Forsvarsudvalget 2018-19 (1. samling)
L 4 Bilag 1
Offentligt
September 2018
KOMMENTERET HØRINGSOVERSIGT
vedrørende
forslag til lov om ændring af værnepligtsloven
(Fritagelse for værnepligtstjeneste for visse personer, der er blevet
udskrevet til tjeneste før 2010)
Et udkast til lovforslag om ændring af værnepligtsloven (fritagelse for værnepligtstjeneste for visse
personer, der er blevet udskrevet til tjeneste før 2010) har i perioden fra den 27. juli 2018 til den 24.
august 2018 været sendt i høring hos:
Advokatrådet, Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Arbejdsgiverforening, Danske Advo-
kater, Datatilsynet, Den Danske Dommerforening, Domstolsstyrelsen, Hovedforeningen for Personel
af Reserven i Danmark (HPRD), Hovedorganisationen af Officerer i Danmark (HOD), Hærens Konsta-
bel- og Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder, Justitia, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret, Rigsombudsmanden på Færøerne, Rigsombudsmanden i
Grønland, samtlige byretspræsidenter og Værnepligtsrådet.
Forsvarsministeriet har modtaget høringssvar fra Centralforeningen for Stampersonel (CS), Færøer-
nes Landsstyre, Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Grønlands Selvstyre, Hovedforeningen for
Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hærens Konstabel- og Korporalforening (HKKF), Institut for
Menneskerettigheder, Københavns Byret på vegne af byretspræsidenterne, Præsidenten for Vestre
Landsret, Præsidenten for Østre Landsret.
Nedenfor gennemgås og kommenteres de væsentligste bemærkninger fra de hørte parter til de en-
kelte emner i lovforslaget. Forsvarsministeriets kommentarer til høringssvarene er anført med kursiv.
Centralforeningen for Stampersonel (CS), Dansk Arbejdsgiverforening, Datatilsynet, Færøernes
Landsstyre, Hovedforeningen for Personel af Reserven i Danmark (HPRD), Hærens Konstabel- og
Korporalforening (HKKF), Institut for Menneskerettigheder og Københavns Byret på vegne af byrets-
præsidenterne har ikke bemærkninger til lovforslaget.
1. Lovforslagets territoriale gyldighed
Grønlands Selvstyre bemærker, at værnepligtsloven ikke indeholder en territorialbestemmelse vedrø-
rende Grønland og Færøerne. Derimod indeholder forslaget til lovændringen en territorialbestemmel-
se, jf. lovforslagets § 3. Grønlands Selvstyre finder ud fra et grundsynspunkt om, at det med hoved-
loven er fastlagt, at værnepligtsloven gælder i hele riget, at lovforslaget ikke skal indeholde en terri-
torialbestemmelse.
Værnepligtsloven gælder direkte for Færøerne og Grønland.