L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Ændringsforslag til 2. behandling

Transport-, Bygnings- og Boligudvalget 2018-19 (1. samling)
L 38 Bilag 19
Offentligt

Til lovforslag nr.

L 38

Folketinget 2018-19

Ændringsforslag stillet den 19. november 2018 uden for betænkningen

Ændringsforslag

til 2. behandling af

Forslag til lov om ændring af lov om almene boliger m.v., lov om leje af

almene boliger og lov om leje

(Nye kriterier for udsatte boligområder og ghettoområder, initiativer til udvikling eller afvikling af ghettoområder, skærpelse af

anvisnings- og udlejningsregler, ophævelse af lejekontrakt på grund af kriminalitet m.v.)

[af transport-, bygnings- og boligministeren (Ole Birk Olesen)]

transport-, bygnings- og boligministeren:

Til § 1

I den under

nr. 39

foreslåede

§ 168 a

indsættes som

stk.

»Stk. 4.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i

særlige tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af en fælles

udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning dispense-

re fra kravet i stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et hårdt ghet-

toområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre end 2.100 beboe-

re, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende andelen af

dømte beboere, jf. § 61 a, stk. 1, nr. 2.«

[Dispensation fra 40-procentskravet]

Den under

nr. 39

foreslåede

§ 168 b

udgår, og i stedet

indsættes:

»§ 168 b.

Opnås der ikke enighed om en fælles udvik-

lingsplan, jf. § 168 a, stk. 1, kan kommunalbestyrelsen an-

mode transport-, bygnings- og boligministeren om at god-

kende en kommunal udviklingsplan. Den kommunale udvik-

lingsplan skal have som sit mål inden den 1. januar 2030 at

nedbringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct.

af alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61

a, stk. 4. Ved opgørelse af det samlede antal boliger i det på-

gældende boligområde kan medtælles boliger, som er nedre-

vet efter 2010, og som ikke er erstattet af andre almene fa-

milieboliger. Erhvervsareal indgår i opgørelsen af antal boli-

ger, således at hvert 75-kvardratmeterserhvervsareal opgøres

som en bolig. Ministeren sender den kommunale udviklings-

plan i høring hos den almene boligorganisation, før ministe-

ren træffer beslutning efter 1. pkt.

Stk. 2.

Kommunalbestyrelsen kan give almene boligorga-

nisationer påbud om at gennemføre en godkendt kommunal-

plan efter stk. 1, herunder udføre foranstaltninger, som er af

væsentlig betydning for virkeliggørelsen af den kommunale

udviklingsplan og for varetagelsen af almene samfundsinte-

resser, inden for en frist fastsat af kommunalbestyrelsen.

Stk. 3.

Hvis den almene boligorganisation ikke efterkom-

mer et påbud, jf. stk. 2, kan kommunalbestyrelsen udpege en

forretningsfører til midlertidigt at udføre funktioner i bolig-

organisationen eller i en boligorganisations afdelinger, som i

henhold til boligorganisationens vedtægter er tillagt boligor-

ganisationens og afdelingens ledelse, med henblik på at gen-

nemføre den kommunale udviklingsplan.

Stk. 4.

Medfører kommunalbestyrelsens påbud efter stk. 2

tab, yder kommunalbestyrelsen erstatning herfor. Erstatnin-

gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-

fentlige veje m.v. Ved erstatningsfastsættelsen efter 2. pkt.

finder § 103 i lov om offentlige veje m.v. anvendelse.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan tilla-

de, at fastsættelse af erstatning efter stk. 4 sker efter reglerne

i lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrørende

fast ejendom.

Stk. 6.

Indebærer en kommunal udviklingsplan efter stk. 2

påbud om salg eller nedrivning, overtager kommunalbesty-

relsen genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter hertil.

Stk. 7.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i

særlige tilfælde efter ansøgning dispensere fra kravet i stk.

1, 2. pkt., når

1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-

rende redegørelse for de skridt, som kommunalbesty-

relsen vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et

hårdt ghettoområde i 2030, jf. § 61 a, stk. 4,

AX022014

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Ændringsforslag til 2. behandling

andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §

61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboli-

ger i kommunen,

3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at

nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct.

4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle mar-

kedsvurdering kun kan ske med tab.

Stk. 8.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan i

særlige tilfælde i forbindelse med udarbejdelse af en kom-

munal udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter ansøgning

dispensere fra kravet i stk. 1, 2. pkt., når der er tale om et

hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som har færre end

2.100 beboere, og som ikke opfylder kriteriet vedrørende

andelen af dømte beboere, jf. § 61, a, stk. 1, nr. 2.

§ 168 c.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan

meddele en almen boligorganisation påbud om at afvikle et

hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, hvis boligorganisatio-

nen og kommunalbestyrelsen ikke har udarbejdet en udvik-

lingsplan efter § 168 a, stk. 1, som ministeren kan godkende,

jf. § 168 a, stk. 2, og kommunalbestyrelsen ikke har fået

godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1,

eller hvis den godkendte fælles udviklingsplan eller den

godkendte kommunale udviklingsplan ikke bliver imple-

menteret.

Stk. 2.

Efter modtagelse af transport-, bygnings- og bolig-

ministerens påbud om afvikling, jf. stk. 1, skal boligorgani-

sationen og kommunalbestyrelsen i fællesskab udarbejde en

afviklingsplan. Planen kan give mulighed for bevarelse eller

nybyggeri af almene boliger, dog sådan, at højst 25 pct. af

den boligmasse, der er tilladt efter lokalplanen, må være al-

mene boliger.

Stk. 3.

Medfører foranstaltninger til afvikling, der er ud-

ført i henhold til påbud efter stk. 1, tab, yder transport-, byg-

nings- og boligministeren erstatning herfor. Erstatningen

fastsættes af ekspropriations- og taksationsmyndighederne

efter lov om fremgangsmåden ved ekspropriation vedrøren-

de fast ejendom.

Stk. 4.

Afvikler den almene boligorganisation ikke ghet-

toområdet efter påbud herom, jf. stk. 1, iværksætter trans-

port-, bygnings- og boligministeren nødvendige tiltag for

statslig overtagelse af de berørte afdelinger med henblik på

afvikling.

Stk. 5.

Transport-, bygnings- og boligministeren kan af-

holde udgifter, der er forbundet med overtagelse af et ghet-

toområde med henblik på afvikling, jf. stk. 4.«

[Kommunal udviklingsplan, påbud og erstatning samt dis-

pensation fra 40-procentskravet]

Bemærkninger

Til nr. 8

Det foreslås i

§ 168 a, stk. 4,

at transport-, bygnings- og

boligministeren i særlige tilfælde i forbindelse med udarbej-

delse af en fælles udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., efter

ansøgning kan dispensere fra kravet i § 168 a, stk. 1, 2. pkt.,

når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4,

som har færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder kri-

teriet vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61 a, stk. 1,

nr. 2.

Forslaget vil give en yderligere mulighed for at dispense-

re fra kravet i det foreslåede § 168 a, stk. 1, 2. pkt., om, at en

fælles udviklingsplan skal have som sit mål at nedbringe an-

delen af almene familieboliger til højst 40 pct. af alle boliger

i det pågældende hårde ghettoområde inden den 1. januar

2030, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4.

Med forslaget sikres en yderligere mulighed for tilpas-

ning af lovens overordnede krav i § 168 a, stk. 1, 2. pkt., til

de lokale forhold, som kan være meget forskellige fra bolig-

område til boligområde.

De af forslaget omfattede hårde ghettoområder foreslås

afgrænset, således at ministeren kun kan give dispensation,

hvis der er tale om et hårdt ghettoområde, som har færre end

2.100 beboere på det tidspunkt, hvor boligområdet første

gang bliver kategoriseret som et hårdt ghettoområde, idet

ministeren offentliggør, hvilke områder der opfylder betin-

gelserne i § 61 a, stk. 4, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 6. For-

slaget rettes mod de – størrelsesmæssigt set – mindre, hårde

ghettoområder, idet disse boligområder antages at være me-

re modtagelige i forhold til positiv påvirkning fra det om-

kringliggende byområde.

Ansøgningen vil forudsætte, at de lokale aktører, altså

kommunalbestyrelsen og den almene boligorganisation, er

enige. Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende rede-

gørelse for, hvorfor det under hensyn til lokale forhold er

nødvendigt, at boligområdet nedbringer andelen af almene

familieboliger til en højere andel end 40 pct., og ansøgnin-

gen skal angive den andel af almene familieboliger, der skal

træde i stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyn-

digelse i henhold til den foreslåede § 169, stk. 2, vil nærme-

re regler om ansøgningsprocessen blive fastsat administra-

tivt, herunder reglen om, at ansøgningen skal indsendes, se-

nest 2 måneder før fristen for indsendelse af en fælles udvik-

lingsplan udløber.

Ministeren skal i vurderingen af ansøgningen tage højde

for boligområdets historik og graden af parallelsamfund. I

forbindelse med vurderingen vil ministeren konsultere afta-

lepartierne om ansøgningen.

Ved boligområdets historik skal forstås, hvordan området

har udviklet sig til at blive til et hårdt ghettoområde, om bo-

ligområdet – selv om det optræder på ghettolisten – alligevel

har oplevet en positiv udvikling, og om det på afgørelses-

tidspunktet virker sandsynligt, at boligområdet kan omdan-

nes til et velfungerende boligområde, der er integreret med

den omkringliggende by.

Graden af parallelsamfund skal forstås som en konkret

vurdering af boligområdets aktuelle situation i forhold til de

enkelte ghettokriterier, herunder i hvilket omfang boligom-

rådet ligger over de i kriterierne opstillede grænseværdier,

og hvilken interaktion boligområdet har med det omgivende

samfund m.v.

Til nr. 9

Ændringsforslaget træder i stedet for ændringsforslag nr.

6 i Transport-, Bygnings- og Boligudvalgets betænkning af

15. november 2018. der samtidig tages tilbage.

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Ændringsforslag til 2. behandling

Ad § 168 b

I forbindelse med den offentlige høring over lovforslaget

har flere kommuner meddelt, at de er villige til at løfte et

større ansvar for at modvirke parallelsamfund og ghettodan-

nelse. Kommunerne har således foreslået, at de selv – i ste-

det for staten – får mulighed for at få godkendt en kommu-

nal udviklingsplan, såfremt der ikke kan opnås enighed med

boligorganisationerne om en fælles udviklingsplan. Trans-

port-, Bygnings- og Boligministeriet ser velvilligt på kom-

munernes mulighed for at påtage sig et større ansvar. Det er

ikke afgørende for Transport-, Bygnings- og Boligministeri-

et, hvem der løser problemerne med ghettodannelse – afgø-

rende er, at de bliver løst.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 1. pkt.,

at hvis der ikke op-

nås enighed om en fælles udviklingsplan efter stk. 1, kan

kommunalbestyrelsen anmode transport-, bygnings- og bo-

ligministeren om at godkende en kommunal udviklingsplan.

Dermed skabes det retlige grundlag for, at de kommuner,

som selv ønsker det, kan sikre gennemførelse af en kommu-

nal udviklingsplan for et hårdt ghettoområde, som opfylder

målsætningen om, at andelen af almene familieboliger ned-

bringes til højst 40 pct.

Transport-, bygnings- og boligministeren vil kunne god-

kende udviklingsplanen, hvis mulighederne for at opnå enig-

hed om en fælles udviklingsplanen mellem kommunen og

den almene boligorganisation er udtømt. Transport-, byg-

nings- og boligministeren kan fastsætte vilkår og betingelser

i forbindelse med godkendelse af den kommunale udvik-

lingsplan, herunder at nødvendige tilladelser i øvrigt skal

være indhentet, f.eks. miljø- eller plantilladelser, før kom-

munalbestyrelsen pålægger boligorganisationen at gennem-

føre den kommunale udviklingsplan. Transport-, bygnings-

og boligministerens afgørelse kan ikke påklages til anden

administrativ myndighed, men kan indbringes for domstole-

ne, jf. grundlovens § 63. Transport-, bygnings- og boligmi-

nisterens godkendelse af udviklingsplanen er ikke en god-

kendelse af de eventuelle ekspropriative indgreb, som den

kommunale udviklingsplan måtte indeholde, da ministerens

godkendelse ikke ændrer på boligorganisationens rådighed

over ejendommen. Det er derfor først, når kommunalbesty-

relsen efter ministerens godkendelse træffer beslutning om

at gennemføre udviklingsplanen og udstede konkrete påbud

i den forbindelse, at det vil være muligt at vurdere, om der

kunne være tale om ekspropriation, jf. nærmere herom ne-

denfor. Det er derfor kommunalbestyrelsen, der er ansvarlig

for eventuelle ekspropriative indgreb som følge af påbud om

gennemførelse af den kommunale udviklingsplan.

Den kommunale udviklingsplan skal redegøre for de

samme forhold som den fælles udviklingsplan efter den

foreslåede § 168 a, stk. 1. Det vil være den almene boligor-

ganisations pligt at gennemføre den kommunale udviklings-

plan, men dog på baggrund af et kommunalt påbud i stedet

for en aftale om en fælles udviklingsplan.

Den kommunale udviklingsplan skal efter

§ 168 b, stk. 1,

2. pkt.,

have som sit mål inden den 1. januar 2030 at ned-

bringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af

alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde, jf. § 61 a,

stk. 4, svarende til det, der vil gælde for en fælles udvik-

lingsplan.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 3. pkt.,

at ved opgørelse af

det samlede antal boliger i det pågældende boligområde kan

medtælles boliger, som er nedrevet efter 2010, og som ikke

er erstattet af andre almene familieboliger. Der kan være tale

om boliger, som er nedrevet efter 2010 og erstattet med ek-

sempelvis almene ungdoms- og ældreboliger.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 4. pkt.,

at erhvervsareal ind-

går i opgørelsen af antal boliger, således at hvert 75-kvadrat-

meterserhvervsareal opgøres som en bolig. Forslaget bety-

der, at det bliver klart, hvordan erhvervsareal skal indgå i

opgørelse af antal boliger.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 1, 5. pkt.,

at ministeren sender

den kommunale udviklingsplan i høring hos den almene bo-

ligorganisation, før ministeren tager stilling til kommunalbe-

styrelsens anmodning.

Det er Transport-, Bygnings- og Boligministeriets vurde-

ring, at transport-, bygnings- og boligministerens godken-

delse af en kommunal udviklingsplan skal betragtes som en

forvaltningsretlig afgørelse, hvilket betyder, at reglerne om

f.eks. partshøring efter forvaltningslovens § 19 skal iagtta-

ges. Der vil derfor som udgangspunkt være pligt til at parts-

høre boligorganisationerne, jf. forvaltningslovens § 19, før

transport-, bygnings- og boligministeren meddeler godken-

delse af den kommunale udviklingsplan. I praksis kan der

dog tænkes situationer, hvor sagen ikke indeholder nye op-

lysninger, dvs. oplysninger, som boligorganisationen ikke

allerede har kendskab til, og hvor der derfor ikke er pligt til

at partshøre efter forvaltningslovens § 19, f.eks. hvis den

kommunale udviklingsplan er enslydende med den fælles

udviklingsplan, som samme kommunalbestyrelse og den al-

mene boligorganisation ikke kan blive enige om. Med hen-

blik på at sikre, at boligorganisationen altid får adgang til at

udtale sig om den kommunale udviklingsplan, hvad enten

den indeholder nye oplysninger for boligorganisationen eller

ej, fastsættes i loven en høringspligt, hvorefter den kommu-

nale udviklingsplan skal sendes i høring hos den almene bo-

ligorganisation, før ministeren tager stilling til sagen. På den

måde sikres det, at boligorganisationens synspunkter indgår

i ministerens stillingtagen i sagen.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 2,

at kommunalbestyrelsen kan

give den almene boligorganisation påbud om at gennemføre

en godkendt udviklingsplan, herunder udføre foranstaltnin-

ger i et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk. 4, som er af væ-

sentlig betydning for virkeliggørelsen af en kommunal ud-

viklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1, og for varetagelsen af al-

mene samfundsinteresser.

De foranstaltninger, som den almene boligorganisation

kan blive pålagt at udføre af kommunalbestyrelsen efter den

foreslåede bestemmelse, er bl.a. afhændelse, væsentlig reno-

vering eller nedrivning af afdelingernes ejendomme.

Hvis et ghettoområde omfatter afdelinger af flere forskel-

lige boligorganisationer, vil påbud blive udstedt til den en-

kelte boligorganisation.

Det følger af almenboliglovens § 164, stk. 1, at kommu-

nalbestyrelsen fører tilsyn med de almene boligorganisatio-

ner med henblik på at sikre en forsvarlig drift af de almene

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Ændringsforslag til 2. behandling

boligorganisationer og deres afdelinger i overensstemmelse

med de regler, der er fastsat herfor. Kommunalbestyrelsens

afgørelser truffet i forbindelse med udøvelsen af tilsynet kan

ikke påklages til anden administrativ myndighed. Boligorga-

nisationen har dog altid mulighed for at indbringe kommu-

nalbestyrelsens afgørelse for domstolene. Det samme vil gø-

re sig gældende i forhold til kommunalbestyrelsens afgørel-

se om at påbyde gennemførelse af en kommunal udviklings-

plan. Efter omstændighederne kan afgørelsen indbringes for

tilsynet med kommunerne efter reglerne i kapitel VI i lov

om kommunernes styrelse, jf. lovbekendtgørelse nr. 1031 af

6. juli 2018.

Det følger af grundlovens § 73, stk. 1, at ejendomsretten

er ukrænkelig. Ingen kan tilpligtes at afstå sin ejendom,

uden hvor almenvellet kræver det, og det kan kun ske ifølge

lov og mod fuldstændig erstatning.

Der foreligger ekspropriation i grundlovens forstand, hvis

der gøres indgreb i en rettighed, der er beskyttet af grundlo-

vens § 73 (et indgreb i »ejendom«), og indgrebet må karak-

teriseres som ekspropriativt (»afståelse«).

Et påbud efter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil efter

omstændighederne kunne udgøre et indgreb i de almene bo-

ligorganisationers råden over ejendomme i de omfattede bo-

ligområder og dermed i en rettighed, der er beskyttet af

grundlovens § 73.

Om der er tale om et ekspropriativt indgreb (»afståelse«),

vil herefter bero på et samlet skøn over indgrebets beskaf-

fenhed. Som momenter, der må tillægges betydning ved

udøvelsen af dette skøn, kan navnlig peges på indgrebets

formål og begrundelse, i hvilken grad indgrebet er generelt

eller konkret, herunder om det rammer mange eller få perso-

ner, indgrebets intensitet, om indgrebet angår en fremtidig

eller aktuel råden, og om indgrebet går ud på at overføre ret-

tigheden fra den hidtidige ejer til en ny eller på en tilintetgø-

relse af denne rettighed.

Der kan på den ene side peges på, at den foreslåede ord-

ning indføres som led i en indsats for at omdanne hårde

ghettoområder, og at kommunalbestyrelsens udstedelse af et

påbud efter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil ske efter

transport-, bygnings- og boligministerens vurdering af, at

der ikke kan opnås enighed om en fælles udviklingsplan. På

den anden side vil et påbud efter bestemmelsen indebære en

pligt til at udføre de nævnte foranstaltninger. Hvis kommu-

nalbestyrelsen giver påbud om afvikling, vil dette kunne ske

ved hjælp af en række forskellige midler, som i varierende

grad vil være mulige at benytte i det konkrete boligområde.

Intensiteten af et påbud vil bl.a. bero på, hvilke muligheder

den pågældende almene boligorganisation har for at afvikle

det omhandlede boligområde. Der vil imidlertid efter om-

stændighederne kunne være tale om et forholdsvis intensivt

indgreb.

Det kan på den baggrund ikke udelukkes, at et påbud ef-

ter ændringsforslagets § 168 b, stk. 2, vil kunne indebære

ekspropriation. Det må bero på en konkret vurdering, om

der i det enkelte tilfælde foreligger ekspropriation. Er ind-

grebet ekspropriativt, vil den pågældende almene boligorga-

nisation have krav på fuldstændig erstatning efter grundlo-

vens § 73.

Det foreslås med

§ 168 b, stk. 3,

at hvis den almene bo-

ligorganisation ikke efterkommer et påbud, kan kommunal-

bestyrelsen udpege en forretningsfører til midlertidigt at ud-

føre funktioner i boligorganisationen eller i en boligorgani-

sations afdelinger, som i henhold til boligorganisationens

vedtægter er tillagt boligorganisationens og afdelingens le-

delse, med henblik på at gennemføre den kommunale udvik-

lingsplan.

Bestemmelsen er inspireret af almenboliglovens § 165,

stk. 3, og giver kommunalbestyrelsen mulighed for at udpe-

ge en forretningsfører til midlertidigt at varetage den øverste

ledelse i boligorganisationen eller for de enkelte afdelinger.

Kommunalbestyrelsen har således hjemmel til midlerti-

digt at suspendere den øverste ledelse – repræsentantskabet/

generalforsamlingen og bestyrelsen for den almene boligor-

ganisation – og i stedet indsætte en ny forretningsfører med

egne valgte rådgivere. Den midlertidige forretningsfører kan

overtage den fulde ledelse af boligorganisationen og bolig-

organisationens afdelinger med henblik på realiseringen af

den kommunale udviklingsplan og vil i denne situation ud-

gøre repræsentantskabet, bestyrelsen, afdelingsmødet og af-

delingsbestyrelsen.

Bestemmelsen kan alene anvendes, hvis den almene bo-

ligorganisation ikke efterkommer kommunalbestyrelsens på-

bud efter den foreslåede bestemmelse i § 168 b, stk. 2, og

kan alene anvendes med henblik på at gennemføre den kom-

munale udviklingsplan.

Det er endvidere en betingelse, at bestemmelsen anven-

des midlertidigt, og den forudsættes derfor anvendt i en be-

grænset periode. Det betyder, at når den kommunale udvik-

lingsplan er gennemført, skal den udpegede forretningsfører

træde tilbage og overlade ledelsen af boligorganisationen til

de sædvanlige organer.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 4,

at hvis kommunalbestyrel-

sens påbud efter stk. 2 medfører tab, yder kommunalbesty-

relsen erstatning herfor. Erstatningen fastsættes af taksati-

onsmyndighederne efter lov om offentlige veje m.v. Ved er-

statningsfastsættelsen efter 2. pkt. finder § 103 i lov om of-

fentlige veje m.v. anvendelse.

Bestemmelsen er en følge af grundlovens § 73, stk. 1,

hvorefter afståelse af ejendom kun kan ske ifølge lov og

mod fuldstændig erstatning.

Med fuldstændig erstatning sigtes til, at der skal betales

en erstatning, der økonomisk stiller ejeren, som denne ville

være stillet, hvis ekspropriationen ikke var sket. Erstatnin-

gen fastsættes af taksationsmyndighederne efter lov om of-

fentlige veje m.v.

Den foreslåede bestemmelses henvisning til § 103 i lov

om offentlige vej m.v. betyder, at erstatning for ekspropria-

tionen fastsættes efter de almindelige erstatningsregler, og at

en eventuel værdiforøgelse, som den tilbageblivende ejen-

dom skønnes at opnå på grund af ekspropriationen, skal fra-

drages erstatningen. Erstatningen kan helt bortfalde, hvis

ejendommen skønnes at opnå en fordel, der er større end det

tab, der påføres ejendommen på grund af ekspropriationen.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 5,

at transport-, bygnings- og

boligministeren kan tillade, at fastsættelse af erstatning efter

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Ændringsforslag til 2. behandling

stk. 4 sker efter reglerne i lov om fremgangsmåden ved eks-

propriation vedrørende fast ejendom.

Det er hensigten, at den foreslåede bestemmelse kan fin-

de anvendelse, f.eks. hvor en erstatningssag har principiel

karakter eller er særlig kompleks og det vil være mest hen-

sigtsmæssigt, at det er en af de to kommissarier for statens

ekspropriationer, der træffer afgørelse om ekspropriationen.

De statslige kommissarier har erfaring med ekspropriationer

i store, komplekse statslige anlægsprojekter.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 6,

at kommunalbestyrelsen

overtager genhusningsforpligtelsen og afholder udgifter her-

til, hvis en kommunal udviklingsplan indebærer påbud om

salg eller nedrivning af boliger.

En kommunal udviklingsplan, der indeholder nedrivning

af boliger, medfører, at lejerne skal opsiges. Dette kan ske

efter almenlejelovens § 85, stk. 1, nr. 1. Salg af boliger vil

typisk forudsætte, at boligerne sælges fri for lejere, idet for-

målet med den kommunale udviklingsplan i nogle situatio-

ner ikke vil kunne nås, hvis de hidtidige beboere ikke flytter.

Det vil sige, at lejerne må opsiges. Derfor foreslås der i lov-

forslaget indsat en hjemmel i almenlejeloven til opsigelse i

denne situation. Der henvises til lovforslagets § 2, nr. 2 og

3, og de tilhørende bemærkninger.

Det er kommunalbestyrelsen, der giver tilsagn om støtte

til nye almene boliger. Det vil sige, at det er kommunalbe-

styrelsen, der vurderer behovet for nye almene boliger til er-

statning for de nedrevne eller solgte.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 7,

at transport-, bygnings- og

boligministeren i særlige tilfælde efter ansøgning kan dis-

pensere fra reglen i stk. 1, 2. pkt., når

1) ansøgningen om dispensation indeholder en fyldestgø-

rende redegørelse for, hvilke skridt kommunalbestyrelsen

vil tage for at sikre, at boligområdet ikke er et hårdt ghetto-

område, jf. § 61 a, stk. 4, i 2030,

2) andelen af almene familieboliger i ghettoområder, jf. §

61 a, stk. 2, overstiger 12 pct. af de almene familieboliger i

kommunen,

3) nybyggeri ikke i væsentligt omfang kan bidrage til at

nedbringe andelen af almene familieboliger til 40 pct. og

4) salg efter en registreret ejendomsmæglers aktuelle

markedsvurdering kun kan ske med tab.

Bestemmelsen svarer til den foreslåede § 168 a, stk. 3, i

lovforslagets § 1, nr. 39. Der henvises derfor til de specielle

bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.

Det foreslås i

§ 168 b, stk. 8,

at transport-, bygnings- og

boligministeren i særlige tilfælde i forbindelse med udarbej-

delse af en kommunal udviklingsplan efter stk. 1, 1. pkt., ef-

ter ansøgning kan dispensere fra kravet i § 168 b, stk. 1, 2.

pkt., når der er tale om et hårdt ghettoområde, jf. § 61 a, stk.

4, som har færre end 2.100 beboere, og som ikke opfylder

kriteriet vedrørende andelen af dømte beboere, jf. § 61, a,

stk. 1, nr. 2.

Forslaget vil give en yderligere mulighed for at dispense-

re fra kravet i den foreslåede § 168 b, stk. 1, 2. pkt., om, at

en kommunal udviklingsplan skal have som sit mål at ned-

bringe andelen af almene familieboliger til højst 40 pct. af

alle boliger i det pågældende hårde ghettoområde inden den

1. januar 2030, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 4.

Med forslaget sikres en yderligere mulighed for tilpas-

ning af lovens overordnede krav i § 168 b, stk. 1, 2. pkt., til

de lokale forhold, som kan være meget forskellige fra bolig-

område til boligområde.

De af forslaget omfattede hårde ghettoområder foreslås

afgrænset, således at ministeren kun kan give dispensation,

hvis der er tale om et hårdt ghettoområde, som har færre end

2.100 beboere på det tidspunkt, hvor boligområdet første

gang bliver kategoriseret som et hårdt ghettoområde, idet

ministeren offentliggør, hvilke områder der opfylder betin-

gelserne i § 61 a, stk. 4, jf. den foreslåede § 61 a, stk. 6. For-

slaget rettes mod de – størrelsesmæssigt set – mindre, hårde

boligområder, idet disse boligområder antages at være mere

modtagelige i forhold til positiv påvirkning fra det omkring-

liggende byområde.

Ansøgningen skal indeholde en fyldestgørende redegørel-

se for, hvorfor det under hensyn til lokale forhold er nød-

vendigt, at boligområdet nedbringer andelen af almene fami-

lieboliger til en højere andel end 40 pct., og ansøgningen

skal angive den andel af almene familieboliger, der skal træ-

de i stedet for 40 pct., f.eks. 50-60 procent. Efter bemyndi-

gelse i henhold til den foreslåede § 169, stk. 2, vil nærmere

regler om ansøgningsprocessen blive fastsat administrativt,

herunder reglen om, at ansøgningen skal indsendes, senest

når kommunalbestyrelsen indsender anmodning om godken-

delse af en kommunal udviklingsplan efter § 168 b, stk. 1,

nr. 1.

Ministeren skal i vurderingen af ansøgningen tage højde

for boligområdets historik og graden af parallelsamfund. I

forbindelse med vurderingen vil ministeren konsultere afta-

lepartierne om ansøgningen.

Ved boligområdets historik skal forstås, hvordan området

har udviklet sig til at blive til et hårdt ghettoområde, om bo-

ligområdet – selv om det optræder på ghettolisten – alligevel

har oplevet en positiv udvikling, og om det på afgørelses-

tidspunktet virker sandsynligt, at boligområdet kan omdan-

nes til et velfungerende boligområde, der er integreret med

den omkringliggende by.

Graden af parallelsamfund skal forstås som en konkret

vurdering af boligområdets aktuelle situation i forhold til de

enkelte ghettokriterier, herunder i hvilket omfang boligom-

rådet ligger over de i kriterierne opstillede grænseværdier,

og hvilken interaktion boligområdet har med det omgivende

samfund m.v.

Ad § 168 c

Som konsekvens af, at der foreslås en ny affattelse af §

168 b, foreslås lovforslagets § 168 b rykket til § 168 c, for at

gøre plads til den ny § 168 b. Den foreslåede § 168 c svarer

således til lovforslagets § 168 b. Derudover er den kommu-

nale udviklingsplan tilføjet i § 168 c, stk. 1, således at trans-

port-, bygnings- og boligministeren kan meddele en almen

boligorganisation påbud om at afvikle et hårdt ghettoområ-

de, jf. § 61 a, stk. 4, hvis kommunalbestyrelsen ikke har fået

godkendt en kommunal udviklingsplan, jf. § 168 b, stk. 1,

eller hvis den godkendte kommunale udviklingsplan, ikke

bliver implementeret.

Den foreslåede § 168 c svarer således med en enkelt ju-

stering i stk. 1, til forslaget til § 168 b, som det fremgår af

L 38 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 19: Ændringsforslag til 2. behandling

lovforslaget som fremsat. Der henvises derfor til de speciel-

le bemærkninger til lovforslagets § 1, nr. 39.