L 39 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 39 Bilag 1
Offentligt

20. september 2018

Notat om de indkomne høringssvar vedrørende forslag til lov om

ændring af lov om almene boliger m.v. (anvendelse af Landsbygge-

fondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte)

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen hørte den 29. juni 2018 en række myndighe-

der og organisationer, jf.

vedlagte høringsliste i bilag 1, over udkast til forslag til

lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af almene boliger og

lov om leje. Høringsfristen udløb den 22. august 2018.

Følgende myndigheder og organisationer har afgivet bemærkninger til lov-

forslaget:

–

Danmarks Almene Boliger, BOSAM, Center for Boligsocial Udvikling,

Danmarks Lejerforeninger, Dansk Socialrådgiverforening, Datatilsynet, Lands-

byggefonden, KL, Lejernes Landsorganisation i Danmark (LLO), Rådet for So-

cialt Udsatte, SAND De hjemløses Landsorganisation og Udbetaling Danmark.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke haft bemærkninger til lov-

forslaget:

Ankestyrelsen, ATP Ejendomme A/S, Danske Ældreråd, Datatilsynet, Finans

Danmark, Institut for Menneskerettigheder, LOS, Rådet for socialt udsatte,

Selveje Danmark og Udbetaling Danmark.

Følgende myndigheder og organisationer har ikke afgivet høringssvar til lov-

forslaget:

Advokatsamfundet, Alzheimerforeningen, Andelsboligforeningernes Fællesre-

præsentation, Arbejderbevægelsens Erhvervsråd, Arkitektforeningen, BAT-

Kartellet, Bedre Psykiatri, Byfornyelsesrådet, Byggeskadefonden, Byggeskade-

fonden vedr. Bygningsfornyelse, Byggesocietetet, Bygherreforeningen i Dan-

mark, Dansk Byggeri, Dansk Energi, Dansk Erhverv, Dansk Fjernvarme, Dansk

Ungdoms Fællesråd, Danske Advokater, Danske arkitektvirksomheder, Danske

Handicaporganisationer, Danske Lejere, Danske Regioner, Danske Studeren-

des Fællesråd, Danske Udlejere, Den Danske Dommerforening, Det Centrale

Handicapråd, DI, Ejendomsforeningen Danmark, Ejerlejlighedernes Landsfor-

ening, Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI, Foreningen af Statsautorise-

rede Revisorer, Foreningen Danske Revisorer, Foreningen til fremskaffelse af

L 39 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

boliger for ældre og enlige, Forsikring og Pension, Frivilligrådet, Husleje- og

Beboerklagenævnsforeningen, Håndværksrådet, Kollegiekontorerne i Dan-

mark, KommuneKredit, Kommunernes Revision

–

BDO, OK–Fonden, Psyki-

atrifonden, Rådet for etniske minoriteter, SBH, SBi/AAU (Statens Byggeforsk-

ningsinstitut under Aalborg Universitet), SFI

–

Det Nationale Forskningscenter

for Velfærd, Sind, Socialchefforeningen, Socialpædagogernes Landsforbund,

TEKNIQ og Ældre Sagen.

Øvrige høringssvar:

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen har herudover modtaget høringssvar fra føl-

gende høringsparter, som ikke er angivet på lovforslagets høringsliste:

Handicaprådet i Københavns Kommune og Aarhus Kommune.

Bemærkninger til lovforslaget

I det følgende gengives hovedindholdet af de modtagne høringssvar til det

fremsatte lovforslag samt Transport-, Bygnings- og Boligministeriets bemærk-

ninger hertil.

Bemærkninger af generel politisk karakter samt forslag og bemærkninger, der

ikke vedrører det fremsatte lovforslag, indgår ikke i notatet. Forslag og be-

mærkninger vedrørende andre ministeriers ressort er derfor heller ikke medta-

get.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet kan for en fuldstændig gennemgang

af samtlige indsendte synspunkter henvise til vedlagte høringssvar.

I det følgende omtales høringssvarene tematisk på følgende emner:

1. Omlægning af ydelsesstøtten.

2. Landsbyggefondens midler.

Omlægning af ydelsesstøtten

Side 2/7

finder, at det er positivt, at Landsbyggefondens finansieringsandel af ydel-

sesstøtten fastholdes på det nuværende niveau med dette lovforslag.

Landsbyggefonden

påpeger, at fonden har gennemgået lovudkastet og har ef-

terregnet ministeriets opgørelse af de økonomiske konsekvenser af lovforslaget

i forhold til Landsbyggefonden. Landsbyggefonden har på den baggrund ingen

relevante bemærkninger til disse beregninger.

Lejernes Landsorganisation

fremhæver, at det er positivt, at forringelsen af

ydelsesstøttet blev taget af bordet.

L 39 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Århus Kommune

mener, at det er positivt, at der er enighed om ikke at ændre

på ydelsesstøtten.

BOSAM

bemærker, at lovforslaget indebærer, at Landsbyggefonden skal finan-

siere 25 % af statens udgifter til ydelsesstøtte, hvilket vil betyde, at Landsbygge-

fonden vil have færre midler til at støtte de øvrige boligafdelinger i den almene

boligsektor.

Dette er efter BOSAM’s opfattelse ekspropriation af Landsbygge-

fondens midler, som ikke bør finde sted.

Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen

skal hertil bemærke, at Landsbyggefondens

finansieringsandel af ydelsesstøtten fastholdes på det nuværende niveau med

dette lovforslag. Landsbyggefondens bidrag til at dække statens udgifter til

ydelsesstøtte til nybyggeri af almene boliger er i overensstemmelse med Lands-

byggefondens formål og ikke udtryk for ekspropriation af Landsbyggefondens

midler.

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

2. Landsbyggefondens midler

bemærker, det er positivt, at Landsbyggefondens rammer øges, da der er

stor kø til nødvendige renoveringer også i de udsatte boligområder ligesom det

er positivt, at det bliver muligt at rykke renoveringsrammen frem.

undrer sig over, at der ikke ved fastsættelsen af rammerne for Landsbygge-

fondens aktiviteter er peget på målsætninger omkring investeringer i tilgænge-

lighed. Hvis det er et udtryk for, at Landsbyggefonden ikke fremover skal prio-

ritere tilgængelighed, må der advares kraftigt imod dette.

udtrykker tilfredshed med, at der afsættes yderligere midler til infrastruk-

turændringer i perioden 2019-2026, men vurderer at rammen er for lav set i

forhold til, at der vil være betydelige omkostninger til infrastrukturændringer i

forbindelse med omdannelse af de hårdeste ghettoer.

Aarhus Kommune

bemærker endvidere, at der er behov for bedre rammer for

Landsbyggefondens rammer til sokkelrenoveringer, og at reglerne omkring

gennemførelse af sokkelrenoveringer skal gøres mere fleksible.

anfører, at der bør afsættes en tilstrækkelig investeringsramme i Landsbyg-

gefonden således, at renovering af afdelinger i de udsatte boligområder ikke

sker på bekostning af renovering af afdelinger udenfor de udsatte boligområ-

der.

Handicaprådet i København

bemærker, at det kan få konsekvenser for menne-

sker med handicap, hvis der ikke er råd til lave tilsvarende renovering, forbed-

ring og øge tilgængeligheden i det almene byggeri.

Side 3/7

L 39 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Center for Boligsocial Udvikling (CFBU)

bemærker, det er positivt, at der er

aftalt en lang periode vedrørende finansiering af den boligsociale indsats, men

udtrykker bekymring vedrørende rammen til den boligsociale indsats, der ned-

sættes med 40 pct. set i forhold til den nuværende ramme.

Aarhus Kommune

konstaterer, at der afsættes færre midler til den bolig-

sociale indsats og at det er vigtigt, at der fortsat er en stærk social indsats i de

udsatte boligområder.

skriver, at lovforslaget lægger op til, at midlerne

fremover i højere grad målrettes helhedsplaner i det hårdeste ghettoer og øn-

sker at gøre opmærksom på, at en for ensidig fokusering på disse områder, kan

få den utilsigtede konsekvens, at der kommer nye områder til, fordi det fore-

byggende arbejde ikke i tilstrækkeligt omfang tænkes ind.

Dansk Socialrådgiverforening

er uforstående over for, at man i en sam-

let pakke, der disponerer over betydelige milliardbeløb til omdannelse af de

udsatte boligområder med renoveringer, bortsalg, nedrivninger etc. ikke har

kunnet finde midler til at fortsætte og udvide det boligsociale arbejde, men i

stedet i årene 2019-2026 reducerer det årlige beløb hertil fra 465 mio. kr. til

380 mio. kr. til det samlede boligsociale arbejde.

Dansk Socialrådgiverfor-

ening

finder, at den boligsociale indsats har vist sin berettigelse og opfordrer

til, at ressourcetildelingen til det boligsociale arbejde øges.

BOSAM

bemærker, at forslaget lægger op til, at Landsbyggefonden skal overta-

ge statens økonomiske forpligtelser. Ligeledes udtrykkes der bekymring for, at

de boligafdelinger, der ikke er kategoriseret som udsatte eller ghettoer, i min-

dre grad vil kunne opnå støtte til nødvendige renoveringsarbejder

bemærker, at udgifter til omdannelsen af boligområder ikke fuldt ud dæk-

kes af Landsbyggefondens renoveringsramme, men at forslaget vil medføre

betydelige kommunale merudgifter. Dette gælder udgifter til kommunal

grundkapital ved opførsel af nye boliger.

Transport-, Bygnings- og Boligministeriet skal hertil samlet bemærke,

Landsbyggefonden allerede i dag yder støtte til initiativer og større arbejder,

der fysisk og socialt gennemføres for at omdanne ghettoområder og udsatte

boligområder.

Med dette lovforslag fastsættes de økonomiske rammer til indsatsen i de udsat-

te boligområder. Det bemærkes, at det af

Aftale om finansiering af indsatser

for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og aftale om Landsbyggefon-

dens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder mv. i perio-

den 2019-2016,

fremgår, at der igangsættes et analysearbejde med henblik på,

at der i efteråret 2019 afsættes rammer til renovering af den øvrige almene bo-

ligsektor.

I forhold til Landsbyggefondens ramme for anvendelse af renoveringsramme til

såkaldte

”sokkelrenovering”

gælder det, at midlerne til renovering skal anven-

des til eksisterende bygninger.

En ”sokkelrenovering” må antages at være den

mest gennemgribende renovering en eksisterende bygning kan gennemgå. Det

Side 4/7

L 39 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering at mere fleksible ram-

mer for renovering, som tillader opførelse af nye boliger, må opfattes som ny-

byggeri og derfor ikke kan betragtes som renovering af eksisterende byggeri.

Nybyggeri med offentlig støtte finansieres efter de bestemmelser, som fremgår

af almenboliglovens kapitel 9.

I forhold til mulighederne for at gennemføre renoveringer med tilgængelig-

hedstiltag, vil dette stadig være muligt inden for rammerne af renoveringsmid-

lerne. Prioriteringen af midlerne er fokuseret på bekæmpelse af parallelsam-

fund, men muligheden for at øge tilgængeligheden i det almene byggeri i for-

bindelse med renoveringer er ikke afskåret.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at der ikke gene-

relt vil være behov for egentligt erstatningsbyggeri af almene familieboliger i

forbindelse med nedbringelse af andelen af familieboliger i de 16 områder. Det

forventes, at processen kan tilrettelægges sådan, at det kan ske via almindelig

fraflytning og genhusning inden for den eksisterende boligmasse. Et eventuelt

behov for erstatningsbyggeri forudsættes at indgå i kommunernes vurdering af

det lokale behov for almene boliger, som kan udmøntes i tilsagn til etablering af

nye almene boliger med statslig støtte.

Det er endelig Transport- Bygnings- og Boligministeriets vurdering, at der i

lovbemærkninger er taget højde for, at der i forhold til den nuværende boligaf-

tale sker en tilpasning af beløbet til den boligsociale indsats fra 465 mio.kr.

årligt til 380 mio.kr. årligt i udsatte boligområder. Der fremgår af de specielle

bemærkninger, at midlerne til den boligsociale indsats målrettes udsatte bolig-

områders udfordringer i forhold til dannelse af parallelsamfund og målrettes

kerneområder som kriminalitetsforebyggelse, uddannelse og integration. Der

er således ikke tale om, at midlerne kun kan anvendes i ghettoområder. Herud-

over fremgår det, at der fortsat skal være en tydelig prioritering af midler til

særligt veldokumenterede indsatser.

Side 5/7

Høringssvarene har ikke givet anledning til ændringer i lovforslaget.

L 39 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Bilag 1

Høringsliste vedr. forslag til lov om ændring af lov om almene boli-

ger m.v., lov om leje af almene boliger og lov om leje (Initiativer, der

modvirker parallelsamfund)

Advokatsamfundet

Akademisk Arkitektforening

Alzheimerforeningen

Andelsboligforeningernes Fællesrepræsentation

Ankestyrelsen

Arbejderbevægelsens Erhvervsråd

ATP-ejendomme

BAT-Kartellet

Bedre Psykiatri

–

Danmarks Almene Boliger

BOSAM

Byfornyelsesrådet

Byggeskadefonden

Byggeskadefonden vedr. Bygningsfornyelse

Byggesocietetet

Bygherreforeningen i Danmark

Center for Boligsocial Udvikling

Danmarks Lejerforeninger

Dansk Byggeri

Dansk Energi

Dansk Erhverv

Dansk Fjernvarme

Dansk Socialrådgiverforening

Dansk Ungdoms Fællesråd

Danske Advokater

Danske arkitektvirksomheder

Danske Handicaporganisationer

Danske Lejere

Danske Regioner

Danske Studerendes Fællesråd

Danske Udlejere

Danske Ældreråd

Datatilsynet

Den Danske Dommerforening

Det Centrale Handicapråd

Ejendomsforeningen Danmark

Ejerlejlighedernes Landsforening

Finans Danmark

Foreningen af Rådgivende Ingeniører FRI

Foreningen af Statsautoriserede Revisorer

Foreningen Danske Revisorer

Side 6/7

L 39 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra transport-, bygnings- og boligministeren

Foreningen til fremskaffelse af boliger for ældre og enlige

Forsikring og Pension

Frivilligrådet

Husleje- og Beboerklagenævnsforeningen

Håndværksrådet

Kollegiekontorerne i Danmark

KommuneKredit

Kommunernes Revision

–

BDO

Landsbyggefonden

Ældre Sagen

Lejernes Landsorganisation i Danmark

LOS

OK–Fonden

Psykiatrifonden

Rådet for Etniske Minoriteter

Rådet for Socialt Udsatte

SAND De hjemløses Landsorganisation

SBH

SBi/AAU (Statens Byggeforskningsinstitut under Aalborg Universitet)

Selveje Danmark

SFI

–

Det Nationale Forskningscenter for Velfærd

Sind

Socialchefforeningen

Socialpædagogernes Landsforbund

TEKNIQ

Udbetaling Danmark

Side 7/7