligt fungerende boligforeninger.

Randers Kommune opfordrer til, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 15,

fremtidssikres, så anvendelse af nye teknologier muliggøres, uden at

planloven og de enkelte lokalplaner skal ændres. Horsens Kommune fo-

reslår desuden, at krav om placering af hoveddøre til lejligheder i konse-

kvensområder præciseres.

Københavns Kommune finder ikke, at der er grundlag for at undtage

døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold fra § 15 b, da man

ikke entydigt kan sige, at disse mennesker ikke har mulighed for at væl-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

12/36

ge et andet sted at bo, og da forslagets krav giver tilstrækkelig boligkva-

litet, ligesom forslaget vil være en yderligere begrænsning for kommu-

nen.

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener, at forslaget er et mar-

kant skred i den politiske holdning til, hvad borgere bør udsættes for

samt et opgør med målsætningen om sunde boliger og reguleringsprin-

cippet om, at forureneren betaler. DN mener, at kommunerne i planlæg-

ningen må beslutte, om der skal være boliger eller forurenende erhverv i

konkrete områder, som ikke med rimelighed kan rumme begge funktio-

ner. DN foreslår, at regeringen ikke fremsætter lovforslag, der tillader

boliger i områder belastet med lugt, støv eller anden luftforurening, da

borgerne ikke skal betale for dårlig planlægning med deres helbred og

forringet boligkvalitet. I stedet anbefaler DN at kommunerne bør have

pligt til at anvise virksomhederne en anden lokalitet, såfremt de ønsker

at planlægge boliger tættere på virksomhederne.

Arkitektskolen Aarhus finder, at forslaget om at tillade planlægning for

hermetisk lukkede boliger og mekanisk ventilation er problematisk, da

det ændrer ved det grundlæggende princip om, at miljølovgivningen skal

være med til at afhjælpe miljøkonflikter.

Danske Regioner finder, at forslaget svækker intentionerne i den nuvæ-

rende planlov, idet der gives mulighed for at etablere boliger i områder,

der er miljøbelastede, og da der ligger en latent mulighed for konflikt

selv med forudsætningen om hermetisk lukkede boliger.

Fredericia Kommune peger på, at der sættes loft for virksomheders ud-

viklingsmuligheder ved udnyttelse af lovens mulighed for at etablere bo-

liger i konsekvenszonen, mens Esbjerg Kommune påpeger, at det evt.

kan overvejes, om der skal sættes en max grænse for påvirkningen.

Odense Kommune, Arkitektskolen Aarhus, Danske Havne, Danske Re-

gioner, Asfalt Industrien, og DN ser en risiko for, at forslaget vil medfø-

re klager og kontroverser mellem virksomheder og borgere og evt. vil

kunne få negative konsekvenser for virksomhederne i forbindelse med

ændringer og udvidelser.

Asfaltindustrien finder, at forslaget risikerer at erstatte klare og operative

regler i den nuværende lov med uklarhed og usikkerhed, og at der der-

med åbnes for konflikter til gene for borgere og produktionsvirksomhe-

der. Asfaltindustrien finder endvidere, på baggrund af at det er svært for

produktionsvirksomheder at finde egnede beliggenheder, at områder ud-

lagt til produktionserhverv bør medføre, at der kan etableres produkti-

onsvirksomheder fremfor etablering af boliger.

Kommentarer

Lovforslaget har til formål at imødekomme den stigende efterspørgsel

efter boliger i de større byer og for at kunne udvikle tidligere erhvervs-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/36

arealer til boligområder eller blandede byområder på en hensigtsmæs-

sig måde.

Det vil være op til den enkelte kommunalbestyrelse aktivt at beslutte, om

og i hvilket omfang, der kan etableres hermetisk lukkede bygninger til

boliger i deres kommune, eller om det ikke skal være en mulighed i

kommunen. Det vil således bero på den enkelte kommunalbestyrelses

overvejelser og kvalitative vurdering om, hvordan kommunalbestyrelsen

ønsker at forme byen, eller områder i byen, så den bliver god at bo, fær-

des og være i. I forbindelse med udarbejdelse af lokalplaner opstiller

kommunerne bestemmelser om, hvordan ny bebyggelse i området skal

udformes, herunder bl.a. bebyggelsens og udendørs opholdsarealers om-

fang og udformning.

Råstofhavne af national betydning vil, på linje med øvrige erhvervshav-

ne af national betydning, være omfattet af statens tilsyn med nationale

interesser i kommunernes planlægning. Det vil være op til den enkelte

kommunalbestyrelse at vurdere om havne, som fungerer som landing af

råstoffer, bør undtages for muligheden for hermetisk lukkede bygninger

til boliger.

Det er en betingelse, at boligbebyggelserne er hermetisk lukkede, og at

der er mekanisk ventilation, hvor luftindtag placeres i en højde, hvor

grænseværdierne for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt.

Formålet er, at den forurenede/belastede luft ikke kommer ind i boligen

f.eks. ved åbne vinduer, via altaner eller gennem den mekaniske ventila-

tion.

Lovforslaget stiller ikke krav til selve indretningen af bygningen, herun-

der hvordan indgangsdøre skal indrettes, brandsikkerhed, eller hvordan

beregningen af forureningen skal foretages.

I forbindelse med opførelse af bebyggelse efter de foreslåede bestemmel-

ser vil det være bygherre, der skal afholde udgifterne til afskærmnings-

foranstaltninger samt udgifter som følge af afskærmningsforanstaltnin-

gerne, og ikke produktionsvirksomhederne. Udgifter som følge af af-

skærmningsforanstaltningerne, kan eksempelvis være udgifter til opfyl-

delse af brandkravene i bygningsreglementet.

Princippet om at forureneren betaler følges ikke i dette lovforslag, idet

kommunalbestyrelsen og bygherre netop aktivt vælger at lægge en byg-

ning i et område, der allerede er belastet af lugt, støv eller anden luft-

forurening. Det vil derfor ikke være virksomheden, som skal betale for

afværgeforanstaltninger i forhold til bygningen, men bygherre, som øn-

sker at bygge der.

Muligheden for hermetisk lukkede bygninger til boliger omfatter ikke

døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som plejehjem, æl-

dreboliger, handicapboliger, kostskoler m.v., hvad der hænger sammen

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

14/36

med den frivillighed, der skal være for det enkelte mennesker, ved at

vælge at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af lugt, støv

eller anden luftforurening. Det er således afgørende, at det er fuldt ud

frivilligt, om man ønsker at bo i et område belastet af lugt, støv eller an-

den luftforurening, og ikke har behov for at kunne åbne vinduerne, selv

om forslagets krav sikrer en tilstrækkelig boligkvalitet. Netop ved at bo

på fx en døgninstitution bor man på et sted, som varetager nogle funkti-

oner, som skal imødekomme det enkelte menneskes behov, hvad enten

det er pleje eller uddannelse. Det enkelte menneske som har behov for

den funktion, som døgninstitutionen varetager, har i den situation ikke

indflydelse på lokaliteten. Af lovtekniske grunde er undtagelsen om

døgninstitutioner blevet flyttet fra lovbemærkningerne til lovteksten.

Lokalplanens redegørelse, dokumentationskrav og sammenhæng til

anden lovgivning

Holstebro Kommune mener, at forslagets krav om, at en bygning skal

være hermetisk lukket vil kunne indskrives i en lokalplan, så der efter-

følgende kan stilles betingelser mv., mens Københavns Kommune efter-

spørger mere præcise anvisninger for dokumentationskrav i redegørelsen

til lokalplaner.

Lyngby-Taarbæk Kommune finder, at der er betydelige udfordringer ved

at skulle redegøre i lokalplaner for, hvordan der tages højde for produk-

tionsvirksomhedernes udviklingsmuligheder. Samtidig vurderes fleksibi-

liteten i forslaget i givet fald at være vanskelig at udnytte.

Randers Kommune finder, at redegørelseskravet i § 16 stk. 10, er unød-

vendig, da kommunerne er i dialog med virksomhederne, ligesom det

bemærkes, at de detaljerede beskrivelser af afværgeforanstaltninger mod

luftforurening hører hjemme i en vejledning fremfor i selve loven. Ran-

ders Kommune finder endvidere, at forslaget indfører (unødigt) detalje-

rede bestemmelser i planloven.

Landbrug & Fødevarer ser det som positivt, at kommunerne forpligtes til

at inddrage berørte virksomheder i den lovpligtige redegørelse, så alle

konkrete forhold tages i betragtning.

Dansk Erhverv og DTL-Danske Vognmænd støtter forslaget om, at lo-

kalplanforslag, som omfatter boliger i konsekvensområder og i højder,

hvor støv eller anden luftforurening er over grænseværdierne, skal inde-

holde en redegørelse for, hvordan planen tager højde for transport- og

logistikvirksomheder i erhvervsområdet i dialog med virksomhederne.

Odense Kommune ser en række uhensigtsmæssigheder i forhold til do-

kumentation og kontrol samt at indhente oplysninger fra virksomheder-

ne, som kan ventes at medføre øget bureaukrati og meromkostninger.

Randers Kommune stiller en række spørgsmål, herunder om bl.a. hvor-

vidt der gives rum for

”bagatelgrænser”/konkrete vurderinger i forhold

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

15/36

til kortlægning af kilder til lugt, støv eller anden luftforurening, hvilke

dokumentationskrav der vil blive stillet herunder om der er tale om be-

regninger eller målinger, om der er tale om permanente eller periodevise

påvirkninger, hvem der har erstatningsansvaret, hvis det viser sig at de

afværgende foranstaltninger er utilstrækkelige, konsekvenser for inve-

storernes investeringssikkerhed mv.. De anbefaler, at staten i samarbejde

med kommunerne laver et eftersyn af og en vejledning om sammenhæn-

gen mellem de forskellige lovgivninger, så modsatrettede miljøbegreber

afklares. Aarhus Kommune efterlyser ligeledes en beskrivelse af forhol-

det til miljøbeskyttelsesloven, som er uddybet i et juridisk notat, som

kommunen har fået udarbejdet.

KL opfordrer til, at der hurtigst muligt, igangsættes et udviklings- og

analysearbejde vedr. bestemmelserne i både plan- og miljølovgivning,

der vedrører kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt,

luft og støj. Arbejdet bør have til formål at undersøge mulighederne for

at åbne for videre, præcise rammer for lokalplanlægning i områder, der

er miljøbelastede. KL har været i dialog med DI herom, og parterne er

enige om relevansen af sådant et arbejde og ønsker begge at indgå heri.

Dansk Byplanlaboratorium finder for så vidt angår støv og lugt behov

for uddybende vejledninger, som kan bygge bro mellem miljø- og plan-

lov samt give mulighed for mere kvalitative stedspecifikke vurderinger.

Kommentarer

Redegørelseskrav i forbindelse med planlægning af hermetisk lukkede

bygninger til boliger gælder i forvejen ved planlægning af hermetisk

lukkede bygninger til kontorer og ved planlægning af boliger i områder,

hvor støjgrænserne er overskredet (bl.a. i transformationsområder), og

anses for nødvendige, når der planlægges i områder, hvor grænseværdi-

erne for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet.

Der skal gøres rede for, hvordan planen tager højde for produktions-

virksomhederne, transport- og logistikvirksomhederne i erhvervsområ-

det. Redegørelsen skal så vidt muligt være tilvejebragt i dialog med pro-

duktionsvirksomhederne, transport- og logistikvirksomhederne.

Redegørelsen kan f.eks. være oplysninger om, hvordan etablering af af-

skærmningsforanstaltninger kan sikre mod forurening indenfor, og at

grænseværdier er overholdt på de påbudte udendørs opholdsarealer for

boliger, således at det ikke giver grundlag for at skærpe vilkårene for

virksomhederne og påbud. Redegørelsen skal ligeledes indeholde en

vurdering af, hvordan lokalplanen tager højde for virksomhedernes

drifts- og udviklingsmuligheder.

I forhold til krav til dokumentation vil dette blive eksemplificeret i for-

bindelse med opdateringen af Erhvervsstyrelsens vejledning om produk-

tionsvirksomheder i kommune- og lokalplanlægning.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

16/36

For så vidt angår det rejste spørgsmål om erstatningsansvar vil det være

bygherre, der i henhold til lokalplanen skal sikre, at bygningen på ibrug-

tagningstidspunktet er udformet sådan, at forurenet luft ikke kan trænge

ind i bygningen (det vil sige, at bygningen er hermetisk lukket i de høj-

der, hvor grænseværdierne er overskredet), og at ventilationsluften ikke

er forurenet med lugt, støv eller anden luftforurening (det vil sige, at

luftindtaget til den mekaniske ventilation er placeret i en højde, hvor

grænseværdierne er overholdt).

Forholdet mellem planloven og miljøbeskyttelsesloven, vil blive beskre-

vet i Erhvervsstyrelsens vejledning og ikke i bemærkningerne til loven.

Det vurderes, at Erhvervsstyrelsen bør indlede en dialog med KL i for-

hold til at afdække, hvad et evt. udviklings og analysearbejde, mv. skal

afdække.

Konsekvensområder

Aarhus Kommune finder, at forslaget ikke er vidtgående nok og foreslår,

at der skabes mulighed for hermetisk lukkede bygninger alle steder, hvor

der skal tages hensyn til lugt, støv og luftforurening, uafhængigt af kon-

sekvensområder.

KL finder, at konsekvensområder er et unødvendigt bureaukratisk lag i

planlægningen, idet der i lokalplanlægningen skal tages hensyn til muli-

ge miljøkonflikter, uanset om der er udpeget et konsekvensområde eller

ej. KL mener desuden, at det skal fremgå tydeligt, at det er frivilligt at

udpege konsekvensområder og ikke et krav.

Dansk Industri (DI) foreslår konkret, det skal være obligatorisk at af-

grænse konsekvensområder ud fra virksomhedernes udviklingsbehov og

ikke blot en mulighed, set i forlængelse af lovens formålsparagraf.

Kommentarer

Både hermetisk lukkede bygninger til kontorer og boliger er afgrænset

til konsekvensområder, da det er opmærksomhedsområder, hvor folk,

der bosætter sig der, ved, at der er/kan være forurening fra en virksom-

hed, og at en virksomhed er opmærksom på, at der kan tillades herme-

tisk lukkede bygninger i området uden om virksomheden.

Konsekvensområder kan kun placeres omkring erhvervsområder forbe-

holdt produktionsvirksomheder og transport- og logistikvirksomheder,

hvorfor en mulighed for at kunne bygge alle steder, vil medføre, at andre

typer virksomheder end dem som er i et erhvervsområde, vil kunne blive

berørt, f.eks. husdyrbrug.

Kommunerne kan (men skal ikke) i kommuneplanen udlægge et konse-

kvensområde omkring de udpegede erhvervsområder forbeholdt produk-

tionsvirksomheder. Konsekvensområderne skal opfattes som en mulig-

hed for kommunen til, at udpege et opmærksomhedsområde, som synlig-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

17/36

gør at den pågældende produktionsvirksomhed har en miljøpåvirkning

af de omkringliggende arealer.

Det er således kun et krav at udlægge rammer for konsekvensområder i

områder belastet af lugt, støv og anden luftforurening, hvis kommunerne

ønsker at gøre brug af muligheden for at planlægge for hermetisk lukke-

de bygninger. I forbindelse med udpegning og afgrænsning af konse-

kvensområder kan virksomhedernes fortsatte drift- og udviklingsmulig-

heder inddrages i de planlægningsmæssige overvejelser. Kommunerne

kan således (men skal ikke) gå i dialog med virksomhederne om deres

evt. behov for udviklingsrum i forbindelse med kommunens planlægning.

Opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til ejendommen

Fredericia Kommune og Randers Kommune peger på, at definitionen af

i umiddelbar tilknytning til ikke er klar, ligesom Odense Kommune ser

væsentlige, uafklarede problemstillinger fsva. opholdsarealer i umiddel-

bar tilknytning til boligerne.

Friluftsrådet understreger vigtigheden af, at der er tale om kvalitetsarea-

ler med grøn og varieret natur og anbefaler konkret, at forslaget tydelig-

gøres, så der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til

udendørs opholdsarealer af en passende størrelse med grøn natur og

plads til at dyrke udendørsaktiviteter, hvor grænseværdier for lugt, støv

og anden luftforurening er overholdt.

Kommentarer

Det er en betingelse, at der i umiddelbar tilknytning til ejendommen skal

være adgang til udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne skal

være overholdt, således at beboere i en bolig, fortsat har adgang til at

komme udenfor uden at blive udsat for væsentlige lugtgener eller væ-

sentlig forurening.

Et sådant udendørs opholdsareal kan f.eks. være et gårdmiljø eller et

græsareal tilknyttet et højhus, idet en forurening, som belaster de højere

etager pga. røgfaner fra produktionsvirksomheder, ikke må overskride

grænseværdierne på gadeniveau.

Det vurderes, der er behov for at uddybe lovbemærkningerne i forhold

til opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til en ejendom.. I begrebet

umiddelbar tilknytning ligger, at beboeren ikke skal ud på en længere

gåtur i forbindelse med adgangen til at komme udenfor. Det vil imidler-

tid være op til den enkelte kommunalbestyrelse i forbindelse med plan-

lægning af nye hermetisk lukkede boligbebyggelser, at foretage en kon-

kret vurdering af, om afstanden til de udendørs opholdsarealer kan be-

tragtes som værende i umiddelbar tilknytning til ejendommen.

Det er ikke et krav, at der skal være grønt og plads til fritidsliv, men der

skal være plads til, at beboere i boligerne har adgang til at komme uden-

for og opholde sig på arealet.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

18/36

Tinglysning

Randers Kommune opfordrer til, at kravet om at tinglysning af lokal-

planlagte ejendomme belastet af lugt, støv og luftforurening udelades, og

Fredericia Kommune ser tinglysningskravet som dobbeltarbejde og en

ekstra omkostning for kommunerne.

Kommentar

Kommunalbestyrelsen på den pågældende ejendom skal lade tinglyse, at

grænseværdier for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet,

og at der i de højder, hvor grænseværdierne er overskredet, ikke må

isættes vinduer, som kan åbnes eller etableres tagterrasse, altaner, m.v.

Tinglysningen skal tjene det formål, at de kommende beboere skal gøres

særligt opmærksomme på, at ejendommen er beliggende i et område be-

lastet af lugt, støv eller anden luftforurening, hvilket medfører, at der ik-

ke kan isættes vinduer, der kan åbnes eller etableres altaner m.v. Ting-

lysningen tjener derfor et informativt formål og er ikke en gyldighedsbe-

tingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold. På den måde kan be-

boere, som ikke har orienteret sig i lokalplanen, have mulighed for at

blive orienteret via tinglysningen.

Det bemærkes, at tinglysningen også sikrer, at beboerne ikke på et sene-

re tidspunkt kan etablere oplukkelige vinduer eller altaner, m.v. i højder,

hvor grænseværdierne er overskredet, ligesom at lokalplanen også sik-

rer dette.

Erhvervsministerens tilladelse til at ændre eller ophæve en lokalplan

(tilladelse til at dispensere, ophæve eller til at vedtage en ny lokalplan)

Randers Kommune foreslår, at § 15 b, stk. 5, udelades, så kommunalbe-

styrelsen bliver myndighed på opgaven.

Holstebro Kommune stiller spørgsmålstegn ved, om man efterfølgende

kan håndtere åbning af bygninger under driften eller ændringer af den,

uanset hvilket redskab, der indføres med forslaget, og Odense Kommune

ser væsentlige, uafklarede problemstillinger fsva. fremtidssikring af

virksomhederne ift. senere udvidelser/ændringer.

Danske Havne anbefaler ved et konkret forslag, at definitionen (i be-

mærkningerne side 22 som del af afsnit 2.2.2) udvides, så den tager høj-

de for, at virksomheders produktion kan være ændret i en midlertidig pe-

riode, ligesom der kan ske en udskiftning af virksomheder i konsekvens-

området.

Da virksomheders produktion for en periode kan være omlagt, og de

dermed ikke skal kunne fratages deres mulighed for fortsat at udnytte en

miljøgodkendelse fuldt ud, bemærker DI, at der bør foretages en høring

af virksomhederne for at sikre, at en produktionsnedgang ikke kun er

midlertidig. Desuden bemærker DI, at tilstedeværelse af hermetisk luk-

kede naboejendomme til produktionsvirksomheder ikke må påvirke

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

19/36

kommende miljøgodkendelser i skærpende retning. DI finder, at det bør

indføjes i forslaget, at ophævelse af krav om lukkede bygninger i konse-

kvensområder belastet af luft, støv og luftforurening kun kan ske efter en

langsigtet vurdering.

KL mener, at det er uklart hvorfor og efter hvilke kriterier, ministeren

skal give tilladelse til, at kommunerne kan ændre eller ophæve en lokal-

plan fremfor, at Erhvervsstyrelsen håndterer dette via plantilsyn på linje

med de nationale interesser i planlægningen.

Randers Kommune vurderer, at det medfører øget statslig styring og

mindre kommunalt selvstyre.

Asfaltindustrien finder, at dispensationsmuligheden til Erhvervsministe-

ren vil give en uacceptabel usikkerhed i forhold til den balance, der er

skabt med klare og operative regler.

Kommentarer

Kommunalbestyrelsen kan ifølge lovforslaget ikke ændre eller ophæve

en lokalplan om hermetisk lukkede bygninger til boliger, hvis arealerne

fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet

tilladelse hertil. Dette skal sikre, at der eksempelvis ikke på grund af et

stigende pres fra beboere i form af klager over lugt, støv eller luftforu-

rening eller ønske om altaner, vil ske ændring eller ophævelse af en lo-

kalplan, således at der pga. planlægningen kan opstå et grundlag for at

skærpe vilkårene for virksomhederne efter reglerne i miljøbeskyttelses-

loven om miljøgodkendelser og påbud. Erhvervsministeren vil ved tilla-

delsen tage hensyn til produktionsvirksomhederne i området, hvis drifts-

og udviklingsmuligheder kan blive påvirket af beslutningen. I den for-

bindelse vil planlagte udvidelser eller midlertidige ændringer hos en

virksomhed være relevante hensyn i afvejningen.

En ophævelse kan f.eks. vise sig relevant, såfremt konsekvensområdet ik-

ke længere er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, der hvor

de hermetisk lukkede bygninger med boliger ligger, f.eks. fordi den foru-

renende virksomhed er ophørt med at forurene enten pga. produktions-

ændringer eller fraflytning. Omvendt hvis en virksomhed f.eks. har stop-

pet sin drift midlertidigt, vil der ikke være grundlag for at give en tilla-

delse. Dette tilføjes lovbemærkningerne.

Hermetisk lukkede bygninger til boliger er et nyt redskab som kommu-

nerne har mulighed for at bruge i deres planlægning, men er ikke en na-

tional interesse, som Erhvervsstyrelsen håndterer via det almindelige

plantilsyn.

Idet formuleringen i lovteksten opfattes uklar, vurderes det relevant at

præcisere den, således at en kommunalbestyrelse ikke i forhold til en be-

stemmelse om hermetisk lukkede bygninger i en vedtaget lokalplan om

udlagte arealer til boliger, jf. stk. 3, kan dispensere efter planlovens §

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

20/36

19, stk. 1, eller vedtage en ny lokalplan, der ophæver eksisterende be-

stemmelser om hermetisk lukkede bygninger til boliger, jf. stk. 3, hvis

arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren

har givet tilladelse hertil. Kommunalbestyrelsen kan endvidere ikke efter

planlovens § 33, stk. 1, ophæve en lokalplan med en bestemmelse om

hermetisk lukkede bygninger til boliger, jf. stk. 3, hvis arealerne forsat

skal bruges til boliger, medmindre erhvervsministeren har givet tilladel-

se hertil.

Undtagelsen af byintegrerbare erhverv

Aarhus Kommune og KL finder det positivt, at det eksisterende lov-

grundlag i forhold til byplanlægning ved siden af byintengrerbare er-

hverv justeres, så der rettes op på uhensigtsmæssigheder fra planlovsæn-

dringen i 2017. KL kvitterer for, at ændringerne gennemføres før den

planlagte evaluering af planlovsrevisionen i 2020. Randers Kommune

bifalder, at bestemmelsen i § 15 b, stk. 1, indsnævres, så byintegrerbare

erhverv udgår, og foreslår, at § 15 b, stk. 1-3, forenkles, så der gælder

samme muligheder uanset, om det er inden for eller uden for et konse-

kvensområde. Dansk Byplanlaboratorium finder, at forslaget om, at reg-

lerne ikke gælder for mindre byintegrerbare erhverv er et godt skridt på

vejen mod et mere tilpasset og mindre rigidt regelsæt.

DI mener, at listen over byintegrerbare erhverv bør udvides med detail-

handel og dagligvarehandel og savner en begrundelse for, at netop de fo-

reslåede virksomhedsgrupper, herunder autoværksteder, foreslås undta-

get. DI finder, at forslaget bør justeres, så mikrobryggerier med lav ka-

pacitet og bryggerier gøres komplementære med en specifik grænse, og

at virksomhedslisten også refereres i forslagets indledende generelle be-

mærkninger. DI finder desuden, at det bør overvejes, om det er hen-

sigtsmæssigt, at lovforslaget indeholder en specifik liste af virksomheder

henset til den fremtidige udvikling. DI mener desuden, at det i planlæg-

ningen bør undgås, at byintegrerbare virksomheder kan komme i en situ-

ation, hvor de med et § 42 påbud efter miljøbeskyttelsesloven kan tvin-

ges til at reducere deres miljøpåvirkning med større omkostninger til

følge, hvis eksempelvis by- og boligfunktioner flyttes ind ved siden af

virksomheden efter, at de gennem nogen tid har ligget et sted med lem-

pede miljøvilkår.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes

som erhverv omfattet af § 15 b, stk. 1, på lige fod med øvrige produkti-

onsvirksomheder. Imens Brønderslev Kommune, Randers Kommune

samt Tønder og Varde kommuner finder det uhensigtsmæssigt, at hus-

dyrbrug fortsat er omfattet.

Brønderslev Kommune og Randers Kommune samt Tønder og Varde

kommune finder det uhensigtsmæssigt, at lugtgener fra husdyrbrug om-

fattes af en stram lovgivning, da det bl.a. vil besværliggøre udlæg af nye

boligområder og medføre begrænsninger i husdyrbrugs udvidelsesmu-

ligheder. De mener ligeledes, at det er i modstrid med ønsket om at ud-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

21/36

vikle levedygtige landsbyer. Tønder og Varde kommuner foreslår, at an-

vendelsesområdet i § 15 b, stk. 1, begrænses til kun at gælde lokalplan-

lægning for egentlig byudvikling i form af nye boligområder i byzone.

Horsens Kommune foreslår, at der indføres mulighed for, at der i land-

zoneområder kan planlægges for boliger på trods af risiko for generende

lugt. Endvidere forslår Horsens Kommune, at kommunen burde forholde

sig til problematikken allerede i forbindelse med udpegning af området

til fremtidig byzone samt at der bør skelnes mellem boliger i by- og

landzonen ved planlægning i områder påvirket af husdyrbrug, så det

fortsat vil være muligt at planlægge for boliger på trods af risiko for

lugtgener i landzone. Desuden forventer Horsens Kommune, at forslaget

vil medføre, at flere ikke-nedslidte husdyranlæg tages ud af drift, da bo-

liger gradvist flyttes tættere på husdyrproduktioner.

Lyngby-Taarbæk Kommune ønsker en præcisering af husdyrbrug, og

Brønderslev Kommune og Fredericia Kommune og Horsens Kommune

finder ikke, at kommunerne har de nødvendige data og værktøjer til at

fastlægge lugtbelastningen fra husdyrbrug, hvormed kommunernes plan-

lægningsgrundlag vil være behæftet med stor usikkerhed. Fredericia

Kommune og Horsens Kommune ser behov for dialog mellem Erhvervs-

styrelsen og Miljøstyrelsen for at sikre, at kommunerne har værktøjer til

at vurdere lugtgener fra husdyrbrug.

KL påpeger, at konsekvenserne af at fastholde husdyrbrug i § 15 b stk. 1,

er underbelyste og mener, at forslaget vil reducere udnyttelsen af udvik-

lingspotentialer og begrænse mulighederne for udvikling i yderområder-

ne. KL opfordrer derfor til, at det nærmere belyses, hvor mange area-

ler/mindre bysamfund, der vil blive berørt, hvis husdyrbrug fastholdes i

§ 15 b, stk. 1.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes

som erhverv omfattet af § 15 b, stk. 1, på lige fod med øvrige produkti-

onsvirksomheder.

Kommentarer

I juni 2017 blev det indført i planloven, at en lokalplan kun må udlægge

arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger,

institutioner, kontorer, rekreative formål, m.v. hvis lokalplanen med be-

stemmelser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidi-

ge anvendelse mod en sådan forurening.

Flere kommuner har peget på, at bestemmelsen rammer uforholdsmæs-

sigt bredt i forhold til det oprindelige ønske om at sikre en øget hensyn-

tagen til produktionsvirksomheder, og at bestemmelsens udformning be-

tyder en uhensigtsmæssig begrænsning af muligheden for at have blan-

dede byer og gennemføre byudviklingsprojekter med både boliger og by-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

22/36

integrerbare erhverv, når der i planlægningen skal tags højde for alle

kilder. Bestemmelsen gør det svært at planlægge for en blandet by.

Kommunerne har derfor efterspurgt, at der sker en afgrænsning af be-

stemmelsen, således at den bliver afgrænset fra at omfatte alle kilder

med lugt, støv eller anden luftforurening til kun f.eks. at omfatte forure-

ning fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder, i

lighed med kilderne i erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksom-

heder, transport- og logistikvirksomheder efter planlovens § 11 a, stk. 1,

nr. 24.

For så vidt angår øvrige virksomheder, som kan udlede lugt, støv eller

anden luftforurening, og dermed også er omfattet af den nuværende

formulering af bestemmelsen, kan det være mindre virksomheder, som

restauranter, pizzeriaer, cafeer, osv. Dermed skal kommunerne tage

højde for lugt, støv og anden luftforurening også i disse tilfælde, hvor-

med det er gjort sværere for kommunerne at planlægge i umiddelbar

nærhed af byintegrerbare erhverv som pizzarier, restauranter, caféer,

osv. Det kan derfor ikke udelukkes, at kommunerne med den nuværende

regulering kan være tilbageholdende med at planlægge for denne type

erhverv, så de ikke bliver en stopklods for den videre udvikling.

Det har ikke været hensigten med planlovsændringen fra 2017, at de by-

integrerbare erhverv skal begrænses eller begrænse et byudviklingspro-

jekt, men at det forsat skal være muligt at have en blandet by med for-

skellige byfunktioner. På den baggrund vurderes det, at de nuværende

regler rammer uforholdsmæssigt bredt.

Med lovforslaget lægges derfor op til at afgrænse planlovens § 15 b, stk.

1, således at den fremover alene omfatter lugt, støv eller anden luftforu-

rening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder

og derudover husdyrbrug, således at de byintegrerbare erhverv som ca-

feer, restauranter, pizzarier, m.v som hovedregel ikke vil være omfattet.

Ændringen af bestemmelsen vil medføre en delvis tilbagerulning af den

ændring, som blev indført i 2017 med planlovens § 15 b, stk. 1, og er så-

ledes en lempelse i planlægningen for kommunerne, som efterspurgt af

kommunerne.

Det vurderes, at der er behov for at præcisere begrebet produktionsvirk-

somheder således at det fremgår at ved produktionsvirksomheder i regi

af planloven forstås virksomheder omfattet af Miljø- og Fødevaremini-

steriets bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december 2017 om godkendelse

af listevirksomhed, Miljø- og Fødevareministeriets bekendtgørelse om

miljøkrav for mellemstore fyringsanlæg, Miljø- og Fødevareministeriets

bekendtgørelse om virksomheder, der forarbejder emner af jern, stål, el-

ler andre metaller, eller virksomheder anført på bilag 1 til Miljø- og Fø-

devareministeriets bekendtgørelse om brugerbetaling for godkendelse

m.v. og tilsyn efter lov om miljøbeskyttelse og lov om husdyrbrug og an-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

23/36

vendelse af gødning, m.v.. Husdyrbrug er ikke omfattet af begrebet pro-

duktionsvirksomheder i regi af planloven.

Præciseringen betyder, at kommende brancher, som tages ud af godken-

delsesbekendtgørelsen, eller som er taget ud efter juni 2017, fortsat er

omfattet af begrebet produktionsvirksomheder.

Lovforslaget vil medføre, at følgende virksomheder eksempelvis ikke

længere vil være omfattet af planlovens § 15 b, stk. 1: autoværksteder

omfattet af autoværkstedsbekendtgørelsen, røgerier, kødvarevirksomhe-

der og slagter- og viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilbe-

redning af madvarer på mindre end eller lig 500 kg pr. dag, mindre rø-

gerier på havnearealer som har en kapacitet på mindre end 500 kg pr.

dag, mindre bryggerier f.eks. mikrobryggerier med en lav kapacitet, idet

de ikke er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, jf. definitionen

ovenfor.

Endvidere vil restauranter, caféer, pizzarier, osv. ikke være omfattet, da

de heller ikke er omfattet af begrebet produktionsvirksomheder, jf. defi-

nitionen ovenfor.

Derimod vil følgende virksomheder eksempelvis fortsat være omfattet af

planlovens § 15 b, stk. 1: røgerier, kødvarevirksomheder og slagter- og

viktualievirksomheder (herunder butikker) med tilberedning af madvarer

på mere end 500 kg pr. dag, bryggerier, mineralvandsfabrikker og malt-

fabrikker, brødfabrikker og engrosbagerier, idet de er omfattet af begre-

bet produktionsvirksomheder, jf. definitionen ovenfor.

For at tydeliggøre, at eksemplerne skelner mellem om en virksomhed er

omfattet af produktionsvirksomhedsbegrebet eller ikke, indsættes defini-

tionen af produktionsvirksomheder i lovteksten med dertilhørende be-

mærkninger.

De øvrige lugtkilder, som efter afgræsningen ikke længere vil være om-

fattet af bestemmelsen, bliver reguleret efter reglerne om påbud efter

miljøbeskyttelsesloven. Ved evt. klager fra kommende naboer vil denne

type virksomheder, hvis grænseværdierne er overskredet og efter en

konkret vurdering, ligesom i dag kunne få meddelt påbud om at nedbrin-

ge forureningen. Lovforslaget ændrer ikke på dette.

Lovforslaget indeholder ingen ændringer for så vidt angår husdyrbrug.

Husdyrbrugene vil derfor fortsat være omfattet af planlovens § 15 b, stk.

1, i lighed med produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksom-

heder.

Ved husdyrbrug forstås herefter husdyrbrug, som er omfattet af Miljø-

og Fødevareministeriets bekendtgørelse om godkendelse og tilladelse

m.v. af husdyrbrug (husdyrgodkendelsesbekendtgørelsen) eller Miljø- og

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

24/36

Fødevareministeriets bekendtgørelse om godkendelse af listevirksomhed

(godkendelsesbekendtgørelsen). Det vurderes, der er behov for at defi-

nere begrebet husdyrbrug i bemærkningerne til lovforslaget.

Reglerne i forhold til grænseværdierne for lugt, støv eller anden luftfor-

urening følger af Miljø- og Fødevareministeriet bekendtgørelser og Mil-

jøstyrelsens vejledninger.

Konsekvenserne af at husdyrbrug fortsat er omfattet af bestemmelsen, vil

indgå i den samlede evaluering af planloven i 2020.

Boliger med altaner og åbne vinduer

KL og Esbjerg Kommune er som udgangspunkt positiv overfor lov-

forslaget om hermetisk lukkede bygninger til boliger, som har været et

ønske hos KL og flere kommuner, men foreslår, at der i stedet for krav

om hermetisk lukkede boliger alene stilles krav om mekanisk ventilation

og adgang til udendørs opholdsarealer, der overholder grænseværdierne.

De ser det som en vidtgående begrænsning, at der er forbud mod altaner

i højder/områder, der er omfattet af gene eller forurening i forhold til bo-

ligers udformning og kvalitet. De foreslår at lovforslaget justeres, så det

vil være op til den enkelte borger at vælge, hvornår hun vil opholde sig

inde eller ude på altanen.

KL mener desuden, at der i forslaget skal sondres mellem lugt, der som

udgangspunkt ikke er sundhedsskadeligt, og anden luftforurening, som

er sundhedsskadeligt. Aarhus Kommune foreslår, at det indarbejdes i

lovforslaget, at kommunerne i områder, der lejlighedsvis belastes af lugt

og under hensyntagen til § 15 b, stk. 3, kan tillade altaner og vinduer,

som kan åbnes for at skabe bedre boligkvalitet. De foreslår, at det bl.a.

sker under forudsætning af at der ikke er tale om sundhedsskadelig luft-

forurening, at grænseværdierne er overholdt indendørs, der er adgang til

udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdierne er overholdt, at der evt.

sættes en maksimal grænse for lugt.

Kommentarer

Der er behov for at belyse mulighederne for boliger med oplukkelige

vinduer og altaner i områder, som kun er belastet af lugt, nærmer her-

under konsekvenserne af en sådan model, hvorfor emnet ikke indgår i

lovforslaget. Dette kan fx ske i forbindelse med et analysearbejde, som fx

KL har foreslået skal ske i samspil med DI og Erhvervsstyrelsen.

Planloven sondrer ikke mellem lugt som en gene og støv eller anden luft-

forurening, som er sundhedsskadeligt, idet reguleringen har til formål at

sikre, at ny byudvikling ikke medfører skærpede krav til virksomhederne.

Reguleringen omfatter derfor de typer af gener og forurening, som kan

indgå i en virksomheds miljøgodkendelse, eller som en virksomhed kan

blive mødt med via et påbud efter miljøbeskyttelsesloven. Både lugt, støv

og anden luftforurening indgår i en virksomheds miljøgodkendelse efter

miljølovgivningen. Som led i det af KL foreslåede analysearbejde, kan

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

25/36

det fx undersøges, om der kan findes en sondring, således at der kan re-

guleres forskelligt alt efter, om det er en gene eller en forurening..

Støj

Københavns Kommune foreslår, at § 15 a, stk. 3, om transformationsom-

råder også omfatter kontorformål og at planlovens bestemmelser om støj

ændres, så de svarer til reglerne om anden forurening. Derved ville det

være muligt for at planlægge for forureningsfølsom anvendelse, hvis der

stilles krav om, at indendørsstøjniveauet skal overholdes, fx ved at vin-

duer ikke kan lukkes op.

Dansk Byplanlaboratorium påpeger, at de såkaldt vejledende støjgrænser

for virksomhedsstøj virker restriktive og ser gerne, at kommunerne får

øget kompetence.

Kommentarer

En ændring af støjbestemmelserne, som blev indført i planloven i 2003,

vil medføre en betydelig sænkning i beskyttelsesniveauet for borgerne,

idet de fremover da vil kunne blive udsat for sundhedsskadelig støj fra

f.eks. veje, jernbaner, forsvarets øvelsesområder mv. Med planlovsæn-

dringen i 2017 blev det muligt at planlægge i transformationsområder,

hvor støjen er overskredet med maks. 5 dB. Evt. yderligere ønsker til

ændringer kan evt. tages op i forbindelse med 2020-evalueringen af

planloven.

3.3. Bestemmelser dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i

sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

Danmarks Naturfredningsforening (DN) mener ikke, at det er en god ide

at åbne yderligere for at benytte sommerhuse hele året, da en mere inten-

siv anvendelse af sommerhusområder kan have negative miljø-, natur-

og landskabsmæssige konsekvenser. Erfaringen viser ifølge DN bl.a., at

sommerhusområderne skifter karakter, og at sliddet på naturområder mv.

stiger. DN finder det derfor væsentligt, at den mulighed, som regeringen

ønsker at give Læsø, ikke åbner for, at ordningen spredes til andre kom-

muner, hvorfor argumentationen for at tillade ordningen på Læsø bør

uddybes med de særlige forhold, som gør sig gældende. DN finder lige-

ledes, at hvis der åbnes op for helårsbeboelse i sommerhusområder på

øer, der er omfattet af ordningen, bør kommunerne sikre, at områderne

lokalplanlægges. Endelig finder DN, at der mangler viden om konse-

kvenserne af intensivering af benyttelsen af sommerhusområder, hvorfor

det foreslås, at staten igangsætter en evaluering, der kan give et forbedret

vidensgrundlag om konsekvenser for natur, miljø og landskab af en mere

intensiv udnyttelse af sommerhusområderne.

Dansk Byplanlaboratorium undlader at forholde sig til helårsbeboelse i

sommerhusområder på Læsø, men foreslår en evaluering af de eksiste-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

26/36

rende ordninger og den gradvise ændring af vore sommerhusområder

bl.a. set i lyset af de kommende vandstandsstigninger.

Dansk Erhverv støtter ikke, at Læsø omfattes af dispensation fra forbud-

det mod helårsbeboelse, da forslaget vurderes at have negative konse-

kvenser for turismen på Læsø, der i forvejen kæmper med faldende tu-

rismeaktivitet. Ifølge lovforslaget vurderer Læsø Kommune, at sommer-

huse på Læsø er mere attraktive at udleje til helårsbeboelse end de til-

gængelige helårsboliger, da sommerhusene ofte har en bedre placering.

Konsekvensen vil således ikke kun blive færre feriehuse til udlejning,

men også en forringelse af udbuddet af udlejningsferiehuse, da det vil

være feriehuse med attraktiv beliggenhed samt velegnethed til ophold

hele året, som vil gå tabt. Dansk Erhverv mener desuden, at en udvidelse

af bestemmelsen om hvilke øer, der er omfattet, vil danne præcedens for,

at flere kommuner med vigende befolkningstal ønsker at blive omfattet.

Det vil være negativt for den lokale turisme, som i de danske kystområ-

der i høj grad er baseret på feriehusudlejning. Dansk Erhverv bifalder, at

Læsø Kommune har igangsat andre tiltag for at understøtte helårsbebo-

else på øen, som vil kunne løse problemet med tilflytningen, frem for

nærværende lovforslag, der medfører, at turismen på øen lider yderligere

skade.

DI har ikke tekstnære bemærkninger til dette emne, men opfordrer til, at

det indsættes, at kommunalbestyrelsen også vurderer den tekniske, mil-

jømæssige og økonomiske konsekvens for drikkevandsforsyningen og

kloakforsyningen som følge af ferieboligens overgang til helårsbeboelse.

Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i Dansk Erhvervs hørings-

svar, idet forslaget vil kunne medføre færre feriehuse til udlejning og

”inspirere” andre kommuner. Brancheforeningen finder, at

lovforslaget

vil kunne bidrage til den klare tendens, som der er i forvejen, hvormed

brancheforeningen mister udlejede feriehuse til pensionister, der sælger

deres helårsbolig og flytter til deres feriehus.

Kommentarer

Læsø Kommune har anmodet om at blive omfattet af ordningen pga.

øens særlige udfordringer. Lovforslagets bemærkninger vil blive uddybet

således, at de særlige forhold for Læsø understreges yderligere. Lov-

forslaget vil alene få meget begrænsede økonomiske konsekvenser for

turismen på Læsø, idet det samlet set vurderes, at meget få sommerhuse

vil blive omfattet af en dispensation til helårsbeboelse på Læsø.

Til forslaget om at kommunerne skal lokalplanlægge for de sommerhus-

områder, hvor der gives dispensation til at udleje sommerhuse til hel-

årsbeboelse, bemærker Erhvervsstyrelsen, at der typisk vil være tale om

enkelte sommerhuse med spredt beliggenhed, der kan blive berørt af en

dispensation efter § 40 a. For at imødekomme bekymringer udtrykt af

DN, Dansk Erhverv, DI og Feriehusudlejernes Brancheforening foreslås

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

27/36

der et loft på 10 dispensationer, som kommunalbestyrelsen på Læsø kan

udstede årligt.

Der er ikke i forbindelse med lovforslaget påtænkt en evaluering af de

særlige ordninger for udnyttelsen af sommerhusområderne til helårsbe-

boelse på øerne. De nye muligheder i den nye planlov for bl.a. helårsbe-

boelse for pensionister vil blive evalueret i forbindelse med evalueringen

af planloven i 2020 i henhold til den politiske aftale herom.

3.4. Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ek-

spropriation til virkeliggørelse af lokalplan

Høringen viser generelt opbakning til forslagene om at tydeliggøre rets-

stillingen og styrke borgernes retssikkerhed ved kommunernes ekspro-

priation. I enkelte høringssvar udtrykkes bekymring for, om indførelsen

af en solnedgangsklausul for kommunernes adgang til at ekspropriere i

medfør af en lokalplan kan medføre en besværliggørelse af planlæg-

ningsarbejdet i kommunerne.

KL hilser velkomment, at der med de foreslåede lovændringer gives en

tydeligere formidling af retsgrundlaget for ekspropriation i medfør af

planloven, og anfører, at en tydeligere og tidlig inddragelse for borgerne

i form af oplysninger om eventuel ekspropriation samt indførelsen af en

solnedgangsklausul på fem år kan medvirke til at reducere borgernes

eventuelle usikkerhed om lokalplanlægning. Landbrug & Fødevarer fin-

der ligeledes intentionen om at styrke borgernes retssikkerhed ved

kommunernes ekspropriation positiv og noterer sig med stor tilfredshed,

at samtlige Ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ændringer af plan-

loven indgår i udkastet til lovforslag.

Den Danske Landinspektørforening, Dansk Byplanlaboratorium og

DTL-Danske Vognmænd kan alle tilslutte sig, at borgernes retsstilling

ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget gennemsigtighed

og ved indførelsen af en femårig solnedgangsklausul. Dansk Erhverv

støtter ligeledes en femårig solnedgangsklausul.

Landbrug & Fødevarer og Fredericia Kommune finder det hensigtsmæs-

sigt at indføre et redegørelseskrav om, at kommunen under opfyldelse af

en række betingelser kan ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplanen,

idet der herved på et tidligt tidspunkt skabes synlighed for de berørte

borgere af planlægning, som vil kunne føre til ekspropriationsbeslutnin-

ger.

En femårig solnedgangsklausul

Landbrug & Fødevarer bakker op om en solnedgangsklausul for at sikre

fremdriften i realiseringen af vedtagne lokalplaner, men foreslår, at tids-

fristen for en solnedgangsklausul fastsættes til fire år i stedet for de fore-

slåede fem år i lovudkastet. Forslaget begrundes med, at der herved ska-

bes parallelitet med fristen på fire år i den gældende planlovs § 47 a, stk.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

28/36

1, om kommunal overtagelsespligt for landbrug, gartnerier, planteskoler

eller frugtplantager, som helt eller delvis overføres fra landzone til by-

zone eller sommerhusområde. Landbrug & Fødevarer anfører endvidere

som begrundelse, at den periode, hvor borgere må tåle usikkerhed om

deres retsstilling i forhold til kommunernes mulighed for at ekspropriere,

vil blive yderligere minimeret. Fredericia Kommune stiller spørgsmåls-

tegn ved nødvendigheden af at indføre en solnedgangsklausul, når det

kun er et minimum af ekspropriationssagerne, der ikke er afklaret inden

fem år. Dansk Friluftsråd og Holstebro Kommune udtrykker begge be-

kymring for, om indførelse af en solnedgangsklausul vil medføre en be-

sværliggørelse af planarbejdet i kommunerne. Dansk Friluftsråd peger

på, at navnlig kommunernes mulighed for den langsigtede planlægning,

der er nødvendig for større udviklingsprojekter, fælles tværkommunal

planlægning med nabokommuner, udvikling af større sammenhængende

naturområder mv., kan besværliggøres, mens Holstebro Kommune peger

på, at kommunerne i givet fald vil skulle gennemføre en ny kommunal

beslutningsproces, og at der endvidere vil kunne opstå risiko for, at der

fra grundejerside vil blive spekuleret i femårsfristen.

Kommentarer

Formålet med forslaget om at indføre en solnedgangsklausul på fem år

er at styrke borgernes retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation ef-

ter planloven. Forslaget skal sikre, at en eventuel ekspropriationsproces

sker inden for rimelig tid i forhold til den offentlighedsproces, der er

gennemført i forbindelse med vedtagelsen af lokalplanen, og at ekspro-

priation ikke sker på grundlag af ældre og måske ikke helt tidssvarende

lokalplaner.

Det er korrekt, at en solnedgangsklausul vil kunne føre til forsinkelser af

langvarige projekter i kommunalt og privat regi, som kræver lokalplan-

lægning, da det kan blive nødvendigt at afvente vedtagelsen af en ny lo-

kalplan, hvis virkeliggørelsen af lokalplanen kræver ekspropriation. På

baggrund af undersøgelser af kommunernes praksis kan det imidlertid

konstateres, at det drejer sig om et meget begrænset antal ekspropriati-

onssager efter planloven

–

ca. en pr. år for alle kommuner under et -,

som strækker sig ud over en periode på mere end fem år, fra tidspunktet

for lokalplanens offentliggørelse og indtil kommunen træffer beslutning

om ekspropriation. Der er endvidere ikke dokumentation for, at de sa-

ger, som ifølge de foreliggende undersøgelser kunne være blevet bloke-

ret eller udsat af en solnedgangsklausul, i særlig grad vedrører større

projekter. Det vurderes således, at hensynet til at begrænse den periode,

hvor borgere må opleve at skulle leve i uvished om den fremtidige an-

vendelse af deres ejendom, opvejer den begrænsede ulempe for kommu-

nerne ved indførelse af en solnedgangsklausul.

Det vurderes, at en kortere frist end fem år vil kunne medvirke til at for-

øge antallet af tilfælde, hvor kommunalbestyrelserne vil skulle tilveje-

bringe en ny lokalplan som grundlag for realisering af den nødvendige

planlægning i kommunen, og der ses endvidere intet særligt behov for at

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

29/36

der skal skabes parallelitet mellem tidsfristen for en solnedgangsklausul

for ekspropriation og reglen om kommunal overtagelsespligt for land-

brugsejendomme m.v. i planloven.

Med forslaget om en solnedgangsklausul på fem år vurderes det således,

at der opnås den rette balance mellem hensynet til at styrke borgernes

retssikkerhed i forbindelse med ekspropriation efter planloven og hensy-

net til kommunalbestyrelsernes behov for at kunne planlægge og sikre

realisering af den nødvendige planlægning i kommunen.

Krav om oplysning i redegørelsen til lokalplan

Lyngby-Taarbæk Kommune er af den opfattelse, at forslaget om, at det

bliver en generel pligt for kommunerne at oplyse, hvorvidt en lokalplan

vil kunne danne grundlag for ekspropriation, kan give anledning til unø-

dige spekulationer hos borgere, hvor ekspropriation ikke er nødvendig i

forhold til realisering af lokalplanen. Kommunen anbefaler, at oplysnin-

ger om eventuel ekspropriation alene indarbejdes i lokalplanernes rede-

gørelser, hvor det kan blive aktuelt at ekspropriere for at virkeliggøre lo-

kalplanen, og at en kommende vejledning til kommunerne bør forholde

sig til, at ikke alle lokalplaner danner grundlag for ekspropriation. Hol-

stebro Kommune anfører, at oplysninger om retsvirkningerne af en kon-

kret lokalplan skal fremgå af selve lokalplanen, herunder baggrunden for

en eventuel ekspropriationsadgang.

Kommentarer

Formålet med forslaget er at sikre så tidlig information som muligt til

borgere om, hvad der gælder med hensyn til kommunens adgang til at

ekspropriere i medfør af en lokalplan, hvis betingelserne herfor i øvrigt

er opfyldt. Ligeledes vil forslaget kunne medvirke til, at kommunerne på

dette tidligere tidspunkt i planlægningen foretager den første indledende

vurdering af, om ekspropriation vil kunne blive et nødvendigt indgreb til

realisering af en given lokalplan. Oplysningen herom i redegørelsen har

kun oplysende betydning.

Det bemærkes, at kommunen ved lokalplanens udarbejdelse sjældent vil

vide, om det bliver aktuelt at ekspropriere ejendom for at virkeliggøre

lokalplanen, og at det kun er relativt få af samtlige offentliggjorte lokal-

planer, som efterfølgende anvendes af kommunerne som grundlag for

ekspropriation. Derfor stiller den foreslåede bestemmelse alene krav om,

at der i lokalplanredegørelsen oplyses generelt om, at lokalplanen even-

tuelt kan danne grundlag for ekspropriation, samt de generelle betingel-

ser herfor. Det vil for eksempel kunne ske ved, at der i lokalplanens re-

degørelse indsættes en formulering om, at kommunen, såfremt betingel-

serne herfor i øvrigt er opfyldt, kan ekspropriere til virkeliggørelse af

lokalplanen suppleret med en kort redegørelse for ekspropriationsbetin-

gelserne og processen herfor.

I en kommende vejledning til kommunerne vil der blive vejledt nærmere

om dette spørgsmål, herunder om kommunernes mulighed for at præci-

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

30/36

sere, hvad der vil gælde med hensyn til ekspropriation i medfør af den

konkrete lokalplan, hvis man ved det på dette tidligere stadie i planlæg-

ningen.

3.5. Lov om maritim fysisk planlægning

Havplanlægning for transportinfrastruktur

Dansk Erhverv, Erhvervsflyvningens Sammenslutning, Danmarks Na-

turfredningsforening, Dansk Industri, Den danske Landinspektørfor-

ening og DTL Danske Vognmænd støtter forslaget.

Danmarks Idrætsforbund anerkender behovet for, at store infrastruktur-

projekter bliver et planlægningsområde i havplanen og er forstående

over for ønsket om investeringssikkerhed.

Danmarks Idrætsforbund og Friluftsrådet foreslår at tilføje bæredygtig

turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv som en sektor, der skal plan-

lægges for på linje med transportinfrastruktur og de øvrige sektorer i lov

om maritim fysisk planlægning. Danmarks Idrætsforbund anerkender, at

der for de forskellige sektorer må finde en afvejning af modstridende in-

teresser sted, idet Danmarks Idrætsforbund bemærker at skulle konkrete

byggeprojekter til infrastruktur begrænse adgangen for rekreative aktivi-

teter, så må en behovsorienteret tilgang betyde, at begrænsningen bliver

mindst mulig i tid og rum, og at den bliver planlagt i samarbejde med de

konkrete brugere.

Dansk Metal ser det som helt naturligt, henset til Danmarks geografi, at

transportinfrastruktur medtages som en sektor, der skal omfattes af hav-

planlægningen. Dansk Metal støtter forslaget.

KL er enige i, at forslaget er hensigtsmæssigt. KL finder, at den retligt

bindende planlægning for så vidt angår havne og adgangsforhold til hav-

ne fra søsiden er sikret ved gældende lovgivning, men at sejlrender etc.

på søterritoriet også kan være omfattet af definitionen af transportinfra-

struktur.

Træskibs Sammenslutningen bemærker, at forslaget forekommer ratio-

nelt. Foreningen lægger stor vægt på, at havplanlægningen foregår under

hensyntagen til andre evt. modsatrettede interesser, herunder til søfartens

interesser.

Kommentarer

Høringssvarene vurderes at være udtryk for, at der generelt er støtte til

forslaget.

Lov om maritim fysisk planlægning implementerer Europa-Parlamentets

og Rådets direktiv 2014/89/EU af 23. juli 2014 om rammerne for mari-

tim fysisk planlægning. Loven er udtryk for den danske gennemførelse af

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

31/36

direktivet, herunder udtryk for regeringens ønske om en så direktivnær

implementering som mulig.

Det fremgår af lov om maritim fysisk planlægning, at havplanlægningen

skal bidrage til en bæredygtig udvikling af de fem sektorer, der er opli-

stet i lovens § 5, stk. 2: Energisektoren til søs (f.eks. olie, gas og vind),

søtransporten, fiskeri og akvakultur og indvinding af råstoffer på havet

(f.eks. indvinding af grus) samt bidrage til bevarelse, beskyttelse og for-

bedring af miljøet, herunder modstandsdygtighed over for konsekven-

serne af klimaforandringerne.

Havplanlægningen kan endvidere tage sigte på at bidrage til at fremme

bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv m.v., jf. lovens §

5, stk. 3.

Bestemmelsen i § 5, stk. 3 blev indsat på baggrund af henvendelser fra

flere fritidsforbund i forbindelse med høringen over udkast til lov om

maritim fysisk planlægning. Forbundene ønskede således, at havplan-

lægning blev obligatorisk i forhold til friluftsliv og rekreative interesser.

Man valgte herefter at udnytte en option i direktivet, hvorefter der kunne

forfølges andre mål. Med bestemmelsens stk. 3 vil det i forbindelse med

havplanprocessen ikke være udelukket i havplanregi også at planlægge

helt eller delvist for disse områder.

Erhvervsministeriet forventer, at de mange rekreative brugere af havet i

Danmark fortsat i vidt omfang vil have samme muligheder som i dag, ef-

ter havplanen er trådt i kraft, og at der ikke er behov for at gå videre

end direktivet på dette område. Havplanen søges udformet ud fra et til-

bageholdsprincip for at sikre, at der er frie havarealer til kommende

brugere og generationer.

Det er på denne baggrund Erhvervsministeriets vurdering, at hensynet

til fremme af bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter, friluftsliv, m.v.

på det foreliggende grundlag er tilstrækkeligt sikret i forbindelse med

havplanlægningen.

Derudover bemærkes det, at det ikke er hensigten, at sejlrender skal om-

fattes af ”transportinfrastruktur”. Med ”transportinfrastruktur” menes

broer og tunneller og indflyvningsplaner omkring flyvepladser, der er

omkostningstunge projekter, som allerede indgår i en struktureret plan-

lægning.

Andre forhold

Danmarks Naturfredningsforening bemærker endvidere, at det ligeledes

bør belyses klart, om det forhold, at der nu kan planlægges og foretages

bindende arealudlæg i en sektorplan under Erhvervsministeriet fremfor

som hidtil gennem en anlægslov for sådanne infrastrukturanlæg, har no-

gen betydning for offentlighedens og Folketingets inddragelse i den

konkrete beslutningsgang og klageadgang.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

32/36

Træskibs Sammenslutningen bemærker, at enhver planlægning ikke kun

bør opregne de indtjenings- og vækstmæssige effekter af det konkrete

planlagte initiativ, men at den også bør omfatte en analyse af, hvad der

samfundsmæssigt går tabt, herunder natur, miljø og herlighedsværdier.

Kommentarer

Der er med den foreslåede tilføjelse af transportinfrastruktur som en

sektor i lovens § 5, stk. 2 ikke er lagt op til at ændre på den måde beslut-

ninger om etablering af transportinfrastruktur træffes på.

Det er således Transport-, Bygnings- og Boligministeriets forventning,

at større transportinfrastrukturprojekter, udover arealreservationen i

havplanen, tillige vil blive vedtaget ved anlægslov af Folketinget, og at

lovændringen derfor ikke vil have betydning i forhold til offentlighedens

inddragelse i større transportinfrastrukturanlæg. Anlægslovene vil så

vidt muligt blive udmøntet i overensstemmelse med havplanen, men skul-

le det blive nødvendigt, kan ministeriet med en anlægslov foretage for-

nødne afvigelser af havplanen.

Havplanlægningen gennemføres ud fra en helhedsorienteret tilgang,

hvor der skal tages hensyn til økonomiske, sociale og miljømæssige for-

hold m.v. for bl.a. at sikre bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljø-

et, jf. § 5 i lov om maritim fysisk planlægning. Erhvervsministeriet gen-

nemfører endvidere en miljøvurdering af havplanen, inden havplanen

træder i kraft.

Undtagelse fra kundgørelse i Lovtidende

Danmarks Naturfredningsforening bemærker, at det klart bør fremgå af

lovforslagets bemærkninger om undtagelsen fra kundgørelse i Lovtiden-

de har nogen praktisk og juridisk betydning i forhold til ikke mindst of-

fentlighedens inddragelse.

Kommentarer

Den foreslåede bemyndigelse til, at havplanen vil kunne offentliggøres

(kundgøres) på anden vis end i Lovtidende, ændrer ikke på de øvrige be-

stemmelser i kapitel 4 i lov om maritim fysisk planlægning om inddra-

gelse af offentligheden i forbindelse med tilvejebringelse af havplanen.

Lovforslaget i høringsversionen indeholder alene korte overskrifter om,

at havplanen vil kunne undtages fra kundgørelse i Lovtidende. Er-

hvervsministeriet har efterfølgende udbygget lovforslagets afsnit herom.

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

33/36

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Datatilsynet, Rigsrevisionen, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Dan-

ske Regioner, Kommunernes Landsforening, Københavns Kommune,

Albertslund Kommune, Allerød Kommune, Assens Kommune, Ballerup

Kommune, Billund Kommune, Bornholms Kommune, Brøndby Kom-

mune, Brønderslev Kommune, Dragør Kommune, Egedal Kommune,

Esbjerg Kommune, Fanø Kommune, Favrskov Kommune, Faxe Kom-

mune, Fredensborg Kommune, Fredericia Kommune, Frederiksberg

Kommune, Frederikshavn Kommune, Frederikssund Kommune, Furesø

Kommune, Faaborg-Midtfyn Kommune, Gentofte Kommune, Gladsaxe

Kommune, Glostrup Kommune, Greve Kommune, Gribskov Kommune,

Guldborgsund Kommune, Haderslev Kommune, Halsnæs Kommune,

Hedensted Kommune, Helsingør Kommune, Herlev Kommune, Herning

Kommune, Hillerød Kommune, Hjørring Kommune, Holbæk Kommu-

ne, Holstebro Kommune, Horsens Kommune, Hvidovre Kommune, Hø-

je-Taastrup Kommune, Hørsholm Kommune, Ikast-Brande Kommune,

Ishøj Kommune, Jammerbugt Kommune, Kalundborg Kommune, Ker-

teminde Kommune, Kolding Kommune, Køge Kommune, Langeland

Kommune, Lejre Kommune, Lemvig Kommune, Lolland Kommune,

Lyngby-Taarbæk Kommune, Læse Kommune, Mariagerfjord Kommu-

ne, Middelfart Kommune, Morsø Kommune, Norddjurs Kommune,

Nordfyns Kommune, Nyborg Kommune, Næstved Kommune, Odder

Kommune, Odense Kommune, Odsherred Kommune, Randers Kommu-

ne, Rebild Kommune, Ringkøbing-Skjern Kommune, Ringsted Kom-

mune, Roskilde Kommune, Rudersdal Kommune, Rødovre Kommune,

Samsø Kommune, Silkeborg Kommune, Skanderborg Kommune, Skive

Kommune, Slagelse Kommune, Solrød Kommune, Sorø Kommune,

Stevns Kommune, Struer Kommune, Svendborg Kommune, Syddjurs

Kommune, Sønderborg Kommune, Thisted Kommune, Tønder Kommu-

ne, Tårnby Kommune, Vallensbæk Kommune, Varde Kommune, Vejen

Kommune, Vejle Kommune, Vesthimmerlands Kommune, Viborg

Kommune, Vordingborg Kommune, Ærø Kommune, Aabenraa Kom-

mune, Aalborg Kommune, Århus Kommune, , Foreninger, organisatio-

ner m.v., 3F

–

Fagligt Fælles Forbund, 3F Sømændene, 92-gruppen,

Aalborg Lufthavn, Aarhus Lufthavn, Advokatfirmaet Henning Moritzen,

Advokatrådet/Advokatsamfundet, Akademikernes Centralorganisation,

Akademirådet, Akademiet for de tekniske videnskaber, Andelsboligfor-

eningernes Fællesrepræsentation, Akademisk Arkitektforening, Arbejds-

giverne, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen , Anten-

ne-, Satellit- og Kabel-tv-branchens Fællesorganisation (ASK), Asfaltin-

dustrien, ATV

–

Akademiet for de Tekniske Videnskaber, Batterifor-

eningen, Bekæmpelsesmiddelrådets medlemmer, Benzinforhandlernes

Fælles repræsentation, Biokemisk Forening ved Vivian Dyrup Juhl, Bio-

logiforbundet , Færgerederierne (tidl. Bilfærgernes Rederiforening),

Bornholmstrafikken Holding A/S, Foreningen Biogas, BL

–

Danmarks

almene Boliger, Brancheforeningen Dansk Luftfart, Branchen Forbru-

ger-Elektronik (BFE), Branchearbejdsmiljørådet Jord til Bord, Branche-

foreningen SPT, Bryggeriforeningen, By & Havn, BYFO

–

Foreningen

for ejere af private fredede ejendomme i Danmark, Bygherreforeningen,

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

34/36

Byggeskadefonden, Byggesocietetet, Bygningskultur Danmark, Bære-

dygtigt Landbrug, Canal Digital Danmark A/S, Campingrådet, Center

for Fiskeri, Centralorganisationen 2010, Centralorganisationen af indu-

striansatte i Danmark (CO-industri), Centralorganisationernes Fællesud-

valg (CFU), Coop Danmark, COWI, DAKOFA (Dansk Kompetencecen-

ter for Affald), Danish Airline Pilots Association, Danish Seafood Asso-

ciation, Danmarks Apotekerforening, Danmarks Cykel Union, Dan-

marks Farve- og Limindustri, Danmarks Fiskeriforening, Danmarks Frie

AutoCampere, Danmarks Fritidssejler Union , Danmarks Idrætsforbund,

Danmarks Jægerforbund, Danmarks Naturfredningsforening, Danske

Rederier, Danmarks Skibsmæglerforening, Danmarks Sportsfiskerfor-

bund, Danmarks Vindmølleforening, Danmarks Vækstråd, DANSAM,

Dansk Affaldforening, Dansk Akvakultur, Dansk Amatørfiskerforening,

Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Autogenbrug, Dansk Automobil

Sports Union (DASU), Dansk Bilbrancheråd, Dansk Blindesamfund,

Dansk Botanisk forening, Dansk Byggeri, Dansk Bygningsinspektørfor-

ening, Dansk Byplanlaboratorium, Dansk Camping Union, Dansk Cyk-

listforbund, Dansk Detail, Dansk Ejendomsmæglerforening, Dansk

Energi, Dansk Energi Brancheforening, Dansk Entomologisk Forening,

Dansk Erhverv, Dansk ErhvervsFremme, Dansk Fjernvarme, Dansk

Firmaidræt, Dansk Flyvelederforening, Dansk Fritidsfiskerforbund,

Dansk Fåreavl, Dansk Gartneri, Dansk Industri, Dansk Journalistfor-

bund, Dansk Kano- og Kajak Forbund, Dansk Kyst- og Naturturisme,

Dansk Juletræsdyrkerforening, Dansk Jægerforbund, Dansk Landboung-

dom, Dansk Landbrugsrådgivning (DLBR), Dansk Land- og Strandjagt,

Dansk Landskabsarkitektforening, Dansk Magisterforening, Dansk Me-

tal, Dansk Miljøteknologi, Dansk Mode og Textil, Dansk Navigatørfor-

ening, Dansk Ornitologisk Forening, Dansk Pattedyrforening , Dansk

Pelsdyravlerforening, Dansk Planteværn, Dansk producentansvarssystem

(DPA-System), Dansk Retspolitisk Forening, Dansk Sejlunion, Dansk

skovforening, Dansk Solvarme Forening, Dansk Sportsdykker Forbund,

Dansk Supermarked I/S, Dansk Standard, Dansk Transport og Logistik,

Dansk Træforening , Dansk Træinformation, Dansk Vand- og Spilde-

vandsforening, Dansk Vandrelaug, Danske Advokater , Danske Anlægs-

gartnere, Danske Arkitektvirksomheder, Danske Boligadvokater, Danske

Dagblades Forening, Danske Døves Landsforbund, Danske Falkejagt-

klub, Danske Handicaporganisationer, Danske Havne, Danske Havne-

virksomheder, Danske Kloakmestre, Danske landskabsarkitekter , Dan-

ske Lodser, Danske Maritime, Danske Maskinstationer og Entreprenø-

rer, Danske Mediers , Danske Museer (ODM), Danske Overfladebe-

handlere, Danske Revisorer, Danske Råstoffer, Danske Specialmedier,

Danske Speditører, Danske Svineproducenter, Danske træindustrier ,

Danske Tursejlere, Danske Udlejere, Danske Vandløb, DanWEC, DCA

–

Nationalt Center for Fødevarer og Jordbrug, DCE

–

Nationalt Center

for Miljø og Energi, De Danske Skytteforeninger, De Danske Frie Auto-

campere, De Samvirkende Købmænd, DELTA, Den Danske dommer-

forening, Den Danske Dyrlægeforening, Den Danske Landinspektørfor-

ening, Den Danske Nationalkomité for Geologi, Det Centrale Handicap-

råd, Det Danske Fjerkræråd, Det Nationale Institut for Kommuners og

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

35/36

Regioners Analyse og Forskning

–

KO0RA, Det Ny Public Serviceråd,

Det Økologiske Råd, Det Økonomiske Råd, DGI, DHI, DI Transport,

DJØF, DKCPC (Danish Cable Protection Committee), DOF, Dk4, DR,

att.: DR Jura, Politik og Strategi, Dykkerfirmaernes Brancheforening,

Dyrenes Beskyttelse, EHS Foreningen af el-overfølsomme, Erhvervs-

flyvningens Sammenslutning, Ejendomsforeningen Danmark, Elretur,

Energinet.dk, Energi- og Olieforum.dk, EnviNa, Erhvervslejernes

Landsorganisation og, Storkøbenhavns Erhvervslejer Forening, Esbjerg

Lufthavn, FAB

–

Foreningen af byplanlæggere, Fag og Arbejde (FOA),

Feriehusudlejernes Brancheforening, Ferskvandsfiskeriforeningen, Fi-

nanssektorens Arbejdsgiverforening, Finansrådet, Fiskeriets Arbejdsmil-

jøråd, Forbrugerrådet, Forbundet arkitekter og designere, FORCE Tech-

nology, Foreningen af Bioteknologiske Industrier i Danmark, Forenin-

gen Bevaringsværdige Bygninger, Foreningen af Bæredygtige Byer og

Bygninger, , Foreningen af Danske Biologer, Foreningen af Danske

Brøndborere, Foreningen af Danske Interaktive medier (FDIM), For-

eningen af Danske Kraftvarmeværker, Foreningen af Danske Privathav-

ne, Foreningen af Forlystelsesparker i Danmark, Foreningen af Fred-

ningsnævnsformænd i Danmark og disses suppleanter, Foreningen af

Lystbådehavne i Danmark, Foreningen af Miljø-, plan- og naturmedar-

bejdere i det offentlige (EnviNa), Foreningen af Rådgivende Ingeniører,

Foreningen Danske Olieberedskabslagre, Foreningen for Dansk Internet

Handel , Foreningen for Skånsomt Kystfiskeri , Foreningen Vandværker

i Danmark, Foreningen Digitale Publicister, Foreningen for Danmarks

Fiskemel- og Fiskeolieindustri, Foreningen Ugeaviserne, Forsikring og

Pension, Friluftsrådet, Fritidshusejernes Landsforening, FTVS

–

fælles-

rådet for tv-sendesamvirker i Danmark, Funktionærernes og Tjeneste-

mændenes Fællesråd, Færgesekretariatet, GEUS, GI

–

GenvindingsIndu-

strien, Godkendt Teknologisk Service

–

GTS, Gold FM/Klassisk FM

ApS, Grakom, Green Network, Greenpeace Danmark, Grønne Familier,

Havbrugsgruppen, HedeDanmark, Hedeselskabet, Herregårdsjægerne,

HK Handel, HK Danmark, HK-Kommunal, HOFOR, HORESTA, Høre-

foreningen, Håndværksrådet, Ingeniørforeningen IDA, Institut for Cen-

ter Planlægning, ICP A/S, Institut for menneskerettigheder, International

Transport Danmark (ITD), I/S DIGI-TV, ITEK, Kalk- og Teglværksfor-

eningen, Kanal Hovedstaden, Kanal 23, Kolonihaveforbundet, Komiteen

Bæredygtig Kystkultur, Konpa, Kommunalteknisk Chefforening, Kom-

munekemi A/S, KIMO Danmark, Klagenævnet for Ejendomsformidling,

Kyst, Land & Fjord, Københavns Kommune

–

Center for byudvikling,

Københavns Lufthavne A/S, Landbrug & Fødevarer, LandBoUngdom,

Landdistrikternes Fællesråd, Landsforeningen af Danske Mælkeprodu-

center, Landsforeningen af Landsbysamfund, Landsforeningen Danske

Fugleforeninger, Landsforeningen for Bygnings- og Landskabskultur,

Landsforeningen for Gylleramte, Landsforeningen, Landsbyerne i Dan-

mark, Landsforeningen Levende Hav, Landsforeningen Praktisk Økolo-

gi, Landsforeningen Ældre Sagen, LO, Lodstilsynet , Lejernes Landsor-

ganisation i Danmark, Lægemiddelindustriforeningen (LIF), Lægefor-

eningen, Lønmodtagernes Dyrtidsfond, Nordicom, Maskinmestrenes

Forening, Mejeriforeningen, Metroselskabet I/S, Miljøbevægelsen

L 51a - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

36/36

NOAH, Miljøpartiet de Grønne, Mobilselskabet 3 v/Anne Louise Vo-

gensen, Moesgaard Museum, MORTALIN Brancheforeningen for

kommunal skadedyrsbekæmpelse, MTG A/S, Mærsk Olie & Gas A/S,

Nationalpark Thy, sekretariatet, Nationalpark Mols Bjerge, sekretariatet,

Nationalpark Vadehavet, sekretariatet, Nationalpark Skjoldungernes

Land, Natur og Ungdom, Naviair, Nordisk konservatorforbund, Novo

Nordisk A/S, Offentlige Ansattes Organisation, Olie Gas Danmark, Par-

celhusejernes Landsforening, Partnerskabet for Bølgekraft, Praktiseren-

de Landinspektørers Forening, Radiotelegrafistforeningen af 1917, Ra-

dio 100FM, , Rambøll Danmark, RealDania, Realkreditforeningen, Re-

alkreditankenævnet, Realkreditrådet, ReturBat, Rådet for Sikker Trafik,

Rådet for Større Badesikkerhed, Sammenslutningen af Danske Småøer,

Sammenslutningen af mindre Erhvervsfartøjer, , Skovdyrkerforeninger-

ne, Skov & Landskab (Københavns Universitet), Småskovsforeningen

Danmark, Småøernes Færgeselskaber, Spildevandsteknisk Forening,

Statens Byggeforskningsinstitut (Aalborg Universitet), Stofa A/S, Stran-

dingsmuseum St George, Sund & Bælt, Søfartens Arbejdsmiljøråd, Sø-

fartens Ledere, Sønderborg Lufthavn, Søspejderne

–

Det Danske Spej-

derkorps, TDC, Teknologi-Rådet, Teknologisk Institut, Telekommunika-

tionsindustrien, Telenor, Trolle Advokatfirma, Træskibssammenslutnin-

gen, Turisterhvervets Samarbejdsforum, TV Midt Vest, TV Syd, TV 2

Bornholm, TV 2/Danmark A/S, TV 2/Fyn, TV 2/Lorry, TV 2/Nord, TV

2/Øst, TV 2/Østjylland, TV 3 A/S, Uniscrap, Verdensnaturfonden

(WWF), Verdens Skove, Viasat, Vikingeskibsmuseet, Vildtforvaltnings-

rådet, Vindmølleindustrien, Visit Denmark, WAOO, WWF Verdensna-

turfonden, YOUSEE, Ældresagen, Økologisk Landsforening, Ørsted,

Ålborg Portland, Aalborg Universitet, Aarhus Universitet, Arkitektsko-

len i Århus, Danmarks Medie- og Journalisthøjskole, Danmarks Tekni-

ske Universitet, Ellen Margrethe Basse, Aarhus Universitet, Helle Teg-

ner Anker, Københavns Universitet, Kunstakademiets Arkitektskole,

Københavns Universitet, Peter Pagh, Københavns Universitet, RUC

–

Roskilde Universitetscenter, Syddansk Universitet.