Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
L 37 Bilag 1
Offentligt
1946695_0001.png
ARF-Multimedier
(Arbejdernes Radio- og Fjernsynsklub)
Præstevænget 12 – 2750 Ballerup
e-mail:
[email protected]
Ballerup, den 12. august 2018
Høring – Lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Tak for fremsendte lovforslag samt muligheden for at blive hørt herom.
Vi vil gene fremføre følgende bemærkninger:
- generel modstander af en sammenblanding af public service med reklame, idet vi er af den opfattelse, at
reklamefinansiering, hel eller delvis, ikke kan undgå at påvirke programindhold og – tilrettelæggelsen.
Derfor foreslår vi, at bemærkningerne om adgang til reklameindtægter mv for de foreslåede nye radio og
tv kanaler udgår.
- vi vil foreslå, at der indføres økonomisk sanktionsmuligheder for public service stationernes evt.
overtrædelse af reklamebekendtgørelse / ulovlig reklame i radio og tv
- at der i loven indføres en bestemmelse om, at udsendelser fra de nye public service stationer, bliver frit
tilgængelige for lyttere og seere, uden ekstra brugerbetaling, hvad enten der udsendes via jordbaseret net,
kabel eller aktivitet på internettet – Der er jo allerede betalt én gang via licens/skat.
- § 34 - at bestemmelsen om yderligere tilsyn og sanktionsmuligheder af de regionale TV2 stationer udgår,
idet der allerede er tilsyn med stationernes virke via Radio- og tv nævnet. Et yderligere bureaukratisk
tiltag finder vi ikke vil være i tråd med regeringens mål om mindre offentligt bureaukrati. Evt. særlige krav
til TV2 regionerne vil passende kunne indsættes i public service kontrakterne. Vi mener også, at en
generel resultat målstyring, kan være en begrænsning af stationernes regionale mangfoldighed og måske
endda er i strid med arms længde princippet
- § 16 – foreslås tilføjet, at seer- og lytterorganisationerne repræsenteres med 1 medlem i bestyrelsen,
der indstilles af ”Samarbejdsforum for danske lyttere og seere” – vi finder det hensigtsmæssigt, at også
seere og lyttere uden tilknytning til Folketinget er repræsenteret.
- § 10 – der bør ske en nærmere definition af begrebet ”internet baserede tjenester menes bl.a. andre
større sammenhængende tjenester, der kan sammenlignes med en tv-kanal eller radiokanal”, idet det kan
være særdeles vanskeligt at afgøre, om en internetbaseret kanal (udsendelser via YouTube m.fl.) er af
lignende art. Der foreslås derfor tilføjet en negativliste, om hvad der ikke anses for en ”lignende kanal” –
der kan som eks nævnes – unges udsendelser, visse foreninger og interesseorganisationers udsendelser,
dagspressens udsendelser o.s.v.
Med venlig hilsen,
ARF Multimedier (medlem af SLS)
Anni E. Welander
Formand
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0002.png
København den 13. august 2018
Høringssvar vedrørende Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Vedrørende kapitel 5 I, § 16 stk. 1, 4. punkt om Danmarks Radios bestyrelse
Foreningen af Danske Kulturbestyrelser skal udtale følgende:
Den nyskabelse, at partierne i Folketinget skal opstille to kandidater hver til bestyrelsen, er en forbedring.
Det vil give ministeren og partierne i fællesskab mulighed for at sammensætte bestyrelsen inden for et vist
råderum, som udgøres af kompetencebredden af partiernes opstillede kandidater. Det sætter også
ministeren og partierne i stand til at tage et vist hensyn til kandidaternes personlige og samarbejdsmæssige
egenskaber. Det var ikke muligt før, da partierne kom med én kandidat hver.
Imidlertid skal vi pege på, at det er en klar forringelse i forhold til ministerens oprindelige udspil, der
opererede med en mere politisk uafhængig bestyrelse på ni personer, hvoraf fem blev udpeget af en
uafhængig nomineringskomité med relevante kompetencer. En sådan procedure er klart at foretrække,
idet de politiske tråde da helt overskæres bortset fra, at ministeren stadig skulle udpege et mindretal på to.
Med seks medlemmer udpeget af partierne og tre af ministeren er der risiko for, at principperne for good
governance fortsat vil blive tilsidesat, og at bestyrelsen fortsat vil have karakter af et miniparlament, der
ofte markerer sig i offentligheden med individuelle standpunkter i stedet for at arbejde på intern enighed
og et fælles løft. Regering og Folketing skal naturligvis have holdninger til, hvordan Danmarks Radio
forvalter de godt 3 mia. kr., som de årligt får over finansloven. Men det bør de indkapsle i vedtægterne og i
en slags ejerstrategi, og så skabe en struktur via en nomineringskomité, der sikrer den kompetente
bestyrelse til at fylde rammerne ud.
Uanset hvilken metode til at sammensætte bestyrelsen der vælges, vil vi anbefale, at de valgte medlemmer
i den nye bestyrelse introduceres til principper for good governance, og at bestyrelsen bruger tid på at
finde sammen om et kodeks for godt og tillidsfuldt bestyrelsessamarbejde.
Vi vil i øvrigt opfordre til, at ministeriet arbejder videre med tanken om en nomineringskomité mere bredt,
så det kunne gælde alle bestyrelsesudpegninger i kultursektoren, hvor ministeren og/eller Folketinget har
udpegeret. Det vil kunne fremskaffe et bredere, mere mangfoldigt og mere målrettet kompetencefelt, end
det, der bygger alene på forvaltningens og politikernes kandidatidéer.
På foreningens vegne
Finn Schumacker
Formand
1
Foreningen af Danske Kulturbestyrelser, Richard Mortensensvej 10A 6.tv, 2300 København S
www.kulturbestyrelser.dk
Telefon 4035 7071
[email protected]
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0003.png
Kulturministeriet
[email protected]
København,
13-08-2018
Høring over lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) tillader sig hermed at fremsende bemærkninger til
forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele
af medieaftalen for 2019-2023 m.v.), selvom vi ikke står på Kulturministeriets høringsliste i
denne sag.
Med vores høringssvar vil vi gerne støtte de synspunkter, som Sammenslutningen Af Medier i
Lokalsamfundet (SAML), fremfører i deres høringssvar.
Forslaget om at fjerne tilskuddet til Den Mobile Medieskole bekymrer os fordi erfaringen
viser, at det i praksis vil betyde, at de lokale radio- og tv-stationer ikke længere vil uddanne
deres frivillige. Vi kan derfor støtte tilbuddet fra SAML om at videreføre aktiviteterne.
Med venlig hilsen
Trine Bendix Knudsen
Sekretariatsleder
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0004.png
14. august 2018
Sendt med mail til Kulturministeriet
mail:
[email protected]
Høring over lovudkast, gennemførelse af dele af medieaftalen,
j.nr. 18/01202
Dansk Journalistforbund, DJ, skal hermed fremkomme med sit høringssvar i forhold til
gennemførelsen af medieaftalen for perioden 2019-2023.
1. Generelle bemærkninger: Medieaftalen mellem regeringen og Dansk Folkeparti
dræner den danske mediebranche for flere hundrede millioner kroner
på et tidspunkt, hvor befolkningen har brug for det modsatte.
DJ er på afgørende punkter uenig i den foreliggende medieaftale.
For det første betyder aftalen, at
den økonomiske ramme for dansk public service
bliver beskåret
med flere hundrede millioner kroner. Det gør man på et tidspunkt, hvor
befolkningens behov for kvalitetsjournalistik mv. er meget stort, og hvor andre lande øger
de tilsvarende budgetter.
For det andet går langt størstedelen af de
økonomiske besparelser ud over DR.
Argumentet om, at et mindre DR giver mere plads til private udbydere, kan ikke under-
bygges af fakta, undersøgelser eller erfaringer fra sammenlignelige lande.
For det tredje indeholder aftalen nogle
ejendommelige geografiske prioriteringer,
som
betyder, at hovedsæder, produktioner, nævn mv. skal placeres vest for Storebælt.
Disse prioriteringer savner en mediefaglig begrundelse, og bygger måske på nogle
fejlagtige opfattelser af, at der er en for stor koncentration af journalister og andre
mediearbejdere i København.
Endeligt for det fjerde: Medieaftalen sætter med en enkelt undtagelse slet ikke ord på,
hvad politikerne vil gøre over for
den enorme og stigende konkurrence fra de
internationale mediegiganter,
først og fremmest Google og Facebook.
Kulturministeriets egen Lisbeth Knudsen-rapport viste med nogle fremragende og
særdeles klare analyser, at den største fare for den fremtidige finansiering, produktion
og distribution af dansk kvalitetsindhold netop kommer fra disse store virksomheder.
At man ikke engang giver en antydning af, hvordan man fra politisk side vil løse den
udfordring, er en undladelsessynd, som må forfølge det flertal, der står bag aftalen.
1/2
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0005.png
2. Lovforslagets bestemmelser om public service-virksomhed i Danmark:
Armslængden bliver kortere.
På dette område tilkender medieaftalen og lovforslaget kulturministeren og partierne bag
aftalen nogle yderligere beføjelser til i medieaftalens løbetid at kunne udstede diverse
tilladelser til udøvelse af public service-virksomhed, herunder fastlægge programprofiler.
Lovforslaget betyder, at armslængden og afstanden imellem politikerne og program-
virksomheden bliver kortere.
Det er DJ’s opfattelse, at Folketingets politikere bør nøjes med at udstikke de overord-
nede rammer, inklusive de økonomiske rammer, og afholde sig fra at være for detaljeret i
formuleringen af programmernes indhold, kanalernes geografiske placering osv.
3. Besparelserne og flytningen af FM4 (nuværende Radio24syv) er uforståelig.
Med etableringen af FM4 og udbuddet til Radio24syv fik man skabt det ønskede alter-
nativ på radioområdet.
På den baggrund er det uforståeligt og uden saglige begrundelser, når man både skærer
betydeligt på økonomien til radioen og desuden kræver, at over halvdelen af redaktionen
og hele administrationen skal være placeret vest for Storebælt.
DJ hilser dog med tilfredshed, at man har lyttet til ønskerne om en lempelse af program-
kravene til kanalen.
4. Udpegning af DR’s bestyrelse:
Det samme på en lidt anden måde
Ændringen kan koges ned til, at de største partier og kulturministeren fremover skal
forhandle sig til enighed om størstedelen af bestyrelsesmedlemmerne. Og ja, det kan
måske betyde en øget mulighed for, at sammensætningen bliver mere hensigtsmæssig i
forhold til de kriterier, der er opstillet i lovforslaget.
DJ havde gerne set, at man tog et større skridt væk fra det partipolitiske udgangspunkt
og i retning af, at bestyrelsesmedlemmerne blev udpeget på baggrund af nogle åbenbare
mediefaglige, kulturelle, formidlingsmæssige og/eller forretningsmæssige kvalifikationer.
5. Bemyndigelse til at udbyde nye public service-kanaler: Dårligere kvalitet!
Over for de ovennævnte massive besparelser på flere hundrede millioner kroner ønsker
man sig til gengæld en ny tv-kanal til 50 millioner og en ny radio-kanal (uden tildelt
sendetilladelse) til 30 millioner kroner
–
og man bemærker samtidigt, at resultatet vil være
en øget mangfoldighed.
Det hænger efter DJ’s opfattelse ikke sammen. Besparelserne betyder, at populære og
dygtigt drevne kanaler bliver lukket, og at to nye kanaler skal startes op med begrænsede
økonomiske rammer. Det vil betyde et kvalitativt dårligere udbud til befolkningen.
Hvis der er spørgsmål eller kommentarer til det ovenstående, hører vi dem gerne.
Venlig hilsen pva. Dansk Journalistforbund
Hans Jørgen Dybro
politisk konsulent
[email protected]
2/2
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0006.png
Pr. mail
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: [email protected]
14. august 2018
Vedr. Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af
dele af medieaftalen for 2019 - 2023
Danske Medier har med tak modtaget invitation til at besvare høring over ændring af
radio- og fjernsynsloven.
Danske Medier følger med interesse hele implementeringen af medieaftalen. I
forbindelse med de foreslåede ændringer er det primært bemyndigelsen til at udbyde
nye public service kanaler og ikke mindst sammenblandingen af public service midler
og reklameindtægter, som Danske Medier finder betænkelig af hensyn til den
potentielle konkurrenceforvridende effekt, som dette forslag kan afstedkomme.
Medieaftalen lægger på en række punkter op til en blandingsøkonomi, hvor public
service midler og reklameindtægter i fællesskab skal finansiere nye kanaler. Den nye
tv kanal skal således finansieres med adgang til reklameindtægter, ligesom den nye
digitale radiokanal får adgang til reklameindtægter. Danske Medier opfordrer til, at
aftaleparterne genovervejer den konkurrenceforvridende situation, man dermed
stiller de private medier i.
Danske Medier bemærker, at der i medieaftalen lægges op til at der skal tages stilling
til adgangen til reklameindtægter i forbindelse med et genudbud af FM4. Foreningen
skal klart opfordre til, at man gentænker, hvorvidt en sammenblanding af Public
service og reklameindtægter er den mest hensigtsmæssige finansieringsform.
Danske Medier er endvidere overrasket over, at forslaget udstikker så snævre rammer
for den geografiske placering af hovedkontorer og studiefaciliteter. En sådan
indskrænkning i adgangen til at drive medievirksomhed i Danmark er ganske
vidtgående og forekommer hverken velbegrundet eller proportionalt.
Endelig indeholder Medieaftalen en lang række elementer, der først senere fastsættes
i udbudsbekendtgørelser og blandt partierne bag medieaftalen. Danske Medier finder
det helt overordnet vigtigt at branchen let kan navigere i vilkår, der fastsættes for
kanalernes programvirksomhed, hvilket taler for, at disse så vidt muligt samles i en
lov. Dertil kommer, at forslaget om at henlægge fastsættelsen af programkrav og
vilkår for nye kanaler til fremtidige udbudsbekendtgørelser, i praksis medfører, at
væsentlige elementer af medieaftalen trækkes ud af den nuværende høring, og derved
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0007.png
høringsparternes mulighed for at vurdere den samlede implementering af
medieaftalen for 2019-2023.
Danske Medier står naturligvis til rådighed, såfremt en uddybning af disse
synspunkter ønskes. Henvendelse herom kan rettes til direktør, cand.merc. Marianne
Bugge Zederkof på tlf. 33 97 40 00 eller e-mail [email protected]
Med venlig hilsen
Danske Medier
Marianne Bugge Zederkof
Direktør
Side 2 af 2
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0008.png
Louise Andersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Palle Dam Leegaard DFI
14. august 2018 09:13
Helene Nordborg Kiær
Tina Berg
VS: Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af
medieaftalen for 2019-2023
Vedr. høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven.
Det Danske Filminstitut har modtaget høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven.
Filminstituttet har ingen bemærkninger til lovforslaget
Mvh. Palle
Fra:
Helene Nordborg Kiær <[email protected]>
Sendt:
6. juli 2018 11:33
Til:
Helene Nordborg Kiær <[email protected]>
Emne:
Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023
Se venligst høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven, der gennemfører dele af medieaftalen for
2019-2023.
Der er frist for at afgive bemærkninger den 14. august 2018.
Med venlig hilsen
Helene Nordborg Kiær
Kulturministeriet
Medier, Folkeoplysning og Idræt
Nybrogade 2
1203 København K
Specialkonsulent | 41 39 39 52|
[email protected]
|
www.kum.dk
|
1
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0009.png
Louise Andersen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Steen Andersen <[email protected]>
14. august 2018 10:37
Helene Nordborg Kiær
Høring over lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/012 02
Kære Helene Nordborg Kiær,
På vegne af dk4 vil jeg gerne indledningsvis takke for, at dk4 er blevet inddraget i kredsen af
svarberettigede i høringen over forslag om ændring af radio- og fjernsynsloven vedrørende gennemførelse
af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023.
Lovudkaste,t der nu er i offentlig høring, giver ikke anledning til kommentarer, indsigelser eller forslag fra
dk4.
Alt det bedste
Steen
Med venlig hilsen / Kind regards
Steen Andersen | Kommunikationsdirektør | mail:
[email protected]
| + 45 2069 5764
+45 7025 3535
www.dk4.dk
–
www.dk4.tv
–
www.dk4podcast.dk
1
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
DR
13. august 2018
Notat
DR’s høringssvar vedr. forslag til lov om ændring af lov om
radio- og fjernsynsvirksomhed (gennemførelse af dele af
medieaftalen for 2019-2023)
Kulturministeriet har den 6. juli 2018 sendt udkast til lovforslag om ændring af lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed i offentlig høring. DR takker for muligheden for
at afgive høringssvar.
DR har ingen bemærkninger til lovforslaget og ønsker med nærværende
høringssvar blot at rejse et enkelt opmærksomhedspunkt.
DR noterer sig, at det fremgår af lovforslaget, at der stilles sendekapacitet til
rådighed for den nye kanal i den MUX, som forvaltes af DIGI-TV. I den forbindelse
gør DR opmærksom på, at de forholdsmæssige omkostninger i forhold til den
kapacitet, kanalen råder over, som følge af de nuværende regler, herunder reglerne
om anden virksomhed, skal betales af den nye kanal. Dette gør sig også gældende
for den nye digitale radiokanal til formidling af kultur, som i lovforslaget
forudsættes at indgå aftale om distribution.
DR står naturligvis til rådighed, hvis der er behov for teknisk eller økonomisk
afklaring i tilknytning til tilrådighedsstillelsen af sendekapacitet for de nye kanaler.
Side 1 af 1
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0011.png
DR Byen d. 14. august 2018
Høringssvar fra DR’s faglige organisationer
Høring over lovudkast –
gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Til
Specialkonsulent Helene Nordborg Kiær
Kulturministeriet
Vi har et ønske om, at bestemmelsen om, at bestyrelsesmedlemmer alene kan genbeskikkes én gang, ikke
skal være gældende for medarbejderrepræsentanterne.
Årsagen til vores ønske er, at uanset den lovmæssige tekst om, at medarbejderne udpeger to
repræsentanter, så
udpeges
de ikke. Derimod vælges de ved frie demokratiske valg på samme vis, som vi
kender det for valg af fx tillidsrepræsentanter, arbejdsmiljørepræsentanter, valg til Folketinget, valg til
kommunalbestyrelser og valg til regionsråd.
Uagtet at arbejdsopgaven er den samme for medarbejderrepræsentanterne som for de politisk udpegede,
så betragter vi bestyrelseshvervet som en tillidspost. Det er vigtigt for os, at det er muligt for
medarbejderne at lade de bedst egnede kandidater opstille, også selv om disse i forvejen måtte have været
genbeskikkede.
Ved samtlige de ovenfor nævnte valg kan man genopstilles, såfremt man opfylder betingelserne for
valgbarhed. Det opfatter vi som en grundlæggende demokratisk ret i Danmark.
I forbindelse med tidligere valg af medarbejdere til DR’s bestyrelse har valgbarbarheden været formuleret
således:
Alle medarbejdere, der er myndige, og som de sidste 12 måneder har været fastansat i DR, kan vælges til
bestyrelsen. Dog kan medlemmer af eller kandidater til Folketinget, regionsråd eller EU-Parlamentet ikke
vælges.
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Vi mener, at ovenstående formulering er fornuftig og rigtig, og at medarbejdere ikke skal være omfattet af
begrænsninger ud over de politiske begrænsninger, som fremgår af denne tekst.
Med venlig hilsen
Ricki Morey, formand for Medieforbundet i DR
Henrik Vilmar, formand for Journalistgruppen i DR
Stefan Bruun Rasmussen, formand for Metal Klub 317
Elena Styring, formand for HK Landsklubben
René Hellensten, formand for 3f København i DR
Lars Trudsø, formand for Magistergruppen i DR
Johan P. Hansen, formand for DJØF Klubben i DR
René Mathiesen, formand for DR Symfoniorkestret
Søren Frost, formand for DR Bigband
Emil Lykke, formand for DR Vokalensemblet
Trille Haugaard Nilsson, formand for AC-bibliotekarerne i DR
Sophie Amalie Cohrt Stasiak, formand for 3F Industrigruppen i DR
Pierre Soelberg, formand for Ingeniørernes Virksomhedsgruppe i DR
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0013.png
Kulturministeriet
Nybrogade 2
Postboks 2140
1015 København K
Lovsekretariatet
Christiansborg
DK-1240 København K
Tlf. +45 33 37 55 00
Fax +45 33 32 85 36
www.ft.dk
[email protected]
15. august 2018
Kulturministeriet har ved mail af 6. juli 2018 (j.nr. 18/01202) anmodet Folke-
tinget om eventuelle bemærkninger til udkast til lovforslag om ændring af lov
om radio- og fjernsynsvirksomhed (Gennemførelse af dele af medieaftalen for
2019-2023 m.v.)
Indledningsvis bemærkes for god ordens skyld, at Folketingets Administrati-
ons bemærkninger alene vedrører den foreslåede bestemmelse om valg af
medlemmer til DR’s bestyrelse, jf. lovforslagets § 1, nr. 5, og alene er af ren
praktisk og juridisk karakter.
Den foreslåede bestemmelse indebærer, at Folketingets ret til direkte at ud-
pege 6 bestyrelsesmedlemmer suppleres med en bestemmelse om, at de
partier, som udpeger bestyrelsesmedlemmer på vegne af Folketinget, for hver
af de 6 bestyrelsesposter indstiller to kandidater, som kulturministeren og par-
tierne i fællesskab skal vælge imellem med henblik på kulturministerens efter-
følgende beskikkelse af de 6 medlemmer.
For så vidt angår beskrivelsen af gældende ret i punkt 3.2.1 i lovforslagets
almindelige bemærkninger, vil Folketingets Administration gøre opmærksom
på, at beskrivelsen bør suppleres med en beskrivelse af, at det følger af
grundlovens § 52, at Folketingets valg af medlemmer til kommissioner og
hverv sker efter forholdstal, og at § 36 i forretningsordenen for Folketinget
fastsætter, at Tingets medlemmer deler sig i valggrupper, der udpeger de
valgte efter forholdstal. Det er derfor ikke givet, at det er de seks største parti-
er, der hver udpeger et medlem. (F.eks. kunne fire af de seks største partier
tilhøre samme valgforbund.)
Det er Folketingets Administrations opfattelse, at det med den foreslåede be-
stemmelses ordlyd forekommer uklart, om det er Folketinget eller partierne og
kulturministeren, der har den endelige kompetence til at udpege de 6 med-
lemmer.
Ref. 18-000699-1
1/2
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Folketingets Administration finder i øvrigt, at den foreslåede ordning giver an-
ledning til praktiske vanskeligheder. F.eks. er det uklart, hvordan udpegningen
praktisk skal ske.
Med venlig hilsen
Birgit Thostrup Christensen
Lovchef
2/2
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0015.png
Louise Andersen
Fra:
Sendt:
Til:
Emne:
Carsten Strøjer
27. juli 2018 14:56
Helene Nordborg Kiær
SV: Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af
medieaftalen for 2019-2023, 18/13819
Forbrugerombudsmanden takker for den modtagne høring vedr. forslag til lov om ændring af radio- og fjernsynsloven,
der gennemfører dele af medieaftalen for 2019-2023
Vi har ikke bemærkninger hertil.
Med venlig hilsen
På Forbrugerombudsmandens vegne
Carsten Strøjer
Specialkonsulent, cand.jur.
Direkte tlf.: 4171 5054
E-mail:
[email protected]
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5151
www.Forbrugerombudsmanden.dk
Fra:
Helene Nordborg Kiær
Sendt:
6. juli 2018 11:33
Til:
Helene Nordborg Kiær
Emne:
Høring over ændring af radio- og fjernsynsloven, gennemførelse af dele af medieaftalen for 2019-2023
Se venligst høring over lovforslag om ændring af radio- og fjernsynsloven, der gennemfører dele af medieaftalen for
2019-2023.
Der er frist for at afgive bemærkninger den 14. august 2018.
Med venlig hilsen
Helene Nordborg Kiær
Kulturministeriet
Medier, Folkeoplysning og Idræt
Nybrogade 2
1203 København K
Specialkonsulent | 41 39 39 52|
[email protected]
|
www.kum.dk
|
1
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0016.png
Til Kulturministeriet
Sendes til
[email protected]
Bøgehus den 14. august 2018.
”Høri g over lovudkast – ge
e førelse af dele af
edieaftale , j. r. 8/
”
Tak for det tilsendte høringsmateriale, som vi nu har haft lejlighed til at gennemgå.
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg har på den baggrund ikke nogen særlige bemærkninger til indholdet i
det fremlagte lovforslag.
Derimod vil vi gerne pege på et område, som ikke er særskilt behandlet i forslaget, ligesom vi har
et par
spørgsmål,
som hidrører fra den forskel, der lægges op til for de to nye public service-kanaler
–
henholdsvis
en tv- og en radiokanal.
Der tages stilling til en række forhold for de to nye public servicekanaler, herunder deres geografiske
placering af såvel hovedsæde (vest for Storebælt) som af produktionssted (udenfor hovedstadsområdet),
finansieringen, herunder den offentlige medfinansiering (hhv. 50 mio. kr. og 30 mio. kr. årligt). Der lægges
hertil op til, at de nærmere programkrav og vilkår vil blive fastsat i en kommende udbudsbekendtgørelse,
som skal aftales med partierne bag medieaftalen (regeringen og Dansk Folkeparti).
FDA vil i den forbindelse
opfordre til
at der ved fastlæggelsen af indholdet i udbudsbekendtgørelsen sikres,
at de kommende public service-kanaler vil kunne modtages af alle danske husstande på helt lige vilkår for
så vidt, angår betalingen (om nogen) for indholdet, herunder den ophavsretlige behandling af kanalerne.
Såfremt markedsvilkår kan begrunde forskelle i prisen, bør dette ikke udelukkes men eventuelle forskelle
som følge af uens retlig regulering bør selvsagt søges forhindret.
Bøgehus, Annebergparken 21, stuen | DK-4500 Nykøbing Sjælland | Tlf.:(+45) 59 96 17 00 |
[email protected]
www.fda.dk
| CVR-NR.: DK10547776
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0017.png
Og så til spørgsmålene - det fremgår (lovforslagets side 4-5 og 11) at
”Der stilles se dekapa itet til rådighed
for den nye kanal i den MUX, som forvaltes af DIGI-TV.”
–
altså for tv-kanalen.
Om radiokanalen fremgår det at
”Det forudsættes, at tilladelseshaver via aftaler ed distri utør er o
udse delse af ka ale sikrer, at de ka
odtages af hovedparte af efolk i ge .”
?
Hvilken ophavsretlig forskel
–
om nogen
–
kommer denne forskellighed til at betyde for så vidt angår de
ikke-kommercielle brugerejede antenneanlægs forhold, når det gælder en eventuel distribution af de to
kanaler i disse anlæg med henblik på de tilsluttede borgeres modtagelse af public-service indholdet i de to
kanaler.
?
Vil de borgere, som har valgt at være en del af det lokale kablede fællesskab, blive stillet anderledes
(dyrere?) end borgere, som vælger at modtage de kommende kanaler ved hjælp af egen antenne for så vidt
angår betalinger funderet i ophavsretlige bestemmelser?
FDA takker for muligheden for at bidrage til høringsprocessen og ser frem til at blive orienteret om
ministeriets svar på de stillede spørgsmål, ligesom vi gerne bidrager yderligere såfremt ministeriet måtte
ønske det.
Med venlig hilsen
FDA, Forenede Danske Antenneanlæg
[afsendt elektronisk uden signatur]
Søren Birksø Sørensen
Sekretariatschef
Bøgehus, Annebergparken 21, stuen | DK-4500 Nykøbing Sjælland | Tlf.:(+45) 59 96 17 00 |
[email protected]
www.fda.dk
| CVR-NR.: DK10547776
[2]
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0018.png
Kulturministeriet
Att.:
[email protected]
[email protected]
Høringssvar: Høring over lovudkast
–
afskaffelse af medielicens, j.nr.
18/01628
DI støtter generelt en markant dansk public service-politik, der kan skabe
sammenhængskraft og sikre udbuddet af kvalitetsnyheder og kulturprogrammer i
Danmark. Omfanget af
–
og den foreslåede beskæring af - public service-støtten er dog
primært et kulturpolitisk anliggende, som DI ikke har en konkret holdning til.
Afskaffelse af medielicensen og mindreregulering af personfradraget
DI har forståelse for, at der er et politisk ønske om gøre op med det nuværende
licenssystem, som er socialt ubalanceret, og som giver fripas til sortseere. DI vil gerne
kvittere for, at finansieringen er fundet ved en mindre regulering af personfradraget.
Denne model påvirker ikke vores marginalskatter og svækker derfor ikke danskernes
arbejdsudbud.
Udbud af ny tv-kanal og en ny radiokanal
DI er som udgangspunkt bekymret for en udvidelse af antallet af statsligt finansierede
radio- og tv-kanaler, eftersom de kan bidrage til en yderligere crowding out-effekt med
færre lyttere og seere til de private kanaler.
I det omfang at der politisk ønskes flere statsligt finansierede radio- og tv-kanaler støtter
DI, at disse udbydes på markedet. Det er endvidere afgørende, at de nye kanaler får et
klart public service-fokus, så konkurrenceforvridningen i forhold til de private kanaler
mindskes.
Jeg står naturligvis til rådighed for at uddybe ovenstående.
De bedste hilsener
Søren Cajus
Seniorchefkonsulent
[email protected]
/ 28511969
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0019.png
Antenne tv efter 2020?
- danskernes frie og gratis adgang til tv er truet
Se Kanal Hovedstaden live og on-demand på
www.kanalhovedstaden.dk
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0020.png
Indhold
0.
1.
Der må ikke gå fisk i MUX-ene ...................................................................................................... 3
Beskrivelse af DTT sendenettet i Danmark ................................................................................... 4
1.1. Overordnet
.................................................................................................................................... 4
1.2. Hvad er en MUX
............................................................................................................................ 4
1.3. DTT sendenettets opbygning
...................................................................................................... 5
1.4. Sendestandarder og tv modtagerne hos seerne
...................................................................... 5
2.
3.
HbbTV
–
internet tv via DTT.......................................................................................................... 6
Vigtigheden af DTT sendenettet for distribution af free to air / gratis tv, herunder lokal-tv ...... 7
3.1. Hvorfor vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden
............................................................ 7
3.2. Forholdene på Kabel tv kontra DTT
............................................................................................ 7
4.
5.
Ejerskab af radio spektrum / Infrastruktur og fremtidig brug ...................................................... 7
Inddragelse af 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd .................................................. 8
5.1. Det er i EU besluttet at frigøre / inddrage
................................................................................. 8
5.2. International regulering af radiofrekvenserne
......................................................................... 8
6.
7.
8.
Hvad er der tilbage i DK ................................................................................................................ 8
Gatekeeper rollen og økonomi ................................................................................................... 10
Ikkekommercel lokal-tv’s
etali g for distri utio i DTT ettet
................................................ 10
Bilag 1: Oversigt over MUX fordeling og kapacitet i DTT nettet i dag. .............................................. 11
Bilag 2: Illustration af radiofrekvens spekteret og hvad det bruges til: ............................................ 13
Sendesamvirket Hovedstaden
Reventlowsgade 14, 4. mf.
1651 København V
www.kanalhovedstaden.dk
Jørgen Christiansen, formand
Tlf. 2424 8387
e-mail:
[email protected]
August 2017
2
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0021.png
0. Der må ikke gå fisk i MUX-ene
Antenne tv
–
free-to-air tv i luftrummet over Danmark
Muligheden for at sende radiobølger over Danmark er en naturresurse, der kræver national
parlamentarisk kontrol.
Radio frekvensspektret er som fisk i vandet en knap ressource, der skal reguleres nationalt og
internationalt for at sikre samfundets interesserer. Danmark har forhandlet sig til 8 MUX, som vi har
national politisk indflydelse på. 8 kvoter som vi kan beslutte at anvende til forskellige formål.
Der må ikke gå fisk i forhandlinger om fordelingen af MUX-ene. Lad os undgå at frekvensspektret bliver
helt overladt til MUX-kongerne.
3 MUX er allerede disponeret, da 1 MUX pt. er næsten ubrugeligt og 2 MUX skal anvendes til mobilt
bredbånd. Så er der 5 MUX tilbage som kan anvendes til tv distribution efter 2020 (se den nuværende
fordeling i bilag 1 og en forklaring af de tekniske nøgleord).
Antenne TV er under kraftigt pres på grund af indhug i kapaciteten og skift af sendeteknik som kræver
nye tv-modtagere i hjemmene.
Dette vil få alvorlige konsekvenser for borgernes frie og uhindrede adgang til Public Services TV i
Danmark.
Antenne tv efter 2020
Resurserne i form af kapacitet og tekniske muligheder, for at sende radiobølger i luften, beskrives som
radiofrekvensspekteret, hvilket udnyttes til forskellige formål herunder Antenne tv / DTT, mobil telefoni
og mobilt bredbånd. Antenne tv (i det følgende kaldet DTT) sendenettet sikrer i dag borgernes frie og
uhindrede adgang til tv kanalerne til en hver tid hvor som helst i landet. Men der er stærke økonomiske
interesser i at få en større del af frekvensspekteret til mobil telefoni og mobil bredbånd / internet, ikke
bare i Danmark men i hele Europa.
Fra 2020 indskrænkes DTT sendenettets kapacitet i Danmark ved at 1/6 overgår til mobil bredbånd, og
sendestandarden ændres samtidigt, så nuværende tv modtagere ikke længere kan bruges (se høring
om udkast til udbud fra Kulturministeriet
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60623
).
Danmark har efter beslutning i EU valgt at inddrage 700 MHz båndet i DTT sendenettet til brug for
mobil bredbånd hvilket indebærer, at der bliver en MUX mindre (ud af 6) i det danske DTT sendenet fra
2020.
Free-to-air kanaler I DTT sendenettet
I denne omlægning af kapacitetsudnyttelsen i DTT sendenettet skal der sikres tilstrækkelig plads til
dansk free-to-air tv til modtagelse via Antenne tv.
I et mediebillede med øget dominans af udenlandsk indhold, er det vigtigt at inddrage og understøtte
borgernes handle- og beslutningsevne i det danske folkestyre, samt styrke dansk kultur og sprog.
Der skal lægges vægt på sammenhængskraft lokalt, regionalt og nationalt.
Følgende kanaler skal distribueres free-to-air med mulighed for at sende regionalt:
3
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0022.png
1. DR kanaler, TV2 regioner, Folketingskanalen, ikkekommerciel lokal-tv og
Tilgængelighedskanalen (tidligere Tegnsporgskanalen)
2. DR kanalerne, TV2regioner og Ikkekommercieltv sendes i HD kvalitet.
3. Distributionen skal administreres af nonprofit selskabet DIGI-TV, der ændres til en
andelsvirksomhed (amba)med kanalerne som medlemmer. Brugerne af kanalen inddrages i
udviklingen, anvendelsen, økonomi og administrationen af de MUX hvor kanalerne sendes.
4. Der skal tilknyttet en HbbTV tjeneste til kanalerne som giver borgerne adgang til alle
programmer fra hele landet On Demand.
5. Free-to-air kanalerne skal være
” ust arry”
for at sikre at alle til en tv kanal hørende tjenester
inklusiv HbbTV fremføres transparent, komplet og uændret i alle tv distributionsnet Danmark,
så borgerne kan få adgang til internet tv og on demand via HbbTV.
6. Det undersøges om der er mulighed for at etablere et ekstra MUX i Region Hovedstaden fra
2020 for at få mere kapacitet til lokal-tv.
7. Myndigheder og beredskabet sikres forsat kommunikations adgang til borgerne via free-to-air
tv ved katastrofe og undtagelsestilstand. Distribution via DTT sendenettet teknisk set er langt
sikre end distribution via kabel tv og mobil.
1. Beskrivelse af DTT sendenettet i Danmark
1.1. Overordnet
Det jordbaserede digitale tv sendenet (DTT) - også kaldt Antenne tv - er i det følgende kaldet DTT
nettet.
Via DTT sendenettet distribueres tv kanaler som frit kan modtages fra luften alle steder i Danmark
via stueantenne, antenne på taget eller mobilt i f.eks. båd eller campingvogn. Adgang til DTT
sendenettet er gratis uden andre udgifter end en tv modtager og antenne, der kræves ikke
abonnement for at tilgå sendenettet.
Ud uddet af tv ka aler i DTT ettet i kludere free to air / gratis ka aler so DR’s
kanaler,
ikkekommerciel lokal-tv og Folketingskanalen samt en række betalingskanaler herunder TV2 hvilke
kræver Boxer abonnement for at kunne modtage.
DTT sendenettet er en tv distributions infrastruktur der benytter radiobølger i luften som
bæremedie (til forskel fra kabel tv der benytter kobber og fiber kabler i jorden).
Muligheden for at sende radiobølgerne over Danmark kan man sige er en naturresurse som
beskrives som radiofrekvensspekteret hvilket udnyttes til forskellige formål herunder DTT, mobil
telefoni og mobil bredbånd internet.
Radiospekteret er opdelt i og beskrives i frekvensområder som MHz bånd (MHz, forkortelse af
megahertz som angiver en frekvens i mio. svingninger), hvor forskellige dele af spekteret har
forskellige karakter og udnyttelsesmuligheder til f.eks. tv, analog radio, DAB, mobil telefoni,
kommunikation i lukkede net (f.eks. politi, militær) og trådløse mikrofoner m.m.
Links:
https://www.ebu.ch/member-services/eu-policy/spectrum
https://www.ebu.ch/files/live/sites/ebu/files/Publications/Policy%20sheets/Radio%20Spectrum_E
N.pdf
1.2. Hvad er en MUX
DTT sendenettet er opdelt i en række multiplekser i daglig tale kaldt en MUX.
4
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0023.png
En MUX repræsentere et frekvensområde i DTT sendenettet hvor der kan sendes et antal tv
kanaler alt efter billede-kvalitet og tekniske distributions standarder.
En MUX til distribution af digital tv optager det frekvensområde en analog kanal optog tidligere.
Frekvensområderne som benyttes til tv distribution (ligesom for radio, mobil m.m.) er placeret i
frekvensbånd i radiofrekvensspekteret (beskrives som f.eks. 700 MHz båndet) hvilket er fastlagt
igennem internationale aftaler.
De pågælde de frekve s å d til tv distri utio er opdelt i MUX’er
for at håndtere tv kanalerne og tilhørende data følgende fælles standarder på området således at
tv modtagerne kan finde og vise tv kanaler korrekt.
Det er nødvendigt med internationale aftaler på frekvens området da radiobølger pr. natur ikke
følger landegrænser, hvorfor man har aftaler der bestemmer hvilke frekvenser der benyttes til
hvilke formål og hvordan for ikke at komme til at genere hinandens tjenester og samtidigt gøre det
muligt at modtage på tværs af landegrænser.
(I udkast til nyt udbud fra KUM vedr. DTT sendenettet kaldes en MUX en sendemulighed)
1.3. DTT sendenettets opbygning
Det landsdækkende DTT sendenet består rent fysisk af et antal sendere som spreder tv signaler ud
over landet på forskellige sendefrekvenser. Der er 18 hovedsendere og mere end 20
hjælpesendere som er placeret i høje sendemaster, for at sikre bedst mulig dækning uden at
bygninger, træer og andet skygger for tv signaler.
Der sendes i dag med 6 landsdækkende MUX’er,
hvor af
en MUX er regionalt opdelt således at der
kan sendes både landsdækkende kanaler og regionale kanaler med dækningsområde svarende til
TV2 regionerne som f.eks. Kanal Hovedstaden.
Links:
http://www.dr.dk/hjaelp/tv
http://digitalt.tv/dvb-t-boxer-tv-sendemaster-se-danmarkskortet/
http://www.digitalinfo.dk/
http://digitalt.tv/find-dtt-sendemaster-og-mux-data-med-ny-app/
1.4. Sendestandarder og tv modtagerne hos seerne
TV modtager til digital tv skal være tilpasset gældende standarder for det sendenet hvorfra der
skal modtages tv.
Distribution af tv kanaler i DTT sendenettet i Danmark følger den fælles nordiske standard
specificeret af standardiseringsorganisationen NorDig (nordig.org) som bygger på og er
koordineret med internationale standarder (ETSI, EBU, mfl.).
Der sendes i dag med MPEG4 standarden i DTT sendenettet, hvilket også benyttes af kabel og
satellit tv. Alle tv modtagerne kan modtage free to air / gratis kanalerne, men for at modtage
betalingskanalerne skal tv modtageren være udstyret med en dekoder (enten som en enhed på tv
5
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0024.png
modtageren eller som selvstændig boks) og et tv abonnement kort fra Boxer.
Hvis man ændrer på distributionsstandarden i DTT sendenettet fra nuværende DVB-T til den nyere
og mere effektive standard DVB-T2 for at få plads til flere kanaler og bedre billede kvalitet, er det
nødvendigt at seerne anskaffer sig nye tv modtagere eller en dekoder boks for at kunne modtage
tv kanalerne.
Note:
I dag sender Boxer med DVB-T2 i DTT sendenettet i MUX 5 og 6 hvorfor der kræves en Boxer
boks for at se de kanaler der sendes der.
2. HbbTV
–
internet tv via DTT
Broadcasterne har fået mulighed for at tilgængeliggøre internet baseret indhold på Smart tv ved hjælp
af HbbTV (Hybrid broadcast broadband TV) standard software / funktionalitet som findes i alle nyere
Smart tv i Danmark uanset fabrikat.
En HbbTV app / tjeneste er koblet op til en broadcast tv kanal, hvor broadcaster / tv stationen der
sender på pågældende kanal har den fulde kontrol over indhold, program og tjenester.
Ved at trykke på den røde knap på fjernbetjeningen når man ser en live tv kanal, f.eks. Kanal
Hovedstaden, som har en tilknyttet HbbTV tjeneste, kan man let og enkelt skifte mellem live tv og
internet baseret webtv f.eks. On Demand tv eller live tv via internet.
DR har i dag alle deres programmer som er tilgængelige via internettet på DRTV, tilgængelige på Smart
tv via den
røde
knap på fjernbetjeningen.
DRTV via Smart tv er meget populær og har et stigende brugstal, trods der ikke er lavet meget
markedsføring for netop HbbTV tjenesten.
Se DR præsentationsvideo:
https://www.youtube.com/watch?v=eb8mC2IR3bY
HbbTV får live tv, on demand og internet tv til at smelte sammen enkelt og brugervenlig ved at man
kun skal bruge tv fjernbetjeningen og kapacitet og muligheder udvides.
En forudsætning for at seerne kan få adgang til HbbTV tjenester som DRTV via et almindeligt Smart tv
er at alt data tilhørende et tv signal bliver fremført i sendenettet ud til tv modtageren.
I dag hvor DR har ko trol over ege distri utio ”e d to e d” i DTT se de ettet er DR sikret at deres
HbbTV tjenester er tilgængelige for seerne, hvilket ikke er sikkert via kabel og satellit tv, ligesom hvis DR
mister kontrollen over DTT sendenettet som primær distribution.
Der er derfor behov for at få reguleret
”must arry”
reglerne for at sikre at alle til en tv kanal hørende
tjenester inklusiv HbbTV skal fremføres komplet og uændret i alle tv distributionsnet.
Note: HbbTV er en international åben standard hvilket er inkluderet i NorDig specifikationen som er
den fælles nordiske standard for tv distribution og tv modtagere.
Links:
https://nordig.org/
http://hbbtv.org/
6
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
3. Vigtigheden af DTT sendenettet for distribution af free to air / gratis tv,
herunder lokal-tv
3.1. Hvorfor vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden
DTT benyttes som primær tv signal forsyning til ca. 20% af husstandene i Danmark, men i kable tv
hjem forsynes typisk andet og tredje tv modtage med DTT så det samlede antal DTT tv modtagere
er langt større. Derudover benyttes DTT som tv signal forsyning i fritidsboligen, i campingvognen
og i båden. DTT sendenettet bruges samtidigt som tv forsyning til en lang række
antenneforeninger i Danmark.
Vi skal passe på DTT sendenettet i fremtiden fordi:
•
DTT sendenettet give i dag fri og uhindret adgang til tv kanalerne uden krav om
abonnement.
•
Tv signalerne er tilgængelige for alle i Danmark via DTT sendenettet uden tilslutning af
kabel.
•
DTT sendenettet sikre landsdækkende forsyning af tv signaler uafhængigt af kommercielle
aktører.
•
Distributions sikkerheden via DTT er tekniske set langt større en via kabel tv og mobil,
hvilket gør at DTT har en betydning i forbindelse katastrofer og undtagelsestilstand for at
myndighederne kan komme i kontakt med borgerne via tv.
•
DR og ikkekommerciel lokal-tv har DTT som primær distribution hvilket sikre
uafhængighed af de kommercielle aktører så længe DR forsat ejer og administrer de
MUX’er hvor i deres tv ka aler se des.
3.2. Forholdene på Kabel tv kontra DTT
Kabel tv og betalings tv marked domineres i dag af to store kommercielle udbyder TDC og Stofa,
som de seneste år er blevet yderligere styrket igennem opkøb af andre selskaber og strategisk
placering som signalleverandør. Her senest har Stofa købt WOW og Boxer (som sender på DTT
sendenettet), og TDC udover egne direkte kunder forsyner i dag en stor del af de selvstændige
fællesantenneanlæg.
Langt de fleste hjem i Danmark har kabel tv eller Satellit som primær tv forsyning, men supplere
med DTT til andet og tredje tv i hjemmet og har DTT som tv forsyning i fritidsboligen, i
campingvognen og i båden.
DTT sendenettet sikrer med den fri og uhindret adgang til tv kanalerne, borgerne uafhængighed af
de kommercielle udbydere.
4. Ejerskab af radio spektrum / Infrastruktur og fremtidig brug
Frekvenser i radiospekteret er i dag en meget eftertragtede resurser på grund af den teknologiske
udvikling inden for mobil telefoni og mobilt bredbånd, hvorfor der et politisk pres på at inddrage dele
eller hele DTT sendenettet til anden brug.
7
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0026.png
Der er stærke økonomiske interesser i at få en større del af frekvensspekteret til mobil telefoni og
mobil bredbånd / internet, ikke bare i Danmark men i hele Europa.
5. Inddragelse af 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd
5.1. Det er i EU besluttet at frigøre / inddrage
en del af frekvenserne der benyttes til DTT,
nemlig det der bliver kaldt 700 MHz båndet til mobil og trådløst bredbånd inden 2010, hvilket
indebærer at der bliver en MUX mindre i det danske DTT sendenet.
De da ske regeri g esluttede ved ”Vækstpla for digitaliseri g i Da ark” 9. de e er
4 at
frigørelsen af 700 MHz frekvensbåndet skal være gennemført inden 2020.
http://em.dk/nyheder/2014/09-12-14-vaekstplan-for-digitalisering-af-danmark
EU regulering af radiofrekvensspekteret, se:
https://ec.europa.eu/digital-single-market/news/radio-spectrum-decisions
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/EN/TXT/?qid=1502439177121&uri=CELEX:32017D1438
http://eur-lex.europa.eu/legal-content/DA/TXT/PDF/?uri=CELEX:32016D0687&from=EN
Frigørelse / inddragelse af 700 MHz båndet i DTT sendenettet kræver en total omlægning af
sendenettet da 700 MHz frekvensområdet benyttet i dag på tværs af alle MUX på en lang række
sendere, da sendernes sendefrekvenser er tilpasser i forhold til hinanden for ikke at konflikte og
der ved sikre korrekt tv signal.
5.2. International regulering af radiofrekvenserne
Koordinering og administration af brugen af radiofrekvenser på verdensplan foregår via WRC
(World Radiocommunication Conference) hvilket er en konference der afholdes hvert tredje /
fjerde år i ITU regi under FN.
Her besluttes her ud fra politiske beslutninger hvordan man mest hensigtsmæssigt rent teknisk
kan bruge og fordele frekvenser til de forskellige regioner og lande, så resurserne bedst muligt
udnyttes og samtidig sikre at brugen til de forskellige formål ikke konflikter med hinanden.
WRC
http://www.itu.int/en/ITU-R/conferences/wrc/Pages/default.aspx
6. Hvad er der tilbage i DK
Ifølge KUM vil der efter inddragelse af 700 MHz båndet til brug for mobilt bredbånd vil DTT sendenettet
ændres fra 6 MUX som i dag til 5 MUX hvor af 2 MUX med mulighed for regional sending.
Tidspunktet for afgivelse af frekvenserne falder sammen med udløbet af de gældende tilladelser til
DigiTV og Boxer TV.
KUM har haft udkast til udbud
med to forskellige modeller for fremtidige administration og ejerskab af
DTT nettet til høring.
De to modeller er væsentligt forskellige fra hinanden ved at i model A udbydes hele DTT sendenettet til
en kommende gatekeeper og i model B tildeles DigiTV en MUX til at sende free to air tv og beholder
ejerskabet til sendere m.m.
8
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Uddrag af høringsbrev:
Citat:
Den gældende tilladelse til en gatekeeper til at distribuere jordbaseret, digitalt tv (DTT)
udløber den 3. april 2020, hvorfor sendemuligheden skal genudbydes af Radio- og tvnævnet,
jf. radio- og fjernsynslovens § 3. På den baggrund sendes udkast til
bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv-sendemuligheder i offentlig høring.
Bekendtgørelsen udsendes i høring i to alternative udgaver (Model A og Model B), der
adskiller sig grundlæggende i forhold til, om samtlige fremtidige DTT-sendemuligheder
udbydes til en kommende kommerciel gatekeeper med nærmere angiven pligt til at
distribuere ukrypteret tv, eller om DigiTV fortsat skal stå for distribution af ukrypteret
tv ved tildeling af én af sendemulighederne hertil, mens de resterende sendemuligheder
udbydes til den kommercielle gatekeeper med henblik på distribution af betalings-tv.
Høringen over to alternative udbudsmodeller skyldes et ønske fra kulturministeren og
de mediepolitiske ordførere om at høre interesserede parters synspunkter på fordele og
ulemper ved de to modeller, inden der træffes endelig beslutning om valg af model.
Citat slut.
Model A
vil imidlertid bl.a. indebære, at DR ikke længere i kraft af sit medejerskab til DigiTV vil stå for
distributionen af egne tv-programmer via DTT sendenettet, herved mister DR kontrollen over sin
primær kanal.
Derudover indebærer Model A både økonomiske konsekvenser og forhold vedrørende adgang til DR og
TV public services tv.
Baggrundsnotat til Høringsbrev:
Citat:
Model A i de ærer desude , at DR og TV risikerer at iste de værdier, der i dag ligger i DigiTV’s
sendenet, da DigiTV i modellen formentlig vil skulle likvideres
so selska i
. DigiTV’s værdi
ege kapital er i he hold til DR’s reg ska for
5 i alt a. 75 io.kr. Det vil være op til de
kommende distributør, i hvilket omfang denne ønsker at overtage aktiver i DigiTV til den pris, der måtte
kunne opnås enighed om.
Endelig er det en konsekvens af modellen, at borgernes mulighed for at se antenne-tv i det hele taget
som udgangspunkt vil ophøre, såfremt den kommercielle distributør måtte gå konkurs eller i øvrigt
vælge at indstille distributionsvirksomheden i tilladelsesperioden. Det gælder også muligheden for at se
DR’s og de regio ale TV
-virksomheders public service-programmer med antenne.
Cita slut.
Ændret distributionsstandard fra 2020
For begge modeller A og B er som udgangspunkt lagt til grund, at både DigiTV og den kommercielle
distributør fra 2020 vil benytte DVB-T2 som distributionsstandard og HEVC som standard for
komprimering af programmerne. Hvilket betyder at de nuværende MPEG4 tv modtagere i hjemmene
ikke kan benyttes fra 2020 og de som ønsker forsat at se tv via DTT sendenettet skal enten anskaffe ny
tv odtager eller e tv oks til at ”oversætte” sig alet.
9
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0028.png
Links:
Høring over udkast til bekendtgørelse om udbud af jordbaserede digitale tv sendemuligheder:
https://hoeringsportalen.dk/Hearing/Details/60623
Høringssvar om udnyttelse af MUX 8
http://slks.dk/fileadmin/user_upload/dokumenter/KS/medier/tv/Distributoerer_af_digitalt_tv/Hoering
_MUX_8/Hoeringsnotat_MUX_8.pdf
7. Gatekeeper rollen og økonomi
Teracom ejer i dag sendemasterne og distributionssystemet til og mellem sendermasterne og har
driften af nettet. DigiTV (hvor ejerskabet er DR 2/3 og TV2 1/3) ejer senderne for MUX 1 og 2 samt SI
systemet som håndtere tv programinformation i sendenettet.
DR betaler via DigiTV Teracom for at få distribueret deres kanaler i sendenettet.
8. Ikkekommercel lokal-tv’s
etaling for distri ution i DTT
nettet
Der betales en tilsyneladende uforholdsmæssig høj pris for distribution af Ikkekommerciel lokal-tv i DTT
se de ettet hvilket egru des fra DigiTV’s side ed at der skal etales e forholds æssig
andel af drift
og vedligehold.
Det vil være på sin plads at kende grundlaget for denne prissætning da den virker urimelig stor i
betragtning af at investeringerne i DTT sendenettet må være afskrevet.
Der ønskes derfor indsigt i DigiTV’s
reg ska og afskrivning
af investeringer.
Overordnet er det ulogisk at Ikkekommerciel lokal-tv skal betale for distribution i DTT nettet, da
pengene der betales med kommer fra bevillinger fra staten.
10
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0029.png
Bilag 1:
Oversigt over MUX fordeling og kapacitet i DTT nettet i dag.
Oversigt pr. 3 april 2017
MUX / Kanal
MUX 1
DR1
DR Ramasjang
TV2 regionerne
Tegnsprog / lokal-tv
MUX 2
DR 2
DR 3
DR K
DR Ultra
Folketinget
MUX 3
TV2
TV3
Kanal 5
TV3 Sport 1
MUX 4
TV3 Plus
TV2 News
Kanal 4
TV2 Charlie
TV2 Sport
TV2 Zulu
DK4
SVT1
MUX 5
TV3+
6’ere
Comedy Central
ID Discovery
TLC
History Channel
ZDF
Disney Channel
Nickelo. / VH1 Classic
Disney XD
MTV
VH1
NRK1
MUX 6
SD/HD
Båndbredde
i Mb/s
Total ca. 17
5,5
2,5
6,5
2,5
Total ca. 19
4,5
6
3,5
2,5
2,5
Total ca. 23
Standard
DVB-T
Admin. / dist.
Digi-TV
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
Digi-TV
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
FTA / Gratis
Boxer
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Boxer
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Boxer
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Boxer
Bemærkning
HD
SD
HD
SD
HD
HD
HD
SD
HD
HD
HD
HD
HD
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Fix bitrate
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
DVB-T
DVB-T
Total ca. 23
SD
SD
SD
HD
HD
HD
SD
SD
Total ca. 33
HD
HD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
SD
Total ca. 33
DVB-T
DVB-T2
DVB-T2
11
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0030.png
TV2 Fri
Discovery
TV3 Sport 2
Canal 9
Eurosport 1
Eurosport 2
Animal Planet
MUX 7
HD
HD
HD
HD
HD
HD
HD
Frekvenserne
er overgået
til mobilt
bredbånd
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Betalings tv
Ikke i brug
Anvendes ikke
til DTT
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Stat. MUX
Allokeret til
Teleformål
MUX 8
Anvendes
ikke
Ikke i brug
Allokeret til
DTT men
anvendes ikke
i øjeblikket
VHF frekvens
MUX 8 ligger i
VHF frekvens
som kræver
anden type
antenne hvorfor
der indtil videre
ikke er interesse
for at benytte
MUX 8 til DTT
Kilder:
Kanaloversigt fra Boxer TV:
https://www.boxertv.dk/siteassets/pdf-filer/kanalplaceringer.pdf
DigiTV:
http://www.digi-tv.dk/PDF/MUX1og2_feb_17.pdf
Noter:
DR Synstolkning:
Synstolkningskanalerne er virtuelle kanaler med samme indhold og tekniske
specifikationer som DR1, DR2 og DR3, men med anden lydside. Hver Synstolkningskanal optager kun en
lydkanals båndbredde.
Stat. MUX:
Hvor der er angivet Stat. MUX i bemærkning betyder det at på pågældende kanal / MUX
benyttes statistisk multipleksing hvilket betyder at video-bitraten varierer afhængigt af det aktuelle billede
indhold.
HD/SD ved Statistisk multipleksing / Stat. MUX:
Båndbredde / bitrate for kanaler med Stat. MUX deles
mellem et antal kanal for at opnå bedst mulige billedkvalitet, hvor max. bitrate for HD er 14 Mb/s og SD 8
Mb/s kanaler.
12
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0031.png
Bilag 2:
Illustration af radiofrekvens spekteret og hvad det bruges til:
Grafik: EBU
13
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0032.png
Høringssvar over lovudkast
–
gennemførelse af dele af mediaftalen, j.nr. 18/01202
Kanal Hovedstaden har følgende bemærkninger til lovudkastet:
DIGI-TV MUX og CPH Mux
Ikkekommerciel lokal-tv skal have sin egen kanal 24/7 i MUX 1. Der skal afsættes HD-kapacitet til
ikkekommerciet lokal-tv. Der skal sikres kapacitet i DTT (Antenne tv) til Ikkekommerciel lokal-tv efter den
planlagte omlægning af sendenettet i 2020. Efter omlægning af DTT-nettet frigøres kapacitet i
hovedstadsområdet (CPH MUX) hvilket anvendes til lokal- og regional tv.
Læs mere i bilaget KH Antenne TV efter 2020.
Must-carry
Ikkekommerciel lokal-tv skal som public services omfattes af must carry-reglerne. Tv-kanal distributørerne
skal forpligtes til at informere om kanalen. Must carry
-
reglerne skal sikre at alle husstande modtager alt til
en tv-kanal hørende tjenester - inklusiv HbbTV.
Regelforenkling og stabile rammebetingelser
Nuværende tilladelsessystem skal erstattes af en ordning der bygger på mere armslængde til Radio- og tv-
nævnet. Tilskudsordningen og rammebetingelserne for ikkekommerciel lokal-tv skal forenkles og gøres
mindre bureaukratisk. (Vejledning for tilladelseshavere om programvirksomhed i MUX 1).
Tilladelsesindehaverne skal sikres flerårige stabile økonomiske rammevilkår. Antallet af genudsendelser
nedsættes til 3 ud af 10 timer pr. tilladelse. Der udstedes 10-årige tilladelser til ikkekommerciel lokal-tv.
Øvrige bemærkninger
Sendesamvirket Hovedstaden er forundret over, at puljen til uddannelsesaktiviteter afskaffes, da puljen har
haft en god indflydelse på programkvaliteten og inddragelsen af borgerne i programproduktionen. Det
undrer os også, at der ydes et tilskud til SALM, da kun en mindre andel af de ikkekommercielle lokal-tv-
stationer er medlem.
Sendesamvirket Hovedstaden indgår gerne i dialog om ovenstående bemærkninger og deres
implementering fremover.
Bilag
KH Antenne TV efter 2020?
Yderligere information
Jørgen Christiansen, formand
Tlf. 2424 8387
E-mail:
[email protected]
14. august 2018
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0033.png
Louise Andersen
Fra:
Sendt:
Til:
Cc:
Emne:
Oliver Mortensen Kobæk (KFST)
7. august 2018 14:23
Helene Nordborg Kiær
1-DEP Høringer; Martin Molter West
Høring over lovudkast – gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Til Kulturministeriet
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har modtaget høring over forslag om ændring af radio- og fjernsynsloven
vedrørende gennemførelse af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen udgør sammen med Konkurrencerådet en uafhængig konkurrencemyndighed.
De følgende høringsbemærkninger afgives udelukkende som konkurrencemyndighed.
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen har ingen bemærkninger til høringen over forslag om ændring af radio- og
fjernsynsloven vedrørende gennemførelse af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023, i det vi noterer, at
omfanget af de erhvervsøkonomiske konsekvenser samt eventuelle konkurrencemæssige problemstillinger vil blive
søgt afdækket nærmere i forbindelse med udformning af de kommende udbudsbekendtgørelser, der derfor vil være
det væsentlige i forhold til eventuelle konkurrencemæssige problemstillinger. Styrelsen skal derfor anmode om at få
udbudsbekendtgørelserne i høring.
Med venlig hilsen
Oliver Kobæk
Student
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen/
Danish Competition and Consumer Authority
Direkte +45 4171 5236
Carl Jacobsens Vej 35
2500 Valby
Tlf. +45 4171 5000
Vi arbejder for velfungerende markeder.
Se vores privatlivspolitik på
kfst.dk.
1
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0034.png
13. august 2018
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Att.: [email protected]
Radio- og tv-nævnet
Anna Bæhr Christiansen
Fuldmægtig, cand.jur.
[email protected]
www.slks.dk
Høring over forslag om ændring af
fjernsynsloven vedrørende gennemførelse
medieaftalen for perioden 2019-2023
radio- og
af dele af
Radio- og tv-nævnet har modtaget Kulturministeriets høringsbrev af 6.
juli 2018 om forslag til ændring af radio- og fjernsynsloven vedrørende
gennemførelse af dele af medieaftalen for perioden 2019-2023.
Nævnet noterer sig, at der i forslaget lægges op til en række tiltag og
ændringer, som vil udvide nævnets kompetencer.
Nævnet konstaterer desuden, at der i lovforslagets § 1, nr. 1-3, er tale
om en forenkling af reglerne om public service-virksomhed.
Nævnet konstaterer ydermere, at lovforslagets § 1, nr. 7, 9 og 10,
indeholder hjemmel til at nævnet kan træffe afgørelse om efter udbud
at meddele tilladelse til public service-virksomhed samt yde tilskud til
foretagender med henblik på udøvelse af public service-virksomhed.
Nævnet noterer sig i den forbindelse, at den samlede public service-
virksomhed skal udvides med udbud af en ny tv-kanal og en ny
radiokanal, samt at FM4 skal genudbydes på ændrede vilkår. Nævnet
imødeser nærmere vilkår og programkrav for disse fastsat i
udbudsbekendtgørelser.
Endeligt noterer nævnet sig, at der i lovforslagets § 1, nr. 8, lægges op
til
en
nedlæggelse
af
den
særlige
udddannelsespulje
til
ikkekommercielt lokalradio og -tv.
Med venlig hilsen
Anne Kristine Axelsson
Konst. formand
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0035.png
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Kulturministeriet
Nybrogade 2
1203 København K
Sendt per mail til:
[email protected]
Aalborg, den 14. august 2018
Høringssvar til høring over lovudkast
–
gennemførelse af dele af medieaftalen, j.nr. 18/01202
Sammenslutningen Af Medier i Lokalsamfundet, SAML, har følgende bemærkninger til det
udsendte forslag af dele af medieaftalen for perioden 2019
–
2023:
§ 1, nr. 8: foreslås at ”og til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med ikkekommerciel lokal radio-
og tv-virksomhed”
udgår.
Dette kan SAML ikke anbefale, da midlerne til uddannelsesaktiviteter i forbindelse med
ikkekommerciel lokal radio- og tv-virksomhed i indeværende medieforligsperiode har medvirket til
at højne kvaliteten af de udsendte programmer fra de ikkekommercielle radio- og tv-stationer.
Det fremgår af Kulturministerens svar på spørgsmål nr. 296 (Alm. del) fra Folketingets
Kulturudvalg, at
”nedlæggelse
af den særlige pulje skyldes administrative og ressourcemæssige
hensyn, og at de lokale ikkekommercielle radio- og tv-stationer vil fremover skulle finansiere evt.
uddannelsesaktiviteter af de
–
alt andet lige
–
lidt højere driftstilskud fra lokalradio/tv-puljen. Og
det bemærkes i forbindelse heraf, at der hverken i 2017 eller i 2018 er givet tilskud til sådanne
aktiviteter på højskoler eller andre uddannelsesinstitutioner”.
Baggrunden for den særlige pulje til uddannelsesaktiviteter skyldes det påviste store behov for
uddannelse af de frivillige på de ikkekommercielle radio- og tv-stationer.
SAML har siden 2014 og til dags dato drevet og driver Den Mobile Medieskole, se nærmere
www.denmobilemedieskole.dk
som er et tilbud til samtlige ikkekommercielle radio- og tv-stationer
i hele landet. SAML har i perioden 2014
–
31. juni 2018 afviklet i alt 203 kurser af kortere eller
længere varighed rundt omkring i landet og i alt 1.305 kursister har deltaget i disse kurser.
Formålet med Den Mobiles uddannelsesaktiviteter er at tilbyde dén undervisning den enkelte radio
eller tv-stations frivillige har behov for, på dét tidspunkt der passer den enkelte stations
medarbejdere.
Årsagen til, at der ikke er afholdt kurser målrettet ikkekommercielle radio- og tv-stationer i 2017 og
2018 på højskoler eller lignende uddannelsesinstitutioner, er formentlig, som SAML gentagne
gange har gjort opmærksom på, at de enkelte radio- og tv-stationer ikke har økonomi til at sende
deres medarbejdere på kurser på højskoler, og heller ikke kan undvære medarbejderne i længere tid
af gangen. De ikkekommercielle radio- og tv-stationer drives primært af frivillig arbejdskraft.
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0036.png
SAML
Søndergade 12, 1. Postboks 1221
9100 Aalborg
tlf. 9813 9681
mobil 2020 9140
E-mail:
[email protected]
Erfaringen fra tidligere, hvor de afsatte midler til uddannelsesaktiviteter blev lagt oveni stationernes
almindelige driftstilskud i 2005, viser os helt klart og tydeligt, at de enkelte stationer så ikke
længere får deres medarbejdere uddannet.
I medieaftalen af den 29. juni 2018 foreslås, at 1 million nu lægges oveni den samlede radio/tv-
pulje. Der er pt 40 tv-stationer og ca 150 radiostationer, som denne ene million skal fordeles til i
forholdet 60/40. Det vil
–
alt andet lige- give ca 15.000 kroner ekstra til hver tv-station og ca 2.667
kroner ekstra til hver radiostation. De enkelte stationers driftstilskud vil således ikke blive
synderligt forbedret.
Kulturministeren anfører i sit svar, at nedlæggelsen af den særlige pulje ”skyldes administrative og
ressourcemæssige hensyn.” Vi antager, at der menes Radio-
og Tv-Nævnets ressourceforbrug for at
administrere en forholdsvis lille pulje.
SAML har siden denne særpulje blev oprettet gentagne gange henledt opmærksomheden på det
uhensigtsmæssige i Radio- og Tv-Nævnets rigide og deltailstyrede administration af puljen. Vi har
gentagne gange henvist til, at det primære formål med denne pulje er at højne kvaliteten på de
udsendte programmer fra de ikkekommercielle radio- og tv-stationer.
Det er et formål, som Den Mobile Medieskole til fulde opfylder. Og vi ved, der stadig er et stort
behov for uddannelse rundt omkring på de ikkekommercielle stationer. Den Mobile Medieskole kan
undervise i alle discipliner vedrørende ikkekommerciel radio- og tv-virksomhed fra det helt
jordnære, enkle, at kunne indstille og bruge en mixerpult korrekt til det mere avancerede brug af
sociale medier.
I medieaftalen af 29. juni 2018 afsættes en million til SAML til brug for fælles radio og tv-formål,
vi vil foreslå, at der yderligere afsættes 500.000 kroner til SAML. Med den yderligere bevilling vil
vi være i stand til at videreføre aktiviteterne i Den Mobile Medieskole. Vi forudsætter naturligvis et
stadig tilsyn med midlerne fra Radio- og TV-Nævnet.
Venlig hilsen
Gitte Thomsen
sekretariatsleder
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946695_0037.png
Kolding d.13. august 2018
Til Kulturministeriet
Helene Nordborg Kjær
Vedr.: Høring over forslag til Lov om ændring af lov om radio- og fjernsynsvirksomhed
Tak for det fremsendte lovforslag og muligheden for at blive hørt.
TV 2 Regionerne reagerer
mod forslaget om at udvide §34, stk. 3 med sætningen, så vedtægten
fre over ”ka i deholde regler o
tilsy og sa ktio er” lovforslag, side 1 .
Forslaget er overflødigt og kolliderer med armslængde-princippet, den redaktionelle uafhængighed og
TV 2-regionernes egne strategier, som de selvstændige bestyrelser hver især har vedtaget.
Ydermere vil et sådanne regler om tilsyn og sanktioner ifølge forslaget medføre øget bureaukrati og
administration, både på den enkelte TV 2-region og i Kulturministeriet.
Det fremgår også af bemærkningerne til lovforslaget -
”vil…
indebære begrænsede administrative
merudgifter
for det offe tlige”
lovforslagstekst, side 12 og som negative konsekvenser i skema, side 14)
- hvilket går stik imod flere af de øvrige forslag, der har som delmål at forenkle radio- og fjernsynsloven.
TV 2 Regionerne noterer
sig, at lovudkastet implementerer de overvejelser, som ministeren gav udtryk
for i sin redegørelse til statsrevisorerne efter deres beretning i 2016.
Vi har siden statsrevisorernes beretning dels øget dialogen med Kulturministeriet om opfyldelsen af
public service-kontrakterne, dels arbejdet mod enkle, håndterbare modeller, der respekterer den
journalistiske frihed og de otte TV 2-regioners selvstændige strategier, der er tilpasset de forskellige
befolkninger og egne af landet.
Endelig foregår der allerede i dag et grundigt tilsyn med TV 2 Regionerne i dag: Hver TV 2-region redegør
hvert år for opfyldelse af public service-kontrakten i det forløbne år. Det sker i fyldig rapportform til
Radio- og tv-nævnet, som efterfølgende kontrollerer om mål og kontrakt mm. er opfyldt.
Derfor reagerer TV 2-regionerne
mod den foreslåede lovændring: Her lægges der op til
”e række ye
beste
elser”, så kultur i istere får
ulighed ”for skærpet tilsy , tilbagebetali gspligt,
tilbageholdsret…” lovforslag, side 17-18).
Direktør, Betina Bendix
|
Tlf.: (+45) 76 30 31 00
|
Mobil: (+45) 24 69 14 10
|
[email protected]
TV SYD
|
Media Park 1
|
6000 Kolding
|
Tlf.: (+45) 76 30 31 32
|
[email protected]
 L 37 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Page 2
Det er en unødvendig skærpelse, der i sin tone mistænkeliggør TV 2-regionernes pligtopfyldenhed og
iver efter at fortolke public service-kontrakternes ord og ånd bedst muligt. Det øger samtidig risikoen for
både mere politisk og central styring - og ikke mindst øget bureaukrati i både ministerium og i hver af de
otte TV 2-regioner.
Derfor foreslår TV 2 Regionerne, at ændringsforslaget i §34, stk. 3, droppes. Og at Kulturministeriet og
TV 2 Regionerne i stedet administrativt pålægges faste dialogmøder, hvor mål- og resultatstyring drøftes
–
samtidig med, at Radio- og tv-nævnets tilsyn fortsættes i sin nuværende form.
På vegne af de 8 regionale TV 2 Virksomheder
Med venlig hilsen
Betina Bendix
Direktør