Tak for det.
Det er jo ikke nogen hemmelighed, at udkastet til det foreliggende lovforslag udløste en voldsom kritik i høringsfasen fra brede kredse – det kan man vel nok sige – hvor kritikken gik på, at det ville forringe muligheden for højskoleophold for mennesker med handicap.
Alligevel tror jeg – og det tyder forløbet indtil nu jo også på – at vi kan gøre diskussionen i dag relativt kort.
For ministeren har jo trukket den del ud af den endelige udgave, hvilket ministeren meddelte i en mail til ordførerne den 12.
september 2018.
Det fremgik også af den mail, at ministeren følte sig misforstået, og at det ikke var ministerens hensigt at forringe forholdene for mennesker med handicap i forhold til deltagelse på højskoler.
For mit vedkommende vil jeg bare sige, at jeg synes, det var rigtig fornuftigt af ministeren at droppe den del af forslaget, som med rette eller urette udløste de mange protester.
Tilbage er så, som det er blevet nævnt, bemyndigelsen til at øge antallet af højskoler til fem, som kan få dispensation fra folkehøjskoleloven og kun udbyde korte kurser målrettet mod højskoletilbud for seniorer.
Jeg synes godt, man kan tage en diskussion af, om forslaget i virkeligheden er omfattende nok, dels fordi antallet af seniorer stiger voldsomt i de her år – og relativt korte kurser passer nok bedre til den målgruppe end lange kurser, hvor man i måneder skal være væk fra hjemmets arne, stueplanterne og måske ikke mindst børnebørnene – dels fordi det vel også er et spørgsmål om, om ikke sådanne korte kurser, kortere højskoleforløb, vil være attraktive for andre grupper af befolkningen end seniorer, især når man tager i betragtning, hvordan det liv, man lever, er mere og mere opsplittet, og hvor det at få plads til måske at afsætte 20 uger kan være vanskeligere end et relativt kortere ophold.
Lidt har også ret, og vi kan støtte ministerens forslag, men vi vil naturligvis forbeholde os retten til at komme tilbage til det andet på et senere tidspunkt.
Dog er det så også afgørende for Enhedslisten, at vi bevarer kernen i det at være på en folkehøjskole, det at have et højskoleophold, og det vil sige, at der er grænser for, hvor kort sådan et ophold efter vores opfattelse skal være.
For en del af det handler også om at leve sammen og få nogle erfaringer sammen og give sig tid til, at ting kan udvikles.
Der er også noget af det, der handler om den ramme, som højskolen er, og det, at forstandere og lærere har en tæt tilknytning til højskolen og ikke har det som et arbejde, hvor de kører hjem kl.
16.00.
Der modtog jeg lige en mail i dag – det er der muligvis også andre der har gjort – der rejste det der spørgsmål om læreres bopæl og især forstanderens bopæl på højskoler, hvor det jo i lovens bemærkninger i hvert fald fremgår, det er ligesom en antagelse, at det faktisk er meget få, der gør det.
Det gør det ikke, siger ministeren.
Det kan vi så få afklaret, men undersøgelser har jo netop vist det, og det var i hvert fald også en ting, som vi på et tidspunkt kunne tage op i forbindelse med en diskussion om, at vi liberaliserer og åbner op i forhold til kursernes længde, så vi også tager en diskussion om, hvordan vi alligevel samtidig sikrer og bevarer det, der er kernen i at være på et folkehøjskoleophold.
Tak.