Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 39
Offentligt
MINISTEREN
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget
Folketinget
Dato
J. nr.
6. november 2018
2018-5450
Frederiksholms Kanal 27 F
1220 København K
Telefon
41 71 27 00
Transport-, Bygnings- og Boligudvalget har i brev af 15. oktober 2018 stillet mig
følgende spørgsmål (TRU, L 39), som jeg hermed skal besvare. Spørgsmålet er
stillet efter ønske fra Kirsten Normann Andersen (SF).
Spørgsmål nr. 2:
Rammen for det boligsociale arbejde reduceres med forslaget. Er ministeren
indstillet på at sikre en bedre boligsocial indsats ved at forhøje rammen?
Svar:
Nej. Som led i Aftale om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde
parallelsamfund og aftale om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandrin-
ger af de udsatte boligområder mv. i perioden 2019-2026 indgået mellem rege-
ringen (Venstre, Liberal Alliance og Det Konservative Folkeparti) og Socialde-
mokratiet, Danske Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti, som
udmøntes ved lovforslaget, er der årligt afsat 380 mio. kr. til boligsociale ind-
satser og huslejenedsættelser.
Med lovforslaget sikrer aftalepartierne, at der fortsat er midler til den boligso-
ciale indsats frem til 2026. Derved er grundlaget skabt for stabilitet og kontinu-
itet i indsatsen mange år frem. Desuden prioriteres midlerne i det boligsociale
arbejde til særligt veldokumenterede indsatser, der effektfuldt kan løse de ud-
satte boligområders udfordringer i forhold til dannelse af parallelsamfund, og
midlerne skal målrettes kerneområder som beskæftigelse, kriminalitetsfore-
byggelse, uddannelse og integration.
Med
venlig
hilsen
Ole Birk Olesen