Det næste punkt på dagsordenen er:

5) 1. behandling af lovforslag nr. L 45:

Forslag til lov om ændring af jernbanelov. (Master til brug for mobil- og internetdækning i tog).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet.

Nu havde vi tidligere på formiddagen et forslag om, at man skal have klip i kørekortet, hvis man taler i mobiltelefon i sin bil, og nu har vi så et forslag om, at vi skal have bedre internetforbindelse i togene. Det er jo en meget god påmindelse om, at hvis man tager toget, har man meget bedre mulighed for dels at telefonere, dels være på internettet, for det internet, der har været fraværende nogle steder på togstrækningerne, bliver der taget hånd om nu med det her lovforslag. Det er positivt.

Det er egentlig lidt mærkeligt, at der er gået så lang tid med det her lovforslag, men aftalen om at forbedre internettet i danske tog ligger helt tilbage til 14. januar 2014, hvor togfondsforligspartierne vedtog at sætte over 100 mio. kr. af til at sikre bedre internet i togene. Kunderne forventer, og passagererne forventer, at når de er på en togrejse, kan de sidde og arbejde samtidig. Noget af det, der gør, at en togrejse kommer til at virke mere attraktiv end måske at tage bilen, er, at man, i modsætning til når man kører i bilen, kan sidde og få svaret på e-mails og kan arbejde med det, man skal have ordnet, så man kommer velforberedt frem til et møde eller kan nå at arbejde de sidste timer på vejen hjem. Der er faktisk flere i dag, som får skrevet ind i kontrakten med deres arbejde, at den tid, de bruger i toget, er en del af deres arbejdstid, fordi de kan sidde med internet i toget og passe deres arbejde. Der har det altså været problematisk, at der har været for mange steder – bl.a. i Nordjylland – hvor man ikke har kunnet komme ordentligt på internettet. Der er det positivt, at der tilbage i 2014 med togfondsforligspartierne blev sat penge af, og det er positivt nu, at der med det her lovforslag gives en lovmæssig hjemmel til, at man kan gå ud og ekspropriere de områder, hvor der skal sættes master op, og lave nogle forundersøgelser.

Så med det her lovforslag får vi bedre adgang til langt om længe at få sat de master op, der skal til, for at få bedre internetforbindelse i vores tog. Det er vi fra Socialdemokratiets side positive over for. Vi synes, det er dejligt, at der endelig bliver gjort noget ved det her, det var på tide, og vi glæder os også over, at der i forbindelse med det her bliver nogle gode elektrikerjob, ved at der er nogle, der skal ud og sætte det her op. Det er god politik, at vi også bruger samfundet som løftestang for det. Så vi ser frem til bedre internet i toget. Det var på tide.

Tak til hr. Rasmus Prehn. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Jan Erik Messmann, Dansk Folkeparti.

Tak. De sidste mange gange, hvor jeg har været i Jylland og har taget bilen, har der altid været problemer hen over Fyn, og man har holdt i lang kø, fordi der har været sket en eller anden ulykke. Jeg har så taget toget nogle gange, og der har det bare kørt gnidningsløst – Aarhus-København, 3 timer, no problem. Det er så godt, at der er aviser i toget, så man har noget at læse i, og man kan se på sin egen telefon, men internettet fungerer ikke optimalt endnu.

Det er det, vi skal gøre noget ved med det her lovforslag. Vi skal kunne komme på internettet perfekt, når vi kører fra A til B i Danmark. For at undgå udfald i forbindelsen, som mange oplever det i dag, når de tager toget fra f.eks. København til Aalborg, er det vigtigt, at man har antennemaster stående langs Banedanmarks skinner. Da Banedanmark kun ejer 37 pct. af de arealer, man har behov for, er det nødvendigt, at man tilkøber eller eksprorierer de nødvendige arealer, så vi kan få opsat de master, der skal til for at dække Danmarks skinnenet hundrede procent.

Der vil derfor med dette lovforslag kunne gives hjemmel til, at transport-, bygnings- og boligministeren ved ekspropriation vil kunne erhverve de arealer og rettigheder, der er nødvendige for opsætning af masterne og dertilhørende tekniske anlæg og adgangsveje. Arealerne skal ligge direkte op ad og tæt på jernbanen, de vil have en størrelse på ca. 10 x 10 m, og der skal til enhver tid være mulighed for adgang til disse arealer via adgangsveje. Lovforslaget giver samtidig tilladelse til, at man i opstartsfasen til enhver tid vil kunne have adgang til disse arealer for at lave de nødvendige forundersøgelser i forbindelse med anlæggelse og opsætning af master og dertilhørende tekniske anlæg.

Så for at følge udviklingen i samfundet og lette dagligdagen og kommunikationen, når vi kører i tog, vil DF naturligvis støtte op om dette forslag.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så vi går videre til hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre.

Sorte huller duer ikke. Det gælder, når vi taler om mobiltelefoni, hvor der jo desværre fortsat er nogle rundtomkring i landet, der oplever sorte huller. Det oplever man også ofte, når man kommer kørende i sin bil og lovligt taler i sin mobiltelefon, altså at det engang imellem er, at korrespondancen falder ud. Så den udfordring er vi heldigvis i fuld gang med at håndtere, således at vi får fuld dækning i Danmark.

Men det gælder jo også internettet; der duer sorte huller ikke. Det gælder generelt ude i landet, hvor alle har brug for bredbåndsnet i vore dage. Men det gælder også i særdeleshed på togene. For som også hr. Rasmus Prehn var inde på, er et af de steder, hvor toget virkelig har en fordel frem for bilen, at man jo kan sidde i toget – komfortabelt, i ro og mag – og arbejde med sin computer og få noget arbejde fra hånden, imens man foretager sin rejse, hvorimod det jo forhåbentlig ikke sker, mens man kører bil, at man sidder og arbejder med sine ting. Så der har toget en kæmpe fordel.

Men det forudsætter jo, at vi har noget sikkert virkende internet i alle togene, hvis det ligesom er et plus, vi virkelig skal kunne sælge til passagererne. Det har vi ikke i dag, og det er DSB jo i fuld gang med at få rettet op på. Men dertil har vi brug for nogle flere master rundtomkring, således at kommunikationen kan komme i top, så der ikke er sorte huller. Og derfor giver vi jo med det her lovforslag ministeren og Banedanmark hjemmel til at foretage ekspropriation og forundersøgelser. Og det tyder på, at der ikke er så mange steder, der er brug for det. Langt de fleste steder er der indgået gode, frivillige aftaler. Men der er nogle enkelte steder, hvor der er behov for at foretage en ekspropriation, forventet i størrelsesordenen tyve lodsejere på landsplan. Og det sker jo så med hjemmel i grundloven; der er tale om almenvellet og ekspropriation. Og i så fald skal der selvfølgelig ydes en rimelig kompensation til disse lodsejere.

Så med det overodnede mål, at vi vil have sikkert virkende internet i vores tog som et stort plus for vores jernbane, synes vi, det her er et godt og nødvendigt lovforslag, som gør, at vi nu kan komme i mål med sikkert virkende internet inden for en overskuelig fremtid.

Venstre støtter lovforslaget, og jeg skulle hilse fra min konservative kollega og sige, at Det Konservative Folkeparti også støtter.

Tak til ordføreren. Og vi går videre i ordførerrækken til hr. Henning Hyllested, Enheslisten.

Vi er naturligvis også voldsomt positive over for det her lovforslag. Det er virkelig, hvad skal man sige, en del af investeringen i et af togets helt store fordele frem for bilen, nemlig at man – ud over at man kan sidde og slappe af og læse bøger eller aviser – også kan arbejde via sin computer, hvad også Venstres ordfører var inde på. Så derfor er det godt. Det lader til, at Banedanmark mangler hjemmel til at rejse master og tekniske anlæg til at få det her til at fungere. Og vi er helt med på, at det skal de naturligvis have.

Jeg vil tillade mig at udtrykke lidt den samme – hvad skal man kalde det – utilfredshed med, at det har varet så længe. Det her er besluttet helt tilbage, da vi besluttede Togfonden DK, og det var et af de projekter, som der sådan, tror jeg, ud over forligskredsen vel også var almindelig forståelse for og positive tilkendegivelser over for. Så hvorfor det har skullet tage 4 år, ja, nu mere end 4 år faktisk, før det sådan kommer i stand, synes jeg er ret uforståeligt. Det kunne tyde på, at Banedanmark – og måske også DSB, hvad ved jeg – egentlig ikke har arbejdet sådan seriøst med det før indtil for nylig. Og så er man altså rendt ind i det her problem med, at der er en række steder, man ikke kan få lov at rejse de her master. Det har efter vores mening betydet, at vi står over for en forsinkelse af projektet. Men det skal jo ikke ændre ved, at nu er man så i gang, og nu kommer det, og det er rigtig, rigtig godt, og det er vi positive over for.

En af de afledte effekter, som jeg synes jeg også lige vil bemærke – og som der jo også klart er gjort opmærksom på i bemærkningerne til lovforslaget – er, at der faktisk er en række tyndtbefolkede områder, hvor der i dag kan være problemer med mobildækning eller internetdækningen, og at de områder faktisk kan få gavn af, at de her master rejses. Jeg kender slet ikke til omfanget, men da det statslige jernbanenet jo forgrener sig ud i det ganske land og også igennem tyndtbefolkede områder, så kunne man sagtens forestille sig, at i nogle af de områder, hvor det er problematisk med forbindelserne, kan man få gavn af det. Det synes jeg er rigtig, rigtig godt. Det er sådan et plus, man får med her.

Så vil jeg spørge: Hvorfor kan Banedanmark ikke selv udføre arbejdet med at beskrive anlægget i et detailprojekt? Det bliver også overladt til et konsulentbureau, og hvorfor egentlig det? Altså, der har været en del kritik af, at Banedanmark anvender voldsomt mange konsulenter og bruger rigtig mange milliarder kroner på konsulentbistand. Men er det så, fordi Banedanmark i virkeligheden ikke længere har kompetencer og ressourcer til en sådan opgave? Er man virkelig nået så langt med barberingen af Banedanmark, om jeg så må sige, at der begynder at mangle kompetencer? Jeg synes, det her er en forholdsvis simpel opgave – forekommer det mig i hvert fald – som jeg ikke kan forstå at Banedanmark er nødt til at hente ekspertise udefra til. Måske skulle man nok selvfølgelig samarbejde med eller snakke sammen med nogle teleselskaber, som skal forestå driften af det her mobilnet eller internet. Men altså, jeg kan ikke forstå, at man ligefrem skal til at hyre dyre konsulentbureauer til at etablere det her. Men det skal jo ikke ændre ved, at vi er voldsomt positive over for det her og glæder os over, at det nu langt om længe kommer.

Jeg skal hilse og sige, at jeg jo er en af dem, som næsten udelukkende bruger toget, og jeg har stor fornøjelse af at kunne sidde og arbejde i toget. Jeg har ikke på strækningen mellem København og Esbjerg, som er den, jeg oftest benytter, de store problemer med hullerne, andet end når vi kører under Storebælt, selvfølgelig. Men det afhænger jo også lidt af tidspunktet, man kører på. Det er klart, at hvis man kører i myldretiden, hvor der sidder rigtig mange med deres computere og streamer og gør ved, så kan der godt helt klart være problemer. Men ellers er der ikke de store problemer. Men de steder, hvor der er det, er det rigtig godt, at vi får gjort has på det nu.

Tak til ordføreren. Vi går videre til fru Lene Foged, Liberal Alliance.

Forslaget her har til formål at skabe hjemmel til, at Banedanmark ved ekspropriation kan få overdraget de arealer, som Banedanmark ikke selv ejer, og som er nødvendige for at kunne anlægge master og tekniske anlæg til brug for mobil- og internetdækning i tog.

I Liberal Alliance synes vi, det er positivt, at vi nu kan få muligheder for at skabe en god og en mere stabil mobil- og internetdækning i togene til glæde og gavn for pendlerne. Det betyder, at folk i højere grad vil kunne udnytte deres transporttid mere effektivt og anvende toget som en fuldt funktionsdygtig arbejdsplads. Vi noterer os i Liberal Alliance, at Banedanmark vil prioritere at finde placering til netudbygningerne på egne arealer. Man vil desuden lede efter placeringer til master under hensyntagen til natur, miljø og fredningsmæssige forhold, samt hvor de vil være til mindst gene for naboer og omgivelser. Og som ordfører hr. Henning Hyllested også nævnte, kan vi bestemt også se fordelen i, at borgerne og samfundet i det nærliggende lokalområdet langs med jernbanerne vil opleve betydelig forbedrede mobil- og kommunikationsmuligheder som følge af de nye masteplaceringer. Derfor støtter Liberal Alliance lovforslaget.

Tak til ordføreren. Den næste ordfører er hr. Roger Courage Matthisen, Alternativet.

Tak for det. Forslaget er jo meget godt gennemgået af de tidligere ordførere. Som Socialdemokratiets ordfører lagde vægt på, er det jo herligt, at vi samme dag, som vi for at øge vores trafiksikkerhed går ind og sanktionerer hårdere mod brug af håndholdte elektronikenheder i biler – det skal koste et klip i kørekortet – så kan gå ind og faktisk booste incitamentet til at tage og anvende den kollektive transport. Det er jo noget, der ligger Alternativet meget på sinde, igen i forhold til sundhed, klima og ikke kun mobilitet. Vi ved, at det har omkostninger for folkesundheden, hvis vi kører for meget i bil i forhold til faktisk at komme hen til en station, et knudepunkt for noget kollektiv transport, enten via gåben eller cykel. Så vi kan kun bakke op om, at vi så får boosted mulighederne for at bruge vores devices og arbejde aktivt i togene. Så det er rigtig, rigtig godt.

Så er der rejst nogle bekymringer omkring ekspropriationen, og det er selvfølgelig noget, vi skal være opmærksomme på. Det er heldigvis ikke de helt store områder, der skal eksproprieres, og så vidt jeg forstår, er de fleste aftaler også lavet på helt fredelig og dialogisk vis. Igen vil jeg godt anbefale, at vi fremadrettet også tænker på, hvordan vi booster og støtter op om, at virksomheder lægger deres domiciler nær jernbanen i stedet for nær motorveje, for det er jo den måde, vi skubber brugen af kollektiv transport i den positive retning, altså ved at lægge vores erhverv i nærheden af knudepunkter med kollektiv transport i stedet for ved motorvejene. Det tror jeg skal være ordene. Tak.

Tak for det. Vi går videre i ordførerrækken til hr. Martin Lidegaard.

Da den radikale ordfører ikke kan være til stede, skal jeg på hans vegne sige følgende: I Radikale Venstre tror vi modsat en række regeringsordførere på, at toget rent faktisk har en fremtid. Toget kan flytte flere på mindre plads end bilen, det kan køre hurtigere, fordi der ikke er trafik på sporene, og så kan folk bruge tiden på noget, som de holder af. De kan læse, skrive, arbejde eller noget helt andet. Det kræver dog ofte, at der er internet, og her halter det. Radikale Venstre har været med til at afsætte penge i Togfonden DK til, at staten kunne opsætte master, som teleselskaberne kunne bruge til at skabe internet i togene. Med det her forslag får Banedanmark så mulighed for også at erhverve områder, hvor masterne kan stå. Det kan vi selvfølgelig kun bakke varmt op om.

Tak til ordføreren. Vi går videre til hr. Karsten Hønge, SF.

Flere skal benytte den kollektive transport, togene skal køre til tiden, og priserne skal på længere sigt nedad. Selvfølgelig forventer passagererne i dag, at de kan arbejde under rejsen. Det er en kæmpe fordel ved at benytte toget, at man kan bruge tiden fornuftigt undervejs, herunder at der selvfølgelig er en stabil netforbindelse. Der vil også være fordele, ved at man har en bedre mobildækning, så man også på den måde kan bruge sin tid fornuftigt, hvis DSB så samtidig forstår at følge op på det, så de passagerer, der ønsker at undgå larm, unødig høj tale i telefoner, får tilstrækkelig mange stillekupeer.

Med det her lovforslag gør vi togrejsen mere attraktiv, så det er en god fredag, og jeg skal bare dele forundringen fra andre ordføreres side over, hvordan man i alverden har kunnet bruge så mange år på at få det her ført ud i livet. Vi har diskuteret det i SF, og vi har endnu ikke haft nogen, der har haft fantasi til at komme med forslag til, hvordan det har kunnet lade sig gøre.

Tak til ordføreren. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren.

Tak for det, og tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at tilvejebringe hjemmel til ekspropriation og forundersøgelser i forbindelse med anlæg af master og dertilhørende tekniske anlæg til brug for mobil- og internetdækning i tog. Med den politiske aftale om en moderne jernbane, Togfonden DK, blev det besluttet, at der skal sikres god internetdækning i alle tog på statens jernbaneanlæg, så passagerer har mulighed for at anvende toget som en fuldt funktionsdygtig arbejdsplads.

Ved aktstykke nr. 9 af 13. oktober 2016 er der afsat 101 mio. kr. til anlæg af master og dertilhørende tekniske anlæg langs jernbanen. Banedanmark har undersøgt, hvor masterne skal placeres for at sikre størst mulig forbedring af mobil- og internetdækning i tog. Banedanmark ejer dog kun 37 pct. af de nødvendige arealer fuldt ud. Uden hjemmel til ekspropriation ville Banedanmark derfor skulle erhverve de øvrige arealer ved frivillige aftaler med de berørte lodsejere. For opstilling og drift af master og dertilhørende tekniske anlæg er det desuden nødvendigt at etablere adgangsveje, hvilket også kræver en forhandlingsproces om adgangsret eller arealoverdragelse med de berørte lodsejere. Det har dog vist sig særdeles vanskeligt at opnå frivillige aftaler med lodsejerne, og dette vil kunne medføre både forsinkelser af dele af projektet, og at mobil- og internetdækning vil blive mangelfuld, fordi der ikke kan anlægges master på de nødvendige placeringer.

Lovforslagets primære formål er at skabe hjemmel til, at Banedanmark ved ekspropriation kan få overdraget de arealer, som Banedanmark ikke selv ejer. Derved kan masterne placeres, så der opnås god mobil- og internetdækning i tog. Det bemærkes i den forbindelse, at anlæg af master langs jernbanen samtidig vil medvirke til en mærkbar forbedring af mobil- og internetforbindelsen i de berørte lokalområder. Det er desuden nødvendigt, at Banedanmark tidligt i anlægsprojektet kan få adgang til privat ejendom. Det skyldes, at Banedanmark har behov for at kunne foretage opmåling, afmærkninger og andre forundersøgelser af udendørsarealer for at kunne vurdere, om det fysisk er muligt at bygge fundament samt rejse mast og dertilhørende teknisk anlæg på de planlagte placeringer.

Lovforslaget har derfor også til formål at give mulighed for, at Banedanmark mod behørig dokumentation og uden retskendelse kan foretage de nødvendige forundersøgelser i forbindelse med anlæg af master og dertilhørende tekniske anlæg.

Til slut vil jeg gerne igen sige tak for de positive bemærkninger, og jeg ser frem til udvalgsbehandlingen i samme positive ånd.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.