Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 44 Spørgsmål 2
Offentligt
1960012_0001.png
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Til:
Dato:
Transport-, bygnings- og boligministeren
30. oktober 2018
Udvalget udbeder sig ministerens besvarelse af følgende spørgsmål:
L 44
Forslag til lov om ændring af lov om trafikselskaber. (Overdragelse af statens praktiske
trafikkøberansvar for øresundstogtrafikken til Skånetrafiken).
Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)
Spørgsmål 2
Københavns Lufthavn er et knudepunkt, og der er en klar bekymring i høringssvarene
omkring, hvad det får af betydning, at passagerne nu skal til at skifte tog.
Vil ministeren på denne baggrund oplyse:
– Hvor mange passagerer fra Kystbanen (antal og procent af trafikken på Kystbanen)
har ærinde på strækningen mellem København og Københavns Lufthavn?
– Hvor mange passagerer skifter i dag fra Kystbanen (antal og procent af trafikken på
Kystbanen) til stationer på Sjælland?
– Vil omlægningen føre til færre passagerer fra Kystbanen til Københavns Hovedbane-
gård, vil det i givet fald betyde, at der bliver flere biler med ærinde til Københavns
Lufthavn, og er lufthavnen så dimensioneret til det
– Vil frekvensen på kystbanen (Helsingør- Østerport-København H) blive opretholdt?
– Vil der være direkte tog fra Helsingør til Københavns Lufthavn indtil den sjællandske
regionaltrafik er klar til at blive koblet op på Kystbanen?
– Hvor mange tog fra Kystbanen til Sjælland regner man med at gennemføre - både nu,
men også når de sjællandske strækninger er gjort klar?
Spørgsmålet er stillet efter ønske fra Henning Hyllested (EL).
Svar bedes sendt elektronisk til spørgeren på [email protected] og til [email protected].
På udvalgets vegne
Lennart Damsbo-Andersen
formand
1/1