L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling), Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 51 Bilag 1, L 51 A Bilag 1, L 51 B Bilag 1, L 51 C Bilag 1
Offentligt

Indkomne høringssvar

Arkitektforeningen

Arkitektskolen Aarhus

Asfaltindustrien

Brønderslev Kommune

Danmarks Idrætsforbund

Danmarks Naturfredningsforening

Dansk Byplanlaboratorium

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Dansk Metal

Danske Havne

Danske Regioner

De Samvirkende Købmænd

Den danske Landinspektørforening

DTL Danske Vognmænd

Esbjerg Kommune

Feriehusudlejernes Brancheforening

Fredericia Kommune

Friluftsrådet

Faaborg-Midtfyn Kommune

Guldborgsund Kommune

Holstebro Kommune

Horsens Kommune

KL (2 svar)

Københavns Kommune

Landbrug & Fødevarer

Lyngby-Taarbæk Kommune

Odense Kommune

Randers Kommune

Sønderborg Kommune

TDC

Træskibs Sammenslutningens

Tønder og Varde Kommune

Aarhus Kommune

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

E-mail: [email protected]

Å benr å 34

DK-1124 København K

(+45) 3085 9000

mail@ark itektforeningen.dk

w w w.ark itektfor eningen.dk

CV R 62 57 23 1

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om

planlægning og lov om maritim fysisk planlægning

Arkitektforeningen takker for det tilsendte materiale og for

muligheden for at afgive høringssvar til høring over udkast til

lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim

fysisk planlægning.

Arkitektforeningen støtter initiativer, der styrker mulighederne for

vækst, beskæftigelse og bosætning i hele Danmark. Det er vigtigt, at

udfordringerne i landdistrikterne adresseres, og her er planloven et

meget vigtigt redskab til at skabe og sikre en udvikling i landsbyer,

lokalsamfund og landdistrikter.

2.1. Strategisk planlægning for landsbyer

Arkitektforeningen mener, at det er meget positivt, at regeringen i

lovforslaget, følger op på anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige

landsbyer. Det er vigtigt, at kommunerne forpligtes til strategisk

planlægning og til at udvikle retningslinjer for udvikling af landsbyer.

Det er i denne forbindelse positivt, at udkastet til lovforslaget lægger

op til at understøtte en differentieret og målrettet indsats, som tager

udgangspunkt i lokale forhold, herunder lokale udfordringer og

potentialer. Arkitektforeningen kan endvidere tilslutte sig at

planloven udvides med et nyt kapitel om strategisk planlægning for

landsbyer.

Akademisk Arkitektforening ved, at der i kommunerne sidder mange

dygtige arkitekter og planlæggere, der er klar til tage mulighederne og

udfordringerne op, så planloven fremover sikrer en

sammenhængende planlægning for landsbyerne.

Dato

10. august 2018

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Arkitektforeningen står til rådighed med uddybende kommentarer i

forbindelse med denne høring over udkast til lovforslag om ændring

af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

Med venlig hilsen

Annette Blegvad

Vicedirektør Arkitektforeningen

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs- og Vækstministeriet

[email protected]

HØRINGSSVAR VEDR. FORSLAG TIL

ÆNDRING AF PLANLOVEN

Dato: 10/08 2018

Side 1 af 2

J.nr. 054-1-17

MO/LR

Nærværende høringssvar skal ses som en overordnet kommentar til for-

slag til lov om ændring af lov om planlægning som fremsendt til Arkitekt-

skolen Aarhus d. 3. juli 2018.

Der gives hér kommentarer til strategisk planlægning af landsbyer og til

ændringer mht. planlægning for mulighed for mekanisk ventilation i boli-

ger hvor miljømæssige grænseværdier ikke kan overholdes.

Strategisk planlægning af landsbyer

Lovændringen ses som svar på anbefalinger fra Udvalget for Levedygtige

Landsbyer. Udvalget anbefalede at kommunerne udarbejdede en mere

uddybende og såkaldt strategisk planlægning - også for mindre byer.

Jeg vurderer umiddelbart, at udvalgets ønsker sagtens kunne være

imødekommet gennem et hyrdebrev fra Erhvervsstyrelsen og en justeret

planlægning inden for den eksisterende planlov. Det eneste en ændring

af planloven medfører er, at der nu er en

pligt

til at forfatte strategier for

landsbyer over en vis størrelse.

Hvis en kommune i forvejen har ambitioner for landsbyplanlægning, så

kan den eksisterende planlov sagtens rumme disse ambitioner. Hvis en

kommune

ikke

har nogle ambitioner, så vil planlovsændringen ikke ændre

dette. Den vil blot medføre øget bureaukrati og mere varm luft i kommune-

planen.

Planlægning for mekanisk ventilation og hermetisk lukkede boliger

Det er et grundlæggende princip, at vores miljølovgivning skal være med

til at afhjælpe miljøkonﬁkter bl.a. gennem rettidig omhu i arealdispositio-

ner. Dette medfører at boliger søges placeret hvor miljlømæssige grænse-

værdier kan overholdes. Dette princip ændres der nu på, ved at tillade en

planlægning for hermetisk lukkede boliger og mekanisk ventilation.

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Jeg vurderer at dette er problematisk. Dels fordi det er et glimrende princip

at man kan lufte ud i sin egen bolig med frisk luft og dels fordi det medfø-

rer at vores boligers indeklima er helt afhængige at mekaniske løsninger.

Bygge- og planlov har historisk set haft til formål bl.a. at sikre gode bolig-

forhold, lys og luft gennem rimelige helhedsbetragtninger. Dette forslag

skærer en skive af disse beskyttelseshensyn.

En teknisk løsing mht. ventilation vil være afhængig af velfungerende ejer-/

andelsboligforeninger for at kunne vedligeholde disse tekniske anlæg.

Det kan virke besnærende at antage at ejer-/andelsboligforeningerne kan

håndtere ansvaret for korrekt vedligehold af ventilationsanlæg. Dette

mener jeg dog ikke er en rimelig antagelse. Alle indbyggere bør beskyttes

mod uacceptable miljøpåvirkninger - også de der bor i dårligt fungerende

boligforeninger.

Dato: 10/08 2018

Side 2 af 2

J.nr. 054-1-17

MO/LR

Jeg forstår godt at der er ønske om salg af attraktive grunde langs hav-

nearealer under omdannelse. At udelukke frisk luft gennem åbne vinduer

er dog en for høj pris at betale. Løsningen er nok nærmere at vente med

boligbyggeri disse steder, til områdernes miljøstatus er ændret.

bedste hilsner

Martin Odgaard

Adjunkt, Arkitekt, Ph.d.

[email protected]

Arkitektskolen Aarhus I Nørreport 20 | 8000 Aarhus C I +45 8936 0000 I [email protected] | www.aarch.dk

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ASFALTINDUSTRIEN

13. august.2018

Ref.: Ai/MiU/TLK

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om

maritim fysisk planlægning

Asfaltindustrien skal hermed afgive høringssvar til de forslåede ændringer for planlægning i

konsekvensområder, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening.

Sammenfattende mener Asfaltindustrien, at klare og operative regler i den nuværende lov

risikerer at blive erstattet med uklarhed og usikkerhed i en evt. ny lov, og at der dermed bliver

åbnet en ladeport af konflikter til gene for både borgere og produktionsvirksomheder.

Asfaltindustrien mener derfor ikke at den velfungerende planlov skal ændres.

Bemærkninger

Asfaltindustriens medlemsvirksomheder har tilsammen 38 asfaltværker rundt om i landet, både

afsidesliggende og bynære, herunder nogle i områder, som er blevet byudviklet. Industrien var

derfor glad for den balance mellem hensynet til vækst og erhvervsudvikling og hensyn til miljø,

natur og mennesker, som man ønskede at skabe med ændringen af planloven i 2017. Det er

industriens opfattelse, at implementeringen af loven har givet den ønskede balance med klare

og operative regler for kommunerne i deres planlægning.

Asfaltindustrien finder

ikke

at de forslåede ændringer, hvormed det bliver muligt at bygge

boliger i konsekvensområderne, er mulige at implementere i praksis. At der kan være åbne

vinduer og altaner nogle steder på bygningen, f.eks. på etager under røgfanen, mens der andre

steder skal være hermetisk lukket giver ingen mening i praksis, hvor der skal tages højde for

variationer i vejr- og vindforhold. En dispensationsmulighed til erhvervsministeren vil ligeledes

give en uacceptabel usikkerhed i forhold til den balance, der er blevet skabt med de klare og

operative regler. At bygge boliger i eller op ad et område, der er udlagt til produktionserhverv,

men hvor en virksomhed er lukket eller flytter, bør ikke være en første prioritet. I stedet bør det

være en mulighed for en anden produktionsvirksomhed – det er ikke nemt for danske

produktionsvirksomheder at finde egnede beliggenheder.

Asfaltindustrien kan derfor ikke andet end se de foreslåede ændringer som en uantagelig

udvanding af den balance, der blev skabt med ændringen af planloven i 2017. De foreslåede

ændringer vil betyde, at klare og operative regler erstattes med uklarhed og usikkerhed, og

hermed vil der blive åbnet en ladeport for konflikter til gene for både borgere og

produktionsvirksomheder.

Asfaltindustrien står naturligvis til rådighed for en uddybning af dette høringssvar.

Med venlig hilsen

Trine Leth Kølby

Lautrupvang 2

⋅

DK 2750 Ballerup

⋅

Tlf. +45 3678 0822

⋅

Fax +45 3677 1208

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

#split#

Til

[email protected]

Plan og Miljø

Dato:

XX-07-2018

Sags. nr.:

01.01.00-K04-3-18

Sagsbeh.:

Loa Dahl

Lokaltlf.:

+4599454856

Ny Rådhusplads 1

9700 Brønderslev

Telefon 9945 4545

CVR 29189501

[email protected]

www.bronderslev.dk

Høringssvar ang. forslag til ændring af planloven fra Brønderslev Kommune

Høringssvaret vedrører ændringen til § 15 b og bemærkningerne til lovforslaget pkt. ”2.3 afgræns-

ning af kilder, som udleder lugt, støv eller anden luftforurening til produktionsvirksomheder, trans-

port- og logistikvirksomheder og husdyrbrug”. Vores kommentarer er rettet mod byudvikling til bo-

ligområder med enfamiliehuse i forhold til husdyrbrug.

Det præciseres i forslaget til lovændringen at husdyrbrug er omfattet af planlovens §15 b, stk. 1 i

lighed med produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder. Brønderslev Kommune

finder det uhensigtsmæssigt at lugtgener fra husdyrbrug bliver omfattet af en meget stram lovgiv-

ning.

Byudviklingen i potentielt alle byer i Brønderslev Kommune kan blive påvirket af lugtgener, idet

Brønderslev kan betegnes som en landbrugskommune. Mange mindre byer og landsbyer er om-

grænset af landbrug med husdyrproduktion. Det vil være svært at placere nye boliger som egent-

lig byudvikling eller huludfyldning. Samlet set vil § 15 b besværliggøre udlæg af nye boligområ-

der, som er vigtige for byernes udvikling og overordnet set et Danmark i balance.

Problemstillingen med byudvikling i nærheden af husdyrbrug er ikke ny. Det har hidtil været mu-

lighed for at have en dialog med de forskellige interessenter omkring byudvikling, på steder, hvor

et stykke landbrugsjord i udkanten af byen inddrages. Der har været eksempler, hvor en fremti-

dig omlægning eller udfasning af husdyrbrug har gjort det muligt at planlægge for et nyt bolig-

område etapevis. Den fleksibilitet forsvinder med den forslåede lovændring.

Linjerne mellem de forskellige interesser i henholdsvis byudvikling og landbrug med husdyrbrug

bliver trukket skarpt om med stramning af lovgivningen. Brønderslev Kommune frygter, at det og-

så vil medføre flere begrænsninger for udvidelsesmuligheder for husdyrbrug. Når lovgivning om-

kring byudvikling strammes, kan det fremtvinge udlæg af nye byudviklingsområder helt op til lugt-

genegrænsen for de eksisterende husdyrbrug. Jo sværere det bliver at gennemføre byudvikling,

jo større incitament bliver der for at sikre fremtidige udlæg.

Løsningen med hermetisk lukkede bygninger kan måske fungere i etageboligområder i store by-

områder bl.a. på grund af den store efterspørgsel på boliger. Langt den største byudvikling i Vend-

syssel sker som enfamiliehuse og tæt-lave boliger. I praksis vil kravene i § 15b betyde, at vi ikke

har metodefrihed. Og vi vurderer, at boliggrunde med vilkår om hermetisk lukkede bygninger vil

være usælgelige.

Kommunerne har ikke de nødvendige data til beregning af lugtgener fra eksisterende landbrug.

Vi vil ikke kunne påbyde husdyrbrug i nærområdet for kommende byudviklingsområder at bidra-

ge med oplysninger til en ”kommunal lugtberegning”. Basis for lugtberegningen i landbrugslov-

givningen er ændret fra husdyrenheder til produktionsarealer. Husdyrregistret gav oplysning om

Side 1/2

Adresse ved besøg:

Rådhusgade 5, 9330 Dronninglund

Åbningstider:

man–ons: 10:00–14:00, tors: 10:00–16:30, fre: 10:00–13:30

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

husdyrenheder, men der findes ikke tilsvarende ajourførte oplysninger om produktionsarealerne.

BBR indeholder ikke de for beregningen nødvendige, detaljerede oplysninger.

Udfordringerne ved at skaffe data vil betyde, at kommunernes grundlag for at planlægge vil væ-

re behæftet med stor usikkerhed. Man vil derfor ikke opnå den grad af gensidig sikring af hhv.

nye boliger og eksisterende husdyrbrug, som må formodes at være hensigten med lovændrin-

gen.

Brønderslev Kommune har gennemlæst ændringsforslaget vedrørende solnedgangsklausuler for

lokalplaner. Brønderslev Kommune gør kun sjældent brug af sin ekspropriationsmulighed for at

virkeliggøre lokalplaner. Kommunen indgår dog aftaler om erhvervelse af jord på ekspropriations-

lignende vilkår ved f.eks. udvikling af nye boligområder. Det er kommunens opfattelse af indfø-

relse af en solnedgangsklausul for ekspropriation på 5 år også vil påvirke muligheden for at ind-

gå aftaler på ekspropriationslignende vilkår, hvilket Brønderslev Kommune finder uhensigtsmæs-

sigt. Ved planlægning og udvikling af større boligområder indgås ofte kun aftale om køb af en

mindre del af arealet. Når dette areal er realiseret indgås aftale om næste areal osv. Realisering

og erhvervelse af arealer kan derfor ofte strække sig over en længere periode end 5 år. Solned-

gangsklausulen kan derfor utilsigtet betyde, at planlægningen reduceres til mindre arealer, der

forventes anvendt inden for en 5 årig periode. Herved mistes en mere overordnet og sammen-

hængende planlægning for områderne. Brønderslev Kommune opfordrer til, at der overvejes en

længere solnedgangsklausul, der eksempelvis følger planlægningens 12 årig tidshorisont.

Med venlig hilsen

Lene D. Faber

Teknisk Direktør

[email protected]

Loa Dahl

Planlægger

[email protected]

Side 2/2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ERHVERVSSTYRELSEN

[email protected]

3.AUGUST 2018

DANMARKS IDRÆTSFORBUNDS HØRINGSSVAR PÅ FORSLAG

TIL LOV OM ÆNDRING AF LOV OM PLANLÆGNING OG LOV OM

MARITIM FYSISK PLANLÆGNING

DIF

DANMARKS IDRÆTSFORBUND

IDRÆTTENS HUS

BRØNDBY STADION 20

2605 BRØNDBY

DANMARK

T: 43 26 26 26

WWW.DIF.DK

DIF skal hermed på baggrund af

en intern høring blandt DIF’s specialforbund

afgive

følgende kommentarer til udkast til lovforslag om ændring af planloven og lov om

maritim fysisk planlægning. DIF har særligt interesseret sig for mulighederne for

idræt, friluftsliv og rekreative oplevelser ved gennemgangen af materialet og har

fokuseret på afsnit 2.1

–

2.1.3 Strategisk planlægning for landsbyer og afsnit 3.1

–

3.3.3 Havplanlægning for transportinfrastruktur.

Strategisk planlægning for landsbyer

Lovforslaget er et led i regeringens

opfølgning på anbefalingerne fra ”Udvalget for

levedygtige landsbyer”, som afgav sin rapport d.9 april i år.

DIF glæder sig over

udvalgets gode arbejde og anerkender, at samfundsudviklingen med en faldende

beskæftigelse og en ændret befolkningssammensætning i landdistrikterne giver

staten og kommunerne planlægningsopgaver, der i højere grad fordrer, at

kommunerne forpligtes til at foretage en strategisk planlægning for at understøtte

udviklingen af levedygtige lokalsamfund.

Udvalget har identificeret fire kriterier (jfr. figur 2.1 i rapporten), der karakteriserer

den levedygtige landsby. Et af kriterierne er:

”Et

attraktivt nærmiljø med

tidssvarende boliger, en tilpasset bygningsmasse samt adgang til landskab og

natur.”

DIF er fuldstændig enig i, at adgangen til naturen er en forudsætning for at gøre

landsbyerne attraktive. Den bolignære natur er den, der betyder noget i hverdagen

–

den har betydning både i forhold til at fastholde de, der bor i landdistrikterne, og

ligeledes i forhold til tilflytning. Dette understreges af rapportens figur 3.2 over

”Danskernes syn på yderområderne” og det faktum, at beboerne bruger naturen

mere aktivt til fritid og sport end resten af befolkningen.

Kriteriet uddybes i rapportens punkt 9 med, at udvalget er opmærksom på,

”at

adgangen til naturmæssige- og landskabelige værdier ikke alle steder er

tilstrækkelig.”

Derfor anbefaler udvalget, at kommunerne i deres fysiske

planlægning sætter fokus på - i dialog med lodsejerne - at fastholde

tilgængeligheden og udbygge etablering af nye adgangsveje. DIF finder det helt

MARMARI

SIDE 1 AF 5

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

nødvendigt, at kommunerne forpligtes til dette arbejde i den strategiske

planlægning, men ifølge forslaget har kommunerne stor frihed til at fortolke

forpligtelsen til strategisk planlægning. Af bemærkningerne til lovforslagets

enkelte bestemmelser, fremgår det således, at detaljeringsgraden af den

strategiske planlægning kan variere fra kommune til kommune, og at kommunerne

med forbehold for regler fastsat i medfør af den foreslåede §5 c, stk.3 kan beslutte

på hvilket nærmere grundlag og efter hvilken metode, den strategiske planlægning

foretages. Selvfølgelig skal kommunerne have en frihed til at planlægge efter det,

der giver mening i de pågældende landdistrikter. Men det er desværre også DIF’s

erfaring, at nogle kommuner bruger meget begrænsede ressourcer på netop at

opretholde tilgængeligheden endsige udbygge nye adgangsveje.

Det er velkendt og dokumenteret via forskning fra KU, at over halvdelen af

markvejene i det åbne land er forsvundet inden for de sidste 50 år i forbindelse med

især landbrugssammenlægninger, og derfor er der i Naturbeskyttelsesloven et

forsøg på at begrænse konsekvenserne for det rekreative liv via en

meddelelsesordning (§ 26 a). DIF foretog i 2014 en optælling af nævnssager i

forlængelse heraf og konstaterede, at meddelelsesordningen havde affødt 49

nævnssager, hvor kun 19 kommuner optrådte. Dette tyder på, at ordningen ikke

bliver ligeligt anvendt, og at kommunerne prioriterer arbejdet med at kvalitetssikre

nedlæggelserne meget forskelligt. Problemet for de rekreative brugere er

selvfølgelig, at nedlæggelsen således først opdages, når det er for sent. Så for at få

en reel dialog med mulighed for at høre lokalsamfundet må staten foretage en

strategisk planlægning og kombinere nærværende lovforslag med en lovændring

i Naturbeskyttelseslovens § 26 a.

SIDE 2 AF 5

DIF foreslår:

Som et led i kommunernes forpligtelse til strategisk planlægning for

kommunernes

landsbyer

gøre

meddelelsesordningen

Naturbeskyttelseslovens § 26 a til en tilladelsesordning med høring.

Dansk Ride Forbund påpeger netop markvejene som essentielle for at komme ud i

naturen

–

væk fra de trafikerede veje, hvor børn og andre bløde trafikanter kan

færdes trygt. Selv markveje, der giver rundture i landbrugslandet uden at føre til

natur- eller skovarealer, er også af væsentlig rekreativ betydning.

I forlængelse af den rekreative betydning af tilgængelighed, adgang og

sammenhængende stinet bifalder DIF den foreslåede §5 c, stk.2, hvori det foreslås,

at kommunalbestyrelsen skal koordinere den strategiske planlægning for

landsbyer med nabokommuner. Bestemmelsen betyder bl.a., at kommunen skal

inddrage forhold som faciliteter og foreningsliv m.v., der har betydning på tværs af

kommunegrænserne.

Også inden for det kommunale embedsværk

i samme kommune bør der efter DIF’s

opfattelse arbejdes mere på tværs af afdelinger, når der planlægges strategisk for

rekreative muligheder. Det er DIF’s erfaring, at det først bliver optimalt, når kultur-

og fritidsafdelingerne samarbejder med teknik- og miljøforvaltningerne. Set fra

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

brugernes side vil en såkaldt ”kvik-skranke” med kun én indgang for foreningerne

gøre det lettere at være frivillig.

Det er vigtigt med tidlig inddragelse af forskellige forvaltninger og brugere og med

en beskrivelse af kommunens visioner og krav for at give tilladelser i det åbne land.

Eksempler på, hvor dette vil være af afgørende betydning for landdistrikterne, kan

være vindmølleprojekter og vådområdeprojekter. Her bør det strategiske arbejde

på tværs af afdelinger sikre, at der indarbejdes en øget tilgængelighed til det åbne

land, således at flere brugere fra de forskellige områder får adgang til de

nyetablerede markveje, og at områderne derved bindes sammen. Ofte vil der kun

være tale om få hundrede meter ekstra markveje for at imødekomme dette.

(Der vil være således være tale om begrænsede udgifter i forhold til de udgifter,

vindmølleprojekter og vådområdeprojekter normalt opererer med).

SIDE 3 AF 5

Vindmølle- og vådområdeprojekter etableres med baggrund i energi- og

miljømæssige tiltag, men den rekreative del bør således indarbejdes i projektet

helt fra start og også hen over kommunegrænser, hvor det er relevant.

Det samme gør sig gældende i forbindelse med nyetablering/udvidelse af det

eksisterende vejnet. Her bør der fra start indtænkes gang, cykel- og ridestier. En

måde at sikre dette på, vil være en bestemmelse om, at kommuneplanen skal

indeholde retningslinjer for udpegning af eksisterende og potentielle områder til

varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne, herunder faciliteter og

beliggenheden af potentielle forbindelser, stier og områder, der kan sikre

befolkningens muligheder for fysisk aktivitet. At skabe muligheder for at dyrke

idræt og for at transportere sig til og fra idræt inden for en rimelig afstand hører

således med til at styrke indsatsen for borgernes oplevelse af kvalitet i

landdistrikterne. DIF må også ved denne lejlighed understrege, at det vil være en

stor gevinst at indskrive hensynet til idræt i planloven.

DIF foreslår:

At varetagelsen af idræts- og sundhedsinteresserne skrives ind i § 11.a på linje med

den række af andre interesser, som kommuneplanen skal indeholde retningslinjer

for.

Dette vil falde fint i tråd med, at Udvalget for levedygtige landsbyer som det fjerde

kriterium, der karakteriserer den levedygtige

landsby, har ”Social og kulturel

sammenhængskraft”. Udvalget mener, at det er vigtigt at understøtte

sammenhængskraften f.eks. gennem fysiske mødesteder som den lokale

dagligvarebutik, idræts- og fritidsfaciliteter m.v. DIF skal her påpege, at begrebet

idrætsfaciliteter ud over den velkendte hal eller bane også omfatter stier,

støttepunkter og trailcentre. Udvalget anbefaler, at staten via midler fra

Landdistriktspuljen samt Landdistriktsprogrammet og kommunerne understøtter

fastholdelse og etablering af fælles faciliteter til forenings- og fritidsliv, fælles

mødesteder, begivenheder mm. Dette kan DIF naturligvis kun bifalde.

Samme tankegang ligger bag det trailcenterprojekt, DIF gennemfører sammen

med Lokale- og anlægsfonden, hvor fem udvalgte steder skal vise, at flere

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

forskellige udendørs idrætsaktiviteter kan have glæde af det samme mødested, og

at det måske ovenikøbet kan virke konfliktforebyggende.

Den strategiske planlægning i den enkelte kommune og på tværs af

nabokommuner vil for alvor kunne styrke den sociale og kulturelle

sammenhængskraft, hvis planlægningen for idræt bliver skrevet ind i Planloven

ved nærværende lovændring.

Havplanlægning for transportinfrastruktur

Lovforslaget indeholder et forslag om ændring af lov om maritim fysisk

planlægning, som fastsætter rammerne for gennemførelsen af en fysisk

planlægning af det samlede danske havareal med henblik på at fremme en effektiv

og bæredygtig anvendelse af havet. Loven er en implementering af et EU-direktiv

med det formål at indføre havplanlægning i Danmark for bestemte sektorer og

interesser.

Havplanlægningen skal bidrage til en bæredygtig udvikling af energisektoren til

søs, af søtransporten, af fiskeri, akvakultur og indvinding af råstoffer samt bidrage

til bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet.

Havplanlægningen

kan

(DIF’s fremhævelse)

endvidere tage sigte på at bidrage til

at fremme bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv. Henset til

formålet med den øvrige del af nærværende forslag om strategisk planlægning for

landsbyer, Planloven i det hele taget og regeringen og forligspartiernes sigte med

at lade turisme

–

herunder oplevelsesturisme

–

være drivkraften for udviklingen i

landdistrikter og kystområder, bør dette

”kan”

ændres til et

”skal”.

DIF er bevidst om,

at der er tale om et EU-direktiv, men henviser til, at nærværende forslag ved

implementeringen netop indebærer en udvidelse af direktivet, nemlig i forbindelse

med, at regeringen ønsker retligt bindende arealreservationer og således tilføjer

transportinfrastruktur som en sektor, der skal planlægges for på linje med

energisektoren til søs, søtransport, fiskeri og akvakultur, indvinding af råstoffer på

havet og bevarelse, beskyttelse og forbedring af miljøet. Af bemærkningerne til

lovforslaget fremgår:

”Ændringen

går dermed videre end, hvad direktivet foreskriver, men er ikke i strid

med direktivet, der ikke har foretaget en udtømmende opregning af sektorer, der

skal planlægges for.”

DIF anerkender behovet for, at store infrastrukturprojekter bliver et

planlægningsområde i havplanen og er forstående over for ønsket om

investeringssikkerhed, så planen direkte kommer til at afspejle samfundets

interesser. DIF noterer samtidig, at havplanlægningen skal være helhedsorienteret.

Det må bl.a. indebære, at regeringen lader hensyn til rekreative aktiviteter indgå i

havplanlægningen.

PROTEKTOR

SIDE 4 AF 5

Det fremgår ligeledes af bemærkningerne til lovforslaget, at der ved

gennemførelsen af havplanlægningen skal tages hensyn til økonomiske,

sociale

(DIF’s fremhævelse) og miljømæssige forhold samt sikkerhedsaspekter for at

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

støtte en bæredygtig udvikling og vækst i den maritime sektor. Dette kan efter

DIF’s opfattelse yderligere tjene som argument for at lade ændringen gå videre

end direktivet foreskriver

–

også på det rekreative område.

DIF foreslår:

At tilføje bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv som en sektor, der

skal planlægges for på linje med de øvrige sektorer og den i lovforslaget foreslåede

sektor, transportinfrastruktur.

Med den foreslåede ændring sikres det, at arealer, der anvendes eller planlægges

til bæredygtig turisme, rekreative aktiviteter og friluftsliv indgår i den kommende

havplan. Jfr., at det af bemærkningerne til lovforslaget fremgår, at det forudsættes,

at lovligt eksisterende anlæg, aktiviteter og anvendelser kan fortsætte med at

bestå.

Endelig skal DIF tilføje, at DIF anerkender, at der for de forskellige sektorer må finde

en afvejning af modstridende interesser sted, idet DIF bemærker, at skulle

konkrete byggeprojekter til infrastruktur begrænse adgangen for rekreative

aktiviteter, så må en behovsorienteret tilgang betyde, at begrænsningen bliver

mindst mulig i tid og rum og bliver planlagt i samarbejde med de konkrete brugere.

SIDE 5 AF 5

Venlig hilsen

Dorthe O. Andersen

Konsulent med ansvar for natur og miljø

M: 21603078

T: 43262034

[email protected]

PROTEKTOR

HENDES MAJESTÆT DRON NINGEN

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dato: 13. august 2018

Til: Erhvervsstyrelsen, [email protected]

Masnedøgade 20

2100 København Ø

Telefon: 39 17 40 00

Mail: [email protected]

Danmarks naturfredningsforenings høringssvar til lovforslag om ændring af lov om

planlægning og lov om maritim fysisk planlægning

Danmarks Naturfredningsforening har med stor interesse læst lovforslaget. Foreningens be-

mærkninger resumeres neden for og uddybes efterfølgende. DN ønsker særligt at fremhæve

det problematiske forslag om at tillade boliger i forurenede områder. Det er et markant skift i

forhold til princippet om at forureneren betaler. I stedet er det nu bygherre - private som pro-

fessionelle der skal betale, og beboerne der skal tåle konsekvenserne. DN anbefaler Erhvervs-

ministeren at udtage forslaget.

DN peger også på, at strategisk planlægning af landsbyer ikke alene kan begrundes i ønsket

om tilvækst i eksempelvis befolkning og erhvervsvirksomhed. Som det blev fremhævet af ud-

valget for levedygtige landsbyer, er attraktive landsbyer kendetegnet ved bevarelse og udvik-

ling af landskabelige-, naturmæssige- og kulturhistoriske værdier, hvilket DN foreslår tydelig-

gjort i lovforslaget. Det foreslås også tydeliggjort, at spredt og uplanlagt bebyggelse umiddel-

bart uden for landsbyafgrænsningen ikke er hensigten med lovforslaget.

1) Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommu-

neplanen. DN foreslår:



At listen med levedygtighedskriterier som fremgår på s. 64 suppleres med også at omfatte en

bæredygtig udvikling; et rent miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og adgang til naturen.



At der stilles krav om en fælles analysemodel.



At der udarbejdes en statslig vejledning om strategisk planlægning for landsbyer.



At det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ikke er hensigten at åbne for spredt og uplanlagt

bebyggelse umiddelbart uden for landsbyafgrænsningerne.

2) Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden

luftforurening. DN foreslår:



At regeringen ikke fremsætter et lovforslag der tillader boliger i områder belastet af lugt, støv el-

ler anden forurening. DN peger på, at det er urimeligt, at borgerne skal betale for dårlig planlæg-

ning med deres helbred og forringet boligkvalitet.

3) Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusom-

råder på Læsø. DN foreslår:



At argumentationen for dispensationer til helårsudlejning af kystnære sommerhuse på Læsø ud-

dybes med hensyn til, hvorfor Læsø har særlige omstændigheder sammenlignet med andre større

øer, så der ikke skabes præcedens for at øvrige landdistrikter på øer med faldende befolkningstal

skal have lignende dispensationsmulighed.



At konsekvenserne ved intensiveret brug af sommerhusområder evalueres.

4) Havplanlægning for transportinfrastruktur. DN foreslår:



At det nærmere beskrives, hvilke eventuelle konsekvenser for offentlighedens det vil have, at

havplanen undtages fra kravet om kundgørelse i Lovtidende.

5) Øvrige bemærkninger

–

terrænregulering. DN foreslår:



At næstkommende revision af planloven omfatter nye landzonebestemmelser om terrænregule-

ring på landbrugsjord, der muliggør kommunalbestyrelsens sikring af landskabelige, miljømæs-

sige og transportmæssige forhold.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ad.1 Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning

for landsbyer i kommuneplanen

Generelt ser DN positivt på forslaget om at indføre krav i planloven om strategisk planlægning

for landsbyer i kommuneplanen, som kan fremme en differentieret og målrettet indsats i

landsbyerne. Det er desuden positivt, at problemstillingen skal ses i samspil mellem landsbyen

og de omgivende arealer samt på tværs af kommunegrænser. Omvendt mener DN, at lov-

forslagets bemærkninger bør uddybes, så det tydeligere fremgår, at formålet er at sikre en

bæredygtig udvikling af landsbyerne der afvejer interesserne i området mod hinanden. En mål-

rettet og differentieret indsats behøver således ikke være det samme som vækst i udbygnings-

muligheder. En attraktiv udvikling af lokalområdet kan rumme afvikling af dele af landsbyen,

forbedring af kulturmiljøet og adgangen for beboerne til den nære natur. Udvikling i landsbyer

og landzone i øvrigt må netop satse på at bevare de landskabelige, naturmæssige og kulturhi-

storiske værdier.

Konkret peger DN på, at listen med levedygtighedskriterier som fremgår på s. 64 suppleres

med forhold som en bæredygtig udvikling; et rent miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og

adgang til naturen. Netop adgangen til natur og attraktive landskaber blev af udvalget for le-

vedygtige landsbyer fremhævet som afgørende for at opretholde eller skabe levedygtige lands-

byer.

Der er en betydelig risiko for tilfældig og uplanlagt byspredning i landsbyer i oplandet til de

større byer. Selv om den strategiske planlægning omfatter både landsbyen og dens omgivel-

ser, foreslår DN derfor, at det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ikke er hensigten at

åbne for spredt og uplanlagt bebyggelse uden for landsbyafgrænsningen. Da en stor del af le-

vedygtigheden afhænger af, at der er adgang til natur og smukke landskaber, bør man være

tilbageholdende med byggemuligheder uden for landsbyafgrænsningen. I stedet bør regerin-

gen opfordre til, at eksisterende byggemuligheder inden for landsbyerne udnyttes under re-

spekt for værdifulde landskabelige-, naturmæssige-, og kulturhistoriske træk, og at nye mulig-

heder skabes gennem nedrivning og nyopførelse på disse steder.

Som udkastet til lovforslag er formuleret, kommer kommunerne til at stå alene uden aktive in-

strumenter til det fremtidige arbejde. Hvor metodefrihed er vigtig, når det drejer sig om, hvor-

ledes landsbyerne og deres nærområder skal udvikles, er det omvendt at foretrække, at der

fastlægges entydige retningslinjer for baggrundsanalysen, som gælder for alle kommuner. En

fælles analysemodel er væsentlig for ikke at vanskeliggøre samarbejdet mellem kommuner og

andre aktører. DN foreslår, at staten stiller krav om en fast analysemodel

–

med udgangspunkt

i modellen som udviklet af udvalget for levedygtige landsbyer. Dernæst foreslår DN, at staten

udarbejder en vejledning med inspiration til kommunerne til arbejdet med strategisk planlæg-

ning for landsbyer.

I forbindelse med planlovsændringen i 2017 blev en evaluering af lovmoderniseringen i 2020

besluttet, således at man kunne vurdere virkningerne af ændringen. Det er i den forbindelse

vigtigt, at den lovede evaluering ikke kommer til at bygge på skøn men på systematiske valide

digitale data om blandt andet udviklingen i landsbyer.

DN foreslår:



At listen med levedygtighedskriterier som fremgår på s. 64 suppleres med også at om-

fatte en bæredygtig udvikling; et rent miljø, attraktive landskaber og kvalitet i- og ad-

gang til naturen.



At der stilles krav om en fælles analysemodel.



At der udarbejdes en statslig vejledning om strategisk planlægning for landsbyerne.



At det tydeliggøres i lovbemærkningerne, at det ikke er hensigten at åbne for spredt og

uplanlagt bebyggelse umiddelbart uden for landsbyafgrænsningerne.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ad 2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af

lugt, støv eller anden luftforurening

I udkastet til lovforslag foreslås det, at der som noget nyt kan opføres boliger inden for forure-

nede områder (konsekvensområder omkring erhvervsområder), selv om grænseværdierne for

luft-, lugt-, og støjforurening ikke kan overholdes. Løsningen er blandt andet krav om herme-

tisk lukkede boliger, hvor vinduer ikke kan åbnes og med forbud mod altaner.

DN mener forslaget om at tillade boliger i forurenede områder er et markant skred i den politi-

ske holdning til hvad borgerne bør udsættes for. Det er et opgør med det grundlag vi normalt

planlægger på, og et opgør med hidtidige klare målsætninger om sunde boliger til danskerne.

Princippet om at forureneren betaler, er det reguleringsprincip som luftvejledningen, lugtvej-

ledningen og støjvejledningerne bygger på. Dermed er lovforslaget også et opgør med de

kendte vejledninger.

Regeringen åbnede i en tidligere ændring af planloven for, at kontorarbejdspladser nu kan op-

føres i forurenede områder. Det er ligeledes en dårlig idé. Men rationalet har måske været, at

vi kun opholder os kortere tid på arbejdspladsen og at det typisk er voksne sunde personer,

der vil blive eksponeret for eventuel forurening eller som skal tåle bygninger, hvor vinduer ikke

kan åbnes. Med dette lovforslag involveres nu blandt andet børn, der dårligere end voksne tå-

ler forurening, samtidig med at børn og voksne i perioder opholder sig i og omkring boligen

hele døgnet.

Det er dog et krav, at der skal være mekanisk luftindtag i en højde uden forurening. Det skal

således være lovligt at bo i de forurenede boligområder, så længe der kan suges rent luft til

beboerne fra uforurenede luftlag over eller under boligen.

Begrundelsen for lovforslaget er, at virksomheders vækst er blevet begrænset af boliger, som

er opført for tæt på virksomheden. Det betyder, at virksomheden ikke kan udvide, eller skal

investere for at nedbringe sin forurening. Det er uheldig planlægning for virksomhederne. Om-

vendt er det ikke rimeligt, at det er borgernes sundhed og boligkvalitet som betaler prisen, når

det med nærværende lovforslag foreslås at løse problemet ved at forringe boligkvaliteten.

Forslaget betyder også, at virksomheder og myndigheder formodentlig ikke i samme grad som

tidligere vil søge bedre egnede placerings- og udviklingsmuligheder på lokaliteter som ikke for-

urener i boligområder. Det skyldes, at lovforslaget gør det lovligt for virksomhederne at fort-

sætte forureningen og udvide virksomhedens produktion op ad eksisterende og kommende bo-

liger.

Erfaringen fra Danmark i

1970’erne og 1980’erne

har vist, at miljøkonflikter mellem virksom-

heder og borgere ikke kan løses ved at lovliggøre forureningen på papiret. Udviklingen afspej-

ler desuden, at det ikke er planreglerne, der er noget i vejen med, men at det er forvaltning af

dem, der strider imod hensigten. Ved at fjerne reglerne, løses problemet ikke, men gør der-

imod konflikterne større. Det er ikke til gavn for hverken virksomheder eller borgere.

Der er stor forskel på hvorledes luft, lugt og støj reguleres, ligesom det ofte kun er en af fakto-

rerne der udgør et problem i den konkrete sag. Der er ligeledes stor forskel på, om et forhold

er generende eller decideret sundhedsskadeligt. Støjmålinger er gennemsnitstal. Luft og lugt-

målinger er ofte øjebliksbilleder. Samtidig er der variationer og udsving i virksomhedernes pro-

duktionsmønster. Det gør det samlede regnestykke usikkert i forhold til, hvilke boliger i en

bygning der i givet fald skal være hermetisk lukkede og hvilke der ikke skal

–

også over tid.

Endelig betyder klimaforandringerne løbende ændringer i vejrsituationen, mens vi bygger boli-

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ger som skal stå i 100 år. Det er derfor grundlæggende kun afstand, der er det eneste gang-

bare mål for adskillelse af interesser

–

ganske som det er implementeret i autoværkstedsbe-

kendtgørelsen

Selv om en række virksomheder er sat i en uheldig situation grundet dårlig fysisk planlægning

i områderne omkring dem, og selv om en række kommuner ønsker flere boliger i havneområ-

der og nær eksisterende virksomheder, er det ikke rimeligt, at borgerne skal betale med deres

helbred og dårlige boliger. Kommunerne bør have pligt til at anvise virksomhederne en anden

lokalitet, såfremt de ønsker at planlægge boliger tættere på virksomhederne. DN mener, at

kommunerne i planlægningen må beslutte, om der skal være boliger eller forurenende erhverv

i et konkret området

–

der desværre ikke med rimelighed kan rumme begge funktioner.

DN foreslår:



At regeringen ikke fremsætter et lovforslag der tillader boliger i områder belastet af

lugt, støv eller anden forurening.

Ad.3 Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i som-

merhuse i sommerhusområder på Læsø

Regeringen ønsker, at sommerhusejere på Læsø kan søge dispensation til helårsudlejning. Jf.

lovforslagets bemærkninger skyldes det, at Læsø oplever faldende befolkningstal, at sommer-

huse ved havet er mere attraktive end helårsboliger placeret andre steder på øen, og at ord-

ningen derfor kan sikre flere helårsbeboere til øen. Ordningen er allerede indført for 27 små-

øer, hvor kommuner kan dispensere til udlejning til helårsbeboelse, hvis dispensationen kan

anses at medvirke til en gunstig udvikling på øen. Der gælder ligeledes særlige regler for pen-

sionisters mulighed for at bebo deres sommerhuse hele året.

Overordnet mener DN ikke det er en god idé, at åbne yderligere for at benytte sommerhuse

hele året. Det skyldes, at en mere intensiv anvendelse af sommerhusområder kan have både

negative miljø-, natur- og landskabsmæssige konsekvenser.

Helårsbeboelse af få sommerhuse i et lokalt område udgør sjældent problemer. Men erfaringen

fra sommerhusområder hvor flere huse anvendes til helårsbeboelse er, at sommerhusområ-

derne skifter karakter. Sommerhusområder har netop kunnet placeres mere natur- og miljøføl-

somt ved kysterne end byområderne, grundet deres ekstensive udnyttelse. Med mere helårs-

beboelse kan ønsket til husenes faciliteter, størrelse og højde stige. Det samme gælder for-

ventningerne til vejenes beskaffenhed, belysning, kloakering og forventningerne til offentlig

service (skolebusser, hjemmepleje, affaldshåndtering mv.). Også anvendelsen af den nære na-

tur i haver kan intensiveres og omdannes fra uberørt karakter og naturlig vegetation med fri

passage for dyr og planter

–

for eksempel i klit, skov og plantageområder, til i højere grad at

være prydhaver med hegning. Endelig ses også sliddet på de nære naturområder, færdsel i

klitter og andet at stige, når flere mennesker færdes i følsomme naturområder gennem læn-

gere perioder.

Udviklingen er kendt fra særligt bynære sommerhusområder. Her er presset fra helårsbeboel-

sen vokset, og der er opstået politisk ønske om at overføre områderne til byzone. Erhvervsmi-

nisteren har tidligere på året vedtaget landsplandirektiver der overfører dele af udvalgte som-

merhusområder til byzone. I et høringssvar hertil skrev DN om Strøby Egede i Stevns Kom-

mune, at den hidtidige delvist ulovlige helårsanvendelse af sommerhuse og efterfølgende kon-

vertering af sommerhusbebyggelserne til byzone i området har medført en mere massiv be-

byggelse, øget påvirkning af kystlandskabet, vanskelig offentlig adgang til og langs kysten,

trafikale problemer og miljømæssige problemer knyttet til den manglende kloakering - end

hvad der normalt opleves i sommerhusområder.

Anlæg og aktiviteter til autolakering skal etableres mindst 100 meter fra et forureningsfølsomt områdes ydre

skel, jf. dog § 21. Afstandskravet gælder for enhver forurenende aktivitet og ethvert forurenende anlæg, der ved-

rører autolakering. Afstandskravet gælder også for etablering af anlæg eller aktiviteter på bestående autoværkste-

der, som ikke tidligere har haft autolakering.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Byggeri og færdsel kan reguleres gennem lokalplanlægning. Mange sommerhusområder er dog

hverken lokalplanlagt eller kloakeret. Hvis der i større stil åbnes op for helårsbeboelse i som-

merhusområder på de øer der er omfattet af ordningen, bør kommunerne sikre, at områderne

er eller bliver lokalplanlagte, så bebyggelse, anvendelse af ubebyggede områder, milj- og ad-

gangsforhold reguleres.

Udvides ordningen til flere områder må det forventes, at priserne på de kystnære sommerhuse

vil stige, og at der vil ske et øget pres for udlæg af nye kystnære sommerhuse og ønske om

udstykning af større naturgrunde nær havet. Samtidig vil en øget helårsudlejning af sommer-

huse i områder med mange eksisterende helårsboliger til salg betyde faldende incitament til

renovering eller nedrivning af utidssvarende boliger.

På den baggrund er det væsentligt, at den mulighed regeringen ønsker at give Læsø ikke åb-

ner for at ordningen spredes til flere andre kommuner. Derfor bør argumentationen for at til-

lade ordningen på Læsø uddybes, med de særlige forhold som gør sig gældende her.

Samfundet er forpligtet til at klimabeskytte boliger. Det vil i højere grad dermed også gælde

for sommerhuse som bebos helårs, og som typisk ligger eksponeret for storme og ændret

vandstand/havniveau ved kysterne.

Der mangler en større viden om konsekvenserne af intensivering af benyttelsen af sommer-

husområder

. Derfor foreslår DN, at staten igangsætter en evaluering der bredt kan belyse

dette, herunder tilvejebringe et forbedret vidensgrundlag om konsekvenserne for natur, miljø

og landskab af en mere intensiv udnyttelse af sommerhusområderne.

DN foreslår:



At argumentationen for dispensationer til helårsudlejning af kystnære sommerhuse på

Læsø uddybes med hensyn til, hvorfor Læsø har særlige omstændigheder sammenlig-

net med andre større øer, så der ikke skabes præcedens for at øvrige landdistrikter på

øer med faldende befolkningstal skal have lignende dispensationsmulighed.



At konsekvenserne ved intensiveret brug af sommerhusområder evalueres.

Ad. 4 Havplanlægning for transportinfrastruktur

Af Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fy-

sisk planlægning foreslås at transportinfrastruktur fremover skal indgå specifikt i havplanlæg-

ningen med bindende arealudlæg.

Det giver for DN god mening. Det er DN’s opfattelse, som vi også påpegede i forbindelse med

fremlæggelse af lov om maritim planlægning, at så mange relevante og legitime temaer som

muligt bør indgå i en overordnet planlægning til havs.

Det fremgår

imidlertid af lovforslaget side 82, at: ”Til

nr. 2 Ændringen medfører, at havpla-

nen undtages fra kravet om kundgørelse i Lovtidende.”

Det bør efter DNs opfattelse fremgå

klart af lovforslagets bemærkninger, om dette forhold har nogen praktisk og juridisk betydning

i forhold til ikke mindst offentlighedens inddragelse. Det bør ligeledes belyses klart, om det

forhold, at der nu kan planlægges og foretages bindende arealudlæg i en sektorplan under Er-

hvervs- og Vækstministeriet fremfor som hidtil gennem en anlægslov for sådanne infrastruk-

turanlæg, har nogen betydning for offentlighedens og Folketingets inddragelse i den konkrete

beslutningsgang og klageadgang.

DN foreslår:



At det nærmere beskrives hvilke eventuelle konsekvenser for offentligheden det vil

have, at havplanen undtages fra kravet om kundgørelse i Lovtidende.

DN har kendskab til publikationen

”Naturen

i sommerhusområder -Kårup Skov og Ordrup Næs, Grund-

ejerforeningen for Kårup Skov og Ordrup Næs (2006),

samt publikationen

Naturgrunde - Skærby strand

Grundejerforening: Anbefalinger til udvikling og pleje af forskellige naturtyper (2012).

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Ad. 5. Øvrige bemærkninger - terrænregulering

Tidligere afgørelser i Natur- og miljøklagenævnet såvel som helt nye afgørelser fra Planklage-

nævnet viser, at der i planloven mangler redskaber for kommunerne til håndtering af primært

landbrugets terrænregulering i landzone. Terrænreguleringen finder typisk sted ved flytning

eller tilførsel af større mængder overskudsjord til landbrugsarealer. Der er et voksende antal

eksempler på, at jordmængderne langt overstiger behovet for afhjælpning af problemer med

vandlidende jorde, og at mængderne udgør et landskabeligt og miljømæssigt problem, ligesom

de mange og tunge transporter til markerne gennem mindre bysamfund skaber trafikale pro-

blemer og borgerklager. Da landzonebestemmelserne ikke er tilstrækkelige på området, står

kommunerne uden mulighed for at sikre og håndhæve kommuneplanens retningslinjer for va-

retagelse af landskabelige interesser, såvel som miljøinteresser og trafikale interesser. DN skal

derfor opfordre til, at den næstkommende revision af planloven medtager forbedrede bestem-

melser om terrænregulering i landzone som også omfatter landbrugsarealer. DN uddyber

gerne problemstillingen.

DN foreslår:



At næstkommende revision af planloven indeholder forslag om nye landzonebestem-

melser om terrænregulering på landbrugsjord, der muliggør kommunalbestyrelsens

sikring af landskabelige, miljømæssige og transportmæssige interesser.

Med venlig hilsen

Nina Larsen Saarnak, Leder for lokale sager

31 19 32 38, [email protected]

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13/8 2018

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Høringssvar til forslag om ændring af planloven

(Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller

anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø,

ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan, havplanlægning for transportinfrastruktur)

Byplanlaboratoriet takker for muligheden for at kommentere forslaget om at tilpasse

planloven til aktuelle udfordringer med blandt andet landsbyudvikling og byomdannelse.

Med lovforslaget lægges der op til, at kommunerne skal forpligtes til i

kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning, der sammenhængende

tager stilling til muligheder for udvikling af landsbyer samt forpligtes til at indarbejde

retningslinjer for udvikling af landsbyerne. I Byplanlaboratoriet hilser vi forslaget

velkommen. Det er et godt første skridt. Der er et stort behov for en realistisk og

systematisk planlægning for fremtidens landsbyer så der kan skabes investeringssikkerhed

i yderområderne. Det ligger i direkte forlængelse af landsbyudvalgets anbefalinger. Vi

hæfter os ved metodefriheden og håber ikke at der vil blive behov for strammere

retningslinjer. Det er vigtigt at der tages afsæt i de lokale forhold og at der ikke udvikles

alt for faste modeller centralt. Dog vil det være tilrådeligt med sammenlignelighed i

analyserne. Vi værdsætter nemlig det regionale blik, der lægges op til ved at der kræves

koordinering med nabokommunerne. Endelig vil vi stærkt anbefale at det nye krav følges

op af aktive redskaber, der f.eks. kan findes i byfornyelsen og nedrivningspuljerne.

I Byplanlaboratoriet er vi også meget optagede af at skabe gode rammer for byomdannelse

i tidligere erhvervs- og havneområder. Der er god samfundsøkonomi i at omdanne

eksisterende arealer frem for at tage jomfruelig jord i brug. Men der opstår naturligvis

også en række konflikter mellem eksisterende og fremtidige funktioner, der skal håndteres

på bedste vis. Vi har forståelse for at der kan opstå uhensigtsmæssige sammenstød, men

finder det ikke acceptabelt at opføre boliger med hermetisk lukkede vinduer. Vi bør

fastholde det høje niveau for danske boliger. Vi vil desuden pege på, at de såkaldt

vejledende støjgrænser for virksomhedsstøj virker meget restriktive. Vi ser gerne at

kommunerne får en øget kompetence. Det samme gælder for støv og lugt, hvor vi desuden

ser et behov for uddybende vejledninger, der kan bygge bro mellem miljølov og planlov

og give mulighed for mere kvalitative stedsspecifikke vurderinger. Forslaget om at lempe

på reglerne så de ikke gælder for mindre byintegrerbare erhverv så som restauranter,

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Tlf. 33137281

[email protected]

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

bagere, cafeer og lignende er efter vores vurdering et godt skridt på vejen mod et mere

tilpasset og mindre rigidt regelsæt.

Ændringerne i planloven omfatter bl.a. også kommunernes ekspropriationsbestemmelser.

Det konstateres, at de benyttes på fornuftig vis, men at der er behov for større

gennemsigtighed og en 5-årig solnedgangsklausul for at skabe større sikkerhed for borgere

og investorer. Vi kan umiddelbart bakke op om forslaget.

Vi vil undlade at forholde os til helårsbeboelse i sommerhusområder på Læsø, men vil

forslå en evaluering af de eksisterende ordninger og den gradvise ændring af vores

sommerhusområder – blandt andet set i lyset af de kommende havstandsstigninger.

Med venlig hilsen

Formand Jes Møller

Dansk Byplanlaboratorium

Direktør Ellen Højgaard Jensen

Dansk Byplanlaboratorium

Rådhusstræde 6, 1.

DK-1466 København K

Tlf. 33137281

[email protected]

www.byplanlab.dk

Nordea 2132 5494380597

CVR-nr. 56 73 61 15

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

13. august 2018

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og

lov om maritim fysisk planlægning

Dansk Erhverv har modtaget styrelsens høring af 3. juli 2018 vedrørende ovennævnte og har føl-

gende bemærkninger dertil:

Vi støtter forslaget til ændring af planloven, hvorefter lokalplansforslag, som omfatter boliger i

konsekvensområderne og i højder, hvor støv eller anden luftforurening er over grænseværdierne

skal indeholde en redegørelse for, hvordan planen tager højde for transport- og logistikvirksom-

heder i erhvervsområdet i dialog med virksomhederne.

Dansk Erhverv støtter endvidere en 5-årig solnedgangsklausul for ekspropriation i lokalplaner.

Derimod støtter vi ikke, at Læsø skal omfattes af dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse,

da Dansk Erhverv vurderer at lovforslaget vil have negative konsekvenser for turismen på Læsø.

Desuden vil en udvidelse af bestemmelsen § 40 a, om hvilke øer der er omfattet, danne præcedens

for, at flere kommuner med vigende befolkningstal ønsker at blive omfattet. Dette vil være nega-

tivt for den lokale turisme, som i de danske kystområder i høj grad er baseret på feriehusudlej-

ning.

Turismen på Læsø er i overvejende grad baseret på udlejning af feriehuse til turister. Tal fra Dan-

marks Statistik viser, at 77 procent af turisternes overnatninger på Læsø bliver foretaget i et lejet

feriehus. Som nævnt under lovforslagets konsekvenser, vil lovforslaget medføre, at antallet af

sommerhuse til ferieudlejning på Læsø mindskes. Færre feriehuse til udlejning vil have store kon-

sekvenser for turismen på Læsø, som i forvejen kæmper med faldende turismeaktivitet.

I perioden fra 2008 til 2017 er turisternes overnatninger på Læsø gået tilbage med 34 procent,

mens turisternes overnatninger i hele landet gik frem med 17 procent.

Som nævnt i lovforslaget, vurderer kommunen at sommerhuse på Læsø er mere attraktive at ud-

leje til helårsbeboelse end de helårsboliger der er tilgængelige, da sommerhusene ofte har en

bedre placering. Konsekvensen vil således ikke kun blive færre feriehuse til udlejning, men også at

udbuddet af udlejningsferiehuse bliver forringet, da det vil være feriehuse med attraktiv beliggen-

hed samt velegnethed til ophold hele året som vil gå tabt. Dette vil medføre ringere mulighed for

[email protected]

JHS/JHS

Side 1/2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

at udleje feriehuse i højsæsonen såvel som uden for sommermånederne, hvorfor helårsturismen

på øen derfor også vil blive påvirket negativt.

Turismen på Læsø er med til at skabe omsætning og arbejdspladser på øen. Tal fra VisitDenmark

viser, at Læsø er i top fem over kommuner i Danmark, hvor turismen udgør en betydelig andel af

kommunens samlede økonomi. Dansk Erhverv mener derfor ikke at det er hensigtsmæssigt at

give Læsø Kommune mulighed for at give dispensation til udlejning til helårsbeboelse af sommer-

huse på Læsø.

Dansk Erhverv bifalder, at Læsø Kommune har igangsat andre tiltag for at understøtte helårsbe-

boelse på øer. De eksisterende tiltag vil kunne løse problemet med tilflytningen, frem for det fore-

liggende lovforslag, der medfører at turismen på øen lider yderligere skade.

For så vidt angår lov om maritim fysik planlægning støtter vi, at der også sker retlig bindende

havplanlægning for transportinfrastruktur, således at store transportinfrastrukturprojekter som

fx en kommende Helsingør-Helsingborg forbindelse eller Kattegatforbindelse kan indgå i den

samlede havplanlægning.

Med venlig hilsen

Jesper Højte Stenbæk

Fagchef, Transport & Infrastruktur

Side 2/2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

13. august

2018

MOLO

DI-2015-07040

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt elektronisk til:

[email protected]

Høringssvar til udkast til ændring af planloven sommer 2018

DI har modtaget høringsmateriale om udkast til lovforslag om ændring af lov om

planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. DI takker for muligheden for at give

bemærkninger, som vi håber vil være kvalificerende for den fortsatte lovproces.

Høringsudkastet omfatter følgende emner.

1. Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for

landsbyer i kommuneplanen

2. Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv

eller anden luftforurening

3. Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i

sommerhusområder på Læsø

4. Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til

virkeliggørelse af lokalplan

5. Havplanlægning for transportinfrastruktur

Bemærkninger til emne 1 - Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk

planlægning for landsbyer i kommuneplanen:

DI finder, at der er udmærkede tanker i det foreslåede element om strategisk planlægning

for landsbyer; særligt at kommunerne skal afdække grundlaget på tværs af

kommunegrænsen, når der vil være en naturlig vekselvirkning i et lokalområde på tværs

af en kommunegrænse.

Bemærkninger til emne 2 - Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening:

Indledningsvist en tekstnær, principiel bemærkning: I fjerde tekstafsnit på side 18 (i afsnit

2.2.1) står der "Derudover kan der også …". Der bør her i stedet stå "Derudover skal der

*SAG*

*SAGDI-2015-07040*

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

også …".

Det er nødvendigt, at kommunerne i forlængelse af lovens formålsparagraf

foretager denne vurdering af udviklingen.

DI kan tilslutte sig forslaget om hermetisk lukkede boliger i lugtbelastede områder.

I andet tekstafsnit på side 22 (del af afsnit 2.2.2) beskrives, at der kan ske en ophævelse af

krav om lukkede bygninger i konsekvensområder belastet af lugt, støv og luftforurening.

Det bør indføjes, at dette kun kan ske efter en langsigtet vurdering. Hertil vil DI gerne

bemærke, at virksomhedernes produktion for en periode kan være omlagt.

Virksomhederne skal dog ikke kunne fratages deres mulighed for fortsat at udnytte en

miljøgodkendelse fuldt ud, og der skal foretages en høring af virksomhederne for at sikre,

at en produktionsnedgang ikke kun er midlertidig. Desuden må tilstedeværelse af

hermetisk lukkede naboejendomme til produktionsvirksomheder ikke være årsag til at

påvirke kommende miljøgodkendelser i skærpende retning.

I forbindelse med beskrivelsen af §15 B beskrives, at flere kommuner ønsker at kunne

planlægge omkring bagerier, pizzeriaer, caféer og andet byintegrerbart erhverv. DI mener,

at denne liste af byintegrerbart erhverv bør udvides med detailhandel og

dagligvarehandel, hvis listen skal være et udtryk for lette virksomhedstyper, som i dag

typisk er til stede i bymiljøet. Disse virksomheder finder i dag deres naturlige plads i byen,

men kan på tilsvarende vis generere støj på visse korte tidspunkter af dagen, hvor der sker

vareleverancer.

Forslaget opstiller en liste af virksomheder, som ikke længere skal være omfatte af § 15 b,

stk. 1. Autoværksteder, der er reguleret gennem autoværkstedsbekendtgørelsen, er

omfattet af denne udtagelse. Dette hænger ikke sammen. Autoværksteder omfattet af

autoværkstedsbekendtgørelsen

ellers

netop

omfattet

"brugerbetalingsbekendtgørelsen", som er det definitoriske udgangspunkt for begrebet

"produktionsvirksomheder"

samlerammen

"produktions-,

transport-

logistikvirksomheder". DI savner en underbygget miljøteknisk begrundelse for, at denne

virksomhedsgruppe undtages, når den ligger tæt på bolig i byområder, men er omfattet af

reglen, når den er placeret i et erhvervsområde. Generelt savner DI også en underbygget

miljøteknisk begrundelse for, at netop de foreslåede andre virksomhedsgrupper undtages

fra reglen.

Undtagelsen fra reglen omfatter også "mikrobryggerier med lav kapacitet", mens

"bryggerier" stadig er omfattet af reglen. For at dette kan fortolkes og forvaltes, skal der

ske en omskrivning af forslaget, så de to kategorier bliver komplementære og med en

specifik grænse. "Mikrobryggerier med lav kapacitet" er i dag en undergruppe af

"bryggerier".

I afsnit 2.3.1, såvel som i de specifikke bemærkninger til forslagets enkelte numre, fremgår

disse virksomhedslister. De er imidlertid ikke omtalt i de indledende generelle

bemærkninger til lovforslaget; f.eks. side 10, øverst. De bør også refereres der.

DI er i tvivl om, hvorvidt der vil opstå situationer, hvor en "byintegrerbar

virksomhedstype" gennem noget tid har ligget et sted, hvor den har kunnet have lempede

miljøvilkår, og at der efterfølgende med åbne øjne fra planlæggernes side flyttes by- og

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

boligfunktioner ind ved siden af virksomheder. Dette kan tvinge virksomheden via

kommunale § 42 påbud efter miljøbeskyttelsesloven til at reducere miljøpåvirkningen

med større omkostninger til følge. Det vil være et uheldigt udgangspunkt for

virksomhederne uden for erhvervsområder at komme i den situation. DI mener, at dette

netop skal undgås i planlægningen.

Ministeriet bør endvidere overveje, om det er hensigtsmæssigt at opregne en så specifik

liste af virksomheder i selve lovforslaget, eller om der er en mere hensigtsmæssig måde at

foretage denne afgrænsning på, som kan tilpasse sig den tekniske udvikling m.v.

Bemærkninger til emne 3 - Bestemmelser om dispensation fra forbuddet mod

helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø:

DI har ikke nogen tekstnære bemærkninger til dette emne, men vil opfordre til, at det

indsættes, at kommunalbestyrelsen også vurderer den tekniske, miljømæssige og

økonomiske konsekvens for drikkevandsforsyningen og kloakforsyningen af ferieboligens

overgang til helårsbolig.

Bemærkninger til emne 4 - Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om

ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan:

DI har ikke nogle tekstnære bemærkninger til dette emne.

Bemærkninger til emne 5 - Havplanlægning for transportinfrastruktur:

DI har umiddelbart ingen tekstnære bemærkninger til dette forslag, men er glade for at

transportinfrastruktur medtages.

I høringsmaterialets afsnit 5 om økonomiske og administrative konsekvenser for

erhvervslivet m.v. ser det ud som om, at første afsnit alene omhandler planlægning for

landsbyer. Der er ingen specifikke vurderinger af forslagets nummer 4-5 samt 7-12 om

erhverv i byer. Dette bør rettes op i det endelige lovforslag.

DI stiller sig i øvrigt gerne til rådighed for en uddybning af de her afgivne bemærkninger.

Med venlig hilsen

Morten Løber

Chefkonsulent

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

hoer

10. august 2018



Formandssekretariatet

Molestien 7

2450 København SV

Telefon 3363 2000

[email protected]

danskmetal.dk



Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning

og lov om maritim fysisk planlægning

Dansk Metal afgiver hermed høringssvar på to dele af lovforslaget. Det

drejer sig dels om

Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i

områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening,

dels om

Hav-

planlægning for transportinfrastruktur.

Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet

af lugt, støv eller anden luftforurening

For Dansk Metal er det helt afgørende, at der også fremover kan drives

produktionsvirksomheder på de danske havne. Det mener vi, at forslaget

vedr. bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder bela-

stet af lugt, støv eller anden luftforurening lever op til.

Derfor støtter Dansk Metal lovforslaget.

Havplanlægning for transportinfrastruktur

Dansk Metal ser frem til, at Erhvervsministeren udsteder Danmarks før-

ste havplan senest den 31. marts 2021. Også selvom der fortsat kan være

længe til.

Formålet med den gældende lov er at indføre havplanlægning i Danmark

for bestemte sektorer og interessenter for at fremme økonomisk vækst

og udvikling af havarealer og sikre udnyttelse af havressourcerne på et

bæredygtigt grundlag. Det er formål som Dansk Metal støtter.

I dag gælder det, at der

ikke

er hjemmel til at foretage retligt bindende

arealreservationer for transportinfrastruktur i havplanen. Danmark har

nu engang det geografiske udseende som Danmark har. Det betyder, at

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

vi er dybt afhængige af infrastruktur der går over eller under vand, når

landsdele skal bindes sammen. Eller når vi skal forbindes med vores na-

bolande som det gælder for Øresundsforbindelse og for en kommende

fast forbindelse over Femern Bælt.

Derfor er det helt afgørende, at det retlige grundlag sikrer, at der kan

planlægges for transportinfrastruktur i havplanen. Hvis ikke vil det

kunne svække den økonomiske udvikling i Danmark til skade for såvel

vækst som for beskæftigelse.

Regeringen lægger med lovforslaget op til, at transportinfrastruktur

medtages som en sektor, der skal omfattes af havplanlægningen.

Det ser Dansk Metal som helt naturligt og støtter det fremlagte forslag.

Med venlig hilsen

Thomas Søby

Cheføkonom

Side 2 af 2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bredgade 23, 2. tv

1260 København K

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt elektronisk til:

[email protected]

Telefon 7211 8100

Ref. Kasper Ullum

[email protected]

Dir 7211 8101

www.danskehavne.dk

D. 13.08.2018

Høringssvar til udkast til ændring af

planloven sommer 2018

Danske Havne takker for muligheden for at kommentere på det

fremlagte ændringsforslag, som vi håber vil være kvalificerende for

den fortsatte lovproces.

Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

Danske Havne anerkender kommunernes ønske om at bygge

boliger i områder med lugt, støv og anden luft forurening.

Danske Havne har et stort ønske om at forebygge, og ideelt set

undgå, konflikter med havnenes naboer. Vi ønsker derfor at

planlægningen af boligerne kan ske i samarbejde med kommunen,

havnen og virksomhederne på havnen.

Danske Havne ser en risiko for at der kan opstå flere

miljøkonflikter erhvervshavne og deres naboer imellem, når der

placeres boliger

tæt på ”produktionsområderne”,

da det vil

indebære større risiko for miljøkonflikter, uanset at boligerne har

passiv ventilation. Røg, støv og anden luftforurening kan medføre

andre gener som ex. belægninger på vinduer og andre dele af

bygningerne.

Under §15b a, stk. 5,

nr. 23 står der: ”Stk.

Kommunalbestyrelsen kan ikke ændre eller ophæve en lokalplan i

forhold til udlagte arealer til boliger i hermetisk lukkede bygninger,

jf. stk. 3, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre

erhvervsministeren har givet særlig tilladelse hertil.«

I bemærkningerne defineres på side 22 (del af afsnit 2.2.2), at der

kan ske en ophævelse af krav om lukkede bygninger i

konsekvensområder belastet af lugt, støv og luftforurening, f.eks.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

fordi den forurenende virksomhed er ophørt med at forurene enten

pga. produktionsændringer eller fraflytning.

Danske Havne anbefaler, at man udvider definitionen så den tager

højde for at virksomhedernes produktion kan være ændret i en

midlertidig periode. Der kan også ske udskiftning af virksomheder i

havneområder, hvor produktionsvirksomheder flytter ud, og en

anden tilsvarende produktionsvirksomhed senere overtager areal

og bygninger. Det bevirker, at konsekvensområdet i midlertidige

perioder kan være mindre belastet af lugt, støv og luftforurening.

I bemærkningerne bør der derfor tilføjes følgende:

En ophævelse kan omvendt vise sig relevant, såfremt

konsekvensområdet ikke længere er belastet af lugt, støv eller

anden luftforurening, der hvor de hermetisk lukkede bygninger

med boliger ligger. Det skal ske ud fra en langsigtet vurdering,

hvor det godtgøres at produktionsområdet skal anvendes til en

anden type industri eller den forurenende virksomhed er ophørt

med at forurene på lang sigt. Ophævelsen skal ske i dialog med

virksomheder og erhvervshavnene.

På den måde håber erhvervshavnene også i

kommunalplanlægningen, at kunne danne ramme for udvikling og

vækst i Det Blå Danmark samt på, at man i dialog med

kommunerne kan skabe de bedste muligheder for boliger ved

vandet.

Danske Havne står til rådighed, hvis der skulle vise sig et behov i

fremtiden.

Med venlig hilsen

Kasper Ullum

Miljøkonsulent

Danske Havne

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

13-08-2018

EMN-2018-02094

1206073

Peter Steffen Rank

Høringssvar på høring over udkast til lovforslag om ændring af

lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

Erhvervsstyrelsen har ved mail af 3.juli 2018 fremsendt ovennævnte lovforslag i

høring.

Danske Regioners høringssvar i forhold til udkast til lovforslag om ændring af

planloven.

Det nye ændringsforslag af planloven skal ses som en opfølgning på den forrige

ændring af planloven gennemført i juni 2017, hvor der var fokus på at sikre

erhvervslivet bedre investeringssikkerhed. Dette forslag var en udløber af den

politiske aftale om ”Danmark i bedre balance- bedre rammer for kommuner, borgere

og virksomheder i hele landet.”

Resultatet blev at kommunerne i deres planlægning i højere grad skal undgå

potentielle miljøkonflikter. Miljøbegrebet blev samtidig udvidet fra ikke kun at

omfatte støj, men også lugt, støv og anden luftforurening.

Med den ændrede planlov i juni 2017 blev der åbnet op for at der i

konsekvensområderne for erhvervsaktiviteter kunne etableres kontor og lignende

hvis disse bygninger blev etableret som hermetisk lukkede bygninger.

Denne justering foreslås nu videreført som mulighed for at etablere boliger i

konsekvensområderne.

Regionerne varetager planlægning, kortlægning og sagsbehandling på råstofområdet

og har som følge heraf en interesse i, at der er mulighed for at lande råstoffer fra

havet i havne placeret rundt omkring i landet. Råstofforekomster fra havet udgør

sammen med de indvundne råstoffer fra landjorden en vigtig samfundsøkonomisk

ressource i forhold til understøttelse af bl.a. byggeri- og infrastrukturprojekter.

Danske Regioner har gennem årene kunnet konstatere et stigende antal

miljøkonflikter i havneområderne, da der hen ad vejen er blevet udlagt et stigende

areal til boliger tæt på de områder, der anvendes til lastning og losning af

råstofmaterialer fra havet. Miljøkonflikterne har resulteret i at råstofaktiviteterne har

måttet trække sig fra nogle havne.

DANSKE REGIONER

DAMPFÆRGEVEJ 22

2100 KØBENHAVN

+45 35 29 81 00

[email protected]

REGIONER.DK

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Danske Regioner finder, at de foreslåede ændringer svækker intentionerne i den

nuværende planlov, idet der gives mulighed for etablering af boliger i områder, der er

miljøbelastede og selv med forudsætningen om hermetisk lukkede boliger, vil der

ligge en latent mulighed for konflikt, idet de nye beboere vil færdes i området uden

foranstaltninger og måske få den forventning at den hermetiske løsning ophæves i

løbet af få år, selvom foranstaltning om hermetisk lukkede boliger er tinglyst på

ejendommen, og ikke kan ophæves uden erhvervsministerens tilladelse.

Danske Regioner er p.t. i dialog med Miljøstyrelsen om behovet for at udarbejde en

national strategi for råstofområdet. I det arbejde forventer Danske Regioner, at

havnenes status som havne til landing og losning af havnematerialer berøres og at

det vurderes hvilke havne, der er behov for fremover til landing af råstoffer.

For at undgå de ovenfor nævnte konflikter foreslå Danske Regioner, at de havne, der

i dag fungerer som havne for landing af råstoffer undtages fra muligheden for at

etablere boliger som hermetisk lukkede bygninger.

Danske Regioners høringssvar på udkast til lovforslag om ændring af lov om

maritim planlægning.

Lovforslaget går på at medtage transportinfrastruktur som en sektor, der skal

planlægges for i havplanen.

Danske Regioner har ikke bemærkninger til lovforslaget.

Med venlig hilsen

Peter Steffen Rank

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Den danske Landinspektørforening

Kalvebod Brygge 31

DK-1780 København V,

Denmark

3886 1070

www.landinspektøren.dk

[email protected]

13. august 2018

Erhvervsministeriet

Erhvervsstyrelsen

Planlægning og Byudvikling

[email protected]

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim

planlægning

Den danske Landinspektørforening (DdL) har ved mail af 3. juli 2018 modtaget høring over udkast

til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim planlægning med høringsfrist

den 13. august 2018.

Lovudkastet omfatter:

- Strategisk planlægning for landsbyer

- Planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

- Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

- Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan

- Havplanlægning for transportinfrastruktur

Bemærkninger til ændring af lov om planlægning

Landinspektørforeningen har ingen bemærkninger til de politiske ændringer af planloven eller de

praktiske konsekvenser heraf.

Særlige bemærkninger til substantielle ændringer af lovgivningen:

Kodificering af praksis vedrørende ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan i lovforslaget tjener

til præcisering af planlovens ekspropriationsmulighed – og kan anbefales af landinspektørforenin-

gen. Tilsvarende kan krav til suppleret indhold til lokalplanredegørelserne om ekspropriations-

hjemmel, - mulighed og ”solnedgangsklausul” anbefales.

Bemærkninger til ændring af lov om maritim fysisk planlægning

DdL kan anbefale, at havplanlægningen også skal omfatte transportinfrastruktur, da anlægsarbej-

der og arealreservationer til disse formål bør indgå i en helhedsorienteret fysisk planlægning for

det maritime miljø.

Afslutningsvis skal DdL bemærke, at det ikke er ”god høringspraksis” at udsende så omfattende et

materiale til professionel partshøring henover en sommerferieperiode – sommerferiehøringer

fremmer ikke organisationernes mulighed for at inddrage specialistviden i høringsprocessen.

DdL har ikke yderligere bemærkninger, og står gerne til rådighed for en uddybning af de fremsatte

bemærkninger.

Med venlig hilsen

Torben Juulsager

Formand

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hoeringplanlov

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

John Roy Vesterholm <[email protected]>

13. august 2018 12:48

Hoeringplanlov

Højte Stenbæk Jesper ([email protected])

Høringssvar forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim

fysisk planlægning

Til Erhvervsstyrelsen,

DTL-Danske Vognmænd (DTL) har følgende bemærkninger til høring af 3. juli 2018 om forslag til ændring af lov om

planlægning og lov om maritim sikring:

Lov om planlægning

DTL er positive for forslaget om, at redegørelse for lokalplanforslag, som omfatter boliger i konsekvensområderne

og i højder, hvor støv eller anden luftforurening er over grænseværdierne, skal gøre rede for, hvordan planen tager

højde for transport- og logistikvirksomheder i erhvervsområdet i dialog med virksomhederne.

DTL kan også tilslutte sig, at borgernes retsstilling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget

gennemsigtighed og indførelsen af 5-årig solnedgangsklausul for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag, jf.

anbefalingerne fra Ekspropriationsudvalget.

Lov om maritim fysik planlægning

DTL er positive for forslaget om, at der også sker retlig bindende havplanlægning for transportinfrastruktur, således

at store transportinfrastrukturprojekter som fx en kommende Helsingør-Helsingborg forbindelse eller

Kattegatforbindelse indgår i den samlede havplanlægning.

Venlig hilsen

John Roy Vesterholm

Chefjurist

DTL Danske Vognmænd

Grønningen 17, Postboks 2250

1019 København K

Tel: 7015 9500

Mobil 40636433

Følg os på de sociale medier

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Borgmester

Erhvervsminister Rasmus Jarlov

Slotsholmen 1012

1216 København K

Torvegade 74, 6700 Esbjerg

Dato

30. juli 2018

Ændring i Planlovens bestemmelser

I øjeblikket er et lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om

maritim fysisk planlægning i høring.

Jeg vil gerne kvittere for, at planloven nu giver mulighed for at etablere

boliger, selv om der kan være en lugt, støv eller anden luftforurening blot

det sikres, at disse boliger er hermetisk lukkede.

Som du nævner i dit lovforslag, er det vigtigt for kommunerne at kunne

udnytte bymidterne fuldt ud til boliger, fordi der er en stigende efter-

spørgsel herefter, særlig i de større byer.

Jeg vil dog opfordre til, at loven bliver udformet sådan, at det er borgerne

i disse områder, som selv kan bestemme, om de ønsker at opholde sig

udenfor eller indenfor. Boliger skal således ikke være hermetisk lukkede,

men være udstyret med mekanisk ventilation, således det bliver borger-

nes eget valg, om de vil benytte en eventuel terrasse eller åbne et vin-

due, eller om de udelukkende vil få luft ind i boligen via mekanisk ventila-

tion.

For mig at se giver det god mening særlig i det perspektiv, at påvirknin-

gen ofte ikke vil være konstant. Det kan derfor virke noget drastisk, at

lovforslaget alene giver lov til hermetisk lukkede boliger i disse områder.

Det kan eventuelt i det lys overvejes, om der skal sættes en max grænse

for påvirkningen, således hvis den grænse overskrides, kan der alene

etableres hermetisk lukkede boliger.

Esbjerg som andre byer har brug for flere attraktive boliger i bymidten,

da det kan være med til at tiltrække veluddannet arbejdskraft som er en

forudsætning for den fortsatte positive udvikling af erhvervslivet i og om-

kring Esbjerg Havn.

Forudsætningen for fortsat vækst er således den rette balance mellem på

den ene side gode betingelser for byudvikling og på den anden side gode

betingelser for virksomhederne.

Telefon

76 16 16 16

www.esbjergkommune.dk

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Borgmester

Afslutningsvist skal jeg også kvittere for det gode initiativ med indførelse

af strategisk planlægning for landsbyer.

I Esbjerg Kommune har vi tradition for at arbejde med strategisk plan-

lægning for landsbyer. Vores kommuneplan indeholder generelle ret-

ningslinjer for alle vores landsbyer, og vi har tidligere udarbejdet strate-

giske udviklingsplaner for landsbyerne i samarbejde med borgere og virk-

somheder. Vi ser derfor gode muligheder for, også i fremtiden, at under-

støtte vores levedygtige landsbyer gennem strategisk planlægning.

Set i forhold til de nye, umiddelbare rettigheder i landzone, der følger af

den moderniserede planlov, så kan den strategiske planlægning være

med til at sikre balance mellem eksempelvis bolig og erhverv i den en-

kelte landsby.

Venlig hilsen

Jesper Frost Rasmussen

Borgmester

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hoeringplanlov

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Poul Fejer Christiansen <[email protected]>

13. august 2018 10:48

Hoeringplanlov

SV: Høring af forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim

fysisk planlægning

Til Erhvervsstyrelsen

Feriehusudlejernes Brancheforening er enig i nedenstående svar, som er fremsendt af Dansk Erhverv. Forslaget vil

kunne medføre færre feriehuse til udlejning. Ligeledes vil forslaget kunne ”inspirere” andre kommuner. Der er i

forvejen en klar tendens til, at vi mister udlejede feriehuse til pensionister, der sælger deres helårsbolig og flytter

til deres feriehus. Forslaget vil kunne bidrage til samme tendens.

Forslaget om helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø

Dansk Erhverv mener ikke at Læsø skal omfattes af bestemmelsen, da Dansk Erhverv vurderer at lovforslaget vil

have negative konsekvenser for turismen på Læsø. Desuden vil en udvidelse af bestemmelsen § 40 a, om hvilke

øer der er omfattet, danne præcedens for, at flere kommuner med vigende befolkningstal ønsker at blive

omfattet. Dette vil være negativt for den lokale turisme, som i de danske kystområder i høj grad er baseret på

feriehusudlejning.

Turismen på Læsø er i overvejende grad baseret på udlejning af feriehuse til turister. Tal fra Danmarks Statistik

viser, at 77 procent af turisternes overnatninger på Læsø bliver foretaget i et lejet feriehus. Som nævnt under

lovforslagets konsekvenser, vil lovforslaget medføre, at antallet af sommerhuse til ferieudlejning på Læsø

mindskes. Færre feriehuse til udlejning vil have store konsekvenser for turismen på Læsø, som i forvejen kæmper

med faldende turismeaktivitet.

I perioden fra 2008 til 2017 er turisternes overnatninger på Læsø gået tilbage med 34 procent, mens turisternes

overnatninger i hele landet gik frem med 17 procent.

Som nævnt i lovforslaget, vurderer kommunen at sommerhuse på Læsø er mere attraktive at udleje til

helårsbeboelse end de helårsboliger der er tilgængelige, da sommerhusene ofte har en bedre placering.

Konsekvensen vil således ikke kun blive færre feriehuse til udlejning, men også at udbuddet af udlejningsferiehuse

bliver forringet, da det vil være feriehuse med attraktiv beliggenhed samt velegnethed til ophold hele året som vil

gå tabt. Dette vil medføre ringere mulighed for at udleje feriehuse i højsæsonen såvel som uden for

sommermånederne, hvorfor helårsturismen på øen derfor også vil blive påvirket negativt.

Turismen på Læsø er med til at skabe omsætning og arbejdspladser på øen. Tal fra VisitDenmark viser, at Læsø

er i top fem over kommuner i Danmark, hvor turismen udgør en betydelig andel af kommunens samlede økonomi.

Dansk Erhverv mener derfor ikke at det er hensigtsmæssigt at give Læsø Kommune mulighed for at give

dispensation til udlejning til helårsbeboelse af sommerhuse på Læsø.

Dansk Erhverv bifalder, at Læsø Kommune har igangsat andre tiltag for at understøtte helårsbeboelse på øer. De

eksisterende tiltag vil kunne løse problemet med tilflytningen, frem for det foreliggende lovforslag, der medfører

at turismen på øen lider yderligere skade.

Med venlig hilsen

Poul Fejer Christiansen

Vicedirektør

[email protected]

+45 21 24 80 44

+45 96 30 22 44

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hoeringplanlov

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Erhvervsstyrelsen

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning.

Fredericia Kommune har den 3. juli 2018 modtaget et udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning med en

anmodning om at eventuelle bemærkninger skal fremsendes senest den 13. august.

Fredericia Kommune har på grund af ferieafvikling i juli måned kun haft lidt tid til at behandle udkastet til lovforslaget.

Lovforslaget indeholder



Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning for landsbyer i kommuneplanen



Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening



Bestemmelser dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø



Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan

Havplanlægning for transportinfrastruktur

Strategisk planlægning for landsbyer

Fredericia Kommune har ikke umiddelbart bemærkninger til lovforslagets del om strategisk planlægning for landsbyer

i kommuneplanen.

Kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

Fredericia Kommune har enkelte bemærkninger til bestemmelserne om kommune- og lokalplanlægning i områder

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og

husdyrbrug.

Bestemmelserne giver mulighed for, at der i en lokalplan kan udlægges arealer i konsekvensområder, som er belastet

af lugt, støv eller anden luftforurening, til opførelse af ny bebyggelse til boliger i lighed med kontorer og lign., hvis der

i lokalplanen stilles krav om, at bygningerne skal være hermetisk lukkede og have mekanisk ventilation, hvor

luftindtag placeres i en højde, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt, således at den

forurenede luft ikke kommer ind i boligerne.

Det er et vilkår for at kunne udlægge boligerne, at der i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen er adgang til

udendørs opholdsarealer, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening er overholdt.

Fredericia Kommune er af den opfattelse, at belastning af lugt, støv eller anden luftforurening fra dels

produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder og dels fra husdyrbrug ikke vurderes ens.

Virksomheder

Her er der forholdsvis veldefinerede bestemmelser for belastning af lugt, støv eller anden luftforurening fra dels

produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder.

Der er således mulighed for en konkret afgrænsning af konsekvensområderne for områder, som er belastet af lugt,

støv eller anden forurening.

Husdyrbrug

Med høringsforslaget præciseres yderligere den nye bestemmelse, der skal sikre, at kommunen ikke kan give lov til at

opføre nye boliger tæt ved et eksisterende husdyrbrug, hvis de kommende boliger derved bliver belastet af lugt, støv

eller anden luftforurening fra husdyrbruget.

Imidlertid mangler vi i kommunerne værktøjerne til at fastlægge lugtbelastningen.

Ole Britton Rasmussen <[email protected]>

13. august 2018 14:59

Hoeringplanlov

Høring over udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen har i anden sammenhæng oplyst, at lugtbelastningen skal fastlægges på den måde, det

sædvanligvis gøres indenfor det pågældende område. Den måde, hvorpå lugtbelastningen fra et husdyrbrug

sædvanligvis fastlægges, er ved en beregning af lugtgeneafstanden i Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem,

www.husdyrgodkendelse.dk.

Kommunen kan logge på

www.husdyrgodkendelse.dk

som ansøger, med et kommunalt NEM-id, og oprette en

ansøgning, hvor lugten kan beregnes. Det kræver imidlertid præcise informationer om, hvor store

produktionsarealerne på husdyrbruget er, hvor dyrene er opstaldet – hvilke dyr i hvilke stalde mv. Disse oplysninger

har kun landmanden / husdyrbruget, som sædvanligvis plejer at være ansøgeren.

Da vi har en relativt ny lovgivning, beregnes lugten på m2 produktionsareal, mens langt de fleste husdyrbrug stadig er

reguleret på antallet af dyr – og i de gamle tilladelser / godkendelser / registrerede produktioner findes ofte ingen

information om, hvordan dyrene er opstaldet i (fx er smågrisene i stald A og slagtesvinene i stald B eller omvendt –

hvor meget gangareal m.v. skal regnes fra - osv). Kommunen har altså ofte ikke den detaljerede viden, der skal bruges,

for at kunne beregne lugtgeneafstande fra husdyrbruget.

Kommunerne har altså ikke noget godt værktøj til at fastlægge den lugtgeneafstand fra husdyrbrug, som

bestemmelsen i planloven kræver.

Det er derfor nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen og Miljøstyrelsen snakker sammen, med henblik på at sikre, at

kommunerne har værktøjerne til at vurdere lugtgeneafstanden for især de ikke-miljøgodkendte husdyrbrug, i de

situationer, hvor dette er et krav i planloven.

Et forslag kunne fx være, at Miljøstyrelsen lavede et vejledende screeningsværktøj baseret på lugtkurverne, hvor

enhver nemt kan aflæse, at et husdyrbrug med X antal dyr (eller m2 produktionsareal, hvis denne viden foreligger)

afkaster Y meter geneafstand til byzone, bolig m.v.

Andre forhold om lugt, støv og anden luftforurening

Et andet ikke helt afklaret forhold omkring adgang til udendørs opholdsarealer vil være, hvordan afstanden ” i

umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen” skal måles.

Vil denne afstand eksempelvis i de konkrete tilfælde være bestemt af overholdelsen af grænseværdierne for lugt, støv

og anden luftforurening.

Et andet forhold er, hvordan virksomhedernes udviklingsmuligheder påvirkes ved udnyttelse lovens muligheder for

etablering af boliger indenfor konsekvenszonen. Der kan godt have været en dialog omkring drift og

udviklingsmuligheder og taget højde herfor i lokalplanen for boligerne indenfor konsekvenszonen.

Alt andet lige vil opførelsen af boligerne efterfølgende begrænse virksomhedernes fremtidige udviklingsmuligheder

op til de aftalte udviklingsmuligheder. Der er således sat et loft for virksomhedernes udviklingsmuligheder.

Det er et krav i forbindelse med lokalplanlægningen, at der sker en tinglysning for ejendommen om, at grænseværdier

for lugt, støv eller anden luftforurening er overskredet, og at der de steder, hvor grænseværdierne er overskredet ikke

må isættes vinduer, som kan åbnes, og ikke må etableres udendørs opholdsarealer, som tagterrasse, altaner, m.v.

Tinglysningen skal tjene det formål, at de kommende beboere skal gøres særligt opmærksomme på, at ejendommen

er beliggende i et område belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, hvilket medfører, at der ikke kan isættes

vinduer, der kan åbnes eller etableres altaner m.v. Tinglysningen tjener derfor et informativt formål og er ikke en

gyldighedsbetingelse i forhold til lokalplanen og dens indhold.

Hvorfor skal dette forhold tinglyses, når der i lokalplanen er indsat bestemmelser om hermetisk lukkede bygninger

mm.? Dette virker som dobbelt arbejde samt vil sandsynligvis være en ekstra omkostning for kommunerne.

Det er endvidere bemærket, at bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt, støv eller

anden luftforurening ikke indgår i de økonomiske, administrative og miljømæssige konsekvenser af lovforslaget.

Helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Fredericia Kommune har ingen bemærkninger til lovslagets afsnit om dispensation fra forbuddet mod helårsbeboelse i

sommerhuse i sommerhusområder på Læsø

Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan

Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan

Der tilføjes en bestemmelse om, at Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage ekspropriation i medfør af stk. 1,

bortfalder, hvis kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation ikke er truffet inden 5 år efter, at planen er

offentliggjort efter § 30, stk. 1.

Hvorfor indføre en solnedgangsklausul i planloven for ekspropriation, når det kun er et minimum af

ekspropriationssagerne, som ikke er afklaret inden 5 år samt hjemlen til at ekspropriere til virkeliggørelse ikke udgør

et retssikkerhedsmæssigt problem?

Vi finder det hensigtsmæssigt, at der i lokalplanen redegøres for, at lokalplanen under opfyldelse af en række

betingelser kan ekspropriere til virkeliggørelse af lokalplanen.

Havplanlægning for transportinfrastruktur

Fredericia Kommune har ingen bemærkninger til lovslagets afsnit om havplanlægning for transportinfrastruktur.

Venlig hilsen

Ole Britton Rasmussen

Planlægger

Plan og Arkitektur

Fredericia Kommune

72107605

[email protected]

Gothersgade 20, 7000 Fredericia

Højrek lik , eller try k og hold, for at downloade billeder. Outlook har forhindret automatisk download af dette billede fra internettet for at besk y tte dine personlige oply sninger.

http://logo.fredericia.dk /fk -logo-200x76.png

Højrek lik , eller try k og hold, fo r at downloade billeder. Outloo k h ar forhind ret automatisk download af dette billede fra internettet for at besk y tte dine personlige oply sninger.

http://logo .fredericia.dk /den k reativ esk ole.jpg

Årets Musikskolekommune 2018

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

8. august 2018

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk

planlægning

Friluftsrådet takker for muligheden for at afgive bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov

om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

Friluftsrådet har følgende bemærkninger:

Vigtigt med et helhedsorienteret perspektiv på udvikling af landsbyer og en anerkendelse af natur og

friluftslivs betydning for landsbyers attraktivitet

Forslaget til ændring af lov om planlægning indeholder blandt andet en tilføjelse af kapitel 2 b

Strategisk

planlægning for landsbyer,

som forpligter kommunerne på at forholde sig til udvikling af landsbyer gen-

nem en sammenhængende og strategisk prioritering i kommuneplanerne.

Friluftsrådet støtter en helhedsorienteret planlægning af udviklingen af landsbyer og lokalsamfund, og

ser derfor positive elementer i denne tilføjelse.

Friluftsrådet opfordrer til, at kommunerne i denne sammenhæng endvidere forpligtes til at medtænke

friluftsliv og natur som et vigtigt prioriteringsområde i deres langsigtede planlægning. En styrkelse af de

rekreative oplevelsesmuligheder og adgang til en rig, lokal natur spiller en afgørende rolle, når det kom-

mer til at gøre landsbyer og lokalsamfund interessante og attraktive i forhold til eksempelvis bosætning

og turisme. Eksempelvis er adgangen til natur og rekreative områder den næstvigtigste faktor efter job-

muligheder i danskernes valg af bosætningskommune, hvilket vidner om, at landsbyer og lokalsamfund

med stor fordel kan prioritere udviklingen af disse. Det understreges ligeledes af

Udvalget for levedyg-

tige landsbyer

i deres anbefalinger til regeringen, som blev præsenteret i april i år, hvoraf det fremgår,

at kommunerne i deres planlægning bør

” … fastholde og o

uligt øge tilgæ gelighede til la dskab

og natur som en særlig attraktion og bosætningsmotiv i landsbyerne”.

Samlet set tilslutter Friluftsrådet sig derfor denne tilføjelse og opfordrer samtidig til, at denne strate-

giske udvikling også skal indebære et fokus på udvikling af naturen og friluftslivets rammer.

Dokumentnummer D18-98349

Scandiagade 13



DK-2450 København SV

Tel +45 33 79 00 79 (10-15/10-14)

[email protected]



www.friluftsraadet.dk

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Adgang til udendørs kvalitetsarealer uden gener fra lugt og luftforurening skal sikres

Vedrørende forslag til tilføjelser under §15 b i lov om planlægning bemærker Friluftsrådet særligt stk. 3,

nr. 2, som lyder:

”der i u iddelbar tilk yt i g til boligbebyggelse er adga g til ude dørs opholdsarea-

ler, hvor grænseværdier for lugt, støv og anden

luftforure i g er overholdt”.

Vi glæder os over, at der er

en opmærksomhed omkring dette, men understreger samtidig vigtigheden af, at der er tale om kvali-

tetsarealer med grøn og varieret natur, gerne med mulighed for at dyrke friluftsliv, og at de udendørs

kvalitetsarealer er af et omfang, der tager højde for antallet af beboere i boligbebyggelsen, og som i til-

strækkelig grad kan rumme beboernes udendørsaktiviteter.

Friluftsrådet anbefaler derfor, at ovenstående tydeliggøres, så formuleringen i §15, stk. 3, nr. 2 bliver:

”der i u iddelbar tilk yt i g til boligbebyggelse er adga g til ude dørs opholdsarealer

af en pas-

sende størrelse med grøn natur og plads til at dyrke udendørsaktiviteter, hvor grænseværdier for lugt,

støv og a de luftforure i g er overholdt”.

Nødvendig balance mellem borgerens sikkerhed i forhold til ekspropriation og kommunalbestyrelsens

muligheder for langsigtet planlægning

Vedrørende forslag om tilføjelse af stk. 4 under §47 i lov om planlægning, der omhandler kommunalbe-

styrelsernes muligheder for ekspropriation anerkender Friluftsrådet værdien i, at tilføjelsen giver en

større sikkerhed for borgeren. Friluftsrådet vil dog samtidig fremhæve vigtigheden af, at kommunalbe-

styrelsens fortsatte mulighed for at planlægge langsigtet sikres og tilgodeses.

Med den tidsbegrænsning på 5 år, der indføres med solnedgangsklausulen, svækkes kommunernes mu-

lighed for den langsigtede planlægning, der er nødvendig for større udviklingsprojekter, fælles tværkom-

munal planlægning med nabokommuner, som de samtidig forpligtes til, udvikling af større sammenhæn-

gende naturområder etc.

Kommunalbestyrelsen kan fremadrettet vedtage nye lokalplaner for områder, hvor solnedgangsklausu-

len har medført en annullering af den foregående, men det vil medføre den svaghed, at lokalplanerne

bliver behæftet med usikkerhed i forbindelse med de planlægningsprocesser, som vil tage længere tid at

gennemføre end de fem år.

De maritime rekreative områder skal medtænkes i havplanlægningen

Det blå friluftsliv og de mange rekreative aktiviteter til vands er af stor værdi og spiller en væsentlig rolle

både i forhold til den almene danskers udfoldelses- og oplevelsesmuligheder og for turisters valg af Dan-

mark som destination.

Når det kommer til planlægning af Danmarks havareal er det vigtigt, at alle relevante områder medtæn-

kes, og her er friluftsliv til vands og de maritime rekreative aktiviteter af væsentlig betydning.

I lov om maritim fysisk planlægning §5, stk. 2 foreslås tilføjelsen

”3)

havplanlægningen skal tage sigte

på at bidrage til en bæredygtig udvikling af transportinfrastruktur”. I denne forbindelse anbefaler Fri-

luftsrådet, at de under stk. 3 nævnte områder, henholdsvis

”turisme”, ”rekreative

aktiviteter” og

”fri-

luftsliv”, ved samme lejlighed flyttes til stk. 2. Således fremgår det, at havplanlægningen med henblik

Side 2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

på at nå målene i stk. 1 også skal tage sigte på at bidrage til en bæredygtig udvikling af disse områder

på lige fod med de andre områder under stk. 2.

Med venlig hilsen

Torbjørn Eriksen

Vicedirektør

Side 3

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BY, Land og Kultur

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Mellemgade 15

5600 Faaborg

Tlf. 72 530 530

Fax 72 530 531

[email protected]

www.fmk.dk

Høringssvar: Forslag til ændring af lov om planlægning

Faaborg-Midtfyn Kommune

Grundet den meget korte høringsfrist henover sommerferien, har det ikke været

muligt at behandle lovforslagets indhold og et eventuelt svar politisk.

Nedenstående er derfor udtryk for administrationens holdning til de foreslåede

ændringer af planloven.

Administrationen i Faaborg-Midtfyn Kommune anerkender, at der generelt kan

være et behov for en mere strategisk tilgang til landsbyernes udvikling end det

fremgår af kommuneplanerne i dag. Det skal dog siges, at det er vores indtryk, at

der allerede i dag arbejdes intenst med landsby- og landdistriktsudvikling i rigtig

mange kommuner uanset, at der er ikke er et krav til det i kommuneplankataloget.

Det er et stort arbejde at afdække alle landsbyers udviklingsmuligheder og

potentialer samt lægge strategier herfor. Det foreslås, at loven træder i kraft 1.

januar 2019. Det vil være helt urealistisk, at kommuneplanrevisioner, der forventes

sendt i høring i 1. halvår 2019 kan indeholde det beskrevne omfang af

redegørelser, strategier mv., da opgaven kræver væsentlige ressourcer,

inddragelse og planlægning. Det foreslås, at der fastsættes en overgangsperiode

eller mulighed for, at de nye lovkrav kan opfyldes gennem efterfølgende

kommuneplantillæg.

Der gøres endvidere opmærksom på, at opgaven bør følges af kompensation for

ny opgave.

13-08-2018

Sagsid. 01.00.00-K05-1-18

Kontakt

Julia Juhl Weisser (jujuw)

Dir. tlf. +4572532039

mail: [email protected]

Med venlig hilsen

Administrationen i Faaborg- Midtfyn Kommune

Side 1

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Høringssvar til ”Kapitel 2 b - strategisk planlægning for landsbyer” i udkast til

lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

Guldborgsund Kommune deler opfattelsen af vigtigheden af en balanceret udvikling hvor også

landsbyer og landdistrikter indgår aktivt i den udvikling samfundet i disse år oplever.

Tilføjelsen af kapitel 2 b adresserer væsentlige vilkår og udfordringer, som er ganske tydelige i

Guldborgsund Kommune. Landdistrikterne i Guldborgsund Kommune er prioriteret politisk, og

et § 17, stk. 4 udvalg – opgaveudvalg for landdistrikter og turisme - arbejder i 2018 med

netop dette fokus. Udvalget har inden sommerferien udarbejdet sine foreløbige anbefalinger

hvori der peges på at landdistrikterne i Guldborgsund Kommune er præget af:

Nogle områder har stort lokalt engagement med mange lokale foreninger med vidt

forskellige organiseringsformer og indsatser

Behov for flere nutidige, energieffektive boliger og behov for mere strategisk fokus på

boligudvikling i landdistrikterne

Behov for styrket adgang til områdets natur

Vigtigt med fokus på erhvervsmuligheder, job og uddannelse

Behov for gode forbindelser (transport og it – infrastruktur)

De foreslåede planlovsændringer giver nogle af de nødvendige redskaber til at realisere

enkelte af anbefalingerne fra Guldborgsund Kommunes opgaveudvalg for landdistrikter og

turisme. Men landdistrikternes udfordringer er komplekse. Man må derfor ikke forestille sig at

løsningen er simpel og løses alene ved de foreslåede planlovsændringer rettet mod udvikling

gennem lokalsamfundenes egen kraft.

Guldborgsund Kommune bruger allerede i dag aktivt redskaber til at forbedre landdistrikterne.

Der pågår arbejde med dialoggrupper i lokalsamfund, hvor kommunen går i dialog med

engagerende lokalsamfund om etablering af plæner, anlæg, beplantning mm.

Kommunen har en ansat bosætningskoordinator som understøtter landsbysamfunds lokale

engagementer, eksempelvis ved deltagelse i ”Min Landsby” – app’en og ved at understøtte

lokalsamfunds fondsarbejde. Kommunen spiller en vigtig rolle for strategisk udvikling af

adgange og viden om natur eksempelvis i projektet ”Naturlandet”.

Kommunens sagsbehandling sætter på mange områder rammer for udvikling i landdistrikterne

bl.a. gennem landzoneadministrationen og byggesagsbehandlingen.

Pulje til landsbyfornyelse spiller en vigtig rolle i arbejdet med nogle af de udfordringer

landdistrikterne møder og bidrager aktivt til at skabe lokale løsninger med både renoveringer

og nedrivninger.

Stadig må vi konstatere, at de tilgængelige midler ikke står mål med det behov som

eksisterer. Behovet er således langt større end det er muligt at realisere under de givne

rammer.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Selv om Guldborgsund Kommune på mange områder har stort fokus på landdistrikterne,

landsbyerne og udvikling af lokalsamfund, så rækker de nuværende strukturelle og

økonomiske rammer ikke nødvendigvis til at skabe strategiske og sammenhængende

løsninger.

I Guldborgsund Kommune vurderer vi at lovforslaget vil medføre en økonomisk udgift, bl.a.

med henvisning til følgende passage, der antyder en ikke uvæsentlig opgave for kommunens

administration, citat:

”…. der fastsættes særlige krav til redegørelsen for den del af

kommuneplanlægningen, som indeholder en strategisk planlægning for landsbyer.

Kommunalbestyrelsen vil med de foreslåede regler bl.a. skulle oplyse om grundlaget for den

strategiske planlægning og redegøre for, hvordan kommuneplanlægningen understøtter den

ønskede udvikling af landsbyer. Kommunalbestyrelsen vil skulle koordinere den strategiske

planlægning for landsbyer med nabokommuner, hvis muligheder for udvikling af landsbyer

også er afhængig af udviklingen af landsbyer i andre kommuner”.

De foreslåede indsatser omkring strategisk planlægning af landsbyer er i den beskrevne form

en ganske omfattende opgave. Guldborgsund Kommune ser gerne at indsatsen som minimum

sammentænkes med en strategisk sammentænkning af brug af midler til renovering og

nedrivning.

Guldborgsund Kommune anbefaler at planlovsændringen følges op af midler til dels til den

kommunale indsats i forbindelse med strategisk planlægning for landsbyer, og dels midler til

renovering og nedrivning af forfaldne huse i tråd med anbefalingerne i afrapporteringen fra

udvalget for levedygtige landsbyer fra april 2018.

I lovforslaget lægges der op til at give kommunerne valgfrihed i grundlag og metode for den

mest hensigtsmæssige strategiske planlægning for kommunens landsbyer, herunder tilpasning

til lokale forhold. Dette vurderer vi relevant at holde fast i således at vi som kommune selv kan

foretage den mest optimale strategiske planlægning for kommunens landsbyer uafhængig af

om der følger nye økonomiske rammer med til dette arbejde.

Med Venlig Hilsen

Specialkonsulent Birgitte Echwald ([email protected]) og Chefkonsulent Casper Ingerslev

Henriksen ([email protected])

Center for Teknik & Miljø

Team Land & By

Guldborgsund Kommune

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hoeringplanlov

Fra:

Sendt:

Til:

Emne:

Vedhæftede filer:

Til Erhvervsstyrelsen

Jeres materiale udsendt i høring den 03-07-2018 har hen over sommeren rejst en række spørgsmål

hos os.

Spørgsmålene/bemærkningerne fremgår af vedhæftede notat af 22-07-2018.

Bemærkningerne er ikke forelagt politisk og fremsendes derfor blot til orientering.

Niels Henrik Ross-Petersen (Holstebro Kommune) <Niels.Henrik.Ross-

[email protected]>

13. august 2018 13:25

Hoeringplanlov

Udkast til lov om ændring af planlov og havplanlov i høring

Emner til evt. høringssvar fra kommunen.pdf

Med venlig hilsen

Niels Henrik Ross-Petersen

Byplanarkitekt

Holstebro Kommune

Teknik og Miljø, Planafdelingen

Rådhuset, 7500 Holstebro * CVR-nr.: 29189927

E-post:

[email protected]

Telefon: 96 11 75 00 * Direkte: 96 11 76 41

(Henv. til sagsnr. 01.00.00-K04-1-18)

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 1/2

NOTAT

Til:

Sagsnr.:

Vedr.:

Dato:

Olav / sagen

01.00.00-K04-1-18

Emner til eventuelt høringssvar og/eller intern opfølgning

Udkast 22-07-2018

Ad a) Strategisk planlægning for landsbyer



Lovudkastets § 1, nr. 2 og følgelig nr. 3 og 6, virker helt overflødige. Formulerin-

gerne i nr. 2 forekommer så luftige, at de hører hjemme i inspirationshæfter - eller

evt. i et landsplandirektiv, hvis hensigten er at opnå noget konkret ude i virkelighe-

den. Planloven rummer i forvejen stor frihed for kommunerne til at planlægge for

fremme af udviklingen i udvalgte landsbyer. I forhold til det må nr. 2 ses som en

unødig bureaukratisk overbygning.

Lovudkastets § 1, nr. 8 (krav om at en bygning skal være hermetisk lukket) kan vil

vel nok skrive ind i en lokalplan – under bebyggelsens udformning hhv. betingel-

ser for ibrugtagen – så der efterfølgende kan stilles betingelser, evt. kræves sik-

kerhedsstillelse, efter byggeloven. Men vil vi efterfølgende kunne håndtere åbnin-

ger i bygningen under driften eller ændringer af den? Uanset redskabet, der ind-

føres med lovudkastets § 1, nr. 10 (tinglysning til hindring af ny åbninger)?

Lovudkastets § 1, nr. 10: (Måske lidt synd for nogle byerhverv med lidt lugt).

(Ingen bemærkninger)

Lovudkastets § 1, nr. 13 (redegøre for ekspropriationsadgang og generelle betin-

gelser) virker som et ideologisk tiltag. Vistnok på foranledning af KL blev oplys-

ning om retsvirkningerne af en lokalplan flyttet fra redegørelsen til selve planen,

og her har de nuancerede oplysninger overensstemmelse med vejledningstekst

fra oprindelig planstyrelsen befundet sig udmærket; her oplyses om baggrund for

eventuel ekspropriationsadgang, eksempelvis udlæg til offentlige formål; ikke alle

lokalplaner giver ekspropriationsadgang.

Lovudkastets § 1, nr. 27 (betydning for varetagelsen af almene samfundsinteres-

ser) har ikke noget med planlægning at gøre. Hvorfor skal det voldsomme indgreb

ind og belaste en demokrati-fremmende, medborger-inddragende planlov. Ude af

proportioner, hvis vi sammenholder med nr. 13 oven for eller med nr. 28 neden

for.

Ad b) Områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening



Ad c) Læsø

Ad d) Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan



L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 2/2



Lovudkastets § 1, nr. 28 (bortfald af ekspropriationsadgang efter 5 år). Indebærer,

at 3 vedtagelser i kommunalbestyrelsen (Byrådet, evt. udvalg): planforslag, plan-

vedtagelse, ekspropriationsbeslutning efter fx 7 år – ser ud til at blive til 5 med for-

udgående administrativt arbejde: planforslag, planvedtagelse, efter 7 år nyt plan-

forslag, ny planvedtagelse, ekspropriationsbeslutning. Der må klart formodes at

gå spekulation i tidsfristen: Væsentligst fra grundejerside, hvor udløbet af 5 år vil

blive set som startskud for frit løb til anfægtelse af planindhold, der ikke er truffet

beslutning om søge realiseret via ekspropriation, men måske også fra interesser,

der afhænger af det offentlige, og som inden de 5 år vil sikre sig rettigheder, uden

at det er presserende nødvendigt (og nødvendigheden evt. senere fortoner sig til

ingenting).

(Ingen bemærkninger)

Lovudkastets § 3: Her formodes ”Lovens § 1, nr. 27” at skulle læses som ”Lovens

§ 1, nr. 28”.

Ad e) Havplanlægning for transportinfrastruktur



Appendiks

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Afs.

Plan og By Teknik og Miljø

Rådhustorvet 4, 8700 Horsens

Sagsnr. 01.00.00-P00-8-18

Dato: 08.08.2018

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Administrativt høringssvar fra Horsens Kommune vedr.

lovudkast om ændring af lov om planlægning og lov om

maritim fysisk planlægning

Horsens Kommune har gennemgået lovudkast om ændring af lov om planlægning

og lov om maritim fysisk planlægning.

På grund af den korte tidsfrist, der ligger hen over sommeren, har det ikke været

muligt at foretage en politisk behandling af ændringsforslaget. Der fremsendes

derfor et administrativt høringssvar.

Vi har følgende bemærkninger:

Opfølgning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning

for landsbyer i kommuneplanen

Horsens Kommune bifalder hensigten med at styrke landsbyerne gennem

kommuneplanlægningen.

Det vurderes dog, at lovændringen vil medføre et betydeligt merarbejde for

kommunerne i forbindelse med kommuneplanlægningen, idet der er lagt op til et

omfattende arbejde med en omfattende inddragelsesproces. Ministeren bør på den

baggrund formulere rammerne for omfanget af lokalsamfundenes inddragelse.

Der lægges i lovudkastet op til metodefrihed for kommunerne i forhold til den

strategiske planlægning for landsbyerne. Der er behov for helt konkrete

retningslinjer for, hvad der menes med ”udvikling” af landsbyerne.

Det er uklart, om der f.eks. er tale om mulighed for byvækst, og hvordan dette evt.

skal vægtes i forhold til kulturhistoriske bevaringsværdier, landbrugserhvervet,

landskabsværdier osv. Det er også uklart, om der er mulighed for at udpege

landsbyer, der ikke har grundlag for udvikling.

Et sæt klare retningslinjer kan sikre, at kommunerne arbejder på samme måde

med den strategiske planlægning for landsbyerne, hvilket også vil gøre et

samarbejde på tværs af kommunegrænsen lettere.

Samtidig kan det også være med til at sikre, at landsbyudviklingen i hele landet

sker på samme grundlag

–

og dermed sikre et Danmark i bedre balance.

Find os

www.horsens.dk

Kontakt os

76292929

Følg os

facebook.com/endelafflokken

linkedin.com/company/horsens-kommune

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder, der er

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

Ved at give mulighed for at opføre hermetisk lukkede boliger åbnes der op for

risikoen for, at der gås på kompromis med kvaliteten af boligerne. At være

nødsaget til at opføre hermetisk lukkede boliger er en konsekvens af at man ønsker

at opføre boliger et sted, hvor almindelige boliger ikke bør eller må placeres. Af

hensyn til boligernes kvalitet kan vi ikke anbefale at åbne op for muligheden for at

opføre hermetisk lukkede boliger.

Det skal tydeliggøres, at hermetisk lukkede boliger skal være en undtagelse, hvor

det kan dokumenteres at andre boligkvaliteter (fx udsigt, arkitektur, materialevalg,

beliggenhed og andre herlighedsværdier) kan opveje det. Dette for at sikre at

boligens samlede kvalitet er acceptabel og får at undgå

”slum”-kvarterer

konsekvensområderne. Det skal være op til den enkelte kommunalbestyrelse, ved

det individuelle projekt, at vurdere hvornår andre kvaliteter ved boligen kan opveje

at den er hermetisk lukket.

Ved placering af boliger i konsekvensområder bør placering af hoveddør til

lejligheder præciseres. En åben hoveddør kan lukke forurenet luft ind, hvis der fx er

udgang til altangang eller direkte på terræn. Hoveddøre til de individuelle

lejligheder bør placeres inde i bygningen. En fælles indgangsdør til bygningen skal

placeres hvor grænseværdier for støv og anden luftforurening er overholdt.

Husdyrbrug

Med høringsforslaget præciseres § 15b, der blev indført i 2017. Det bliver nu

tydeligt at det ikke vil være muligt i fremtiden, at lokalplanlægge for nye boliger

herunder også parcelhuse, i nærheden (indenfor en geneafstanden for lugt) af

bestående husdyrbrug.

Dette er et opgør med den praksis, som ellers har været gældende frem til 2017,

hvor husdyrbrug kunne fortsætte den hidtidige drift, på trods af lokalplanlægning til

beboelser i nærheden af husdyrbruget.

Kommunen har i den forbindelse følgende bemærkninger

Forholdet til udpegning af fremtidig byzone

Bolignære husdyrbrug vil med bestemmelsen i § 15b kunne forhindre udviklingen af

et boligområde, på trods af at området allerede kan have være udpeget som

fremtidig byzone i flere år. Er dette hensigtsmæssigt?

Jf. husdyrbruglovens § 6 stk. 1 nr. 1) begrænses husdyrbrugenes

udviklingsmuligheder, når et område udlægges til fremtidig byzone. Denne

begrænsning burde koordineres med planlovens krav, således at begrænsningen i

muligheden for at planlægge boliger til byzone mødes tidligere. Kommunerne burde

skulle forholde sig til problematikken i forbindelse med udpegningen af et område

som fremtidig byzoneområde, og ikke som foreslået i forbindelse med

lokalplanlægningen. Det bør ikke nødvendigvis være i form af et forbud mod

planlægningen, men mere i form af, at der i forbindelse med udpegningen skal

udarbejdes en tidsmæssig handlingsplan, således at husdyrbruget har mulighed for

at planlægge fremtiden. I den forbindelse kan det også afklares hvilke økonomiske

konsekvenser der vil være.

I forhold til boliger i landzone, er der i husdyrloven ikke det samme krav til

fremtidige boligområder, så her er det fint at kravet gælder i forbindelse med

lokalplanlægning.

Side 2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Retningslinjer for byudvikling ved bolignære husdyrbrug

Det fremgår nu direkte af bemærkningerne til lovforslaget, at husdyrbrug ikke er

omfattet af begrebet produktionsvirksomheder. Husdyrbrug er dermed ikke er

omfattet af § 11. Det betyder at kommunen ikke er forpligtet til at indarbejde

retningslinjer i kommuneplanen, for hvordan zonen omkring et husdyrbrug skal

håndteres i perioden fra udlægning af et areal som fremtidig byzone til der

udarbejdes en lokalplan. Det giver mening, at kommunen skal havde retningslinjer

for, hvordan man vil håndtere husdyrbrug, som ligger i nærheden af det fremtidige

byzone område, herunder begrænsning af eventuelle gener (støj, lugt, støv) som

de nye boliger vil kunne opleve.

Kravet vil have forskellige konsekvenser i kommunerne

I forbindelse med lokalplanlægning af boliger i nærheden af husdyrbrug vil

kommunerne/bygherrer blive tvunget til at opkøbe husdyrbrug med henblik på

nedlukning. Alternativt kan der i nogle stalde iværksættes lugtreducerende tiltag på

husdyrbruget, som nødvendigvis må bekostes af den der ønsker at gennemføre

udstykningen. Det er ikke alle kommuner/bygherrer som kan finansiere et sådant

opkøb, og især i områder hvor gevinsten ved en udstykning er lav, vil dette kunne

standse udviklingen. For nogle kommuner kan anlægsloftet også være et problem

ved opkøb af ejendomme.

Mulighed for at dispensere fra kravet i§ 15b

Der skelnes i lovforslaget i § 15b ikke mellem en lokalplan for boliger i byzone, eller

om der er tale om en lokalplan for boliger i landzone. Folk der bor i boliger i

landzone, har ofte en større forståelse for landbrugserhvervet, hvilket bør afspejles

i kommunens mulighed for at lokalplanlægge og f.eks. lave landsbyfortætning. Det

er f.eks. også indarbejdet i husdyrbrugloven, hvor beboelser i landzone skal

tolerere mere lugt end beboelser i byzone. Det bør derfor i områder i landzone

være muligt at lokalplanlægge boliger, på trods af at der er risiko for, at der kan

opstå generende lugt. Der kunne derfor indføres en mulighed for det, som f.eks.

kunne formuleres således:

§15 b stk. x. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer indenfor et område i

landzone, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny

bebyggelse til boliger, hvis det af lokalplanens bestemmelser tydeligt fremgår, at

der som følge af husdyrproduktionen i området kan opstå lugt, støv eller anden

luftforurening i en grad, som kan virke generende ved beboelserne.

Fastlæggelse af lugtgenegrænser

I forhold til fastlægge om et fremtidigt lokalplanområde er lugtbelastet, som det

fremgår af § 15b, har Erhvervsstyrelsen mundtlig oplyst til Horsens Kommune, at

der ved fastlæggelse af lugtgeneafstande skal anvendes de metoder, der

sædvanligvis er gældende indenfor området.

For husdyrbrug beregnes der i forbindelse med etablering, udvidelser og ændringer

af et husdyrbrug en lugtgeneafstand til boliger, ud fra de kriterier der er fastsat af

Miljøstyrelsen i husdyrbrugloven. Den måde, hvorpå lugtbelastningen fra et

husdyrbrug sædvanligvis fastlægges, er ved en beregning af lugtgeneafstanden i

Miljøstyrelsens IT-ansøgningssystem, www.husdyrgodkendelse.dk.

En kommune har spurgt Miljøstyrelsen, hvordan kommunerne skal beregne

lugtgeneafstande i IT-systemet for et husdyrbrug, i forbindelse med den nye

bestemmelse i planloven ved planlægning af nye boliger. Den 18. april 2018 fik

kommunen svar fra Miljøstyrelsen, [email protected], at kommunen ikke kan

lave disse beregninger på egen hånd, uden at få hjælp fra husdyrbruget. Hvis

kommunen gerne vil lave en beregning på et husdyrbrug, kan de henvende sig til

Side 3

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

husdyrbruget, og bede dem om at lave en beregning/afgive de nødvendige

oplysninger til en beregning.

Der er således tale om konkrete lugtberegninger, som gennemføres ud fra en

konkret viden om størrelsen og sammensætningen af den tilladte produktion på

anlægget. Det skal hertil bemærkes, at der i 2017 blev indført en ny regulering på

husdyrbrugområdet, hvorfor kommunerne i langt de fleste tilfælde, ikke vil have

det nødvendige kendskab til det beregningsgrundlag (produktionsareal, staldtype

og dyretype), der skal anvendes.

Der opstår således den udfordring, at husdyrbruget skal hjælpe kommunen med at

få beregnet lugtgeneafstanden, også selvom husdyrbruget slet ikke er interesseret

i, at vi beregner deres lugtemission

–

det er en bygherre, en kommunalpolitiker

eller en anden interessent, der ønsker at kunne opføre boliger, som ønsker at

beregne lugtgeneafstanden.

Det er derfor nødvendigt, at Erhvervsstyrelsen kontakter Miljøstyrelsen, med

henblik på at afklare hvordan og hvilket detaljeringsniveau der skal ligges til grund,

ved fastlæggelse af lugtgeneafstande for husdyrbrug, i de situationer, hvor dette er

et krav i planloven.

Flere ikke nedslidte anlæg vil blive taget ud af drift

Husdyrbrug ligger spredt rundt i det åbne land- også tæt på bymæssig bebyggelse,

og der ligger også i dag lovlige husdyrbrug indenfor byzonen. Mange husdyrbrug

har gennem tiden solgt jord til byudvikling, hvorved boliger gradvist er flyttet

tættere på husdyrbruget. Disse husdyrproduktioner har indtil nu kunnet fortsætte

driften (uden ændringer), indtil anlægget er så nedslidt, at det ikke længere kan

drives rentabelt eller skal gennemgribende renoveres. Med den nye regel må det

forventes, at flere ikke nedslidte anlæg vil blive taget ud af drift. Spørgsmålet er,

om det er den bedste måde at udnytte boligmassen på.

Opfølgning på ekspropriationsudvalgets anbefalinger om ekspropriation til

virkeliggørelse af lokalplaner

Horsens Kommune har ingen bemærkninger.

Havplanlægning for transportinfrastruktur

Horsens Kommune har ingen bemærkninger.

Med venlig hilsen

Anne Charlotte Lorentzen

Planlægger

76292594

29632234

Side 4

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

KL høringssvar til lovændring vedr. strategisk lands-

byplanlægning samt opfølgning på ekspropriationsud-

valget

KL takker for modtagelse af Lov om ændring af lov om planlægning og lov

om maritim fysisk planlægning.

Lovforslaget rummer en række forskellige ændringer vedr. strategisk plan-

lægning for landsbyerne, kommuneplanlægning i lugt, støv og støj belastede

områder, præcisering af ekspropriationsbestemmelserne mm.

Nærværende høringssvar omhandler alene de foreslåede lovændring vedr.

strategisk landbyplanlægning, præcisering af ekspropriationsreglerne samt

havplanlægning for transportinfrastruktur.

KL fremsender efter aftale et særskilt høringssvar vedr. ændring af reglerne

for planlægning tæt på lugt, støv og støjbelastede områder.

KL har ingen bemærkninger til lovændringerne vedr. helårsbeboelse på

Læsø.

Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret.

Bemærkninger til lovændring vedr. strategisk landsbyplanlægning

Det hilses velkomment, at der med lovændringen fastlægges et krav om, at

kommunerne i kommuneplanen nu fremover skal redegøre og fastsætte ret-

ningslinjer for den strategiske udvikling af kommunens landsbyer.

Det er rigtig positivt, at der i lovbemærkningerne netop lægges op også til at

sætte fokus på "det levede liv" i landsbyerne via foreninger, lokalt samar-

bejde og initiativer, i en forståelse af at det byggede miljø kun udgør en del-

mængde en levedygtig landsby.

Metodefrihed og opgavens omfang

Det fremgår flere steder i lovbemærkningerne, at kommunerne har - eller bør

have - metodefrihed til opgaven. Samtidig lægges der op til, at ministeren

kan fastsætte regler om grundlaget for den strategiske planlægning.

KL afventer en snarlig udmelding om hrvidt der fastsættes sådanne nær-

mere regler for den kommunale opgave. Kommunerne bør kende de krav

der stilles, så der ikke bruges unødige ressourcer på redegørelser mv. der

ikke lever op til evt. kommende regler.

I landbyudvalgets anbefalinger lægges op til omfattende og dybdegående

analyser af hver enkelt landsby, som grundlag for den strategiske planlæg-

ning. Såfremt ministeriets evt. kommende regler lægger sig op ad disse an-

befalinger, vil det udløse en særdeles omfattende opgave for kommunerne.

Dato: 12. august 2018

Sags ID: SAG-2017-04164

Dok. ID: 2609135

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 3

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

Dato: 12. august 2018

De nye krav om strategiske planlægning omfatter samtlige landsbyer på un-

der 1000 indbyggere. Der fremgår imidlertid ikke nogen nedre grænse for

hvornår en landsby er omfattet af det nye lovkrav.

Såfremt der fastsættes en nedre grænse på min. 200 indbyggere samt en

max grænse på 1000 indbyggere, findes der i dag ca. 900 landsbyer i Dan-

mark, der alle skal have en selvstændig strategisk plan. Antallet af landsbyer

der er omfattet alene med en nedre grænse på 200 indbyggere, gør i sig

selv opgaven ganske betydelig.

KL fremsender et særskilt økonomiske høringssvar vedr. de forventede ad-

ministrative meromkostninger for kommunerne, som følge af det forelig-

gende lovforslag.

Yderligere vejledningsbehov ift. de nye lovkrav

Af lovændringens §5 d fremgår det, at kommunen i sin kommuneplan

skal

fremme en differentieret og målrettet udvikling

af landsbyerne samt at kom-

munen

skal angive overordnede målsætninger og virkemidler for udviklingen

af den enkelte landsby.

Sætningerne uddybes ikke nærmere i de efterfølgende lovbemærkninger og

der er derfor brug for en tydeliggørelse af indholdet i de to lovkrav, evt. i form

af en vejledning. Jf. også nedenstående afsnit om redskaber og virkemidler.

Fra strategisk planlægning til konkret udvikling

Med Erhvervsministeriets overvejelser om den foreslåede lovændring frem-

hæves det, at strategisk landsbyplanlægning er

et væsentligt redskab

til at

fremme levedygtige og attraktive landsbyer.

KL er helt enig i, at strategisk planlægning er ét af flere væsentlig redskaber.

Samtidig skal det påpeges, at en strategisk plan for landsbyen ikke i sig selv

skaber eller sikre den ønskede udvikling. Dette gælder særligt for områder,

hvor interessen for private investeringer generelt set er begrænsede.

Hvis strategiske planlægning i sådanne områder skal realiseres, er det der-

for nødvendigt at få tilvejebragt de øvrige nødvendige virkemidler og redska-

ber, der kan igangsætte og understøtte en udvikling.

Landsbyudvalget har selv peget på behovet for at tilføre landsbypuljen kr.

300 millioner årligt over de 10 år. Disse midler vil være afgørende for at reali-

sere strategiske planer i de geografiske områder i landet, hvor væksten ikke

kan finansiere den ønskede udvikling.

Derudover anbefaler landsbyudvalget bl.a., at der skal udvikles modeller for

privat finansiering af sanerings- og nedrivningsindsatser. Dette fordi nybyg-

geri i landområderne ikke efterfølgende har en værdi, der svarer til etable-

ringsomkostningerne. Problemstillingen er en væsentlig barriere for sanering

og omdannelse af boligmassen i disse område, og dermed for muligheden

for at komme fra strategiske landsbyplaner til konkret udvikling.

Hvis ambitionerne om bedre og mere levedygtige landsbyer skal realiseres,

er der for det tredje behov for bedre muligheder for jordfordeling

–

herunder

Sags ID: SAG-2017-04164

Dok. ID: 2609135

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 3

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

midler til at bytte ejerskabet af jord. Det skal ske med sigte på både bedre

bosætningsmuligheder, mere effektiv landbrugsdrift, forbedret klimatilpas-

ning og tilgængelig natur. Mange forskellige aktører fra fx Folketinget, land-

bruget og de grønne organisationer har i løbet af 2018 påpeget behovet

–

li-

gesom der fra forskellige partier har været tale om at afsætte midler til det i

finanslov 2019.

For KL er det endvidere helt afgørende, at potentielt nye nationale midler an-

vendes effektivt og helhedsorienteret, så der sikres størst muligt synergi og

efficiens. KL indgår gerne i yderligere dialog om dette.

KL ser frem til, at landsbyudvalgets øvrige anbefalinger samt KL's ønske om

et styrket jordfordelingsredskab tages op i de kommende finanslovsforhand-

linger i efteråret 2018.

Herved får strategisk planlægning på lokalt niveau den nødvendige opbak-

ning i form af redskaber og ressourcer på nationalt niveau.

Bemærkninger til lovændring om præcisering af ekspropriationsbe-

stemmelser

Det hilses velkomment, at der med de foreslåede lovændringer gives en ty-

deligere formidling af retsgrundlaget for ekspropriation i medfør af Planloven.

Kommunerne er generelt meget forsigtige i anvendelsen af ekspropriation,

da det er et meget vidtgående indgreb over for borgeren. Derfor er ekspro-

priation omgivet med stor politisk bevågenhed og forsigtighed i kommu-

nerne. Med lovændringerne tydeliggøres, at ekspropriation i medfør af Plan-

loven skal forholde sig til nødvendigheden af indgrebet, rimeligheden i for-

hold til formålet og en tidsmæssig aktualitet.

Denne styrkede retstilling med en tydeligere og tidlig inddragelse for bor-

gerne i form af oplysninger om eventuel ekspropriation samt indførelsen af

en solnedgangsklausul på 5 år kan medvirke til at reducere borgernes even-

tuelle usikkerhed om lokalplanlægning.

Et klarere retsgrundlag og en tydeliggørelsen af nødvendighed, rimelighed

og tidsmæssig aktualitet kan medvirke til at styrke forståelsen for lokalplan-

lægningens relevans og legitimitet, også når en lokalplans realisering nød-

vendiggør ekspropriation.

Bemærkninger til ændringsforslag til lov om maritim fysisk planlæg-

ning

KL er enige i, at det er hensigtsmæssigt, hvis der kan ske retligt bindende

planlægning i form af arealudlæg for transportinfrastruktur i havplanen.

Det er KL's opfattelse, at dette for så vidt angår havne og adgangsforhold til

havne fra søsiden er sikret ved gældende lovgivning, men at sejlrender etc.

på søterritoriet også kan være omfattet af definitionen af transportinfrastruk-

tur.

Med venlig hilsen

Berit Mathiesen, Chefkonsulent, KL

Dato: 12. august 2018

Sags ID: SAG-2017-04164

Dok. ID: 2609135

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 3

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

KL høringssvar vedr. lovforslag om bestemmelser om

kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af

lugt mm

KL takker for fremsendelse af forslag til ændring af lov om planlægning og

lov om maritim fysisk planlægning.

Lovforslaget rummer en række forskellige ændringer vedr. strategisk

planlægning for landsbyerne, kommuneplanlægning i lugt-, støv- og

støjbelastede områder, præcisering af ekspropriationsbestemmelserne mm.

Nærværende høringssvar omhandler alene den foreslåede lovændring vedr.

bestemmelser om kommune- og lokalplanlægning i områder belastet af lugt

mm.

KL har tidligere fremsendt høringssvar vedr. ændring strategisk

landsbyplanlægning, præcisering af ekspropriationsreglerne samt

havplanlægning for transportinfrastruktur.

Der tages forbehold for efterfølgende politisk behandling af høringssvaret.

Generelle bemærkninger

Afsættet for lovforslaget er, at planlovændringen fra juni 2017 rummer en

række væsentlige uhensigtsmæssigheder, hvilket både KL og flere

kommuner har gjort opmærksom på.

Det er derfor særdeles positivt, at ministeren nu har valgt at justere

lovgrundlaget, så der rettes op nogle af disse forhold. KL vil gerne kvittere

for, at man har valgt at ændre i lovgrundlaget på så vigtigt et område, før

den planlagte evaluering af planlovsrevisionen i 2020.

KL har følgende overordnede bemærkninger til lovforslaget:

–

Det er særdeles positivt, at byintegrerbare erhverv fremover ikke omfattes

af særlige regler for byudvikling i områder med produktionserhverv mv.,

–

Fastholdelse af husdyrbrug i §15 b, stk. 1 bør imidlertid

konsekvensanalyseres, for så vidt angår konsekvenserne for

udviklingsmulighederne i de mindre bysamfund og landsbyerne,

–

Det er meget positivt, at der åbnes op for boliger i områder der er belastet

af forurening, men kravene om hermetiske lukkede vinduer samt

begrænsning af altaner bør udgå af lovforslaget,

–

Lovforslaget bør i højere grad sondre mellem forskellige forureningskilder,

–

Lovbemærkningerne skaber tvivl om kravene til konsekvenszoner og bør

justeres, ligesom KL mener at den generelle reguleringsmæssige værdi af

konsekvenszonerne er begrænsede,

–

Ministerens godkendelse af lokalplanændringer i miljøbelastede områder

bør håndteres via det almindelige nationale plantilsyn, fremfor at indføre

særregler,

Dato: 14. august 2018

Sags ID: SAG-2014-05675

Dok. ID: 2610343

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 1 af 4

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

–

Der bør hurtigt muligt nedsættes en arbejdsgruppe med repræsentanter

fra bl.a. KL, DI samt de relevante ministerier som, i forlængelse af den

aktuelle lovændring, kan arbejde videre med forslag til videre og mere

præcise rammer for lokalplanlægningen i områder der er belastet af

forurening.

Undtagelse af byintegrerbare erhverv

Lovforslaget indskrænker de erhverv, der er udløser særlige regler for

byudvikling, hvilket har været efterspurgt af KL.

Lovændringen udgør en klar forbedring af kommunernes muligheder for at

planlægge og udvikle, hvilket er særdeles positivt.

Husdyrbrug

Af lovudkastet fremgår det, at husdyrbrug også fremover vil udløse krav om

overholdelse af særlige regler for byudvikling, jf. planlovsrevisionen fra juni

2017.

KL skal i den forbindelse påpege, at konsekvenserne af at fastholde

husdyrbrugene i §15 b stk. 1. fremstår underbelyste. Mange af

husdyrbrugene vil ligge tæt på de mindre bysamfund og landsbyer, hvor krav

om afværgeforanstaltninger mv. vil være vanskelige at finansiere, og

medføre at et udviklingspotentiale ikke kan realiseres.

Dertil kommer, at rekreative arealer, daginstitutioner eller

kontorarbejdspladser jf. reglerne udgør "miljøfølsom anvendelse". En sådan

begrænsning af mulighederne for udvikling i yderområderne, harmonerer

efter KL's vurdering ikke med regeringens initiativer omkring fx mere

levedygtige landsbyer.

KL skal derfor opfordre til, at det nærmere belyses hvor mange

arealer/mindre bysamfund, der vil blive berørt hvis husdyrbrug fastholdes i

§15b, stk. 1.

Altaner og vinduer i områder med miljøbelastning

Med lovforslaget gives der som noget nyt mulighed for, at planlægge for

boliger i områder der er belastet af lugt, støj og luft, forudsat at en række

betingelser er opfyldt. Mulighed for at kunne etablere boliger har været et

ønske hos KL og kommunerne, og ændringen er derfor som udgangspunkt

positiv.

Flere af betingelserne for at anvende den nye mulighed, er dog temmelig

problematiske, og kan i praksis blive et afgørende benspænd ift at anvende

den nye mulighed.

Det handler om at boligernes vinduer skal være hermetisk lukkede i de

højder/områder der er omfattet af genen eller forureningen, ligesom

boligerne ikke må være forsynet med altaner i de højder/områder, hvor der

findes en gene eller forurening.

Dette er to meget vidtgående begrænsninger for boligens udformning og

kvalitet. Særligt set i lyset af, at fx en lugtgene eller støjforurening sjældent

er konstant, men varierer over tid. Derfor bør borgeren have mulighed for at

Dato: 14. august 2018

Sags ID: SAG-2014-05675

Dok. ID: 2610343

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 2 af 4

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

åbne vinduerne eller gå ud på en altan, på de tidspunkter hvor genen eller

forureningen ikke er til stede.

Det foreslås derfor, at lovforslaget justeres på dette punkt, så det er

borgeren selv der, når det gælder støj eller lugt, kan vælge om

vedkommende vil opholde sig indenfor eller udenfor. I stedet for krav om

hermetisk lukkede boliger, bør der alene være krav om mekanisk ventilation

samt krav om adgang til udendørs opholdsarealer der overholder

grænseværdierne, således at der altid er en mulighed for at undgå at blive

udsat for en gene eller en forurening.

En sådan løsning ligger i forlængelse af forslag nr. 18 og 19 i KL's katalog

"Danmark i vækst og balance – 32 konkrete løsningsforslag for den fysiske

planlægning"

fra 2015, der var oplæg til planlovsvisionen fra juni 2017.

Sondring mellem forureningskilder

I lovforslaget udrulles den samme reguleringsmodel, uanset om der er tale

om lugtgene, støj eller luftforurening.

Lugt er fx som udgangspunkt ikke sundhedsskadelig, men alene en gene,

der opleves subjektivt og kan være større eller mindre. Der er mange

eksempler på danske byer, som er eller har været præget af lugt fra

forskellige produktionsvirksomheder, uden at det har givet anledning til at

sætte udbygningen af byen i stå.

Med udgangspunkt i, at der er miljøfaglig forskel på konsekvenserne af fx

lugtgener og luftforurening, bør de forskellige forureningskilder kunne

reguleres forskelligt.

Konsekvensområder

Af lovforslaget fremgår det, at også planlægning for boliger (ligesom for

kontorer mv.) forudsætter, at kommunen udpeger et konsekvensområde

omkring de relevante virksomheder.

Af lovbemærkningerne p. 18 kan man få det indtryk, at der er et generelt

krav om, at kommunerne skal lave konsekvensområder omkring de af

kommunen udpegede erhvervsområder forbeholdt produktionsvirksomheder

mv.

Erhvervsstyrelsen har imidlertid i forbindelse med forhandlingerne om de

kommunaløkonomiske konsekvenser af planlovsrevisionen fra juni 2017

udarbejdet et notat der præciserer reglerne på området. Heraf fremgår det,

"kommunerne kan (men skal ikke) i kommuneplanen udlægge et

konsekvensområde omkring de udpegede erhvervsområder forbeholdt

produktionsvirksomheder. Konsekvensområderne skal opfattes som en

mulighed for kommunen".

Lovbemærkningerne bør ikke skabe fornyet tvivl om indholdet i den

kommunale planopgave.

Det bør ligeledes genovervejes, hvilke reguleringsmæssig og pædagogisk

værdi konsekvensområderne har for hhv. virksomheder, borgere og

kommunerne. For det første skal kommunen i sin lokalplanlægning under

Dato: 14. august 2018

Sags ID: SAG-2014-05675

Dok. ID: 2610343

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 3 af 4

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

NOTAT

alle omstændigheder tage hensyn til mulige miljøkonflikter, uanset om der er

udpeget et konsekvensområde eller ej. For det andet betyder fraværet af et

konsekvensområde omkring et udpeget erhvervsområde med det

nuværende regelsæt

ikke,

at der ikke er potentielle miljøkonflikter ved en

fremtidig planlægning.

KL har derfor svært ved at få øje på den reelle reguleringsmæssige værdi af

konsekvensområderne, og derfor ligner det et unødvendigt bureaukratisk lag

i planlægningen.

Ministergodkendelse af lokalplanændringer

Der indgår i lovforslaget et krav om, at kommunerne ikke kan ændre eller

ophæve en lokalplan i forhold til udlagte arealer til boliger i hermetisk

lukkede bygninger, hvis arealerne fortsat skal bruges til boliger, medmindre

erhvervsministeren har givet særlig tilladelse hertil.

Det fremstår dog noget uklart hvorfor denne problemstilling, ikke kan

håndteres via Erhvervsstyrelsens almindelige plantilsyn på linje med de

øvrige nationale interesser i planlægningen.

Såfremt denne del af lovforslaget fastholdes bør, det som minimum fremgå

af lovbemærkningerne hvilke kriterier der forventes at blive lagt til grund for

ministerens tilladelse til lokalplanændringer i disse områder.

Analysebehov

Set i lyset af, at planlovens bestemmelser på dette område har store

konsekvenser for både by- og erhvervsudviklingen i Danmark foreslås det, at

der hurtigst muligt, igangsættes et udviklings- og analysearbejde vedr. de

bestemmelserne i både plan- og miljølovgivning der vedrøre kommune- og

lokalplanlægning i områder belastet af lugt, luft og støj.

Arbejdet bør have til formål at undersøge mulighederne for at åbne for

videre, men præcise, juridiske og administrative rammer for lokal

planlægning i områder der er miljøbelastede.

KL har været i dialog med DI herom og parterne er enige om relevansen af

sådant et arbejde og ønsker begge at indgå heri.

KL ser frem til den videre dialog med ministeriet herom.

Med venlig hilsen

Berit Mathiesen,

Chefkonsulent, KL

Dato: 14. august 2018

Sags ID: SAG-2014-05675

Dok. ID: 2610343

E-mail: [email protected]

Direkte: 3370 3727

Weidekampsgade 10

Postboks 3370

2300 København S

www.kl.dk

Side 4 af 4

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

KØBENHAVNS KOMMUNE

Økonomiforvaltningen

Center for Byudvikling

NOTAT

13. august 2018

Sagsnr.

2018-0215206

Dokumentnr.

2018-0215206-3

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. mail til:

[email protected]

Høringssvar vedrørende udkast til lovforslag om ændring af lov

om planlægning og lov om maritim fysiskplanlægning

Københavns Kommune har modtaget Erhvervsstyrelsens udkast til

lovforslag om ændring af lov om planlægning og lov om maritim

fysisk planlægning.

Lovforslaget giver anledning til nogle bemærkninger for så vidt angår

de nye bestemmelser om produktionsvirksomheder.

Ændringerne i planlovens § 15b, om lugt, støv og anden forurening

betyder, at der nu også kan planlægges for boliger i områder med

denne type forurening. Det fremgår imidlertid, at der ved boliger ikke

forstås døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold, som

plejehjem, ældreboliger, handicapboliger, kostskoler m.v. Dette

hænger ifølge bemærkningerne sammen med den frivillighed, der skal

være, ved at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet af lugt,

støv eller anden luftforurening.

Københavns Kommune finder ikke, at der er grundlag for at undtage

disse funktioner. Man kan således ikke entydigt sige, at beboere i

denne type boliger ikke har mulighed for at vælge et andet sted at bo.

Samtidig er der med lovbestemmelsen taget højde for at selve boligen

ikke vil blive belastet af forurening, ligesom der vil skulle være

opholdsarealer i nærheden, der ikke er belastede af forurening. Derved

opnås der tilstrækkelig boligkvalitet.

Der er i Københavns Kommune endvidere begrænsede muligheder for

at finde grunde til denne type funktioner og bestemmelsen vil være en

yderligere begrænsning.

Det ville være hensigtsmæssigt samtidig at ændre bestemmelserne om

støj (planlovens § 15a), således at de kommer til at svare til reglerne

om anden forurening. Det indebærer, at der bliver mulighed for at

planlægge for forureningsfølsom anvendelse, hvis der stilles krav om,

at det indendørs støjniveau kan overholdes, herunder ved at vinduer

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ikke kan lukkes op. Det bliver således ikke støjniveauet på facaden,

der bliver afgørende.

Endvidere bør det i § 15 a), stk. 3, indsættes, at bestemmelsen også

omfatter anvendelse til kontorformål, idet det ikke forekommer logisk,

at disse muligheder kun skal være forbeholdt mere støjfølsom

anvendelse i form af boliger.

Redegørelsen til lokalplanerne skal fortsat indeholde oplysninger om

forureningen, men der er behov for mere præcise anvisninger på,

hvordan dette dokumentationskrav kan opfyldes.

Endelig skal redegørelsen fortsat indeholde en vurdering af, hvordan

lokalplanen tager højde for virksomhedernes drifts- og

udviklingsmuligheder. Der er også på dette punkt behov for en

uddybning af, hvordan dette dokumentationskrav kan opfyldes,

herunder om der kan planlægges således, at det for såvel

virksomheden som andre bliver klart, at udviklingsmulighederne

bliver indskrænket eller ikke længere vil være til stede.

For at overholde tidsfristen for fremsendelse af høringssvaret i

forbindelse med høringen, fremsendes nærværende høringssvar

administrativt.

Med venlig hilsen

Kenneth Horst Hansen

Planchef

Side 2 af 2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Dato

Side

13. august 2018

1 af 5

Erhvervsstyrelsen

Dahlerups Pakhus

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. e-mail til

[email protected]

Høringssvar fra Landbrug & Fødevarer vedr. udkast til lovforslag om ændring af lov om

planlægning og lov om maritim fysisk planlægning.

Erhvervsministeriet har den 3. juli 2018 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov om

planlægning (herefter

”planloven”)

og lov om maritim fysisk planlægning i høring. Landbrug &

Fødevarer vil indledningsvis takke Ministeren og Ministeriet for de gode drøftelser og den

konstruktive inddragelse af interessenter undervejs i forbindelse med ekspropriationsudvalget.

Ministeren skal have ros for at anerkende behovet for at øge retssikkerheden for virksomheder i

forbindelse med planlægning af boliger i nærheden af industrivirksomheder, herunder

fødevarevirksomheder. Tilsvarende finder Landbrug & Fødevarer intentionen med at styrke

borgernes retssikkerhed ved kommunernes ekspropriation positiv. Det er i begge situationer

afgørende for den gode planproces og for udfaldet på kort såvel som langt sigt, at planlovens

bestemmelser er velafbalancerede, så både virksomheder og borgere kan fastholde værdien af

deres investeringer og indrette sig herefter.

Overordnede bemærkninger om planlægning af boliger i konsekvensområder

Landbrug & Fødevarer skal særligt rose ministeren for den meget velovervejede beskyttelse af

såvel produktionsvirksomheder og beboere i lugtbelastede områder. Lovforslaget giver

kommunerne mulighed for at etablere

hermetisk lukkede

boliger i områder, hvor der lugter over

grænseværdierne. Med ændringen - og kravet om hermetisk lukkede boliger - sikres en beskyttelse

af virksomhederne og deres investeringer uden at hindre kommunerne i at etablere boliger i disse

områder.

Landbrug & Fødevarer ser ovenstående ændring som afgørende for, at eksisterende virksomheder

kan fortsætte deres drift og investeringer, hvis der etableres boliger i deres nærhed. Det er således

helt afgørende, at der ikke slækkes på lovforslagets nuværende formuleringer på dette område,

således at der fx bliver mulighed for at etablere

”åbne” boliger i områder,

hvor der lugter over

grænseværdierne.

Etablering af ”åbne”

boliger i lugtbelastede områder vil uden tvivl medføre

nabokonflikter og lugtgener for nye beboere, som på sigt vil resultere i skærpede krav til

virksomhederne samt skade deres fremtidige drift og udviklingsmuligheder.

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes som erhverv, der er

omfattet af § 15 b, stk. 1, og dermed fastholder samme beskyttelse som øvrige

produktionsvirksomheder.

Overordnede bemærkninger om strategisk planlægning for landsbyer

Landbrug & Fødevarer finder det positivt, at der ved lov fastsættes en pligt for

kommunalbestyrelsen til i kommuneplanlægningen at foretage en strategisk planlægning for

landsbyer. Dette kan være medvirkende til at fokusere den kommunale planlægning og

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 2 af 5

kommunens øvrige virksomhed (fx planlægning for skoler) på landsbyerne og bidrage til at gøre det

mere attraktivt at bo på landet. Det bør dog sikres, at den strategiske planlægning for landsbyerne

også sker under hensyntagen til de erhverv, som naturligt er beliggende i og ved landsbyerne.

Eksempelvis landbrug og andre virksomheder.

Lovbemærkningerne til forslagets nr. 2 om den strategiske planlægning for landsbyer er

overordnede, og der omtales ikke konkrete virkemidler eller tiltag. Her ønskes beskrivelse af

konkrete muligheder, herunder muligheder for at indføre opmærksomhedszoner omkring

eksisterende husdyrbrug, hvor der skal foretages vurderinger af lugt, inden der kan etableres

boliger.

Overordnede bemærkninger om styrkelse af borgerens retssikkerhed (opfølgning op

ekspertudvalg om ekspropriation)

Landbrug & Fødevarer vil gerne kvittere for beslutningen om at nedsætte et Ekspropriationsudvalg,

der har haft borgernes retssikkerhed ved ekspropriation efter planloven som fokus. Vi har med

interesse og tæt fulgt og drøftet udvalgets arbejde under fremragende formandskab og virkelig

grundig sekretariatsbetjening.

Betænkning Nr. 1569 om ekspropriation efter planloven er gennemarbejdet med 8 relativt konkrete

anbefalinger, hvoraf flere er medtaget i udkastet som ændringsforslag (anbefaling 1, anbefaling 2,

anbefaling 4), mens der for andre af anbefalingernes vedkommende - i forlængelse af den politiske

behandling af et lovforslag - bør i samarbejde med interessenter iværksættes udarbejdelse af en

vejledning eller sikring af en administrativ praksis (anbefaling 3 og anbefaling 7).

Endelig er der i betænkningen nyskabende forslag (anbefaling 5) om et enstrenget

ekspropriationssystem, en ny ekspropriationsproceslov (anbefaling 6) og godtgørelse til sagkyndig

bistand (anbefaling 8), der skal sammentænkes yderligere med anden lovgivning. For så vidt angår

disse nævnte anbefalinger vil Landbrug & Fødevarer opfordre til, at der sammen

Transportministeriet allerede på nuværende tidspunkt iværksættes et arbejde for at afdække

mulighederne for at optimere selve ekspropriationsprocessen samt klageadgangen. Formålet med

dette arbejde er at arbejde videre med Ekspropriationsudvalgets anbefalinger, så det sikres, at

systemet forenkles med borgerens retssikkerhed som fokus.

Vi noterer os med stor tilfredshed, at anbefaling 1, 2 og 4 indgår i udkast til lovforslag.

Lovbemærkningerne indeholder en længere og pædagogisk gennemgang af de generelle

ekspropriationsbetingelser som nødvendighed, aktualitet, almenvellets interesser og arealmæssig

afgrænsning. Bemærkningerne er noteret med tilfredshed, og ses gerne medtaget i sin fulde

længde i det kommende lovforslag.

Det skal dog understreges, at den ekspropriationsretlige proces for vores medlemmer først og

fremmest skal gennemtænkes med skattelovgivningen. Det er afgørende for mulighederne for at

investere i andre bedrifter, at ekspropriationen eller den frivillige aftale, der fortsat opfylder

ekspropriationsvilkår, sker uden avancebeskatning.

Med hensyn til værdinedgang for landbrugsejendomme vil det ofte være selve en ny lokalplan og i

mindre grad selve ekspropriationsudlægget, der i sig selv indebærer snærende restriktioner for

Landbrug & Fødevarers medlemmer. Dette gælder, hvis der eksempelvis planlægges byudvikling i

landområderne med deraf ændrede afstandskrav efter husdyrbrugsloven.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 3 af 5

Specifikke bemærkninger om planlægning af boliger i nærheden af industrivirksomheder

Ad. Forslagets § 1, nr. 10

Landbrug & Fødevarer noterer med tilfredshed, at husdyrbrug fastholdes som erhverv, der er

omfattet af § 15 b, stk. 1, og dermed fastholder samme beskyttelse som øvrige

produktionsvirksomheder.

Ad. Forslagets § 1, nr. 14

Det er positivt, at kommunen forpligtes til at inddrage berørte virksomheder i den lovpligtige

redegørelse, så alle konkrete forhold, herunder om lugtemissioner og kommende udvidelser mv.,

tages i betragtning.

Specifikke bemærkninger om strategisk planlægning for landsbyer

Ad. Forslagets § 1, nr. 2 (vedr. § 5 c)

For at beskytte erhverv, som er naturligt beliggende i og ved landsbyerne, skal Landbrug &

Fødevarer foreslå, at det i de specifikke bemærkninger til den foreslåede § 5 c, stk. 3, anføres, at

erhvervsministerens bemyndigelse til at fastsætte regler om grundlaget for den strategiske

planlægning for landsbyer også kan benyttes til at sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter mellem

virksomheder og miljøfølsom arealanvendelse. Følgende ordlyd foreslås:

”[…] Bemyndigelsen kan benyttes til at sikre kvaliteten af den strategiske

planlægning for

landsbyer, herunder til at kunne tilpasse grundlaget for den strategiske planlægning på baggrund af

de løbende erfaringer med planlægningen og sikre, at der ikke opstår miljøkonflikter mellem

virksomheder og miljøfølsom arealanvendelse.”

Ad. Forslagets § 1, nr. 2 (vedr. § 5 d)

For at sikre beskyttelse af erhverv, som er naturligt beliggende i og ved landsbyerne foreslås det

endvidere, at der i § 5 d indsættes et nr. 4 med følgende ordlyd:

§ 5 d. Kommuneplanlægningen for landsbyer skal

[…]

4) sikre hensyntagen til virksomheder

Specifikke bemærkninger om styrkelse af borgernes retssikkerhed (ekspropriation)

Ad. Forslagets § 1, nr. 2 (vedr. lokalplanens redegørelsesdel)

Det er efter vores opfattelse en stor fordel for de berørte borgere, at der på et tidligt stadie er

synlighed og opmærksom om den planlægning, der ventes at føre til kommende ekspropriations-

beslutninger.

For det første er det efter vores vurdering hensigtsmæssigt at understrege gældende ret om, at

kommunerne kun kan reservere de områder til mulig ekspropriation, der vurderes påkrævet for

planens virkeliggørelse (jf. også betingelserne om ”nødvendighed”)

og udkastets bemærkninger om

arealafgrænsning.

For det andet vil denne markering allerede i lokalplanforslaget efter Landbrug & Fødevarers

opfattelse muligvis skærpe borgerens opmærksomhed i den politiske behandling i kommunen og

dermed tilskynde til bedre borgerinddragelse.

Ad. Forslagets § 1, nr. 27

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 4 af 5

Forslaget indebærer en kodificering af gældende ret, hvorved det eksplicit fremgår, at

ekspropriation kun kan ske ”for varetagelsen af almene samfundsinteresser”.

Som det fremgår af betænkning 1569 om ekspropriation efter planloven (side 20 ff.), kan der

sondres mellem ekspropriation til fordel for private eller offentlige aktører og med private eller

offentlige formål. Denne sondring er ikke foldet ud i bemærkningerne, selvom de indledende afsnit

medtager en god gennemgang, der med fordel kunne suppleres med en konsekvens brug af

private/offentlig aktører eller formål.

I de til bestemmelsen hørende bemærkninger

omtales ”offentligt formål” og ”private”. Med

sidstnævnte menes formentlig private formål, men det bør fremgå.

Det kan overvejes, om der i stedet for

”almene

samfundsinteresser” bør anvendes samme

terminologi som i Grundlovens § 73, dvs. ”almenvellet”, idet det næppe med forslaget sigtes til en

materiel ændring heri, jf. også udkastets pkt. 2.5.1.1.2 og 2.5.1.1.6, hvor de to udtryk synes

anvendt i flæng, selvom det ikke eksplicit fremgår.

Landbrug & Fødevarer støtter med disse kortfattede bemærkninger forslaget, som er en klar

markering om, at der i alle ekspropriationssager skal gennemføres en konkret analyse af, om

ekspropriationsformålet tjener almene samfundsinteresser.

Ad. Forslagets § 1, nr. 28 -

”solnedgangsklausulen”

Der foreslås indsat en ny bestemmelse i form af § 47, stk. 4, med en såkaldt solnedgangsklausul.

Bestemmelsen lyder således:

”Kommunalbestyrelsens adgang til at foretage ekspropriation i medfør af stk. 1,

bortfalder, hvis

kommunalbestyrelsens beslutning om ekspropriation ikke er truffet inden 5 år efter, at planen er

offentliggjort efter § 30, stk. 1.”

Formålet med denne bestemmelse, som følger Ekspropriationsudvalgets anbefaling, er at sikre en

tidsmæssig grænse for, hvornår kommunerne skal have truffet beslutning om de ekspropriationer,

som skal til for at virkeliggøre lokalplanen.

I praksis har Landbrug & Fødevarer oplevet, at vores medlemmer ikke har haft nogen fornemmelse

af om og hvornår, de blev eksproprieret.

På den baggrund er det efter Landbrug & Fødevarers opfattelse nogen styrkelse af retssikkerheden

at søge de lange sagsforløb indhegnet med en solnedgangsklausul for at sikre, at kommunen

effektivt arbejder for, at gennemføre de lokalplaner, der er investeret ressourcer i og, som derfor

bør gennemføres i uafbrudt fremdrift.

Vi er således enige i, at den foreslåede solnedgangsklausul alt andet lige kan begrænse

usikkerhedsperioden som anført. Uanset det af Ekspropriationsudvalget tilvejebragte statistiske

datagrundlag

–

herunder at bestemmelsen muligvis kun ville berøre omkring 10 pct. af sagerne

–

forslaget et godt bud på at undgå disse sager.

Landbrug & Fødevarer bemærker, at kommunen kan gentage en ny lokalplanprocedure, hvilket den

foreslåede bestemmelse hverken kan eller skal hindre.

Af hensyn til kongruens i planloven bør fristen i solnedgangsklausulen fastsættes således, at der

skabes parallelitet med fristen på fire år i den gældende planlovs § 47 a, stk. 1.

Det følger af planlovens § 47 a, stk. 1, at en ejer af en fast ejendom, der benyttes til landbrug,

gartneri, planteskole eller frugtplantage, kan, hvis ejendommen helt eller delvis overføres fra

landzone til byzone eller sommerhusområde inden 4 år efter overførslen, forlange ejendommen

henholdsvis den overførte del af denne overtaget af kommunen for et beløb fastsat af

taksationsmyndighederne efter de samme regler, som efter §§ 47 og 50 gælder for ekspropriation

af ejendomme.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side 5 af 5

Henset til at planlovens § 47 a, stk. 1, pålægger kommunen en ubetinget overtagelsespligt ved hel

eller delvis overførsel af landbrugsejendomme m.v. til byzone eller sommerhusområde inden 4 år

efter overførslen finder Landbrug & Fødevarer, at det er hensigtsmæssigt, at fristerne er

enslydende i § 47 a, stk. 1, og den foreslåede bestemmelse (§ 47, stk. 4).

Derved vil den periode, hvor borgere må tåle usikkerhed om deres retsstilling i forhold til

kommunens mulighed for at ekspropriere i medfør af en lokalplan, blive yderligere minimeret. I den

4-årige periode vil kommunen have mulighed for at ekspropriere ejendommen, og borgeren vil

samtidig have mulighed for at kræve ejendommen overtaget.

Landbrug & Fødevarer foreslår følgelig, at udkastet ændres, så der i det kommende lovforslag,

foreslås en solnedgangsklausul på 4 år.

Øvrige specifikke bemærkninger

Ad forslagets § 1, nr. 20 om ændring af henvisning

Den foreslåede ændring af § 36, stk. 2, er en lovteknisk konsekvensændring. Henvisningen i den

gældende bestemmelse til stk. 1, nr. 3, 14 og 15, burde ved lov nr. 668 af 8. juni 2017 rettelig være

ændret, så der kun henvises til stk. 1, nr. 13 og 14. Henvisningen blev imidlertid ved en fejl ikke

rettet i forbindelse med den nævnte lov. Forslaget til ændring af § 36, stk. 2, retter op på dette.

Landbrug & Fødevarer er ikke enig i, at henvisningen til § 36, stk. 1, nr. 15, i § 36, stk. 2, skal

fjernes som en lovteknisk konsekvensændring. Det vil derimod være en skærpelse af de gældende

regler, og Landbrug & Fødevarer skal derfor forslå, at den nuværende henvisning i § 36, stk. 2, til §

36, stk. 1, nr. 15, fastholdes. Landbrug & Fødevarer fremsender gerne yderligere begrundelse for

dette punkt, såfremt det skønnes nødvendigt.

Med venlig hilsen

Anette Christiansen

Miljøchef

Miljø & Bæredygtighed

D +4533394294

M +4527245765

E [email protected]

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

[email protected]

Dato:

Ref.:

J.nr.:

13-08-2018

BOHEL

01.01.01-A00-1-18



Høringssvar – Udkast til lovforslag om ændring af lov om plan-

lægning

Forvaltningen har med stor interesse læst udkast til lovforslag om æn-

dring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning, som

er i høring frem til den 13. august 2018.

Lyngby-Taarbæk Kommune fremsender hermed bemærkninger til ”Plan-

lægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening” og

”Ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan”.

Planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening

Side 19, 6. nederste afsnit (uddrag):

”En lokalplan skal ledsages af en redegørelse for, ….

skal gøre rede for,

hvordan planen tager højde for produktionsvirksomhedernes drift og ud-

viklingsmuligheder inden for erhvervsområdet.

Rede…”

Lyngby-Taarbæk Kommune finder, at der er betydelige udfordringer ved

at skulle redegøre i lokalplaner om, hvordan planen tager højde for pro-

duktionsvirksomhedernes udviklingsmuligheder.

Lyngby-Taarbæk Kommune har ikke kunnet finde det fastlagt i forslag til

planloven, at ovennævnte redegørelse skal ske (tekst i kursiv).

Selv om der lægges op til, at redegørelsen så vidt muligt skal tilveje-

bringes i dialog med produktionsvirksomhederne, forekommer det me-

get vanskeligt præcist at redegøre for, hvordan planen tager højde for

en virksomheds udviklingsmuligheder. Udviklingsmulighederne i form af

fx en højere skorsten eller andet i en given fremtid vil være vanskelig at

sikre/redegøre for i en lokalplan – med mindre man i dette eksempel la-

ver alle etager med hermetisk lukkede vinduer. Hvis en røgfane er defi-

neret i en bestemt højde, vil ændringer af en skorsten betyde, at et kon-

tor eller en bolig, der fra starten IKKE har fået hermetisk lukkede vin-

duer i en given fremtid, vil kunne blive udsat for støv- eller lugtgener.

Fleksibiliteten beskrevet side 21 sidste afsnit vil i givet fald være van-

skelig at udnytte: Citat: ”Omvendt betyder det, at der kan være åbne

vinduer og etableres altaner i de højder og arealer, hvor grænseværdi-

erne for luft, støv eller anden luftforurening er overholdt. En bygning

kan derfor være hermetisk lukket nogle steder og have mulighed for op-

lukkelige vinduer og altaner andre steder. Dette kan f.eks. være tilfæl-

det i forhold til røgfaner fra en virksomhed, hvor bygningen skal være

Center for

Miljø og Plan

Lyngby Rådhus

Lyngby Torv 17

2800 Kgs. Lyngby

Tlf.

[email protected]

www.ltk.dk

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

hermetisk lukket i de øverste etager, hvor røgfanen passerer, men hvor

der kan være mulighed for oplukkelige vinduer og altaner i de nederste

etager, såfremt grænseværdierne er overholdt i de højder.”

Uddybning af husdyrbrug ønskes i forhold til støv og lugtgener.

Side 24, de tre sidste afsnit.

Der beskrives en liste over virksomheder, der, hvis forslaget vedtages,

ikke længere vil være omfattet og en liste over, hvilke der fortsat vil

være omfattet. Det tilføjes, at husdyrbrug fortsat vil være omfattet. En

præcisering af husdyrbrug vil være ønskelig i denne sammenhæng, idet

der ellers kan opstå tvivl om, hvorvidt husdyrbrug omfatter hønsegård,

rideheste og rideanlæg eller anlæg til andre dyr.

Ekspropriation

Lyngby-Taarbæk Kommune er af den opfattelse, at forslaget om, at det

bliver en generel pligt for kommunerne at oplyse, hvorvidt en lokalplan

vil kunne danne grundlag for ekspropriation, kan give anledning til unø-

dige spekulationer hos borgerne, hvor ekspropriation ikke er nødvendigt

i forhold til realisering af lokalplanen.

Lyngby-Taarbæk Kommune anbefaler, at oplysninger om eventuel ek-

spropriation alene indarbejdes i lokalplanernes redegørelse, hvor det

kan blive aktuelt at ekspropriere for at virkeliggøre lokalplanen. Lyngby-

Taarbæk Kommune mener endvidere, at en kommende vejledning bør

forholde sig til, at ikke alle lokalplaner danner grundlag for efterfølgende

ekspropriation.

Kommunen står gerne til rådighed med hensyn til uddybning af forvalt-

ningens bemærkninger.

Venlig hilsen

Bo Helstrup Vilberg

Plan og Erhverv

Direkte tlf. 20 26 16 95

2/2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

By- og Kulturforvaltningen

Udkast til lov om ændring af lov om planlægning.

Odense Kommunes bemærkninger.

Byudvikling

Byplan

Nørregade 36

5000 Odense C

Erhvervsstyrelsen har den 3. juli 2018 sendt ovennævnte i høring med frist den

13. august 2018. Indledningsvist vil vi bemærke, at høringsfristen hen over en

sommerferie er urimelig kort i forhold til et så omfattende lovforslag.

Lovforslaget

Forslaget giver kommunerne mulighed for at lokalplanlægge for boliger i områder,

der er ”belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra

produktionsvirksomheder, transport- og logistikvirksomheder

og husdyrbrug”.

Der skal stilles krav om hermetisk lukkede bygninger, krav om mekanisk

ventilation, der kan sikre boligen mod forureningen, adgang til udendørs

opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligbebyggelsen, hvor

grænseværdierne er overholdt. Desuden skal kommunerne tinglyse, at

grænseværdier er overskredet, at vinduer ikke må kunne åbnes, og at der ikke

må etableres udendørs opholdsarealer (altaner el. lign.).

Overordnet

Helt overordnet ser vi en væsentlig risiko for, at forslaget vil medføre klager og

kontroverser mellem virksomheder og borgere, og vil kunne få eventuelle

negative konsekvenser for virksomhederne i forbindelse med ændringer og

udvidelser mv. Derudover ser vi en lang række uhensigtsmæssigheder i forhold til

dokumentation og kontrol, som tillige må forventes at medføre et øget

bureaukrati.

Vi ser følgende væsentlige/uafklarede problemstillinger:

- Livskvalitet/bæredygtighed og boligkvalitet. Det må anses for at være

livskvalitet at kunne åbne sine vinduer, f.eks. i forbindelse med varme

somre, som denne i 2018, hvor mekanisk ventilation ikke kan sikre et

komfortabelt indeklima. Altaner, som i stor stil efterspørges i de

fortættede byer, er ikke en mulighed i sådanne områder. Hvordan er

borgernes retssikkerhed ifm klager over eventuelt oplevede gener, når

øget forurening er tinglyst på ejendommen

- Der er væsentlig risiko for, at der vil opstå konflikter mellem borgere og

virksomheder ved en fortætning af byerne

www.odense.dk

Tlf. +4565512717

E-mail

[email protected]

DATO

13. august 2018

REF.

SGE

lovforslaget omfatter

ikke

døgninstitutioner, hvor mennesker har døgnophold,

som plejehjem mv. Dette hænger, ifgl. styrelsen, sammen med den

frivillighed,

der skal være, ved at vælge at bo i en hermetisk lukket bolig i et område belastet

af lugt, støv eller anden luftforurening. Hertil må det supplerende bemærkes, at

det ikke er alle mennesker, der har økonomisk formåen til selv at vælge boform.

jf. Erhvervsstyrelsens bemærkninger til lovforslaget, hvor det fastsættes i loven,

at det er erhvervsministeren, der skal ophæve lokalplanerne. Dette for at undgå,

at byrådet på grund af pres fra ”beboere i form af klager over lugt, støv eller

luftforurening eller ønske om altaner” ophæver lokalplanen, som så vil kunne

medføre skærpede vilkår for virksomhederne.

Planloven. Høringsforslag juli 2018. 10-08-2018 (003)

1/2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hvordan er virksomhederne fremtidssikret ift udvidelser/ændringer i

virksomhedens produktion. Byen opdeles i zoner, hvor der åbnes for

lempeligere grænseværdier, hvilket f.eks. ifm virksomheders udvidelser

vil kunne indebære store udgifter for at sikre, at grænseværdierne

overholdes.

Ved etablering af højhuse i umiddelbar nærhed af en virksomhed og

dennes røgfane, vil dele af røgfanen blive kastet ned langs

højhusbygningen. Det vil i værste fald kunne medføre, at

grænseværdierne overskrides, f.eks. i et eksisterende boligområde, uden

for lokalplanområdet. Derved pålægges virksomheden øgede udgifter til

overholdelse af grænseværdierne, hvis lokalplanen vedtages.

I forhold til lokalplanlægningen skal bygherrer/investorer gennemføre

omkostningsfyldte (OML-)beregninger. Bygningsændringer kan medføre

behov for fornyede beregninger. Lokalplanerne skal således være meget

detaljeret i forhold til boligernes udformning.

Såfremt miljømyndighederne ikke har foreliggende dokumentation for

luftforureningen, er det virksomhederne, der skal bidrage med de

nødvendige oplysninger til planlægningen. Er det givet, virksomhederne

er interesseret i at give oplysninger til en sådan planlægning? Hvor ses

lovhjemlen til at pålægge virksomhederne denne oplysningspligt.

Mekanisk ventilation skal sikre boligerne mod forurening. Det fremgår

ikke, hvordan og til hvilket forureningsniveau. Lovteksten må forstås

sådan, at de vejledende grænseværdier skal overholdes indendørs/i det

mekaniske luftindtag. Såfremt grænseværdien skal overholdes indendørs

med lukkede vinduer, vil der være tale om en væsentlig ændring i forhold

til nuværende regulering, hvor grænseværdien skal være overholdt på

udendørsarealerne. Borgerne har med den nuværende miljøregulering

mulighed for at reducere f.eks. lugtkoncentrationen i sin bolig ved at

holde døre og vinduer lukkede.

Det fremgår ikke, hvem der skal vedligeholde og kontrollere, at

ventilationen virker

–

og fortsat er placeret sådan, at grænseværdier ikke

overskrides.

Opholdsarealer i ’umiddelbar tilknytning’ til boligerne angives

ikke til at

være på samme matrikel. Hvis det ikke er muligt at finde et sådant

område inden for bygherrens ejendom, skal lokalplanafgrænsningen så

udvides til at omfatte ’anden mands’ jord? Og hvis, hvordan er de retlige

forhold da omkring dette?

Det fremgår af forslaget, at det er frivilligt, om kommunalbestyrelsen vil udarbejde

sådanne lokalplaner; men når muligheden foreligger i lovgivningen, må der

forventes at komme et pres på kommunerne, såfremt det er økonomisk attraktivt

for bygherrer/investorer.

Venlig hilsen

Susanne Gerdes

Planlægger

Direkte tel.: 6551 2513

mailto:[email protected]

2/2

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Udvikling, Miljø og Teknik

Plan

Laksetorvet

8900 Randers C

Telefon +45 8915 1515

Direkte 8915 1569

[email protected]

www.randers.dk

13-08-2018 / 01.01.00-K04-1-18

Høringssvar til udkast til lovforslag om ændring af lov om planlægning

Randers Kommune vil indledningsvist udtrykke kritik af, at høringsperioden er

placeret fra den 3. juli til den 13. august

–

hen over sommerferien

–

for så

omfattende og vigtige ændringer af planloven. Det har besværliggjort muligheden for

at indhente de fornødne faglige input og umuliggjort politisk behandling af

høringssvaret. Det er yderst kritisabelt, at kommunerne ikke får den fornødne tid til

at udarbejde høringssvar til så vigtig en ændring af planloven.

Det skal derfor understreges, at der er tale om et administrativt høringssvar, og det

er Randers Kommunes vurdering, at høringsfristen bør forlænges med mindst 14

dage. Grundet de mange bemærkninger og spørgsmål til lovforslaget, vil det være

ønskværdigt med en fornyet høring.

Generelt om lovgivning vs. vejledning

Indledningsvist bemærker Randers Kommune, at lovforslaget indfører (unødigt)

detaljerede bestemmelser i planloven, der opfattes mere som

”god praksis” eller

”vejlede de uddy i ger” e d de ideret lovstof. Der er l.a. tale o detaljerede

beskrivelser af arbejdsgange, inddragelse, koordinering mv. i arbejdet forud for

kommuneplanlægningen for landsbyer, der bør kunne håndteres via almindelig

fordebat eller planstrategi. Ligeledes virker § 16, stk. 10 om,

at ”Redegørelse skal så

vidt muligt være tilvejebragt i dialog med produktionsvirksomhederne, transport- og

logistikvirkso heder e”

unødvendig. Kommunen er selvfølgelig i dialog med

virksomheder, men de er næppe i stand til at bidrage til en redegørelse. De meget

detaljerede beskrivelser af afværgeforanstaltninger mod luftforurening hører

ligeledes nærmere hjemme i en vejledning end i selve loven.

Udkastet indeholder desuden flere ændringer, der medfører øget statslig styring og

mindre kommunal selvstyre

–

både i forhold til planlægning for landsbyer og forhold

vedr. lugt og støj. For at bevare en overskuelig planlov, undgå unødigt bureaukrati og

sikre det kommunale selvstyre bør den slags knopskydninger, unødvendig

detailstyring af processer og værktøjer samt diverse særregler og undtagelser (jf. bl.a.

§ 15 b, stk. 1-5) begrænses mest muligt.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Strategisk planlægning for landsbyer

Randers Kommune sympatiserer med lovforslagets formål om at understøtte

udvikling af levedygtige landsbyer. Men byrådet varetager allerede den strategiske

planlægning for kommunens byer

–

herunder landsbyer

–i

planstrategien og

kommuneplanens hovedstruktur.

Udvikling af landsbyer er komplekst og kræver langt mere end planlægning. I Randers

Kommune og mange andre kommuner er der gennem mange år arbejdet med

landdistriktspolitikker, landdistriktsudvalg, landsbyråd, områdefornyelser,

landsbyudviklingsplaner, understøttelse af lokale initiativer med rådgivning, sparring

og udviklingspuljer, ressourcekort mv. Begre

et ”strategisk pla læg i g for

la ds yer” i

kommuneplanen virker som et greb i luften i forhold til det arbejde, som

allerede pågår, og vi er skeptiske overfor, om det er den strategiske planlægning, der

fremmer levedygtige og attraktive landsbyer.

Med alle disse eksisterende værktøjer virker det foreslåede kapitel 2b, og især den

foreslåede regulering af det strategiske arbejde forud for kommuneplan og lokalplan,

som unødig detailstyring af den kommunalpolitiske proces. De elementer af

landsbyudviklingen, der ligger ud over kommuneplanens hovedstruktur,

retningslinjer og rammer, bør kommunerne fortsat være frie til at indbygge i

planstrategien (med dertil hørende metodefrihed jf. planloven) eller det øvrige

kommunalpolitiske arbejde i byrådssalene.

Det vurderes, at lovændringen og kravet om strategisk planlægning for landsbyer vil

gøre kommuneplanprocessen mere ressourcekrævende og mere uoverskuelig for

både borgere og politikere, og samtidig uden reelt at give nye muligheder for

landsbyerne. Virkelighedens levedygtige landsbyer starter med lokale ildsjæle, ikke

med kommuneplanlægning, og vi ønsker at bruge ressourcer på fx samskabelse og

områdefornyelse frem for at lave nye retningslinjer. Vi vil desuden bemærke, at det

ikke er realistisk, at der kan gennemføres en grundig strategisk planlægning i dialog

med landsbyerne for 85 landsbyer i en planperiode. Det bliver nødvendigvis generelle

betragtninger, der derved har øget risiko for ikke reelt at gøre en forskel.

Vedr. oprettelsen af et særskilt kapitel 2b for planlægningen for landsbyer

Randers Kommune undrer sig over, at den foreslåede strategiske planlægning for

landsbyer foreslås placeret i et særskilt kapitel i planloven. Det virker ude af

proportio er i forhold til det erklærede for ål ed lovforslaget o ”at fastholde

fokus på at ska

e levedygtige la ds yer” og det reelle i dhold i de ye

bestemmelser. Kommunerne må forventes at lade sig inspirere af udvalgets

anbefalinger uanset kapitel 2b.

Fra et planfagligt perspektiv er det desuden ærgerligt, hvis udvalgets anbefaling 1 og

2 blot indsættes udenfor sammenhæng i et selvstændigt kapitel, næsten ordret fra

udvalgets anbefalinger og tilsyneladende uden faglig fortolkning. Planlægningen for

landsbyerne bør indarbejdes i de øvrige kapitler i planloven, således at landsbyernes

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

udvikling ses i en naturlig og meningsfuld sammenhæng med kommunernes øvrige

kommuneplanlægning.

På den baggrund foreslår Randers Kommune, at det foreslåede kapitel 2b

fjernes, og at planlægningen for landsbyer i stedet indarbejdes i lovens

kapitel 4 om kommuneplanlægning i form af retningslinjer og

redegørelseskrav som fremsat i lovforslaget, samt evt. tilføjelse af et nyt

stykke i § 11 a vedr. erhvervsministerens fastsættelse af regler. Randers

Kommune foreslår desuden, at planloven giver mulighed for strategisk

planlægning af landsbyer, men at det er op til det enkelte byråd at vurdere i

hvilket omfang, det er nødvendigt.

Vedr. indholdet i planlægningen for levedygtige landsbyer

Randers Kommune ønsker præciseret, hvad planlægningen for levedygtige landsbyer

reelt skal lede frem imod, som kommunerne ikke allerede planlægger for i dag,

heru der e tydeligere defi itio af egre er e de ”levedygtige la ds y” (og de s

modsætning), og

”differe tieret udvikli g”. Det er utydeligt, hvad ko

u er e

konkret skal udpege i den nye retningslinje?

Idet lovforslaget og bemærkningerne hertil læner sig op ad Udvalget for Levedygtige

Landsbyers anbefalinger, er Randers Kommune interesseret i en tydelig præcisering

af, om kommunerne i de nye retningslinjer reelt bliver pålagt/forpligtet til at udpege

såkaldte ”reko struktio so råder” i ko

u epla e , so

eskrevet u der

anbefaling 2 og 3 i udvalgets afrapportering til regeringen. Dvs. udpegning af

”områder

med betydelige udfordringer (kommunalt udpegede

reko struktio so råder ”

der skal omstilles til

o råder ”med

andre kvaliteter end

bosæt i g og erhvervsvirkso heder”

(jf. Erhvervsministeriets faktaark om Udvalgets

17 anbefalinger). Handler lovforslaget reelt om, at kommunerne skal udpege afvikling

af landsbyer frem for udvikling?

Bemærkningerne til lovforslaget antyder netop, at den strategiske planlægning reelt

skal udpege udfordrede landsbyer snarere end levedygtige landsbyer:

”For ko

u er, hvor strategisk pla læg

ing for landsbyer ikke vurderes

relevant, f.eks. en bykommune uden udfordrede landsbyer, kan det i

kommuneplanens redegørelse med henvisning dertil beskrives, at der ikke er

behov for strategisk planlægning

efter regler e i kapitel 2 b.”

s. 63 i

bemærkningerne til lovforslaget) [understregning ved Randers Kommune]

Randers Kommune vil i den forbindelse gøre opmærksom på de konsekvenser, en

sådan udpegning vil få for landsbyerne. En udpegning af mere eller mindre

udfordrede landsbyer kan virke selvforstærkende og blive en selvopfyldende profeti,

idet udpegningen gør det endnu sværere at tiltrække de ildsjæle, virksomheder mv.,

der kan bidrage til at vende udviklingen. Desuden revideres kommuneplanen som

udgangspunkt kun hvert fjerde år, og den egner sig således ikke som barometer for

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

landsbyernes tilstand, der løbende bør kunne tage højde for effekterne af eventuelle

indsatser, der igangsættes i lokalsamfundene.

Randers Kommune understreger, at det først giver mening af lave

retningslinjeudpegninger om landsbyerne udfordringsgrad, hvis disse

retningslinjer samtidig følges op af særlige muligheder og værktøjer til enten

at ve de de egative udvikli g eller ge e føre ”reko struktio ” af

området, jf. udvalgets anbefaling 3.

Randers Kommune foreslår, at erhvervsministeren i stedet for at opstille krav

om statiske retningslinjeudpegninger af udfordrede landsbyer etablerer

støtteordninger, puljer og lign. jf. Udvalgets anbefaling 3, til projektbaserede

samarbejder mellem kommune og civilsamfund om rekonstruktion eller

omdannelse af landsbyer, fx øgede midler til områdefornyelse, hvor

kommunen kan redegøre for den strategiske relevans heraf.

Vedr. planlægning i områder belastet af lugt, støv og anden luftforurening

Randers Kommune glæder sig over, at staten med dette lovforslag tager skridt imod

at begrænse nogle af de uhensigtsmæssige konsekvenser ved de nye

lugtbestemmelser i planloven. Tidligere tiders opdelte byer, hvor erhverv og boliger

ligger langt fra hinanden, er ikke efterstræbelsesværdigt, når det kommer til at bygge

moderne, levende og klimavenlige byer med korte transportafstande. Byudvikling i

form af omdannelse og fortætning af eksisterende byer forudsætter ofte, at

planlovens bestemmelser omkring støj, lugt, støv og anden luftforurening udformes,

så både virksomheder og nye bydele beskyttes, men så der også kan være blandede

områder eller boliger nær erhverv.

De nylige ændringer af planloven, som vender miljøbeskyttelsesbegrebet fra

miljøbeskyttelsesloven og husdyrloven på hovedet og sigter imod at beskytte

kilderne til forurening snarere end dem, der påvirkes af den, skaber uklarhed i

krydsfeltet mellem de forskellige lovgivninger, og hvordan borgere, virksomheder og

kommuner er beskyttet under de modstridende lovgivninger.

Randers Kommune anbefaler, at staten i samarbejde med kommunerne laver

et omfattende eftersyn af og vejledning til sammenhængen mellem de

forskellige lovgivninger, så de modsatrettede miljøbegreber afklares.

Allerhelst ser Randers Kommune, at der fra statens side gives rum for en

selvstændig kommunal planlægning, alene under hensyntagen til de

gældende reguleringer efter miljøbeskyttelsesloven, husdyrloven mv., samt

konkrete faglige vurderinger af de enkelte projekter og planer. Hensynet til

erhvervslivet vægtes højt i kommunerne og varetages derfor i praksis med

stor respekt for virksomhederne i planlægningen og byudviklingen. Men det

bør være byrådets ansvar at varetage den vægtning.

Beregningsregler, definitioner, sikkerhed

Lovforslaget bærer præg af, at dele af den kommende lugtvejledning forsøges

integreret direkte i loven, hvilket ikke opleves hensigtsmæssigt. Lovforslaget synes

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

ikke at indeholde en yderligere præcisering af definitioner, begreber, analyse- og

kortlægningsmetoder, end hvad der er tilfældet i udkastet til vejledningen.

Idet manglen på nærmere definitioner samt høringsperiodens placering hen over

sommerferien gør det svært at kommentere fyldestgørende på de konkrete

konsekvenser af lovforslaget, rejses her i stedet nogle af de spørgsmål og

overvejelser, der er opstået på baggrund af lovforslaget, og som kan få negative

konsekvenser for kommuner, virksomheder og borgere:



I hvilken udstrækning gives der rum for anvendelse af

” agatelgræ ser”/ko krete vurderi ger i forhold til kortlæg i g af kilder til

lugt, støv eller anden luftforurening af lokalplanområdet? Skal fx.

påvirkninger i form af ikke-sundhedsskadelig lugt, der kun i kortere perioder

over året ligger over grænseværdien, medføre krav om hermetisk lukkede

bygninger hele året? Eller er der alene tale om reguleringer i situationer, hvor

der sker en permanent overskridelse af de vejledende grænseværdier? Gives

der i disse situationer mulighed for dispensation fra de vejledende

grænseværdier?

Hvilke krav stilles der til dokumentationen for udbredelsen af støv, lugt eller

anden luftforurening i det område, der planlægges for? Hvornår anses

kortlægningen/redegørelsen for at være tilstrækkelig og repræsentativ for de

pågående aktiviteter udenfor området

–

og skal redegørelsen baseres på

beregninger eller målinger (med de store usikkerheder, der er forbundet

med begge metoder)?

I hvilket omfang kan kommunen forlange, at bygherre/investor afholder

udgifter til fremskaffelse af dokumentation/kortlægning og udarbejdelse af

redegørelse, herunder udpege egnede relevante afværgeforanstaltninger?

I hvilket omfang kan kommunen forlange, at udvalgte produktions-

virksomheder m.fl. dokumenterer, hvorvidt de bidrager til miljøpåvirkninger

af planområdet?

Stilles der krav om efterprøvning/dokumentation for byggerier opført som

helt eller delvist hermetisk lukkede, og i så fald hvor er dette hjemlet?

Kan kommunen eller investorer blive erstatningsansvarlig, hvis det mod

forventning viser sig, at de med planen pålagte afværgeforanstaltninger er

utilstrækkelige? Hvilke konsekvenser kan det få for investorer og

investeringssikkerhed?

Hvordan defineres

”u iddel ar tilk yt i g” i § 5 , stk. , r. o , at der

”i

umiddelbar tilknytning til ejendommen skal være adgang til udendørs

opholdsarealer, hvor græ seværdier e skal være overholdt”?

Det skal

desuden bemærkes, at der ikke i dag er krav om, at der skal være udendørs

opholdsarealer til boliger. Det er op til kommunen at stille krav til omfang og

placering af udendørs opholdsareal, og kravet om udendørs opholdsarealer

vil således indskrænke byrådets råderum.



Lokalplanbestemmelser

Randers Kommune hæfter sig ved, at de foreslåede formuleringer af §15, stk. 2, nr.

14 og 15, er formuleret som en udtømt liste over tekniske løsninger (hermetisk

lukning og mekanisk ventilation med særlig placering af luftindtag), der kan anvendes

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

til afskærmning mod lugt, støv og luftforurening. Dette adskiller sig fra fx §15, stk. 2,

r. , so for uleres ”foretagelse af afskær i gsfora stalt i ger

såsom anlæg af

epla t i gs ælte, støjvold, ur og lig e de”.

Randers Kommune opfordrer til, at planlovens § 15, stk. 2, nr. 14 og 15

fremtidssikres på lignende vis, så den muliggør anvendelse af nye

teknologier, uden at planloven og den enkelte lokalplan skal ændres.

Detaljerede beskrivelser af, hvordan den mekaniske ventilation skal placeres, kan

med fordel flyttes til en vejledning for at bevare overskueligheden i planloven.

Planlægning i lugt-, støv- og luftforurenede områder i konsekvensområder vs.

kommunen generelt

Randers Kommune bifalder, at bestemmelsen i § 15b, stk. 1 indsnævres, så de

” yi tegrer are” erhverv udgår af defi itio e .

Det er dog meget problematisk, at husdyrbrugene fortsat er omfattet af

bestemmelsen, da det kan begrænse udviklingen i landsbyerne, hvilket i øvrigt er i

direkte modstrid med lovforslagets del om udvikling af landsbyer.

Der er i forvejen fastlagt afstandszoner for landbrug med større dyrehold efter

husdyrloven, som udpeges ud fra, hvor der kan opleves lugt helt ned til meget få

dage om året. Livet på landet (og i landsbyer) er præget af landbrug (med hvad dertil

hører af lugt og støj). Dertil kommer, at § 15b, stk. 3 kun omfatter muligheder for

mekanisk ventilation mv. i konsekvensområder

–

men der skal ikke udpeges

konsekvensområder omkring husdyrbrug jf. § 11 a. Disse muligheder vil således ikke

være tilgængelige i landsbyer med lovforslagets nuværende udformning, hvorved

udviklingsmuligheder i landsbyer i nærheden af husdyrbrug reelt fjernes.

Ræsonnementet bag lovforslagets skelnen mellem arealer belastet af lugt, støv og

anden luftforurening generelt (jf. §15 b, stk. 1) og i konsekvensområder udpeget i

kommuneplanens retningslinjer, opleves uklart og uforståeligt.

Den generelle bestemmelse, § 15 b, stk. 1, gælder i sin nuværende form

luftforurening fra alle produktions-, transport- og logistikvirksomheder samt

husdyrbrug i hele kommunen

–

ikke blot de erhvervsområder til

produktionsvirksomheder, der kan udpeges i kommuneplanens retningslinjer jf. § 11

a, stk. 1, nr. 24. Her må der lokalplanlægges for boliger, kontorer, institutioner,

rekreative formål m.v., hvis bestemmelser om bebyggelsens højde og placering kan

sikre anvendelsen imod luftforureningen, men i disse områder kan man ikke sikre sig

med bestemmelser om mekanisk ventilation og hermetisk lukkede bygninger. Det er

desuden ikke entydigt, om der skal redegøres for luftforurening i disse lokalplaner, da

dette ikke indgår i §16, stk. 9 og 10?

Hvis kommunen til gengæld udpeger den lugtende/støvende/luftforurenende

virksomhed i kommuneplanens retningslinjer efter § 11 a, stk. 1, nr. 24, og udlægger

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

en konsekvenszone omkring den jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25, udløses muligheden for at

lokalplanlægge for hermetisk lukkede bygninger med mekanisk ventilation til hhv.

kontor- og boligformål jf. § 15 b, stk. 2 og 3. Men hvorfor skal kommunen udpege

virksomheden i disse retningslinjer, før disse afværgeforanstaltninger kan tages i

anvendelse?

På temadag om produktionsvirksomheder i planlægningen i Aalborg den 13. april

2018 oplyste Erhvervsstyrelsen netop, at kommunerne som udgangspunkt alene er

forpligtet til at udpege erhvervs- og konsekvensområder i kommuneplanen jf. § 11 a,

stk. 1, nr. 24 og 25, hvis kommunen ønsker at beskytte den enkelte virksomhed

særligt og sende et signal om investeringssikkerhed til virksomheden. Med

lovforslaget bliver denne retningslinje i stedet vendt til, at kommunerne nødsages til

at udpege erhvervs- og konsekvensområder omkring virksomheder i de tilfælde, hvor

der ønskes udarbejdet lokalplan for et område, hvor bestemmelser om bebyggelsens

højde og placering ikke er tilstrækkelige afværgeforanstaltninger, og muligheden for

hermetisk lukkede bygninger og/eller mekanisk ventilation er eneste mulighed for at

sikre den fremtidige anvendelse mod forureningen. Udpegningen af

produktionsvirksomheder på baggrund af byudviklingsbehov snarere end strategisk

erhvervsplanlægning kan ikke opfattes som værende planfagligt hensigtsmæssigt.

Randers Kommune vil på denne baggrund foreslå, at formuleringerne i § 15

b, stk. 1-3 forenkles, så der gælder samme muligheder uanset om der er

indenfor eller uden for et konsekvensområde.

Tinglysning, § 15b, stk. 4

Kravet om tinglysning virker gammeldags. Formålet med tinglysningen er beskrevet

som værende udelukkende informativt for fremtidige beboere.

De kommende beboere må altid kunne forventes at orientere sig om forhold og

bebyggelsesregulerende bestemmelser i en vedtagen lokalplan på plandata.dk. Det

virker således som en unødvendig ekstra arbejdsgang og udgift, der pålægges

kommunerne, både i forbindelse med vedtagelsen af en plan og i allerhøjeste grad

også i forbindelse med løbende opfølgning og ajourføring som følge af eventuelle

ændringer i virksomhedens drift og miljøpåvirkning.

Randers Kommune vil opfordre til, at § 15b, stk. 4 om at tinglysning af

lokalplanlagte ejendomme belastet af lugt, støv og luftforurening på en

ejendom udelades.

Særlig tilladelse fra erhvervsministeren, § 15b, stk. 5

Randers Kommune vil også opfordre til, at § 15b, stk. 5 om erhvervsministerens

særlige tilladelse til ophævelse eller ændring af lokalplaner for boliger i lugtbelastede

områder udelades. Formålet med, at erhvervsministeren skal give særlig tilladelse er

jf. bemærkningerne til lovforslaget for at undgå, at kommunalbestyrelserne presses

til at ophæve lokalplaner på baggrund af fx et ønske om altaner, samt så der tages

hensyn til eventuelle produktionsvirksomheder, der fortsat er i drift i området.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Randers Kommune kan ikke se, hvorfor der er behov for, at erhvervsministeren skal

være myndighed i disse tilfælde. Kommunerne forvalter til daglig planloven og anden

lovgivning som myndighed i langt mere komplekse tilfælde end

”pres”

for altaner.

Planloven § 33, stk. 1 indeholder præcise bestemmelser om, hvornår lokalplaner kan

ophæves, og det er tvivlsomt, om ønsker om altaner vil falde inden for dette.

Ligeledes vil der jo ikke kunne udarbejdes en ny lokalplan (herunder ændring af

eksisterende lokalplan) i modstrid med planloven i de tilfælde, hvor virksomhederne

fortsat er i drift i området. Hvis der ikke længere er lugtgener, giver det ikke mening,

at ministeren skal give tilladelse til ændring af lokalplanen.

I lys af den store detaljeringsgrad og ønske om statslig styring i udkastet, finder

Randers Kommune det mærkeligt, at udkastet ikke indeholder forslag til ændring af

planlovens § 15, stk. 1, så det sikres, at forbyggelse af støj og lugtgener skal indgå i

formålet. Det vil sikre, at der ikke efterfølgende kan dispenseres fra dette. Det

fremgår ikke entydigt i udkastet.

Randers Kommune foreslår, at reglerne for, hvornår kommunerne må eller

ikke må ophæve lokalplaner i stedet beskrives i planloven, og at

kommunalbestyrelsen forbliver myndighed på opgaven for at undgå

unødvendigt bureaukrati og detailstyring fra staten.

Hvis der er spørgsmål til vores forslag og bemærkninger er I selvfølgelig velkomne til

at kontakte os.

Med venlig hilsen

Britta Bjerregaard Pørksen

Leder, Plan

Udvikling, Miljø og Teknik

Randers Kommune

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

Høringssvar vedr. strategisk planlægning for landsbyer

Sønderborg Kommunes Udvalget for landdistrikter, natur og fødevarer ser

det som positivt, at der nu fastlægges rammer for den strategiske

planlægning for landsbyerne.

Det vil være ønskeligt, hvis begreberne ”landsbysamfund”, ”lokalområder”,

”åben land”, ”landområder”, ”landsbyer” bliver klart defineret i lovtekst eller

bekendtgørelse.

De regler og rammer, der defineres for arbejdet med strategisk planlægning

for landsbyer, skal gerne være håndterbare, ubureaukratiske og inddrage

borgere, fællesforeninger / lokalråd / landsbylaug eller lignende paraply-

organisering i de berørte landsbyer.

Sønderborg Kommune

Rådhustorvet 10

6400 Sønderborg

T 88 72 64 00

www.sonderborgkommune.dk

13-08-2018

18/34268

Venlig hilsen

Marie Grove Ingildsen

[email protected]

Telefon 88 72 51 69

v2.4 mgjo/080518

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Returadresse: Group Stakeholder Relations, Teglholmsgade 1, 0900 København C, G-4

Erhvervsstyrelsen

Langelinie Allé 17

2100 København Ø

Sendt pr. mail til [email protected]

10. august 2018

Høring over udkast til lov om ændring af lov om planlægning

og lov om maritim fysisk planlægning

Erhvervsstyrelsen har initieret en høring over ovennævnte lovudkast,

som TDC har nedenstående bemærkninger til.

Af høringsbrevet fremgår, at lovforslaget bl.a. indeholder en opfølg-

ning på landsbyudvalgets anbefalinger om strategisk planlægning

for landsbyer i kommuneplanen.

Lovudkastet rummer derfor nogle overordnede formuleringer om den

strategiske planlægning for landsbyer i kommuneplanerne.

Efter

TDC’s opfattelse vil det være nødvendigt, at man i lovudkastet

mere specifikt adresserer, at den strategiske planlægning for landsby-

er også bør sikre, at der uden barrierer kan etableres og udbygges

den nødvendige digitale infrastruktur i landsbyer og landområder.

I den rapport som Udvalget for levedygtige landsbyer afleverede til

regeringen i april 2018, var der 17 konkrete anbefalinger. Bl.a. anbe-

falede udvalget, at staten fortsat arbejder for at sikre mobildækning

og udrulle bredbånd for at fremtidssikre erhverv og bosætning i land-

distrikterne.

Et led heri vil efter TDC’s opfattelse være at sikre, at kommunerne

pålægges at sørge for, at det fysiske plangrundlag sikrer, at der rent

faktisk kan gives tilladelse til udbygning af digital infrastruktur f.eks. i

form af opsætning af mobilmaster og antenner.

TDC har i konkrete sager oplevet at givne landzonetilladelser til op-

sætning af mobilmaster af Planklagenævnet er blevet kendt ugyldige

med henvisning til, at gældende lokalplaner ikke specifikt tillader op-

sætning af mobilmaster.

TDC foreslår derfor, at man ved denne ændring af planloven utvety-

digt fastslår, at kommunerne i deres fysiske planlægning skal tage

hensyn til at sikre, at der kan udbygges med den digitale infrastruk-

TDC A/S

Teglholmsgade 1

0900 København C

Group Stakeholder Relations

Regulation

Teglholmsgade 1

0900 København C

Internet:

www.tdcgroup.com

E-mail:

[email protected]

TDC A/S

CVR-nr. 14 77 39 08

København

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

tur, som er nødvendig for at fremtidssikre udviklingen i området. Det

bør ikke blot gælde for landsbyer og landområder, men helt generelt

for de områder, kommuneplanerne omfatter.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Maritim fysisk planlægning.

At havplanlægningen udvides til at omfatte store infrastruktur projekter med deraf

følgende retligt bindende arealreservationer, forekommer rationelt.

I den proces lægger Træskibs Sammenslutningen stor vægt på at havplanlægningen

foregår under hensyntagen til andre, evt. konflikterende interesser, herunder natur-

og landskabsbevarelse samt til søfartens interesser.

Enhver planlægning bør ikke kun opregne de indtjenings- og vækstmæssige effekter

af det konkrete planlagte initiativ, men bør også omfatte en analyse af hvad der

samfundsmæssigt går tabt

–

natur, miljø og herlighedsværdier.

Almenvellets interesser harmonerer langt fra altid med økonomisk vækst og

indtjening.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Hoeringplanlov

Fra:

Sendt:

Til:

Cc:

Emne:

Suzi Fuglsang Lynn-Pedersen <[email protected]>

10. august 2018 13:00

Hoeringplanlov

[email protected]

Høringssvar til Erhvervsstyrelsen vedr. forslag til lovændringen af planloven fra

Tønder og Varde Kommune

Til Erhvervsstyrelsen.

Tønder og Varde Kommune vil gerne gøre opmærksom på nogle utilsigtede konsekvenser, som

lovforslaget vil kunne have – ikke mindst i landdistriktskommunerne. Dette skal ses i lyset af den

forskelligartethed, som de 98 kommuner i Danmark repræsenterer.

Lovforslaget omhandler blandt andet ændringen af planlovens §15b stk. 1, side 3 i lovforslaget punkt

10.

”I § 15 b, stk.1, ændres »der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til boliger« til: »der er

belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, transport- og

logistikvirksomheder og husdyrbrug til boliger«.”

Det er ordet husdyrbrug, som vi dels mener vil få nogle utilsigtede konsekvenser. Tilføjelsen vil kunne

forhindre, at der kan udarbejdes bevarende lokalplaner for bevaringsværdige stuehuse på bedrifter.

For landsbymiljøer vil tilføjelsen af husdyrbrug kunne forhindre udarbejdelsen af nye lokalplaner, hvor

hensigten netop er en strategisk planlægning for landsbyen med henblik på udvikling.

Det fremgår ikke af lovforslaget, hvorfor ordet husdyrbrug inddrages, men det antages, at det skyldes

et resultat af nogle drøftelse mellem styrelsen og brancheorganisationer.

I Tønder og Varde Kommune har vi bedrifter,:

•

som har bevaringsværdige stuehuse, der kun er udpeget i kommuneplanen,

der ligger i umiddelbar forlængelse af eksisterende landsbyer i landzone,

som ligger med en afstand til en landsby, der stadig vil kunne påvirke eksisterende og

nye boliger med lugt, støv eller anden luftforurening.

Ud fra et miljømæssigt synspunkt giver det fagligt mening at præcisere, hvad der menes med

produktionsvirksomheder, men for at det stadig er muligt for kommunerne med store landbrugsarealer

og mange bedrifter at varetage andre hensyn i planloven som:

•

den arkitektoniske bygningsarv fra bevaringsværdige stuehuse,

•

den kulturhistoriske arv fra udpegning af kulturmiljøer, og

•

udarbejdelse af nye lokalplaner for landsbyer netop med henblik på at bidrage til en

udvikling i landsbyerne ved at give nogle nye muligheder i den umiddelbare

afgræsning af landsbyen uden, at der er tale om byudvikling, som ved udlæg af et nyt

boligområde i byzone.

bør anvendelsesområdet for paragraffen begrænses.

Derfor vil vi foreslå, at §15 b, stk. 1’s anvendelsesområde begrænses til kun at gælde for

lokalplanlægning for egentlig byudvikling i form af nye boligområder i byzone.

Med venlig hilsen

Rune Christiansen

Planlægger

Plan & Byggeri

Teknik og Miljø

Tønder Kommune

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Suzi Fuglsang Lynn-Pedersen

Fagkoordinator

Plan og Vækst

Direkte 79 94 74 31

[email protected]

Mail

Bytoften 2, 6800 Varde

www.vardekommune.dk

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervsstyrelsen

[email protected]

13. august 2018

Side 1 af 4

Høring om ændring af lov om planlægning og lov om maritim

fysisk planlægning

TEKNIK OG MILJØ

(Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt,

støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse i sommerhusom-

råder på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplan, havplanlægning

for transportinfrastruktur).

Aarhus Kommune

Aarhus Kommune har med interesse læst forslaget til ændring af lov

om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning og har følgen-

de bemærkninger.

Aarhus er en by i betydelig vækst og er vækstlokomotivet for hele

Østjylland. I perioden 2012 til 2018 havde kommunen en nettotilvækst

på 22.500 borgere og lige så mange arbejdspladser. Alene det sidste

år er der skabt 6500 nye arbejdspladser og der er sket en nettotil-

vækst på 5000 borgere.

Aarhus Kommune har derfor et stort behov for på den ene side at

fastholde eksisterende virksomheder og arbejdspladser og på den

anden side at skabe plads til nye typer af virksomheder og ikke

mindst flere boliger.

Aarhus Kommune har gode erfaringer med at sikre samspillet mellem

mere følsom anvendelse som kontorer og boliger og de eksisterende

produktionsvirksomheder. Kommunen har gennem kommune- og

lokalplanlægning sikret, at produktionserhvervene kan udvikles side

om side med boliger og kontorer, idet disse sikres mod forurening ved

afværgeforanstaltninger.

Planlægning i områder, der er belastet med lugt, støv eller anden

luftforurening

Den gældende Planlovs bestemmelser omkring forureningsbelastede

områder medfører nogle yderst problematiske begrænsninger for

byudviklingen i Aarhus.

Aarhus Kommune finder det derfor positivt, at der i lovforslaget læg-

ges op til en justering af reglerne. Kommunen finder imidlertid ikke, at

den foreslåede planlovsændring er vidtgående nok, idet den fortsat

ikke åbner mulighed for at byen kan udvikle sig side om side med

produktionsvirksomhederne.

Aarhus Kommune

Rådhuset

Rådhuspladsen 2

8000 Aarhus C

www.aarhus.dk

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Det er positivt, at reglerne fokuseres på de egentlige produktionser-

hverv, således at byintegrerbare erhverv ikke fremadrettet vil lægge

begrænsninger på byudviklingen.

Aarhus Kommune konstaterer også med tilfredshed, at der lægges op

til at give mulighed for at anvende afværgetiltag i form af tætte byg-

ninger.

Aarhus Kommune finder det dog yderst problematisk, at muligheden

for at anvende tætte bygninger som afværgetiltag forsat er begrænset

til konsekvensområderne omkring områder udlagt til produktionser-

hverv. Dette er en unødvendig regulering, idet konsekvensområderne

i sig selv er uden betydning for beskyttelsen af virksomhederne mod

krav fra godkendelses- og tilsynsmyndighederne.

Der er desuden en række aktiviteter, som giver anledning til lugt, støv

og luftforurening, men som det ikke giver mening at udlægge til pro-

duktionserhverv, f.eks. husdyrbrug, spidslastcentraler til fjernvarme

og renseanlæg, der udgør andre virksomhedstyper. Derved kan der

ikke udlægges konsekvenszoner omkring dem, og der kan følgelig

ikke anvendes tætte boliger som afværgetiltag.

Lovforslaget bør derfor ændres, så muligheden for at anvende

tætte boliger kan anvendes alle steder, hvor der skal tages hen-

syn til lugt, støv og luftforurening, og uafhængigt af konse-

kvensområder.

Aarhus Kommune finder det desuden meget uheldigt, at man i forbin-

delse med lovforslaget ikke er gået et skridt videre, således at der

skelnes mellem

lugtgener

og egentlige

sundhedsskadelige

påvirknin-

ger.

Der er stor forskel på eksempelvis lugt, der er en gene, og andre på-

virkninger som støv og luftforurening, der kan være sundhedsskadeli-

ge. Lugt reguleres ud fra begrebet lugtenheder (LE), der fastsætter,

hvor stor en gene naboerne må udsættes for, mens de sundhedsska-

delige påvirkninger reguleres ud fra såkaldte B-værdier. For stoffer,

som både påvirker omgivelserne med lugt og er sundhedsskadelige,

fastsættes der både krav til lugtenheder og en B-værdi.

Vurderingen af lugtpåvirkningen fra produktionsvirksomheder foreta-

ges i dag på baggrund af såkaldte OML beregninger, hvor påvirknin-

gen vurderes ud fra en sandsynlighedsvurdering. Kravene giver lov til

at der kan ske overskridelser 7 timer om måneden og overskridelser-

ne kan foregå om natten, i regnvejr eller om vinteren.

13. august 2018

Side 2 af 4

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Idet lugt ikke i sig selv er sundhedsskadelig, er der en uudnyttet

mulighed for at give naboerne i områder, der lejlighedsvis bela-

stes af lugt, en bedre kvalitet i bygningerne ved at tillade altaner

og vinduer, som kan åbnes. Dette foreslås indarbejdet i lov-

forslaget.

Dette kan ske på betingelse af, at bygningen sikres med afværgetiltag

i form af mekanisk ventilation, der kommer fra et område uden foru-

rening, samt adgang til udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknyt-

ning til boligen, hvor grænseværdierne er overholdt (jf. §15b stk. 3).

Borgerne vil dermed kunne få glæden ved altaner m.m., når der ikke

er lugtgener og vil samtidig kunne få frisk luft via den mekaniske ven-

tilation de få dage, hvor der er lugtgener.

Aarhus Kommune har fået udarbejdet en juridisk vurdering af forsla-

get, som vedlægges. Det er her begrundet, at modellen for udlæg af

opholdsarealer belastet af lugt er juridisk holdbar.

Afværgetiltagene suppleres af Lovforslagets § 15b, stk. 4, der stiller

krav om, at der skal ske tinglysning af, at der kan opleves væsentlige

gener fra lugt på ejendommen. Lovforslaget forudsætter, at kommu-

nen som led i planlægningen skal tilvejebringe sikkerhed for, at de

planlagte boliger ikke vil blive udsat for sundhedsskadelig forurening,

men det forudsættes, at der kan være væsentlige lugtgener. Det er

således kommunens ansvar at sikre det fornødne dokumentations-

grundlag for, at betingelserne for at planlægge for boliger i lugtbela-

stede områder er opfyldt, og det skal fremgå af redegørelsen, hvor-

dan og på hvilket grundlag kommunen har foretaget denne vurdering.

Ved klager over lugt skal tilsynsmyndigheden vurdere, om der er

grundlag for at gribe ind. Det vil være en konkret vurdering, hvor der

lægges vægt på at planlægningen kan resultere i at boligen udsættes

for væsentlige lugtgener og at dette er acceptabelt, idet der er etable-

ret afværgeforanstaltninger. Det vurderes derfor, at der kan gives

adgang til opholdsarealer, som ind imellem er belastet af lugt, uden at

dette lægger begrænsninger på virksomhederne.

Aarhus kommune bistår gerne med yderligere oplysninger, ligesom vi

meget gerne bidrager til udarbejdelsen af administrationsgrundlag for

områder, der lokalplanlægges efter Lovforslagets §15b.

Strategisk planlægning for landsbyer

Aarhus Kommune finder det vigtigt, at der skelnes mellem landsbyer i

yderområder og landsbyer tæt op ad en større by i vækst. I Aarhus

Kommune er der en lang tradition for planlægning for landsbyerne.

13. august 2018

Side 3 af 4

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Inden for afgrænsningerne er der udpeget bevaringsværdige bebyg-

gelsesstrukturer, enkeltbygninger, beplantninger og udsigter samt

indsigter til kirker, byggemuligheder m.v.

Helt overordnet er byudviklingspolitikken i Aarhus imidlertid, at der

ikke skal ske nogen egentlig byudvikling i de afgrænsede landsbyer.

Byudviklingen skal ske ved omdannelse, fortætning og forskønnelse

af den eksisterende by og ved enkelte nye byudviklingsområder, der

udlægges efter principperne om byudvikling inde-fra-og-ud. En yderli-

gere udvikling af landsbyerne vil således ikke være attraktiv, idet den

– ud over at være i modstrid med den overordnede planlægning - vil

betyde flere borgere, som er vanskelige at servicere, ligesom den vil

medføre en uhensigtsmæssig trafiksituation med forøget individuel

pendling m.v.

Det er uklart, om der med lovforslaget tænkes i en styrkelse af for-

eningslivet eller i traditionel fysisk planlægning i form af udvikling af

nye byudviklingsområder. Og det er uklart, om sådanne eventuelle

byudviklingsområder skal overføres til byzone og om de skal med-

regnes i det arealregnskab, som følger kommuneplanlægningen. Det

anbefales at disse forhold behandles yderligere og præciseres.

Det anbefales, at det understreges, at det er byrådet der forestår

planlægningen og at det ikke af lovteksten eller bemærkningerne

implicit gives en retning eller en facitliste på, hvad den strategi-

ske planlægning skal handle om.

Det skal med andre ord være muligt for Aarhus Byråd at videreføre

den politik for byudviklingen, landsbyerne og det åbne land, som by-

rådet gennem årtier med succes har udviklet.

I forhold til de øvrige emner i lovforslaget har Aarhus Kommune ingen

kommentarer til tilføjelserne til havplanlægning eller ekspropriation.

13. august 2018

Side 4 af 4

Med venlig hilsen

Jacob Bundsgaard

Borgmester

Bünyamin Simsek

Rådmand

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

København · 11. juli 2018

Jacob Brandt

Partner

T +45 72 27 33 63

[email protected]

Sagsnr. 029774-0515 jab/jab/kkp

Dok.nr. 19528756.1

Notat

Procesbeskrivelse - etablering af boliger med lugtgener

Indledning og problemstilling

Aarhus Kommune har i forlængelse af kommunens møde med Dl bedt os beskrive, hvor-

dan processen for etableringen af boliger i overensstemmelse med kommunens forslag til

ændring af planlovens lugtbestemmelse (herefter "Lovforslaget") vil blive gennemført. Det-

te inkluderer et udkast til administrationsgrundlag for håndhævelse af miljøbeskyttelseslo-

ven i områder, der er lokalplanlagt efter Lovforslagets§ 1 Sb.

Der tages afsæt i Lovforslaget, der fremgår af vores notat af 7. maj 2018, og et eksempel i

form af et lokalplanpligtigt etagebyggeri på en havn, hvor etagebyggeriets boliger må for-

ventes at blive påvirket af væsentlige lugtgener på udearealer (altaner) samt indendørs

opholdsarealer ved åbne vinduer.

Det lægges til grund, at Lovforslaget inden evt. fremsættelse vil være ændret til også at

omfatte lugtforurening fra transport- og logistikvirksomheder samt husdyrbrug, krav om

udendørs opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen, og at Lovforslagets bemærk-

ninger tillige vil beskrive forholdet til miljøbeskyttelsesloven derhen, at der sædvanligvis

ikke vil være grundlag for at gribe ind efter miljøbeskyttelsesloven, når der er tale om lugt-

gener i boliger, der er opført i overensstemmelse med et plangrundlag, der er tilvejebragt

efter reglen i Lovforslagets § 1 Sb, stk. 1.

Det skal i den sammenhæng bemærkes, at det er vigtigt at skelne mellem lugt, der kan

være en gene, og så anden type luftforurening, som kan medføre sundhedsskade. Stoffer

karakteriseret ved lugt er reguleret efter Miljøstyrelsens vejledende lugtgrænseværdier,

mens sundhedsskadelige stoffer er reguleret på baggrund af Miljøstyrelsens vejledning nr.

20, 2016 og har en såkaldt 8-værdi.

København

Langelinie Allé 35

2100 København

Danmark

Aarhus

Værkmestergade 2

8000 Aarhus

Danmark

Shanghai

Suite 2H08

No.1440 Yan'an Middle Road

Jing'an District, 200040

T +45 72 27 00 00

F +45 72 27 00 27

E [email protected]

Advokatpartnerselskab

CVR-nr. 38538071

www.bechbruun.com

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

218

Dok.nr. 19528756.1

Lovforslaget har således alene til formål at gøre det muligt at opføre boliger, hvor der kan

opleves væsentlige lugtgener på udendørs opholdsarealer samt indendørs opholdsarealer,

hvis vinduerne er åbne. Dette vil Lovforslaget imødekomme ved afværgeforanstaltninger i

form af sikret adgang til udearealer uden væsentlige lugtgener i umiddelbar tilknytning til

boligen samt krav om mekanisk ventilation på indendørs opholdsarealer.

Grænserne for lugtpåvirkning for den enkelte virksomhed fastsættes med udgangspunkt i

Miljøstyrelsens lugtvejledning, som anbefaler 5 LE ved boliger og 1 O LE i erhvervsområder

samt i det åbne land. I praksis har miljømyndighederne generelt fastsat en lugtgrænse på

1 O LE - også i bolig- og cityområder. Den praksis er stadfæstet af klagenævnet, og under-

støttes også af arbejdet med den igangværende revision af lugtvejledningen, hvor det

fremgår, at 1 O LE fra høje afkast ikke giver anledning til væsentlige klager over lugtgener. I

den ny lugtvejledning skiftes enhed. De anbefalede værdier for boliger svarer til praksis,

dvs. 5-1 O LE med den gamle enhed.

Udgangspunktet i mange sager vil derfor være en lugtpåvirkning, hvor virksomhederne har

en grænse på 1 O LE. Det er en påvirkning som tydeligt kan lugtes, men der vil normalt kun

forekomme overskridelser få gange om året. Det giver derfor mening at tillade påvirkning

af altaner m.m. et stykke over dette niveau, men samtidig bør der være en øvre grænse, så

lugtpåvirkningerne ikke bliver decideret kvalmende. Et bud på en acceptabel væsentlig

lugtgene kunne være en påvirkning med op til 20-30 LE på altaner m.m. Det vil på den ene

side give flere mulighed for at kunne anvende altaner m.m., når der ikke er lugtgener, og

på den anden side, at der ikke kommer altaner i områder med så stor lugtpåvirkning, at

der med stor sandsynlighed kommer nabokonflikter. Den endelige grænse bør fastsættes i

forbindelse med Miljøstyrelsens nye lugtvejledning.

2.1

Procesbeskrivelse

Tilvejebringelse af lokalplan

Det lægges til grund, at det fornødne plangrundlag er tilvejebragt i kommuneplanen.

2.1.1

Redegørelse for lugtforurening

Lovforslagets

1 Sb, stk. 1, forudsætter, at kommunen som led i planlægningen skal tilveje-

bringe sikkerhed for, at de planlagte boliger ikke vil blive udsat for sundhedsskadelig foru-

rening, men det forudsættes, at der kan være væsentlige lugtgener. Det følger direkte af

Lovforslagets

16, stk. 8, at det af lokalplanens redegørelse skal fremgå, hvordan bebyg-

gelsen påvirkes af lugt og anden luftforurening fra bl.a. produktionsvirksomheder.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

318

Dok.nr. 19528756.1

Det forudsættes, at kommunen kan fastslå, dels at der ikke er lugtudledning i området,

som vil føre til en overskridelse af lugtgrænseværdierne med mere end en faktor 2-3, dels

at der ved boligen er udendørs- og indendørs opholdsarealer, hvor lugtgrænseværdierne til

enhver tid er overholdt.

Det er således kommunens ansvar at sikre det fornødne dokumentationsgrundlag for, at

betingelserne for at planlægge for boliger i lugtbelastede områder er opfyldt, og det skal

fremgå af redegørelsen, hvordan og på hvilket grundlag kommunen har foretaget denne

vurdering. Det vil sædvanligvis forudsætte detaljeret kendskab til virksomhedernes udled-

ning baseret på en OML-beregning.

Betingelserne for at planlægge for boliger i lugtbelastede områder er i praksis først opfyldt,

når kommunen kan fastslå, at der ikke kan forekomme overskridelse af lugtgrænseværdi-

erne på mere end en faktor 2-3 på samtlige udendørs opholdsarealer samt på indendørs

opholdsarealer, hvor vinduerne er åbne.

Det er endvidere en betingelse, at der lugtgrænseværdierne til enhver tid er overholdt på

indendørs opholdsarealer, når vinduerne er lukkede, henholdsvis på udendørs opholds-

arealer i umiddelbar tilknytning til hver enkelt bolig (afværgeforanstaltningerne). Det vil i

praksis sige, at der på disse arealer ikke må forekomme en overskridelse af lugtgrænse-

værdierne.

Kravene til oplysningsgrundlaget, herunder navnlig præcisionen i oplysningerne, forud for

vedtagelse lokalplanlægning skærpes således betydeligt i forhold til, hvad der kunne for-

ventes tilvejebragt i medfør af miljøvurderingsloven, hvor udgangspunktet er en vurdering

baseret på eksisterende viden.

2.1.2

lokalplanens bindende bestemmelser

lokalplanen vil som sædvanligt indeholde formåls- og anvendelsesbestemmelser (planens

principper), samt bebyggelsesregulerende bestemmelser mv.

Det vil herudover normalt være nødvendigt at fastsætte bestemmelser, der med bindende

virkning fastlægger placeringen af de områder, der skal tjene som udendørs opholdsarea-

ler for de boliger, hvor der kan være væsentlige lugtgener ved ophold på altaner og ved

åbne vinduer.

Kravet om sådanne bindende bestemmelser vil være nødvendige for, at det er muligt at

sammenholde lugtkortlægningen med beliggenheden af de udendørs opholdsarealer - og

derved sikre sig, at der ikke vil være væsentlige lugtgener på disse arealer.

Lovbekendtgørelse nr. 448 af 1 O. maj 2017 om miljøvurdering af planer og programmer og af konkrete projekter.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

4/8

Dok.nr. 19528756.1

På grundlag af lugtkortlægningen kan det endvidere være nødvendigt at fastsætte binden-

de bestemmelser om, at der skal være mekanisk ventilation, og hvor den skal placeres. Det

vil der være hjemmel til i Lovforslagets§ 15, stk. 2, nr. 14.

2.1.3

Ansvar for overholdelse af lokalplanen

Det er kommunens ansvar som planmyndighed at tilvejebringe lokalplanlægning i overens-

stemmelse med planloven. Hvis der vedtages planlægning i strid med Lovforslagets § 1 Sb,

stk. 1, vil lokalplanen være i strid med materielle krav i planloven - og følgelig være at anse

som ugyldig. Hvis der er bygget boliger i overensstemmelse med en ugyldig lokalplan, vil

boligerne være at anse som ulovlige. Eftersom der ikke vil være hjemmel til at vedtage en

retlig lovliggørelse, vil kommunen som tilsynsmyndighed, jf. planlovens § 51, stk. 1 og 3,

være nødt til at påbyde fysisk lovliggørelse med den konsekvens, at kommunen vil være at

anse som erstatningspligtig for omkostningerne forbundet hermed.

Det følger endvidere af planlovens § 63, stk. 1, at

"Det påhviler den til enhver tid værende ejer

af en ejendom at berigtige et ulovligt forhold. Består forholdet i en ulovlig brug af ejendommen,

påhviler pligten tillige brugeren.".

Hvis der bygges i strid med en gyldig lokalplan, vil det såle-

des påhvile ejeren at bringe ejendommen i overensstemmelse hermed, ligesom brugeren

vil være forpligtet til at ophøre med ulovlig brug.

2.2

Tinglysning af overskridelse af lugtgrænseværdien

Lovforslagets § 1 Sb, stk. 4, stiller i lighed med planlovens § 1 Sa, stk. 4, krav om, at der skal

ske tinglysning af, at der kan opleves væsentlige gener fra lugt på ejendommen.

Tinglysning skal ske som en byrde på hovedejendommen med kommunen som påtalebe-

rettiget. Det skal ske i umiddelbar forlængelse af lokalplanens vedtagelse, og den skal ud-

bredes til evt. udstykninger, ejerlejligheder mv., som etableres fra og/eller på hovedejen-

dommen."

Servitutten kan eksempelvis have følgende ordlyd, der kan tilpasses den enkelte bolig:

"lokalplan XX er vedtaget med hjemmel i plan/ovens

1 Sb, stk. 1, fordi der i boligen er inden-

dørs og udendørs opholdsarealer, hvor der kan forekomme væsentlige lugtgener. Der må såle-

des påregnes risiko for væsentlige lugtgener, hvis vinduerne under ophold i boligen er åbne,

ligesom der er risiko for væsentlige lugtgener ved ophold på boligens altan.

Dette kan med fordel præciseres i Lovforslagets bemærkninger til bestemmelsen.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

5/8

Dok.nr. 19528756.1

Boligen er derfor udført med mekanisk ventilation for at sikre, at det er muligt at undgå væsent-

lige lugtgener, når vinduerne holdes lukket. Boligen er endvidere sikret adgang til udendørs op-

holdsarealer, hvor der ikke vil forekommer væsentlige lugtgener.

Det påhviler den til enhver tid værende ejer og bruger at sikre, at den mekaniske ventilation op-

retholdes, og at der sker den nødvendige vedligeholdelse heraf

Aarhus Kommune er påtaleberettiget."

2.3

Tinglysning af adgang til udendørs opholdsarealer

Lovforslagets

1 Sb, stk. 3, stiller krav om, at der på den ejendom, hvor de udendørs op-

holdsarealer er beliggende, er tinglyst en rettighed til adgang og ophold for brugere af bo-

liger, hvor der kan opleves væsentlige lugtgener ved ophold på indendørs opholdsarealer

med åbne vinduer eller på altaner. De udendørs opholdsarealer, hvor der ikke er væsentli-

ge lugtgener, skal være beliggende i umiddelbar nærhed af boligen, men det er ikke et krav,

at det er på samme matrikel.

Kommunen og ejeren af boligen er påtaleberettiget, og den tjenende ejendom kan således

ikke ændre eller aflyse den tinglyste ret, medmindre kommunen og ejeren giver sit samtyk-

ke hertil. Kommunen og ejeren kan kun give sit samtykke hertil, hvis det er i overensstem-

melse med lokalplanlægningen.

Tinglysningen af denne rettighed for brugeren af boligen er en betingelse for ibrugtagning

af boligen, og der kan følgelig ikke udstedes ibrugtagningstilladelse, hvis rettigheden ikke er

tinglyst.

Servitutten kan eksempelvis have følgende ordlyd, der kan tilpasses den enkelte bolig:

"Brugeren af lejlighed XX kan til enhver tid benytte det på bilag 1 skraverede areal til rekreativt

ophold. Brugerens adgang og benyttelse kan ikke indskrænkes udover, hvad der følger af almin-

delige ordensbestemmelser for ejendommens benyttelse som bolig.

Aarhus Kommune og ejeren af lejlighed XX er påtaleberettiget."

2.4

Ophævelse af lokalplanen

lokalplanen kan alene ophæves, hvis kommunen kan dokumentere, at der ikke længere vil

være risiko for væsentlige lugtgener på udendørs opholdsarealer og i boligen ved åbne

vinduer.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

6/8

Dok.nr. 19528756.1

2.5

Håndhævelse af miljøbeskyttelsesloven - administrationsgrundlag

Indledningsvist bemærkes, at det forudsættes, at det i bemærkninger til Lovforslaget tilfø-

jes, at der i områder, hvor betingelserne for planlægning for overskridelse af de vejledende

grænseværdier for lugt efter Lovforslagets § 15b er opfyldt, først er grundlag for at gribe

ind efter miljøbeskyttelsesloven, hvis der konkret konstateres overskridelse af lugtgrænse-

værdien på mere end en faktor 2-3. Der skal i bemærkningerne henvises til, at betingelser-

ne for planlægning efter Lovforslagets § 15b forudsætter, at der til enhver tid vil være ad-

gang til såvel indendørs som udendørs opholdsarealer, hvor der ikke vil være væsentlige

lugtgener, og at det derfor ved ændringen af Lovforslagets § 15b er lagt til grund, at der

kan være opholdsarealer, der vil være påvirket af væsentlige lugtgener.

Det er derfor også forudsat, at tilsynsmyndigheden ikke griber ind overfor for de virksom-

heder, som er årsag til væsentlige lugtgener i boliger og på opholdsarealer, der er belig-

gende i områder, hvor der i medfør af Lovforslagets § 15b er planlagt for, at sådanne lugt-

gener kan forekomme. Sådanne bemærkninger vil være normerende for tilsynsmyndighe-

dens udøvelse af tilsynsbeføjelserne efter miljøbeskyttelsesloven.

Kommunen er som udgangspunkt tilsyns- og godkendelsesmyndighed, jf. miljøbeskyttel-

seslovens § 65, stk. 1, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 1.

Miljøstyrelsen er til-

syns- og godkendelsesmyndighed i det omfang, at virksomhederne er markeret med (s) på

godkendelsesbekendtgørelsens bilag 1 og 2, jf. godkendelsesbekendtgørelsens § 5, stk. 2.

Der gælder de samme retlige rammer for kommunens henholdsvis Miljøstyrelsens tilsyn

med virksomhederne, idet kommunen tillige er kompetent for så vidt angår ikke-

godkendelsespligtig virksomhed, der reguleres i medfør af miljøbeskyttelseslovens§ 42.

Tilsynsmyndigheden er efter praksis forpligtet til at behandle enhver henvendelse om lugt-

gener, som ikke er åbenbart grundløs. Det skal i denne sammenhæng imidlertid nævnes, at

tilsynsmyndigheden ikke er forpligtet til at behandle forhold af underordnet betydning for

miljøbeskyttelsen, jf. miljøbeskyttelseslovens § 68 og § 85, stk. 1. Det vil eksempelvis være

lugtgener af underordnet betydning, hvis de er forbigående pga. vindretning eller uforud-

sete hændelser hos den forurenende virksomhed.

Det beror på en konkret vurdering, hvorvidt der er tale om forhold, som tilsynsmyndighe-

den bør gribe ind overfor. Eftersom det er forudsat, at der ikke kan være tale om sund-

hedsskadelige gener, er spørgsmålet alene, om der kan være tale om sådanne væsentlige

lugtgener, at tilsynsmyndigheden er forpligtet til at gribe ind i medfør af miljøbeskyttelses-

lovens §§ 41 og 42.

Lovbekendtgørelse nr. 966 af 23. juni 2017 om miljøbeskyttelse og Bekendtgørelse nr. 1458 af 12. december

2017 om godkendelse af listevirksomhed.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

718

Dok.nr. 19528756.1

Der må ved den konkrete vurdering lægges vægt på, at det i medfør af planloven er forud-

sat, at lokalplanlægning i medfør af Lovforslagets§ 1 Sb kan resultere i, at boligerne udsæt-

tes for væsentlige lugtgener, og at dette er accepteret, fordi Lovforslaget stiller krav om

afværgeforanstaltninger i form af mekanisk ventilation og adgang til udearealer, der ikke er

påvirkede af væsentlige lugtgener. Det kan i denne sammenhæng tillægges betydning, at

brugeren af boligen var bekendt med risikoen for lugtgener, da brugeren overtog boligen,

idet oplysning herom var tinglyst på ejendommen.

Natur- og Miljøklagenævnet har i MAD.2014.194 taget stilling til, hvordan byggeriet af City-

ringen kunne ske, selvom det førte til sundhedsskadelige støjgener for naboerne. Nævnets

sagkyndige angiver, at støjbelastningen

"kan give anledning til negative sundhedsmæssige

konsekvenser for beboerne uanset, at de har mulighed for hvile og restitution i aften og natteti-

mer samt på søn- og helligdage. De omkringboende tilrådes derfor at søge ophold andetsteds i

dagtimerne, ligesom de bør gives mulighed for andet opholdssted i fornødent omfang.".

Nævnet

tillod sundhedsskadelig støj i en kortere periode på 4 måneder, da gennemførelsen af City-

ringen havde stor samfundsmæssig betydning, men citatet er ligeledes udtryk for, at næv-

net anerkendte betydningen af afværgeforanstaltninger, der sikrede, at brugerne havde

mulighed for at restituere. Dette skal således indgå ved den samlede vurdering af, om der

bør gribes ind overfor lugtgener.

I forhold til boliger med lugtgener er det afgørende at notere sig, at det for det første for-

udsættes, at der er tale om ikke sundhedsskadelig påvirkning fra lugt, og at der for det an-

det er stillet krav om afværgeforanstaltninger i form af muligheden for at sikre et lugtfri

indeklima ved at lukke vinduerne, fordi der er mekanisk ventilation, og at der er sikret ad-

gang til opholdsarealer i umiddelbar tilknytning til boligen, som ikke er påvirket af væsent-

lige lugtgener. Planlægning i overensstemmelse med Lovforslaget indebærer således, at

beboerne til enhver tid har mulighed for at undgå væsentlige lugtgener. Disse afværgefor-

anstaltninger sikrer, at beboerne til enhver tid har mulighed for at undgå væsentlige lugt-

gener.

Samlet set vil det således som det klare udgangspunkt være i strid med proportionalitets-

princippet at gribe ind overfor for eksisterende virksomheder, som er årsag til væsentlige

lugtgener i boliger, hvor der som følge af kravene efter Lovforslaget er etableret de nød-

vendige afværgeforanstaltninger.

Tilsynsmyndigheden bør ikke gribe ind overfor væsentlige lugtgener, som må anses som

forbigående pga. eksempelvis vindretningen eller uregelmæssigheder i virksomhedernes

produktion, idet brugerne af de belastede boliger har mulighed for at lukke vinduerne eller

benytte udearealer, der ikke er belastet af væsentlige lugtgener.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

BECH-BRUUN

8/8

Dok.nr. 19528756.1

Tilsynsmyndigheden bør således alene gribe ind efter miljøbeskyttelseslovens

§§

41 og 42,

hvis der er tale om væsentlige lugtgener, som ikke var forudsat ved vedtagelsen af lokal-

planlægning for den belastede bolig.

Det foreslås, at afsnittet om håndhævelse indarbejdes i den nye lugtvejledning, som Miljø-

og Fødevareministeriet arbejder med.

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

København · 6. juni 2018

Jacob Brandt

Partner

T +45 72 27 33 63

[email protected]

Sagsnr. 029774-0515 jab/jab/kkp

Dok.nr. 19289711.1

UDKAST

∙

6. juni 2018

Notat

Lugtgener

–

nødvendigheden af transformationsområder

Indledning og problemstilling

Aarhus Kommune har os vurdere, hvorvidt transformationsområder er et nødvendigt ele-

ment i planloven for at sikre, at virksomhederne på havnen ikke bliver mødt med skærpede

vilkår eller andre krav som følge af, at der i havneområderne i Aarhus fremmes byudvikling

med fokus boliger, herunder boliger i højden.

Konklusion

Transformationsområderne er i sig selv uden betydning for beskyttelsen af virksomheder-

ne mod krav fra godkendelses- og tilsynsmyndighederne.

Transformationsområderne udgør alene en planlægningsmæssig geografisk begrænsning,

ligesom der udpegningsmæssigt er visse kriterier, der skal være opfyldt. Disse kriterier vil

imidlertid normalt være opfyldt, når der er grundlag for at udvikle boliger, som eksempelvis

er belastet af lugt, herunder eksempelvis Aarhus Havn, idet områderne forudsættes at væ-

re byudviklingsmæssigt attraktive. Transformationsområdet efter planlovens § 11a, stk. 1,

nr. 26, udgør alene en betingelse for, at der kan planlægges for støj, der er sundhedsskade-

lig for boligerne i 1. række, og der kan i øvrigt udpeges nye transformationsområder, når

der er meddelt byggetilladelse til 80 % af byggeretten i et af de to første udpegede trans-

formationsområder.

I forhold til den af Aarhus Kommune foreslåede løsning vil eksisterende virksomheder ikke

opnå en yderligere beskyttelse mod skærpede vilkår eller andre krav, der kunne opstå som

følge af byudvikling med fokus på boliger, hvis der vedtages et krav om transformations-

områder som forudsætning for, at der vedtages lokalplanlægning for lugtbelastede boliger.

København

Langelinie Allé 35

2100 København Ø

Danmark

Aarhus

Værkmestergade 2

8000 Aarhus C

Danmark

Shanghai

Suite 2H08

No.1440 Yan'an Middle Road

Jing'an District, 200040

T +45 72 27 00 00

F +45 72 27 00 27

E [email protected]

Advokatpartnerselskab

CVR-nr. 38538071

www.bechbruun.com

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

2/5

Dok.nr. 19289711.1

UDKAST

∙

6. juni 2018

Transformationsområder vil højst kunne udgøre en forsinkelse for, at der planlægges for

lugtbelastede boliger.

Vi lægger i denne sammenhæng afgørende vægt på, at den af Aarhus Kommune foreslåede

løsning udtrykkeligt forudsætter, at kommunen som planmyndighed sikrer, at de planlagte

boliger alene udsættes for påvirkning i form af ikke sundhedsskadelig lugt. Denne vurde-

ring skal foreligge forud for vedtagelsen af lokalplanen for de lugtpåvirkede boliger, og der

vil således være tale om, at der alene kan planlægges for boliger, der er påvirket af lugtge-

ner, hvis kommunen som planmyndighed

–

evt. efter inddragelse af Styrelsen for patient-

sikkerhed og Miljøstyrelsen

–

konkret har vurderet, at de meteorologiske forhold, placerin-

gen af altanerne på de konkrete byggerier el.lign. indebærer, at de eksisterende virksom-

heders lugtforurening ikke vil medføre en sundhedsskadelig påvirkning af boligerne, her-

under navnlig på udearealerne.

Den af Aarhus Kommune foreslåede løsning sikrer således, at der er adgang til indendørs

og udendørs opholdsarealer, der ikke er belastede med lugt, og godkendelses- og tilsyns-

myndigheden vil følgelig normalt ikke kunne påvise en saglig begrundelse for at gribe ind

over for kilden til lugtforureningen. Hertil kommer, at et indgreb skal være i overensstem-

melse med proportionalitetsprincippet, hvilket normalt ikke vil være opfyldt, når den bela-

stede beboer har adgang til indendørs og udendørs opholdsarealer, der ikke er belastet af

lugt, ligesom der ikke vil være tale om sundhedsskadelige lugtgener.

Den af Aarhus Kommune foreslåede løsning vil således sikre, at byuviklingen sker under

iagttagelse af den relevante lugtforurening, og såvel bygherre som kommende beboere er

således opmærksomme på hvilke betingelser, som boligerne er opført på, herunder at

lugtgener kan forekomme. Prissætningen af boligerne vil ligeledes afspejle, at boligerne

kan påvirkes af lugtgener fra eksisterende virksomheder.

3.1

Grundlag for konklusion(er)

Transformationsområder

Transformationsområderne blev introduceret under Folketingets behandling af lovforsla-

get om en modernisering af planloven. Erhvervsministeren fremsatte et ændringsforslag til

det fremsatte lovforslag på baggrund af resultatet af et tværministerielt samarbejde, der

skulle vurdere mulighederne for at tillade planlægning for boliger i støjbelastede områder,

og hvor det samtidig sikres, at eksisterende virksomheder ikke som følge heraf fik skærpe-

de vilkår eller indskrænket deres aktiviteter.

Den vedtagne løsning blev et krav om, at kommunen i kommuneplanen kan vedtage ret-

ningslinjer om udpegning af op til 2 transformationsområder, hvor det på nærmere angiv-

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

3/5

Dok.nr. 19289711.1

UDKAST

∙

6. juni 2018

ne betingelser er muligt at planlægge for varigt støjbelastede boliger. Betingelserne, der

skal være opfyldt, er følgende:

1. arealet ligger i 1. række mod virksomhederne,

2. støjen ikke overskrider Miljøstyrelsens vejledende støjgrænser på facaden og udvalgte

udendørs opholdsarealer (f.eks. altaner) for den første række af boliger, som vender

mod virksomheden, med mere end 5 dB,

3. lokalplanen fastsætter krav om isolering mod støj, som sikrer at grænseværdierne for

støj overholdes indendørs med åbne vinduer,

4. der er udendørs opholdsarealer i tilknytning til boligerne, hvor de vejledende grænse-

værdier er overholdt, og

5. Miljøstyrelsens vejledende grænseværdier er overholdt for bagvedliggende boliger -

både på facaden samt på udendørs opholdsarealer.

Der kan efterfølgende udpeges et nyt transformationsområde, når der er meddelt byggetil-

ladelse til 80 % af byggeretter i et af de oprindeligt udpegede områder.

Det er afgørende at notere sig, at grundlaget transformationsområder er, at der tillades en

varig belastning af Miljøstyrelsens grænseværdier for støj, og at det er veldokumenteret, at

en sådan støjpåvirkning kan være årsag til en uacceptabel sundhedsmæssig påvirkning af

de mennesker, som udsættes for støjen.

Det er desuden en betingelse, at der er tale om arealer, der er belastet af støj fra eksiste-

rende produktionsvirksomheder, som er centralt beliggende i byen, og hvor der er særlige

byudviklingsinteresser.

3.2

Den gældende regulering af lugt

Den gældende § 15b har følgende ordlyd:

”§ 15b.

En lokalplan må kun udlægge arealer, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforure-

ning til boliger, institutioner, kontorer, rekreative formål m.v., hvis lokalplanen med bestemmel-

ser om bebyggelsens højde og placering kan sikre den fremtidige anvendelse mod en sådan for-

urening.

Stk. 2. En lokalplan kan uanset stk. 1 udlægge arealer i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr.

25, der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening til opførelse af ny bebyggelse til kontor-

formål og lign., hvis planen ved bestemmelser om etablering af afskærmningsforanstaltninger, jf.

§ 15, stk. 2, nr. 14, kan sikre, at grænseværdier for lugt, støv og anden luftforurening overholdes

indendørs og på udendørs opholdsarealer.”

Planlovens § 15b, stk. 1, er til hinder for, at der i en lokalplan udlægges arealer til boliger,

hvor der opleves væsentlige gener fra lugt, støv eller anden lugtforurening på indendørs og

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

4/5

Dok.nr. 19289711.1

UDKAST

∙

6. juni 2018

udensdørs opholdsarealer, herunder i boligen i forbindelse med udluftning eller på altaner.

Der kan kun planlægges for belastede boliger, hvis bebyggelsens højde eller placering sik-

rer, at beboerne ikke er udsat for væsentlige lugtgener.

Planlovens § 15b, stk. 2, fastslår, at der i konsekvensområder belastet af lugt kan udlægges

arealer til opførelse af ny bebyggelse til kontorformål, hvis fornødne afskærmningsforan-

staltninger sikrer, at grænseværdierne for forurening fra lugt, støv eller anden luftforure-

ning kan overholdes indendørs og på udendørs opholdsarealer.

3.3

Den foreslåede model for lugt

Aarhus Kommune foreslår en ændret regulering af lugt:

Planlovens § 15b, stk. 1, foreslås formuleret således:

”En

lokalplan kan alene udlægge arealer, herunder i konsekvensområder, jf. § 11 a, stk. 1, nr. 25,

der er belastet af lugt, støv eller anden luftforurening fra produktionsvirksomheder, til følsom

arealanvendelse, herunder boligformål, hvis der er adgang til indendørs og udendørs opholds-

arealer, hvor grænseværdier for lugt, støv eller anden

luftforurening overholdes.”

Det foreslås, at lovens § 15b, stk. 1, affattes sådan, at forbuddet alene gælder, hvis boliger-

ne ikke har mulighed for at sikre overholdelse af grænseværdierne for lugt, støv eller an-

den luftforurening på indendørs og udendørs opholdsarealer. Hvis dette er muligt ved me-

kanisk ventilation for så vidt angår indendørs opholdsarealer og eksempelvis have i stue-

plan for så vidt angår udendørs opholdsarealer, vil lugtgener ikke have væsentlig betyd-

ning.

Det understreges i bemærkningerne til bestemmelsen, at det forudsættes, at boligerne

ikke udsættes for sundhedsskadelig lugt, støv eller anden luftforurening.

3.4

Indgreb efter miljøbeskyttelsesloven

Vilkårsfastsættelse og indgreb efter miljøbeskyttelsesloven i medfør af miljøbeskyttelseslo-

vens kap. 5 skal begrundes konkret under hensyntagen til de saglige hensyn under miljø-

beskyttelsesloven, ligesom proportionalitetsprincippet skal iagttages. Der skal således ved

et vilkår eller et indgreb opnås en nødvendig forbedring af miljøet og/eller menneskers

sundhed, og der skal være et rimeligt forhold mellem den opnåede forbedring og omkost-

ningerne forbundet med at opnå denne.

Ved den af Aarhus Kommune foreslåede løsning vil planmyndigheden være forpligtet til at

sikre beboerne adgang til såvel indendørs som udendørs opholdsarealer, der ikke er påvir-

L 51 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

5/5

Dok.nr. 19289711.1

UDKAST

∙

6. juni 2018

ket af lugtgener, ligesom det forudsættes, at der er tale om, at lugtgenerne ikke har sund-

hedsskadelig karakter.

Godkendelses- og tilsynsmyndigheden vil som det klare udgangspunkt ikke have grundlag

for at gribe ind over for de eksisterende virksomheder, selvom der måtte blive påvist lugt-

forurening over grænseværdierne for lugt, da det kan lægges til grund, at beboerne har de

ved lov krævede alternativer til opholdsarealerne påvirket af lugt, og lugten, der påvirker

deres bolig kan ikke være sundhedsskadelig.

København, den 6. juni 2018

Jacob Brandt