Det sidste punkt på dagsordenen er:

2) 1. behandling af lovforslag nr. L 51:

Forslag til lov om ændring af lov om planlægning og lov om maritim fysisk planlægning. (Strategisk planlægning for landsbyer, planlægning i områder belastet af lugt, støv eller anden luftforurening, helårsbeboelse i sommerhuse på Læsø, ekspropriation til virkeliggørelse af lokalplaner, havplanlægning for transportinfrastruktur m.v.).

Af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Thomas Jensen, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak. Lovforslaget indeholder en række opfølgende tiltag på planlovsaftalen fra 2016, som Socialdemokratiet selvfølgelig er rigtig, rigtig glad for at være en del af. Det er vi, dels fordi vi med aftalen fik luget ud i de værste liberalistiske tidsler, som den daværende Venstreregering havde med i sit udspil, og dels på grund af at Socialdemokratiet har bidraget til en langt mere balanceret planlov, end der ellers ville være kommet ud af det, hvis vi ikke havde været med ved forhandlingsbordet og i aftalen.

Jeg skal ikke opremse alle de forskellige tiltag i lovforslaget, men sige, at nedsættelsen af udvalget for levedygtige landsbyer var en rigtig, rigtig god idé. Vi mener, at de over en million danskere, som bor i landsbyerne på mellem 2 og 1.000 indbyggere rundtom i landet, skal sikres nogle kommunale værktøjer, så den enkelte kommune har fokus på landsbyernes fortsatte levedygtighed og i kommuneplanen skal foretage en strategisk planlægning for landsbyerne. Kommunerne skal tage en sammenhængende stilling til muligheden for udvikling af landsbyer og forpligtes til at indarbejde retningslinjerne for udviklingen af landsbyer. Det er gode, positive tiltag, som Socialdemokratiet bakker op om. Jeg vil dog stilfærdigt lige minde erhvervsministeren om, at det her kun er udmøntningen af 2 af de 17 forslag, der var fra udvalget, så vi ser frem til at se på de øvrige.

Så gives der med lovforslaget mulighed for, at der i en lokalplan kan udlægges arealer i de såkaldte konsekvensområder, som er belastet af lugt-, støv- eller anden luftforurening. Og der kan gives dispensation eller tilladelse til opførelse af ny bebyggelse til boliger i lighed med kontorer og lignende, hvis der i lokalplanen bliver stillet krav om, at bygningerne skal være hermetisk lukkede. Det er jo en smagssag, men jeg kunne ikke selv tænke mig at bo i en bolig, hvor man ikke kunne åbne vinduerne, men hvis folk stærkt ønsker sig en havudsigt og kan undvære frisk luft, så er de da meget velkomne til det.

Vi har med aftalen så også sikret, at de, der flytter ind i de her boliger, efterfølgende ikke kan komme og stille restriktive krav til de omkringliggende virksomheder og forlange, at de på den måde skulle kunne komme til at åbne deres vinduer igen. Køber man en bolig, hvor vinduerne ikke kan åbnes, så er man gået ind i det med åbne øjne.

Så er der et afsnit, der er lavet som opfølgning på ekspropriationsudvalgets arbejde. Det er fint, at borgernes retsstilling ved ekspropriation efter planloven forbedres ved øget gennemsigtighed og indførelse af en 5-årig solnedgangsklausul for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag. Med forslaget indskrives det i planloven, at ekspropriation kun må gennemføres til fordel for almene samfundsinteresser med det formål at tydeliggøre retstilstanden ved ekspropriation efter planloven. Det er vigtigt for Socialdemokratiet at understrege, at ændringen ikke indskrænker kommunernes gældende adgang til at ekspropriere for at gennemføre en lokalplan.

Havplanen er direktivstof, som er vedtaget og som senest i marts 2021 skal munde ud i, at Danmark får en havplan. Formålet med indførelse af havplanlægning for bestemte sektorer og interesser er at fremme økonomisk vækst og udvikling af såvel havarealer som udnyttelse af havressourcerne på en bæredygtig måde. I lovforslaget foreslås det, at transportinfrastruktur bliver en ny sektor, der obligatorisk skal planlægges for i havplanen. Der er god fornuft i f.eks. at tage hensyn til offentligt tilgængelige lufthavnes indflyvningsarealer over vand. Det kan vi dog kun støtte under den væsentlige forudsætning, at ministeren sikrer sig, at det er medholdeligt inden for direktivstoffet. Så det skal vi lige have bekræftet under udvalgsbehandlingen.

Lovforslaget skaber mulighed for, at havplanen kan undtages fra offentliggørelse eller kundgørelse i Lovtidende, hvilket vil betyde, at havplanen kan offentliggøres som et brugervenligt digitalt kort frem for som en traditionel bekendtgørelse med koordinatangivelser. Det er fint, men vi skal også sikre os, at it-sikkerheden er i top, og at man til enhver tid kan fastslå, hvilken konkret havplan der har været gældende på et konkret tidspunkt. Det vil vi også gerne have belyst under udvalgsbehandlingen.

Afsluttende vil jeg sige, at ud fra en samlet vurdering af de enkelte tiltag er Socialdemokratiet positiv over for lovforslaget, men før vi kan give vores endelige støtte, skal vi have afklaret, om det med transportinfrastruktur er inden for direktivstoffet.

Tak til hr. Thomas Jensen. Den næste er hr. Hans Kristian Skibby, Dansk Folkeparti.

Det lovforslag, som vi nu behandler, er af lidt mere forskelligartet karakter end det lovforslag, som vi lagde ud med, i forhold til DIS. Det er en række ændringer af en relativt ny aftale om planlovgivningen her i Danmark. Den indeholder en række forskellige initiativer, som Socialdemokraternes ordfører også på sin vis redegjorde for langt de fleste af tingene i.

Læsø Kommune har længe ytret ønske om at kunne give dispensation til helårsbeboelse i sommerhusområder. Det mener man vil have positive økonomiske konsekvenser for øen og fremme kommunens udvikling. Det er et af de forslag, som er med i den aftale, og det bakker vi op om. Vi vil dog gerne lige for en sikkerheds skyld være sikker på, at man også samtidig får undersøgt, hvad der skal ske rent praktisk, såfremt de, der får de her tilladelser, ikke bagefter ønsker at få deres bolig tilbageført til at være almindeligt sommerhus. Det skal vi lige have præciseret i forbindelse med udvalgsarbejdet.

Så vil jeg med hensyn til arbejdet i det udvalg, der blev nedsat, om levedygtige landsbyer sige, at der jo ikke er nogen her i kongeriget, som ikke ønsker, at vores landsbyer og vores landdistrikter skal være levedygtige, og at det også er rigtigt, sådan som Socialdemokraternes ordfører sagde, at med det her lovforslag er det kun to ud af en lang række forskellige punkter, som bliver til virkelighed.

Med det her lovforslag bliver det sådan, at kommunerne i deres kommuneplanlægning bliver forpligtet til at skulle foretage en strategisk planlægning for landsbyernes udviklingsmuligheder. Rigtig mange danske kommuner har gjort det i forvejen, rigtig mange kommuner har været gode til at lave landsbyudviklingsprojekter, hvor de måske så har valgt nogle af kommunens mindre bysamfund ud, men hvor de i hvert fald har taget højde for, hvad det er, de kan gøre rent lokalpolitisk for at gøre byerne mere fremtidssikrede og sikre, at der fortsat er ønske om at bo der, og at der også sker en udbygning af antallet af indbyggere. Og jeg håber, at vi også her i Folketinget kan finde fælles fodslag om at arbejde videre med nogle af de øvrige forslag, som udvalget er kommet med.

Lovforslaget indeholder også en konkret ændring af planloven, set i forhold til det ønske, som bl.a. Aarhus kommune har haft, om at etablere boliger i havneområder. Det er rigtigt, at man også åbner op for, at man kan lave boliger de steder, hvor det kan være forbundet med visse former for støv-, trafik- og luftforurening osv., under forudsætning af at der er de her såkaldt hermetisk lukkede vinduer. Det skal man nu ikke være så bange for, vil jeg sige. Altså, hvis man tager New York, hvor der bor 26 millioner indbyggere, tror jeg faktisk de er glade for, at de ikke sådan uden videre kan åbne alle vinduer. Man skal også huske på, at der samtidig er alle de her filtreringssystemer. Eksempelvis er det nye Comwell hotel i Aarhus bygget på den måde, at man har indsat en halv etage, som alene sikrer, at luften kontinuerligt bliver udskiftet og renset, således at der altid er rigtig god og ren luft at indånde i boligerne.

Så der er rigtig mange måder at gøre det på, og jeg er sikker på, at man også tager hånd om det. Det er jo sådan, at vi også med lovforslaget sikrer, at de virksomheder, som ligger på Aarhus Havn, f.eks. DLG og Karlshamnfabrikken, naturligvis stadig væk er i stand til at kunne honorere de produktionskrav, som der er til deres type virksomhed.

Med hensyn til ekspropriation var det jo i forbindelse med planlovsaftalen tilbage i 2016 et ønske fra bl.a. Liberal Alliance og Dansk Folkeparti, at vi fik set på, hvordan man kunne sikre de ekspropriationsramte nogle bedre vilkår. Derfor er vi også glade for, at man trods alt nu er kommet frem til, at man får sikret dem, der bliver udsat for ekspropriation, en højere grad af retssikkerhed, i forhold til at der skal være gennemsigtighed i planloven om ekspropriationer, og at der også er indført den her 5-årige solnedgangsklausul, som sikrer, at man ikke bare kan lægge tidsplaner ind i lokalplaner uden overhovedet at have fornuften med i det, i forhold til at der også er folk, der ejer de berørte grunde og de berørte boliger.

Så lovforslaget indeholder som sagt mange forskellige elementer. Alle sammen har de det tilfælles, at de omhandler vores planlovgivning, og Dansk Folkeparti kan støtte det samlede lovforslag. Tak.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Torsten Schack Pedersen, Venstre.

Det var vigtigt for Venstre, at vi fik liberaliseret planloven, og jeg deler den opfattelse, som hr. Thomas Jensen fra Socialdemokratiet har, altså at det var godt, at vi fik lavet en aftale. Men jeg afslører jo bestemt ikke noget ved at sige, at vi nok tilgik det på lidt forskellig vis, for vores ambitionsniveau i forhold til eksempelvis at have givet kommunerne endnu flere muligheder til selv at træffe beslutninger, som ikke skal bestemmes centralt, var større end den aftale, vi fik landet. Vi mener sådan set godt, at vi kunne have givet lidt mere albuerum til at sikre en endnu stærkere udvikling, bl.a. i vores landdistrikter, end der, hvor vi landede. Men vi landede en aftale, og det er selvfølgelig vigtigt at hæfte sig ved, at det var en bred aftale, og at der dermed også er skabt en stabilitet omkring det, selv om ambitionsniveauet fra Venstres side var større end det, vi landede på. Det synes jeg lige jeg skulle have med.

Vi følger så op på den lovgivning, vi har lavet tidligere – nogle af de ting, som der skulle undersøges i forbindelse med indgåelse af planlovsaftalen – eksempelvis, som de foregående ordførere også har været inde på, i forbindelse med nogle af de anbefalinger, som Udvalget for levedygtige landsbyer er kommet med. Og jeg deler selvfølgelig lidt den forundring, som andre også har givet udtryk for, med hensyn til at det sådan set burde være helt naturligt, at kommunerne lavede en strategisk planlægning, som tager stilling til mulighederne for udvikling af levedygtige landsbyer, men nu lægger vi det altså ind som et krav, at det skal være en helt naturlig og integreret del af kommuneplanlægningen.

Der er også en opfølgning på Ekspropriationsudvalgets anbefalinger. Med forslaget her sikrer vi, at borgernes retsstilling ved ekspropriation forbedres ved øget gennemsigtighed og indførelsen af en 5-årig solnedgangsklausul for lokalplaner som ekspropriationsgrundlag. Jeg deler klart den opfattelse, som Dansk Folkepartis ordfører gav udtryk for, at hvis en kommunalbestyrelse mener, at der er et område, hvor der gennem en kommuneplan skal sikres adgang til ekspropriation, så skal det også afklares inden for en rimelig tidshorisont. Det at have en potentiel ekspropriation hængende over hovedet i mange år mener jeg simpelt hen ikke vi kan byde borgerne. Enten skal der eksproprieres, eller også må man lade være. Og en 5-årig solnedgangsklausul synes jeg er en ganske fornuftig bestemmelse.

Den tredje del af lovforslaget er noget, som jo også følger direkte af planlovsaftalen. Vi var jo inspireret af det, der blev kaldt Hamborgmodellen, hvor man sikrede nogle klare regler for, hvordan man kunne bygge, også i områder, hvor der er lugt-, støv- eller anden luftforurening. I det, vi lavede til at starte med, gav vi mulighed for, at man kunne opføre kontorbygninger, men der har været ønske om, at man også skulle kunne opføre boliger i disse områder. Men der er det jo så naturligvis, at vi stiller et krav om, at bygningen skal være hermetisk lukket og have mekanisk ventilation, således at man kan sikre beboerne en ordentlig luftkvalitet, men samtidig også – og det er jo hele formålet – sikre en balance, så de virksomheder, der ligger på havneområdet i forvejen, ikke risikerer efterfølgende at blive mødt med et krav om, at nu skal de reducere deres produktion, fordi man nu har bygget boliger. Der mener jeg, at vi har fundet en fornuftig balance, som tager hensyn til de eksisterende virksomheder, men også giver kommunerne mulighed for at opføre attraktive boliger, som så er hermetisk lukkede, så man ikke får lugt- og støjgener, hvis man åbner vinduer eller er på udendørsarealer.

Derudover optages Læsø på den fortegnelse af øer, hvor der kan meddeles dispensation til helårsudlejning af sommerhuse. Det har været et ønske lokalt, og det skal være med til at sikre bedre muligheder.

Endelig er der en ændring omkring maritim fysisk planlægning. Det er der blevet redegjort for tidligere, så lad mig springe detaljerne i det over.

Grundlæggende er det her en opfølgning på en planlovsaftale, som har til formål at sikre lidt friere rammer for udvikling i hele landet, og vi får fulgt op på nogle af de ting, vi fik undersøgt. Jeg synes, det er fornuftige, konstruktive ændringer, og dem støtter vi naturligvis fra Venstres side.

Tak for det. Den næste ordfører er fru Stine Brix, Enhedslisten.

Fra Enhedslistens side finder vi det positivt, at der med forslaget her sættes fokus på den kommunale planlægning af de mange landsbyer ude i det danske land. Men det er jo ikke det eneste element i lovforslaget. Rent faktisk er lovforslaget et sammensurium af mange forskellige forslag fra strategisk planlægning af landsbyer, som jeg lige har nævnt, til boliger i konsekvenszoner, videre til ekspropriationsbestemmelser og så noget om maritime infrastrukturanlæg. Det er ærlig talt en noget rodet måde at behandle lovforslag på. Og hvis vi lige bliver ved det procesmæssige, inden jeg tager fat på indholdet i lovforslaget, er der jo også mange af høringsparterne, som bemærker, at høringen om lovforslaget hen over feriemånederne er meget uheldig, hvis man gerne vil tage høringsparterne og deres input alvorligt. Når det er sagt, vil jeg gå over til at kommentere det rent indholdsmæssige i lovforslaget.

Enhedslisten er, som jeg nævnte tidligere, meget positive over for den del af lovforslaget, som omhandler den strategiske planlægning af landsbyer i forbindelse med den kommunale planlægning. Der er over en million danskere, som bor i landområder og i landsbyer, og derfor er det vigtigt at tage ordentlig hånd om de rammer, der er for disse menneskers liv og tilværelse. Det er derfor helt på tide, at denne del af kommunernes planlægning løftes på en ordentlig måde, og at der tages aktiv stilling til udviklingen af de mange landsbyer rundt om i landet. Så langt, så godt.

Den anden del af lovforslaget er vi til gengæld ikke positive over for. Vi ønsker ikke, at der åbnes mulighed for, at man kan planlægge boliger i såkaldte konsekvensområder, som er belastet af støv, lugt og støj. Det er efter Enhedslistens opfattelse en helt forkert vej at gå og vil kun føre til flere konflikter mellem boliger og virksomheder. Det gavner ingen, hverken virksomheder eller boliger, og det er ærlig talt udtryk for dårlig planlægning. At der med lovforslaget gives mulighed for at stille krav til, at boliger skal indrettes med hermetisk lukkede vinduer og vinduer, der slet ikke kan åbnes, mener vi er en helt bagvendt måde at håndtere miljøproblemer på. Vi skal med planlægningen undgå konflikter mellem forskellige arealanvendelser, ikke tilskynde til dem. Så denne del af lovforslaget kan vi absolut ikke støtte.

En tredje del af lovforslaget handler om at give mulighed for helårsbeboelse i sommerhusområderne på Læsø. Efter Enhedslistens opfattelse skal man være påpasselig med at give mulighed for, at man kan bo hele året rundt i et sommerhusområde. Der kan være væsentlige problemstillinger forbundet med f.eks. at levere kommunal service til de områder, og områderne er jo ikke planlagt med det for øje, at man skal bo der hele året. Når det er sagt, kan der jo også være lokale forhold, der betyder, at det kan være en god idé. Derfor skal jeg hilse og sige, at Enhedslisten ikke er afvisende over for denne del af lovforslaget. Jeg skal lige sige fra SF, at de deler samme opfattelse, og at vi vil stille forslag om, at lovforslaget deles.

Det bliver noteret. Tak for det.

Så er det fru May-Britt Kattrup, Liberal Alliance.

Tak for det. Forslaget her skal jo følge op på Udvalget for levedygtige landsbyers anbefalinger og Ekspropriationudvalgets anbefalinger. I Liberal Alliance har vi længe været optaget af at styrke retssikkerheden omkring ekspropriationer. Vi har i Danmark desværre set en lemfældig praksis, som ikke er en retsstat værdig, en tilstand, hvor kommunerne eksproprierer til alle mulige og umulige private formål. Der er brug for en ordentlig opstramning på det her område, og det her lovforslag tager et skridt i den rigtige retning. Man sikrer nemlig en 5-årig solnedgangsklausul i forhold til at bruge lokalplaner som ekspropriationsgrundlag samt mere gennemsigtighed i processen. Det synes vi er enormt positivt, og vi støtter forslaget.

Tak for det. Den næste ordfører er hr. Christian Poll, Alternativet.

Jeg skal igen hilse fra vores ordfører på området, Rasmus Nordqvist, og sige følgende: Vi synes jo sådan set også, det er godt at få indført en strategisk planlægning for landsbyer, men ligesom Enhedslisten har redegjort for, er vi meget bekymrede for især den del, der handler om at kunne opføre boliger, som er hermetisk lukkede. Det er et markant skift i forhold til princippet om, at forureneren betaler. I stedet vil det så være bygherrer, private som professionelle, der skal betale, og beboerne, der skal tåle konsekvenserne. Brønderslev Kommune påpeger, at disse hermetisk lukkede bygninger sandsynligvis vil være usælgelige, og som Martin Odgaard fra Arkitektskolen Aarhus siger:

»Jeg vurderer at dette er problematisk. Dels fordi det er et glimrende princip at man kan lufte ud i sin egen bolig med frisk luft og dels fordi det medfører at vores boligers indeklima er helt afhængige af mekaniske løsninger.«

Så som udgangspunkt er vi imod det her forslag. Med hensyn til forslaget om dispensationer på Læsø er vi også på linje med det synspunkt, at man skal være påpasselig med den slags dispensationer. Der er jo en grund til, at vi har en opdeling mellem sommerhusområder og permanent beboelse. Så ligesom Enhedslisten og SF foreslår vi faktisk, at forslaget bliver delt op, sådan at vi kan forholde os til komponenterne enkeltvis. Der er nogle, der er helt o.k., og der er nogle, som i vores øjne går i den helt forkerte retning.

Tak til hr. Christian Poll. Så er det fru Ida Auken, Radikale Venstre.

Mange tak. Som Dansk Folkepartis ordfører ganske rigtigt sagde, er der ikke nogen herinde, der ikke ønsker levende og bæredygtige landsbyer, levedygtige landsbyer i Danmark, og det synes jeg jo egentlig er et godt sted at være, altså at vi er enige om, at det er det, vi alle sammen gerne vil.

Så kan man diskutere, om vi er helt enige om, hvad en attraktiv landsby er. For det er klart, at man skal kunne udvikle sig, at man skal kunne bo der, men i virkeligheden ser vi, at det at have fokus på landskabet omkring en landsby, naturen, det kulturhistoriske og miljøet rundt om landsbyen, er en lige så vigtig del af at kunne tale om, hvad en attraktiv landsby er. Så det vil vi gerne se om vi kan få præciseret yderligere i det her lovforslag og også se, om vi kan undgå, at der kommer spredt bebyggelse tættere på de større byer. For ellers vil vi jo også se, at det går fra at være landsbyer og begynder at vokse sammen med byerne, og så mister vi noget af det, som jeg synes er helt unikt ved det danske landskab, nemlig at vi har byerne sådan mere fokuseret, og at vi så har det åbne land. Så det vil vi gerne gå ind og kigge nærmere på i udvalgsarbejdet.

Til forslaget om at muliggøre helårsbeboelse på Læsø: Det er klart, at man godt kan være skeptisk over for, hvor mange sommerhuse man skal muliggøre at der kan være helårsbeboelse i generelt i landet. Men jeg vil sige, at øerne er et særligt tilfælde, og jeg synes, der er god grund til at lytte på Læsø, når de siger, at de mener, at det er noget af det, der kan være med til at skabe liv hele året på Læsø og dermed også gøre, at man kan opretholde en butik eller andre funktioner. Så det er vi positivt indstillet over for, og vi er også positivt indstillet over for at tage transportinfrastruktur med ind i havplanlægningen.

Så er der altså et område, der er rigtig svært her, og det er, om man skal lægge boliger i forurenede områder, hvor der er lugt-, støv- og luftforurening. Man kan selvfølgelig godt forestille sig, at der er et havneområde, hvor der ligger noget industri, og hvor man har lyst til at udvikle, og hvor det kan være attraktivt at lægge nogle boliger, men så kommer vi måske generelt over i en situation, hvor kommunerne synes: Nå, men så kan vi godt lige give nogle ekstra tilladelser til, at et forurenende erhverv kan udvikle sig her. Eller: Vi prøver at bygge noget mere her, hvor borgerne måske nok alligevel ikke havde forestillet sig hvad det kan betyde at bo med lugtforurening, støvforurening og luftforurening.

Jeg synes egentlig ikke, det helt er Danmark værdigt, at vi skal have steder, hvor man ikke kan åbne vinduerne i bygningerne. Altså, vi taler om det, som om der bare skal være hermetisk lukket, og at man ikke skal kunne åbne vinduet, fordi der er så forurenet udenfor. Arh, er det det Danmark, vi gerne vil have? Ja, det er jeg i hvert fald reelt i tvivl om, og jeg synes egentlig, kommunerne må beslutte, om de vil have boliger, eller om de vil have forurenende erhverv. Det kan være, at man så skal tilbyde et erhverv at rykke et andet sted hen, hvis man gerne vil udvikle med boliger i et område. Så for mig at se er det en lille smule ansvarsløst at gå ud og sige, at nu skal man bare kunne lade være at åbne vinduerne, når der er lugt- og støv- og luftforurening. Er det ikke bedre at få forureningen væk derfra, hvor folk bor?

Når jeg nu har hørt på ordførerne før mig, kan jeg høre, at både Alternativet, SF, Enhedslisten og vi stiller spørgsmål til det her, og jeg hørte også lidt usikkerhed hos Socialdemokratiets ordfører. Så hvis vi faktisk kunne få ændret lidt på det her, vil jeg egentlig hellere, at vi skærer det lidt til og ser, om der bare skal være en dispensationsmulighed nogle steder, hvor det f.eks. er et havneområde, hvor der ligger noget industri, der er meget afhængigt af havnen, eller hvad det nu kan være, frem for at give den her tilladelse.

Så ville jeg egentlig hellere, end at vi delte det, at vi fik ryddet lidt op i det, og der tror jeg måske også, man kunne tale til andre partier her i Folketinget, der synes, at det er vigtigt, at vi ikke lader folk bo i et område, hvor de ikke kan åbne vinduerne, fordi der er lugt-, støv- og luftforurening. Så vi forholder os afventende til det her forslag og vil i udvalgsarbejdet sikre, at der bliver stillet spørgsmål til de her ting.

Tak til den radikale ordfører. Hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti.

Tak for det. Lovforslaget her er, som flere af de foregående ordførere har været inde på, en opfølgning på planlovsaftalen, og jeg vil ikke stå her og gengive alle elementerne, men blot lige kort nævne nogle af forslagene.

Bl.a. foreslås det, at kommunerne fremover skal foretage en strategisk planlægning i forhold til landsbyerne, når de laver kommuneplan. Det synes jeg er rigtig godt. Man kan sige, at det selvfølgelig burde være en naturlig del af arbejdet med kommuneplanerne ude i kommunerne, men ikke desto mindre har man fra Levedygtige Landsbyers side følt et behov for og anbefalet, at det bliver fastsat ved lov, at man giver kommunerne den her forpligtelse, og det gør vi så med det her forslag, og det synes jeg er ganske fornuftigt.

Så er der et forslag om ekspropriation, som også anbefales af Ekspropriationsudvalget, som vil øge gennemsigtigheden for borgerne. Derudover vil der også blive lavet den her solnedgangsklausul, som betyder, at borgerne i højere grad har en tidshorisont for en eventuel ekspropriation. Det synes jeg er rigtig fornuftigt. Det vil være med til at øge borgernes retssikkerhed og i det hele taget skabe en større gennemsigtighed.

Så indeholder lovforslaget også en række andre initiativer, f.eks. det med her med sommerhuse på Læsø. Det er jo klart, at der, hvis man bor i et område, hvor der er affolkning, hvor der bliver færre indbyggere, så kommer til at stå nogle huse tomme. Der synes jeg da, det er rigtig fornuftigt, hvis man så kan bruge dem til sommerhuse en del af året. Det giver noget aktivitet i de mindre samfund, og det kan skabe mulighed for udvikling af noget erhverv og noget turisme på tidspunkter, hvor man måske ellers ikke kunne det. Så det synes jeg også er rigtig fornuftigt.

Så er der et initiativ om planlægning af byggeri i områder, som er belastet af støv-, støj- og luftforurening, og også her synes jeg, at man har fundet en fornuftig balance i lovforslaget, hvor man dels tager hensyn til det eksisterende erhverv, dels skaber mulighed for, at man kan udvikle nogle nye boligområder. Så det kan vi også bakke op om, og vi kan selvfølgelig støtte hele lovforslaget fra konservativ side.

Tak for det. Så er der ikke flere ordførere, men erhvervsministeren slutter af. Værsgo.

Tak for bemærkningerne, også for bemærkningerne på det område, som vi ikke er helt enige om, og som vel især er det element i lovforslaget, som handler om boliger i områder med lugt-, støv- og anden luftforurening. Men det meste af lovforslaget ser der ud til at være meget bred enighed om, og det er jeg glad for. Det er jo et lovforslag, som indeholder en række forskellige elementer, og derfor også et lovforslag med et ret langt navn, hvis man tager det, der står i parentes, med. Men der kan man så se alt, hvad det handler om.

Hvis vi starter med strategisk planlægning for landsbyer, forstod jeg det på den måde, at det var der fuld opbakning til fra alle partiers side. Det er også fornuftigt, for det er et godt forslag, hvor vi får sat fokus på landets landsbyer og landsbysamfund og følger op på anbefalingerne fra Udvalget for levedygtige landsbyer om at forpligte kommunerne til at foretage en strategisk planlægning, så de aktivt tager stilling til, hvordan kommunens landsbyer skal udvikles. Og det synes jeg i hvert fald selv er en rigtig god idé, også fordi der er mange kommuner, hvor man måske nok har landsbyer, men hvor de måske ikke nødvendigvis dominerer i kommunen. Det er vigtigt, at de også bliver husket. Jeg ser det som et væsentligt redskab til at fremme den lokale politiske diskussion om, hvor og hvordan man lokalt vil og kan skabe udvikling i landsbyer og landdistrikter for at få levedygtige og attraktive landsbyer. Så tak for opbakningen til det.

Så var der spørgsmålet om ekspropriation til at gennemføre lokalplaner. Der ønsker vi at forbedre borgernes retsstilling, og det tager vi et skridt til ved at følge op på Ekspropriationsudvalgets anbefalinger til ændringer af planloven. Vi foreslår at indføre øget gennemsigtighed for borgerne om ekspropriation ved at skrive direkte i planloven, at ekspropriation kun må foretages til fordel for almene samfundsinteresser. Det er som sådan ikke noget, der ændrer kommunernes retsstilling – den vil sådan set være, som den er i forvejen – men nu skriver vi det direkte ind i planloven, så det er tydeligt, også når man arbejder med planloven, så man husker kun at ekspropriere til fornuftige almene samfundsinteresser.

Derudover foreslås der også en 5-årig tidsfrist for ekspropriation efter en lokalplan, så borgerne får større forudsigelighed, i forhold til om de kan risikere at blive eksproprieret. Det ved jeg der er mange partier der har haft som et stort ønske, og det er jeg så glad for vi kan imødekomme.

Så er der spørgsmålet om boliger i områder, der er belastet af lugt-, støv- eller anden luftforurening. Det er jo et forsøg på at imødekomme den stigende efterspørgsel efter boliger i de større byer. Jeg tror, alle ved, at det især er Aarhus Kommune, som har presset på for, at de kunne få lov til at bygge nogle boliger nede i deres havneområde. Efter lang tids diskussion, hvor der har været rigtig mange parter inde over, og hvor vi har forsøgt at skaffe så bred enighed som overhovedet muligt, tegner det til, at der kan opnås en relativt bred enighed om, at der kan opføres boliger på arealer, som er belastet af lugt-, støv- eller anden luftforurening, hvis der vel at mærke er hermetisk lukkede vinduer, men samtidig også en luftgennemstrømning og adgang til åbne arealer.

Vi justerer reglerne, så kommunerne fortsat har mulighed for at planlægge og sikre en blandet by med forskellige byfunktioner, altså restauranter, pizzeriaer og lignende, og med anvendelse side om side med boliger. Jeg synes, det er et godt kompromis. Man kunne godt være gået længere. Der er nogle, der har ønsket, at man f.eks. også kunne bygge altaner i områder, hvor der er luftgener. Det har der endnu ikke kunnet opnås bred nok enighed om, til at vi vil skrive det ind i lovforslaget. Vi lægger vægt på, at det ikke bare er nogle smalle interesser, der presser noget igennem, men at vi forsøger at opnå enighed både hos berørte kommuner og hos andre aktører, som har interesse i det her, herunder selvfølgelig også erhvervslivet, så der ikke er nogen, der risikerer lige pludselig at blive jaget væk fra deres forretninger.

Så har vi forslaget om sommerhuse på Læsø. Det er jo sådan, at der allerede er en lang række øer, hvor man har lov til at bruge sommerhuse til helårsbeboelse, og det giver vi så også Læsø mulighed for, for at de kan tiltrække flere fastboende. Det kan forhåbentlig medvirke til en gunstig udvikling på øen. Det noterede jeg heller ikke der var nogen modvilje mod fra nogen af partierne i Folketinget.

Endelig har vi så det element, der hedder havplanlægning. Det handler om, at Danmark skal have en samlet fysisk plan for, hvordan vi udvikler havet, senest i 2021. Planen skal fremme økonomisk vækst, udvikling af havarealer og udnyttelse af havressourcer på en bæredygtig måde. For at sikre, at den kommende havplan giver et fyldestgørende billede af planerne for brugen af de danske havområder, tilføjer vi transportinfrastruktur til listen over sektorer, som der skal planlægges for.

Det betyder jo altså rent konkret, at hvis nu man mener, at der på et tidspunkt skal bygges – hvad skal vi sige – en Kattegatbro eller en bro over til Sverige ved Helsingør, jamen så er der mulighed for at reservere nogle områder til det, så det sikres, at der ikke bliver bygget eksempelvis vindmøller, som står midt i det hele og dermed gør det vanskeligt senere hen at få bygget de forbindelser.

Vi foreslår også, at der åbnes mulighed for, at havplanen kan udformes som et digitalt kort. Det forudsætter, at havplanen kan undtages fra offentliggørelse i Lovtidende, da det ikke er teknisk muligt at offentliggøre digitale kort gennem Lovtidende. En fremtidig digital løsning tror vi på vil give offentligheden og myndighederne nemmere adgang til havplanen. Så vi spiller med åbne kort, og alle kan se, hvad der ligger i dem.

Der var nogle ting, som forskellige ordførere bad om at få afklaret gennem udvalgsbehandlingen, og det står vi selvfølgelig til rådighed for. Jeg ser frem til den fortsatte behandling af forslaget, men tak for opbakningen indtil videre.

Tak for det. Hr. Christian Poll, Alternativet. Værsgo.

Tak. Op igennem 1970'erne, var vi det første land i verden, der fik en forureningsminister og en forureningslovgivning, senere en miljølovgivning. Og op igennem 1980'erne og 1990'erne fik vi styr på en stor del af de meget voldsomme forureninger, der kom fra punktkilder, typisk industri. Og der blev det et sundt princip, som også ligger i EU-lovgivningen i dag, at forureningen skal standses ved kilden, og at det er forureneren, der skal betale. Det er altså den, der forurener, som har ansvaret for at nedbringe forureningen til det absolut minimale niveau. Og det bliver kontrolleret af myndighederne og fulgt op, hvis ikke det er tilfældet.

Derfor er det jo en meget voldsom ting, der ligger i det her forslag, nemlig at man faktisk vender det på hovedet og siger, at hvis der er forurenet i et område, så kan vi alligevel godt bygge boliger, som folk kan bo i, bare de er tætte. Bekymrer det ikke ministeren, at man sådan set vender det på hovedet nu med det her forslag om at bygge boliger i sådan et område og på den måde ligesom blåstempler, at virksomheder kan have en forurening, som generer, og at vi så bare lukker borgerne inde i stedet for at lukke forureningen inde i virksomheden?

Tak. Og værsgo til ministeren.

Jeg synes faktisk, det er at vende tingene på hovedet, for der er jo ikke tale om, at virksomheder får lov at rykke ind i boligområder. Der er tale om virksomheder, som allerede er i området. Så dem, der kunne føle sig jaget væk, er i virkeligheden virksomhederne. For de er der i forvejen, og så rykker der nogle boliger ind. Og bekymringen fra virksomhederne går på, at de senere hen, ved at der bliver bygget boliger i et område, risikerer, at der kommer nogle og siger, at de ikke må være der, fordi det går ud over dem, der nu bor der.

Altså, vi er jo nødt til at have virksomheder i Danmark, og vi er også nødt til at acceptere, at nogle former for produktion i Danmark medfører nogle lokale luftgener. Det behøver der ikke være noget problem i. Altså, jeg synes ikke, der er noget problem i, at der ligger et bageri, og så lugter der af brød i lokalområdet. Det synes jeg der skal være plads til.

Det her er jo så et forsøg på at finde et kompromis, hvor man siger: Virksomhederne skal have lov til at blive liggende, men der er også nogle, der kan få glæde af eksempelvis nogle meget, meget attraktive havnearealer ved at få lov til at bo der. Og de kan jo vælge at lade være. Hvis man ikke som borger synes, det er attraktivt at bo der, er der i hvert fald ikke nogen tvang, med hensyn til at man skal bo der.

Hr. Christian Poll.

Men det har vi jo en god planlægning for i planloven i dag, altså at man har beboelsesområder, man har erhvervsområder, og det er jo netop adskilt, for at man kan holde styr på, hvilke gener der skal være hvor. Så det er et sundt princip, som vi har arbejdet med længe, og i mine øjne skaber det her faktisk en glidebane over i retning af, at man kan sige: Nå, men hvis den her virksomhed udvider og har brug for at have en større belastning af f.eks. lugt og støj osv., så kan vi bare lukke borgerne inde i boligerne ved at lukke dem hermetisk til. Det er den glidebane, jeg er meget bekymret for i det her forslag, og det er derfor, vi er meget kritiske over for det. Vi foreslår, at man enten deler lovforslaget op, eller, som fru Ida Auken foreslog, at man kigger på, om man kan gøre det her på en anden måde.

Værsgo.

Jeg vil sige, at der jo er meget, meget grundigt forsøgt og meget længe også at finde det bedst mulige kompromis, og det er det, som lovforslaget her er udtryk for. Jeg forstår godt bekymringen, jeg forstår godt synspunkterne, men jeg synes, det er et afbalanceret kompromis, som er lagt frem her, hvor der bliver plads til både borgere og virksomheder. Jeg synes ikke, der er nogen, der taber, ved at man giver mulighed for, at der kan bygges nogle boliger, som man så kan vælge at flytte ind i, eller som man kan vælge at lade være med at flytte ind i.

Tak til ministeren.

Så er der ikke flere, der har bedt om ordet, og så er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.

(Talen er under udarbejdelse)

(Talen er under udarbejdelse)