Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 Bilag 5, L 51 A Bilag 5, L 51 B Bilag 5, L 51 C Bilag 5
Offentligt
Ændringsforslag
til 2. behandling af
Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning
(Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening,
helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for
transportinfrastruktur m.v.)
[af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov)]
Af erhvervsministeren:
Til nr. 1
1)
I det under
nr. 21
foreslåede
§ 15 b, stk. 3,
indsættes efter »døgninstitutioner,«: »bosteder, boliger til
mennesker med særlige behov,«.
[Præcisering af hvilke boliger, der er undtaget bestemmelsen]
Bemærkninger
Til nr. 1
Det foreslås i det under
nr. 21,
foreslåede
§ 15 b, stk. 3,
at undtagelsen for planlægning af ny bebyggelse til
hermetisk lukkede bygninger til boliger, udvides med bosteder, boliger til mennesker med særlige behov og
lign.
Ændringsforslaget betyder, at en kommunalbestyrelse ikke kan vedtage en lokalplan om udlægning af arealer
i konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til
boliger som skal bestå af døgninstitutioner, bosteder, boliger til mennesker med særlige behov og lign.
Ved døgninstitutioner, bosteder, boliger til mennesker med særlige behov og lign., forstås boliger, hvor
mennesker har døgnophold, som institutioner, plejehjem, boliger til ældre og personer med handicap,
plejeboliger, kostskoler, bosteder for handicappede eller psykisk syge, eller andre boliger specielt indrettet til
psykisk syge eller social udsatte, m.v.
Undtagelsen hænger sammen med den frivillighed, der skal være, ved at vælge at bo i en hermetisk lukket
bygning i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening og ikke at kunne åbne sine vinduer. Dette
er ikke et reelt valg, hvis f.eks. ældreboliger, handicapboliger eller bosteder for psykisk syge placeres i
hermetisk lukkede bygninger, idet der er et begrænset antal ældreboliger, handicapboliger eller bosteder for
psykisk syge i den enkelte kommune.
Baggrunden for ændringsforslaget er et ønske om at præcisere, at der kun kan planlægges for hermetisk
lukkede bygninger til boliger til mennesker, som selv kan vælge, at de vil bo i et konsekvensområde, der er
belastet af lugt, støv eller anden luftforurening.
1