Det næste punkt på dagsordenen er:

6) 1. behandling af lovforslag nr. L 41:

Forslag til lov om ændring af lov om Metroselskabet I/S og Udviklingsselskabet By & Havn I/S. (Ny arealinddeling og arealanvendelse i Københavns Ydre Nordhavn).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet. Vi lægger igen ud med hr. Rasmus Prehn, Socialdemokratiet. Værsgo.

Mange tak, formand. Her er der jo igen tale om et rigtig godt og positivt forslag, som kommer, fordi det rent faktisk er en kæmpestor succes med vores krydstogtturisme. Det er sådan, at den virkelig vokser voldsomt i København. Det er en kæmpe succes, og det er på mange måder en økonomisk motor. Og da det er sådan, at havneområderne i København er omfattet af lovgivning, er vi nødt til at ændre lidt på lovgivningen, for at der bliver plads til at udvide arealet til krydstogtturisme. Det er grundlæggende positivt. Det er noget, vi socialdemokrater kan bakke op om.

Skulle der være nogen til stede – nu har vi Erhverv Norddanmark i tilhørerlogen – som sidder og tænker, om det nu er noget, som københavnerne får, som de ikke får mulighed for at få i Aalborg, som også har krydstogtturisme, skal de være opmærksomme på, at det jo ikke er sådan, at vi åbner statens pengepung og bruger penge på noget, men vi ændrer lovgivningsmæssigt nogle regler for netop at kunne forbedre de muligheder, der er, for krydstogtturisme. Det er positivt.

Når det så er sagt, kunne det jo godt være, at der, når vi engang – forhåbentlig meget snart – skal have en masterplan for infrastruktur, skal være en pulje penge til havneinfrastruktur til nogle af de ting, som havnene har brug for også i relation til krydstogtturisme, og at det er noget af det, man kan støtte og styrke. Det vil vi i hvert fald fra Socialdemokratiets side være positive over for.

En af de ting, som jeg er stødt på i forbindelse med håndteringen af det her lovforslag, er spørgsmålet om, hvordan man forsyner de her krydstogtskibe med strøm, mens de ligger til kaj. Og noget af det, der har været fremme i medierne, er, at det ikke er dem alle sammen, der er tilkoblet et landelanlæg, så de kan få grøn strøm om bord på skibene og forurene noget mindre. Der er simpelt hen i nogle tilfælde tale om, at det er dieselosende skibe, som forurener, udleder partikler og andet. Der kunne vi godt fra Socialdemokratiets side tænke os at få ministeren til at uddybe lidt, hvordan det egentlig ser ud. Vi er helt med på, hvor kæmpe en succes det er med krydstogtturisme, og vi vil gerne have mere af det. Det er godt for vores økonomi. Det er dejligt, når der er nogle, der gerne vil besøge os. Men hvis det har den sideeffekt, at det forurener, kan vi så gøre noget konstruktivt for at gøre det bedre? Kan man f.eks. stille krav om, at det skal være elanlæg fra landjorden, som giver grøn strøm, der kobles op til, osv.? Det vil vi gerne spørge aktivt ind til.

Men i udgangspunktet er vi meget, meget positive over for den her succes, og at vi ændrer loven, så der bliver plads til noget mere. Vi så gerne, at flere byer kunne få glæde af noget af det her, og at der kommer en pulje, der kan styrke den her positive udvikling. Men det konkrete forslag går vi meget gerne konstruktivt ind i.

Tak for det. Det var så en konkret beroligelse til hr. Rasmus Prehns hjemegn, kunne jeg forstå, og det er jo meget rart.

Så går vi videre til hr. Kim Christiansen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Jamen vi er selvfølgelig positive over for forslaget. Generelt er vi lidt skeptiske i de situationer, hvor man nedlægger muligheden for industri og erhvervshavn til fordel for boligbyggeri. Vi har set nogle grelle eksempler på det, og vi kan jo få det resultat ud af det, at man føler sig generet af havnemiljø osv. I det her tilfælde er det jo et spørgsmål om at flytte en erhvervshavn lidt og give mere plads til krydstogtskibe, så det er jo ikke umiddelbart boligbyggeri, man viger for. Så i det her tilfælde virker det ganske fornuftigt, også fordi det vel er et af de største turismetiltag i København med de her krydstogtskibe, så det giver god mening.

Jeg synes, at det var en fin pointe, hr. Rasmus Prehn havde i forhold til grøn strøm. Det glæder jeg mig til at høre et svar på, og også et svar i forhold til affaldshåndteringen, og hvordan man gør, når de her store skibe kommer ind. Så jeg synes, at det ville være godt at få pindet det ud. Men ellers er vi meget positive over for forslaget.

Tak til Dansk Folkepartis ordfører. Så er det hr. Kristian Pihl Lorentzen, Venstre. Værsgo.

Tak. Venstre er også begejstret for det her lovforslag, der bl.a. er affødt af succesen med krydstogtskibene. I det hele taget har Danmark jo succes med at være anløbssted for de store krydstogtskibe, lige fra Skagen og Aalborg i nord til en række andre byer, herunder København. Nu er der så kommet et behov for at ændre indretningen af erhvervshavnen, så vi kan få en mere fleksibel og bedre udnyttelse af kajstrækningen i Ydre Nordhavn.

I dag er arealet Ydre Nordhavn ubebygget og under opfyldning, og opfyldningen forventes at være færdig i 2020. I dag er det sådan, at Ydre Nordhavn er inddelt i fire områder, hvoraf et område er søterritorium i dag. Dette søterritorium skal bevare sin form og må derfor ikke udnyttes til opfyldning og inddæmning af arealet, men på de resterende områder i havnen kan man indrette det anderledes, så vi sikrer bedre betingelser for den udvikling, vi gerne ønsker i området.

Krydstogttrafikken er vokset meget, og vi forudser, at den vokser endnu mere. Og jeg er enig med de to foregående talere i, at vi selvfølgelig også skal være opmærksom på, at disse krydstogtskibe udleder temmelig mange partikler, når de ligger der og tøffer med deres generatorer, der laver strøm, for der skal bruges rigtig meget strøm på sådan et krydstogtskib. Der kan vi jo skele til vore gode venner i Skåne, hvor Ystad Havn nemlig for længe siden har løst det problem med skibe, der lægger til, og har lavet landstrøm, som de kan tilsluttes, når de lægger til kaj. Så der kan vi jo lade os inspirere af vores svenske venner.

Det er således, at der i dag kun udnyttes 1.100 m af kajlængden til krydstogttrafikken og der egentlig er 1.800 m til rådighed, men nu får vi med det her lovforslag mulighed for at etablere en fjerde krydstogtterminal derude, nord for de tre allerede eksisterende, og dermed mulighed for at øge den her aktivitet, som betyder rigtig meget for hovedstadsområdet og vores omsætning her. Der bliver også mulighed for, at det rekreative område i havneområdet kan udnyttes bedre.

Så alt i alt er det her et rigtig godt forslag, som bidrager til at styrke vores alle sammens hovedstad og lokomotiv, København, endnu mere. Så skulle jeg også hilse fra min konservative kollega og sige, at Det Konservative Folkeparti støtter lovforslaget.

Tak til Venstres ordfører. Så er det Enhedslistens ordfører, og det er fru Eva Flyvholm. Værsgo.

Tak for det. Hensigten med det her lovforslag er jo at give en større fleksibilitet ved udviklingen af den ydre del af Nordhavn, sådan at det større behov, der er for kajplads til krydstogtskibe, bliver imødekommet ved at forlænge kajpladsen, og samtidig reducere arealerne til erhvervshavnen og udvide arealerne til rekreative aktiviteter.

Det er sådan set efter Enhedslistens opfattelse ret positivt, at man ser på, hvordan man kan skabe en lidt mere fleksibel måde at bruge havnen på, og det er også rigtig, rigtig godt, at der kommer nogle rekreative arealer. For jeg synes, det er meget vigtigt, at vi har flere frie områder i vores by, som folk kan bruge.

Alligevel har vi fra Enhedslistens side nogle forbehold over for lovforslaget. Det første og nok allervigtigste, kan man sige, er, at som det er lige nu, belaster de her krydstogtskibe miljømæssigt virkelig enormt meget med luftforurening i områderne. Det Økologiske Råd har så sent som i sommer peget på, at det virkelig er skidt for luftkvaliteten, at krydstogtskibene står der og kører. Så derfor synes vi ikke, at vi kan være med til at sige, at der skal flere krydstogtskibe ind at ligge der, så længe det her problem med forureningen ikke er løst.

Det kunne være helt oplagt, at vi i forbindelse med det her lovforslag sagde, at der skulle være sådan et landstrømsanlæg, som krydstogtskibene kunne bruge i stedet for at stå og fyre brændsel af. Når man samtidig ser på, hvordan det indgår i regeringens nye klimaplan, at krydstogtsturismen i Østersøen skal være mere miljøvenlig, så tænker jeg også, at der faktisk er en rigtig god lejlighed til nu, at vi kan få sat handling bag ordene og hurtigt få taget et initiativ her. Fra Enhedslistens side vil vi i hvert fald stille et ændringsforslag til det her lovforslag om, at de her landstrømsanlæg bliver etableret, og at det bliver et krav, at man bruger dem, så vi kan få nedbragt luftforureningen. Men det ser jeg frem til at vi kan diskutere i det kommende arbejde.

Vi har også en bekymring, der handler om, at man, når man ændrer den her arealanvendelse fra containerhavn til erhvervshavn, samtidig reducerer erhvervsarealet. Det kan vi godt være lidt skeptiske over for, i forhold til hvad det vil komme til at betyde for de mennesker, der arbejder i havnen, om der vil komme til at være færre opgaver. Skal der være færre containere, der bliver sat af og på? Hvad kommer der til at ske? I hvert fald ser vi det som et problem, hvis flere og flere arbejdspladser, også sådan, hvad skal man sige, mere fysiske arbejdspladser, bliver presset ud af København. For det er jo sådan set rigtig godt at have blandingen af forskellige erhverv her. Så der håber jeg, at ministeren også kan uddybe lidt, hvad det her egentlig kommer til at betyde for aktiviteten og medarbejderne i havnen.

Endelig har vi en bekymring, der handler om, at der i den eksisterende lov lige nu en bestemmelse om, hvor høje de her bygninger i containerhavnen – eller det, der i forslaget er erhvervshavnen – må være, og den sætter en maksimal højde på 25 m for bygninger. Lige nu står det så til, at den grænse bliver ændret, og det kan måske være sådan, at der kan være en vis sammenhæng mellem den ændring af grænsen, og at der samtidig har været et ønske om at placere et højhus på 280 m lige i nærheden af, hvor den grænse bliver ændret. Der vil jeg sige, at vi fra Enhedslistens side er meget skeptiske over for, at man får lov til at gå ind og bygge så højt. Så vi vil gerne have klarhed over, hvad det betyder, at man fjerner den her højdegrænse, og være sikre på, at det stadig væk bliver respekteret i lovforslaget, og derfor stiller vi også et ændringsforslag om det. Men som udgangspunkt synes vi, der er nogle gode takter i lovforslaget.

Men vi er nødt til at få afklaret det her med, at vi får den grønne bæredygtige strøm til krydstogtskibene, at der ikke skal ske en forringelse af medarbejdernes forhold i havnen, og at det her ikke bare bliver en måde at kunne plastre nogle meget, meget høje højhuse op i området. Hvis vi kan komme i mål med det og blive enige om de ting, så vil vi være meget positive over for det. Så jeg ser frem til forhandlingerne. Tak.

Tak til Enhedslisten. Så er det hr. Villum Christensen, Liberal Alliance. Værsgo.

Tak for det. Det er lige før, det minder om det, man hører i en byrådssal, når vi snakker om højde på huse osv. Men lad det være. Også i Liberal Alliance er vi glade for, at vi med lovforslaget her kan være med til at imødekomme den store efterspørgsel fra markedet, der er for krydstogtskibe. Det kan enhver jo se. Derudover bliver det muligt også at etablere en fjerde krydstogtsterminal nord for de eksisterende terminaler på Oceankaj, som den hedder. Det betyder, at hele kajstrækningen på Oceankaj nu kan bruges til krydstogttrafik. Det er selvfølgelig positivt, at vi får mulighed for at lade flere krydstogtskibe lægge til i Nordhavnen. Den kommende Nordhavnstunnel og metrostationerne i Nordhavnen vil hurtigt kunne lede krydstogtgæsterne til centrum til glæde og gavn for det danske erhvervsliv.

Vi bør fra politisk hold naturligvis gøre, hvad vi kan for at skabe bedre rammer for det danske turismeerhverv, der både skaber vækst og arbejdspladser. Det gør lovforslaget her, og derfor støtter vi det.

Så kan jeg i øvrigt undre mig lidt over, at vi i Folketinget skal detailplanlægge så snævert, at vi skal ændre en lovgivning, når nye skibe skal anløbe nye kajanlæg. Lad det være en eftersætning til min tale.

Tak til hr. Villum Christensen. Så har vi alligevel fået hr. Roger Courage Matthiesen frem her. Værsgo.

Tak for det, beklager forsinkelsen. Forslaget er jo allerede meget godt ridset op af de tidligere ordførere, så lad mig bare komme direkte til Alternativets pointer.

Det er et plus, at vi udvider i forhold til turismen. Det er rigtig fint, at Danmark kommer endnu mere på landkortet, minus landstrømsanlæg. Grunden til, at jeg var lidt forsinket, var, at jeg sad lidt og gravede i, at vi faktisk i København blev tilbudt at få etableret de her landstrømsanlæg allerede tilbage i 2016, hvor der blev takket nej. Der er lidt usikkerhed omkring, hvorfor der blev takket nej til en relativt billig investering. Så vi står i en situation, hvor vi faktisk kunne have forberedt os på den her situation, hvor vi vil udvide kapaciteten i forhold til krydstogtskibe og turister. Det er rigtig, rigtig ærgerligt.

I Alternativet har vi haft dialogen og samtalen. Betyder det, at staten så skal gå ind og løfte den opgave, som kommunen har sagt nej til, fordi staten nu går ind og siger, at vi skal udvide kapaciteten? Eller skal kommunen gå ud og finde den finansiering selv, og hvordan gør den det? Det er egentlig mange af de spørgsmål, der også er blevet stillet fra Enhedslistens ordførers side, og det er vigtigt, synes jeg, at få styr på, inden Alternativet kan tilslutte sig lovforslaget fuldt ud. For ellers er der en stor risiko for, at vi bonner forkert ud på den grønne bundlinje, altså at det går ud over både sundhed og miljø – ikke kun for københavnerne, men også for sjællænderne. Med de ord siger jeg tak.

Tak til Alternativets ordfører. Så er det den radikale ordfører, og det er hr. Andreas Steenberg. Værsgo.

I Radikale Venstre kan vi godt støtte det her lovforslag. Vi synes, det er udmærket at give By & Havn og Københavns Kommune nogle flere muligheder for at udvikle havnen til krydstogtskibe.

Der ligger et, synes vi, meget interessant høringssvar fra det, der, så vidt jeg husker, hedder Østerbros Havnekomité, som adresserer nogle af de miljø- og klimaudfordringer, som også Alternativet og Enhedslisten berørte i deres taler. Der ønsker de bl.a., at vi ved lov kræver, at de her skibe skal sættes til strøm for at undgå partikeludledning og også CO 2 -udledning, og også at vi får håndteret affald og toiletter på disse skibe. De forslag synes vi er udmærkede, og i hvert fald er intentionen den rigtige. Det vil vi gerne opfordre regeringen til at kigge på. Det er formentlig ikke Transportministeriet, der skal gøre det, man måske Miljøministeriet.

Som vi forstår lovforslaget, udelukker det ene ikke det andet. Vi synes, det er en god idé at udvikle havnen, så derfor kan vi godt stemme for lovforslaget. Men vi vil gerne deltage i et arbejde om at lave nogle af de andre tiltag ved siden af i en anden aftale eller i et andet ministerium. Med de ord kan vi støtte lovforslaget.

Tak til hr. Andreas Steenberg. Så er det transport-, bygnings- og boligministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak til ordførerne for den positive modtagelse af lovforslaget. Formålet med lovforslaget er at sikre en mere fleksibel anvendelse af erhvervshavnen og kajstrækningerne i Københavns Ydre Nordhavn. Da den gældende lov fastsætter meget detaljerede regler for arealernes anvendelse, kan en ændring heraf derfor alene ske med Folketingets samtykke.

For at imødekomme den store efterspørgsel på markedet for krydstogtskibe skal lovforslaget bl.a. give mulighed for, at den fulde kajstrækning på Oceankaj på i alt 1.800 m kan benyttes til krydstogttrafik m.m. I dag er det alene muligt at benytte 1.100 m til krydstogtaktiviteter ud af den samlede kajstrækning. Lovforslaget skal desuden muliggøre, at der kan etableres en fjerde krydstogtterminal nord for de tre eksisterende terminaler på Oceankaj.

For at muliggøre en mere fleksibel anvendelse af arealerne på opfyldningen i Ydre Nordhavn skal lovforslaget desuden gøre det muligt, at opfyldningen fremadrettet kommer til at bestå af to områder mod i dag tre områder: et område til erhvervshavn og et område til maritime og rekreative faciliteter. Det medfører samtidig, at inddelingen ændres lidt, så det samlede areal udlagt til erhvervshavn m.v. reduceres, mens arealet til maritime og rekreative faciliteter øges, ligesom anvendelsesmulighederne for dette område udvides til gavn for byens borgere. Den ændrede inddeling gør det muligt at anvende frigjorte arealer – ca. 7½ ha – ud mod de eksisterende krydstogtterminaler til byudvikling m.v. Denne byudvikling vil naturligvis foregå efter de sædvanlige planprocesser i Københavns Kommune med høringer osv.

Inden jeg så slutter af, skal jeg lige svare på spørgsmål fra de mange ordførere, som talte om vigtigheden af at få landstrøm ud til krydstogtskibene. Jeg er fuldstændig enig i, at det er et vigtigt problem at løse. Når de producerer strøm derude med deres motorer, deres dieselmotorer, så sender de partikler ud over Københavns befolkning, og derfor ville det være bedre, hvis de fik strøm fra land, sådan at de kunne slippe for at sende de partikler ud.

Problemet her er ikke, at der er for få landstrømsanlæg. Det ville i hvert fald ikke løse problemet, at vi stillede en masse landstrømsanlæg op. Problemet er, at skibene ikke er udstyret til at modtage strøm fra land. Ni ud af ti skibe kan ikke modtage landstrøm, og det vil sige, at hvis vi opstillede det krav, at de skulle kunne modtage landstrøm, så ville ni ud af ti skibe ikke lægge an ved København, men f.eks. i stedet ved Malmø. Og det får vi ikke færre partikler ud af; vi får bare partiklerne udledt i Malmø, og så flyver de med vinden til København og gør den samme skade. Men vi får mindre turisme og færre indtægter fra krydstogtturisme i København.

Så derfor er løsningen jo den, som regeringen har fremlagt i sit klimaudspil, og som alle, der er interesseret i forslaget, kunne have orienteret sig i, nemlig at vi igangsætter et arbejde med Østersøregionens andre lande og byer, hvor vi i fællesskab vil stille krav om, at krydstogtskibe, der anløber vores byer, skal kunne modtage landstrøm. Hvis vi gør det på den måde og får sådan en aftale, får det en effekt, hvorimod det andet om, at vi alene i København skal stille krav om landstrøm, alene har en effekt af en symbolsk karakter, nemlig at skibene så i stedet lægger til i andre havne i Østersøen, og at vi alligevel får partiklerne til København.

Et øjeblik, minister. Der er en enkelt kommentar, nemlig fra fru Eva Flyvholm, Enhedslisten.

Tak for kommentaren. Jeg synes, at det er meget fornuftigt at indgå et samarbejde også med Sverige og de andre lande om, at vi i fællesskab lægger pres på, at de her skibe skal have det her landstrømsanlæg, men jeg synes samtidig også, at man må sige, at det virker mærkeligt at vedtage en lovgivning nu, hvor vi udvider vores havneområde og vi samtidig ikke stiller de her skærpede krav, når vi ved, at det giver luftforureningsproblemer i områderne. Er det ikke oplagt, at Danmark faktisk også tør gå foran på det her område? Så må vi bare speede processen op med at få fat i svenskerne i Malmø og sige: Lad os sammen stå fast på, at vi altså er grønne byer, og vi vil gerne styrke den her dagsorden. Jeg kunne godt tænke mig et lidt mere – hvad skal man sige – forpligtende svar fra ministeren om, hvordan vi får det her til at ske hurtigst muligt. Jeg synes heller ikke, at det kan være rimeligt over for de mennesker, der bor i området, at man bare skal leve med den øgede luftforurening, som kommer af det, og det er mit indtryk, at svenskerne sådan set gerne vil være med på også at lave noget, og så er det jo klogt nok at gøre noget i samarbejde.

Ministeren.

Så er det jo så godt, at hvis svenskerne er med på det og andre lande også er med på det, kan vi lave den aftale, og så kan vi nå det resultat, som vi gerne vil nå, nemlig at reducere partikelforureningen i København. For virkeligheden er jo den, at hvis vi alene forbyder de skibe at lægge til i København, sådan at de i stedet lægger til i Malmø eller andre byer i Østersøregionen, får vi partiklerne alligevel. Så man skal være et parti af Enhedslistens type for at synes, at det med at slå hårdt i bordet og fremstå med en glorie på er mere vigtigt end at få løst problemet, som man taler om. Men vi kender det fra Enhedslisten i andre sager; man er sådan set ligeglad med effekten, bare man selv kan se ud, som om man er et rigtig godt menneske.

Så er det Enhedslistens ordfører.

Det her handler ikke om at se ud som noget. Det her handler om, at lovforslaget her vil udvide antallet af krydstogtskibe, der lægger til i Københavns Havn. Det vil øge mængden af luftforurening gevaldigt for de borgere, der bor ude i området, og det har ministeren og alle andre herinde, der stemmer for det, et ansvar for at sikre ikke sker. For det er dødhamrende usundt og skadeligt for folk at leve i den os. Så derfor synes jeg sådan set, vi har et ansvar. Man kan gøre noget, og jeg synes, det ville være rigtig dejligt, hvis regeringen påtog sig det ansvar, der hedder at være villige til også at følge op på de grønne hensigter med konkret lovgivning og handling, så man viser vejen til at gå foran. Den diskussion kan vi jo få, når vi stiller ændringsforslaget. Men jeg synes faktisk, det er meget vigtigt, at Danmark går foran her.

Ministeren.

Jeg tror ikke et øjeblik på, at det, at vi giver mulighed for at anvende nogle 100 m mere kaj til krydstogtturisme i København, fører til, at der er flere mennesker i verden, der vil lave krydstogt i Østersøområdet. Det tror jeg overhovedet ikke på. Jeg tror på, at det betyder, at København kan modtage flere krydstogtskibe, som sejler i Østersøområdet, og at de så lægger til i København i stedet for at lægge til i andre byer i Østersøområdet. Og derfor skal vi lave den aftale, at vi fælles i Østersøområdet reducerer partikeludledningen fra skibe ved at tilbyde landstrøm og ved at stille krav om, at de skal kunne modtage landstrøm. Vi skal ikke bare stå og slå i en pude, fordi vi gerne vil fremstå, som om vi har en glorie på, hvorefter vi jager krydstogtskibe til at lægge til i Malmø eller andre steder, i stedet for at de lægger til i København, og samtidig får nøjagtig det samme antal partikler, som vi gør i dag, hvor de lægger til i København.

Tak til ministeren.

Da der ikke er flere, der har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg det som vedtaget.

Det er vedtaget.