Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
L 36 Bilag 1
Offentligt
1946662_0001.png
Høringsnotat
Høring over udkast til lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, personskatteloven,
lov om social pension og forskellige andre love (Gennemførelse af aftale
om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.)
Kulturministeriet sendte den 29. juni 2018 et udkast til lovforslag om ændring af
lov om radio- og fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold
for modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven,
momsloven, lov om social pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og
almindelig førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte (Gennemførelse af
aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen m.v.), i offentlig høring.
Regeringen og Dansk Folkeparti indgik den 16. marts 2018 en aftale om fokusering
af DR og afskaffelse af medielicensen. Lovforslaget har til formål at gennemføre
den politiske aftale.
Lovudkastet indebærer en ændring af lov om ændring af lov om radio- og
fjernsynsvirksomhed, lov om økonomiske og administrative forhold for modtagere
af driftstilskud fra Kulturministeriet, personskatteloven, momsloven, lov om social
pension, lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig
førtidspension m.v. og lov om individuel boligstøtte.
Høringsfristen var den 14. august 2018.
Ved fristens udløb var der indkommet 21 høringssvar. Efter fristens udløb har TV
2 DANMARK A/S, Dansk Journalistforbund og KL fremsendt høringssvar. Der
henvises til vedlagte bilag med oversigt over indkomne høringssvar.
I det følgende redegøres for hovedbemærkningerne i de modtagne høringssvar og
Kulturministeriets kommentarer hertil. Forslag til sproglige forbedringer eller
lignende er ikke medtaget. Som udgangspunkt er heller ikke forslag til indholdet af
kommende udmøntning af lovforslaget, eller forslag, der ikke vedrører
gennemførelse af den politiske aftale, kommenteret.
Der henvises herudover i det hele til de vedlagte høringssvar.
Det bemærkes, at høringsnotatet er udarbejdet i samarbejde med
Beskæftigelsesministeriet (Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering),
Finansministeriet og Skatteministeriet.
Det bemærkes endvidere, at der fra visse høringsparter og myndigheder er
modtaget forslag til præciseringer øvrige ændringer, herunder lovtekniske, som
Dok. nr. 18/02948-1
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0002.png
Side 2
ikke er omtalt i dette notat. Forslagene er indarbejdet i det reviderede lovudkast i
det omfang, ministerierne har fundet det relevant.
******
Høringsnotatet er opdelt i følgende afsnit:
A. Generelt
B. Overgang fra licensfinansiering til finanslovsfinansiering
C. Mediecheck for pensionister
D. Gennemsigtighed
E. Pulje til blinde og svagtseende
F. Øvrigt
Ad A. Generelt
Der er generelt opbakning til afskaffelse af medielicensen fra Danske Døves
Landsforbund, Dansk Industri og Berlingske Media.
Dansk Journalistforbund er tilhænger af, at licensen afskaffes og erstattes af en
anden finansieringsmodel, dog med en række forudsætninger, der redegøres for
nedenfor.
DR kvitterer for, at udkast til lovforslag fastholder DR's status som selvstændig
offentlig institution, og at omlægningen fra licens- til finanslovfinansiering ikke
ændrer herved. Berlingske Media anbefaler, at det tydeligt fremgår af
lovgivningen, at armslængdeprincippet respekteres, og at det forudsætter stor
bevidsthed hos Folketingets medlemmer om at undlade at knytte specifikke krav
eller forventninger til modtagerne af public service-midler, at undlade at blande sig
i redaktionelle prioriteringer og i øvrigt undlade at detailstyre public service-
medier.
DR, Berlingske Media og Dansk Journalistforbund påpeger vigtigheden af, at den
økonomiske ramme for henholdsvis DR (bemærket af DR) og public service-
virksomhed generelt (bemærket af Berlingske Media og Dansk Journalistforbund)
lægges fast i længere perioder i form af flerårige medieaftaler (medieforlig), så den
ikke kan ændres løbende i diverse skatte- og finanslovsforhandlinger.
Kulturministeriets bemærkninger:
Høringssvarene giver ikke anledning til at foretage ændringer i det foreliggende
udkast til lovforslag.
Ad B. Overgang fra licensfinansiering til finanslovsfinansiering
DR kvitterer for, at DR fortsat er undtaget de statslige budget- og bevillingsregler,
de statslige regnskabsregler og de statslige regler for så vidt angår personale- og
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0003.png
Side 3
overenskomstvilkår. SAML foreslår, at også de ikkekommercielle radio- og tv-
virksomheder ligeledes fritages for at være omfattet af de nævnte regler.
DR opfordrer til, at det overvejes at ændre reguleringen således, at tilskuddet til
DR både pris- og lønreguleres, som det er tilfældet med de fleste statslige
driftsinstitutioner.
De regionale TV 2-virksomheder foreslår, at TV 2-regionerne forbliver rent
licensfinansierede i 2019-2021 i stedet for en blandingsøkonomi, således at
reglerne for moms, regnskab, afskrivninger og overførsel af overskud/underskud vil
være uændrede i de tre år. Denne løsning vil ifølge de regionale TV 2-virksomheder
indebære en klar administrativ forenkling.
De regionale TV 2-virksomheder bemærker i relation til, at det i lovforslaget er
anført, at overskydende licens pr. 31. december 2021 tilfalder DR, at der er kutyme
for, at forligspartierne disponerer over overskydende licens, og kan tildele disse
penge til alle institutioner, der er berettiget til det. De regionale TV 2-
virksomheder foreslår dette videreført.
DR anfører, at der kan være en usikkerhed forbundet med, om det forudsatte
licensprovenu i overgangsperioden fra licens- til skattefinansiering kan realiseres,
der dels skyldes en mulig aftagende tilmeldings- og betalingsvillighed samt
usikkerhed om, hvornår SKAT genoptager fuld og normal inddrivelse af
licensrestancer, hvorfor DR kan opleve fortsat tab som følge heraf. DR opfordrer
derfor til, at udviklingen i licensprovenuet løbende følges tæt, og at usikkerheden
forbundet med realiseringen af licensprovenuet bør beskrives i bemærkningerne til
lovforslaget.
DR og de regionale TV 2-virksomheder bemærker, at den nuværende
licensfinansiering bygger på kvartalsmæssige udbetalinger, og at det er
opfattelsen, at den kvartalsmæssige udbetaling bør fortsætte. DR bemærker, at
DR's likviditet varierer henover året, og at en forskudsvis udbetaling hvert kvartal
alt andet lige sikrer DR bedre mod denne variation.
Kulturministeriets bemærkninger:
De statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår:
Kulturministeriet bemærker, at ikkekommercielle radio- og tv-virksomheder ikke
omfattes af de statslige regler for så vidt angår personale- og overenskomstvilkår.
Kulturministeriet bemærker dog, at ikkekommercielle radio- og tv-virksomheder
som hidtil vil være omfattet af lov om økonomiske og administrative forhold for
modtagere af driftstilskud fra Kulturministeriet i det omfang, de opfylder
betingelserne herfor.
Regulering af finanslovstilskud og licensmidler
Kulturministeriet bemærker, at både finanslovstilskud og tilførsel af licensmidler
reguleres i perioden, svarende til opregningen på finansloven af konti, der reguleres
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0004.png
Side 4
med forbrugerprisindekset i henhold til ’Aftale om
fokusering af DR og afskaffelse af
medielicensen’ af 16. marts 2018.
Eventuelt udsving i licensprovenu
Kulturministeriet bemærker, at et eventuelt licensmerprovenu i aftaleperioden i
forhold til det forventede licensprovenu vil blive fordelt af kulturministeren, jf.
radio- og fjernsynslovens § 69, stk. 1, efter drøftelse med aftaleparterne.
I forhold til et eventuelt udsving i licensprovenuet vil kulturministeren løbende følge
udviklingen. Gennem de senere år har Skatteministeriet arbejdet med at udvikle et
nyt system for inddrivelse. Dette arbejde kan føres tilbage til ”SKAT ud af krisen –
Et oplæg til politisk samling” af 25. september 2015. Der arbejdes fortsat med
udvikling af systemet, men de grundlæggende funktioner er sat i drift. Hen over
sommeren 2018 er DR som den første fordringshaver blevet tilkoblet det nye system,
og DR oversender nu fordringer til inddrivelse i dette system. Gældsstyrelsen har
igangsat inddrivelsesaktiviteterne på disse fordringer og har bl.a. adgang til at
anvende både særskilt og almindelig lønindeholdelse, som er meget effektive
inddrivelsesmidler. Herudover ligger der fortsat en række af DR’s fordringer i den
gamle inddrivelsesløsning, hvor der er en begrænset inddrivelsesaktivitet. I foråret
2018 er en del af disse fordringer konverteret til det nye system, og en runde med
konverteringer forventes foretaget inden udgangen 2018, mens en anden forventes
foretaget i foråret 2019, på hvilket tidspunkt en væsentlig del af DR’s fordringer vil
være under aktiv inddrivelse i det nye inddrivelsessystem.
Licensfinansiering i overgangsperioden og udbetalingsrater
Det indgår i ’Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af medielicensen’ af 16.
marts 2018, at medielicensen udfases gradvist frem mod 2022, således at
medielicensen er fuldt afskaffet fra og med 2022. Dette indebærer også, at de
regionale TV 2-virksomheder og DR i overgangsperioden som udgangspunkt vil
være delvist licensfinansierede. Der indgår ikke som led i aftalen ændringer i de
overordnede principper for opkrævning og udbetaling af midler fra medielicensen.
Dette betyder, at licensmodtagere i overgangsperioden delvist vil have indtægter fra
medielicensen (udbetalt som hidtil) og finansloven (udbetalt i tolvtedelsrater),
hvilket giver mulighed for en tilpasning til ændrede udbetalingsrater.
Af hensyn til den likviditetsmæssige styring, rentegevinster m.v. er udbetaling i
tolvtedelsrater normal praksis for udbetalinger af statslige tilskud. Hvis man skal
afvige fra det princip, skal der ligge en velbegrundet anmodning, som
finansministeren kan imødekomme, hvilket også fremgår af lovforslaget. Det vil
derfor være op til institutionerne at løfte argumentationen for, at netop disse
institutioner har et særligt afløb, der berettiger udbetaling i fx kvartalsvise rater.
Ad C. Mediecheck til pensionister
Indførelse af en mediecheck
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0005.png
Side 5
Ældre Sagen og Danske Seniorer tilslutter sig indførelsen af en mediecheck for at
tilgodese de folke- og førtidspensionister, der hidtil på grund af lav indkomst har
været berettiget til kun at betale halv licens.
Ældre Sagen finder, at de økonomiske konsekvenser for den enkelte pensionist
ikke fremgår så klart af bemærkningerne til lovforslaget, som af
Finansministeriets ”faktaark”, der blev udarbejdet i forbindelse med aftalen.
Ældre
Sagen og Danske Seniorer bemærker, at denne gruppe af pensionister selv efter
indførelse af en mediecheck opnår en mindre besparelse end de skatteydere, der
ikke har været berettiget til halv licens.
Ældre Sagen finder, at det er uklart, om den pulje på 116 mio. kr. (efter fuld
indfasning), der omtales i den politiske aftale, svarer til den resterende del af den
nuværende rabat til pensionister og opfordrer til, at dette klargøres.
Danske Seniorer foreslår, at mediechecken gradvis aftrappes, således at en
tillægsprocent på f.eks. 95 vil give en mediecheck på 95 % af det maksimale beløb,
idet der ikke er nogen saglig begrundelse for at opretholde alt eller intet princip.
Ældre Sagen finder, at den manglende efterregulering af mediechecken er i strid
med de principper for pensionsberegning, der blev indført i 2015
("årsindkomstmodellen"), som gjorde op med begrebet ”ond tro” og ”mod bedre
vidende” i relation til indtægtsgrundlaget for beregning af social pension. Ældre
Sagen finder, at der bør være en efterregulering af mediechecken efter samme
principper som den øvrige skattepligtige sociale pension.
Kulturministeriets bemærkninger:
Mediechecken er målrettet de pensionister, som efter gældende regler kan få nedsat
licens på grund af deres økonomiske forhold. I modsætning til efter gældende regler,
som er baseret på ansøgning, vil alle pensionister, der opfylder de økonomiske
betingelser, fremover automatisk modtage mediecheck. Mediechecken er finansieret
af personfradragsreduktionen, mens finansiering af puljen på 116 mio. kr. til
forbedring af pensionisternes økonomiske vilkår er finansieret af besparelsen på DR.
Udmøntning af de 116 mio. kr. er således en styrkelse af pensionisternes økonomiske
vilkår, som kommer udover virkningen fra indførelse af mediechecken.
Lovforslaget er en udmøntning af
’Aftale om fokusering af DR og afskaffelse af
medielicensen’ af 16. marts 2018.
Det fremgår heraf, at parterne er enige om, at der
indføres en ny mediecheck til pensionister, som i dag er berettiget til nedsat licens.
Efter de gældende regler kan alene pensionister med en personlig tillægsprocent på
100 opnå ret til nedsat licens.
På baggrund af bl.a. Ældre Sagens høringssvar vil lovforslaget blive ændret, således
at mediechecken omfattes af den årlige efterregulering af pensionen. Det betyder, at
Udbetaling Danmark ikke skal foretage vurdering af, om en pensionist har ændret
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0006.png
Side 6
sin forskudsopgørelse mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck, og på den
baggrund kunne kræve tilbagebetaling af mediechecken.
Administration og udbetaling af mediecheck
Udbetaling Danmark har kommenteret og gengivet deres forståelse af lovforslagets
indhold. Udbetaling Danmark noterer sig, at pensionister skal vejledes om
betydning af en korrekt forskudsopgørelse og tidspunktet for, hvornår den skal
foreligge, som følge af at lovforslaget ikke indeholder en efterregulering af
mediechecken. Udbetaling Danmark bemærker, at hvis det besluttes, at ydelsen
skal efterreguleres, vil det betyde, at it-leverandørernes estimater skal vurderes på
ny.
Udbetaling Danmark finder, at det bør præciseres, at mediechecken udbetales
uden ansøgning til pensionister i udlandet og har noteret sig, at mediechecken ikke
nedsættes som følge af, at pensionisten ikke har optjent fuld pension, men alene
har optjent en brøkpension eller en procentdel af fuld pension.
Udbetaling Danmark antager, at en borger, der modtager efterlevelses-pension vil
kunne modtage én mediecheck, hvis betingelserne er opfyldt, men at der ikke skal
beregnes mediecheck for afdøde.
Endelig bemærker Udbetaling Danmark, at det
–
grundet lovforslagets
ikrafttrædelse 1. januar 2019
–
vil være nødvendigt for Udbetaling Danmark at
igangsætte udvikling af systemunderstøttelse af ændringerne før loven er vedtaget,
hvorfor der skal sikres finansiering, såfremt lovforslaget ikke vedtages.
Ankestyrelsen har skønnet de administrative konsekvenser vedr. lovforslaget til at
være 0,1 mio. kr. årligt, og Udbetaling Danmark har opgjort
implementeringskonsekvenserne til 4,5-6 mio. kr., mens de årlige
driftsomkostninger forventes at beløbe sig til 2-3 mio. kr. i 2019, 1-2 mio. kr. årligt
i 2020 og 2021, og ca. 0,5-1 mio. kr. i 2022.
Kulturministeriets bemærkninger
I forhold til Udbetaling Danmarks specifikke beskrivelser om fortolkning af
lovforslaget, kan det bekræftes, at mediechecken ikke nedsættes som følge af, at
pensionisten ikke har optjent ret til fuld pension. Det fremgår af lovforslagets § 5,
nr. 3, og § 6, nr. 3, at mediechecken udbetales uden ansøgning. Det gælder også for
pensionister bosat i lande omfattet af forordning 883/2004. Der er ikke fastsat
regler om, at pensionister med bopæl i udlandet skal søge om mediecheck, som der
efter de gældende regler stilles krav om i forhold til supplerende pensionsydelse, jf. §
49 i bekendtgørelse om social pension.
Spørgsmålet om ret til efterlevelsespension, fremgår af § 48 i lov om social pension
og § 47 i lov om højeste, mellemste, forhøjet almindelig og almindelig førtidspension
m.v. Det betyder, at retten til mediechecken, som en del af efterlevelsespensionen,
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0007.png
Side 7
behandles på samme måde, som retten til den supplerende pensionsydelse, som en
del af efterlevelsespensionen.
Lovforslagets økonomiske konsekvenser, herunder implementeringsomkostninger for
Udbetaling Danmark, skal
–
jf. ovenfor - forhandles med de kommunale parter efter
gældende praksis. Dette skyldes, at forslaget vedrører en opgave, som Udbetaling
Danmark har overtaget fra kommunerne, hvorfor eventuelle administrative
konsekvenser, som udgangspunkt, finansieres via kommunernes
administrationsbidrag til Udbetaling Danmark.
Med forslaget om ikke at undtage mediechecken fra den årlige endelige
efterregulering af pensionen, herunder at Udbetaling Danmark ikke skal tage
stilling til spørgsmålet om, hvorvidt en pensionist har ændret sin forskudsopgørelse
mod bedre vidende for at få udbetalt mediecheck, afgøres retten til mediecheck på et
objektivt grundlag. Det vil betyde, at antallet klagesager til Ankestyrelsen vil udgøre
et særdeles begrænset antal.
Vedrørende lov om individuel boligstøtte
Udbetaling Danmark lægger til grund, at det sikres, at mediechecken kan
udskilles fra øvrige pensionsbestanddele både i indkomstregisteret og i
årsopgørelsen, idet mediechecken ikke skal indgå i husstandsindkomsten for
beregning af boligstøtten.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det kan bekræftes, at mediechecken kan udskilles i Indkomstregistret, så den ikke
indgår i beregningen af boligstøtte. Mediechecken vil blive behandlet på samme
måde som den supplerende pensionsydelse (ældrechecken), der heller ikke indgår i
indtægtsgrundlaget for beregning af boligstøtte.
Ad D. Gennemsigtighed
Berlingske Media og Dansk Journalistforbund finder, at en nedsættelse af
personfradraget ikke er så tydelig og gennemskuelig, som opkrævningen af
medielicensen er, og ser gerne at mediefinansieringen tydeligt fremgår af
årsopgørelsen med en separat beregning, eventuelt som en specifik medieskat.
Dansk Journalistforbund foreslår endvidere, at denne skat bør være
indkomstafhængig. Berlingske Media ønsker fuld indsigt i, hvordan pengene fra
den nye medieskat bruges, herunder hvordan pengene bruges hos modtagere af
public service-midler, herunder evt. med en ændring af offentlighedsloven.
Kulturministeriets bemærkninger:
Indkomstskatterne bidrager til at finansiere de offentlige udgifter, herunder også
offentlige udgifter til medieformål. Det er et generelt princip i forhold til styring af
de offentlige finanser, at der ikke etableres direkte kobling mellem skatteindtægter
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0008.png
Side 8
og offentlige udgifter. Det udspecificeres derfor heller ikke på årsopgørelsen, hvad
–
og med hvilket beløb
–
den skat, som den enkelte skatteyder betaler, konkret
finansierer.
En generel kobling af skatteindtægter og udgifter ville dels gøre årsopgørelsen meget
kompleks og omfangsrig, dels ville det medføre en betydelig forøgelse af de offentlige
udgifter til administration. Finansiering af medieformål ved den foreslåede
nedsættelse af personfradraget betyder, at finansieringen følger de generelle
principper.
Det bemærkes i øvrigt, at størrelsen af medielicensen fastsættes for et eller flere år
ad gangen af kulturministeren med tilslutning fra Folketingets Finansudvalg og
fordeles efter ministerens nærmere bestemmelse i henhold til de gældende regler
frem til disse reglers ophævelse pr. 1. januar 2022 i medfør af dette lovforslag.
For så vidt angår forslaget om at den skat, som finansierer afskaffelsen af
medielicensen, skal være indkomstafhængig, bemærkes, at dette ville betyde en
yderligere forhøjelse af marginalskatten for personer med en indkomst over et givent
fastsat niveau og endvidere have en negativ arbejdsudbudseffekt. Den foreslåede
omlægning er i modsætning hertil fastsat for at sikre en mere balanceret
finansiering, hvor alle betaler det samme.
Ad E. Moms
DR og de regionale TV 2-virksomheder kvitterer for, at der lægges op til, at
institutionerne kompenseres fuldt ud for det tab af momsfradrag, der følger af
omlæsningen fra licens- til skattefinansiering. DR anfører, at det kan præciseres,
at DR ligeledes kompenseres for, at hovedparten af DR's fradrag for energiafgifter
formentlig vil bortfald i takt med, at en stor del af DR's indtægter ikke længere vil
være pålagt købsmoms. De regionale TV 2-virksomheder finder, at det er
væsentligt, at udsving i afløftningen af købemoms inddrages i den kompensation,
der ifølge lovforslaget skal ske i forhold til de regionale TV 2-virksomheder og
peger på, at opgaven har et tidspres, idet regionerne senest til november skal have
vedtaget budget 2019 i respektive bestyrelser.
TV 2 bemærker, at det er uklart, hvorvidt forslaget til ændring af momsloven
betyder, at TV 2s virksomhed af almen interesse fra 1. januar 2022 er omfattet af
momsfritagelsen for kulturelle aktiviteter i momslovens § 13, stk. 1, nr. 6.
Kulturministeriets bemærkninger:
Forslaget om gradvis ophævelse af den momspligtige licensbetaling og indførelse af
statslige tilskud kan ændre radio- og fjernsynsvirksomhedernes momsforhold. I
perioden indtil 1. januar 2022, hvor der stadig opkræves licens, vil licensen dog
fortsat være momspligtig.
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0009.png
Side 9
Generelt kan anføres, at tilskud, der anses for vederlag for en ydelse, vil være
momspligtige, mens generelle tilskud falder uden for momslovens
anvendelsesområde. Såfremt en radio- eller fjernsynsvirksomhed til public service-
virksomheden modtager både generelle tilskud (uden for momslovens
anvendelsesområde) og licensfinansiering (momspligtig aktivitet), og den
momspligtige aktivitet ikke kan adskilles fra den samlede public service-
virksomhed, vil virksomhedens momsfradragsret ikke blive berørt.
Som anført i lovforslagets afsnit 6 fremgår det af aftalen om afskaffelse af
medielicensen: "Der er taget højde for statens reducerede momsindtægter som følge
af omlægningen. Det er endvidere forudsat, at de institutioner, der i dag har
fradrag for købsmoms, kompenseres fuldt ud for tabet af momsfradrag."
Der er igangsat et arbejde med henblik på at afklare, hvordan dette sikres mest
hensigtsmæssigt.
Det kan desuden bemærkes, at godtgørelsen af energiafgifter følger fradragsretten
for moms. Dvs. at såfremt momsfradragsretten bliver mindre, bliver godtgørelsen af
energiafgifter ligeledes mindre.
Det er præciseret i lovforslagets bemærkninger, at radio- og fjernsynsvirksomheders
indtægter (omsætning) ikke er omfattet af fritagelsen for kulturelle aktiviteter.
Ad F. Pulje til blinde og stærkt svagtseende personer
Danske Døves Landsforbund og Danske Handicaporganisationer bakker op om
nyetablering af pulje til initiativer målrettet blinde og stærkt svagsynede personer.
Danske Døves Landsforbund opfordrer til, at puljen bliver udvidet, så døve også vil
få gavn af nye initiativer målrettet gruppen. Danske Handicaporganisationer
finder det vigtigt, at puljen anvendes til udvikling og drift af nye
tilgængelighedsinitiativer og ikke til at reparere på eksisterende eller kommende
budgetmæssige udfordringer.
Kulturministeriets bemærkninger:
Der er endnu ikke taget stilling til den endelige udmøntning af puljen.
Ad G. Øvrigt
Dansk Journalistforbund er modstander af den del af aftalen mellem regeringen
om Dansk Folkeparti, der handler om massive beskæringer af DR's økonomiske
ramme, der ifølge Dansk Journalistforbund beskærer den samlede støtte til public
service og kvalitetsjournalistik med flere hundrede millioner. Dansk
Journalistforbund argumenterer derfor for, at den samlede økonomiske ramme
snarest muligt bringes tilbage på minimum det hidtidige niveau.
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
1946662_0010.png
Side 10
Dansk Journalistforbund foreslår, at det fra lovgivers side kræves af de
medievirksomheder, produktionsselskaber m.v., som modtager licensmidler, støtte
fra public service-puljen eller anden offentlig støtte, at de ansætter og tilknytter
medarbejdere på rimelige overenskomstmæssige vilkår.
De regionale TV 2-virksomheder finder, at det er vigtigt, at arbejdet omkring
revision af vedtægt for de regionale TV 2-virksomheder fremskyndes.
Kulturministeriets bemærkninger:
Det i høringssvarene anførte ligger uden for dette lovforslag.
 L 36 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren
Side 11
Bilag 1
Oversigt over modtagne høringssvar
(De med kursiv angivne har ikke haft bemærkninger)
Ankestyrelsen
ARF Multimedier (Medlem af Samarbejdsforum for danske lyttere og seere)
Berlingske Media
Danske Døves Landsforbund
Danske Handicaporganisationer
Danske Seniorer
Dansk Industri
Dansk Journalistforbund
DR
Finanssektorens Arbejdsgiverforening
Finanstilsynet
Forbrugerombudsmanden
FSR
–
danske revisorer
KL
Konkurrence- og Forbrugerstyrelsen
Regionale TV 2-virksomheder (samlet høringssvar)
Rigsrevisionen
Rådet for Socialt Udsatte
Sammenslutningen af Medier i Lokalsamfundet, SAML
Slots- og Kulturstyrelsen
SRF Skattefaglig Forening
TV 2 Danmark A/S
Udbetaling Danmark
Ældre Sagen