L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturudvalget 2018-19 (1. samling)
L 35 Bilag 1
Offentligt

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Høring over udkast til forslag til lov om ændring af lov om

folkehøjskoler.

Ankestyrelsen har ingen bemærkninger.

Venlig hilsen

Ankestyrelsen

20. august 2018

J.nr. 18-45230

Ankestyrelsen

7998 Statsservice

Tel +45 3341 1200

[email protected]

EAN-nr:

57 98 000 35 48 21

Åbningstid:

man-fre kl. 9.00-15.00

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

København d. 14. august 2018

Til

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Fremsendt som e-post til

[email protected]

med følgende angivelse i emnefeltet:

"Høringssvar

–

forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler”.

Høringssvar vedrørende lov om ændring af folkehøjskoler

I høringsbrev af 6. juli 2018 anmoder Kulturministeriet om eventuelle bemærkninger vedrørende ovenstå-

ende. Foreningen Danmarks Private Skoler

–

grundskoler og gymnasier takker for muligheden til at give vo-

res synspunkter til kende.

Foreningen har ingen særlige bemærkninger til lovforslaget.

På foreningens vegne,

Karsten Suhr, formand

[email protected]

Danmarks Private Skoler

Ny Kongensgade 15, 3.

1472 København K

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

København,

17-08-2018

Høringsvar fra Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) vedr. udkast til lovforslag om

folkehøjskoler.

Tak for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til lovforslag om folkehøjskoler.

Dansk Folkeoplysnings Samråd (DFS) kan fuldt ud støtte høringssvaret og forslagene fra

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) i deres helhed og vil fremhæve følgende.

Vi er stærkt bekymrede for de konsekvenser, de foreslåede ændringer for specialpædagogisk

støtte mv. vil have på den pågældende gruppe af udsatte unge. Vi deler FFDs bekymring for,

at de unge, som har behov, ikke vil modtage den nødvendige hjælp, hvis tilskuddet smøres

tyndt ud i form af et supplerende grundtilskud til alle skoler. Vi finder det vigtigt at disse

midler målrettes indsatsen, som det foreslås af FFD. Derudover finder vi det uheldigt at man

ønsker at fjerne muligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler for elever med svære

handicap.

Vi støtter intensionen om at en voksende gruppe seniorer skal have glæde af et

højskoleophold, men deler FFDs opfattelse af, at forslaget ikke umiddelbart indfrier det

formål i tilstrækkelig grad.

I lyset af FFDs beregninger er vi bekymret for, at der samlet set vil blive sparet meget på

området og vil opfordre til at beregningerne af de økonomiske konsekvenser lægges frem i

forbindelsen med fremsættelsen.

Med venlig hilsen

Trine Bendix Knudsen

Sekretariatsleder

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

Friskolernes Hus

Middelfartvej 77

5466 Asperup

Telefon 62 61 30 13

[email protected]

www.friskoler.dk

20.08.18

Høringsvar fra Dansk Friskoleforening vedr. udkast til lovforslag om folke-

højskoler.

Tak for muligheden for at sende bemærkninger til udkast til lovforslag om folke-

højskoler.

Dansk Friskoleforening (DFF) kan fuldt ud støtte høringssvaret og forslagene fra

Folkehøjskolernes Forening i Danmark (FFD) i deres helhed og vil fremhæve føl-

gende.

Vi er stærkt bekymrede for de konsekvenser, de foreslå ede ændringer for speci-

alpædagogisk støtte mv. vil have på den på gældende gruppe af udsatte unge. Vi

deler FFDs bekymring for, at de unge, som har behov, ikke vil modtage den nød-

vendige hjælp, hvis tilskuddet smøres tyndt ud i form af et supplerende grundtil-

skud til alle skoler. Vi finder det vigtigt at disse midler må lrettes indsatsen, som

det foreslå s af FFD. Derudover finder vi det uheldigt at man ønsker at fjerne mu-

ligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler for elever med svære handicap.

Vi støtter intensionen om at en voksende gruppe seniorer skal have glæde af et

højskoleophold, men deler FFDs opfattelse af, at forslaget ikke umiddelbart ind-

frier det formå l i tilstrækkelig grad.

I lyset af FFDs beregninger er vi bekymret for, at der samlet set vil blive sparet

meget på områ det og vil opfordre til at beregningerne af de økonomiske konse-

kvenser lægges frem i forbindelsen med fremsættelsen.

Venlig hilsen

Peter Bendix

Formand

Søren Stein Brinck

Sekretariatsleder

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Taastrup, den 20. august 2018 / SO/jsk

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Att. Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza /

[email protected]

Høringssvar over udkast til lov om ændring af lov om folke-

højskoler

_______________________________________________________________

Dansk Handicap Forbund afgiver hermed høringssvar om udkast til lov om

ændring af lov om folkehøjskoler. Forbundet støtter op om og har bidraget med

input til høringssvaret afgivet af Danske Handicaporganisationer.

Forbundet arbejder for

et liv med lige muligheder.

Dette betyder også, at vi skal

kunne inkluderes i alle aktiviteter på lige fod med andre borgere

–

herunder

også når det gælder uddannelsesområdet, fritids- og kulturliv. Dette under-

streges i øvrigt af FN’s handicapkonvention. De danske handicappolitiske

principper tilsiger i øvrigt, at ligebehandling skal ske gennem kompensation og

ikke mindst sektoransvarlighed.

Mennesker med handicap skal ligesom alle andre kunne søge ny inspiration,

livsindsigt, almen dannelse og opnå kompetence gennem højskoleophold i

både kortere og længere tidsperioder.

For at dette kan lade sig gøre, er der behov for et tilskudssystem, som imøde-

kommer de højskoler, som tager et særligt ansvar for at inkludere mennesker

med handicap. Uden et tilstrækkeligt tilskud bliver det svært for højskolerne at

løfte deres sektoransvar. Vi finder det bekymrende, at der lægges op til at

erstatte den individuelle vurdering med et generelt fastsat tilskud til alle

højskoler. Pengene vil på denne måde blive brugt på andre formål, mens de

højskoler, som har mange elever med handicap, vil stå tilbage med

utilstrækkelige midler.

Vi opfordrer på det kraftigste til, at man går i dialog med handicap-

organisationerne om at justere på lovudkastet, så det også i fremtiden bliver

muligt at bevare de særlige højskoletilbud, som har specialiseret sig i at

inkludere mennesker med handicap.

Dansk Handicap Forbund henviser i øvrigt til fælles høringssvar fra Danske

Handicaporganisationer, som i detaljer kommenterer på de enkelte ændringer.

Med venlig hilsen

Susanne Olsen

landsformand

Blekinge Boulevard 2

DK-2630 Taastrup

Telefon +45 39 29 35 55

E-mail [email protected]

www.danskhandicapforbund.dk

CVR 55 26 98 15

Danske Bank, reg.nr. 4180 kontonr. 600 3435

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Sag 20-2018-00568

–

Dok. 382078/kwk_dh

Kulturministeriet

[email protected]

Høje-Taastrup d. 20. august 2018

Høringssvar

–

forslag til lov om ændring af

folkehøjskoler

Danske Handicaporganisationer (DH) har følgende bemærkninger til forslag til lov om

ændring af folkehøjskoler:

Den første del af lovforslaget giver mulighed for åbning af nye seniorhøjskoler. Det er

positivt, at der fra ministeriets side er et ønske om at give flere seniorer mulighed for at

tage på højskole. Det vil også komme seniorer med handicap til gavn. Det er udmærket og

DH har ingen yderligere bemærkninger til denne del af lovforslaget.

Den anden del af lovforslaget indeholder ændringer af reglerne vedr. støtte til mennesker

med handicap. Det fremgår af bemærkningerne, at disse ændringer er udtryk for et ønske

om forenkling og ikke en besparelse.

De foreslåede ændringer i den specialpædagogisk støtte og specialundervisning, vækker

imidlertid stor bekymring i handicaporganisationerne, da de vil medføre forringede

muligheder for at mennesker med handicap

–

såvel unge som ældre

–

kan tage på højskole.

Der er ingen tvivl om, at mange mennesker får fantastiske oplevelser under et

højskoleophold, i mødet med andre mennesker i ligeværdige fællesskaber. Det gælder for

alle mennesker; unge, voksne og seniorer. Men eller uden handicap.

Ændringerne i § 27.1

Lovforslaget lægger op til, at den nuværende mulighed for individuel ansøgt

specialpædagogisk støtte efter lovens § 27 stk. 1 afskaffes og erstattes af et generelt tilskud

på 60.000 kr. til samtlige højskoler, uanset om de har elever med behov for

specialpædagogisk støtte.

Et generelt tilskud, som ikke er begrundet i et konkret behov og som ikke er øremærket

inklusion af elever med handicap, vil med stor sandsynlighed blive anvendt som et generelt

driftstilskud af højskoler, på bekostning af den mindre gruppe højskoler, der tager et

særligt ansvar ift. at inkludere mennesker med handicap. Denne omfordeling mener DH er

helt urimelig.

DH mener, at en ophævelse af § 27.1 i praksis vil fratage elever med lettere psykiske eller

fysiske udfordringer muligheden for at komme på højskole.

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

VIFO’s nyligt gennemførte analyse af specialundervisning og elever med handicap på

højskolerne viste, at højskolerne generelt er tilfredse med mulighederne for SPS

. Analysen

pegede ikke i retning af et generelt ønske fra højskolernes side om en omlægning af

midlerne til at kunne inkludere elever med handicap på højskoleophold. DH er derfor

meget forundret over dette forslag til ændring.

Ændringer til § 27.2

Lovforslaget lægger op til at reducere timesatsen for specialundervisning med ca. 20 pct.

(fra 912 kr. til 730 kr.). Ministeriet begrunder den lavere takst med, at der ikke er behov for

forberedelsestid til specialundervisningslæreren. Det mener DH dog er misforstået.

En lavere takst til specialundervisning af elever med svære handicap vil medføre en

forringet kvalitet i undervisningen:

1) Undervisning uden forberedelse forringer kvaliteten.

Al undervisning kræver forberedelse, og specialundervisning er ingen undtagelse, snarere

tværtimod, idet der er en lang række individuelle hensyn at tage til svært handicappede

elever. Hvis der ikke er forberedelsestid, er det ikke undervisning. Ekstra hænder i en

undervisningstime er en stor hjælp, men det er ikke specialundervisning, idet undervisning

kræver forberedelse.

Højskoler, der i dag inkluderer elever med handicap, gør det meget forskelligt. Ministeriet

påpeger, at mange bruger et to-lærersystem. Det giver god mening i

højskolesammenhænge, hvor elever med svære handicap deltager i en undervisning af bred

almen karakter. Når der er to lærere i en undervisningstime, vil den ene lærer typisk

forberede indholdet og forløbet af undervisningen, mens specialundervisningslæreren

forbereder det særlige materiale, det særlige forløb og de særlige hensyn, der skal tages til

eleven eller eleverne med et svært handicap. Det klares ikke blot ved at have et ekstra sæt

hænder i undervisningen. Eksempelvis:

Specialundervisningslæreren i madlavning laver billedopskrifter til elever, der ikke

kan læse. Læreren forbereder et anderledes forløb af timen til eleven, hvis handicap

indebærer koncentrationsbesvær eller et stort konfliktniveau.

Specialundervisningslæreren i idræt laver et særligt træningsprogram til eleven med

rollator, der fx skal have et særligt fysisk træningsforløb i noget af timen for at

kunne deltage i den fælles hockeykamp i resten af timen.

Konsekvenserne ved at fjerne forberedelsestiden vil således være et betydeligt ringere

undervisningstilbud til eleverne.

2) Timelærere frem for fuldtidsansatte lærere forringer kvaliteten - især i det særlige

kostskolemiljø, der kendetegner højskolerne

En anden konsekvens af en lavere takst er, at skoler, der i dag ansætter fuldtidsansatte

højskolelærere til at varetage opgaven, i højere grad vil være nødsaget til at ansætte

timelærere for at økonomien kan hænge sammen. Timelærere har ikke samme tilknytning

til skolen, og de deltager ikke i samme grad i kostskolelivet som de fuldtidsansatte. Det

https://kum.dk/fileadmin/KUM/Documents/Nyheder%20og%20Presse/Nyheder/2018/Undersoegelse_af_tilskud_til_s

pecialundervisning_og_elever_med_svaere_handicap_p%C3%A5_hoejskolerne.PDF

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

vækker bekymring, da det alt andet lige vil forringe højskoleopholdet for elevene. For

eleverne er der tale om undervisning og læring hele døgnet, når man går på højskole og

skal tilegne sig generelle samfundsmæssige og sociale kompetencer.

Bortfald af støtte til hjælpemidler

I lovforslaget lægges op til at den nuværende mulighed for at søge om støtte til

hjælpemidler afskaffes. Det begrundes i, at denne mulighed kun benyttes i meget få

tilfælde. Det vil efter

DH’s

opfattelse være fuldstændig urimeligt, hvis der ikke er

lovgivningsmæssig hjemmel til, at eleverne kan få støtte til nødvendige hjælpemidler,

særligt tilrettelagte undervisningsmidler etc.

Lovforslaget vil betyde, at der vil være elever, der under ingen omstændigheder, som følge

omfanget af deres handicap, vil kunne komme på højskole, hvis eleven ikke er i stand til at

få de hjælpemidler, der er nødvendige for at deltage i undervisningen og det sociale liv på

højskolen.

Forslaget om at fjerne muligheden for støtte til hjælpemidler strider mod

sektoransvarlighedsprincippet

–

dvs. princippet om, at den ansvarlige sektor/institution

også er ansvarlig for, at der kan ydes de nødvendige hjælpemidler og andre

hjælpeforanstaltninger. Sektoransvarlighedsprincippet er en af hjørnestenene i dansk

handicappolitik. Derfor mener DH, at det er afgørende, at højskolerne fortsat kan søge

støtte til hjælpemidler.

Under henvisning til bl.a. handicapkonventionens artikler 3, 4, 5, 9, 19, 30 og ikke mindst

24, skal det understreges, at højskoleelever med handicap har ret til individuel rimelig

tilpasning og tilgængelighed for at kunne deltage på lige fod i undervisningen og opnå det

højest mulige udbytte af undervisningen. Det betyder, at den enkelte elev med handicap

bl.a. skal have adgang til individuelle hjælpemidler og anden form for specialpædagogisk

støtte.

Et af formålene med et højskoleophold er at gøre den enkelte elev bedre i stand til at være

og leve inkluderet i samfundet, være i stand til at træffe beslutninger på egne vegne og leve

op til sit personlige ansvar som borger. Rettighederne i handicapkonventionen omfatter alle

personer med et handicap, uanset omfanget af dette og behov for individuel støtte.

Konventionen pålægger staterne at sikre, at personer med et handicap har mulighed for at

få sine rettigheder og dermed behov imødekommet.

Det foreliggende lovforslag vil særligt ramme de højskoler, der har taget et særligt ansvar

for at inkludere mennesker med handicap. Det drejer sig om særligt 5-6 højskoler, der

gennem mange år har udviklet højskoletilbud, der gør det muligt, at mennesker med og

uden handicap kan deltage på højskole på lige fod. I DH er vi derfor meget bekymrede

over udsigten til, at lovforslaget vil forringe rammerne for disse højskoler og dermed

mulighederne for at elever med handicap kan gå på højskole.

Fra ministeriets side lægges op til en forenkling af et administrativt tungt område. Det

lyder fornuftigt. DH vil gerne være med til at udvikle en mere hensigtsmæssig

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

tilskudsstruktur, der samtidigt kan sikre nogle fornuftige rammer for at højskolerne fortsat

kan inkludere mennesker med handicap.

Venlig hilsen

Thorkild Olesen

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Til Kulturministeriet

19. august 2018

Høringssvar til udkast til forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler

Tak for muligheden for at afgive et høringssvar. Fremfor svar er her spørgsmål og

bemærkninger til den del af udkastet, der vedrører specialundervisning.

Indledningsvis:

Hvis vi skal spare, har vi ikke noget valg, og så accepterer vi forringelser.

Hvis udkastet ikke er en spareøvelse, og det skriver Kulturministeret, det ikke er,

vil jeg her påpege de utilsigtede forringelser og sandsynlige følger af de foreslåede

ændringer.

Vi risikerer at færre unge med særlige behov eller lettere handicap kommer

på højskole, hvis vi afskaffer øremærkning af midler i §27.1

Vedr. de påtænkte ændringer ift. §27.1: Det bekymrer mig, at skoler, der i dag

har påtaget sig opgaven, vil miste midler og dermed ikke i samme grad vil kunne

løfte opgaven med at støtte de unge. Det er højst usandsynligt, at landets øvrige

højskoler uden yderligere incitament vil kunne overtage det arbejde, der ligger i at

støtte unge med lettere handicap. Hvis ordningen falder bort, og de unge ikke

længere kan finde en højskole, som kan give den nødvendige støtte, vil

konsekvensen være, at færre unge kommer på højskole.

Det er næppe intentionen med lovændringen?

Undervisning uden forberedelsestid er ikke undervisning - §27.2

Vedr. de påtænkte ændringer ift. §27.2: Som ansvarlig for kvaliteten af

undervisningen på en højskole kan jeg ikke sidde overhørig, at ministeriet

foreslår, at vi laver specialundervisning uden forberedelse. Al undervisning

kræver forberedelse. Undervisning af elever med svære handicap er særligt

krævende forberedelsesmæssigt. En nedskæring med 20% ved at fjerne

forberedelsestiden er ikke acceptabelt, når vi skal levere undervisning af god

kvalitet.

Hvis vi indfører undervisning uden forberedelsestid, kommer vi i modstrid med

ansættelsesbekendtgørelsen for lærernes ansættelse, der angiver, at lærernes

arbejdsopgaver består af undervisning, forberedelse og samvær.

Overkompensation

–

eller en nødvendig forenkling af støtteordningen

En begrundelse for at nedsætte taksten er, at der ifølge VIFO-rapporten sker en

overkompensation. Så vidt jeg kan se, står der i rapporten ikke noget om, at

midlerne på nogen skoler misbruges eller bruges til andet end at sikre, at

Drammelstrupvej 15 - Tirstrup

–

8400 Ebeltoft

–

tlf. 87 52 91 20

–

e-mail:

[email protected]

–

www.djfh.dk

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

mennesker med svære handicap kan gå på højskole. Vi dokumenterer behov for

støtte for hver enkelt elev, og vi dokumenterer, at vi har højskolelæreransatte

(med forberedelsestid) til at læse timerne. Hos os læses de fleste af timerne af

fuldtidsansatte højskolelærere, og da flere af lærerne er på slutløn, overstiger

deres løn den fastsatte takst. Disse lærere er uundværlige i

specialundervisningssammenhæng, bl.a. fordi de sikrer at eleverne i tiden

udenfor undervisningstimerne får udbytte af det pædagogisk tilrettelagte samvær

og af fællesskabet ved kostskoleformen, der understøtter undervisningen. Udover

fuldtidslærerne har vi nogle timer, der læses af timelærere

–

og det giver ganske

rigtigt et provenu. De penge går dog direkte til, at elever med svære handicap kan

gå på en almindelig højskole. Som jeg tidligere talte med Jesper Moesbøl om, har

vi en række udgifter, der følger med, hvis vi skal kunne håndtere mennesker med

svære handicap. Men som han sagde, får vi jo også en høj takst til de svært

handicappede. Det drejer sig bl.a. om denne type udgifter:

- Øget vedligehold, større slid og skrammer pga. dårlig motorik,

kørestole og rollatorer

- Større tidsforbrug (lønudgift) hos administrativt personale, samt det

øvrige TAP-personale, pga. lavt kognitivt niveau og sproglige

vanskeligheder. Tidskrævende kommunikation og behov for hjælp i

mange situationer.

- Større tidsforbrug (lønudgift) i køkkenet, da mange med svære

handicap også har udfordringer ift. mad og behov for specialkost.

- Materialer til undervisning

–

større spild, mere solidt materiel pga.

dårlig motorik.

- osv. osv.

Uanset hvordan vi vender og drejer det, er der, udover specialundervisningen,

ekstra udgifter forbundet med ALLE elever med svære handicap. Så når VIFO-

rapporten skriver om overkompensation, handler det efter min bedste

overbevisning om, at nogle skoler ikke udbetaler alle støttekronerne i

højskolelærerlønninger, men får dækket andre handicaprelaterede udgifter. Hvis

taksten bliver barberet ned, kan vi forvente, at der efterlyses nye støtteordninger

til at dække de øvrige omkostninger

–

dvs. endnu mere komplekse ordninger, end

nu.

Hvis nuværende udkast til lovændring handler om forenkling, mener jeg, at den

nuværende løsning med den nuværende takst, udregnet efter en fastansat

højskolelærerløn, en takst, der er bundet op på antal timers støttebehov på en

navngiven elev med et dokumenteret handicap, og med højskolelæreransatte til at

læse timerne, rent faktisk er en enkel løsning, der muliggør at svært handicappede

kan få fuldt udbytte af et højskoleophold. Denne løsning sikrer at midlerne går til

Drammelstrupvej 15 - Tirstrup

–

8400 Ebeltoft

–

tlf. 87 52 91 20

–

e-mail:

[email protected]

–

www.djfh.dk

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

de svært handicappede, og den har vist sig at være tilfredsstillende for eleverne.

Omkostningerne er fornuftige, idet de er afstemt efter elevernes behov og udgifterne

har været stabile ifølge VIFO-rapporten. De tiltrængte justeringer og forenklinger er

af administrativ karakter, og de handler, som jeg ser det, mere om en klar, tydelig,

ensartet vejledning fra ministeriet. Den nuværende bekendtgørelse bør skrives om,

for selvom vi kun er ca. 10 skoler, der benytter ordningen, har vi fået vidt

forskellige mundtlige fortolkninger af bekendtgørelsen fra ministeriet. VIFO-

rapporten lægger op til justeringer af ordningerne, og IKKE til omfattende

omlægninger, der for nogen skoler vil betyde store besparelser og forringelser for de

svært handicappede.

Hjælpemiddelordningen

At afskaffe støtte til hjælpemidler er helt klart en overtrædelse af

handicapkonventionen. Ingen yderligere kommentarer til det punkt.

Jeg står naturligvis til rådighed for yderligere uddybninger, ligesom I naturligvis

er meget velkomne til at besøge vores højskole på Djursland for at møde vores

elever og se, hvordan praksis er. Jeg kommer også gerne til møde hos jer.

Jeg håber, at I vil tage mine betragtninger med i jeres overvejelser.

Med venlig hilsen

Heidi Vølcker

forstander

Tlf. 87 52 91 30

Email: [email protected]

Djurslands Folkehøjskole

Drammelstrupvej 15, Tirstrup

8400 Ebeltoft

Tlf. 87 52 91 20

Email: [email protected]

www.djfh.dk

Drammelstrupvej 15 - Tirstrup

–

8400 Ebeltoft

–

tlf. 87 52 91 20

–

e-mail:

[email protected]

–

www.djfh.dk

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

[email protected]

20. august 2018

Efterskoleforeningen takker for muligheden for at afgive høringssvar til Forslag om

lov om ændring af lov om folkehøjskoler.

Vores høringssvar koncentrerer sig om den del af lovændringerne, der er knyttet til

ændringerne i ordningen for specialpædagogisk støtte med henblik på en

forenkling af regelsættet.

Den specialpædagogisk støtteordning på efterskolerne er tilsvarende for nylig

blevet forenklet, og vi oplevende grundlæggende en tilfredshed på skolerne med

disse forenklinger. Administrative forenklinger kan som udgangspunkt altid

anbefales, men det er samtidig altafgørende for højskolerne, at de bevarer et

tilskudssystem, der sikrer at man har økonomisk mulighed for at optage elever

med særlige behov. Dette ikke mindst i en tid, hvor der sker en stigning i andelen

af unge med eksempelvis psykiske diagnoser. Der er elementer i forslaget, der ikke

peger i den retning.

Specifikt i forhold til hjælpemidler, finder vi det yderst uheldigt, at man vil fjerne

muligheden for at søge om tilskud til hjælpemidler.

Kompenserende hjælpemidler kan være altafgørende for, at man har mulighed for

at deltage i undervisningen på en højskole, og det kan reelt medføre udelukkelse af

højskoleophold for handicappede. Det vil givetvis være i strid med

Handicapkonventionens bestemmelser om lige adgang til uddannelse.

Hjælpemidler kan i nogle tilfælde koster mere end 100.000 kr.

–

det kan

eksempelvis være hjælpemidler til syns

–

og hørehandicappede, hvorfor det er ikke

sandsynligt, at en højskole vil investere i disse hjælpemidler, fordi de har en enkelt

handicappet elev gående i få måneder.

Den nuværende sps-ordning for alle de statslige uddannelser er højskolerne i dag

en del af, og det giver bl.a. mulighed for at medbringe hjælpemidler fra én

uddannelsesinstitution til en anden. Det sikrer smidige overgange for den enkelte

elev/studerende.

Det vil være meget uheldigt, at der bliver et ”hul” i den ordning,

fordi en enkel skoleform ikke er med. Desuden holdes udgifterne i dag nede, da de

fleste hjælpemidler indgår i en genbrugsordning.

Vi vil derfor på det kraftigste anbefale, at man bevarer muligheden for at søge om

hjælpemidler på højskoler, ligesom man har gjort på efterskolerne.

Efterskoleforeningen

•

Vartov

•

Farvergade 27 H, 2.

• 1463 København K •

Tlf. 33 12 86 80

[email protected]

• www.efterskoleforeningen.dk

Side 1 af 2

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

På det mere tekniske plan vil vi foreslå, at man overvejer at finde et mere

tidssvarende begreb end ”svære handicap”, da det er et begreb, der ikke anvendes

andre steder i uddannelsessystemet, og kan virke stigmatiserende. Rent sprogligt

kan man diskutere om begrebet overhovedet giver mening

–

hvis der findes svære

handicap

–

findes der så også lette handicap? Således blev begrebet også fjernet fra

Efterskoleloven i forbindelse med de ændringer, der blev gennemført på

efterskoleområdet for få år siden.

Det kan også overvejes at ændre begrebet praktisk hjælp til personlig assistance.

Det er i Efterskoleloven blevet ændret, så det er sammenfaldende med det begreb,

der anvendes i Folkeskoleloven.

Venlig hilsen

Anette Ingemansen

Vicedirektør

Direkte 33 17 95 81

Mobil 30 57 99 19

[email protected]

Efterskoleforeningen

•

Vartov

•

Farvergade 27 H, 2.

•

1463 København K

•

Tlf. 33 12 86 80

[email protected]

•

www.efterskoleforeningen.dk

Side 2 af 2

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

20. august 2018

Høringssvar

–

forslag til lov om ændring af lov om folkehøjskoler

Foreningen af Frie Fagskoler takker for muligheden for at afgive høringssvar til

forslag til lov om ændring af lov

om folkehøjskoler.

Foreningen har følgende bemærkninger til den del af lovforslaget, som vedrører forenklingen af reglerne for

specialpædagogisk støtte.

På linje med andre skoleformer indenfor den statslige SPS-ordning har folkehøjskolerne i dag mulighed for at

søge om tilskud til hjælpemidler. Denne ordning bidrager til, at skolerne under ordningen kan være åbne

overfor alle, hvilket er en tilskudsbetingelse for frie kostskoler. Med forslaget om at fratage folkehøjskolerne

muligheden for at ansøge om støtte til hjælpemidler vil der opstå et hul i den fælles ordning, som bidrager til at

skabe usikkerhed for den enkelte unge om mulighederne for et højskoleophold. Denne usikkerhed er en høj

pris at betale for den administrative forenkling forslaget indebærer. På den baggrund bør det i stedet overvejes

at samle sagsbehandlingen af hjælpemidler et centralt sted i statsforvaltningen.

Foreningen har ikke yderligere bemærkninger.

Med venlig hilsen

Sekretariatschef

Christian Legarth

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Kulturministeriet

Nybrogade 2

1203 København K

Danmark

[email protected]

WILDERS PLADS 8K

1403 KØBENHAVN K

TELEFON 3269 8888

MOBIL 91325769

[email protected]

MENNESKERET.DK

DOK. NR. 18/01694-2

HØRING OVER UDKAST TIL FORSLAG TIL LOV OM

ÆNDRING AF LOV OM FOLKEHØJSKOLER

Kulturministeriet har ved e-mail af 6. juli 2018 anmodet om Institut for

Menneskerettigheders eventuelle bemærkninger til udkast til forslag til

lov om ændring af lov om folkehøjskoler.

Instituttet har ikke bemærkninger til udkastet.

16. AUGUST 2018

Med venlig hilsen

Emil Kiørboe

SPECIALKONSULENT

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Høringssvar i forbindelse med forslag til lov om ændring af lov

om folkehøjskoler.

Ligeværd ønsker hermed at indgive høringssvar i forbindelse med udkast til forslag til lov

om ændring af lov om folkehøjskoler.

Sekretariatet

Vejlebjergvej 8a

Tlf.: 8620 8570

www.ligeværd.dk

LIGEVÆRD

arbejder

for og med børn,

unge og voksne

med særlige behov.

Ligeværds høringssvar retter sig især mod forslagets del, der omhandler ændringer i

ordningen for specialpædagogisk støtte til elever på folkehøjskoler.

Ligeværd er af den opfattelse, at forslaget om at ophæve muligheden for at søge støtte

til specialundervisning og anden specialpædagogisk bistand for elever med særlige

behov efter lovens § 27, stk. 1 vil betyde en væsentlig forringelse for en gruppe af unge

med særlige behov. Det er Ligeværds opfattelse, at en omlægning af støtten til en

generel forøgelse af alle skolernes grundtilskud, ikke i samme grad som tilskud efter §27

stk1 vil kunne sikre unge med særlige behov mulighed for højskoleophold.

Det er derfor Ligeværds konklusion, at lovforslagets forslag om at omlægge SPS støtten

efter §27 stk1 vil udgøre en betydelig forringelse af mulighederne for unge med særlige

behov.

I Ligeværds optik vejer det i særlig grad tungt, at netop unge med særlige behov som

gruppe betragtet i højere grad oplever ensomhed og marginalisering, end andre unge.

Dette taler i særlig grad for, at de særlige og målrettede støttemuligheder fastholdes, så

også unge med særlige behov sikres adgang til højskolernes fællesskaber og

dannelsesrum. Et generelt forhøjet grundtilskud vil efter Ligeværds opfattelse ikke gå til

at sikre unge med særlige behov mulighed for højskoleophold.

At netop denne gruppe unge, der har et særligt behov for at træne, opleve og deltage i

sociale fællesskaber, begrænses yderligere i adgangen til ungdomsfællesskaber på grund

af et ønske om administrative lettelser, synes endog helt uacceptabelt.

Med venlig hilsen

Esben Kullberg

Sekretariatschef i Ligeværd.

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Spastikerforeningen

Landsforeningen for cerebral parese

Blekinge Boulevard 2, 2630 Taastrup

Tlf. 38 88 45 75 (10-12 & 12.30-15.00)

CVR nr. 20248815

Mail: [email protected]

www.spastikerforeningen.dk

Kulturministeriet

Att.: Frederik Thorkild Bjerglund Madirazza

[email protected]

Taastrup, den 17. august 2018

Høring over udkast til lov om ændring af lov om folkehøjskoler

Spastikerforeningen er blevet opmærksom på, at ministeriet har sendt nævnte udkast til

lovændring i høring.

Spastikerforeningen skal i den forbindelse gøre følgende bemærkninger:

Det er helt afgørende, at mennesker med handicap også har mulighed for at deltage i

højskoleophold. For en stor del af Spastikerforeningens medlemmer har deres højskoleophold

været deres livs største oplevelse. Derfor er vi utrolig glade for, at højskoleloven åbner mulighed

for, at der kan ydes hjælp til både specialpædagogisk støtte og støtte til hjælpemidler.

Af samme grund bekymrer det os rigtig meget, at der nu lægges op til ændringer, som kan få den

konsekvens, at færre unge med handicap vil få mulighed for at komme på højskole.

Lovforslaget lægger således op til, at den nuværende mulighed for individuel ansøgt

specialpædagogisk støtte efter lovens § 27. stk. 1 afskaffes og erstattes af et generelt tilskud på

60.000 kroner til samtlige højskoler, uanset om de har elever med behov for specialpædagogisk

støtte. Et generelt tilskud, som ikke er begrundet i et konkret behov, og hvor det ikke kontrolleres,

at midlerne går til specialpædagogisk støtte, vil med stor sandsynlighed blive anvendt af de fleste

skoler som et generelt driftstilskud, uden at komme unge med handicap til gode. At fordele cirka

fire mio. kroner ud på skoler, som ikke har nogen som helst forpligtelse til at anvende midlerne på

elever med handicap, vil reelt betyde, at de midler fratages de relativt få højskoler, som gør en

ekstraordinær indsats for unge med handicap. Det betragter vi som helt uacceptabelt.

Lovforslaget betyder ligeledes, at den nuværende mulighed for at søge om støtte til hjælpemidler

afskaffes. Det vil, efter vores opfattelse, være ganske urimeligt, hvis der ikke er lovgivningsmæssig

hjemmel til, at eleverne kan få støtte til nødvendige hjælpemidler, særligt tilrettelagte

undervisningsmidler etc. Det vil forringe muligheden for, at unge med handicap kan deltage i

højskoleophold.

Dernæst vil det være i modstrid med et af dansk handicappolitiks grundprincipper:

sektoransvarlighedsprincippet

–

dvs. princippet om, at den ansvarlige sektor/institution også er

ansvarlig for, at der kan ydes de nødvendige hjælpemidler og andre hjælpeforanstaltninger, som

udspringer af, at man deltager i en aktivitet i den pågældende sektor/institution.

Protektor: Hendes Kongelige Højhed Prinsesse Benedikte

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren

Derfor er det helt afgørende, at hjemlen til at kunne søge støtte til hjælpemidler bevares.

Endelig lægges der med ændringsforslaget op til, at timebetalingen for specialpædagogisk støtte

efter højskolelovens § 27, stk. 2 reduceres med 1/5 fra godt 900 kroner til godt 700 kroner.

Reduktionen begrundes med, at der ikke er behov for forberedelse i forbindelse med

specialpædagogisk støtte. Det argument har vi svært ved at se begrundelsen for.

Specialpædagogisk bistand er typisk en specialiseret ydelse, som kræver en helt individuel

tilrettelæggelse. Og det kræver selvsagt ganske betydelig forberedelse.

Af bemærkningerne til lovændringen antydes det, at støtte efter § 27, stk. 2 også er blevet givet

som kompensation for en række merudgifter, som følger af den særlige forpligtelse, et mindre

antal højskoler påtager sig i forhold til nogle helt særlige målgrupper. For de få skoler, som i særlig

grad påtager sig en opgave for unge med cerebral parese (spastisk lammelse) og andre svære

fysiske og kognitive funktionsnedsættelser, er der f.eks. tale om omfattende merudgifter til

tilgængelighed i ordets bredeste forstand.

Spastikerforeningen har en særlig tilknytning til Egmont Højskolen, som er en af de højskoler, som

over en lang årrække har udviklet et helt unikt og særligt miljø for både unge med svære handicap

og unge, som ikke er handicappede. Forudsætningen for det miljø, Egmont Højskolen har skabt, er

nogle helt særlige fysiske og praktiske rammer. Uden et kæmpestort areal, uden liftbusser, uden

et kæmpe arsenal af diverse hjælpemidler, loftlifte, automatiske døre, elevatorer etc. så var der

ikke et inkluderende miljø, som kan rumme mennesker med selv de sværeste fysiske handicap.

Spastikerforeningen skal ikke gøre sig klog på, om den nuværende støttestruktur efter § 27, stk. 2

er den optimale. Men det er helt afgørende for en fortsættelse af tilbud som Egmont Højskolen og

andre højskoletilbud, som løfter en særlig opgave på handicapområdet, at der er mulighed for at

få støtte til de helt åbenlyse merudgifter, der følger af, at man påtager en særlig forpligtelse

overfor en svær målgruppe.

Det er muligt, at den udfordring kalder på, at der åbnes mulighed for, at der kan søges direkte på

omkostninger til tilgængelighed og vedligeholdelse af tilgængelighed

–

uanset om den

tilgængelighed, målgruppen forudsætter, er af fysisk eller kognitiv karakter.

Spastikerforeningen deltager gerne i yderligere drøftelser om dette.

Med venlig hilsen

Mogens Wiederholt

Direktør

L 35 - 2018-19 (1. samling) - Bilag 1: Høringssvar og høringsnotat, fra kulturministeren