Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling), Skatteudvalget 2018-19 (1. samling)
L 30 , L 30 A , L 30 B
Offentligt
1968829_0001.png
14. november 2018
J.nr. 2018 - 965
Til Folketinget
Skatteudvalget
Vedrørende L 30 - Forslag til Lov om ændring af kildeskatteloven, ligningsloven, lov om
skattenedslag for seniorer og lov om forsøg med et socialt frikort. (Afbureaukratisering af
forskerskatteordningen, genoptagelse af afgørelser om skattenedslag, skattefrihed for
godtgørelse til thalidomidofre m.v.)
Hermed sendes svar på spørgsmål nr. 2 af 26. oktober 2018. Spørgsmålet er stillet efter
ønske fra Dennis Flydtkjær (DF).
Karsten Lauritzen
/ Søren Schou
L 30b - 2018-19 (1. samling) - Endeligt svar på spørgsmål 2: Spm. om, hvilke kriterier det bedømmes ud fra, hvis der ikke længere er krav om en ansættelseskontrakt, til skatteministeren
1968829_0002.png
Spørgsmål
I forhold til den foreslåede ændring af dokumentation for, om der er et ansættelsesfor-
hold, kan ministeren så oplyse, hvilke andre kriterier det bedømmes ud fra, hvis der ikke
længere er krav om en ansættelseskontrakt?
Svar
Efter de gældende regler skal der som udgangspunkt foreligge en retligt bindende ansæt-
telseskontrakt mellem medarbejderen og den danske arbejdsgiver fra ansættelsens start,
hvoraf den aftalte løn fremgår. Det er et strengt formelt krav, som i skattemæssig hen-
seende alene gælder ved vurderingen af et ansættelsesforhold i relation til forskerskatte-
ordningen. Efter praksis er kravet fraveget i en række tilfælde, hvor der ud fra konkrete
foreliggende omstændigheder kunne tilvejebringes et så sikkert grundlag for ansættelsen,
at forholdet kunne sidestilles med en egentlig kontrakt.
Det, der foreslås ændret, er det formelle krav om, at der skal foreligge en retligt bindende
lokalkontrakt mellem medarbejderen og den danske virksomhed fra medarbejderens før-
ste dag. Det vil give partnerne bedre mulighed for at vælge, om der skal udfærdiges en lo-
kalkontrakt eller en udstationeringskontrakt. En udstationeringskontrakt vil typisk blive
anvendt ved udstationering i koncernforhold og andre internt forbundne enheder, hvor
den udsendende udenlandske arbejdsgiver og medarbejderen indgår aftale om, at medar-
bejderen i en periode skal udføre arbejde for den danske del af koncernen.
Når det skal vurderes, om der består et ansættelsesforhold i øvrige dele af skatteretten,
herunder om der indtræder begrænset skattepligt for arbejde i tjenesteforhold (ansættel-
sesforhold), afgøres spørgsmålet ud fra en samlet bedømmelse af beskæftigelsesforholdet.
Som udgangspunkt vil der være tale om et ansættelsesforhold, når indkomstmodtageren
udfører arbejde efter arbejdsgiverens anvisninger og for dennes regning. I tvivlstilfælde
kan der lægges vægt på en række øvrige kriterier, som fremgår af pkt. 3.1.1.1. i cirkulære
nr. 129 af 4. juli 1994 om personskatteloven, jf. også bemærkningerne til lovforslaget.
Selv om det ikke er et krav i skatteretten, at der foreligger en ansættelseskontrakt, er det
naturligvis nødvendigt, at ansættelsesforholdet, vederlagskravet og de øvrige betingelser
kan dokumenteres over for Skatteforvaltningen. Samtidig vil det være vigtigt for virksom-
hederne at få sikkerhed for, at forskerskatteordningen kan anvendes. Dette gøres nem-
mest
og sikrest
ved fremvisning af en ansættelseskontrakt, hvori beskæftigelsesforhol-
det er beskrevet. Et krav om, at der skal foreligge et ansættelsesbevis, kan tilmed følge af
anden lovgivning. Det ændrer en justering af skattereglerne ikke på.
På den baggrund kan det som udgangspunkt forsat forventes, at der fremvises en ansæt-
telseskontrakt. Der vurderes imidlertid ikke at være behov for, at der på dette punkt gæl-
der strengere krav end i øvrige dele af skatteretten ved ansættelse af en forsker eller nøgle-
medarbejder hos en dansk arbejdsgiver i relation til forskerskatteordningen.
Side 2 af 2