L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 41 Bilag 1
Offentligt

Dato

J. nr.

3. oktober 2018

2018-802

Høringsnotat vedrørende L 41 Forslag til lov om ændring af lov om

Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S (Ny Areal-

inddeling og Arealanvendelse i Københavns Ydre Nordhavn)

1. Indledning

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet hørte den 6. juli 2018 en række

myndigheder og organisationer, jf. nedenfor, over udkast til forslag til Lov om

ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S

(Ny Arealinddeling og Arealanvendelse i Københavns Ydre Nordhavn). Hø-

ringsfristen udløb den 28. august 2018. Lovforslaget har endvidere været of-

fentliggjort på høringsportalen.dk.

1. Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

Copenhagen Malmö Port, Erhvervsstyrelsen, Friluftsrådet, Gentofte

Kommune, Hellerup og Maglegaard Grundejerforening og Østerbro lokalud-

valg og Østerbro Havnekomité.

2. Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til

lovforslaget:

Dansk arbejdsgiverforening, Dansk Erhverv, Kommissarius ved

Statens Ekspropriationer på øerne, Miljøstyrelsen, Rigsrevisionen, Søfarts-

styrelsen.

3. Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til

lovforslaget: Advokatsamfundet, Agenda 21 Østerbro, Arbejderbevægelsens

Erhvervsråd, Beredskabsstyrelsen, Beskæftigelsesministeriet, Brancheforenin-

gen Danske Advokater, Brancheforeningen Danske Havnevirksomheder, Bør-

ne- og Socialministeriet, Cyklistforbundet, Danmarks Naturfredningsforening,

Danmarks Rederiforening, Danmarks sportsfiskerforbund, Dansk byggeri,

Dansk Handicap forbund, Dansk Industri, Dansk Ornitologisk forening, Dansk

Transport og Logistik

–

DTL, Danske handicaporganisationer, Danske Regio-

ner, Danske Speditører, DI Transport, DFDS Canal Tours (Havnerundfarten),

Domstolsstyrelsen, Ejerforeningen Tuborg Kanal, Energi-, Forsynings- og Kli-

maministeriet, FOGUS, Forbrugerrådet, Forsvarsministeriet, Frederiksberg

Kommune, Geodatastyrelsen, Grundejerforeningen Svanevænget, Havneudval-

get Hellerup Havn, Hellerup Kajakklub, Hellerup Roklub, Hellerup Sejlklub,

HK Trafik & Jernbane, Håndværksrådet, Justitsministeriet, Kgl. Dansk Yacht-

klub, KL, Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen, Kulturarvsstyrelsen, Kulturmi-

nisteriet, Københavns Kommune, Københavns Museum, Landbrug & Fødeva-

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

rer, LO, Naturstyrelsen, Region Hovedstaden, Region Sjælland, Skatteministe-

riet, Statsministeriet, Sundheds- og ældreministeriet, Svanemøllen gruppen,

Teknisk Landsforbund, Udenrigsministeriet, Udlændinge- og Integrationsmi-

nisteriet, Udviklingsselskabet By & Havn I/S, Undervisningsministeriet, Øko-

nomi- og Indenrigsministeriet, Østerbro lokalråd og Østerbro lokalhistorisk

forening.

4. Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har herudover modtaget hørings-

svar fra Foreningen Københavnertunnelgruppen, som ikke var angivet på lov-

forslagets høringsliste.

-----------

2. Høringssvar med bemærkninger

Transport- Bygnings- og Boligministeriet har modtaget 14 høringssvar. De

modtagne høringssvar er vedlagt som bilag til høringsnotatet.

I det følgende gennemgås hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag, hvorfor ikke alle forhold i høringssvarene er kommente-

ret. Høringssvarene er gengivet i emner, hvortil Transport-, Bygnings- og Bo-

ligministeriets bemærkninger er anført i kursiv.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til høringssvarene, som er sendt til

Folketingets Transport-, Bygnings- og Boligudvalg.

Høringssvarene har navnlig vedrørt følgende emner:

a) Miljøkonsekvenser

b) Præcisering af anvendelsen af areal I

–

erhvervshavnen

c) Præcisering af anvendelsen af areal II

–

det rekreative og maritime om-

råde

d) Bemærkninger vedrørende lovforslagets indvirkning på nærområdet

e) Øvrige bemærkninger

a) Miljøkonsekvenser

Copenhagen Malmö Port (CMP) bemærker i sit høringssvar, at arealet bag de

tre eksisterende terminaler i lovforslaget foreslås omdannet til byudviklings-

formål, hvilket alt andet lige vil indebære skærpede miljøkrav til den omgivne

virksomhed. CMP anmoder om, at det af lovforslaget kommer til at fremgå

entydigt, at byudviklingen bag (vest for) krydstogtterminalen på Oceankaj skal

underlægge sig miljøpåvirkningen fra anløb af krydstogtskibe ved terminaler-

Side 2/9

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

ne. Dette gælder også den trafik, som nødvendigvis skal servicere skibene med

transport af passagerer og bagage samt forsyninger til skibene.

Østerbro Lokaludvalg påpeger, at udvidelsen af krydstogtkapaciteten risikerer

at medføre en kraftig stigning i den deraf afledte og voldsomt sundhedsskadeli-

ge luftforurening. Østerbro Lokaludvalg mener derfor, at der bør etableres faci-

liteter til samt stilles krav om anvendelse af landstrømsanlæg. Østerbro Lokal-

udvalg ønsker, at deltage i det videre arbejde med VVM-redegørelsen for den

nye placering og indretning af erhvervshavnen.

Østerbro Havnekomité påpeger, at krydstogtskibe har en række uheldige mil-

jømæssige konsekvenser. Østerbro Havnekomité opfordrer derfor partierne i

Folketinget til:

At få gennemført en beskrivelse af, hvilke tiltag Folketinget vil gennem-

føre som opfølgning på udvidelsen af krydstogtterminalerne. Dette på

det nationale plan og i internationale fora, herunder EU.

At få udarbejdet en lov om, at alle skibe, der anløber Københavns Havn,

mod betaling skal modtage strøm i havnene, som foreslået af Økologisk

Råd.

At få udarbejdet en lov om, at alle skibe, der anløber Københavns Havn,

mod betaling, skal opfylde samme miljøkrav, som gælder for Køben-

havns borgere:

Skibene skal aflevere deres toiletaffald til behandling i rens-

ningsanlæg på land.

Skibenes øvrige affald skal ligeledes afleveres i land, sorteret i

komposterbart affald, papir, plastic, glas og metal.

Såfremt et skib ikke agter at følge disse nødvendige miljømæs-

sige retningslinjer for at lægge til i Københavns Havn, skal det

pågældende skib nægtes tilladelse til at lægge til i København.

Side 3/9

Østerbro Havnekomité bemærker afslutningsvist, at der i lovforslaget bør være

en mere dybdegående beskrivelse af de anførte problemstillinger samt en be-

skrivelse af, hvilke muligheder Danmark har for at opstille miljømæssige regler

og regler mod social dumping.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil, i relation til bemærk-

ningerne ang. påvirkninger af miljøet, bemærke,

at der

vil blive udarbejdet en

miljøkonsekvensrapport (VVM-redegørelse) for flytning af den eksisterende

containerterminal fra Indre Nordhavn og anlæg af yderligere krydstogtfacili-

teter. Miljøkonsekvensrapporten vil blive sendt i offentlig høring, hvor inte-

resserede parter vil få mulighed for at afgive høringssvar.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet bemærker endvidere i relation til

CMP’s bemærkninger, at

det fremgår af lovforslaget i Transport-, Bygnings-

og Boligministeriets overvejelser om den foreslåede ordning, at

”Arealet

til

byudvikling udgør ca. 7,5 ha og vil indgå i den generelle byudvikling af Nord-

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

havn med en blanding af bolig og erhverv under hensyntagen til bl.a. miljø-

forhold. Byudviklingen skal desuden ske under hensyntagen til havnedriften.

Hensynet til havnedriften i området gør, at der ikke kan ske byudvikling, hvis

det har negative konsekvenser for havnedriften.

”

Heri ligger den sikring af havneaktiviteterne, som CMP efterspørger i sit hø-

ringssvar. Den konkrete udvikling af området vil ske i dialog med CMP under

hensyntagen til havnedriften.

Udviklingen af arealet til byudvikling vil skulle ske efter sædvanlig planproces

med fastlæggelse af kommuneplanramme samt lokalplan for området.

b) Præcisering af anvendelsen af areal I

–

erhvervshavnen

Erhvervsstyrelsen bemærker, at det ikke er tilstrækkeligt uddybet, hvilke forud-

sætninger der ligger til grund for reduceringen på 7,5 ha af det nye areal I

–

erhvervshavnen

–

i forhold til det eksisterende område I og II. Erhvervsstyrel-

sen ønsker en uddybelse af, hvad der ligger til grund for konklusionen om

”et

reduceret arealbehov til erhvervshavn mv”.

Erhvervsstyrelsen bemærker vide-

re, at det fremgår

af ”Oversigt

over nationale interesser i kommuneplanlæg-

ningen”,

at det er en national interesse at sikre, at der i den kommunale plan-

lægning er ”drifts-og

udviklingsmuligheder for produktionsvirksomheder af

national interesse, herunder aktive erhvervshavne og transport- og logistik-

virksomheder af national interesse”.

Erhvervsstyrelsen bemærker desuden, at det ikke synes at fremgå tydeligt af

lovforslaget, hvor containerterminalen skal placeres, og hvor stort et areal der

afsættes til denne funktion inden for område I.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

lov-

forslaget sikrer, at der fremadrettet kan ske en fleksibel anvendelse af områ-

det udlagt som erhvervshavn.

Arealbehovet vedr. containerterminalen er vurderet i forbindelse med et læn-

gere forarbejde mellem By & Havn og CMP. Der er enighed om denne af-

grænsning af erhvervshavnen.

Containerterminalen vil blive placeret ved den nordøstlige side af opfyldet,

mens hele den sydlige del af opfyldningen (Oceankaj) benyttes til krydstogt-

aktiviteter.

Den forventede placering af containerterminal og ny krydstogtterminal i Yd-

re Nordhavn fremgår af figur 1 herunder. Den fremtidige fordeling af arealer

til henholdsvis containerterminal og ny krydstogtterminal afspejler ændrin-

gen i trafikmønsteret imellem anvendelsen af de to typer tonnage, hvor der

ses en betydelig vækst i krydstogttrafikken.

Side 4/9

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Det forventes, at containerterminalen med tilhørende bygninger og anlæg og

ny krydstogtterminal i alt optager ca. 30 ha af område I’s ca. 50 ha.

Der er

således tale om et stort område, som kun delvist udnyttes til erhvervshavn,

hvorfor der fortsat er plads til at udvide havneaktiviteterne inden for område

”I”.

Arealet forventes fordelt på ca. 18 hektar til containerterminal eksklusive ad-

gangsvej, hvoraf ca. 8,5 hektar anvendes til selve containerterminalen og kaj-

areal med STS-kraner (ship-to-shore). Herudover anvendes ca. 8 hektar til

krydstogtterminal, samt ca. 4 ha til et fælles areal med havnehus (administra-

tion) og parkering for både container- og krydstogtterminal.

Planlægningen af den konkrete indretning og udformning af containertermi-

nalen pågår i regi af CMP.

Lovforslaget giver desuden mulighed for, at hele kajlængden på Oceankaj

(1800 meter) kan benyttes til krydstogtaktiviteter mv. Derudover er formålet

med lovforslaget at etablere en ny 4. krydstogtsterminal. Dermed tilgodeses

den fortsatte vækst indenfor krydstogter, og der skabes mulighed for, at stør-

re skibe kan anløbe havnen.

Side 5/9

Figur 1: Skitsen viser forventet lokalisering og overordnet indretning af con-

tainerterminal og ny krydstogtterminal i forlængelse af de eksisterende

krydstogtterminaler, samt det areal på søsiden, hvor der skal ske en uddyb-

ning til en vanddybde på 12,5 m.

c) Præcisering af anvendelsen af areal II - Det rekreative og ma-

ritime område

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Friluftsrådet støtter forøgelsen af det rekreative og maritime område i Ydre

Nordhavn. Friluftsrådet bemærker hertil, at det maritime i dette område ikke

umiddelbart er særskilt fremhævet. Friluftsrådet opfordrer til, at diverse støt-

tepunkter til blåt friluftsliv eksplicit integreres i udviklingen af dette område,

herunder at der eksempelvis reserveres havområder til ikke-motoriseret færd-

sel, havnebad til svømning, undervandsstier, nem adgang til vandet fra land-

jorden mv.

Friluftsrådet henleder desuden opmærksomheden på, at indretningen af det

rekreative område skal have en balance mellem anlæg og natur, således at disse

hensyn ikke bliver modstridende. Friluftsrådet støtter ambitionen om, at om-

rådet skal understøtte mulighed for fysisk bevægelse. Friluftsrådet opfordrer

dog samtidig til, at der ikke etableres klassiske sports- og idrætsanlæg, men at

området i stedet fremstår så naturpræget og alment tilgængeligt som muligt

med mindre støttepunkter og faciliteter til gavn for friluftsaktiviteter. Frilufts-

rådet ønsker således, at området skal bære præg af at være et natur- og frilufts-

område, der kan understøtte de mange interesser frem for et område med an-

læg til en mere snæver interessegruppe.

Østerbro Havnekomité anfører, at der i lovforslagets beskrivelse af anvendel-

sesmulighederne for det nye område II skjult gives mulighed for at omdanne de

planlagte naturområder til et støjende og alt for højt

”Disneyland”.

Østerbro

havnekomité opfordrer derfor partierne i Folketinget til at få udarbejdet en

helhedsvurdering af behovet for natur i Nordhavn samt til at nedlægge veto

mod at give Københavns Kommune mulighed for at omdanne de planlagte na-

turområder til et støjende og alt for højt ”Disneyland” for de eksisterende bo-

ligområder i såvel Nordhavn, på Østerbro og i Hellerup.

Østerbro Havnekomité anfører endvidere, at staten har vetoret i bestyrelsen i

By & Havn, og Østerbro Lokaludvalg opfordrer staten til at samarbejde mod

Københavns Kommune for, at den del af de mistede 100 ha til naturområde i

den oprindelige strukturplan bliver indregnet i en ny strukturplan.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at det

med lovændringen udtømmende reguleres, at der med et rekreativt område

skal forstås, at området henlægges som et ubebygget areal, som langs kysten

kan anvendes til rekreative faciliteter som eksempelvis vådområder, udkigs-

tårne og andre mindre støttepunkter til fysisk aktivitet. Området skal indret-

tes, så det understøtter sport og fysisk bevægelse i området. I forhold til mari-

time formål vil det blive tydeliggjort i lovforslaget, at maritime støttepunkter

f.eks. er pontoner til kanoer og kajakker.

Den konkrete indretning af området, herunder udformning af natur og antal

af maritime støttepunkter, vil indgå i det videre arbejde med indretning af

området. Det samme vil eventuel anvendelse af en del af arealet til boldbaner,

som understøtter sport og fysisk bevægelse i området. Boldbaner forventes

placeret i områdets sydligste del tættes på den fremtidige byudvikling i Ydre

Side 6/9

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Nordhavn. Henset til områdets størrelse vurderes det, at der er plads til såvel

naturprægede områder som boldbaner.

For så vidt angår Østerbro Havnekomités bemærkning om udnyttelse af sta-

tens vetoret bemærkes det, at en udnyttelse af vetoret ikke synes relevant i

denne sammenhæng, idet der lægges op til, at det besluttes ved lov, hvad om-

råderne kan anvendes til. Lovforslaget bygger i øvrigt på en allerede vedtaget

lov.

d) Bemærkninger vedrørende lovforslagets indvirkning på nær-

området

Gentofte Kommune bemærker, at lovforslaget lader et areal på 7,5 ha udgå af

loven, og dermed overgå til almindelig byudvikling, hvorefter den gældende

højdebegrænsning på 25 meter for bygninger vil bortfalde. Gentofte Kommune

noterer sig i den forbindelse, at det omhandlende areal synes at være det sam-

me areal som det, hvor det aktuelt er fremsat flere ønsker om opførelse af høj-

huse, her i blandt det, der kan blive Nordens højeste hus på op til 280 meter

(H.C. Andersen Adventure Towers). Gentofte Kommune bemærker endvidere,

at forlængelsen af krydstogtterminalen med 700 meter vil forværre borgernes

visuelle og støjmæssige gener, idet krydstogtskibe er betydelig højere end con-

tainerskibe og de dertil hørende erhvervsbygninger. Gentofte Kommune anfø-

rer endvidere, at krydstogtskibe de facto fremstår som bygninger og vil være en

visuel barriere over en længere sammenhængende strækning og højere end de

25 m, som bygninger kan opføres med efter gældende regler. Gentofte Kom-

mune ønsker på den baggrund, at der indføjes en bestemmelse om, at terræn-

regulering og beplantning skal udføres således, at de visuelle, støjmæssige og

øvrige miljømæssige gener for borgerne i Gentofte Kommune ikke øges i for-

hold til i dag.

Hellerup og Maglegaard Grundejerforening giver i sit høringssvar stort set ud-

tryk for samme utilfredshed som Gentofte Kommune, jf. ovenfor.

Erhvervsstyrelsen bemærker, at lovforslaget kan give udfordringer ift. planlo-

ven. Dette synspunkt fremsættes på grund af, at den nye arealinddeling tillader

byudvikling på de frigjorte arealer ved krydstogtterminalerne og dermed rykkes

støjfølsom anvendelse tættere på støjkilderne og lugt. Dog noterer Erhvervssty-

relsen sig, at det fremgår af udkast til lovforslag, at anvendelse af det rekreative

område ”skal

være forenelig med havnedriften i naboområderne.”

Østerbro Lokaludvalg bemærker, at det mere effektive havneområde og den 4.

liggeplads for krydstogtskibe vil øge trafikken ind og ud af Nordhavn. På Øster-

bro forventes det, at ændringer som de foreslåede kun øger behovet for at

Nordhavnsvejen føres videre under Kalvebodløbet til Nordhavn.

Østerbro Havnekomité bemærker i forhold til udvidelse af kapaciteten for

krydstogtskibes anløb i krydstogtterminalen, at det aldrig er blevet ordentligt

Side 7/9

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

overvejet, hvilke problemer der allerede er, og hvilke problemer øget anløb af

krydstogtskibe vil medføre.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke for så

vidt angår de miljømæssige konsekvenser vedr. f.eks. visuelle gener, emissio-

ner, støj og trafik, at dette, samt eventuelle afværgeforanstaltninger, vil blive

behandlet i den VVM-redegørelse, som udarbejdes for projektet.

Det skal bemærkes, at det rekreative område (lovforslagets område ”II”)

skal

kunne indrettes med diversitet i terrænet. Det skal være muligt at skabe ter-

rænbearbejdning op til kote 25 meter. En øget diversitet i terrænet vil desuden

være med til at sikre, at der kan etableres en god grøn afskærmning af udsy-

net fra land til erhvervshavnen.

Det forudsættes desuden i lovforslaget, at Udviklingsselskabet By & Havn I/S

sikrer, at arealet vil blive beplantet således, at det fremtræder grønt og ind-

bydende, og at der sker beplantning af træer især på den vestlige side af con-

tainerterminalen senest samtidig med ibrugtagning af containerterminalen.

Disse træer vil i stort omfang ad åre kunne skærme af for udsigten fra land til

erhvervshavnen.

Denne forpligtelse for By & Havn til at beplante området, så der bl.a. skær-

mes af for udsigten fra land til erhvervshavnen er videreført fra den eksiste-

rende lov.

De visuelle forhold vil desuden blive behandlet i den VVM-redegørelse for

flytning af den eksisterende container terminal fra Indre Nordhavn og anlæg

af yderligere krydstogtfaciliteter, som vil blive udarbejdet.

Udviklingen af arealet på 7,5 ha til byudvikling vil skulle ske efter sædvanlig

planproces med fastlæggelse af kommuneplanramme samt lokalplan for om-

rådet.

Som Erhvervsstyrelsen bemærker, skal byudviklingen desuden ske under hen-

syntagen til havnedriften. Hensynet til havnedriften i området gør, at der ikke

kan ske byudvikling, hvis det har negative konsekvenser for havnedriften.

e) Øvrige bemærkninger

Østerbro Havnekomité opfordrer i sit høringssvar partierne i Folketinget til at

få udarbejdet en beskrivelse af, hvilke tiltag for at inddrive skat og undgå social

dumping på krydstogtskibene, som regeringen vil gennemføre som opfølgning

på udvidelsen af krydstogtterminalerne. Østerbro Havnekomité opfordrer end-

videre partierne til at foretage en gennemgang af, hvilke skatte- og afgiftspro-

blemer, der er ved den nuværende energi- og affaldshåndtering på krydstogt-

skibe i Københavns Havn.

Østerbro Havnekomité bemærker, at udvidelsen af container-samt krydstogt-

terminal giver anledning til trafikale konsekvenser. På den baggrund ønskes

der udarbejdet en analyse af, hvilke tiltag der skal til for at styre stigningen af

turister i København. Derudover ønskes det, at lovforslaget skal beskrive og

vurdere de trafikale udfordringer for krydstogttrafikken samt trafikken til og

fra Nordhavnsbydelen.

Side 8/9

L 41 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke, at de

trafikale forhold vil blive behandlet i den VVM-redegørelse for flytning af den

eksisterende container terminal fra Indre Nordhavn og anlæg af yderligere

krydstogtfaciliteter, som vil blive udarbejdet.

Hvad angår øvrige bemærkninger om skat og social dumping mv. bemærker

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet, at disse bemærkninger falder

uden for dette lovforslag.

3. Ændringer i det fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast

som har været i høring

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet har ikke fortaget ændringer i det

fremsatte lovforslag i forhold til det lovudkast, som har været i høring, men der

er foretaget visse præciseringer:

Det er i lovforslagets pkt. 2.1.2 blevet præciseret, at byudviklingen af arealet på

7,5 ha vil skulle ske efter sædvanlig planproces med fastlæggelse af kommune-

planramme samt lokalplan for området.

Det er endvidere i samme pkt. 2.1.2 blevet præciseret, hvor mange ha der afsæt-

tes til containerterminalen med tilhørende bygninger og anlæg og ny krydstogt-

terminal på område I.

Det er præciseret

i forhold til område ”II”,

at maritime støttepunkter f.eks. er

pontoner til kanoer og kajakker.

Der er desuden foretaget en række præciseringer og lovtekniske justeringer.

Side 9/9