Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 50 Bilag 1
Offentligt
NOTAT
13. september 2018
18/05147-2
mjo-dep
Høringsnotat vedrørende udkast til forslag til lov om ændring af lov
om Dansk Internationalt Skibsregister (Overenskomstdækning ved
offshore-aktiviteter på skibe på dansk søterritorium og kontinental-
sokkelområde)
1. Indledning
Forslaget er en opfølgning på aftalen mellem regeringen (Venstre, Liberal
Alliance og Det Konservative Folkeparti), Dansk Folkeparti og Radikale
Venstre om erhvervs- og iværksætterinitiativer, der blev indgået den 12.
november 2017.
Lovforslaget indeholder forslag til ændring af lov om Dansk Internatio-
nalt Skibsregister (i det følgende benævnt DIS-loven) og har til formål at
sikre mulighed for overenskomstdækning med danske faglige organisati-
oner for alle søfarende på skibe, der primært udfører en række offshore-
aktiviteter på dansk søterritorium eller kontinentalsokkelområde.
Ved lov nr. 359 af 29. april 2018 om ændring af kildeskatteloven, lig-
ningsloven, sømandsbeskatningsloven og tinglysningsafgiftsloven blev
den såkaldte DIS-skatteordning, som indebærer, at rederier kan udbetale
skattefri nettohyre til søfarende, udvidet. Ordningen blev udvidet for at
fastholde og styrke den danske offshore-sektors konkurrenceevne på det
globale marked. Udvidelsen skal ses i forlængelse af en udvidelse af ton-
nageskatteordningen ved lov nr. 1886 af 29. december 2015 om ændring
af tonnageskatteloven og sømandsbeskatningsloven.
Når udvidelsen træder i kraft, vil søfarende på skibe, som udfører en ræk-
ke aktiviteter, der typisk udføres af vagt- og supplyskibe, rørlægnings- og
kabelskibe, vindmølle- og konstruktionsskibe, ishåndteringsskibe og
ASV’er (Accomodation and Support Vessels, som også kaldes »hotelski-
be«), blive omfattet af reglerne om skattefri nettohyre.
I aftalen om erhvervs- og iværksætterinitiativer er det forudsat, at ar-
bejdsmarkedets parter i forlængelse af udvidelsen af DIS-skatteordningen
indgår en aftale for de skibe, der primært udfører de aktiviteter, som om-
fattes af udvidelsen, på dansk sokkel. En sådan aftale skulle sikre over-
enskomstdækning og ordnede forhold på arbejdsmarkedet.