L 48 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Erhvervs-, Vækst- og Eksportudvalget 2018-19 (1. samling)
L 48 Bilag 1
Offentligt

3. oktober 2018

Høringsnotat vedrørende L 48 (forslag til lov om elektronisk faktu-

rering ved offentlige udbud).

1. Indledning

Med lovforslaget stilles der krav om, at offentlige myndigheder, ind-

købscentraler og ordregivende enheder skal kunne modtage og behandle

elektroniske fakturaer, som er udarbejdet i overensstemmelse med den

fælleseuropæiske standard. Lovforslaget forpligter således ikke private

virksomheder.

Lovforslaget implementerer direktiv om elektronisk fakturering i forbin-

delse med offentlige udbud, jf. Europa-Parlamentets og Rådets Direktiv

(EU) 2014/55/EU af 16. april 2014 om elektronisk fakturering i forbin-

delse med offentlige udbud (e-faktureringsdirektivet).

Siden 2007 har offentlige myndigheder i Danmark været pålagt elektro-

nisk afregning, og der er derfor oprettet en infrastruktur og dansk stan-

dard, der understøtter e-fakturering. Med lovforslaget forpligtes offentli-

ge myndigheder til fremover også at være i stand til at modtage og be-

handle e-fakturaer, der overholder den fælleseuropæiske standard. Grun-

det den eksisterende infrastruktur vil lovforslaget ikke have betydelige

administrative konsekvenser for det offentlige. Det vil være frivilligt for

erhvervslivet om de vil benytte den fælleseuropæiske standard eller den

eksisterende danske standard.

Forslaget er sendt i høring den 25. juni 2018 med høringsfrist den 3. au-

gust 2018 til i alt 34 myndigheder, organisationer mv.

Der er modtaget høringssvar fra 24 myndigheder, organisationer mv.

Heraf har 9 haft bemærkninger til udkastet til lovforslag.

De væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de enkelte emner i

lovudkastet gennemgås og kommenteres nedenfor.

Visse høringssvar har givet anledning til redaktionelle ændringer og

præciseringer i lovteksten og bemærkningerne. Disse ændrer ikke ved

substansen i de pågældende forslag og omtales derfor ikke nærmere i

dette notat.

L 48 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side

2. Generelle bemærkninger

Høringen af lovforslaget møder generelt opbakning både i den offentlige

og private sektor. Samtidigt vurderes det positivt af Dansk Erhverv,

SMVdanmark og Danske Regioner, at den nuværende IT-infrastruktur

på elektronisk fakturering bevares. Det betyder, at anvendelsen af den

fælleseuropæiske standard er frivillig for erhvervslivet, da de kan fort-

sætte med at benytte den nuværende og derfor ikke har tvungne udgifter

forbundet med implementering af lovforslaget. Dansk Industri fremhæ-

ver, at kravene i lovforslaget vil lette arbejdet for virksomheder, der ope-

rerer i flere EU-lande og har meget handel på tværs af EU-grænser, da

de kan benytte samme e-faktureringsstandard i hele EU.

Kommunernes Landsforening og Danske Regioner bakker ligeledes op

om lovforslaget, der giver mulighed for en øget digitalisering af udbuds-

og indkøbsprocessen.

Kommentar

Den fælleseuropæiske standard for e-faktura giver bedre muligheder for

virksomheder, der har meget grænseoverskridende handel med offentlige

myndigheder i EU, da det vil være tilstrækkeligt at overholde den fælles-

europæiske standard uden behov for dyre konverteringsløsninger eller

anvendelse af flere standarder.

Samtidigt er det regeringens hensigt at mindske byrderne for erhvervsli-

vet, hvorfor den eksisterende danske IT-infrastruktur på e-fakturering

bevares, således at danske virksomheder fortsat kan anvende den danske

standard, når de handler med danske myndigheder, uden at opleve øge-

de omkostninger.

3. Bemærkninger til konkrete emner

Kommenteringen af høringssvarene vil ske med udgangspunkt i følgende

overordnede opdeling:

3.1 Datakvalitet

3.2 Udvidelse af lovens anvendelsesområde til kreditnota

3.3 Kernelementer

3.4 Digitalisering af udbuds- og indkøbsprocessen

3.5 Ikrafttrædelsesdato

3.6 De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

3.1 Datakvalitet

Danske Regioner påpeger vigtigheden af at sikre, at det høje danske kva-

litetsniveau fastholdes og videreudvikles inden for rammerne af europæ-

isk standardisering. Det vurderes derfor af Danske Regioner positivt, at

Erhvervsministeren bemyndiges til at kunne fastsætte nærmere regler for

anvendelsen af den fælleseuropæiske standard ved elektronisk fakture-

ring fx ved at stille krav til indholdet af fakturaen. Samt at der fortsat

kan anvendes nationale standarder sideløbende med den fælleseuropæi-

ske standard for elektronisk fakturering, hvis disse ikke er i strid med

L 48 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side

den fælleseuropæiske standard. Danske Regioner finder derfor, at der er

brug for en lovgivningsmæssig implementering, der sikrer, at de eksiste-

rende gevinster ved elektronisk handel ikke rulles tilbage.

Det påpeges af Danske Regioner, at den nuværende danske og den fæl-

leseuropæiske standard ikke er ens, hvilket vil skabe behov for konverte-

ringer.

Kommunernes Landsforening fremhæver også, at der ved implemente-

ringen af den fælleseuropæiske standard fastholdes en høj datakvalitet

gennem ens tolkning af standarden og ved, at kravene til kerneelemen-

terne i den fælleseuropæiske fakturastandard ikke tager udgangspunkt i

laveste fællesnævner.

Dansk Industri fremhæver, at forskellig anvendelse af tekstfelter på

tværs af systemer skaber fejl og øger administrationen unødigt.

Kommentar

Danmark er aktivt engageret i udviklingen af den fælleseuropæiske

standard og det europæiske standardiseringsarbejdet for at sikre, at de

gode erfaringer og høje datakvalitet fra dansk e-fakturering videreføres

i anvendelsen af den fælleseuropæiske standard. Det er derfor også et

fokusområde at sikre muligheden for validering af elektroniske fakturaer

afsendt i henhold til den fælleseuropæiske standard for at mindske fejl i

fakturaer og dermed mindske behovet for manuel håndtering. Dette med-

fører lavere transaktionsomkostninger. Samtidigt vil det være nødven-

digt at fastsætte nærmere regler for anvendelsen af den europæiske

standard for at ensarte anvendelsen af tekstfelter og dermed øge data-

kvaliteten.

Den nuværende anvendte standard i Danmark og den fælleseuropæiske

er baseret på samme internationale standard, hvorfor der er mange lig-

heder, men de er ikke identiske. Der stilles derfor konverteringssty-

lesheets til rådighed, som kan anvendes til at lette processen, såfremt

der opstår behov for konverteringer.

3.2. Udvidelse af lovens anvendelsesområde til kreditnota

Danske Regioner og Moderniseringsstyrelsen fremhæver, at der i defini-

tionen af elektronisk faktura i § 2, nr. 1, ikke nævnes kreditnota. Der op-

fordres til, at kreditnota eksplicit nævnes.

Danske Regioner

påpeger også behovet for anvendelsen af ”rykker” som

elektronisk dokument. Danske Regioner kommenterer, at man risikerer

at modtage kreditnota i papirform ved at udelade det fra definitionen. En

sådan situation vil kræve manuel håndtering og øge transaktionsomkost-

ningerne.

L 48 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side

Kommentar

I e-faktureringsdirektivet er kreditnota omfattet af definitionen af e-

faktura. Definitionen på e-faktura i lovforslaget omfatter dermed også

dokumenttypen kreditnota, hvilket vil blive præciseret i lovforslaget.

”Rykker” anvendes som muligt dokument i den

nuværende danske e-

faktura specifikation OIOUBL. Det vil være muligt, at oprette den dan-

ske rykker i det fælleseuropæiske netværk.

3.3 Kerneelementer

Danske Regioner påpeger, at indkøbsordrenummer ikke fremgår af defi-

nitionerne eller andre steder i lovforslaget. Sundheds- og Ældreministe-

riet fremhæver det ligeledes som opmærksomhedspunkt og bemærker, at

det forventes, at ”kontraktreference” kan anvendes til indkøbsordre-

nummer. Dette således, at der eksempelvis ved udstedelse af elektroni-

ske ordrer via indkøbssystemer kan sikres sammenhæng mellem det or-

drenummer, der anføres ved ordreudstedelsen, og den faktura der efter-

følgende sendes retur elektronisk, hvormed der sikres en lettere og mere

entydig kobling i økonomisystemerne mellem ordren og den efterføl-

gende faktura. Danske Regioner påpeger, at såfremt et køb er baseret på

en indkøbsordre, og dette nummer mangler i den elektroniske faktura, vil

fakturaprocessen blive væsentlig besværliggjort, da den så reelt skal

håndteres manuelt i stedet for automatisk.

Kommunernes Landsforening bemærker, at kerneelementerne er præcist

og detaljeret beskrevet, og fremhæver behovet for at supplere med

XML-skema, der senest bør være tilgængeligt ved lovens ikrafttræden,

for at lette implementeringen.

Kommentar

I den fælleseuropæiske standard er der et separat felt til angivelse af kø-

bers reference eller ordrereference, og det vil være muligt at anvende

når relevant. Kontraktreference skal således ikke anvendes til angivelse

af dette. Lovforslaget vil blive præciseret således, at købers reference el-

ler ordrereference eksplicit nævnes som kerneelement.

XML-skema vil være tilgængeligt til anvendelse for at lette implemente-

ringen af den fælleseuropæiske standard.

3.4. Digitalisering af udbuds- og indkøbsprocessen

Det vurderes positivt af Dansk Industri, at standardiseringen af elektro-

nisk fakturering i EU åbner op for muligheder for øget digitalisering i

udbuds- og indkøbsprocedurer i hele EU. Dansk Industri påpeger, at

elektronisk handel er forbundet med et betydeligt effektiviseringspoten-

tiale for både kunder og leverandører, ligesom det bidrager til et solidt

datagrundlag, der er en forudsætning for den fortsatte udvikling af de of-

fentlige indkøb.

L 48 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side

Dansk Industri bemærker, at der er to barrierer for effektiviseringsgevin-

sterne ved elektronisk fakturering. Det fremhæves, at effektiviseringen

begrænses af, at en del af samhandlen stadig foregår via telefon eller e-

mailbestillinger. Dette forekommer selv i de aftaleforhold, hvor leveran-

døren har leveret et e-katalog i overensstemmelse med kontrakten.

Mængden af fejl vil kunne reduceres ved at gøre hele processen elektro-

nisk. Dansk Industri vurderer, at én standard på området vil kunne af-

hjælpe nogle af de indirekte omkostninger relateret til drift af e-

katalogerne.

Dansk Industri finder således, at den såkaldte semantiske interoperabili-

tet i alle stadier af indkøbsprocessen

–

fra opsætning af e-katalog til fak-

turering

–

er en forudsætning for effektiv handel og for at effektivise-

ringsgevinsterne forbundet med digitalisering af samhandlen kan realise-

res.

Dansk Industri fremhæver, at det imidlertid forudsætter, at standardise-

ringen sker på et højt niveau. Standardiseringsarbejdet pågår allerede i

regi af Dansk Standard.

Kommunernes Landsforening bakker op om lovgivning og initiativer,

der kan understøtte den fortsatte digitalisering af arbejdsgange og pro-

cesser i forbindelse med kommunernes gennemførelse af udbud og ind-

køb. I den sammenhæng fremhæves det som afgørende, at implemente-

ringen af lov om elektronisk fakturering ved offentlige udbud ikke for-

hindrer fremtidige indsatser og initiativer på området. Således at den of-

fentlige sektor i Danmark kan fortsætte digitaliseringen af processer

knyttet til udbud, indkøb og fakturering og derigennem nedbringe trans-

aktionsomkostningerne forbundet med at købe ind.

Danske Regioner vurderer ligeledes det positivt, at lovforslaget om elek-

tronisk fakturering åbner op for muligheden for digitalisering af hele ud-

buds- og indkøbsproceduren og nævner elektroniske ordrer, kataloger og

tilbud som eksempler.

Kommentar

Danmark er engageret i det europæiske standardiseringsarbejde på

elektroniske forretningsdokumenter i hele udbuds- og indkøbsprocessen

med henblik på at sikre interoperabilitet. Lovforslaget er derfor i over-

ensstemmelse med den europæiske udvikling på området vedrørende di-

gitalisering af udbuds- og indkøbsprocessen.

Den varierende anvendelse på af elektroniske forretningsdokumenter på

tværs af systemer skyldes bl.a., at der ikke eksisterer vejledning eller

krav om andre elektroniske forretningsdokumenter end e-fakturaer. Det-

te svækker interoperabiliteten, når der ikke er et komplet match mellem

eksempelvis e-ordre og e-faktura.

L 48 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side

Den fælleseuropæiske standard findes på e-fakturaområdet og det for-

ventes, at standarder for e-ordrer og e-kataloger vil ligge klar til anven-

delse i 2018, hvormed der kan opnås interoperabilitet med e-faktura.

Det bemærkes, at lovforslaget ikke omhandler andre elektroniske forret-

ningsdokumenter end elektronisk faktura som defineret i lovslaget. An-

vendelsen af e-ordrer og e-kataloger vil dermed være frivillig for dem,

der indgår i handlen. Erhvervsministeren er i forvejen bemyndiget til at

fastsætte nærmere regler for anvendelse af elektronisk betalingsforvalt-

ning, herunder e-ordrer.

3.5. Ikrafttrædelsesdato

Danske Regioner påpeger, at det er uklart, hvilken dato for ikrafttræden

er gældende for de regioner, der anvender et antal af SKI’s

aftaler, da

lovforslaget for SKI’s vedkommende som

indkøbscentral træder i kraft

den 18. april 2019, mens det for regionale myndigheder først træder i

kraft den 18. april 2020. Danske Regioner mener, at det er uvist, om det

betyder, at regionerne

–

som ordregiver på en aftale indgået af SKI

–

så

vil være forpligtet til at modtage elektroniske fakturaer med de nye for-

mater allerede fra den 18. april 2019.

Moderniseringsstyrelsen påpeger ligeledes, at det er uklart hvad fristen

for statslige selvejende institutioner er, da de i nogle tilfælde benævnes

som ikke-statslige.

Kommentar

Regioner, der anvender SKI’s aftaler, er fortsat at betragte som decen-

trale myndigheder og er derfor forpligtet til at overholde den fælleseu-

ropæiske standard fra den 18. april 2020. Statslige selvejende institutio-

ner, som kan være gymnasier, voksenuddannelsescentre, handelsskoler

mv., er ligeledes decentrale ordregiver og er derfor også omfattet af den

18. april 2020 som ikrafttrædelsesdato.

3.6 De økonomiske og administrative konsekvenser for det offentlige

Dansk Erhverv vurderer, at antallet af kommunale selvejende institutio-

ner er underestimeret og at den økonomiske konsekvensvurdering som

følge heraf ikke er retvisende. Dansk Erhverv finder det beklageligt, at

brancheforeningen Selveje Danmark ikke er blevet involveret i estime-

ringen af kommunale selvejende institutioner.

Moderniseringsstyrelsen bemærker, at de tidligere har udtalt sig om om-

kostningerne for tilpasning af Navision Stat og IndFak, og bemærker

derfor, at sætningen ”Myndighederne står selv for omkostningerne, som

forventes at være ganske små” er Erhvervsstyrelsens egen vurdering.

Kommentar

Det bemærkes, at tallet i det fremsendte høringsmateriale ikke er en

estimering af det totale antal kommunale selvejende institutioner, men

den mindre procentdel af dem, der forventes at have selvstændige udgif-

ter til implementering af den fælleseuropæiske standard. Dette omfatter

L 48 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringsnotat og høringssvar, fra erhvervsministeren

Side

blandt andet institutioner, der har været undtaget eksisterende lovgiv-

ning om elektronisk fakturering og som ikke forventes at have mulighed

for at benytte kommunale løsninger.

Det har ikke været muligt, at opnå et entydigt billede af hvor mange in-

stitutioner, der er blevet undtaget § 7 i Lov om offentlige betalinger mv.

og dermed undtaget eksisterende lovgivning om elektronisk fakturering.

Det vurderes sandsynligt, at en overvældende andel af de kommunale

selvejende institutioner enten anvender eller kan anvende det kommuna-

le ERP-system. Derfor vil de heller ikke udgifter til indgåelse af en selv-

stændig aftale med en access point leverandør, som giver adgang til an-

vendelse af det fælleseuropæiske netværk for e-fakturering, da de kan

anvende det kommunale access point.

4. Oversigt over hørte organisationer, myndigheder m.v.

Advokatsamfundet, AE

–

Arbejdernes Erhvervsråd, ATP, Beskæftigelsesmini-

steriet, Børne- og Socialministeriet, Dansk Arbejdsgiverforening, Dansk Byg-

geri, Dansk Erhverv, Dansk Erhvervsfremme, Dansk Industri, Dansk Iværksæt-

terforening, Dansk Revisorforening, Danske Regioner, Datatilsynet, De Sam-

virkende Købmænd, Eksportrådet, Energi-, Forsynings- og Klimaministeriet,

Finansministeriet, Finanstilsynet, Foreningen af Offentlige Indkøbere, Forenin-

gen Danske Revisorer, Forsikring og Pension, Forsvarsministeriet, IBIZ-center,

IT-Brancheforeningen, Justitsministeriet, Kirkeministeriet, KL, Klagenævnet

for Udbud, KMD, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturministeriet,

Landbrug og Fødevarer, Microsoft Danmark, Miljø- og Fødevareministeriet,

Nationalbanken, Rigsrevisionen, Rådet for Bæredygtig Erhvervsudvikling,

Skatteministeriet, SMVdanmark, Statens og Kommunernes Indkøbsservice,

Statsministeriet, Sundheds- og Ældreministeriet, Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriet, Uddannelses- og Forskningsministeriet, Udenrigsministeriet,

Udlændinge- og Integrationsministeriet, Undervisningsministeriet, Økonomi-

og Indenrigsministeriet.

Følgende organisationer, myndigheder m.v. har haft bemærkninger til lov-

forslaget:

Dansk Byggeri

Dansk Erhverv

Dansk Industri

Danske Regioner

Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen

Moderniseringsstyrelsen

SMVdanmark

Sundheds- og Ældreministeriet