Det næste punkt på dagsordenen er:

8) 1. behandling af lovforslag nr. L 39:

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v. (Anvendelse af Landsbyggefondens midler og Landsbyggefondens refusion af ydelsesstøtte).

Af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen).

(Fremsættelse 03.10.2018).

Forhandlingen er åbnet, og den første ordfører er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet. Værsgo.

Tak for det, formand. Det lovforslag, som vi behandler her, handler om de midler, som er disponeret for Landsbyggefonden i de udsatte boligområder i de kommende år. Regeringen spillede ud med en pakke til at starte med, som betød, at der skulle bruges 12 mia. kr. i de udsatte boligområder, og derudover – hvilket er vigtigt at huske var en anden pulje – skulle der tages 13 mia. kr. gennem den såkaldte ydelsesstøtte fra Landsbyggefonden, som så skulle lægges over i statskassen. Det havde i Socialdemokratiets perspektiv været en underminering af den almene sektor som et kvalitetsalternativ til private boliger, og jeg tror, at det på lang sigt ville have betydet, at man havde fået en dårligere boligstandard, og at lejerne havde måttet betale en højere husleje i de enkelte afdelinger. Derfor har vi også fra starten af været imod at ændre ydelsesstøtten, som altså ville koste de her 13 milliarder af lejernes opsparede penge.

Derudover var vi skeptiske over for, om 12 mia. kr. var det rigtige at afsætte til de udsatte boligområder. Vi er glade for den løsning, det endte med. Der bliver afsat 10 mia. kr. til de udsatte boligområder, hvilket år for år er præcis det samme beløb, som der er blevet afsat siden 2011. Pengene går til uhyre vigtige formål. Halvdelen bliver brugt på renoveringer i området, hvor der er et stort efterslæb mange steder, en tredjedel bliver brugt på huslejenedsættelser og boligsociale indsatser, og ca. en ottendedel bliver brugt på infrastruktur i boligområderne. Det er jo penge, som bruges på lejerne og deres ejendomme, deres boliger i den almene sektor, sådan som det oprindelig har været meningen med Landsbyggefonden.

Der har været en diskussion om, hvorvidt man skulle opretholde midlerne til den boligsociale indsats. Principielt mener jeg og Socialdemokratiet, at det er en kommunal opgave at lave boligsociale indsatser. Det er noget, som skal varetages lokalt, det er ikke nødvendigvis Landsbyggefondens opgave at bevilge penge til det. Men omvendt må vi også erkende, at den praksis, der har udviklet sig hen over de senere år, er, at det er Landsbyggefonden, der betaler for boligsociale indsatser. Derfor vil en fjernelse af midlerne til boligsociale indsatser betyde, at man mange steder ikke vil have råd til at fortsætte med de kommuner, hvor man ikke har så mange penge at bruge. Derfor er vi endt med en løsning i det her lovforslag, hvor man sænker rammen en smule, sådan at der er penge til renoveringer og til huslejenedsættelser og infrastruktur, men altså stadig fastholder størstedelen af midlerne til boligsociale indsatser.

Derudover er der i den samlede parallelsamfundsaftale fundet ca. 2 mia. kr. over aftaleperioden til at finansiere daginstitutioner, skoler, jobindsatser i de udsatte boligområder. Det betragter vi i Socialdemokratiet også som en væsentlig investering fra statens side oven i Landsbyggefondens egne midler. Og med de ord vil jeg sige, at Socialdemokratiet støtter forslaget.

Tak til ordføreren. Jeg ser ikke nogen indtegnet til korte bemærkninger, så vi fortsætter i ordførerrækken. Den næste taler er fru Merete Dea Larsen, Dansk Folkeparti. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her handler jo om at kunne realisere det forrige lovforslag vedrørende ghettopakken, og hvis der skal være en sammenhæng og realisme er det en nødvendighed. Der skal ikke herske nogen tvivl om, at Dansk Folkeparti er pænt ærgerlig over de store summer, det koster samfundet at komme ghettoer til livs, og finansiering er altid svært, da det altid vil påvirke noget, når der tages noget fra nogen og gives til andre. I den model, der er lagt op til her, er der nogle uhensigtsmæssigheder, som den forrige ordfører, Kaare Dybvad, også var inde på. Så her har det nogle konsekvenser for den boligsociale indsats.

Men Dansk Folkeparti mener, at det er i et omfang, der kan håndteres, og at det vil vise sig ikke at have helt så store konsekvenser, som nogle høringsparter lægger op til. Vi må erkende, at der er behov for tiltag og økonomi for at få styr på de problemer, vi oplever. Forhåbentlig lykkes det, og forhåbentlig lykkes det hurtigere end forventet, så vi ikke fortsat skal anvende masser af skattekroner på utilpassede borgere, der klumper sig sammen og ikke bidrager til samfundet.

Dansk Folkeparti tilslutter sig lovforslaget.

Tak til ordføreren, som der heller ikke her er korte bemærkninger til. Den næste taler er ordføreren for Venstre, hr. Carsten Kissmeyer. Værsgo.

Tak for ordet. Det her lovforslag skal jo ses i sammenhæng med de boliginitiativer, der var i det tidligere lovforslag, som vi netop har førstebehandlet. En af de store ting i det her lovforslag er jo, at der sættes 10 mia. kr. i Landsbyggefonden af til renoveringsarbejder fra 2019 til 2026. Og de her store fysiske forandringer, der skal ske i nogle af de her boligområder, kan jo være med til at skabe den attraktivitet, som gør, at beboersammensætningen bliver anderledes.

Spørgsmålet er jo så, hvad der skal ske. Nu havde vi i forbindelse det tidligere lovforslag en lang diskussion om, hvad det er, der vil ske. Det kan jo både være renovering og nedrivninger, men det kan i allerhøjeste grad også være et spørgsmål om at åbne boligområderne op over for det omgivende samfund. Så skal den boligsociale indsats også understøttes med midler fra Landsbyggefonden, og det tror jeg kan være med til at bidrage. Så jeg tror, at med det her lovforslag kommer vi målsætningen om et Danmark uden ghettoer i 2030 et stort skridt nærmere.

Så er jeg godt klar over, at der sikkert er nogle, der vil sige, at det her er tyveri fra lejerne. Det er jeg bestemt ikke enig i. Det er jo sådan, at den almene boligsektor faktisk får ganske mange skattemidler. Allerede i de tilfælde, hvor man etablerer, er der et kommunalt indskud, staten garanterer, og der er ydelsesstøtte osv. Så jeg må sige, at det her i betydeligt omfang også er almindelige samfundsmidler.

Jeg ser frem til at bidrage til det brede politiske samarbejde i udvalget, det har jeg jo hørt meget om, og det er et bredt funderet lovforslag, der ligger her, så jeg tror, det bliver rigtig konstruktivt. Tak for ordet.

Velbekomme. Og der er ikke nogen korte bemærkninger. Den næste taler er fra Enhedslisten, hr. Søren Egge Rasmussen som ordfører. Værsgo.

Tak. Jeg vil gerne sige tillykke til boligbevægelsen, som jo har været god til at forklare, at staten stadig skal yde en ydelsesstøtte. Det er jo glædeligt, at det fortsætter. Ellers ville det have udhulet Landsbyggefondens midler.

I det her lovforslag er der jo taget med, at der vil ske en afsættelse af 50 mio. kr. årligt i 6 år med henblik på at renovere boliger, så de kan sælges. Den del er Enhedslisten fuldstændig imod. Altså, man bruger sådan set en del af lejernes opsparing på at forberede en privatisering af nogle almene boliger. Det er slet ikke den vej, som vi synes man skal gå.

De processer, der har været derude, med renoveringer af boliger, har over tid faktisk været imponerende. Vi kom frem til at have boliger, hvis standard er blevet højnet betydeligt gennem renoveringer. Vi har også boligafdelinger på de her lister, bl.a. i Fredericia, hvor der er nyrenoverede boliger. Vi har Skovgårdsparken, hvor det meste er renoveret for ganske nylig. Man har lavet en effektivisering af sine energisystemer, så man faktisk er fremme ved at have boliger, som er velisolerede, og som har en lav varmeregning. Der er sket utrolig meget.

Det er lidt beskæmmende, at man politisk ikke har fundet et flertal endnu, som vil – kan man sige – gøre køen til at få midler fra Landsbyggefonden mindre. Der står i øjeblikket projekter på omkring 11 mia. kr. i kø til Landsbyggefonden. Det er altså projekter, som har været igennem processer ude i de enkelte boligorganisationer, og som sådan set er klar til at blive realiseret, hvis man får en accept fra Landsbyggefonden af, at Landsbyggefonden også vil bidrage til den renovering. Og det her lovforslag gør ikke op med det.

Så er jeg godt klar over, at der i aftalen omkring parallelsamfund er sådan en lille sætning om, at man skal vurdere renoveringsbehovet og Landsbyggefondens økonomi. Og så kommer man frem til et tidspunkt midt i 2019, hvor vi forhåbentlig har en anden boligminister, og hvor Enhedslisten ser frem til at blive inddraget i drøftelser. For der står jo også i aftalen, at det kan være en anden aftalekreds, som kan komme frem til at konkludere på Landsbyggefondens økonomi, og som kan komme frem til, at der skal ske et løft af, hvor mange penge der udbetales fra Landsbyggefonden. Den proces ser vi meget frem til at kunne gennemføre med en ny boligordfører, så vi kan komme ind i den kreds, der kan løfte det beløb, som den almene sektor kan bruge på de årlige renoveringer.

Så er der et andet aspekt, nemlig om den boligsociale indsats permanent i høj grad skal finansieres fra Landsbyggefonden. Og sådan overordnet set er det jo ikke rimeligt. Man har en kommunal anvisning ud til nogle boliger, og man anviser så folk, som har sociale problemer i et vist omfang. Det ender så med, at der er behov for en boligsocial indsats derude, og så skal den sådan set delvis finansieres af lejernes egen opsparing. Jeg er sådan set enig med Socialdemokratiets ordfører i, at det egentlig burde være en kommunal opgave. Og det kunne være en kommunal opgave med en vis statslig medfinansiering.

Så indimellem bliver der jo besluttet ting omkring Landsbyggefonden, hvor man må spørge: Er det rimeligt? Enhedslisten har også tidligere været med i aftaler om, hvordan Landsbyggefondens midler skulle udmøntes, hvor man så øremærkede noget til at fremme handicapegnede boliger. Det er da et ædelt formål, men hvorfor er det lige lejernes kollektive opsparing, som skal gå til det alene?

Altså, jeg synes, der er god grund til at se kritisk på, hvad Landsbyggefondens midler går til, også fordi man jo tidligere har set, at nogle får øje på, at der er midler at hente. Det er så heldigt, at Landsbyggefonden ikke har nogen penge i øjeblikket, så der ikke er nogen penge at stjæle. Men hvis man ser det over tid, vil der komme en opsparing på et senere tidspunkt, hvis ikke man øger renoveringerne fra Landsbyggefonden.

Så samlet set er vi jo nødt til at gå imod det her lovforslag, som vil klargøre almene boliger til at blive solgt. Så vi kan ikke støtte lovforslaget.

Der er foreløbig to indtegnet til korte bemærkninger. Den første er hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Tak. Jeg havde jo forventet, at Enhedslistens ordfører var velforberedt. Og han har selvfølgelig fundet håret i suppen, set fra Enhedslistens perspektiv, i den her finansiering, som handler om, at der afsættes de her 3 pct. af de samlede midler til klargøring til salg. Jeg vil alligevel lige sådan, når jeg nu har 1 minut at tale i, referere fra et par væsentlige organisationer. BL skrev om den her aftale: Vi roser partierne for at have stået fast og sikret, at lejerne har undgået store stigninger i huslejen. LLO skrev: Den almene boligsektor blev reddet. Og Christian Høgsbro, formand for Landsbyggefonden, skrev: Tak til DF og S, for at de ikke ville medvirke til at afmontere den almene boligsektor.

Når nu man har så bred en enighed og opbakning fra alle de aktører, som Enhedslisten jo også ofte gerne vil være gode venner med eller i hvert fald føler sig enige med politisk, var det så bare de 3 pct., var det de 300 mio. kr., der gjorde udslaget? Ville Enhedslisten have stemt for den her aftale, hvis ikke man havde afsat de her 300 mio. kr. til klargøring til salg?

Ordføreren.

Jamen vi så da gerne, at man havde lavet to aftaler. Man kunne jo have lavet en ren aftale omkring Landsbyggefondens økonomi, altså hvad der skulle betales penge ud til. Og så kunne man jo godt have haft en aftale ved siden af med nogle andre partier, som synes, at man skal gøre et eller andet hårdt mod parallelsamfund op mod det næste folketingsvalg. Så der kunne sagtens have været to aftaler, og så kan jeg godt se, at vi kunne have været med i en boligaftale, men vi havde jo ikke været med, hvis man ligesom kan bruge 300 mio. kr. på at klargøre almene boliger til at blive solgt. Altså, der er jo grænser for, hvor mange hår fra suppen man skal spise. Vi ville egentlig gerne have en suppe, uden at der ligger en kamel i den ude ved kanten af tallerkenen. Så jeg kan slet ikke se, hvorfor vi skal gå ind på de præmisser. Det er jo der, jeg virkelig glæder mig til, at der efter næste valg forhåbentlig er et andet flertal, som vil prioritere den almene sektor. Jeg synes, at når man inden for beboerdemokratiet har defineret, at der er en masse renoveringsprojekter, man gerne vil gennemføre, så skal vi da lytte til det og så imødekomme det ønske.

Spørgeren for sin anden korte bemærkning.

Det sidste er jeg såmænd enig i, altså at der må laves en aftale på den anden side af et valg, uanset hvad for et flertal der så ender med at være. Men når det kommer til stykket, er det så virkelig en showstopper? Er det nok til at melde sig ud, at der er 3 pct. af en finansiering, man er uenig i? Det Radikale Venstre er jo med i finansieringsaftalen, men er ikke med i den del af aftalen, der ligger i Transportministeriet. Men det, ordføreren for Enhedslisten siger, er, at de 97 pct. gode bevilgede penge, som går til lejerne, og som sikrer, at lejerne får gode projekter, renovering osv., altså i Enhedslistens optik skal stoppes, fordi der er 3 pct., som man er uenig i.

Ordføreren.

Vi har sådan set ikke meldt os ud, men man må bare sige, at der jo ikke er nok penge afsat til den almindelige renovering af den almene sektor. Hvad angår de der 11 mia. kr., som står på ventelisten, alle de gode projekter, skulle man jo være nået frem til en aftale, som i højere grad imødekom det behov for, at ansøgningerne kan blive positivt imødekommet.

Jeg anerkender ikke den der præmis om, at der ligesom var to aftaler på vej. Der var én aftale på vej. Det er klart, at med det indhold, den havde, om at reducere andelen af almene familieboliger til 40 pct. som et helligt tal, så kunne vi jo ikke være med i det, der blev lagt op til, og der er også det med, at man er åben over for, at der kan ske privatisering af almene boliger – nej!

Den næste med en kort bemærkning er hr. Jacob Mark, SF.

For mig er det her indbegrebet af Enhedslisten, altså at der er et forslag, som en blå regering spiller ud med, hvor man vil spare hundredvis af millioner på Landsbyggefonden ved at fjerne ydelsesstøtten, og det er der så et flertal uden om regeringen med S, DF, SF og De Radikale der får forpurret, så man får reddet millioner til Landsbyggefonden, som bliver brugt på sociale indsatser, som bliver brugt på de boligsociale helhedsplaner. Anerkender Enhedslisten overhovedet, at det, der ligger i dag, er markant bedre end det, regeringen spillede ud med?

Ordføreren.

Ja da. Vi anerkender da fuldt ud, at det var godt, at boligbevægelsen rørte på sig og var med til at sikre, at staten fortsat skal bidrage til ydelsesstøtten. Det er jo sådan set det væsentligste element. Jeg anerkender da fuldt ud, at det er godt, at vi er i den situation. Når man så ser på, hvad der bliver udmøntet og i forhold til at bruge 300 mio. kr. på at klargøre boliger til at kunne blive privatiseret, kan SF så ikke selv høre, at det ikke sådan er SF-politik?

Vi har indimellem nogle diskussioner om, hvor mange forlig man skal være med i, men her havde vi jo ikke en proces, hvor der ligesom var to parallelle spor. Der var alle mulige aftaler rundtomkring, og så ender man i noget, hvor det er en samlet pakke. Der er det da helt naturligt, at man ser på, hvad den samlede pakke er, og når der er privatisering i den pakke, er det ikke vores kop te. Men som jeg sagde i starten, vil vi meget gerne efter et valg drøfte, hvad det er for en økonomi, der er i forhold til Landsbyggefonden, hvad det er for nogle udbetalinger, der skal ske fremadrettet, for der er behov for, at der bliver stillet flere midler til rådighed til ganske almindelige almene boligafdelinger, som har et renoveringsbehov.

Spørgeren til anden korte bemærkning.

Det, der er faktum, er, at på grund af de her partier – ikke kun på grund af den almene boligsektor, men også på grund af dem, for de har gjort et fantastisk arbejde – der tog parlamentarisk ansvar, har man sikret ydelsesstøtten, og man har sikret, at der fortsat vil være penge til boligsociale indsatser – indsatser, der gør en kæmpe forskel. Så må jeg bare høre: Hvornår er det så nok for Enhedslisten? Hvornår kunne man have været med? For jeg har lige tjekket den der forkromede 100-dagesplan for, hvad Enhedslisten vil, hvis de en dag kommer i regering, og jeg kan ikke se de mange milliarder afsat til at pumpe ind i Landsbyggefonden. Så hvis det her, som både Lejernes LO og BL har rost, ikke er nok, hvornår er det så nok for Enhedslisten?

Ordføreren.

Jamen Landsbyggefonden har jo ret til at optage lån, så der er sådan set ikke brug for, at Enhedslisten finder penge til at putte ind i Landsbyggefonden. Det er jo bare et spørgsmål om, at man laver en politisk aftale om, at så og så meget gæld må Landsbyggefonden have, og så og så mange penge må der udbetales årligt. Og det er sådan set det fokus, som vi synes er det vigtigste, og at man kommer frem til, at der et ordentligt beløb til den løbende renovering af hele den almene sektor. Jeg er lidt betænkelig, hvis man kører i retning af, at Landsbyggefonden ligesom skal være den part, som sikrer, at det sker den boligsociale indsats ude i afdelingerne. Det er vi skeptiske over for. Jeg kan godt se, at det er svært sådan lige fra dag til dag at ændre på det, men det er en opgave, som burde over til kommunerne.

Der er ikke flere indtegnet til korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Næste taler er ordføreren for Liberal Alliance, hr. Villum Christensen. Værsgo.

Tak. Lovforslaget her skal selvfølgelig ses i lyset af det foregående lovforslag, hvor vi denne gang tilvejebringer de økonomiske forudsætninger for at gennemføre det her store omstillingsprogram for ghettoområderne. Som jeg nævnte i min forrige tale, er det jo reelt ikke nye typer af indsatser, som Landsbyggefonden finansierer – man har længe finansieret helhedsplaner med samme formål. Man kan sige, at det nye så er, at vi nu målretter rigtig mange penge til rigtig store problemer, og det synes vi er rigtig fornuftigt, for hvor tit står vi ikke her og diskuterer, at man har mange intentioner, men så følger pengene ikke med? Her følger pengene virkelig med. Så derfor støtter vi selvfølgelig forslaget.

Der er ikke nogen korte bemærkninger, så tak til ordføreren. Den næste er ordføreren for Alternativet, og det er hr. Roger Courage Matthisen. Værsgo.

Tak for det. I Alternativet har vi en diskussion om det her lovforslag. Nu prøver jeg at gennemgå det, som jeg forstår det, og så vil jeg gerne rettes, hvis jeg forstår det forkert.

Lovforslaget udmønter aftalen mellem regeringen, DF, S, RV og SF om finansieringen af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og om Landsbyggefondens ramme for fysiske forandringer af de udsatte boligområder i perioden 2019-2026. Som en tidligere ordfører sagde, skal det ses i sammenhæng med L 38, hvis kriterier om nedbringelse af andelen af almene familieboliger i hårde ghettoområder til højst 40 pct. sættes som betingelse for, at almene boligorganisationer kan få støtte til renovering, nedrivning og infrastrukturændringer.

Lovforslaget afsætter finansielle rammer for Landsbyggefondens midler og viderefører Landsbyggefondens refusion af statsudgifter til ydelsesstøtte på 25 pct. I praksis betyder det, at de ændringer, der foreslås i L 38, finansieres gennem Landsbyggefondens midler, og det vil sige, at regeringens udspil fra 2018 »Ét Danmark uden parallelsamfund – ingen ghettoer i 2030« finansieres med midler, ca. 10 mia. kr., fra Landsbyggefonden, hvis min forståelse er korrekt.

Så diskuterer vi udfordringen i, at vi er nødt til at se det i lyset af L 206, som vi behandlede sidste år – eller i sidste samling – der handler om statsfinansieret lån, som vi synes er en god idé. Men der er også en differensrenteberegning, som ikke tilfalder Landsbyggefonden, selv om Landsbyggefonden bærer størstedelen af risikoen for de lån og alle de andre risici, der er ved at have en almen sektor.

Alligevel vælger staten at tage de penge, som burde tilfalde Landsbyggefonden, som udelukkende er opbygget af indbetalinger fra den en million borgere, der bor i de almene boliger. Det synes vi er problematisk, og det ser vi det her lovforslag i lyset af.

Så deler vi selvfølgelig også bekymringerne med Enhedslisten. Jeg ved ikke, om 300 millioner er et hår i suppen – det kan finansiere meget. Jeg ved ikke, om vi kan kalde det for et hår i suppen.

Jeg bliver nødt til at blive klogere, for vi mangler også svar på nogle spørgsmål i forhold til konstruktionen i Landsbyggefonden, som vi mener fremadrettet, især med IS35-lån, kommer til at true finansieringen i Landsbyggefonden. Der er rigtig mange boligorganisationer, som trænger til renovering, og som har en udfordring i forhold til den ydelsesstøtte, og trods de spørgsmål, som vi har stillet til ansvarlige ministre, omkring statskassens indtægter og udgifter til ydelsesstøtte til almene boliger, så har vi ikke fået fyldestgørende svar. Gad vide, om det er, fordi staten i realiteten har en betydelig indtægt i form af negativ ydelsesstøtte. Det mangler vi også svar på, før vi kan sige ja eller nej til det her lovforslag. Det var ordene.

Ordføreren skal lige blive stående, for der er en enkelt med en kort bemærkning. Hr. Kaare Dybvad, Socialdemokratiet.

Ordføreren taler om ydelsesstøtten, men ydelsesstøtten er jo netop ikke ændret her; der er ikke ændret noget med ydelsesstøtten. Lovforslaget om statsfinansierede lån i en almen boligsektor har jo heller ikke så meget med det her at gøre. Jeg kan selvfølgelig godt se, det er morsomt at sige, at 300 millioner er et hår i suppen, men man kan også sige, at 3 pct. er det, der gør, at man ikke vil være med i en aftale. Man er uenig i 3 pct. af aftalen.

Jeg vil egentlig gerne høre Alternativet for ligesom også med den positive hat på at gøre det fremadrettet om, hvad der skulle til, for at Alternativet vil være med i den her aftale. Og det drejer sig altså ikke om det lovforslag, vi behandlede lige før, men det lovforslag, vi har her og kun det – det med de 10 mia. kr. – hvad skulle der til, før Alternativet ville være med?

Ordføreren.

Tak for spørgsmålet. Til det første vil jeg sige til hr. Kaare Dybvad, at jeg ikke finder det morsomt at stå og sige, om et hår er sjovt eller ej, for 300 mio. kr. er mange penge. Formålet er, at borgerne i den almene boligsektor skal betale for en lovgivning, der kan efterlade dem uden tag over hovedet. Et element i en lovgivning, der gør, at der tages 300 mio. kr., hvilket vil efterlade dem uden tag over hovedet, er da ikke fair. Jeg beklager, hvis det lyder, som om jeg vil lave sjov med 300 mio. kr., 3 pct. og hår i suppen, for det vil jeg ikke, da jeg faktisk tager det ret alvorligt.

Hvad angår, hvad der skal være med i aftalen, skal vi være afklaret med hele økonomien i Landsbyggefonden, og vi synes, det spiller ind, hvordan vi kommer til at finansiere med statsstøttede lån i fremtiden. Så jeg anerkender SF, der italesætter, at aftalen er bedre, og at der er sket mere, end hvad der var i regeringens udspil, og det er også derfor, vi hverken kan sige til eller fra nu. Men vi er nødt til at have nogle svar på de spørgsmål, som vi ikke mener vi har fået svar på.

Spørgeren med den anden korte bemærkning.

Må jeg så ikke spørge ordføreren om noget? Hvorledes mener ordføreren at ydelsesstøtten i den almene boligsektor har noget som helst at gøre med det her lovforslag? Jeg kan ikke læse det, men ordføreren sagde det. Så kan vi pakke de 300 mio. kr. frem eller tilbage, og fred være med det, men hvad har ydelsesstøtten med det at gøre?

Ordføreren.

Det er selve konstruktionen i Landsbyggefonden fremadrettet. Det her lovforslag handler om, at de partier, der er bag lovforslaget, tager 10 mia. kr. af Landsbyggefondens finansiering og allokerer dem til nogle formål, men vi mener, at der grundlæggende også er en udfordring i forhold til den måde, som Landsbyggefonden fungerer på, og det spiller jo ind, når der står 11 mia. kr. i kø på renoveringer og 10 mia. kr., der bliver reserveret til at ekspropriere, eller hvad vi skal kalde det, i forhold til parallelsamfundspakken. Så vi mener, at det spiller ind, at det er et samlet billede på, hvordan Landsbyggefonden opererer, og hvordan deres økonomi er i fremtiden.

Der er en enkelt spørger mere, og det er fru Kirsten Normann Andersen, SF.

Det var i og for sig bare til ordførerens sidste bemærkning. Alternativets ordfører siger, at der generelt er nogle problemer med den måde, som Landsbyggefonden fungerer på. Jeg tror i og for sig, at boligorganisationerne gerne vil vide noget om, hvad Alternativet så tænker i forhold til det. Hvad er det for nogle problemer, der er? Hvad er det, der skal laves om? Jeg er også nysgerrig.

Ordføreren.

Jamen det var noget af det, jeg nævnte i forhold til de spørgsmål, vi har stillet vedrørende indtægter og udgifter i forhold til ydelsesstøtten. Som jeg læser det og forstår økonomien, er der en betydelig indtægt i form af negativ ydelsesstøtte, og det handler især om de her IS35-lån. Jeg mener, det er i omegnen af boligmasse for 65 mia. kr., som er finansieret med de her IS35-lån. Det kan true bæredygtigheden af de her boligorganisationer fremadrettet, fordi de ikke har råd til at renovere.

Spørgeren for den anden korte bemærkning.

Bare for sådan en god ordens skyld vil jeg sige til det der med at rive ned, så man ikke har noget tag over hovedet: Jeg håber, at ordføreren er enig i, at det fremgår af aftalerne, at man netop skal tilbydes en anden bolig. Det var den ene del. Og så tænker jeg, om ordføreren har et bud på, hvor meget af Landsbyggefondens midler der hidtil er brugt til boligsociale indsatser magen til dem, der nu er afsat midler til her.

Ordføreren.

Til det sidste har jeg ikke på stående fod et svar. Til det første vil jeg sige, at det ansvar er man jo også i gang med at skubbe videre til kommunerne, i forhold til hvor de boliger så skal findes henne. Men spørgsmålet er, hvordan vi så undgår, at de her boliger falder ind under de kriterier, som så gør, at der også her skal reduceres i boligmassen. Og er det bare en spiral, der kommer til at fortsætte? Det er jo det worst case scenario, som vi er nødt til at gennemtænke, når vi laver lovgivning. Vi kan jo godt sige, at vi har tillid til, at folk træffer nogle kloge beslutninger derude, men er det, vi så laver, en klog beslutning, altså at give det spillerum, at man faktisk kan ekspropriere i det omfang, som det kan ske nu med 60 pct. af familieboligerne, der kan blive revet ned, hvis de i 4 år falder ind under de her kriterier?

Tak til ordføreren. Den næste taler er ordføreren for Radikale Venstre, hr. Rasmus Helveg Petersen. Værsgo.

Tak for det. Vi har jo gjort for lidt for de udsatte boligområder, og børn, der vokser op i udsatte boligområder, har notorisk dårligere trivsel og lærer mindre i skolen og har større risiko for at ende i arbejdsløshed og større risiko for at ende i kriminalitet. I dag tager vi et skridt hen imod at finde finansieringen til at udføre de helhedsplaner, man laver ude i nogle af de udsatte boligområder, om gennemgribende renoveringer. Alene Vollsmose skal altså bruge 1 mia. kr. på en gennemgribende renovering af sin indre infrastruktur. Derudover finder vi penge til boligsociale indsatser og en nedrivningspulje.

Det støtter vi fra radikal side. Vi bakker op om lovforslaget. Det betyder dog ikke, at vi tager ejerskab af at udstille de udsatte boligområder som ghettoer. Det er stadig væk ikke den sprogbrug, vi lægger ned over det, men at skaffe finansiering til de her store og vigtige indsatser lægger vi gerne ryg til. Tak.

Tak til ordføreren. Der er ikke nogen korte bemærkninger. Næste ordfører er fru Kirsten Normann Andersen, SF. Værsgo.

Tak for det. Da aftalen om forebyggelse af parallelsamfund skulle forhandles, var det et helt afgørende og ufravigeligt krav fra SF at bevare en stærk og duelig Landsbyggefond. Landsbyggefonden har det økonomiske ansvar for at vedligeholde og udbygge rammerne for Danmarks lejeboliger, og i det ansvar ligger en vital renoveringsopgave for nogle af de boligområder, der har det største behov for kontinuerlig vedligeholdelse. Derfor er SF også meget tilfreds med, at det lykkedes i et samarbejde i forligskredsen at sikre Landsbyggefondens overlevelse og kontinuerlige finansiering. Samtidig øges renoveringsrammen, hvad der er et stort behov for, hvis de øvrige bestemmelser i aftalen om parallelsamfund skal gennemføres. Forslaget bevarer i modsætning til regeringens oprindelige udspil en fuld finansiering af ydelsesstøtten og fastholder samtidig den boligsociale indsats, som man ellers anede at regeringen så sin chance til at sakse.

SF er glad for, at BL og Landsbyggefonden selv kvitterer for det, og støtter derfor forslaget. Men det er ikke uden bekymring. SF har noteret sig BL's høringssvar om, at der mangler fastsættelse af rammer for investering i tilgængelighed. Tilgængelighed har en afgørende betydning for de mange ældre og handicappede borgere, der benytter boliger under Landsbyggefondens ressort, og derfor vil vi også i SF i udvalgsarbejdet se, om vi kan få behovet for tilgængelighed imødeset i de nye rammer for Landsbyggefonden. Det forventer vi sådan set også at der vil være lydhørhed for i udvalget. Samtidig står SF klar til, hvis det nødvendige flertal skulle være til stede, at sikre en endnu stærkere boligsocial indsats end det, som forslaget her lægger op til.

Vi glæder os på den ene side over, at ideen om at droppe indsatsen helt er blevet skrottet, men mener samtidig, at hvis regeringen ønsker at opfylde sine målsætninger om bekæmpelse af kriminalitet og utryghed i områderne, er der brug for flere boligsociale tiltag end dem, som det her forslag alene kan bære. Med de betænkeligheder in mente kan SF støtte forslaget, da det sikrer en bæredygtig Landsbyggefond, der kan løfte de kommende opgaver i forbindelse med aftalen om parallelsamfund.

Tak til ordføreren. Og næste ordfører er hr. Anders Johansson, Det Konservative Folkeparti. Værsgo.

Tak for det. Forslaget her handler, som flere af de foregående ordførere har været inde på, om at afsætte midler til at omdanne boligområder, hvilket er en del af den aftale, vi har lavet, omkring bekæmpelse af parallelsamfund. Og det skal selvfølgelig ses i sammenhæng med den debat, vi lige har haft, omkring nogle af de konkrete initiativer, som vi nu skal have ført ud i livet. Det handler om at forebygge parallelsamfund, ekstremisme og kriminalitet og forbedre mulighederne for socialt udsatte i nogle boligområder.

Med lovforslaget afsætter vi betydelige midler til at gennemføre de omfattende fysiske forandringer, som vi ønsker i de her boligområder. Eksempelvis afsættes og målrettes der 5 mia. kr. i årene 2021 til 2026 til at gennemføre renoverings- og forbedringsindsatser i udsatte boligområder. Derudover fastsættes der en række andre rammer, som ikke er ubetydelige, til at understøtte de initiativer og ting, som skal ske i forbindelse med helhedsplaner, som skal udarbejdes, også i henhold til vores aftale.

Det bakker vi selvfølgelig op om i Det Konservative Folkeparti, for vi vil selvfølgelig ikke acceptere, at der er områder i Danmark, hårde ghettoområder, hvor det ikke er danske normer eller værdier, som er fremherskende. Det skal vi have gjort op med. Og erfaringer fra udlandet viser altså, at fysiske forandringer af udsatte boligområder er det, der virker, og derfor mener vi også, at det berettiger, at vi nu investerer massivt i netop at få skabt de nødvendige fysiske rammer og de nødvendige fysiske forandringer, så vi i 2030 kan sige, at Danmark er helt fri for ghettoområder. Så vi bakker lovforslaget op.

Tak til ordføreren. Der er ingen korte bemærkninger, så jeg giver ordet til ministeren. Værsgo.

Tak for det, og tak for den positive modtagelse af lovforslaget. Lovforslaget er en udmøntning af regeringens aftale med Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti, Radikale Venstre og Socialistisk Folkeparti om finansiering af indsatser for at forebygge og nedbryde parallelsamfund og om Landsbyggefondens ramme til fysiske forandringer af de udsatte boligområder m.v. i perioden 2019-2026.

Lovforslaget skal ses i sammenhæng med lovforslaget om nye boliginitiativer for at modvirke dannelsen af parallelsamfund. Der afsættes samlet 10 mia. kr. i Landsbyggefonden i perioden 2019-2026 til at gennemføre gennemgribende fysiske forandringer af de belastede boligområder samt til finansiering af en boligsocial indsats. Samlet sikrer vi med lovforslaget, at der afsættes betydelige midler i Landsbyggefonden til at gennemføre omfattende fysiske forandringer af de udsatte boligområder. Dermed understøtter lovforslaget målsætningen om ikke at have ghettoområder i år 2030.

De fysiske indsatser skal ledsages af en boligsocial indsats i de udsatte områder, en boligsocial indsats, som kan forebygge ekstremisme og kriminalitet og understøtte en positiv social udvikling i de udsatte områder. Lad mig kort opridse rammerne for de enkelte områder i lovforslaget.

Vi afsætter for det første en investeringsramme på i alt 5 mia. kr. i årene 2021-2026 til at gennemføre renoverings- og forbedringsindsatser i udsatte boligområder. For det andet opprioriteres infrastrukturindsatsen i de udsatte boligområder for at sikre, at isolationen kan brydes. For det tredje afsættes der en ramme til boligsociale indsatser og huslejetilskud. Hermed sikrer vi fortsat fokus på den boligsociale indsats. For det fjerde er nedrivning af almene boliger et vigtigt redskab i den fysiske indsats for gennemgribende at omdanne de udsatte boligområder. Derfor afsættes en ramme til nedrivninger.

Med forslaget er der afsat de nødvendige midler i Landsbyggefonden til, at der kan gennemføres en omfattende omdannelse af de udsatte boligområder i Danmark. Lad mig slå fast, at vi med lovforslaget har fokus på at sikre finansieringen af netop de initiativer, der skal modvirke dannelse af parallelsamfund i de udsatte boligområder. Det betyder ikke, at vi ikke også har fokus på at finansiere renoveringsindsatser bredt i den almene boligsektor. Vi har en række almene boliger rundtom i landet, der ligger i områder, der ikke er udsatte, men som trænger til at blive renoveret. De skal naturligvis også renoveres med støtte fra Landsbyggefonden.

Der er behov for, at vi får et bedre grundlag for at vurdere behovet for renovering af den almene sektor, og det er grunden til, at det er en del af den politiske aftale, at der gennemføres en analyse af renoveringsbehovet i den almene sektor. Målet med analysen er at fastlægge behovet for støttede og ustøttede renoveringer. Det er tanken, at analysen skal danne grundlag for fremtidige prioriteringer af midlerne i Landsbyggefonden til renovering og nedrivning. Det er allerede aftalt, at aftaleparterne mødes, når analyserne er færdige, og aftaler rammer for renoveringer og nedrivning af almene boliger for perioden 2021-2026.

Så vil jeg slutte af med endnu en gang at takke for de positive bemærkninger. Jeg ser frem til en udvalgsbehandling i samme positive ånd.

Tak til ministeren. Der er ikke flere indtegnet på skærmen.

Da der ikke er flere, som har bedt om ordet, er forhandlingen sluttet.

Jeg foreslår, at lovforslaget henvises til Transport-, Bygnings- og Boligudvalget. Hvis ingen gør indsigelse, betragter jeg dette som vedtaget.

Det er vedtaget.