Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 48 Bilag 5
Offentligt
Ændringsforslag
til
Lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud
(L 48)
af erhvervsministeren (Rasmus Jarlov):
Til § 2
1)
I
§ 2, nr. 3,
ændres »§ 24, nr. 27 og 28« til: »§ 24, nr. 14, 27 og 28«.
[Lovteknisk ændring]
2)
I
§ 2, nr. 6,
ændres »Europæisk standard:« til: »Europæisk standard (EN):«.
[Lovteknisk ændring]
Bemærkninger
Til nr. 1
Der er tale om en lovteknisk ændring. Det foreslås, at § 2, stk. 3, også henviser til udbudslovens §
24, nr. 14. Henvisningen var alene inkluderet i de specielle bemærkninger til bestemmelsen og
skulle rettelig også have været anført i lovteksten. Korrektionen har den betydning, at det præciseres
i lovteksten, at definitionen i udbudslovens § 24, nr. 14 om ikke statslige ordregivere også finder
anvendelse.
Til nr. 2
Der er tale om en lovteknisk ændring. Med ændringsforslaget foreslås det, at definitionen af
europæisk standard i § 2, nr. 6 præciseres, så forkortelsen af "europæisk norm" (EN) fremgår
eksplicit af bestemmelsen. Korrektionen har ingen indholdsmæssig betydning.